Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014
Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen 9 Opgaveformulering 11 Hjælpemidler 12 Afgangsprøven i håndarbejde 15 Fremtiden 16 Bekendtgørelse Side 2 af 17
Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet, de centrale kundskabs- og færdighedsområder, slutmål og den vejledende læseplan. Prøveforberedende undervisning på valgholdet hjemkundskab. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal lærer og elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde, og undervisningsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse samt formålet for faget håndarbejde, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og trin- og slutmål. Kravene i faget håndarbejde, som de er beskrevet i Fælles Mål 2009 og prøvebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 918 af 13. juli 2010) er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøven i håndarbejde. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne, og om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test Side 3 af 17
Indledning Prøveforberedende undervisning på valgholdet håndarbejde. Folkeskoleloven giver mulighed for at oprette valghold i håndarbejde efter 7. klasse. I henhold til folkeskolelovens 14, stk. 3, kan en elev ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens afgangsprøver i valgfagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Prøverne i disse fag kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at kravene ved prøverne kan opfyldes. Undervisningen på valgholdet skal leve op til fagets formål, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og den vedtagne læseplan. I den vejledende læseplan, som kan læses i Fælles Mål Håndarbejde, faghæfte nr. 9, står, at undervisningen skal bygge på det obligatoriske forløb og være en fortsat og mere dybtgående beskæftigelse med den tekstile designproces, tekstile udtryksformer og emner. Den tekstile designproces er altså grundlaget for undervisningen og indeholder også kulturhistorie, samfundsmæssige og kulturelle forhold samt tekstiler som kommunikationsmiddel. Det er altså givet, at eleverne skal kende og bruge den tekstile designproces med hensyn til både teori og praksis. Derfor skal valgfagsundervisningen tilrettelægges i samarbejde med eleverne, så der både er bredde og dybde i indholdet og i arbejdet. Når man arbejder med den tekstile designproces, er det vigtigt at komme hele processen igennem, men de enkelte dele kan vægtes forskelligt efter det valgte emne. Det giver dybden i arbejdet. Valg af emner inden for eksempelvis beklædning og brugstekstiler, billeder og skulpturer samt rum og scenografi giver bredden i undervisningen. Side 4 af 17
Indstilling til prøven Eleverne har mulighed for at indstille sig til prøven i håndarbejde i slutningen af 8. klasse eller senere, afhængig af hvornår eleven har afsluttet undervisningen i faget. Undervisningens indhold skal leve op til prøvekravene, hvilket vil sige, at undervisningen lever op til Fælles Mål for hånd arbejde som valgfag, og den af kommunalbestyrelsen vedtagne læseplan. Prøven er valgfri, og afgørelse om indstilling til prøve træffes af eleven efter samråd med forældrene. Skolen foretager indstillingen til prøven for det hold, som ønsker at gå op, jævnfør Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tidsfrister for tilmelding. Eleven skal have god information om de praktiske og proceduremæssige forhold, der vedrører prøveaflæggelsen, blandt andet prøvetidspunkter, frist for tilmelding og betingelser for at deltage. Endvidere skal institutionens leder sørge for, at eksaminanden bliver bekendt med regler om udeblivelse fra prøven, anvendelse af hjælpemidler, konsekvenser af at komme for sent samt klageprocedure og klagefrister. Side 5 af 17
