Sognenyt. 3/2012 Juli - September



Relaterede dokumenter
Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Sognenyt. 1/2013 Januar - Marts

Aktiviteter ved Ejstrup og Gludsted kirker.

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Herrestræde 26, 4200 Slagelse Forår 2016

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@fibermail.dk Friskolen i Lemming

Indre Mission i Grindsted Program foråret 2016

November ÅRGANG

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Asserballe sogns kirkeblad

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

Carl Nielsen

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

En uge af en landsbypræsts dagbog

Husavis Hvalsø Ældrecenter Maj 2013

Æblebladet. Sæby Nr.15

Kirkebladet Nr årg. Marts - April - Maj 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

Program for Indre Mission i Gjern. Foråret Gjern Missionshus Østergade 27B 8883 Gjern

OPSLAGSTAVLEN. Hver mandag og onsdag kl er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad.

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

Herrestræde 26, 4200 Slagelse Efterår 2015

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

Nyt fra menighedsrådet

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Gudstjenestens forløb

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR Kære alle,

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Tour de Bakkelandet 2015 Lørdag den. 25.april 10-12

Sognenyt. 3/2011 Juli - September. Sogneturen til Uhre Kirke

Medlemsnyt. Nyhedsbrev Frederikshavn Folkedansere og Fladstrand Spillemændene Februar 2014 nr. 6

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender

Kalenderen: 30. April Valborgaften 10. Maj Ide & Udvikling 29. Maj Kanotur 23. Juni Sankt Hans Juli Folk og Kultur 21. August Varde Å Dag Se

S C T. M O R T E N S S O G N

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl Steen Frøjk Søvndal

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

(Øster) Højst Aktiv Uge 36

Vinder af månedens opgave og en lille hyggepakke - er Johannes Petersen, lejlighed 29. Tillykke! Jill sender følgende hilsen:

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

September, oktober & november ÅRGANG

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Vejlby Sogns Kirkeblad

Torsted Sogn. Østerhåb & Torsted kirker juli-august. 33. årgang. nr. 4. Foto: Sogneudflugt 2013 med rundvisning i Vor Frue Kirke i Århus.

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

Husk Juleafslutning den 15. december kl

Tale til sommerafslutning 2010

13. årgang Efteråret 2011 Nr. 4

for Lyne Sogn Juni/Juli 2015 Konfirmander i Lyne Kirke Den 10 Maj 2015

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning!

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Særslev, Ejlby og Melby Sogne

Plejecenter Violskræntens Aktivitetstilbud. For beboere, efterlønsmodtagere & pensionister i Norddjurs kommune

Kirkebladet. fire forsætter 1. Kgs. Tisted, Binderup & Durup sogne. tema: januar, februar og marts 2011

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

Kirkebladet. Rørbæk. & Stenild sogne. Grynderup

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Arbejdsgrupper: Hjemmeside: Skovstrupvej Tommerup

Mødereferat fra Årsfest/Generalforsamling INDRE MISSION I DEJBJERG Den 2. marts 2016

Nogle datoer til kalenderen

Hejnsvig Jagtforening 2015/2016

Kærlig hilsen din SFO

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

Henrik. September 2008 Side 3

PROGRAM FOR 1. halvår 2013 VELKOMMEN PÅ

2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274

Fælles info. Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Transkript:

Sognenyt 3/2012 Juli - September Indholdsoversigt Malmkær v/ Jens Jonassen...side 2 Andagt v/...side 4 Nyt fra Ejstrup og Gludsted sogne...side 7 Nyd den danske sommer

