JCI Horsens Kammerbladet



Relaterede dokumenter
JCI Horsens Kammerbladet

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

ErhvervsKvindenyt Herning januar 2010

Nyhedsbrev Region Øresund

JCI Horsens. Kammerbladet

status Lever du livet eller lever livet dig?

JCI YOUNG LEADERS OKTOBER Næste afdelingsmøde

JCI Horsens Kammerbladet

JCI Horsens Kammerbladet

JCI Horsens Kammerbladet

Formandens beretning 2012/2013

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Selvevaluering

HVIS JA, SÅ DELTAG I JCI SVENDBORGS WORKSHOP OM INSIGHTS PERSONPROFIL

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

JCI YOUNG LEADERS FEBRUAR 2012 GENERALFORSAMLING & VIRKSOMHEDSBESØG HOS RADIO DIABLO

Nyhedsbrev september - oktober 2018

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Marts Kære alle WS ere med familie,

Bilag 1: Interviewguide:

Erhvervskvinder Kolding

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Thomas Ernst - Skuespiller

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Nyhedsbrev februar 2012

Hilsen fra redaktionen

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Beretning fra turneringsudvalget:

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Formandens beretning ved medlemsmøde i Jyllinge Tennis og Padel Klub, lørdag den 15/

RYLA 2011 i Svendborg og 8. maj Lederrollen. Teori og praksis

JCI YOUNG LEADERS AUGUST 2012 SVENDBORG AUKTIONERNE

JCI Horsens Kammerbladet

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Til stede: Karen, Andreas, Louise, Karina, Dorthe, Christina, Søren, Vibeke, Marie Ikke til stede: Daniel, Marie, Anna

JCI Horsens Kammerbladet

JCI Horsens Kammerbladet

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

JCI Horsens Kammerbladet

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

JCI Horsens Kammerbladet

Dansk Drentsche Patrijshond Klub

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

ÅRSRAPPORT Den 31. januar var første gang Vibeke Follesen og Trine Flørnæs slog dørerne op til cafemøder på Cafe Zingoni Vini i Nørreport

JCI Horsens Kammerbladet

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Nyhedsbrevnr for. Ylva-klubben.

Sommerlejr i Holstebro

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

Konfirmand i Mølholm kirke

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Til gildeledelse, vicere, redaktør, gruppeledere, webmaster repræsentanter og herolder. Husk gilderådsmødet i hulen d. 31. maj kl Ved evt.

Generalforsamling 2014

JCI Horsens Kammerbladet

Solstrålen. Solvangen 75 år. I år var året for vores 75-års jubilæum, og det blev fejret med maner.

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

teknikker til videndeling & networking

Personaleseminar november på Hotel Scandic, Silkeborg

JCI Horsens Kammerbladet

JCI Horsens Kammerbladet

JCI Horsens Kammerbladet

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Alssund Y s Men s Club

teknikker til mødeformen

OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning

Karneval i Aalborg Øst

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

En fortælling om drengen Didrik

Nyhedsbrev nummer 3 fra Silkeborg fodbolddommerklub, december2013

JCI YOUNG LEADERS JULI 2011 BRYLLUP OG PIRATERI

Løbetræning for begyndere 1

Ledelse af frivillige

S c h a n d t o r p. Østjysk Distrikt og Århus Stadsgilde. indbyder igen i år til fælles arrangement i forbindelse med. Fellowship Day 2015.

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Sommerferie Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Transkript:

JCI Kammerbladet Juni Tema: Regionen hvad er nu det for en størrelse I dette nummer: Formandens ord Invitation afdelingsaften Referat: hvad vil det sige at være effektiv? Tema: Regionen hvad er nu det for en størrelse og meget meget mere JCI Danmarks vision Vi vil være det førende netværk for unge handlekraftige mennesker, der tager ansvar og gør en positiv forskel for sig selv og samfundet JCI c/o Mona Lykke Salling Smedetorvet 5 8700 Tel: +45 6010 5320 www.jcihorsens.dk

