Nr. 3 juni 2013. Udgivet af Vindinge Idrætsforening 39. årgang www.vindinge-if.dk

Relaterede dokumenter
Formandens beretning. Blovstrød IF Fodboldafdeling

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Bestyrelsens beretning 2014

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

Generalforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl , i Vipperødhallen

satsning er lykkedes, vores egne folk i NIK regi og alle vores sponsorer der har bakket op. Jeg synes at 2011 har været et meget aktivt NIK år, hvor

KBs julefrokost afholdes 21. nov.

Ungdom. spot på sporten // november Ministævne i Skjern Bank Arena lørdag den 29/10. Hovedsponsor:

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Årsberetning. Medlemmer: Resultater: 2. Division

Kære spillere og forældre til Øvede (niveau 3) Træningstider

10. september 2009 TAK!

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2014/15

Formand Lene Ravn Magnolievangen Allerød

Hilsen fra kassereren

Kompasset december 2015

Nyhedsbrev fra Aars IK Fodbold

Børnehave i Changzhou, Kina

U 18 Afdelingen. Nyhedsbrev April 2013

Endnu et år er gået i golfens tegn. Nu sidder vi her igen, til en hyggelig generalforsamling med efterfølgende god mad.

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

BUM 2006 Slagelse. Hej med dig! Men hvad er det nu egentlig BUM er for noget??? Hvordan kan du deltage? Idrætsgrene.

Rettelse: Det er feb. + marts børnene der skal på fælles fødselsdagstur d. 22. marts og IKKE Jan. + feb. børn som vi har skrevet i februar avisen.

Mødereferat. Generalforsamling

Opstarts- og infoaften

Kun et langt. Lokalopgør TEMA

Velkommen i TRIF TRIF fodbold byder dit barn velkommen i TRIF fodbold. TRIF fodbold er en klub i positiv udvikling, som er fundamenteret i følgende

FSfodbold. Fodbold for alle Hele året hele livet.

Velkommen som ny træner i Aabenraa Boldklub

TIGER NYHEDSBREV MAJ 2014

Generalforsamling Rolfsted Idrætsforening tirsdag d kl 19.00

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

S K O L E N Y T. Du kommer ikke langt, hvis du ikke ved, hvor du skal hen. Oliver Cromwell

REFERAT FRA BESTYRELSESMØDE

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Golfens Dag er et bestyrelsesarrangement - godt hjulpet af mange frivillige. Der var mange besøgende og vi havde en fin dag.

Referat fra bestyrelsesmøde lørdag d. 17. januar 2015 kl i klublokalet i Herrestrup.

Formandens beretning. Blovstrød IF Fodboldafdeling

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

Bestyrelsen beretning for 2012.

Ved udgangen af 2005 bestod afdelingsbestyrelsen af følgende medlemmer:

Husk Tjek VIGGO. God weekend. Fredagsbrev Light uge april Indhold

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Bestyrelsens beretning 2015

Fredagsbrev. Klargøringslørdag... Velkommen søndag...en pindsvin blev begravet... IT-løsning... 2 bestyrelsesmøder...

Generalforsamling i Lemming IF mandag, den 29. februar 2016, kl i Klubhuset, Lemming Skolevej 10A, Lemming

Vi har i år været nødt til at flytte vores købe/sælge dag, og i år er det derfor fredag d. 13. December kl

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Generalforsamling den side l UNGDOMSAFDELINGENS BERETNING '81

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Super 98. Forældremøde Tirsdag den 24/1-2012

Håndbog for U11 Drenge Forår 2011

Referat fra ordinær generalforsamling mandag 25/

Referat af generalforsamling 2014 i Fodboldafdelingen

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

HLIF Gymnastik. Info-folder til trænere, hjælpetrænere og holdledere

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling I Aalborg Bowling Team Tirsdag d. 26. april 2011 kl

Kastrup Gymnastikforening af 1966

Velkommen Holstebro Cykle Club af 1960

Hans Jørgen Boelt blev valgt. Generalforsamlingen er indvarslet lovligt og dermed beslutningsdygtig.

Jagttur den 16. maj 2012

Nr. 3 juni Udgivet af Vindinge Idrætsforening 38. årgang

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Velkommen til sæson 2012

Generalforsamling i Egevoldens Idræts Club, gymnastikafdelingen Den 14. marts 2016

Tennisskole i Hylke. Lørdag og søndag den 13. og 14. Juni fra kl. 9-15

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Et styks påkrævet rejsebrev.

Læs mere og tilmeld dig på Gavnø's hjemmeside (husk at skrive du kommer fra Mopar Club Denmark).

Kære forældre. Med venlig hilsen. Lisbet Huusom

Brædstrup Håndboldklub 8740 Brædstrup

Ungdomsarbejde i Aalestrup IF gav 2 Danske mestre

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Husavis. Hvalsø Ældrecenter juli At leve er ikke nok, solskin, frihed og en lille blomst må man have H.C. Andersen

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

JUNI-NYT FRA KUNDBY SKOLE

Månedsinformation. Skole og SFO

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Løbetræning for begyndere 1

Generalforsamling i VBK

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.:

Nyhedsbrev august 2012

Velkommen til badminton i Københavns Badminton Klub

Langeskov Kræmmermarked er så kendte for, er selvfølgelig stadig det samme. Vi håber og forventer at de nye tiltag, samt det flotte

SKL s store stævne Søndag den 15. januar holder SKL det årlige store pistol stævne. Kom og deltag eller hjælp, læs side 5 og 7.

Nyheder for håndboldafdelingens Spillere, trænere og ledere

Bestyrelsens Beretning 2013

Agility udvalget i kreds 6

N Y H E D S B R E V. Infoskærm. Bella Italia Cup. Flot sejr til U9-drenge. Klubben har fået ny infoskærm i kælderen.

Velkommen til vuggestuen

Kapitel 1. Noget om årets gang

Fælles info. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

Højager. Tidende. Susanne 60 år. Nr Årgang Maj Medarbejderblad for AKU Center Højagergaard.

Transkript:

Nr. 3 juni 2013 Udgivet af Vindinge Idrætsforening 39. årgang www.vindinge-if.dk

Formanden har ordet Græsset er endeligt blevet grønt. Solen skinner, og udelivet trækker. Vi bliver kåde, når den første forårssol varmer, og længes efter at komme på græs igen. Det gælder også for Vindinge IF. Vi måtte vente ekstra længe på at komme på græs efter den lange vinter, og opstarten på fodboldsæsonen kom lidt sent i gang. Og nu er forårssæsonen snart afsluttet! Det går alt for hurtigt. VIF Fodbold er igen i år vært for DGI s fodboldskole i august måned. Arrangementet er for længst udsolgt, så nu skal de sidste ting på plads for at sikre en god oplevelse. Vi håber alle på godt vejr til arrangementet. Både løberne og MTB glæder sig også over de lyse aftener og varme dage. Der er fortsat god gang i løberne hver mandag aften, og MTB kørerne har fuld gang i en række aktiviteter. De har deltaget i et 12-timers MTB løb i Ledreborg, nogle er ved at træne til en tur til Paris til sommer, og i starten af juni er vi vært ved et MTB løb i Hedeland med mere end 200 deltagere. Selvom mange er søgt udendørs, er der dog stadig god gang i håndbolden. Samarbejdet med Himmelev sikrer, at vi kan tilbyde håndboldtræning sommeren igennem for de større børn. Gymnastikken og badminton holder sommerferie, men er i fuld gang med planlægningen af den kommende sæson. Den 25. april blev VIF s årlige generalforsamling afholdt. Årsberetningen for 2012 kan findes andetsteds i VIFten. I den forbindelse sagde vi farvel til Birgit Olsen, som har været kasserer i idrætsforeningen i en menneskealder. Tusind tak til Birgit for hendes store indsats igennem årene. Du vil blive savnet. Vi har samtidigt sagt goddag til Didde Tonnesen som ny kasserer samt til Jesper Christensen som ny suppleant til bestyrelsen. Velkommen til Didde og Jesper vi glæder os til samarbejdet. Udvidelsen af Vindinge på Stærkende Vej samt Stålmosen sætter sit præg på byen i øjeblikket. I økonomisk trængte tider er det en fornøjelse at se, at det er muligt at bygge nyt. Vindinge er også en attraktiv by, specielt for børnefamilier, med børnehus, skole, købmand og en meget aktiv idrætsforening. Vi glæder os til at byde alle Vindinges nye borgere velkommen til Vindinge Idrætsforening. Jeg ønsker jer alle en god sommer og på gensyn til august. Arne Rasmussen Formand

Profilen er gået på sommerferie.