Prøvens form Prøven er en praktisk/mundtlig prøve. Eleverne fremstiller et produkt i praksis på baggrund af det prøveoplæg, som læreren har udfærdiget. Eleverne vil undervejs blive eksamineret mundtligt om valg af materialer, teknikker, fremgangsmåde, æstetiske overvejelser og lignende områder, som angår målet for faget og fagets centrale kundskabsog færdighedsområder. Det er vigtigt at holde sig for øje, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav, som er beskrevet i prøvebekendtgørelsens bilag 1. Det vil sige, at eleverne skal prøves i forhold til de centrale bestemmelser, som er gældende for faget. Prøven er offentlig, men skolens leder kan fravige denne bestemmelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder, eller hvor hensynet til eleven taler for det. Det vil ikke være rimeligt for hverken elev eller bedømmerne, at nogle forældre, kammerater og andre lærere, hele tiden eller med mellemrum, er i lokalet under prøvens sidste fire timer. Der står da også i prøvebekendtgørelsen, at institutionen skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven. Det betyder også, at lokalet skal være gjort klar til prøvedagen, der skal være ryddeligt, og adgangen til materialer, maskiner og redskaber skal være let for eleven. Grundlaget for valgfagsundervisningen er fagets formål, de tre CKF er og den godkendte læseplan, og på dette grundlag kan læreren udarbejde sin årsplan. Årsplanen er de indholdsvalg, læreren har foretaget på baggrund af læseplanen og i samarbejde med eleverne. Årsplanen og den deraf planlagte og gennemførte undervisning danner grundlag for undervisningsbeskrivelsen, som skal indeholde oplysninger om undervisningen inden for hvert af de centrale kundskabs- og færdighedsområder, oplysninger om organisationsform og om, hvor mange timer det er besluttet at anvende til prøveaflæggelsen. Side 6 af 17
Undervisningsbeskrivelsen Undervisningsbeskrivelsen skal sammen med prøveopgaven sendes til censor, så denne modtager materialet senest 14 kalenderdage før de sidste fire timer af prøven. Kopi af undervisningsbeskrivelsen skal ligeledes udleveres til eleverne, så de er klar over, hvilket stof der er opgivet til prøven. En fyldestgørende og korrekt udfyldt undervisningsbeskrivelse er et særdeles væsentligt materiale, for at censor kan få indblik i, hvilket fagligt stof der har været arbejdet med i undervisningen. Desuden er den et vigtigt redskab for censor i forbindelse med vurdering af elevens præstation samt for læreren, når denne skal formulere prøveopgaver. I undervisningsbeskrivelsen eller på et medfølgende ark til censor noteres oplysninger om klasse/hold, antal elever til prøven og datoer for, hvilke timer i undervisningstiden der anvendes til påbegyndelse af opgaven, samt dato og tidspunkt for prøveafholdelsen, hvor censor er til stede. Umiddelbart efter censor har modtaget disse oplysninger, skal censor og lærer drøfte prøveaflæggelsen, opgaven og eventuelle tvivlsspørgsmål. Det er censor, som tager kontakt til læreren, og det er derfor hensigtsmæssigt, at læreren skriver et følgebrev med træffetid på skolen og eventuelt privat telefonnummer. Kravet til undervisningsbeskrivelsen er, at den skal indeholde oplysninger om undervisningen inden for hvert af de centrale kundskabs- og færdighedsområder: a. Design og produkt b. Håndværksmæssige arbejdsområder c. Det samfundsmæssige og kulturelle indhold. Desuden anføres oplysninger om organisationsform. Beskrivelsen af organisationsform skal vise, hvorledes undervisningen har været planlagt, og hvordan man har arbejdet. Har det primært været individuelt arbejde med fælles oplæg, eller har det været fælles projekter med individuelle løsninger? En beskrivelse kunne for eksempel se sådan ud: Til hvert forløb har der været et fælles inspirationsoplæg og information samt eventuelle mindre teknikkurser. Eleverne har skitseret deres ideer, eksperimenteret med små modeller, afprøvet dem og derefter valgt materiale og den endelige form. Alt efter temaet/området har eleverne arbejdet i fællesskab eller helt individuelt. Hvert område/tema har haft en fælles afslutning i form af udstilling og fremlæggelse af produktet. Side 7 af 17