JCI Kammerbladet Formandens ord Kære alle, Så siger kalenderen sommer i stedet for forår, og sommerferien nærmer sig for de flestes vedkommende. Pinsen gav os en smag af det søde liv i solen og alle de andre dage har vist os, at vi skal nyde solen, når den er her :-) Husk at overføre dette til andre ting i livet, og nyd dem så længe de er her! Vi ved aldrig, hvornår den fede dame begynder at synge, og vi skal af scenen.. Med juni måneds komme og dette Kammerblad er vi nået halvvejs i 2012. Et første halvår er ved at være gået, og det er tid til en kort status. Hvor er JCI? -Tja, vi er vel så langt, som vi hver især selv synes, vi er, men i hvert fald har vi lidt flere oplevelser i rygsækken både hver for sig og samlet. Vi er lidt flere medlemmer, vi har vundet en kongres, en award for Årets Afdeling, og vi er blandet godt ind i både regionsledelsen i Region Midtjylland og på nationalplan, når det gælder træninger. Vi var repræsenteret med ca. 50% på Forårskongressen på Mors og bliver repræsenteret med to deltagere til Europa Konferencen lige om lidt. På Det danske Akademi bliver JCI repræsenteret med endnu to deltagere, og hvor er det bare svært i det hele taget at komme uden om deltagere fra, når der er arrangementer i JCI-land! SÅDAN! Alt i alt synes jeg, vi er kommet et godt stykke. Det er absolut ikke bare tiden, der er gået vi er gået med den og udviklet os undervejs. Og det fedeste ved det hele er, at vi stadig har andet halvår til at fortsætte i, så ingen undskyldning gør det du brænder for og ryk dig selv! Mona Lykke Salling Local President JCI Vi er lige nu 23 juniormedlemmer i JCI. Vi har fået overflyttet et medlem fra JCI Silkeborg; Kristian Stjernholm VELKOMMEN til Kristian jeg er sikker på, du falder godt til! Derudover har både Tine og Louise valgt at melde sig ud efter deres orlovsperiode. Tine flytter med familien til Middelfart, hvor hun har fået et apotek, hun skal overtage. Det er en vildt spændende udfordring, og vi ønsker Tine al muligt held og lykke fremover. 2

Med juni kommer også JCI s Europa Konference, som dækker over alle JCI lande i hele Europa. I år afholdes konferencen i Braunschweig i Tyskland, og med det rygte tyskerne har for at organisere kongresser, er forventningerne helt skruet op! Sidste status jeg hørte var ca. 2.100 deltagere, hvoraf de 84 kommer fra JCI Danmark. Sådan! Til juni 2013 er det JCI Monte Carlo, der står for Europa Konferencen, så begynd allerede nu at spare mønter sammen til et brag af en tur hvem vil med på kasino? Afdelingsaftenen afholdes i juni traditionen tro af vores seniorer i Club41. Vi er inviteret med påhæng til foredrag med Lars Muhl på Hotel Danica, og derefter vil der være almindelig afrapportering. Husk at høre lidt røverhistorier og skab et netværk med de gode gamle, der kan fortælle om et medlemsantal på 60+ inkl. venteliste i JCI, samt projekter som flyveplads, kongresser, diverse koncerter og meget andet. Måske en enkelt endda kan huske helt tilbage til, da JCI startede med at lave svømmehallen i byen spørg dem! Siden sidst har jeg været til komitémøde ang. det nye INDprojekt, på Insightskursus i at give Indsigtsfuld Feedback, Pokalfinale i Parken (føltes næsten som et JCI arrangement), og til strategi-workshop på Store Udviklingsdag. Stor TAK til Frederikke og Mats for at arrangere maj måneds afdelingsaften med besøg fra Margit Nørgaard JCI Haderslev, som fortalte om personlig effektivitet. Rigtig spændende emne som alle vist kan få noget ud af! Jeg kan desværre ikke selv deltage på næste afdelingsaften, som arrangeres af Club41, da jeg sidder til en åbningsceremoni på EC i Braunschweig, men jeg glæder mig rigtig meget til at høre, om mødet var godt, og hvad I synes, vi kan gøre for at styrke samarbejdet endnu mere med vores seniorer! Vel mødt med sommersmil på læberne og en tændt ild i øjnene! Fordi vi kan! Mona Salling LP2012 JCI 3