Malmkær er navnet på et stort kærområde, der var i den sydøstlige del af Store Nørlund ejerlav. Kæret strakte sig i øvrigt langt ind i Vester Gludsted. Området er i dag afvandet ved at Kvindebæk, hvis naturlige løb oprindeligt startede ca. ved Ikastvejen, er forlænget ved gravning ind gennem hele kæret. Kæret har sikkert fået navnet på grund af de rige myremalmforekomster der er i området. Der står en sten med indskriften Malmkjærs Familiegravsted i det sydvestlige hjørne af den gamle kirkegård, men gravstedet er nedlagt for mange år siden, så der findes ikke skriftlige oplysninger. Det kan tænkes at det allerede var nedlagt da kirkegården blev reguleret i 50erne, og da den står på et hjørne har den fået lov til at blive stående. Kirkegårdspersonalet blev for et par år siden opsøgt af et par københavnere, der søgte oplysninger om slægten Malmkjær. Ifølge familieoverleringen havde Ellen Marie og Christian Peter Pedersen Svendsen, gift i Ikast 1875, fået en lille hedegård i St. Nørlund. Gården blev kaldt Malmkjærgård, og Christian Peter blev efterhånden aldrig kaldt andet end Æ Malmkjærdegn når han sang for i kirken. (Hvordan det skal forstås ved jeg ikke. Ivar Petersen var ansat som kirkebylærer, og dermed som kirkesanger. I 1874 får han 20 rdl. i sanger og ringerløn.) Malmkær Efter at fæstebønderne havde købt deres gårde til selvejendom omkring år 1800, begyndte de at sælge parceller fra til oprettelse af nye brug. Behovet var der. Danmarks befolkningstal var fordoblet fra århundredskiftet til Ellen Marie og Christian Peter flytter til Malmkær. Udparcelleringen var startet i sognets sydlige del, og var her stort set gennemført på det her tidspunkt. Malmkærgård, Malmkærvej 7 og Malmkærlund, malmkærvej 9, er den første udstykninger fra St. Nørlundgård. Det unge par starter ikke helt på den rå hede. På Geodætisk Instituts kort fra 1874 er der indtegnet en lille vinkelejendom på en opdyrket mark på ca. en td. l., og der er gravet flere km grøfter gennem kæret, som derved er gjort til græseng. Ellers er der lyng så langt øjet rækker. Familien fik ni børn, og for at brødføde den voksende familie, supplerede Christian Peter indtægten ved også at være landpost. Af de ni børn udvandrede de 2 til Amerika, hvad der var meget almindeligt i den periode. To børn dør, hvad der også var meget almindeligt. Lydia i 1890 som 2årig, og Morten i 93, 7 år gammel. Det må være her gravstedet første gang bliver taget i brug. I begyndelsen af 1900tallet får vi en navnelov, der gjorde det muligt, at skifte sit efternavn ud med det man brugte og var kendt under. Det var der mange familier der benyttede sig af. Også familien i Malmkjær. Pedersen blev smidt væk, så nu hed de også officielt Malmkjær. Sønnen Peder Svendsen Malmkjær bliver gift med Martha Marie Hansen og de overtager ejendommen omkring 1910. De gamle flytter til Ejstrup. Den næste begravelse foregår i 13. da mister det unge par en søn på 2 måneder. I 1915 dør Ellen Marie 64 år gammel, og Christian Peter dør som 80 årig i 1928. Jeg tror det er den sidste der er begravet i familiegravstedet, for hele slægten var flyttet fra sognet. Jens Jonassen

Myremalm Dannes ved udvaskning og opløsning af jern2+ ioner fra jernholdige mineraler i jorden. Denne udvaskning er betinget af en stor nedbørsmængde samt en lav ph værdi og et lavt iltniveau i jorden. Det jernholdige vand strømmer siden ned mod grundvandet og derefter mod nærmeste å, hvor grundvandet kommer stadig nærmere jordoverfladen. Når det jernholdige vand kommer i kontakt med luftens ilt, sker der en oxidation af det opløste jern2+ ioner til jern3+ ioner der ikke er vandopløselige og derfor aflejres lidt under jordoverfladen. Malmen findes i hårde blokke af varierende tykkelse i flade, fugtige områder, netop som Malmkær. Myremalmen blev i jernalderen, vikingetid og senere udnyttet til produktion af jern. Tegningen viser en udvindingsovn, som man ud fra fundne slaggeblokke har beregnet at den må have set ud. Andre typer ovne havde afløb for slaggen, så man kontinuerlig kunne fylde trækul og myremalm i ovnen og derved få større mængde af den samme ovn. Processen finder sted ved en temperatur o. 1200 grader, hvorved slaggen smelter, bliver flydende som vand og løber væk, mens jernet står tilbage som en svamp. Til at producere 50 kg jern går der 300 kg ristet malm og 1 kubikmeter trækul. Udvindingen af jern var måske årsagen til at Vestjylland blev næsten træløs. I den sydlige del af sognet er der mange slaggeforekomster, og her er der mig bekendt ingen myremalm tilbage, men her har befolkningstætheden i oldtiden også været større end i sognets nordlige side. Udvinding af jern fra myremalm fortsatte i nogen grad op gennem middelalderen og senere. Silkeborg Lens jordebøger fra 1500årene fortæller, at en del af bøndernes afgifter til lenet blev erlagt i jernkloder. Denne ydelse bliver kort efter 1600 afløst af en pengebetaling, efterdi der nu intet jærn gøres her mere. En kommission, der blev sendt til de jyske hedeområder i 1750erne for at undersøge mulighederne for at kolonisere hederne med tyske indvandrere, blev opmærksom på malmforekomsterne. Der kom forslag om at der skulle bygges et jernværk ved Silkeborg. Man ville dog først hente erfaring ved forsøg på et jernværk ved Rendsborg. Brændslet skulle være tørvekul. Tørv fandtes i store mængder i de samme områder som myremalmen. Fremstilling af tørvekul forgik i miler ligesom trækulssvidning, og var almindelig kendt i hedeegnene. I Palsgård Skov kan der ses flere gruber fra tørvekulsbrænding. Der blev købt 12 000 lispund myremalm og 2030 tdr. tørvekul, som fra Silkeborg blev sendt ned ad Gudenåen og videre til Rendsborg. Men der skete flere uheld, så forsøget mislykkedes. Silkeborg fik ikke et jernværk men en papirfabrik. En opfindelse af en dansk ingeniør førte til, at myremalm blev introduceret som en effektiv og billig rensemasse for kulgas. Der blev eksporteret store mængder til udenlandske gasværker. Jens Jonassen

