Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Relaterede dokumenter
Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

ENERGIHÅNDBOGEN VARMT BRUGSVAND

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger

Renovering af fjernvarmeforsynet

Krav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand

Solvarmeanlæg til store bygninger

Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Efterisolering af kældergulv. Fordele

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Renovering af fjernvarmeforsynet

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Renovering af naturgasfyret varmecentral

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling

Udskiftning af større cirkulationspumper

Konvertering fra oliekedel til fjernvarme

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.

Varmt brugsvandsanlæg

ENERGILØSNINGER. til installationer. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013

Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1

Produktguide. Valg af oliekedel. Indholdsfortegnelse:

Renovering af naturgasfyret varmecentral

Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Konvertering til fjernvarme

Fordele. Lavere CO₂-udledning. Vindpap. Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning. Sokkelpuds. Dræn

energiløsninger til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand

Konvertering af oliefyret varmecentral til fjernvarme

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Produktguide. Valg af gaskedel. Indholdsfortegnelse:

ENERGIHÅNDBOGEN TEKNISK ISOLERING

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Indvendig efterisolering af tung ydervæg. Eksisterende isoleringstykkelse. Eksisterende isoleringstykkelse

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Hybridvarmepumper Gastekniske dage 2017

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG. Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm

A Workshop om Lavtemperaturfjernvarme

Ny motivationstarif betyder fair varmeregning til alle

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Installationer - besparelsesmuligheder

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

brænde- eller pillefyret kedel Anbefaling Varmtvandsbeholder Føderør fra silo Brændekedel Cirkulationspumpe Forsilo til piller Varme retur Varme frem

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

EOF OR Prisliste gældende for 2013

Konvertering til jordvarme

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

INSTALLATIONS- OG BETJENINGSVEJLEDNING. DK Varmtvandsbeholder VIH K 150

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS

Prisliste EOF OR fra 1. april 2013

Udformning af varmtvandsinstallationen

DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (2013) Dansk Fjernvarme Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima

Produktguide. Valg af varmepumpe. Varmepumper til vandbårne varmesystemer

Energispare tiltag, standardværdier og tilskud

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Transkript:

Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre end 20 mm, bør den udskiftes med en beholder, der højst har et varmetab svarende til nedenstående minimumsanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Et lavt varmetab svarende til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Hvis varmtvandsbeholderen er vandretliggende, bør den under alle omstændigheder udskiftes. Fordele Mindre varmetab fra varmtvandsbeholderen Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Lavere CO 2 -udledning Forøgelse af husets værdi Bedre udnyttelse af varmen fra beholderen Bedre afkøling (ved fjernvarme) Bedre sikring mod bakterier Mindre kalkudfældning Anbefaling til ny varmtvandsbeholder Beholderstørrelse 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Minimum 1,6 2,0 2,3 2,6 Varmetab [W/K] Lavenergi 1,3 1,7 2,0 2,3 Forudsætning Varmetabene er baseret på en beholdertemperatur på 55 ºC og en omgivelsestemperatur på 20 ºC. Tabene fra varmtvandsbeholderne er inkl. tilslutninger. Ældre vandretliggende varmtvandsbeholder Nyere lodretstående varmtvandsbeholder 1 Videncenter for Energibesparelser i ygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

Energibesparelse Ny varmtvandsbeholder Eksisterende varmtvandsbeholder 60 l med 20 mm 60 l med 30 mm 110 l med 20 mm 110 l med 30 mm 160 l med 20 mm 160 l med 30 mm 200 l med 20 mm 200 l med 30 mm Energibesparelse i kwh pr. år 60 l 110 l 160 l 200 l Minimum Lavenergi Minimum Lavenergi Minimum Lavenergi Minimum Lavenergi 84 127 - - - - - - 19 62 - - - - - - 191 235 136 180 - - - - 93 137 38 82 - - - - 298 342 243 287 189 232 - - 167 211 113 157 58 102 - - 384 428 329 373 274 318 231 274 227 271 172 216 118 161 74 118 Forudsætning Halvdelen af varmetabet fra beholderen, som er placeret indenfor klimaskærmen, nyttiggøres. Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,345 kg CO 2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Forudsætninger I kælderen i et enfamilieshus er der installeret en 200 liter varmtvandsbeholder. Beholderen er isoleret med 20 mm. I forbindelse med en renovering af varmesystemet, udskiftes beholderen til 110 liter lavenergi beholder. Naturgaspris: 6,80 kr. pr. m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse kwh 373 kwh Årlig energibesparelse m³ Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 373 kwh/11 kwh/m 3 = 34 m 3 6,80 kr./m 3 x 34 m 3 = 231 kr. 0,205 kg/kwh x 373 kwh = 76 kg 2