Fodboldbrag lørdag den 15. juni Kom ud på station og støt vores to seniorhold. Alle I fodboldinteresserede kom og bak op om vores to seniorhold, der spiller deres sidste kamp inden sommerferien. Vi byder jer velkommen! Tid og sted - LØRDAG den 15. juni i Vindinge Idrætspark Serie 3 holdet møder Roskilde KFUM klokken 13.00 Serie 4 holdet møder RB 1906 klokken 16.00 Kampsponsor for dagen er Spar Vindinge v/ Michael Møller Du kan ved henvendelse i forretningen afhente 1 stk. billet pr. person. Billetten giver adgang til kampene, og du kan på billetten indløse 1 stk. pølse med brød og enten en øl, sodavand eller vand i klubhusets kantine. STOR FODBOLDDAG I VINDINGE

JENSEN+BO Statsautoriseret revisorinteressentskab Langebjergvænget 10 A, 1., 4000 Roskilde Telefon 46 30 50 80 Telefax 46 30 50 89 www.jensen-bo.dk statsaut. revisor Flemming Harry Jensen - statsaut. revisor Lars Bo Energimærke A Ny naturgaskedel? Harbo VVS er specialister inden for VVS-installationer. Vi rådgiver dig ærligt ud fra mange års erfaring og vores store ekspertise. På www.harbovvs.dk kan du se vores store udvalg i løsninger til bl.a. dit nye badeværelse. Kontakt os gerne for en uforpligtende snak. Harbo vvs AUT. VVS INSTALLATØR www.harbovvs.dk Harbo VVS Øde Hastrup Vej 69 4000 Roskilde Tlf. 22 89 15 27 BOSCH Invented for life

Hvad er det lige, der foregår i og omkring klubhuset Vi har fået et bestyrerpar, der gør ALT for klubben, og alligevel har vi, når dette skrives slut maj, oplevet ting eller VANDALISME i og uden for vores dejlige klubhus. Hvad ligner det at rive de blomster op af krukkerne, som Lisbeth har plantet for at gøre omgivelserne mere imødekommende. De, der har gjort det, skulle skamme sig. Som om dette ikke var nok, oplever vi ugen efter, da Lisbeth kommer i klubhuset sidst på eftermiddagen, et dametoilet, der er totalt raseret, flyder med papir og et toiletsæde, der er smadret. Hvis det er det, vi skal opleve fremover, så vil der kommer helt andre foranstaltninger, så det undgås. Hjælp os! Vi vil alle (næsten) gerne have et klubhus, vi kan være stolte af, og unge mennesker, der har et ejerskab af VIF-Fodbold. Ole Schneider tager et stort skridt ind i fremtiden kan afhjælpe din natteblindhed. Blandt de første optikere i landet har Passagens Optik taget en helt ny teknologi fra Zeiss i brug. Med vores nye I profiler måler vi med bølgefronter lige netop dine øjnes individuelle forvrængninger, så vi kan skræddersy det helt personlige brilleglas, der forbedrer dit syn med 20-30% i forhold til almindelige brilleglas. Kort sagt forbedrer vi dit kontrastsyn, så du kommer til at se optimalt under alle lysforhold. Natteblind? Kom ind i Passagens Optik og hør nærmere om, hvordan du kan komme til at se perfekt om natten og i tusmørke, til gavn for dig og dine medtrafikanter. Karin Hansen Mie Mathiesen Trine Breddam Tonny Dupont Optikerassistent Optiker Optiker Optiker og indehaver Skomagergade 15. 4000 Roskilde Tlf. 4637 3777 Åbningsstider: Hverdage 9.30-17.30 Lørdag 9.30-13.00 Ekstra åbent efter aftale til synsprøve: Hverdage 17.30-20.00 Lørdag 13.00-16.00 Søndag 10.00-14.00 Ring på tlf. 411 666 01

Holland Cup 2013 for U15 Drenge Langfredag d. 29.3.2013 kl. 04.15 om morgenen mødtes 14 af Vindinges U15 drenge og 2 trænere ved klubhuset på Sandvejen for turen gik til Amsterdam i Holland, nærmere bestemt Almere, som ligger 15 km uden for Amsterdam. Bussen kom til tiden, og vi kom godt af sted. Stemningen steg i bussen, da drengene fik at vide, at vi skulle dele bus med 2 pigehold. Meget kåde drenge så tidligt om morgenen. Ca. en time efter vi var kørt fra Vindinge, stod pigerne på i henholdsvis Rønnede og Nykøbing. Busturen gik stort set nonstop fra Puttgarden til Almere, så vi var tidligt fremme på skolen, hvor vi blev indkvarteret. Efter en hurtig omgang aftensmad stod den på fodboldhygge på skolens baner. Vi spillede, indtil det blev mørkt, og vi ikke kunne se mere. Rindom og Markus A havde vist bestukket målmanden, så de vandt den afgørende finale i cuba for hold. Lørdag morgen gjorde vi os klar til at komme ud og spille turneringskampe. Vi stod over for VFL Duisburg fra Tyskland i den første kamp. Drengene kæmpede godt i en meget hårdt spillet kamp. Desværre endte kampen med en 1-0 sejr til tyskerne. Vi havde dog ikke mistet modet, fordi der gik 3 hold videre fra vores pulje med 5 hold i. Så vi var opstemte på at vinde den næste kamp mod det lokale hold fra Waterwijk. Det viste sig hurtigt at være en for stor mundfuld, og vi kom hurtigt bagud med 3-0, og derefter mistede vi gejsten og kunne ikke kæmpe os tilbage i kampen, så den endte med en ordentlig røvfuld på 7-0. Trænerne var ikke helt tilfredse med indstillingen på banen, da vi var kommet afgørende bagud, og vi gav håndslag på, at vi ikke ville give op før tid, selvom vi skulle komme bagud kæmpestort. Den tredje og vel nok dagens bedste kamp stod mod de lokale fra Sporting Almere. Vindinge drengene kæmpede en brav kamp mod et meget hårdt spillende "hjemmehold". Dommeren var ikke meget for at dømme frispark mod hollænderne, så det endte med, at vi havde 3 skadede og 4 halvskadede spillere efter kampen, som i øvrigt endte 1-0 til hollænderne. Et ikke helt fortjent resultat. Til lørdagens sidste kamp var vi derfor i store problemer med bare at kunne stille hold mod de italienske stjerner fra Sport Club Ilario. Vi startede kampen med 10 mand på banen, og det viste sig, som forventet, også at være mindst et par stykker for lidt, hvis vi skulle have kunnet klare os mod italienerne. Kampen endte med en sejr på 9-0 til SC Ilario, som i øvrigt var et meget fair hold. De kunne godt se, at de spillede mod et slagent hold, så da de var afgørende foran, satte de tempoet ned, da resultatet ellers kunne være blevet virkelig slemt. Lørdagens kampe betød, at de lokale samaritter havde store dele af vores trup til behandling efter den sidste kamp. Efter behandlingen hos samaritterne, måtte vi også lige en tur forbi hospitalet i Almere, da vi frygtede, at Anders Bengtsen havde brækket et par fingre. Det vidste sig, at fingrene "bare" var forstuvede, så Mikael og

