Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2010? Jupiter Planeten Jupiter vil i november 2010 være fremme om aftenen og det meste af natten. I begyndelsen af november står Jupiter i syd-øst kl.19. Den vil kulminere i syd omkring i syd kl. 21 og gå ned i vest omkring kl. 02. Sidst i november vil disse tidspunkter være rykket 2 timer frem, så at Jupiter vil kulminere i syd allerede kl.19 og gå ned i vest ved midnat. I Galileoscopet vil man ved 25 x forstørrelse se 4 måner som perler på en snor. Io -den inderstehar en omløbstid på ca. 2 døgn. Man vil kunne se, at Europa bruger ca. 4 døgn og Ganymedes ca. 8 døgn, mens Calisto den yderste af de 4 - bruger ca. 2 uger på et omløb. Ofte er én eller flere af de 4 måner skjult bagved eller foran Jupiter. Jupiter og de galileiske måner. Foto: Don Waid. Galileo Galilei opdagede disse måner i 1610. Ved at obsevere dem beviste han at de drejede sig om Jupiter. Han blev derved opmuntret i sin teori om at planeterne alle drejer sig omkring Solen. Planeten Uranus kan findes med Galileoscopet et par fingerbredder til venstre for Jupiter og lidt opad. Billedet i Galileoscopet er omvendt, så i der ser det ud til at Uranus findes til højre og nedad i forhold til Jupiter. Uranus er ikke synlig med det blotte øje. Planeten Saturn står op i øst før solopgang. I Galileoscopet kan man allerede med 25 ganges forstørrelse observere Saturns ring. I slutningen af november kan man også se planeten Venus stå op i øst før solopgang. I Galileoscopet vil man se, at Venus er et smalt sejl, som Solen kun belyser i venstre side ( i Galileoscopet ses venstre side til højre). Hvis man låser fast på Venus med 25 ganges forstørrelse, skifter til Barlowlinse med 50 gange forstørrelse og derefter fokuserer ( skubber fokuseringsrøret ind til ca. en langefingers længde) vil man se Venus` fase tydeligere. I de kommende måneder vil man om morgenen kunne se Venus blive tykkere og mindre. Det er fordi Venus er på vej højre om Solen og bort fra Jorden. Galileo Galileo observerede på samme måde Venus for 400 år siden. Han forklarede sin observation med, at både Venus og Jorden er i kredsløb omkring Solen. Månen I begyndelsen af november finder man en aftagende Måne på morgenhimlen. 1
Fra ca. den 9.november og 12 dage frem vil man se en tiltagende Måne på aftenhimlen. I Galileoscopet vil man da om aftenen få en flot udsigt til månekratere. Solopgangen vil feje hen over den tiltagende Måne, og de lange skygger vil fremhæve nye kratere hver aften. En iagttager på Månen vil se det som solopgang, men fra Jorden ses det som en grænse-linie mellem lys og mørke. Hele tiden kommer nye detaljer til syne set fra Jorden i Galileoscopet, så man må ud og se på alle klare aftener. Ved fuldmåne ca. den 22.11 vil man ikke kunne se kraterne så tydeligt. I slutningen af november vil der være en aftagende Måne. Den vil man kunne iagttage om morgenen. Da vil man også have udsigt til mange tydelige kratere. Månen set gennem Galileoscopet. (Foto A. Jaunsen. Norge) Man ser Månen I et omvendt billede både højre/venstre og op/ned er byttet om. Det er altså et foto af en tiltagende Måne set gennem Galileoscopet. Her er en video om, hvordan man kan filme gennem Galileoscopet med et webcam: http://www.youtube.com/watch?v=-txmjqbhv-o Hvis Galileoscopet er på et fotostativ, kan man finde det, man vil se, ved at bruge sigtekornet. Hvis man er omhyggelig kan man hurtigt finde f.eks. Månen. Hvis eleven har Galileoscopet hjemme i en lang periode, kan det blive en fornøjelse for ham eller hende at følge forandringerne på himlen. Stellarium Følg hele udviklingen på stjernehimlen ved at downloade et planetarieprogram. Skriv f.eks Stellarium på Google og download det frit. Indstil programmet på det sted du bor, og du vil være klar til at bruge programmet. Det er meget enkelt. Man får kun glæde af Galileoskopet, hvis man spænder det fast på et stativ. I Galileoskopet er en møtrik, som passer til ethvert fotostativ. Brug helst et solidt stativ, da det gør billedet mere stabilt. Se på www.boernafgalileo hvilket stativ der anbefales. Stjerner Karlsvognen ses en tidlig novemberaften som en suppeske på vej ned under Nordstjernen fra venstre. Stjernen i knækket af vognstangen hedder Mizar. Med det blotte øje kan man ane den svagere Alcor tæt på Mizar. I Galileoscopet ses Alcor tydeligt 25 gange længere fra Mizar. Samtidigt opdager man, at Mizar selv er en dobbeltstjerne! Følger man buen i vognstangen kommer man til en vaffelis ved navn Bootes eller Bjørnevogteren. 2