En befaling og et løfte Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Matt. 20,18-20 Vi er nu kommet godt ind i trinitatistiden, som er kirkeårets festløse halvdel. Men derfor behøver den da ikke at være ufestlig. Vi blev i al fald ført ind i trinitatistiden af Dåbs og missionsbefalingen. Det er stærke ord, hvor Jesus slår fast, at han har al magt. Og det har vi brug for at huske. Ofte står vi jo som kirke noget forsagte og forsvarer os, ja, nærmest undskylder, at vi er her. Det lægger ordene bestemt ikke op til. Men ser vi os omkring, er det ofte umuligt at få øje på hans magt. Mennesker har magt. Penge har magt. Sygdom har magt. Døden har magt, ja, den synes endda at have al magt, og alle må vi kapitulere overfor den. Men Jesus? Al magt? Jamen ofte er det, som om han ingen magt har. Men som Kaj Munk engang skrev: Den kristne kirkes hemmelighed er den, at den benægter kendsgerningerne. Den ser skabningens laster og skrigende, blødende nød og tror dog på en skaber, som er hellig og god og almægtig. Den ser alle tings forfængelighed og tror dog på noget, den kalder for evighed. Den ser for sine øjne dødens uafvendelighed, men den kasserer døden; trods ligsynsattest tror den på opstandelse og evigt liv. Den ved, at hvad et menneske sår, skal det høste, men sætter skarpt op derimod sin tro på syndernes forladelse. Og sådan kunne vi blive ved. Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta, sagde en folketingspolitiker engang fra Folketingets talerstol. Den udtalelse blev han godt og grundigt hånet for. Men hvad kirken angår, siger vi det samme. Hvis det er fakta Ja, hvis det er fakta, at mennesker, penge, sygdom og død har al magt, så benægter vi fakta. For nok har alt dette magt, undertiden også en uhyggelig stor magt. Men alligevel hvilken magt er størst? Den magt, som kan ødelægge livet? Eller den magt, som kan skabe liv og rejse liv af døde? Som dem, der ved, at de ingen magt har, går vi derfor frimodigt på hans befaling ud i al verden for at gøre alle folkeslag til hans disciple. Vi går på hans ord og hans befaling og dermed også under hans magt. Derfor kan vi ikke fremsætte noget troens bevis, der skulle kunne rydde al tvivl af vejen og bevise hans magt, men vi er betroet kirkens hemmelighed, og må derfor i frimodighed komme med et troens vidnesbyrd, idet vi hævder og tror, at han har al magt og derfor ikke blot er i stand til at befale, men også at stå ved sit løfte: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