Det er vigtigt at supplere undervisningsbeskrivelsen med andet, som fortæller, hvordan rammerne for den daglige undervisning har været. Har det været et semesterdelt forløb med skiftende elever, har det været projektorienteret undervisning, har holdet i perioder deltaget i tværgående emner og projekter, og er der nogle fysiske eller økonomiske rammer, der har haft afgørende betydning for undervisningens gennemførelse? Elevsammensætningen og holdstørrelsen kan i særlige tilfælde være på sin plads at nævne. Ovenstående skal ses som deleksempler på en undervisningsbeskrivelse. Der er ingen bestemt måde eller rækkefølge at skrive på, og det kan være hensigtsmæssigt at beskrive hvert fagligt område eller undervisningsperiode for sig. Det vigtigste er, at det samlet set giver et billede af, hvad undervisningen har indeholdt, og hvordan der er arbejdet. Anvendt praksis med den løbende interne evaluering af håndarbejde kan ofte være en god hjælp til udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen. Er det portfoliometoden, som er udgangspunktet for at foretage evaluering af de forskellige undervisningsforløb, vil læreren og eleverne have et brugbart materiale, der tydeliggør, hvad der har været arbejdet med igennem tiden. Det kan være i form af skitser, billeder og produkter. En portfoliomappe er ikke kun anvendelig i forbindelse med den forestående afgangsprøve, men naturligvis et ideelt stykke værktøj i arbejdet med at evaluere forløbet sammen med eleverne. Formålet med at foretage denne løbende evaluering er fremadrettet, forstået på den måde, at det giver læreren et billede af undervisningens kvalitet, så hun på denne baggrund kan planlægge de kommende forløb i faget. Det er en måde, hvorpå man kan dokumentere, hvad der er arbejdet med, hvordan der er arbejdet med det, og hvilket udbytte eleverne fik af det. Det sidste skal naturligvis ses i forhold til fagets slutmål. I prøveoplægget skal læreren anføre, hvor mange lektioner eleverne vil få til at påbegynde den praktiske prøve i undervisningstiden. Læreren kan vælge at lade eleverne få op til otte af de sidste undervisningstimer hertil afhængigt af opgavens indhold. De undervisningstimer, som her anvendes, vil man naturligt lade ligge så tæt på prøvedagen som muligt. Så kommer selve prøvedagen, hvor censor møder op, og her skal eleverne have fire timer a 60 minutter til at færdiggøre opgaven. Side 8 af 17
Opgaveformulering Opgaven skal udarbejdes af læreren, så flere af fagets områder inddrages. Der skal kun udarbejdes én opgave per hold, der går til prøve samtidig. Men denne opgave skal have individuelle løsningsmuligheder. Det vil sige, at opgaven skal kunne udføres af alle elever, og der skal være mulighed for at arbejde ud over det almindelige daglige niveau. Prøven skal give et billede af, hvorvidt elevernes kundskaber og færdigheder lever op til fagets formål og slutmål. Formålet for faget er blandt andet, at eleverne bliver i stand til at overskue samspillet mellem forestilling, planlægning og udførelse af produktet og udvikler færdighed i at formgive og fremstille ting, som har æstetisk og funktionel værdi. Slutmålene for faget er de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder: Design og produkt, Håndværksmæssige områder og Det samfundsmæssige og kulturelle indhold. Formålet og indholdet i de tre CKF er kan i sin helhed læses i Fælles Mål Håndarbejde, faghæfte nr. 9. At udtænke et godt prøveoplæg kan være en udfordring. Opgaven skal være så bred, at den giver mulighed for individuelle løsningsmuligheder, og at eleven kan sætte sit personlige præg på produktet. Samtidig skal det heller ikke være så bredt, at eleven nærmest bliver stillet frit. Oplægget skal stille krav og udfordre, og det skal give eleven mulighed for at vise sine færdigheder og kundskaber i forhold til de tre CKF er. Eksempel på prøveoplæg Det kan være en idé at anslå et tema for opgaven, for eksempel En vinterferie i Norge eller Sommer på Bornholm. Temaet skal dog følges op med mere præcise krav til opgavens løsning, for eksempel en skianorak eller en badedragt, fritidstøj eller festtøj, rygsæk eller strandtaske. Man kan beskrive et hovedemne, for eksempel fritidstøj, eller være mere konkret, eksempelvis en sommerjakke til dig selv. Præcise krav, kombineret med forslag til valgmuligheder inden for form, dekoration, materialer og teknikker, kan tilgodese spredningen på holdet. Et tænkt prøveforløb FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE I HÅNDARBEJDE HÅNDKØBING SKOLE JUNI 2009 Side 9 af 17