JCI Kammerbladet JCI /Club41 afdelingsmøde Onsdag d. 13. juni 2012 Mødested: Hotel Danica, PROGRAM Kl. 17.15 Networking Club41 er vært for én drink (øl/vin/vand) Kl. 18.00 Foredrag m. Lars Muhl om hans liv, hans skæbne, hans fortid, hans nutid, hans fremtid Kl. 20.00 Spørgerunde spørg løs. Kl. 20.15 Strække ben pause Kl. 20.30 Spisning Kl. 21.20 Komitéafrapportering Kl. 22.20 3. halvleg networking og sjusser i baren for dem, der stadig har øjne. Deltagelse er gratis for medlemmer af JCI, mens deltagergebyret for Club41, påhæng, seniorer og gæster er 150,- inkl. forplejning. Tilmelding: Alle andre end JCI medlemmer skal aktivt tilmelde sig arrangementet hos Formand Club41Hans Erik Rasmussen på he.rasmussen@get2net.dk senest fredag d. 8. juni kl. 14.00. Medlemmer af JCI er automatisk tilmeldt arrangementet. Eventuelle afbud skal meldes til både Frederikke Kristensen og Hans Erik Rasmussen på følgende email-adresse: frederikke.kristensen@stofanet.dk og he.rasmussen@get2net.dk senest mandag d. 11. juni kl. 12.00. (meld dog gerne afbud allerede nu, hvis du ved du ikke kan komme). Om foredragsholderen Sangskriveren, sangeren og forfatter Lars Muhl vil fortælle om sin 180 graders vending i livet fra at være kendt musiker med stor succes fra 67-99 til at hellige sig et liv som foredragsholder og forfatter med fokus på det spirituelle. I 1999 valgte Lars Muhl at stoppe sin karriere som aktiv musiker, fordi han blev syg af at være i branchen og var herefter sygemeldt i 3 år. Han har siden helliget sig en tilværelse som forfatter og foredragsholder. Han er stifter og formand for hjælpeorganisationen Hearts and Hands samt medstifter af det litterære selskab De Bangske Morgenmænd. Lars Muhl er i dag gift med forfatter, komponist og lydterapeut Githa Ben-David, som han også danner par med på scenen. Sammen har de skabt Gilalai Institut for Energi & Bevidsthed. 4

Hvad vil det sige at være effektiv? Referat af afdelingsaften 9.maj 2012 Referent: Lene Brommann På afdelingsmødet i maj måned var personlig effektivitet på dagsordenen, da Margit Nørgaard fra JCI Haderslev, og partner i virsomheden Cima Development, slog vejen forbi. Hvad vil det sige at være effektiv? Tja det var der mange bud på ifølge Margit Nørgaard handler det om at være bevidst om, hvordan man vil bruge sin tid. Det handler om at tage ansvar og gøre sig selv bevidst om, hvor man vil hen i livet og ikke mindst hvor man gerne vil være i livet. Med det for øje kan du nemlig have fokus på de aktiviteter og mål, som netop skal bringe dig succesfuldt i mål med livet. Pro- eller reaktiv? Overordnet set kan man skelne mellem to handlingsmønstre i forhold til at styre sit liv enten er man proaktiv, hvor ens adfærd er et produkt af egen fri vilje eller også er man reaktiv og lader således omgivelserne styre retningen i livet. Ønsker man en højere grad af personlig effektivitet, er det vigtigt at tage ansvar og være proaktiv ved at træffe aktive valg om, hvor man vil hen. Når hjernen er på unødvendigt overarbejde Men det er ikke kun i livet, at vi er nødt til at være bevidst og aktive med de valg, vi tager. I dagligdagen handler det også om at have en større grad af effektivitet for ikke at sætte den på unødigt overarbejde og ende i en sump af uoverskuelighed. Hjernen gemmer til daglig på en lang række informationer, handlinger og beskeder, som vi skal huske at gøre noget ved på et tidspunkt. Hvis vi ikke hjælper hjernen på vej ved at sætte alle disse små mentale post its i orden, vil det optage så meget plads, at vi ikke er i stand til at være 100% til stede og have fokus på de opgaver, der ligger foran os. Margit Nørgaard fortæller om Personlig effektivitet Aftenens to arrangører, Frederikke og Mats, siger tak for indlægget med en flot kurv med lækkerier Fortsættes næste side 5