Kalenderen Indlevering af stof til næste kirkeblad senest 3. september til kirkekontoret Samfundet, Ejstrup v/ Christen Olesen, Søndergade 17, 7361 Ejstrupholm, tlf. 86 38 33 75 rcolesen@gmail.com Samfundet, Gludsted v/ Gunnar Kviesgaard, Enghavevej 40, 7361 Ejstrupholm, tlf. 75 77 29 26 gunnar.kviesgaard1@mvb.net Juli Bibelcamping i Lystruphave fra søndag d. 8. juli til torsdag d. 19. juli Seniorcamping i Lystruphave fra torsdag d. 19. juli til tirsdag d. 24. juli På begge campings er der bibeltimer hver dag kl. 10. og offentlige møder kl. 19.30 August Torsdag d. 9. kl. 19.30: Gludsted IM cykler en tur ud i det blå. Afg. fra Gludsted kirke. Medbring kaffe/te og krus Torsdag d. 16. kl. 19.30: Møde i Gludsted Missionshus. Verner Madsen, Herning fortæller om diakoni i kirken. Torsdag d. 23. kl. 19.30: Fælles bibelkreds i Gludsted Missionshus v/ provst. Efter kaffen vil orientere om det kommende lovforslag om vielse af homofile Søndag d. 26. kl. : Familiegudstjeneste i Ejstrup kirke og efterfølgende frokost og sommerfest i konfirmandstuen og præstegården Torsdag d. 30. kl. 19.30: Møde i Gludsted Missionshus. Sange der fik betydning for mig ved Britta Gonge Jensen September Tirsdag d. 4. kl. 19.30: Fællesmøde i Ejstrup Missionshus for samfundene i Gludsted og Ejstrup samt IMU. Taler: Missionær Villy Sørensen, Hammel. Emne: Forhærdelse og fortabelse Uge 37: Bibelkredsene samles Mandag d. 10. kl. 14.30: Eftermiddagsmøde i Ejstrup Missionshus v/ Jens Møller Pedersen, Nr. Snede Torsdag d. 20. kl. 19.30: Møde i Gludsted Missionshus v/ Henri Axel Jensen Torsdag d. 20. kl. 19.30: IM s fødselsdagsfest i Ejstrup Missionshus v/ missionær Peter Kristensen, Vejle Onsdag d. 26. kl. 1: Forklaringsmøde i konfirmandstuen Fredag d. 28. kl. 19.30: Høstfest hos Gitte og Bjarne Poulsen, Hygildvej 15. Fælles Ejstrup og Gludsted IM Mandagsklubben, Ejstrup Lederne i Mandagsklubben vil gerne gøre opmærksom på at pga. manglende tilslutning til klubbens aktiviteter, er det besluttet at Mandagsklubben er hvilende. Det vil sige, at klubben ikke nedlægges helt, men at den for tiden ingen aktiviteter har. Viser der sig senere et behov, kan den startes op igen. Eventuelle interesserede er velkomne i Juniorklubben i Gludsted. Venlig hilsen Mandagsklubbens ledere Børneklubben, Gludsted v/ Bente Kristensen, Gludstedvej 34, 7361 Ejstrupholm, tlf. 75 77 53 33 - bentebk@mvb.net Samles hver mandag kl. 15.30 16.45 (fra september til påske se ugeavisen for datoer) Juniorklubben, Gludsted v/ Inge Jørgensen, Smedebækvej 14, 7361 Ejstrupholm, tlf. 75 77 52 17, finn.jorgensen1@mvb.net Samles hver mandag kl. 1 21.00 i missionshuset (se ugeavisen for datoer) Børneklubben, Ejstrup v/ Inge Jørgensen, Smedebækvej 14, 7361 Ejstrupholm, tlf. 75 77 52 17 - finn.jorgensen1@mvb.net Mødes fredage kl. 13.30 14.45 i konfirmandstuen (se ugeavisen for datoer). Bibelkredsene: Ønsker man at være med i en af bibelkredsene, enten i Ejstrup eller i Gludsted kan man henvende sig til: Christen Olesen, tlf. 86 38 33 75 eller Gunnar Kviesgaard, tlf. 75 77 29 26

IMU, Ejstrup Gludsted henviser til IMU Give/Brande Kontaktperson: Caroline Skovbjerg, tlf. 28 86 36 23 Oplysning om Ejstrupholm/Gludsted IMU Vi har fra den 19/6-2012 valgt at gøre foreningen til en hvilende forening. Der vil senere være mulighed for at starte den op igen, hvis der bliver grundlag for det. Vi henviser i stedet til Give/Brande IMU. Hvis man ønsker programmer eller oplysninger kan man kontakte Caroline Skovbjerg på tlf. 28863623 Med venlig hilsen, bestyrelsen i Ejstrupholm/Gludsted IMU Ejstrup og Gludsted sognes hjemmeside Besøg os på adressen www.ejstrupsogn.dk Vær frisk i FDF Landsforbundet Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund Mødetid: Onsdag kl. 17.00-18.30 - puslinge 5-7 år Onsdag kl. 18.30-20.00 - resten af klasserne på Pionergården Givevej 63. Evt. spørgsmål på tlf. 40 30 53 30. Karsten Berg, Kirkebakken 29, 7362 Hampen karsten@breumberg.dk - for drenge og piger fra 5 år og opefter. Hvad gør man???? Ved fødsel: Jordmoderen anmelder fødslen til kirkekontoret/sognepræsten og dermed CPR. Er fødslen sket uden jordmoder skal moderen anmelde fødslen til kirkekontoret inden 14 dage. Ugifte forældrepar afleverer en omsorgs- og ansvarserklæring til kirkekontoret. Relevante blanketter kan findes på www.personregistrering.dk Ved dåb og navngivning: Forældrene henvender sig til kirkekontoret, Præstegårdsvej 12 i Ejstrupholm og aftaler dåbstidspunkt og tidspunkt for dåbssamtale. Ved dåbssamtalen oplyses barnets navn, samt navn og adresse på mindst 2 og højst 5 faddere. I tilfælde af navngivning uden dåb udfyldes navngivningsformular, som afleveres på kirkekontoret, Præstegårdsvej 12 i Ejstrupholm. Formularen kan hentes på www.personregistrering.dk eller kan fås ved henvendelse til kirkekontoret. Tidsfrist for navngivning er et halvt år. Ved vielse: Parret aftaler i god tid ved henvendelse til kirkekontoret, Præstegårdsvej 12. Prøvelsesattest afhentes på Rådhuset og medbringes sammen med dåbsattest, navne og adresser på to vidner ved vielsessamtalen. Ved begravelse: Dødsfald anmeldes til kirkekontoret inden to dage. Anmeldelse og aftale af tidspunkt for begravelse kan ske ved, at bedemanden kontakter kirkekontoret. Samtaler med sognepræsten: Ønsker man besøg af sognepræsten - henvendelse på tlf. 75 77 22 40 for aftale om tidspunkt og sted. Kirkekontoret i Ejstrup/Gludsted Sogne: Præstegårdsvej 12, 7361 Ejstrupholm tlf. 75 77 22 40 - BJE@km.dk 6