Anders blev sendt ud i natten i Almere. Da der var ca. 5 km fra hospitalet til skolen, besluttede vi at tage en taxa. MEN det er ikke bare sådan ligetil at få en taxa lørdag aften i Almere. Så det blev til en gåtur rundt i byen på ca. 45 minutter, inden beslutningen om at gå tilbage til hospitalet blev taget. De var meget hjælpsomme med at ringe efter en taxa, og den kom i løbet af 5 minutter. Anders var savnet i truppen lørdag aften og blev derfor vel modtaget af holdkammeraterne, da taxaen ankom til skolen. Derefter var det bare på hovedet i seng, for vi skulle jo tidligt op og spille igen dagen efter. Søndagens kampe stod imod Mariaburg fra Belgien, Roskilde KFUM og Gerdskens fra Sverige. Højdepunktet søndag kom i kampen mod Mariaburg, da vi scorede vores eneste mål i hele turneringen. Kampen blev desværre tabt 1-4. MEN VI SCOREDE. Lokalopgøret mod KFUM blev tabt med 2-0, og den sidste kamp mod Gerdskens blev også til nederlag på 2-0. Så resultatmæssigt var turneringen ikke den store succes. Men man kan jo heldigvis måle succes på mange måder. Socialt var det en meget succesfuld tur. Specielt turen til Amsterdam søndag eftermiddag/aften var en kæmpe succes. Drengene fik lov at komme i det berygtede Red Light District og se på de lokale handelsvarer. Det var sjovt både at se, hvordan butikkerne solgte voksenfilm og magic mushrooms. Desværre for drengene måtte de se det hele i vinduesudstillingerne, da der var aldersgrænse på 18 år alle steder. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Støtteforeningen for at gøre turen opnåelig. Mikael Graugaard Bagerst fra venstre: Martin Rindom (træner) Tobias Nielsen (målmand), Rasmus Siefart Peter Poulsen, Tobias Palne, Kasper Schou, Kasper Kingo. Forrest fra venstre: Andreas Møller, Anders Bengtsen, Niels Weis, Niklas Lasson, Kasper Jalris, MArcus Andersen, Marcus Bjergstrøm, Anders Green

Lalandiatur for ungdomsbadminton Traditionen tro (vi har været der én gang før) tog ungdomsbadminton på træningstur til Lalandia den første weekend i april. 15 spillere, en træner og 3 hang-arounds (voksne) forlod Vindinge fredag med kurs mod Sydhavsøerne. Med humøret højt blev vi indlogeret uden problemer, og drengehuset udnyttede hurtigt deres tildelte garderoberum effektivt. Programmet bød på turnering lørdag formiddag efterfulgt af hård konditionstræning i de øvrige faciliter badeland, restaurant, high-jump, spillehal m.v. Turneringen bød på en del jævnbyrdige kampe, og fem minutter over lukketid fik vi fundet en turneringsvinder i alle rækker. Præmierne for den store indsats bestod af hjemmelavede slikkepinde (tak Hanne) i 3 forskellige smagsvarianter. En ganske populær præmie. Herefter gik turen via frokostrestauranten til badelandet. Det vil sige, der kom lige nogle geder i vejen. Mellem hytterne og badelandet ligger et større område med klappegeder. Det var næsten en større attraktion end selve badelandet. Det lykkedes os dog at nå frem til de våde elementer tidsnok til at få adskillige ture i diverse rutsjebaner og få dyppet tæerne i de mere rolige vande. Her må det siges til spillernes ros, at de var utroligt gode til at følges ad, kigge efter hinanden og rette sig efter de udstukne anvisninger. Efter afslapning i badeland (sammenlignet med den hårde badmintonturnering) var der aftensmad til de godt brugte spillere. Vi var glade for tag-selv mulighederne, hvor der både kunne vælges sundt og sjovt. Alle blev godt mætte indtil vi opdagede isdesserterne J Så var det tid at trille hjem til hytterne via de tålmodige geder, der atter en gang lod sig overklappe til alles tilfredshed. Søndag sov vi lidt længere, da vækkeuret først ringede kl. 08:00. Ikke som lørdag, hvor de yngste startede deres pudekamp ved 5-tiden. Vel inde i badmintonhallen blev der spillet rundt-om-nettet. Det morede alle sig med undtagen Marcus. Han havde en del udfordringer med hallens lys. Hver gang han blev slået ud, lød forklaringen: Det må være lyset!. Endelig rundede vi den sidste tur i frokostrestauranten, inden vi skulle hjem og rydde hytterne. Igen måtte vi en tur omkring gederne. Da det var sidste gang, blev der klappet seriøst igennem. Så grundigt, at der blev slæbt ca. 4 kg gedelort med hjem til hytterne fordelt under 15 par sko. Dermed blev rengøringsopgaven lidt større end forventet. Det lykkedes dog til sidst, men lugten var ikke til at få ud af tøjet. Det forlyder desuden, at bussen behøvede seriøs udluftning efter hjemturen.

På kryds og tværs af alder og køn har deltagerne gjort turen til en hyggelig og social begivenhed. Det har været en nem opgave og en ubetinget fornøjelse at være ledsager til holdet. Vi er klar til næste år. Alt i alt en succesfuld tur, som ikke kunne være gennemført uden et rundhåndet bidrag fra VIF s Støtteforening. Atter en gang har vi været begunstiget af deres utrættelige indsats, og vi er taknemmelige for dette privilegium. Vi opfordrer hermed alle til at støtte op om foreningen. Badmintonhilsener Hanne og Bent Alle turens deltagere Bagest fra venstre: Patrick, Marcus, Andreas (træner), Dan, Hanne, Rikke og Mathias. Forrest: Lukas, Kamilla, Lasse, Elvira, Andreas, Mille, Caroline, Celina, Emilie, Laura og Line. Bent holdt kameraet. Garderoberummet hos drengene. Morgenmaden er høflig selvbetjening.

Du kan leje MoesgDrdens hyggelige beboerhus, hvor der er plads til 80 personer. Du har mulighed for at se beboerhuset om onsdagen mellem kl. 17.00 og kl. 18.30, eller du kan ringe til Bestyrelsen i dette tidspunkt pdtelefon 51 36 51 25 for at aftale en onsdag, hvor du kan se lokalerne. Du kan ogsdbesrge vores hjemmeside www.moesgaarden.dk hvor du kan se fotos af beboerhuset og se prisen for at leje. Du finder Beboerhuset pdkfrvej 15 F, indk rsel pdmoesgdrdens P-plads.

Ungdomsmestre i badminton kåret I april afholdt ungdomsbadmintonholdet klubmesterskaber i de forskellige rækker. To baner blev hele april afsat til at afvikle kampe, så alle kunne spille mod alle inden for aldersgrupperne. Efter en lang række kampe kunne vi endelig kåre klubmestrene. Hos pigerne løb Elvira Bork Christensen med mesterskabet i U9. U11 pigerne spillede desværre ikke mesterskabsturneringen, da de allerede havde skiftet ketsjeren ud med fodboldstøvlerne. I U13 vandt Rikke Damgaard Nielsen mesterskabet efter en tæt kamp, der blev afgjort ved 16-14 i tredje sæt. Hos drengene blev Anders Schøler Andersen mester for U11, Lukas Almstrup mester for U13 og Martin Jakobsen mester for U15. Som bevis fik de nykårne mestre en spilletrøje med klubmester trykt på ryggen. Tillykke til de nykårede mestre og tak til alle sæsonens deltagere. Vi ser frem til næste sæson, som starter d. 21. august. Bent Nielsen / Hanne Gillesberg De nykårede mestre i mestertrøjerne. Fra venstre Rikke Damgaard Nielsen, Martin Jakobsen og Lukas Almstrup. Elvira Bork Christensen og Anders Schøler Andersen var ikke til stede ved fotograferingen.