JCI Kammerbladet Hjælp dig selv på vej Organisering og struktur er vigtige elementer til at hjælpe dig selv på vej til en mere effektiv hver dag, som skal sikre dig, at du når i mål med de opgaver, du har sat dig for. Og det samme gør sig gældende for livet. Sæt dig ned og reflektér over, hvordan du kommer derhen, hvor du gerne vil og arbejd så i overensstemmelse med de mål og eventuelt revurdér dem undervejs. Tak til Margit for et inspirerende indlæg og gå evt. ind på igroups for at lære om gode råd til effektive vaner i kopien fra aftenens indlæg. 10 år på bagen Maj måneds afdelingsaften var også aftenen, hvor et 10-års jubilæum skulle fejres Tina Salling rundede i maj 2012 10 år som medlem af JCI, og det blev selvfølgelig fejret med bobler, blomster og et par ord fra formanden. Tillykke med jubilæet, Tina. Komitéafrapportering Branchenyt udgik FK2013 kører på skinner, og Mats kunne fortælle om et nyt samarbejde med Henrik Brandt i forbindelse med Forårskongressen. Tina efterlyste deltagere til Regionens teambuildingdag (den kan der læses mere om senere i bladet). Og så var LP fra Silkeborg Rina Dybdal et smut forbi for at promovere NK i Silkeborg til oktober. En flot video lyden ved vi ikke så meget om (tekniske problemer denne aften) Stor tak til Frederikke og Mats for en fremragende afdelingsaften. Bobler og blomster til Tina 10-års jubilaren Tina FK2013-gruppen giver thumbs up til et samarbejde med Henrik 6

Tema: Regionen hvad er nu det for en størrelse? Kammerbladet har denne gang fokus på regionsarbejdet og hvorfor så det? Af Lene Brommann I min søgen efter at blive klogere på JCI, begyndte jeg for nylig at tænke lidt nærmere over regionernes rolle i den store JCI organisation. For netop regionerne ved jeg ikke særlig meget om. Jeg ved, at der bliver kåret en årets region og en årets regionformand men for hvad? Hvad går regionsarbejdet egentlig ud på? Og spiller regionerne overhovedet en rolle? Jeg satte mig derfor for at undersøge det lidt nærmere og hvem bedre at stille spørgsmålet spiller regionerne overhovedet en rolle? end Henrik Brandt, som netop selv har siddet som regionsformand (og vundet æren af at blive årets regionsformand i 2010). Læs hans spændende refleksioner omkring regionsarbejdet og regionens fremtid på s. 8. Jeg har også sat dette års regionsformand for Region Midt Pia Hamann stævne for at høre om hendes opgave som regionsformand anno 2012. Læs om hendes betragtninger og overvejelser på s. 11. Og så har nogle af vores egne medlemmer været på regionens teambuilding-dag her i starten af juni, læs beretningen fra et spændende arrangement med masser af hygge på s. 14. Læs også om hvordan en god dialog med regionens øvrige afdelinger kan bidrage til succes. Kongresdirektør Mats Borgquist Schou reflekterer over oplevelser og overvejelser omkring samarbejdet mellem regionens lokalafdelinger og FK2013 styregruppen. Læs mere på s. 15. Rigtig god læselyst! 7

JCI Kammerbladet Spiller regionerne i JCI overhovedet en rolle? Kammerbladsredaktør Lene Brommann kontaktede mig for et stykke tid siden med et lidt skarpt spørgsmål: Spiller regionerne i JCI overhovedet en rolle? Ja, det synes jeg bestemt, at de gør men jeg vil gerne medgive, at for det menige medlem ude i afdelingerne kan det være svært at se helt præcist hvilken rolle, regionerne spiller. Af Henrik Brandt Hvad er de der regioner for en størrelse? Mange medlemmer nye som gamle spørger nok sig selv om, hvad der er så fantastisk ved de der regioner, når deres Local President eller andre udfarende medlemmer begejstret fortæller om et møde, de har været til i Silkeborg, eller de har været til teambuilding i Holstebro. Der er meget at fortælle, så jeg vil forsøge at forklare det forholdsvis kort med basis i, hvordan vi tolker det her i vores del af landet. JCI Danmarks knap 50 afdelinger er opdelt i fem regioner, der følger de naturlige skel i den kommunale regionsstruktur. Man kan altid diskutere, om det er den rigtige opdeling, men jeg synes, det giver god mening på visse områder. JCI er en del af region Midtjylland, hvor der er 14 afdelinger og knap 300 medlemmer, hvilket gør os til den største region i JCI Danmark. Regionerne vælger deres egen regionsformand, som repræsenterer regionen i JCI Danmarks Direktion i år er det Pia Hamann fra JCI Holstebro, der har fornøjelsen for Region Midtjylland. Regionernes primære opgave er at binde afdelingerne sammen og sikre et godt samarbejde mellem afdelingerne. Det meste af regionernes arbejde foregår mellem Local Presidents, hvor de mødes nogle gange i løbet af året til regionalrådsmødet. Fokus på disse møder er dels regionens drift, men i endnu større grad at hjælpes ad med at skabe succes i de lokale afdelinger. Et tveægget sværd Det at være regionsformand kan være lidt som at balancere på et tveægget sværd - dels er man blevet valgt lokalt i afdelingen til at varetage regionens interesser og til at arbejde med de lokale afdelinger, men man får samtidig tildelt en plads i JCI Danmarks Direktion, hvor man skal tænke meget bredt og strategisk på hele organisationen som helhed. Fortsættes næste side 8