Nyt fra Ejstrup og Gludsted sogne Gudstjenester på Solbakken Tirsdag d. 10. juli v/ Tirsdag d. 24. juli v/ Tirsdag d. 7. august v/ - altergang Tirsdag d. 21. august v/ Christen P. Olesen Tirsdag d. 4. september v/ Tirsdag d. 18. september v/ - altergang Alle gudstjenester begynder kl. 14.30 Alle er velkomne til at deltage i gudstjenesterne Indsamlinger Ordet og Israel kr. 71,00 KFUM og K i Danmark - 1.040,00 KFUM s soldatermission - 710,00 Folkekirkens Nødhjælp - 700,00 Gadebørn i Cameroun - 908,00 Gideonitterne - 710,00 Høstgudstjenester 2012 Årets høstgudstjenester afholdes søndag d. 23. september kl. i Gludsted Kirke ved Birthe Møberg og søndag d. 30. september kl. i Ejstrup Kirke ved. Der vil i august måned blive lagt kuverter frem i våbenhusene til årets høstoffer. Konfirmandundervisning Konfirmandundervisningen begynder i uge 35. Det vil af konfirmandernes skoleskema fremgå, hvornår man skal møde. Gludsted holdet undervises de første timer på Gludsted Skole og derefter flyttes undervisningen til konfirmandstuen i Ejstrupholm. Konfirmanderne skal medbringe dåbsattest ved undervisningens begyndelse og husk også lige noget at skrive med. Søndag d. 2. september får konfirmanderne udleveret deres bibel i forbindelse med gudstjenesterne i Ejstrup Kirke kl. og i Gludsted Kirke kl. 19.30. Man er velkommen til at deltage i den gudstjeneste, der tidsmæssigt passer bedst., Den 22. juni afslutter 12 minikonfirmander fra Gludsted Friskole deres minikonfirmand-forløb. De kan frem til den 17. juni, hvor der er friluftsgudstjeneste og minikonfirmandfest, se frem til at få medaljer for deres gode indsats og nyerhvervede viden. Fotoet viser stolte minikonfirmander fra vinterholdet i Ejstrup. 7

Ydre Missions indsamling Ejstrup og Gludsted menighedsråd har på fællesmødet i april drøftet indsamling til missionsprojektet for Ikast-Brande provsti i samarbejde med Herning nordre og søndre provstier Kirke til Kirke projektet. Det nye projektmateriale foreligger nu og menighedsrådene besluttede at støtte gadebørnsprojektet i Nigeria som forestås af Mission Afrika det tidligere Dansk forenet Sudanmission. Vi vil optage til projektet i kirkerne de søndage, hvor der ellers ikke er indsamling. Sognetur til Frederiks Kirke 30. maj 2012 Kirkegård sommer 2012 Alt går sin gang her på Gludsted og Ejstrup Kirkegårde. Udover de tilbagevendende forårsopgaver, som f.eks. oprydning efter vinteren, plantning af forårsblomster, anlæg, renholdelse osv., har vi i år, rettet alle vore legatgravsteder op. Nogle trængte selvfølgelig mere end andre, men det betyder at vi har hævet og rettet gravminde op. Trædesten og sten omkring bede er også hævet og rettet op. Ral udskiftet; nyt jord i bede; udgåede og for store planter udskiftet - sådan en omgang pynter gevaldigt, så det går vi og nyder nu. På Skovkirkegården har vi fældet nogle fyrretræer i vinterens løb, og der er nu sået nyt græs, som vi håber på, gror godt til, nu hvor der kommer mere lys ned. På Parkkirkegården, området med de halve gravsteder, har vi udskiftet de buksbomhække, der var hårdest medtaget af svampeangreb. Der er nu plantet takshække. Taks skulle være en mere robust plante. Foråret byder jo også på en del festligheder i kirken, så som påske, pinse, konfirmation og friluftsgudstjeneste og det blander vi os også lidt i. Samtidigt er der altid lidt ekstra, der skal gøres, både ude og inde, i den forbindelse. Foråret sluttede jo med dejlig sommervarme. Derfor er vi nu begyndt at vande, så besøgende skal lige være opmærksomme på, at man ikke bliver angrebet af en vandstråle!! I løbet af sommeren vil tårnet på Ejstrup Kirke blive renoveret. De sidste hårde vintre vi har haft, betyder at kalk og puds falder af og det vil blive repareret. Der er kommet et nyt ansigt på kirkegården. Her i sommer får vi hjælp af Anja, så hende vil man kunne finde mellem buske og træer. Hvad sommeren ellers byder på ved vi selvfølgelig ikke. Det eneste sikre er, at vi planter isblomster her op til grundlovsdag - og så skal vi holde sommerferie. Men vi håber på en dejlig lun sommer, med regn om natten og tørvejr om dagen. Alle ønskes en god sommer. Kirkegårdspersonalet 8