Onsdag den 4. juni, to lektioner a 45 minutter på valgholdet. Onsdag den 11. juni, to lektioner a 45 minutter på valgholdet. Onsdag den 18. juni, fire timer a 60 minutter med censor, klokken 8.00-12.00. Ud af skolen og hvad så? Først sommerferie, sommerfest, sommerjob eller rejse, og så videre til... Nu har du muligheden for at lave netop den jakke, der passer til noget af det, du skal i den nærmeste fremtid. Du bestemmer, hvad din jakke skal bruges til. Du skal lave en jakke til dig selv. Jakken skal kunne bruges sommer/efterår. Den skal passe til den lejlighed, du har besluttet dig for. Den skal kunne lukkes og have mindst én lomme. Der vil i bedømmelsen af din præstation blandt andet blive lagt vægt på: Din planlægning af arbejdet, fremgangsmåden i arbejdet og løsningen af opgaven. Din brug af redskaber og værktøj og dine valg af materialer. Din viden om redskaber og om de teknikker, du bruger. Produktets udseende og kvalitet. I de sidste fire klokketimer af prøven vil censor være til stede sammen med din lærer. Du vil her blive spurgt om de valg, du gør undervejs, og om, hvordan du arbejder med opgaven. Alle hjælpemidler må benyttes. I dette eksempel står, hvilken prøve det drejer sig om, tidsmæssige betingelser, et tema i form af et kort oplæg, de helt præcise krav til opgavens løsning, og hvad der i bedømmelsen vil blive lagt vægt på. Side 10 af 17
Hjælpemidler Det er vigtigt, at eleverne i den daglige undervisning opnår en færdighed i og fortrolighed med de forskellige hjælpemidler, som bruges i håndarbejdsundervisningen, så de med en vis sikkerhed også kan bruge dem til prøven. Når det gælder symaskiner, computere, strygejern og andre hjælpemidler, der er til stede i begrænset omfang, må der ved opgaveformuleringen tages højde herfor, så der ikke opstår unødvendig ventetid for eleverne. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis der for eksempel på selve prøvedagen er flere computere til rådighed, ligesom det er bedst, at eleverne har hver sin symaskine. Andre hjælpemidler, for eksempel litteratur, dias, snitmønstre mv., må være let tilgængelige for eleverne. Eleverne må i øvrigt medbringe og anvende alle hjælpemidler, jf. prøvebekendtgørelsen, 11, Hjælpemidler kan anvendes under en prøve i det omfang, det fremgår af prøvebekendtgørelsens bilag 1 og 2, jf. dog stk. 2. Det betyder, at eleverne blandt andet må medbringe alt, hvad de har anvendt i det daglige. Der er kun en begrænsning, som fremgår af prøvebekendtgørelsen 10: Skolens leder skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleven kommunikerer utilsigtet. Eleverne må anvende computer ved prøven med den begrænsning, der fremgår af ovennævnte bekendtgørelses 11 Stk. 2. Skolens leder kan beslutte at begrænse adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde. Ligeledes skal skolen sikre sig, at den ovenfor citerede 11 overholdes. Eleverne må anvende alle de programmer, de har brugt i den daglige undervisning og dermed er fortrolige med. Ligeledes må eleven medbringe egne noter elektronisk på en usb-nøgle eller lignende, idet skolen sikrer, at der i det medbragte ikke findes programmer, der sætter eleven i stand til at kommunikere utilsigtet. Det er fra skoleåret 2011/12 muligt at benytte internetbaserede hjælpemidler prøven. Eleverne kan fx bruge internettet til at få adgang til egne noter, opslagsværker mv. De må ikke anvende andre hjælpemidler end de tilladte, og de må ikke kommunikere med andre. Eleverne må således under prøven ikke benytte adgangen til e-mail eller sociale medier som fx Messenger, Facebook, Twitter m.fl. Adgangen til internettet kan foregå på computere eller tablets, men ikke mobiltelefoner eller smartphones. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Adgangen til internettet forudsætter, at skolelederen gennem tilsyn og itforanstaltninger sikrer, at eleverne ikke overtræder reglerne. Side 11 af 17
