Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i fremtiden? Vil du gerne være med til at sætte dagsordenen på miljøområdet ved at levere en kompetent indsats? Så har du fundet uddannelsen her. Bacheloruddannelsen i Miljø og ressource management er en unik uddannelse, der giver dig det bedste faglige input fra både samfundsvidenskab og teknik/naturvidenskab. Uddannelsen er en adgangsbillet til job i fremtidens samfund og giver dig samtidig en god basis for at læse videre. Uddannelsen er et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, begge med afdelinger i Esbjerg. ÂÂ an llses ii: Esbjerg Tværfaglig miljøspecialist Den treårige uddannelse i Miljø og ressource management giver dig et bredt og alsidigt overblik over balancen mellem miljø, ressourcer og samfund. Uddannelsen er tværfaglig og kombinerer teorier og metoder fra både natur- og samfundsvidenskab: De samfundsvidenskabelige fag har fokus på, hvordan samspillet mellem samfund og miljø/natur kan håndteres af forbrugerne, producenterne og politikerne. De tekniske og naturvidenskabelige fag handler om forholdet mellem teknologi, miljø og økologi, - og om de miljømæssige konsekvenser af forskellige former for teknologi. 2 Derudover har du projektarbejde samt kombinations- og metodefag, hvor du lærer at bruge forskellige undersøgelsesmetoder og at systematisere dine ideer ved hjælp af modeller.
Videre med miljøet Som færdiguddannet bachelor kan du læse videre i miljøets tjeneste på den toårige kandidatuddannelse Environmental and Resource Management. Du kan også vælge én af de mange andre samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser ved Syddansk Universitet eller ved andre videregående uddannelsesinstitutioner. Som færdiguddannet får du titlen Bachelor of Science i Miljø og ressource management og du har mange spændende jobmuligheder, f.eks. i: Private og offentlige virksomheder, der står over for udfordringer af miljømæssig og teknologisk karakter samt krav til egen produktion. Konsulentfirmaer, som rådgiver forskellige parter om, hvordan de får globalisering, miljøkrav og teknologisk fornyelse til at spille sammen. Offentlige forvaltninger, der formulerer og håndhæver regler for at sikre, at ressourcer og teknologi udnyttes bæredygtigt. Verdensomspændende organisationer, som arbejder for bæredygtig udvikling. Ph.d. / forsker Kandidat 2-årig uddannelse Bachelor 3-årig uddannelse 3
4 Uddannelsens indhold Bacheloruddannelsen varer tre år, og hvert studieår er opdelt i to semestre på hver 15 undervisningsuger. I dette skema kan du se fagindholdet på de enkelte semestre. Fagene er udbudt i en ligelig fordeling mellem de to universiteter. Semestertema Samfundsvidenskabelige fag Teknisk/naturvidenskabelige fag Metodefag Projekter Temauge 6. sem Afrunding Miljøret Videnskabelig metode Valgfag Bachelorprojekt 5. sem Proceshåndtering Regulering og styring Kvalitetssikring og certificering Valgfag/praktik Eventuelt studieophold 4. sem Implementering Integrerede modeller Energiteknologi Kvantitativ metode Temauge Projekt 4: Løsningsforslag 3. sem Løsningsforslag Miljøøkonomi Projektevaluering og investeringsanalyse Livscyklusvurdering og miljøkonsekvensanalyse Projekt 3: Analysefasen 2. sem Problemers oprindelse Kvalitativ metode Offentlig miljøforvaltning Økonomi Produkter, processer og anvendt kemi Temauge Projekt 2: En case 1. sem Introduktion Beslutningsteoriog modeller Teknologi og økologi Videnskab om samfund, teknologi og natur Projekt 1: Introduktion til projekter
5
6 Undervisning Som studerende på Miljø og ressource management arbejder du hvert semester med konkrete projekter, der har samfundsrelevans. Projekterne handler om alle faser i beslutningsprocessen, fra idé og analyse, til løsningsforslag og den endelige udførelse. Konkrete eksempler fra tidligere studerende er: Måling og vurdering af luftforurening ved børneinstitutioner Klimatilpasning; skybrud og vandafledningsproblemer Biomassens potentiale som energikilde Undervisningen består af forelæsninger, øvelser på mindre hold og projektarbejde. I hvert semester er der afsat tid til projektarbejde i grupper. Efterårets undervisning starter den 1. september og slutter lige før jul. Forårssemesteret starter den 1. februar og slutter omkring den 1. juni. Der afvikles eksamener i januar og juni måned. I slutningen af august afholdes introarrangement og rustur for nye studerende. Praktik- eller studieophold Drømmer du om at afprøve dine færdigheder i praksis, så har du mulighed for selv at finde et praktikophold på femte semester eller tage på et udenlandsophold. Syddansk Universitet har en lang række samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter, som du kan benytte dig af.
7 Optagelse For at blive optaget på uddannelsen skal du have: Adgangsgivende eksamen (gymnasial) Dansk A, Engelsk B og Matematik B Et af følgende fag: Historie B, Idehistorie B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Fag, hvor vi stiller fagspecifikke niveaukrav, skal alle være bestået Ansøgning sker gennem Den Koordinerede Tilmelding. ÂÂ Ansøgningsskema findes på www.optagelse.dk Uddannelsen finder en perfekt balance mellem det natur- og samfundsvidenskabelige, der begge danner baggrund for at kunne træffe rationelle miljø-relaterede beslutninger. Vi får tværfaglighed og viden, der gennem case-relaterede projekter forbereder os bedst muligt til arbejdsmarkedet. Noget af det jeg elsker mest ved uddannelsen er, at man virkelig føler sig som; en ressource i fremtidens samfund og at man ydermere selv (gennem valgfag) kan forme uddannelsen i den retning man ønsker at gå, da der er et hav af spændende retnings- og arbejdsmuligheder efter studiet. Wickie Bekker Lassen Studerende på Miljø og ressource management
Få mere at vide Du er altid velkommen til at kontakte os. Studieservice Esbjerg sdu-esbjerg@sdu.dk tlf 6550 1103, telefontid 10-14. Studieleder Lars Ravn-Jonsen lrj@sam.sdu.dk / 6550 4208 Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9 10 6700 Esbjerg Besøg os til Åbent Hus den sidste lørdag i februar. Læs mere om Miljø og ressource management og om den direkte vej til et job i fremtidens samfund på www.sdu.dk/mrm Foto: Colourbox.com 40.02-12.15