Kom til sensommerfest 2012 Søndag d. 26. august kl. - 15.00 Program: Først gudstjeneste med optrin i Ejstrup Kirke, dernæst frokost og aktiviteter i Konfirmandstuen/ Præstegårdshaven. Pris: 25,- for frokost pr. voksen, børn gratis. 10,- for at prøve boder med mad Gratis adgang til: hoppeborg og mange sjove boder m/u præmier Lad os blive mange tag familie, venner og bekendte med. At man kender det kirkelige/ sognet er absolut intet krav Det er en nem dag at komme ind i fællesskabet som ny. Ingen tilmelding påkrævet. Arr: Ejstrup & Gludsted Sogne & de kirkelige børne- og ungdomsforeninger Til spaghettigudstjenesten den 11. maj ville klovnen Fif flyve op til Gud fra en stige p.g.a. Kristi Himmelfartsdag - men Birthe-præst fik klovnen på bedre tanker for nu er Jesus her som en usynlig ven! Gud, Jesus og Helligånden er med os overalt, selvom vi tit ikke kan se det. 9

Sogneudflugt d. 30. maj til Den tyske kirke på Alheden, Grønhøj Kro samt egnsmuseet Alhedecentret En veltilrettelagt og spændende sogneudflugt gik i år til Frederiks Kirke og Grønhøj Kro, samt egnsmuseet Alhedecentret i Grønhøj. Vi startede aftenen med at mødes ved Ejstrup og Gludsted kirker, hvor Kaj Hansens bus hurtigt blev fyldt godt op af glade mennesker. Tilslutningen til årets sogneudflugt var stor, så enkelte måtte køre i private biler. Stemningen i bussen var i top og til en god fællesskabsoplevelse havde udflugtsudvalget medbragt et sangark med danske forårssange. Dejligt at synge sammen Den kølige maj-vind fik vi alle at mærke ved Frederiks Kirke, hvor vi ventede spændt på menighedsrådsformanden, som ville fortælle om kirkens historie. De der havde fået en varm trøje på denne aften, fik stor glæde af den, da vinden og temperaturen godt kunne have været noget mere behagelig. Derimod var det rigtig dejligt at sidde inde i kirken, hvor vi fik varmen, mens vi alle hørte en spændende og levende fortælling om kirkens historie og om kartoffeltyskerne, der var kommet til Danmark i 1759. Efter at have fået lidt varme i kirken, glædede de fleste sig vist også til en god kop varm kaffe eller the på Grønhøj Kro. Vi blev alle budt velkommen i døren af krofatter og fik serveret rygende varm kaffe/the og stedets gode kringle, som krofatters kone havde bagt efter en gammel opskrift fra hans bedstemors tid. Krofatter berigede aftenen med at fortælle om kroen, som har været i slægtens eje siden 1864, og om hvordan han selv havde været ude at rejse i flere år, for dernæst at vende hjem og fortsætte kroens drift og indrette egnsmuseum i forbindelse med kroen. Krofatter afrundede med på fornemmeste vis at synge Blicher-sange, p.g.a. Steen Steensen Blichers fødeegn, og som afslutning fik han også på bedste vis forsamlingen til at synge med på sange af Elvis og Lars Lilholt. Aftenen sluttede af med et kort besøg på Alhedecentret ved Grønhøj Kro. Et spændende museum med mange gamle landbrugsmaskiner og redskaber til kartoffelavl m.m. udstillet i kroens gamle staldbygninger. Flere, der var med på sogneudflugten, kunne nikke genkendende til en del af de udstillede maskiner og redskaber, og snakken gik lystig omkring minder fra den tid. Til slut nåede de fleste også lige at se huset ved siden af kroen, som nu var lavet om til kartof- 10