Fortsat Der kan opstå situationer, fx i forbindelse med ændringsforslag til vedtægterne på kongresserne, hvor man står i et dilemma mellem de to roller og skal være loyal overfor begge parter. Hvordan løser man lige den? De fleste regionsformænd finder en god balance mellem de to roller, men det kan godt være meget svært i situationen. Personligt prøvede jeg selv at stå i dilemmaet et par gange, og jeg lærte utroligt meget af det. Mit fokus som regionsformand blev primært lagt på mine formænd i regionen og at tale deres sag i Direktionen - og der blev faktisk lyttet godt til de input og sager, man kom med fra regionerne. Regionernes indflydelse Regionerne har faktisk en ret stor indflydelse både i Direktionen, for samspillet mellem afdelingerne og ikke mindst for de enkelte Local Presidents og hvis du som medlem går lidt med ud til regionens arrangementer, kan regionen også give noget til dig som person og et bredt netværk. Samarbejdet i regionerne spiller først og fremmest en stor rolle for afdelingerne og deres Local Presidents. Der bruges mange kræfter i regionerne på sparring omkring de udfordringer, man står overfor som formand, samtidig med at det også er på regionsmøderne, der for alvor kan blive arbejdet med emner, der sendes ud fra Direktionen. Så det har dels en betydning for, at man kan få hjælp med sine udfordringer, samt at man ved, hvad der sker andre steder i landet, og hvad der sker nationalt. Enkelte afdelinger vælger konsekvent at udeblive fra alt, der har med regionerne at gøre, fordi de ikke mener, de får noget brugbart ud af det til afdelingen det sjove er blot, at dem der aldrig deltager, er dem det også går rigtig dårligt for. Regionerne betyder i høj grad også noget for Direktionen dels fordi fem ud af de 13 poster i Direktionen er regionsformændene - men i høj grad også i forhold til at forberede formændene på indholdet af delegeretmøderne på kongresserne og som et fora, hvor Direktionen kan formidle informationer eller få arbejdet videre med nogle emner. Regionerne har dermed en stor strategisk betydning for JCI Danmark, og det er vigtigt at have stærke og velfungerende regioner, der kan samle og løfte afdelingerne på en anden måde, end JCI Danmark kan gøre til Local Leaders Training og på kongresserne. Fortsættes næste side 9

JCI Kammerbladet Evolution eller mere af det samme? Regionernes sammensætning er dog en lidt broget flok, da de, som tidligere beskrevet, er opdelt geografisk. Afdelingerne kan derfor ligge langt fra hinanden mht. størrelse, kulturen og fokus især i regioner med store afstande og byer i meget forskellige størrelser og det kan være noget af en udfordring for regionsformændene at dække alle afdelingers behov med disse forskelle. Personligt har jeg i et stykke tid tænkt over, om der kunne være behov for en evolution af tankegangen bag regionerne, hvor der bliver mere fokus på at sætte afdelingerne sammen i grupper efter størrelse, interesser eller øvrige faktorer. Jeg er på ingen måde imod tanken bag regionerne, men min erfaring fra mit år som regionsformand er, at afdelingerne kan have mere behov for at mødes med ligesindede afdelinger med lignende udfordringer. Så måske er det ved at være tiden for at regionerne udvikler sig til at være mere orienteret mod at være opdelt efter behov end efter geografi eller måske et mix mellem begge dele for også i fremtiden at kunne spille en udviklende rolle for afdelingerne. 10