Stor udstilling af møbler Køb og salg Telefon: 46369765 20672055 Per s afsyring og anti k Restaurering af nye og gamle møbler Per From Sivert Pilekrogen 3, Vindinge 4000 Roskilde, DK www.persafsyringogantik.dk E-mail: persafsyringogantik@hotmail.com Afsyring af møbler Altid åben for aftale Udgives af: Vindinge Idrætsforening Trykkes i 940 eks. Roskilde Kopi & Printkælder ApS Elisabeth Ganzhorn Jytte Naqvi Ulla Rasmussen Inger Spring

Lukket Indoor Cycling hold starter 3. september - for dig der ikke troede, du skulle prøve det. Der er garanteret en del her i byen, der har set U-Turn i TV og tænker Det der er for hårdt til mig, den sport passer min krop ikke til eller jeg tør ikke, men som alligevel er inspireret og gerne vil i gang med at forbedre helbred og konditallet. Indoor Cycling er ikke lige så hårdt som U-Turn, men resultatet bliver næsten lige så godt. Vi vil gerne give jer en mulighed for at komme i gang på en god måde, og vi laver derfor et lukket hold med start tirsdag d. 3. september kl. 20.15. Holdet kører 8 tirsdage, hvorefter deltagerne kan vælge at tilmelde sig de normale hold. Vi vil starte meget blødt op med megen instruktion og korte lette kørsler, hvor alle kan være med. De første timer vil vi kun køre ca. 30 minutter. Vær opmærksom på, at det er dig selv, der bestemmer, hvor hårdt det skal være! Herefter intensiveres træningen langsomt, og efter de 8 gange vil alle være rustet til at træne på de almindelige hold. Hvis du har lyst til at deltage kan du: Forbedre din kondition Tabe dig Komme i form til at deltage på almindelige hold Få inspiration fra en diætist/kostvejleder Have det sjovt sammen med andre, når du dyrker motion Få en oplevelse Et diplom ved gennemførelse af alle træningstimer Prisen for deltagelse er 200,-. Der er 19 pladser på holdet, og optagelse sker efter først-til-mølle princippet. Mogens Ellegaard er instruktør på holdet, og tilmelding sker direkte på mail Vifspinning@sdn.dk. Opgiv venligst navn, adresse og telefonnummer. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mogens på 2923 6740.

Vindinge Idrætsforening Årsberetning 2012 Det frivillige Danmark udfordres I Danmark har vi en årelang foreningstradition, som bygger på frivilligt arbejde. Uden de mange frivillige ledere og trænere kunne vi ikke opretholde et fritidstilbud til unge og gamle. Men det frivillige arbejde udfordres fra mange sider i øjeblikket. Det offentlige Danmark er i høj grad klar over den værdi, det frivillige arbejde har. Vi hører da også til stadighed ønsker om, at de frivillige foreninger skal overtage opgaver, som det offentlige tidligere har løst. Dette gælder eksempelvis eftermiddagsaktiviteter for børn og unge, genoptræning efter sygdomsforløb, deltagelse i kommunale projekter og så videre. Samtidigt diskuteres der en heldagsskole, specielt for de ældre elever. Det er de samme elever, som går til sport om eftermiddagen, eller som fungerer som hjælpetrænere for de mindste. Det vil derfor være en udfordring for de tilbud, der kan gives i de tidlige eftermiddagstimer. De administrative byrder, der lægges på foreningerne, er også stadigt stigende. Vi skal aflevere børneattester for alle, som har med børn og unge at gøre af gode grunde! Vi skal administrere stadigt mere komplicerede skatteregler for aflønning af frivilligt arbejde, og vi skal overholde komplicerede tilskudsregler fra kommunerne, samtidigt med at de kommunale tilskud til vores aktiviteter beskæres. En række idrætsforeninger er også blevet ramt af nedskæringer på faciliteter. Mange idrætshaller og skoler er overgået til nøglehaller, hvor der ikke er ansatte om aftenen. Det samme gør sig gældende for Vindinge Hallen, men vi har da heldigvis kunnet fastholde at have personale i hallen om aftenen. Vi hører dog samtidigt om en stor tilstrømning til frivilligt velgørende arbejde. Det er blevet moderne at yde nogle frivillige timer til forskellige organisationer, som yder hjælp til socialt udsatte, men der er desværre ikke samme sociale status i at være bestyrelsesmedlem i den lokale idrætsforening. I Vindinge IF har det heldigvis været muligt at finde frivillige trænere og ledere til vores sportslige aktiviteter, mens det har været sværere at finde frivillige til foreningsarbejdet. Jeg er dog utroligt glad for, at vi i aften kan præsentere nye friske kræfter, som er klar til træde til. Lisbeth har allerede været med i bestyrelsen det sidste halve års tid og har sat gang i mange nye spændende ting. Vi må dog også erkende, at det er svært at balancere både et foreningsliv, et familieliv og et arbejdsliv, så det tager lidt længere tid at få implementeret alle de nye ideer, som vi gerne så.

Vi skal dog også sige farvel og tak til en stor ildsjæl, som har gjort en kæmpe indsats gennem årene. Birgit Olsen Det gjorde vi i øvrigt også sidste år, men som mange kan huske, tilbød Birgit at tage endnu et år som kasserer for Vindinge IF. Det har dog næsten taget livet af hende. Det har været en kæmpe opgave at få det nye økonomisystem kørt i gang, men ved fælles hjælp er det dog lykkedes at få regnskabet for 2012 gjort færdigt og godkendt af revisionen. Det har dog været en stor udfordring for de enkelte afdelinger, at de ikke løbende har kunnet følge deres økonomi, men det skulle gerne blive bedre nu med en ny kasserer og en professionel revisor til at tage sig af bogføringsarbejdet. Hovedprioriteringen i 2012 har været at få vores økonomisystem i luften samt at finde en fremtidig løsning for økonomiopgaven. Og jeg er fuldt ud klar over, at der stadig er en del udfordringer med kontingentopkrævning, specielt i fodboldafdelingen, hvor der sker automatisk opkrævning hvert halve år, men vi er efterhånden ved at lære, hvordan vi skal til- og framelde medlemmer. Vi har ikke nået at få opdateret vores hjemmeside, som vi har haft en målsætning om. Som nævnt sidste år vil vi gerne lave en mere moderne hjemmeside, som er brugervenlig og nem at opdatere for vores trænere og ledere. Det er vigtigere end en fancy og flot grafik; den skal være levende og opdateret om foreningens aktiviteter. Det bliver en hovedopgave for bestyrelsen i de kommende år. Renoveringen af klubhuset, som har stået på gennem de seneste år, er nu afsluttet. Vi har rigtig gode faciliteter af en klub af Vindinges størrelse at være, og vi skal huske at værne om det. De skaber gode rammer for såvel sportslige som sociale aktiviteter på fodboldbanerne. Aktiviteterne Overordnet set har 2012 også været et godt år for idrætsforeningen. Vores samlede medlemstal er gået frem fra 1.156 i 2011 til 1.221 i 2012. Medlemmer under 25 år er gået frem fra 593 i 2011 til 632 i 2012, mens medlemstallet over 25 år er steget fra 563 til 589 i 2012. Dog har vores økonomi været noget mere presset i 2012, og flere af aktivitetsafdelingerne har haft underskud i 2012. Motionsafdelingen er fortsat den største afdeling med 451 medlemmer, en fremgang på 85 i forhold til 2011. Stigningen skyldes primært den nye løbeafdeling samt MTB. Det er dog også glædeligt at se, at der er en stigning i medlemmer under 25 år i motionsafdelingen, som blandt andet kommer fra Børnefitness. Det har samlet set givet en indtægtsfremgang for afdelingen, men omkostningerne til de nye aktiviteter samt den fortsatte investering i motionscentret har betydet en nedgang i overskuddet i forhold til sidste år.