Sognecafé efteråret 2012 Oktober: 5. Asger og Bodil Jensen, Klovborg Emne: Kosovo set fra et soldaterhjem 19. Annette Bennedsgaard, Brabrand Emne: 10 år som præst ved Gellerup Kirke. feltysker-museum. Huset havde tidligere været brugt som værelsesudlejning for kroens gæster. Selv om tiden måske var lidt kort til fordybelse, gav det helt sikkert god inspiration og lyst for mange til at komme forbi en anden gang. Stor tak til udvalget bag denne aften for et velplanlagt og spændende arrangement. Ingeborg Kviesgaard, Gludsted November: 2. Kim Bruun, Nr.Snede Emne: Vi rejser på Færøerne 16. Tom Hansen, Ejstrupholm Emne: Spot på lokalhistorie i Ejstrup-området 30. Finn Jensen,Ejstrupholm Emne: 24 år som barn og ung i Gl.Rye Mølle. December: 14. Manne Østergaard Emne: Julehygge, fortælling og sang af gamle og nye julesange/salmer. 11

Tankemylder på kirkegården Jeg går i stenene Og hører gruset rasle. Mine tårer triller ned ad mine kinder. Får graverne stress? Kirken er nok 1000 år gammel! Det dufter af blomster. Jeg sidder på en bænk. Den er våd og kold. Jeg hører fuglene synge. Og træernes grene gynger fra side til side. Vinder roder i mit hår. Alle skriver en sød hilsen For det meste tak for alt. Jeg tænker på At jeg blev døbt her Og måske vil jeg blive begravet her. Hvil i fred. Du vil altid være i vores hjerter. Skrevet af: Malene Visgaard Lauritsen, 6. årg. Ejstrupholm Skole Kirkekoret starter efter sommerferien den 16. august Nye sangere er velkomne Kirkekoret ved Ejstrup Kirke har stadig plads til nye sangere. Børn fra 3-4. klasse og opefter er velkomne til at komme torsdag kl. 14.30 i Ejstrup Kirke. Man kan uforpligtende få en ide om, hvad vi laver i Koret, og sammen med sine forældre overveje om ikke det var en ide at blive lønnet korsanger. Også børn fra Gludsted er velkomne. Hvis der er basis for det, starter vi kor op i Gludsted igen. Organist og korleder Poul Mørk-Hansen 12

Spaghettigudstjenester 21/09-12 i Gludsted Kirke kl. 17 30/11-12 i Ejstrup Kirke kl. 17 Syng, sans, se og le... Få børnemenú og en overraskelse! 30 min. gudstjeneste, efterflg. spisning Børn gratis voksne 25,- Mød bare op - www.ejstrupsogn.dk Til spaghettigudstjenesten i marts skabte Elin Østerbøgs æsel glæde. Æslet oplevede jo påsken på egen krop, da Jesus Palmesøndag red ind i Jerusalem Både Børge og Birthe optrådte som æsler den dag! 13

Til kalenderen sæt kryds Næste filmaften: mandag d. 5. november Sted: Klovborg Kino Film: The Tree og Life Sognetur til Frederiks Kirke 30. maj 2012 Her ses Else Jørgensens flotte stjernehimmel, som vi for første gang brugte til babysalmesangs-gudstjenesten Kristi Himmelfartsdag i Nørre Snede Sognehus. Babysalmesang for Ejstrup, Gludsted, Nørre Snede og Hampen begynder igen torsdag den 30. august kl. 10 i Nørre Snede Sognehus. Alle er velkomne. Se programmet på www.ejstrupsogn.dk 14