Interview med Regionsformand Pia Hamann: Bliv klogere på Region Midt anno 2012 Vil du ikke starte med lige at fortælle lidt om dig selv, og lidt om din JCI-historie so far? Jeg er 32 år og bor i Viborg. Jeg er uddannet bygningskonstruktør og er ansat som vicebrandinspektør i Viborg. På nuværende tidspunkt er jeg i gang med at videreuddanne mig til indsatsleder. Ifølge insights er jeg gul og rød. Dette vil sige, at jeg er meget udadvendt initiativrig og så hader jeg at tabe. Jeg har været medlem af JCI siden april 2010 og meldte mig i sin tid ind for at få netværk og at flytte mig som person, hvilket jeg har gjort gevaldigt. Jeg er medlem i JCI Holstebro og var i 2011 formand for afdelingen, samtidig med at jeg var kongresdirektør på Nationalkongressen, så der var fuld fart på i 2011 for mig. I 2012 er jeg så regionsformand, da jeg var så heldig at mange af mine formandskolleger satte deres stemme på mig til valget, hvilket jeg blev rigtig glad for. Du er i år formand for region midt vil du ikke fortælle lidt om, hvad regionsarbejdet egentlig går ud på? Hvad er formålet med, at man har JCI regioner? Der er mange sider i regionsarbejdet. Som regionsformand er man en del af den nationale direktion, og i den forbindelse er der selvfølgelig møder osv. Det er dog ikke det, jeg ser som den vigtigste del af posten. Min telefon er altid åben for formænd og alle andre medlemmer, som har spørgsmål af den ene eller anden art. Jeg afholder møder i løbet af året med formændene, især op til kongresserne er de vigtige, da vi bruger lang tid på at forberede delegeretforsamlingen og diskutere de forslag, der skal afstemmes om. Men i bund og grund er det formændene, der bestemmer, hvad regionsformanden skal præstere. Formændene vedtager nemlig min handlingsplan ved årets start. Ud over at afholde møder med formændene står jeg også som arrangør af en række andre arrangementer i årets løb bl.a. regionssommerfest, teambuilding og keep-flying samt en lang række kurser med hovedvægten på Insights. Formålet med regionerne er desuden, at afdelingernes vej til direktionen bliver kortere, da der på denne måde er sikret, at der er et direktionsmedlem, som er tæt på afdelingerne og har ansvar for at give tilbagemeldinger til afdelingerne. Hvad er så din rolle som regionsformand? Jeg ser det som min rolle at være der for formændene, når de har brug for mig. Dette er også den største udfordring for mig, da region Midt består af 14 afdelinger, og det kan knibe med tiden med at få ringet rundt til dem alle og høre, hvordan det går. Men min telefon og min dør er altid åben, og det håber jeg, de ved. Med hensyn til alle de arrangementer, der bliver afholdt i årets løb, så har jeg uddelegeret det meste til andre. Dette betyder også, at jeg skal følge op og motivere og være klar til at tage beslutninger, når de er behov. 11

JCI Kammerbladet Hvad er din vision og ønske for region midt i 2012? Styrken ved vores organisation er helt klart sammenholdet og netværket. Der er medlemmer, som er med i mange år, inden de møder medlemmer fra andre afdelinger. Derfor synes jeg, det er vigtigt med arrangementer på tværs af regionen, og jeg håber, at jeg har ramt bredt, så der er noget for hver smag. Jeg vil også gerne afholde en masse kurser på regionsbasis, da jeg mener, behovet er der. Grunden til dette er, at der er stor forskel på, hvor længe man har været medlem, og det kan være svært at arrangere kurser i en afdeling, hvis halvdelen af medlemmerne allerede har prøvet disse. Og så ønsker jeg, at hver enkelt formand får rigtig meget ud af den udfordring, de står over for. For formandsåret er det bedste år, man kan give sig selv i JCI. Min succes i 2012 afhænger af afdelingerne og deres succes. I min verden er succes i en afdeling simpel, hvis man som medlem går hjem fra møder og arrangementer med armene over hovedet, så er det en succes! Det skal der selvfølgelig arbejdes for, men det kan jeg se, at der bliver gjort i hele regionen. Hvad ser du som Region Midts styrker? Regionsformanden! nej, pjat. Mangfoldighed! Afdelingerne i regionen er meget forskellige og har forskellige erfaringer. Den helt klare styrke er de formænd, som er der i år. De kommunikerer godt med hinanden og giver hinanden sparring og nye ideer. Jo bedre regionen er til at udnytte hinandens erfaringer og lære af hinanden og samtidig stille spørgsmålstegn ved andres måder at gøre tingene på, jo nemmere opnår vi en dynamisk region, hvor alle afdelinger udvikler sig. Hvilke udfordringer står vi over for i Region Midt? Afstanden er en af de store udfordringer. Der er langt fra Herning til Djursland. Det gør også, at samspillet mellem afdelingerne bliver udfordret. Derfor er det også fedt at opleve, hvordan medlemmer trodser disse afstanden og besøger hinanden og får ny energi med tilbage til deres afdeling og får et nyt netværk. Og så er det selvfølgelig en udfordring for mig at lave arrangementer som rammer bredt, så alle medlemmer får tilbud, som de har lyst til at deltage i. Hvordan ser du samspillet med lokalformændene i regionen? Jeg er vild med formændene. Nogle af dem kendte jeg i forvejen, og andre havde jeg aldrig mødt før. Det fede er, at de alle har taget imod mig med åbne arme og inviteret mig indenfor i deres afdeling og i deres formandsår. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har fået mig en ny række venner. Jeg nyder, når vi mødes og kan se, hvordan alle tager deres opgave seriøst og er forberedte og deltager aktivt og sætter spørgsmålstegn ved tingenes tilstand. Udfordringerne er mange og meget forskellige for de enkelte formænd, men deres kommunikation er god, og de hjælper hinanden og bakker hinanden op. 12