I 2012 blev Lillevangsløbet genoplivet med stor succes. Der var over 150 deltagere, hvilket ganske enkelt er imponerende. Vi håber, at Lillevangsløbet kan blive en fremtidig tradition, selvom det kræver rigtig mange kræfter at få det på benene. Der skal lyde en kæmpe tak til Ulrich for en kæmpe indsats med at få dette arrangement stablet på benene. Fodboldafdelingen er den næststørste afdeling med 324 medlemmer, en stigning på 12 i forhold til sidste år. Herre senior er rykket op i serie 3 utroligt flot men det stiller også store krav til trænere, udstyr og faciliteter. Derfor har fodbold arbejdet aktivt på at etablere en sponsorgruppe omkring holdet, men har desværre også måttet se, at en sponsor er sprunget fra, hvilket har været dyrt for afdelingen. Der er fortsat rigtig god gang i ungdomsafdelingen; blandt andet blev der afholdt DGI fodboldskole sidste sommer med stor succes, en aktivitet der gentages til sommer. Og hver søndag kan man stadig møde oldboysene på fodboldbanen og her i cafeteriet efter træningen til en bajer og en hyggestund. Ole Schneider takkede af som formand for fodboldafdelingen i løbet af 2012. Ole har ydet en kæmpe indsats for fodbolden i Vindinge gennem de seneste mange år og har været en af de primære kræfter bag at få etableret et stærkt seniorhold i Vindinge. Vi har dog fortsat glæde af Oles kræfter omkring fodboldafdelingen, ligesom han stadigt forsøger sig på fodboldbanen søndag formiddag, dog med blandet succes! Han har dog fundet en værdig afløser som formand for fodboldafdelingen i Kim Worch. Gymnastikafdelingen har haft 261 medlemmer i 2012, en stigning på 21 i forhold til sidste år. Specielt på ungdomssiden har der været stor fremgang, og det er en stor fornøjelse at se alle de små boltre sig i hallen. Og gymnastikken er typisk den første aktivitet, de allermindste kan deltage i i VIF, så det er utroligt vigtigt, at vi får fat i de allermindste og får dem engageret. Gymnastikken prøver til stadighed at skabe nye aktiviteter, men har dog haft problemer med at finde trænere til alle holdene. De har dog her i 2013 startet yoga op med stor succes. Badmintonafdelingen har 89 medlemmer, en nedgang på 24 i forhold til sidste år. En del af nedgangen skyldes den mistede haltid mandag aften, så vi har haft færre motionsspillere. Ungdomsholdet har kørt videre i år, og spillerne er så småt begyndt at deltage i turneringer. Seniorbadminton kører videre med en lille sluttet skare. Håndboldafdelingen har med 96 medlemmer oplevet en tilbagegang sammenholdt med sidste år. Samtidigt har det mistede bidrag fra avisindsamlingen samt indkøb af nye bolde betydet et større underskud i afdelingen for året. Samarbejdet med Himmelev Håndbold kører videre og betyder, at vi har et tilbud til de store drenge. De frivillige i Vindinge IF Også Vindinge IF er afhængig af alle de frivillige kræfter. Det er jer frivillige, som skaber aktivitet og liv på fodboldbanerne, i hallen og i motionscentret. Uden jer var der ikke nogen idrætsforening i Vindinge, og det ville jo være trist!

Jeg ved, I gør det, fordi I kan lide det. I nyder ligesom os andre at være med til at skabe idrætsliv og glæde for Vindinges borgere. Herfra skal der lyde en kæmpe tak for jeres kæmpe indsats. Og hvem genkender ikke det gule klubblad, som omdeles til hele Vindinge 6 gange om året. Heri kan vi læse om de forskellige aktiviteter samt beretninger fra alle de ture og turneringer, som vores medlemmer deltager i. En kæmpe tak til vores bladudvalg, som er med til at sikre, at VIFten fortsat udkommer. Når jeg taler med mine kolleger i andre idrætsforeninger rundt omkring, misunder de alle de tilbud, vi kan give vores børn og unge i Vindinge IF. Dette er takket været vores støtteforening, som år efter år yder et kæmpe økonomisk tilskud til vores aktiviteter. Tusind tak for det og bliv endelig ved! Risengrød til 400 mennesker? Blot tanken om opvasken bagefter er et mareridt! Men ikke desto mindre var det, hvad et par frivillige sørgede for til VIF s årlige juletræsfest i hallen. Den blev afholdt i samarbejde med Vindinges kulturforening og var igen i år en kæmpe succes. Også den årlige fastelavnsfest blev et kæmpe tilløbsstykke. En stor tak til dem, som arrangerede og dem, som hjalp til under arrangementerne. Ansatte Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige en stor tak til vores ansatte. Søren Lasson takkede af som bestyrer af klubhuset med udgangen af december. En stor tak til Søren for hans indsats igennem de seneste år, men vi har dog heldigvis fortsat glæde af Søren som holdleder for seniorholdet. Og en stor velkommen til Lisbeth, som er ny bestyrer i klubhuset. Husk at støtte hende, så vi kan fastholde en bemandet kiosk i forbindelse med træning og kamp. Også en stor tak til Agnese og Dirk i hallen, som er med til at skabe liv i Vindinge Hallen. Vi hører fra rigtig mange af vores gæster, at de er rigtig glade for at komme i hallen, fordi det er muligt at få en kop kaffe og et stykke kage! Også en stor tak til Kaj, som sikrer, at der altid er rent og pænt i motionscentret. Samarbejdspartnere Også i år vil jeg gerne sige tak til vores mange samarbejdspartnere. Det gælder sponsorer til tøj, til klubhuset og motionscentret, annoncører i VIFten osv. Michael Møller, vores alle sammens SPAR Købmand, yder fortsat et kæmpe bidrag til vores aktiviteter. Tusind tak for det, og husk alle at støtte Michael, så han kan støtte os!

Jeg vil gerne slutte af med at rette en stor tak til resten af bestyrelsen for samarbejdet gennem det seneste år. En stor tak til Lisbeth Feddersen, som trådte ind i bestyrelsen med mange nye ideer og forslag. Jeg vil også rette en stor tak til formændene for aktivitetsudvalgene, som er gået aktivt ind i arbejdet i bestyrelsen. En speciel tak skal dog også i år lyde til Birgit Olsen. Jeg har stor respekt for det arbejde, hun har ydet for idrætsforeningen gennem årene, og derfor har bestyrelsen besluttet at udnævne Birgit til æresmedlem af Vindinge Idrætsforening. Jeg glæder mig til 2013. Vi har nu endelig fået vores økonomisystem i luften og kan derfor forhåbentligt bruge vores tid på nye og spændende ting. Jeg glæder mig også til at få nye kræfter og nye ideer ind i bestyrelsesarbejdet, og vi vil starte med at kigge på vores struktur og arbejdsform i bestyrelsen, så vi kan skabe de bedst mulige rammer for idrætsaktiviteterne. Hjemmesiden står også højt på listen for det kommende år, men vores hovedopgave er fortsat at sikre et alsidigt idrætstilbud til alle borgere i Vindinge. Arne Rasmussen Formand Hvad sker der i Vor Frue & Vindinge Kirker? Hold øje med kirkebladet i din postkasse eller tjek www.vorfrue-vindinge.dk

VENUS har dig i fokus Kendt modetøj til hende, altid sidste nye trend, som din pengepung er glad for: Vi har også en klub Venus, hvor du kan få yderligere fordele, se mere på butikvenus.dk. Vi glæder os til at se dig. Hovedgaden 498 - Hedehusene - Tlf. 23 71 76 22 - butikvenus@hotmail.dk