Adresser: Sognepræst (kbf) Provst, Præstegårdsvej 12, Ejstrupholm Tlf. 75 77 22 40, bje@km.dk Sognepræst, Bygaden 61, Levring, 8620 Kjellerup Tlf. 23 34 27 90, BMB@km.dk Kordegn: Karen Marie Andersen, Engvej 10, Gludsted, Tlf. 75 77 22 40 KMAN@km.dk Kirkesangere: Ejstrup: Gunnar Moesgaard, Ikastvej 27, 7361 Ejstrupholm Tlf 20 93 00 04 annakarlam@hotmail.com Erik Hansen, Lindevænget 40, Ejstrupholm Tlf. 75 77 23 71 Gludsted: Inga Fog, Falkevej 9, 8766 Nørre Snede Tlf. 75 77 11 42 ingakaj@gmail.com Gunnar Moesgaard Ikastvej 27, 7361 Ejstrupholm Tlf. 20 93 00 04 annakarlam@hotmail.com Organist: Ejstrup og Gludsted: Poul Mørk-Hansen, Frisbækvej 10, 8766 Nørre Snede, Tlf. 75 77 07 75 moerk-hansen@tdcadsl.dk Graver Ejstrup og Gludsted Erik Hansen Lindevænget 40, Ejstrupholm Kontor: Stationsvej 33, Tlf. 75 77 22 52 ejstrupkirke@stofanet.dk Gravermedhjælpere: Elisabeth S. Rasmussen, Jagtvej 2, 7361 Ejstrupholm, Tlf. 75 73 94 06 Peder Jørgensen Fasterholdtvej 8 7361 Ejstrupholm Tlf. 75 77 28 42 Kontor: Kirkegårdskontoret, Ejstrupholm. Tlf. 75 77 22 52 Menighedsrådsformænd: Ejstrup: Ernst Pold, Vestergade 5, Ejstrupholm, Tlf. 75 77 29 38 / 22 15 82 33 Pold@stofanet.dk Gludsted: Torben Pedersen Enghavevej 41, Gludsted Tlf. 75 77 30 21 Enghave@mvb.net Kasserer: Ejstrup: Karen Marie Andersen Engvej 10, Gludsted Tlf. 21 62 37 89 Engvej10@mvb.net Gludsted: Karen Marie Andersen, Engvej 10, Gludsted, Tlf. 21 62 37 89 Engvej10@mvb.net Kirkeværger: Ejstrup: Henning Jørgensen, Lindevænget 18, Ejstrupholm, Tlf. 75 77 26 40 Elly_Henning@stofanet.dk Gludsted: Jette Hoffmann, Elmevænget 7, Gludsted Tlf. 75 77 57 12 jettehoffmann@live.dk Sognemedhjælper Lene Yde Kirkegade 10, Ejstrupholm Tlf, 20 58 61 90 lene_yde@hotmail.com Gudstjenesten sendes i Højderyggens Lokalradio (HLR) hver mandag kl. 18.00 FM 93,5 mhz (97,8 mhz på bynettet i Nørre-Snede) Optagelse (søndag) Sted (kirke) 1. juli Klovborg 8. juli Ejstrup 15. juli Gludsted 22. juli Nørre Snede 29. juli Hampen 5. august Ejstrup 12. august Klovborg 19. august Nørre Snede 26. august Ejstrup 2. september Hampen 9. september Gludsted 16. september Klovborg 23. september Gludsted 30. september Nørre Snede Hver fredag kl. 18-19: MM Master Music musik for unge fra den kristne musikscene. Ejstrup Lokal TV sender gudstjeneste fra Ejstrup Kirke kl. 20 de to første søndage hver måned. Indre Mission Telefonandagt www.netandagten.dk - åben hele døgnet - ny hver dag - på 2 minutter - med fuld anonymitet Tlf. 70 30 01 50 Gratis SMS-andagt. Send SMS med teksten tilmeld andagt til 26 230 999 Folkekirkeligt TV Kanal Midt Vest Man. 21.15-21.30 Præstens værksted Tirs. 15.00-16.30 Udsendelse 1 Ons. 16.30-16.45 Præstens værksted (G) Tors. 15.00-15.30 Udsendelse 2 Tors. 21.15-21-30 Præstens værksted (G) Fre. 13.15-13.30 Præstens værksted (G) Lør. 15.00-15.30 Udsendelse 1 (G) Søn. 15.00-15.30 Udsendelse 2 (G) FK-TV, Herning 9721 5930 fkg@pc.dk / www.fkg.dk 15

GUDSTJENESTELISTE Dato Ejstrup Kirke Gludsted Kirke Dag i kirkeåret Indsamling 1. juli 4.s.e trin. 8. juli 5.s.e. trin 15. juli 6.s.e. trin. Tværkulturelt Center 22. juli 7.s.e trin. 29. juli 8.s.e. trin. 5. august 9.s.e trin. 12. august 10.s.e.trin. Den danske Israelsmission 19. august 11.s.e.trin. 26. august Birthe M. og Børge T. Sommerfest - frokost ------ 12.s.e.trin. KFUM s soldatermission 2. september Birthe M. og Børge T. Våbenhuskaffe 19.30 Birthe M. og Børge T. Våbenhuskaffe 13.s.e. trin. 9. september 14.s.e trin. 16. september 19.30 15.s.e. trin. 21. september ------ 17.00 Spaghettigudstjeneste 23. september 30. september Høstgudstjeneste Høstgudstjeneste 16.s.e. trin. 17.s.e.trin. Høstoffer Høstoffer Nørre Snede Bogtrykkeri, tlf. 75 77 10 40