Hvad er en stærk region i dine øjne? En stærk region er en region, hvor man bruger hinanden. Det kan være til at afholde fælles projekter. Det at deltage aktivt i andre afdelinger styrker vores organisation og samtidig den enkeltes udvikling. Andre ting, som du kunne tænke dig at fortælle JCI om regionsarbejdet? Det bedste ved at være regionsformand er uden tvivl, at jeg kommer rundt og besøger mange afdelinger i årets løb. Det er fedt at opleve stemningen, og jeg får også noget med hjem i min rygsæk. Den entusiasme, som jeg møder, smitter og jeg kan gå hjem med armene over hovedet. Min dør er altid åben for både formændene og medlemmerne, hvis der er spørgsmål eller behov for en diskussion af forskellige problemstillinger, og jeg giver gerne et godt råd eller en hånd. Og så glæder jeg mig selvfølgelig rigtig meget til at skulle på kongres i i 2013. [og Pia, det gør vi også, red.] 13

JCI Kammerbladet Teambuilding i JCI Region Midtjylland Af Tina Salling Lørdag den 2. juni tidligt om morgenen drog Alex, Martin og jeg selv mod Holstebro. Her skulle dagen gå med teambuilding sammen med andre JCI ere i regionen. Vi var deltagere fra flere forskellige afdelinger repræsenteret på dagen, så vi fik hilst på en del nye ansigter. Christian Jensen, Konsulentfirmaet Christian Jensen, stod for selve teambuildingdelen. Han arbejder til dagligt med personale-, team- og ledelsesudvikling. En virkelig spændende og dygtig mand, som I kan læse meget mere om på www.konsulentcj.dk. Dagen startede med forskellige spørgsmålsopgaver. Vi gik alle rundt i en stor gruppe og stillede spørgsmål, vi havde fået udleveret. Dette resulterede i, at vi nu kender hinandens skostørrelser, ved hvem, der har læst Tintin, ved hvem, der har kysset en af samme køn, ved hvem, der har bakket med en trailer osv. Alle sammen spørgsmål vi normalt ikke taler om ved et første møde. Sjov oplevelse, der rystede os godt sammen, så vi var klar til dagens udfordringer. JCI -holdet blev suppleret op med Michael Ellegård, JCI Holstebro og Maj-Britt Nielsen, JCI Ikast-Brande, og vi var nu klar til dagens stjerneløb. Vi var rundt til syv poster med forskellige opgaver. Vi blev udsat for hjernevridning og byggeopgaver (både i træklodser, Lego og kæmpe kuglebrikker). Samarbejdet fungerede fint på holdet, og vi fik løst næsten alle opgaver til topkarakterer (hvis man spørger os selv!!). Aftensmaden blev grillet over bål. Efter maden blev vi siddende rundt om bålet. Det var en vildt hyggelig aften med gode grin, nye og kendte mennesker, dåseøl og røg i tøjet. Det morgenfriske hold fra JCI : Tina, Alex og Martin (samt Michael Ellegård fra JCI Holstebro) De smukke omgivelser dannede rammen for en spændende dag Instrukser bliver givet Natten blev tilbragt i et shelter i skoven. Fantastisk at vågne op til udsigt over træer, sø og solskin. Det skal helt sikkert prøves igen. Håber også, I andre havde en dejlig lørdag Vi har i hvert fald hygget os! Aftenhygge 14