Nyt fra Støtteforeningen I sidste nummer af VIFten havde vi desværre ikke noget indlæg. Det skal dog ikke tages som tegn på, at der intet sker i Støtteforeningen, der sker en helt masse omkring Roskilde Festival. Siden sidst har vi haft ordinær generalforsamling. Her oplevede vi desværre mandefald til selve aftenen. Der var sygdom i bestyrelsen, og ikke mange var mødt op, og da spørgelysten samtidigt var begrænset, blev det en af de korteste generalforsamlinger længe. Kort fortalt kan vi sige, at alt er ved det gamle, og den siddende bestyrelse fortsatte. Ultimo februar havde den nye bestyrelse sit første møde. Ud over konstitueringen er det altid opstartsmødet for vores Roskilde Festival med fordeling af opgaver internt i bestyrelsen. Midt i marts åbnede vi for tilmelding af frivillige til vores bod. Det tog kun 15 dage, så måtte vi melde, at vi havde alle de medhjælpere, som vi skulle bruge. Siden har der været et par frafald, men vi har kunnet supplere op med de ekstra, som havde meldt sig, så lige nu er vi fortsat fuldtallige. Men hvis du kom for sent, så send en mail til viffestival@gmail.com, måske har vi fået et afbud. Hvad skal der så ske af forandringer på dette års festival? Vi har bestemt, at vi i år vil leje nogle ovne, fordi det de sidste år har vist sig, at vores ovne har svært ved at tåle ikke at blive brugt i 360 dage, hvorefter det forventes, at de skal yde 100% i 4 dage. Så i år har vi altså lejet 3 ovne, og så håber vi, at de virker 100% under festivalen. Af øvrige tiltag i boden har vi købt en ny stor varmtvandsbeholder og håber, at vi derved kan producere alt det varme vand, vi kan nå at bruge til opvasken. Ligeledes har vi i år investeret i 8 nye gryder, så forhåbentlig har vi i år så mange gryder, at vi kan få dem vasket af undervejs på vagterne.

På madfronten er der ikke sket det store. Vi har dog fået indført saftevand, hvilket vi håber kan friste, når kunderne alligevel står og køber mad. Her omkring 1. juni har vi fået gennemført alle vores bestillinger til Roskilde Festival og til de andre leverandører, vi skal bruge, vagtplanerne er lavet og sendes ud om lidt, vi har rengjort vores gulv, så det er klart, og containerne er igen pakket og klar til festivalen. Så alt i alt er vi parate, til det går løs sidst i juni måned. Når vagterne er sendt ud, kigger vi alle sammen efter musikprogrammet, for måske er der et band eller to, vi skal høre i år. Så alt i alt er vi klar til en ny festival med masser af arbejde og sjove timer, så efter sommerferien kan vi berette om, hvor stort det overskud er, som vil komme Vindinge IF s Ungdom til gavn. På bestyrelsen vegne Hans Erik Jensen Roskilde Festival 2013

Find O. Jensen's eftf. ApS Aut. El-installatør v/bo Jensen Lillevangsvej 17 4000 Roskilde Tlf. 46 32 72 45 Mobil 40 45 76 46

åben alle ugens 7 dage SPAR Vindinge v/michael Møller Jørgensen Tingvej 14, Vindinge, Roskilde Tlf. 46357022, e-mail vindinge@spar.dk SPAR Vindinge har 240 stk. gule priser - faste lave priser på masser af basisvarer hver dag 7.00-20.00 Vindinge Posthus holder åbent man.-fre. 13.00-17.00, lør. 10.00-12.00 Postpakker kan afhentes alle dage mellem kl. 07.00-20.00.

Kim Worch Havremarken 20 Nu kommer sommeren, og det betyder, at første del af fodboldåret er ved at være afsluttet. Det har været endnu et spændende halvår i fodboldens regi. Vinteren viste sig fra sin dårlige side, hvad angår fodbolden. Banerne var ubrugelige, og derfor aflyste DBU alle kampe i april måned. Det betød, at Vindinge If fodbold kunne starte med af flytte 23 kampe fremad, og de skulle afvikles ind imellem de andre kampe. Det gav en udfordring for både trænere, spillere og ikke mindst klubben, der skulle finde baner til både kampe og den almindelige træning. Samtidig varslede DBU lockout over for dommerne, som man ikke kunne blive enige med. Så vi vidste på daværende tidspunkt ikke, om der kunne stilles dommere og afvikles kampe. Men begge ting artede sig i den rigtige retning, så turneringerne er i fuld gang. Ungdommen tog i januar til Thyregod, en super tur med masser af spillere og forældre. I påsken var der Kalundborg Cup, hvor et hold var repræsenteret, og i slutningen af maj måned afviklede vi Pigeraketten. Det var desværre en dag, hvor det havde besluttet sig for at regne meget, men DBU stillede op, og pigerne havde tre sjove og lærerige timer sammen. Jeg vil gerne sige en stor tak til alle de frivillige hjælpere, som hjalp til denne dag. Det var dejligt at se den positive og aktive måde, I deltog på. Seniorerne, som havde trænet hele vinteren over, var klar til at starte turneringen op. Men på grund af vejret blev opstarten udskudt, og nu skulle der både spilles de planlagte kampe i weekenden samt de udskudte kampe i midtugen. Det gjaldt både for 1. og 2. holdet.

Når man spiller så mange kampe på relativ kort tid, kommer der også flere skader, så holdene har haft deres udfordringer med at få samlet to stærke hold. I seniorafdelingen er der mange gøremål, og det har betydet at bestyrelsen gerne vil udvide med en ekstra person, som skal være med til at varetage disse ting. Velkommen til Peter Groth, som nyt medlem. Oldboysafdelingen kører, havde jeg nær sagt, som den plejer. Der er tre hold, som spiller kampe. Oldboys som spiller 11- mands, Veteran og Superveteran, som spiller 7-mands. Jeg vil lige minde om, at når vi starter op igen i slutningen af sommerferien, er der fodboldskole og derefter SPAR Cup for ungdommen. Til sidst vil jeg gerne sige en STOR tak til alle vores sponsorer og ikke mindst vores hovedsponsor, SPAR købmanden. Uden jeres hjælp, hvad enten det gælder ungdommen eller seniorafdelingen, ville det være svært i dag at drive en fodboldklub. Jeg vel gerne ønske alle i fodbolden samt Vindinges borgere en rigtig god sommer. Kim Worch Formand Vindinge IF Fodbold FODBOLD I SENIORAFDE- LINGEN, FORÅR 2013 Det har været en lang sæson. Træning fra den første uge i januar og frem til nu kræver, at man er bidt af fodbold. Det er der heldigvis rigtig mange, der har været, for uden jeres positive indstilling kunne vi ikke have haft den glæde af verdens bedste spil. Vi har formået at få et rigtig godt træningsmiljø. Da vi træner tidligt, føler man ikke, at hele aftenen er brugt til fodbold. At vi så også har et fantastisk klubmiljø med mulighed for at få et måltid mad og en tår at drikke efter træning gør, at det nogle aftener alligevel bliver sen, inden man når hjem. Jeg føler faktisk, at vi lidt er som en stor familie, som på godt og ondt forsøger at få tingene til at fungere. Desværre er der fortsat rigtig mange afbud til træning og kampe. Dette gælder for det meste spillerne til vores hold 2. Jeg må medgive, at det selvfølgelig er mere attraktivt at deltage på klubbens bedste hold, men vi kan nu kun være 14 mand pr. gang. Sportsligt kunne vi løfte overliggeren en hel del, hvis vi sammen var bedre til at planlægge næste halvsæson. Allerede tidligt ligger der en plan over, hvornår vi skal træne, og hvornår vi skal spille kampe. Jeg ved, at der er enkelte spillere, bl.a. Martin Jensen, som forsøger at planlægge sine arbejdsopgaver efter denne trænings-/kampplan.