Udførelse Dimensionering Varmtvandsbeholderen dimensioneres efter DS 439 Norm for vandinstallationer. Varmtvandsbeholderen skal under hensyntagen til varmtvandsstedernes antal og brug kunne yde en tilstrækkelig vandmængde og vandstrøm med en temperatur, der passer til formålet. Se kapitel 2 i DS 439. De væsentligste data for varmtvandsbeholderen er den effekt, som varmefladen kan tilføre vandet og beholderens volumen. I den forbindelse anvendes: det effektive beholdervolumen Veff (det volumen vand, der kan tappes fra beholderen med varmtvandstemperatur Tv,0, før vandets afgangstemperatur er sunket til under en given afgangstemperatur Tv, min). Beholderens geometriske volumen V~1,4 x Veff. den effektive beholderydelse Peff. Det vil sige den effekt, som varmefladen kan yde kontinuert ved en given effekttilførsel og ved opvarmning af brugsvandet fra en given koldtvandstemperatur Tk til den varmtvandstemperatur Tv som kan opnås ved den valgte vandstrøm qv. Den effektive beholderydelse, som aflæses i leverandørernes kataloger, er for rene varmeflader. Effekten skal derfor korrigeres for belægninger med ca. 15 %. På baggrund af tappeprogrammer, der kan ses i DS 439 kapitel 2.5.2.1.2. Vandvarmere til flere tapsteder i en helårsbolig, er nedenstående dimensioneringsdiagram udarbejdet. I diagrammet ses den effektive beholderydelse Peff som funktion af beholderens effektive volumen Veff. 40 Effektiv vandvarmereffekt P eff (kw) 32,3 30 20 10 0 Bolig uden kar Bolig med kar T k =10 C P eff = 0,9 kw 0 2 4 6 8 Beholders effektive energiindhold E eff (kwh) P eff = 1,4 kw 10 12 14 0 50 100 150 200 250 Beholders effektive volumen V eff ved varmtvandstemperatur på 55 C (l) 3

Eksempel I et enfamiliehus er der installeret en gaskedel med en maksimal effekt på 14 kw. Kedlen har varmtvandsprioritering, og den maksimale effekt tilføres beholderen ved varmtvandsproduktion. Der er installeret badekar i boligen, og et normalt varmtvandsbehov. Effekten skal som tidligere nævnt korrigeres for belægninger på varmefladen i varmtvandsbeholderen med ca. 15 %. Effekten Po, der kan overføres til brugsvandet, er derfor: Po = 14 kw/1,15 = 12 kw Ved hjælp af ovenstående figur kan beholderens effektive volumen bestemmes til ca. 45 liter. Beholderens geometriske volumen kan herefter bestemmes til: V = 1,4 45 liter = 63 liter Der kan nu vælges en beholder på 60 liter (standardstørrelse). Ovenstående beregningseksempel viser, hvilken størrelse beholder der bør vælges, hvis man dimensionerer efter DS 439 til et vandforbrug og et dagligt tappeprogram, der afviger væsentligt fra standard tappeprogrammet i DS 439, fx fordi man der er to badeværelser, som ofte benyttes samtidig, kan man benytte nedenstående figur til at bestemme beholderstørrelsen. 180 160 Beholderstørrelse V (l) 140 120 100 80 60 40 20 12-15 l/min. 9-12 l/min. 6-9 l/min. mindste krav med badekar mindste krav uden badekar 15-18 l/min. Mere end 18 l/min. 0 10 15 20 25 30 35 40 45 Nominel effekt P o (kw) Varmtvandsbehov Liter pr. minut i 10 min. Det svarer fx til Lille 6-9 Bruser Normalt 9-12 Bruser og håndvask samtidig Stort 12-15 Badekar eller to brusere samtidig Meget stort 15-18 To brusere og en håndvask samtidig 4