Skolens leder kan fortsat beslutte at begrænse adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde jævnfør prøvebekendtgørelsens 11, stk. 2. Side 12 af 17
Afgangsprøven i håndarbejde Afgangsprøven i håndarbejde er i princippet opdelt i følgende faser: Tilmelding til prøven: Skolen meddeler Undervisningsministeriet, hvilke hold der går op. Forberedelse af prøven: Læreren udarbejder prøveoplægget og skriver undervisningsbeskrivelsen. Prøvens start: Udlevering af opgaven og påbegyndelse af arbejdet i undervisningstiden. Information til censor: Undervisningsbeskrivelsen, prøveoplæg og praktiske forhold ved prøveafholdelsen sendes til censor. Prøvens afslutning: De fire timer, hvor censor er til stede. Det fortsatte arbejde med løsning af opgaven. Vurdering og bedømmelse. Karakterfastsættelse. Meddelelse til Undervisningsministeriet. Blanket med karakterliste indberettes til ministeriet. Når prøven starter, får de elever på valgholdet, som skal til prøve, udleveret opgaven med eventuelle bilag. De resterende elever på valgholdet arbejder videre med det, de er i gang med. Prøveeleverne arbejder nu i det antal timer, læreren har valgt til hele prøven. Det er en god idé at læreren registrerer, på hvilken måde eleverne, som går til prøve, arbejder og griber tingene an. Der kan med fordel noteres på et vurderingsark, der er udarbejdet til netop den opgave. I de sidste fire timer af prøven er censor til stede. Ligesom der i prøvens første timer foregår en almindelig samtale om arbejdet, skal en sådan samtale mellem elever, lærer og censor naturligt fortsætte. Eleverne skal kunne forklare og begrunde valg af fremgangsmåde og produkt. Denne begrundelse indgår i karakterfastsættelsen. Under denne eksamination, som skal foregå individuelt, kan censor stille uddybende spørgsmål. Censor og læreren, der er eksaminatoren, skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personlig brug i tilfælde af udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Disse notater skal opbevares i et år. Når de sidste fire timer er afsluttet, forlader eleverne lokalet, og lærer og censor foretager en bedømmelse af produkterne samt af elevernes begrundede valg af fremgangsmåde og produkt, jævnfør bekendtgørelsen. Når hver elev har fået sin bedømmelse i form af en talkarakter, er prøven afsluttet. For elevens skyld kan det være fint, hvis lærer og censor Side 13 af 17
mundtligt begrunder karakterfastsættelsen. Dette er dog ikke et krav. Vær opmærksom på, at vi kun opererer med rene karakterer. Det må en eventuel mundtlig begrundelse bygge på. Eleven har fået rent den ene eller den anden karakter. Af hensyn til lærers og censors videre virke vil det som regel være gavnligt at sætte sig sammen og evaluere forløbet, når den sidste elev er gået. Her kan forløbet tales igennem, og erfaringer fra dagen kan være udbytterige for begge parter fremover. Denne afsluttende samtale er vigtig i forhold til udvikling af undervisningen og prøven i håndarbejde. Formålet med prøven, som er reguleret i prøvebekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen. Karakteristik af den fremragende præstation (12) Præstationen er fremragende, når eleven arbejder under hele forløbet koncentreret og velovervejet med den tekstile designproces der er en tydelig sammenhæng mellem prøveoplægget, elevens skitserede idé, arbejdets planlægning og selve produktets udformning eleven viser stor sikkerhed i anvendelsen af redskaber og forskellige teknikker der benyttes et hensigtsmæssigt og bredt udvalg af materialer til opgaven eleven har en sikker viden om materialers kvalitet og egenskaber produktet fremstår med ingen eller få uvæsentlige mangler, har et personligt præg og signalerer funktionel og æstetisk værdi opgaven er løst på fremragende vis, og elevens teoretiske overvejelser, såvel under arbejdsprocessen som i den afsluttende formidling, leveres med overbevisning. Karakteristik af den gode præstation (7) Præstationen er god, når eleven arbejder koncentreret og overvejende sikkert med den tekstile designproces der er i store træk sammenhæng mellem prøveoplægget, processens faser og selve produktets udformning, men mindre perioder med usikkerhed kan forekomme undervejs eleven viser overvejende sikkerhed i anvendelsen af redskaber og forskellige teknikker og Side 14 af 17