V i kan med spillermaterialet og ikke mindst i organisationen nå længere, hvis vi selv vil. Jeg nægter at tro på, at vi kan få en bedre træner end Finn M. Jensen. Det stykke arbejde, han har lavet, tangerer arbejdet i en langt højere placeret klub (divisionsfodbold). På sidelinjen kan man opleve, at spillerne har taget et gevaldigt hop i forhold til tidligere. Vi må se, om vi ikke, når vi nærmer os sommeren 2014, har et hold i serie 2 og et andethold i serie 3 (Oles ønske). Lad os sammen gøre alt, hvad der står i vores magt, for at denne (selvbestaltede) målsætning opfyldes. Rigtig god sommer til alle. Med venlig hilsen Egon Warny STATUS PÅ SÆSONEN FOR KLUBBENS SERIE 3 HOLD Det kunne blive en lang status, men det bliver det ikke, og der bliver heller ikke tale om et indlæg, der fortæller om fremgang i form af oprykning, selvom undertegnede var ret sikker på, at vi ville ende i serie 2 allerede i år. Jeg kunne da finde mange dårlige undskyldninger for, hvorfor det ikke lykkedes, det er der ingen grund til. Fakta er, at vi starter sæsonen i august som serie 3 hold. Det er alligevel min klare holdning, at den seniortrup på cirka 37 spillere, vi har i dag, er langt den bedste, vi nogensinde har haft, og jeg har trods alt været på Sandvejen en del år efterhånden, ikk. Vi har de 3 mest dedikerede personer omkring holdet, som jeg har samarbejdet med, Finn M, træner for førsteholdet, ham får vi ikke bedre, helt igennem seriøs og ikke nok med det - han har lært os alle meget om, hvad det kræver som klub, hvis der skal rykkes. Alene hans tilgang til alt det uden om selve spillet på banen bør klubben og bestyrelsen suge til sig, et hav af gode idéer, mail, krav, til os alle både sportslige som økonomisk. Det SKAL der til, altså hvis alt ikke skal være, som det altid har været. Med alt det arbejde, der lægges i seniorafdelingen af de 3 personer, så SKAL vi flytte os sportsligt. Hvis vi sammen gør det, så fremtidssikrer vi samtidig hele fundamentet, ungdommen, dem vi skal bygge på. Skillelinjen mellem tilgang og fastholdelse ligger lige der, hvor vi ikke er i dag, serie 2. Hvem gider tage til en klub i Roskilde for at spille på et andethold, der spiller i serie 3, nej vel. Vi SKAL op i serie (foreløbig) 2. Det skal vi i den kommende sæson, og vi kan, hvis vi vil. Vi har spillet i klart den bedste serie 3 række på Sjælland i denne sæson og har lært en masse, som vi tager med, når vi starter i den kommende sæson. Søren Larsson, holdleder for BEGGE holdene (med Lisbeth) som medhjælpende holdleder for serie 4, når de spillede samtidig, TAK Lisbeth FLOT, kaffe til træningskampene i hårdt vintervejr klokken 18.00, søndagsaftener, TAK igen Lisbeth, du giver ALT til klubben, og du er helt ny, det kan vi ALLE sgu lære af.

Søren, du er speciel på den gode måde. Hele sæsonen har Finn stillet krav til dig, som jo næsten har været et halvdagsjob, og det skriver jeg ikke for sjovt, vi går ALDRIG forgæves til dig, Søren, du er en ægte klubmand, en god og stille kammerat. TAK Søren, fantastisk hvad du lægger af timer i klubben. Nina Junker, også du skal have en kæmpe TAK. Som fys har du stillet dig til rådighed, når der var behov for det, og drengene har fået den kærlige omsorg og behandling, de havde behov for, når skaderne har været der, TAK Nina. Egon, træner for serie 4, og Finn har fundet en fantastisk balance og et (til tider) rigtigt godt samarbejde, for den gamle har knurret ind imellem, når Finn har gjort krav på sin ret til at stjæle Egons drenge. Sådan er det jo, og det ved Egon. TAK min ven. Jeg er glad for, at du har valgt at tage en sæson mere, når I nu er færdige til efteråret. Og så er der lige ham købmanden, altså Spar købmanden, Michael, for satan ja undskyld, men du er et dejligt menneske, en ydmyg person, der i den grad støtter op om sporten, også i KFUM og andre steder. TAK og TAK. Jeg håber på, at klubben på den ene eller anden måde kan give noget tilbage, hvis det kan lade sig gøre på et tidspunkt. Også en stor TAK til de øvrige sponsorer, sidste ankomne Byernes Diamantboring v/freddie Koch, player sponsor for Bjørn Olsen. HUSK, at de, der støtter fodbolden, STØTTER vi også. Ole Schneider Hanne Mette Nielsen Kærvej 25 GYMNASTIKAFDELINGENS ÅRSBERETNING 2013 Holddata Medlemstallet er i år faldet en del, hvad angår vores voksengymnaster, hvorimod børneholdene har flere gymnaster end sidste år. Vi har et positivt problem på vores store mix-springhold, hvor der er så mange, at der er lavet venteliste. Alt i alt har vi 149 børn og 68 voksne. Samlet bliver det 217 medlemmer. Vi har haft få tilmeldte på vores mixmotion, og de tilmeldte er ikke særlig stabile i deres fremmøde. Så det har været lidt tamt. Det er jo altid rarere, når der er fyldt op på gulvet. Det er næsten altid meget svært at få instruktører til alle de hold, der er behov for at oprette, men igen i år lykkedes det at få kabalen til at gå op. Tak til de instruktører, som lige ta'r et ekstra hold. Aktiviteter Vores egen opvisning i Vindinge Hallen var en lille hyggelig opvisning, hvor vi ud over vores egne hold også havde besøg af Gym Team fra Hedehusene. Vi havde også amerikansk lotteri, hvor der hurtigt blev udsolgt, og det skyldtes nok, at rigtig mange gerne ville give en sponsorgave til lotteriet, tak for det! Forrige sæson havde vi stor succes med at invitere Martin som gæsteinstruktør til vores børnehold. Derfor gentog vi

succesen to gange denne sæson. Martin kom og øste ud af sine ideer og viden. Peter Bollesen har været gæsteinstruktør på mix-springholdet og drenge 5 år 0. kl. Uddannelse Nogle af vores instruktører har igen i år været på kursus, da vi prioriterer uddannelse og ny inspiration højt. Gaver Alle vores instruktører og hjælpeinstruktører fik i julegave en biograftur for to med sodavand og guf. Vores nye instruktører fik nye træningstoppe med navn og logo, så de kan ligne vores øvrige instruktører. Nye investeringer Vi har i år fået penge af støtteforeningen til kurser, fællestræning, små rekvisitter og dragter til mix-holdet. Støtteforeningen har også givet tilskud til vores opvisning. Og sidst, men ikke mindst har vi haft stor glæde af vores nye airtrack til 60.000 kr. Tusind tak til Støtteforeningen! REFERAT AF MØDE D. 03.06.2013 Yoga skal indgå under mixmotion og der skal være et kontingent for alle. Christina, Louise, Lisbeth, Lissette. Instruktører styrer selv dage, tider osv. Forældre/barn Annika Puslingepiger Kamilla, Karoline, Laura Puslingedrenge Hanne de skal være fyldt 3 år den 1. sept. Asta, Annika eller Annikas mand. Piger 5 år 0. kl. Line/Bettina, Alberte, Asta Drenge 5 år 0.kl evt. Kisa, Hanne, mandlig (evt. Annikas mand) Mixholdet 1. -3. kl. Johnna, Hanne, Allan, Kim Solander, Jeanette Piger 4. kl. 7. kl. Line og veninde Kamilla Sørensen Støtteforeningen Vi vil gerne opfordre alle til at blive medlem af Støtteforeningen til VIF s ungdom. Støtteforeningen yder bl.a. støtte til gymnastikskolen, ture, uddannelsesaktiviteter og indkøb af redskaber. Støtteforeningen udgør dermed en væsentlig faktor i forbindelse med driften af VIF. Kamilla Sørensen