Eksempel fortsat Hvis varmtvandsbehovet i enfamiliehuset i stedet for "normalt" er stort (12 15 liter pr. minut i 10 min.), skal beholderen ifølge ovenstående figur være et sted mellem 105 og 135 liter. I dette tilfælde vil man typisk vælge en beholder på 110 liter. Næste standardstørrelse er 160 liter. Montage Ifølge vandnormen skal en varmtvandsbeholder altid opstilles i et frostsikret rum. Varmtvandsbeholderen bør placeres i rum nær tappesteder - gerne i fyrrum. For at undgå varmetab bør varmtvandsbeholderen opstilles så tæt på den varmeproducerende enhed (f.eks. naturgaskedlen) som muligt. Ved valget af opstillingssted skal der tages hensyn til den fyldte vægt af varmtvandsbeholderen (ved ophængning). Montage af tilslutningsrør til den varmeproducerende enhed og brugsvandssystemet samt elinstallation foretages som angivet i installationsvejledningen. Det bør tilstræbes, at kedlen eller fjernvarmeinstallationen har varmtvandsprioritering. Varmtvandsprioritering betyder, at rørsystem, komponenter og automatik er monteret således, at kedelanlægget eller fjernvarmeinstallationen prioriteter energien til det varme brugsvand højere end til husets rumopvarmning. Indregulering Varmtvandstemperatur Indstillingen af varmtvandstemperaturen skal være mellem 50 og 55 C. Såfremt temperaturen kommer over 60 C, vil der ske en kraftig udfældning af kalk, både i systemet og på varmtvandsbeholderen varmeveksler. Øget kalklag på overfladerne giver en dårlig afkøling. Af hensyn til risikoen for bakterievækst bør vandet i varmtvandsbeholdere kunne opvarmes til mindst 60 C. Aflevering Når arbejdet er udført, afleveres en brugermanual til kunden. Brugermanualen skal indeholde en beskrivelse af beholderen (inkl. tekniske data), sikkerhedsforskrifter og en betjeningsvejledning. Efter installationen idriftsættes anlægget. Det sker som følger: Varmtvandsbeholderen påfyldes på centralvarmesiden via en aftapnings/påfyldningshanen på kedlen eller installationen Varmtvandsbeholderen påfyldes på brugsvandssiden Anlægget udluftes på både centralvarme- og brugsvandssiden Det kontrolleres, at alle rørforbindelser er tætte Varmekilden startes Ny varmtvandsbeholder med ny gaskedel 5

Tjekliste Undersøg Isoleringstykkelse Spørgsmål Svar Løsning Er beholderen isoleret med mindre end 20 mm? Hvis ja: se 1 Afkøling Er returtemperaturen ved almindelig drift (fjernvarme og kondenserende naturgaskedel) større end 45 ºC? Hvis ja: se 2 Størrelse Er beholderen større end 200 liter? Hvis ja: se 3 Alder Er beholderen mere end 10 år gammel? Hvis ja: se 4 1. Isoleringstykkelse Hvis beholderen er isoleret med mindre end 20 mm, bør den udskiftes til en præisoleret beholder. 2. Afkøling Hvis returtemperaturen ved almindelig drift (fjernvarme og kondenserende kedel) er større end 45 ºC, kan det være et tegn på, at beholderen er tilkalket. Beholderen bør afkalkes. Hvis det ikke er muligt, bør den udskiftes. 3. Størrelse En beholder, der er større end 200 liter, har typisk en for lille varmeflade. Den har samtidig et stort tomgangstab. En så stor beholder bør udskiftes til en mindre præisoleret beholder. 4. Alder Hvis beholderen er mere end 10 år gammel, forøges risikoen for tæring. En så gammel beholder bør udskiftes. Indeklima En ny varmtvandsbeholder vil typisk være bedre isoleret end den gamle og vil derfor afgive mindre varme til kedelrummet. Dette kan afhjælpe eventuelle overophedningsproblemer om sommeren, men kan også resultere i, at rummet ikke længere kan holdes opvarmet, når det er koldt udenfor. Hvis det sker, forøges risikoen for fugtproblemer. Det kan afhjælpes ved at installere en radiator eller gulvvarme i rummet. Hvilke krav stiller bygningsreglementet? Varmtvandsbeholderen skal dimensioneres efter DS 439 Norm for vandinstallationer og installationen skal udføres, så den lever op til gældende standarder for vandog varmeinstallationer, herunder DS 469 for varmeanlæg og DS 452 for af tekniske installationer. Brugsvandsanlæg skal dimensioneres og udføres, så risikoen for vækst af legionellabakterier i det varme vand minimeres. I forbindelse med udskiftning af varmtvandsbeholderen stiller bygningsreglementet også krav til de rørstrækninger og komponenter der samtidig udskiftes. Yderligere information Dansk Standard: DS 452 Isolering af tekniske installationer Virksomhedens stempel og logo: DS 439 Norm for vandinstallationer Kontakt Videncenter for Energibesparelser i Bygninger Du kan ringe til os på tlf. 7220 2255, hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: www.byggeriogenergi.dk VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 6