demonstrerer et stabilt kendskab til anvendelige materialer og teknikker produktet fremstår som færdigt eller stort set færdigt og signalerer såvel funktionel som æstetisk værdi, mens elevens teoretiske overvejelser såvel under arbejdsprocessen, som i den afsluttende formidling, fremstår forholdsvis tøvende og ustrukturerede opgaven alt i alt vurderes til at være løst på en god måde, men med en del mangler eleven arbejder under hele forløbet koncentreret og velovervejet med den tekstile designproces. Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (02) Præstationen er tilstrækkelig, når eleven arbejder til dels usystematisk og noget usikkert med den tekstile designproces der er delvis sammenhæng mellem prøveoplægget, processens faser og selve produktets udformning længere perioder med usikkerhed kan forekomme undervejs elevens anvendelse af redskaber er præget af en vis usikkerhed materiale- og teknikvalg er enkelt og holdt inden for det, som er mest oplagt og enkelt at bruge produktet fremstår som færdigt eller delvist færdigt men med flere alvorlige fejl, hvilket begrænser dets funktionelle og æstetiske værdi elevens teoretiske overvejelser er gennem det samlede forløb meget begrænsede det vurderes, at eleven kender til enkle tekstile arbejds- og udtryksformer, men tydeligvis mangler et mere sammenhængende overblik løsningen på den stillede opgave fremstår som færdig, eller delvist færdig, men med flere alvorlige fejl, hvilket forstyrrer den visuelle kommunikation. eleven kender til enkle tekstile udtrykseffekter, men mangler tydeligvis et mere sammenhængende overblik. Side 15 af 17
Fremtiden Den daglige undervisning i håndarbejde er baggrunden for prøven. Det er her, der undervises i faget, og her, eleverne lærer det, de senere kan prøves i. Skal der ske en udvikling af prøverne, må grunden lægges i den daglige undervisning. Det er vigtigt, at håndarbejdslæreren, i sin faggruppe på skolen, i kommunen, på kurser, og hvor faget i øvrigt er til debat, er med til at diskutere fagets didaktik. Det er vigtigt, at der løbende sker en fornyelse i forhold til den almindelige udvikling i skolen og på det faglige plan, så faget i fremtiden, måske i en ny faglig sammenhæng, også får den bedste begrundelse for, at det er en del af folkeskolen. Både den almindelige censur ved afgangsprøven og den beskikkede er en glimrende anledning til denne diskussion, formidling og udvikling af faget. Side 16 af 17
Bekendtgørelse Bekendtgørelse nr. 756 af 2. juli 2012, bilag 1 Folkeskolens afgangsprøve Frivilligt prøvefag (valgfag) 16. Håndarbejde 16.1. Prøven er praktisk/mundtlig. 16.2. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, der omfatter oplysninger om undervisningen inden for hvert af de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Desuden anføres oplysninger om organisationsform, og hvor mange timer det i alt er besluttet at anvende til prøveafviklingen. 16.3. For hvert hold stilles der en opgave med individuelle løsningsmuligheder. Til udførelse af opgaven gives afhængigt af opgavens indhold indtil 8 af de sidste undervisningstimer, hvor eleven påbegynder opgaven, samt 4 timer i den mundtlige prøvetermin, hvor censor er til stede. 16.4. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes. 16.5. I bedømmelsen indgår elevens begrundede valg af fremgangsmåde og produkt. 16.6. Der prøves i at kunne fremstille et konkret produkt i en designproces, hvor eleven planlægger og gennemfører et arbejdsforløb fra idé til færdigt produkt, anvende hensigtsmæssige arbejdsgange, bearbejde materiale i en håndværksmæssig fremstilling med fagets almindelige redskaber, værktøj og maskiner og formgive og fremstille et produkt, der har æstetisk og funktionel værdi. 16.7. Der gives én karakter. Side 17 af 17