Mogens Ellegaard Stenlandsvej 50 Sommersæsonen er i år startet meget tidligt. I hvert fald hvis men skal tage det ud fra medlemstallet i Motionsafdelingen der er mange, der holder sommerpause i år. Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle igen efter sommerferien. Mogens Ellegaard Nyt lukket hold til fitness/styrketræning for dig der ikke troede, du skulle prøve det. Du har sikkert set eller hørt om motionsafdelingen, hvor der løftes vægte, og man dyrker sin krop. Der er nok nogle, der tænker: Det er for hårdt for mig, den sport passer ikke til min krop eller jeg tør ikke. De fordomme vil vi gerne gøre op med. Vi starter derfor et lukket hold med forventet start til september. Holdet bliver på maks. 6 personer. Der tilknyttes en fast instruktør, som vil følge jer under hele forløbet, som løber over 8 gange à 1 times varighed fra kl. 19.00-20.00. Der udfærdiges et træningsprogram for den enkelte. Herunder tages der hensyn til den enkeltes form, helbred og eventuelle skavanker. Deltagelse koster 175,00 kr. for alle 8 gange. Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet. Tilmelding sker direkte på mail sus-mich@mail-online.dk. Anfør venligst navn, adresse og telefonnummer. Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Michael på 2536 7780. Tilmelding senest den 1. september 2013. Det skal understreges, at der ikke foretages behandlinger. Har du skader/skavanker er det vigtigt, at du først har konsulteret din læge for at høre, om der er noget til hinder for at påbegynde styrketræning, og hvad du skal tage hensyn til. Yderligere information om Vindinge IF s Motionsafdeling finder du på vores hjemmeside www-vindinge-if.dk. Velkommen til. Vi glæder os til at se digj Med venlig hilsen Michael Rasmussen Motionsafdelingen Hvis du har lyst til at deltage, kan du: Forbedre din kondition Tabe dig Forbedre dit velvære Være sammen med andre

Skranter helbredet, og har medicinforbruget taget magten. Begynder de almindelige dagligdags ting, såsom at rejse sig fra en stol, gå op ad trapper o.l. at blive problematiske. Hvis du har fulgt med i TV-udsendelsen U-turn med Chris McDonald, har deltagernes forløb vist, at motion har en stor positiv effekt på ens helbred. Flere af deltagerne har endda skåret kraftigt ned på deres medicinforbrug, hvilket med stor sandsynlighed kan være livsforlængende. Går du med et ønske om at komme i gang med at dyrke motion, men ikke lige ved hvordan, så læs videre her. Vi kan hjælpe dig. Vi er Vindinge IF s Motionsafdeling. Vi kan tilbyde følgende aktiviteter: Fitness og styrketrækning. Vores center er udstyret med moderne styrketræningsmaskiner og kredsløbsmaskiner. Indoor Cycling, hvor man med pulsur kan følge med i træningen på et stort lærred. Musik har en stor indflydelse på denne form for træning. Mountain Bike for hold, hvor der trænes i naturen sammen med andre (motivationsfremmende). Løbeklub, hvor man løber sammen med andre, og hvor man er inddelt i hold efter, hvor trænet man er (også motivationsfremmende). Børnefitness på lukket hold med fast instruktør. Tilbydes unge på 12-14 år. Vi har DGI uddannede instruktører til de forskellige aktiviteter. Priser og yderligere information om Vindinge IF s Motionsafdeling finder du på vores hjemmeside God sommer. www.vindinge-if.dk. INDOOR CYCLING Michael Rasmussen Motionsafdelingen Sommeren skulle gerne være over os, når dette nummer af VIFten udkommer. Selvom det ikke er højsæson for Indoor Cycling, er der stadig god belægning på mange af holdene. Der skæres ned på antal hold i sommerperioden, og i sommerferieugerne vil de instruktører, som kan, oprette hold, således at der stadig er aktivitet i løbet af sommeren. Når du skal booke dine tider, så kan du hurtigt se, hvilke dage og tidspunkter der køres i sommerugerne. Vil være forskelligt fra uge til uge. Vi ønsker jer alle en rigtig god sommer. Indoor Cycling Instruktørerne

Holdoversigt - Indoor Cycling Mandag: 17.45-18.45 Preben Øvede 19.00-20.15 Tina Øvede Tirsdag: 09.00-10.00 Lissette/Kaj Begyndere/øvede 17.30-18.30 Mogens Øvede 19.00-20.00 Mogens Begyndere/let øvede Onsdag: 06.00-07.00 Lissette Øvede 17.30-18.30 Benny Øvede Torsdag: 17.30-18.30 Mogens Øvede 19.00-20.00 Charlotte Øvede Tider og antal hold tilpasses i forhold til sæson. Fredag: 06.00-07.00 Lissette Øvede 09.00-10.00 Kaj Øvede 17.00-18.00 Preben/Benny Øvede Lørdag: 08.30-09.30 Preben Øvede Søndag: 16.00-17.00 Benny Øvede (1 gang mdl. 16.00-17.00) Med forbehold for ændringer (dette gælder specielt i forårs- og sommersæsonen). Tingvej 30, Vindinge 4000 Roskilde Telefon 4636 4666 www.cb-hairdesign.dk

LILLEVANGSLØBET BLIVER ET TILLØBSSTYKKE Lillevangsløbet afholdes i år søndag den 8. september, og starttidspunktet bliver kl. 10 for alle distancer undtagen 21 km, som starter kl. 9. Vi satser på 300 deltagere og en mindst lige så hyggelig atmosfære som sidste år. Og naturligvis bliver vejret fremragende. Lillevangsløbet er et familieløb, hvor alle kan deltage børn som voksne. Vores mål er at få så mange som muligt ud at røre sig i den friske luft. Vi tilbyder også i år alle skoleelever en præmie til deres klassekasse, hvis de løber med. Vi håber, at eleverne tager hinanden under armen og samtidig hiver deres søskende, venner og ikke mindst deres forældre med. Det er for os vigtigt at få så mange forældre som muligt ud at røre sig sammen med deres børn. Det er svært at være inspiration for børnene, hvis man selv sidder i sofaen. Alle uanset alder og kondition kan deltage. Den korte rute Lillevang rundt 1 gang kan også gås, hvis man ikke liiige kan huske, hvor man har gemt løbeskoene. De lidt længere ruter på 7, 10 og 21 kilometer kræver nok lidt træning. Det er der rig mulighed for sammen med løbeklubben hver mandag kl. 17.30 med start på asfaltbanen bag skolen. Her løbes i fem grupper alt efter kondition og ambitioner. Der er også et begynderhold, der har 3,5-5 km som mål i september. Her kan du stadig nå at være med, hvis du vil træne lidt op til løbet. Mens disse linjer skrives er der stadig 3 måneder til løbet d. 8. september, men det betyder ikke, at arrangørerne ligger på den lade side. Der skal ansøges i nord og syd om diverse tilladelser og trafikreguleringer. Der skal bookes tidtagningsudstyr, hjemmesiden skal opdateres, og afviklingen skal gennemtænkes i detaljer, så arrangementet forløber gnidningsfrit. Og så skal der findes sponsorer. Lillevangsløbet koster langt mere at arrangere, end deltagergebyret kan dække, så der skal velvillighed fra omgivelserne til, for at økonomien kan løbe rundt. Line Damgaard Nielsen ved sidste års Lillevangsløb. Foto: Tonny Rasmussen Derfor er vi rigtigt glade for, at Nordea og Nordea Fonden har besluttet, at de vil støtte løbet. Deres bidrag lægger et godt fundament under økonomien, og sammen med mere lokale sponsorer kan det sikre balance i regnskabet.