Stellarium viser at man kan se dette mod Nord den 15.11.2010 kl. 19. Stjernerne drejer mod uret rundt om Nordstjernen. Store Bjørn er på vej ind under Lille Bjørn og Perseus er på vej op. Planetarieprogrammet Stellarium kan vise dette for den 15.11.2010 kl. 19. Planeter står op nær ved øst og kulminerer i højde, når de står i syd. På sydvest-himlen finder man Sommertrekanten, hvis øverste venstre hjørne er stjernen Deneb halen af Svanen. Vingerne og hovedet af Svanen er inde i Sommertrekanten. For enden af en lang hals opdager man Albireo, der er Svanens hoved. I et teleskop kan man opløse Albireo i en blå og en gul stjerne. Den blå farve skyldes en højere temperatur end på den gule stjerne. 3
Retter man Galileoscopet mod Svanen, ser man et hav af stjerner, mange flere end i Karlsvogen. Det er fordi at Svanen ligger i Mælkevejsens plan, så man ser på langs i vores smalle galakse. Derved fremkommer en sky af fjerne stjerner. Vega er højre hjørne i Sommertrekanten og Altair er det nederste hjørne. Til højre for Sommertrekanten kan man ved hjælp af planetarieprogrammet finde Stjernebilledet Herkules. Find M13 i Herkules og se den i Galileoscopet. Det er en kuglehob af tusindvis af gamle stjerner 25.000 lysår fra os. Højt på himlen i syd-øst finder man et W stjernebilledet Cassiopeia. Her vil man også kunne observere Mælkevejen. Under det andet v i w-et finder man en svag tot vat lidt over maven i Stjernebilledet Andromada ( Se i planetarieprogrammet). I Galileoscopet opdager man, at denne vat-tot er en Galakse Andromedagalaksen der befinder sig 2,5 mio lysår fra os. Til venstre for Andromeda ses Perseus i øst. Mellem Perseus og Cassiopeia kan man i et teleskop finde Dobbelthoben i Perseus. Det er to grupper af unge stjerner omkring 7400 lysår fra os. Under Perseus ses en tæt klynge på ca. 7 stjerner, Pleiaderne ( syvstjernen). I Galileoscopet ser man et smukt billede af ca. 40 perler i et smykkeskrin. I større teleskoper ses endnu flere, men der rummes hele Pleiaderne ikke indenfor synsfeltet. Til højre for Andromada ser man Pegasusfirkanen. Den bevingede hest flyver på hovedet på den sydlige himmel. I løbet af aftenen vil hesten flyves til den vestlige horisont.. Planetarieprogrammet Stellarium kan vise dette for den 15.11.2010 kl. 23. Orion, Tvillingerne og Krebsen er kommet op i øst, men Jupiter og Månen er på vej ned i vest Kl. 23 er det smukke stjernebillede Orion kommet frem i syd-øst. I følge myten løber jægeren Orion efter 7 smukke prinsesser, der er blevet forvandlet til duer. Orions bælte er de tre stjerner, der peger ned på hans store hund og op på Tyren og Syvstjernen. 4
Tågen under bæltet siges at være hans sværd, men i Galileoscopet ses en flot tåge. Rumteleskopet Hubble har vist at der fødes 3000 stjerner i denne tåge. Syvstjernen er hundredvis af meget unge stjerner, der endnu følges ad i rummet. Syvstjernen er en åben hob, og det er noget af det smukkeste man kan se i Galileoscopet. Man ser en perleæske med ca. 40 stjerner. Kl. 23 er der udsigt til 2 lige så flotte åbne hobe i Galileoscopet. Den ene hob hedder Hyaderne og ligger under tyrens røde øje - Aldebaran. Orions bælte peger således op på både Hyaderne og Pleiaderne. Mellem Tvillingerne og Løven kan man med Galileoscopet finde den smukke åbne hob Praespe. Find den først på Stellarium og find den derefter med Galileoscopet. Der er også gamle stjerner i og omkring Orion. Betelgeuze - Orions orange skulder - og Aldebaran Tyrens røde øje - er begge stjerner der befinder sig i slutningen af deres liv. Deres centre rummer en så voldsom fusion, at de øvre lag skubbes udad og afkøles, så at stjernerne bliver rødlige set udefra. Astronomernes beregninger viser at de er på vej til at blive supernovaer. Carsten Andersen Børn af Galileo PS: Man kan låne Galileoscoper på alle centre for undervisningsmidler og i mange kommuner - bl.a. i Stjernekammeret på Bellahøj Skole. Snart bestiller jeg flere Galileoscoper, som man kan købe med 50 % rabat, fordi vi får støtte fra Friluftsrådets Tips- og Lotto-midler. Hvis I ønsker at købe, så henvend jer inden den 1.12.10. til ca@bellahoj.dk 5