FK2013 siger: Tak til Regionen Af Mats Borgquist Schou, Kongresdirektør FK2013 i For at være i stand til at skabe den bedst mulige kongres er inputs, sparring og feedback vigtig at få. Det har vi i stor stil fået fra vores region. I forbindelse med vores ansøgning ringede jeg til de siddende local presidents i regionen for at søge opbakning, sparring og feedback fra andre afdelinger omkring vores bud på forårskongressen 2013. Her modtog vi i FK2013-gruppen stor opbakning og fik i den forbindelse også både nye inputs, sparring omkring vores ideer og visioner samt feedback på vores ansøgning. Det blev til lange, interessante dialoger med flere af LP erne fra regionen, hvilket var medvirkende til, at vi i sidste ende stod med et bedre og mere gennemarbejdet produkt, da vi var på valg, samtidig med at dialogen med de andre afdelinger i regionen har inspireret til forskellige tiltag fremadrettet. Efterfølgende har jeg løbende reflekteret over den glæde, man står tilbage med over, at man befinder sig i en så privilegeret situation, at vi er geografisk placeret i en sand heksekedel af entusiasme, engagement og hjælpsomhed i form af region midt. Vi skal i JCI derfor prise os lykkelige over at være en del af en så stærk region. Det står tydeligt for de fleste aktive medlemmer af JCI, at der i region midt er både erfaring, handlekraft og velvillighed til at hjælpe og supporte hinandens projekter - en ting som jeg i arbejdsprocessen har sat stor pris på i forbindelse med både at modtage den regionale support, men også i ligeså høj grad glæden ved at sparre med folk, der har arbejdet med lignende projekter eller haft en holdning til, hvordan det kunne passe bedst mulige ind til deres medlemmers behov. Derfor vægter jeg kommunikationen med andre afdelinger både i og udenfor regionen enormt højt i mit virke som kongresdirektør for FK2013. Med deres rolle som projektets interessenter står det for mig som værende en vigtig opgave hele tiden at have fingeren på pulsen eksternt i JCI - afdelingerne såvel som internt i vores egen afdeling. Det er derfor vigtigt, at vi som afdeling løbende kommunikerer ud på det uformelle plan, at vi har gang i et stort og ambitiøst kongresprojekt i JCI. Dette er selvfølgelig en løbende proces, hvor der er hensyn, der skal tages, derfor er arbejdsopgaven i øjeblikket at vise flaget ved givne lejligheder, således at medlemmerne fra de andre afdelinger ved, hvem vi er, og hvad vi vil. Dette åbner så op for, at vi kan accelerere processen i det øjeblik, JCI Silkeborg har overstået deres kommende Nationalkongres i oktober - en kongres jeg i øvrigt vil opfordre alle medlemmer af JCI til at deltage i! Når Nationalkongressen er overstået, vil vi igangsætte vores markedsføringsturné rundt i det danske JCI-land. Her vil jeg selv stå i forreste led for at komme ud og markedsføre vores kongres. I forbindelse med de mange spændende samtaler om FK2013 har jeg lovet flere besøg rundt om i afdelingerne, og dette er et løfte, jeg ser frem til at overholde, sådan at budskabet omkring FK2013 når ud til så mange medlemmer som muligt i vores dejlige region. 15

JCI Kammerbladet >> Prø li å hør hær << Set, hørt og sagt om afdelingens medlemmer. En flok rejsegale JCI ere sætter kurs mod Island medmindre der indfinder sig en askesky Et nyt spændende IND-projekt er ved at tage form ved hjælp af dekonstruerede makrelmadder, polentapuré og is med strukturproblemer. Nye medlemmer har meldt sig på banen til flere af projekterne i JCI- en stor tak til jer. To JCI-ianere har fået plads ved det danske akademi god fornøjelse. Der er en ledig lejlighed v. JCI-Smedetorvet kontakt Mona, Tina eller Mats, hvis du skal være med i sekten. Sektionen Rygter, sladder og sandheder holder jer opdateret på de seneste rygter, det seneste sladder og de seneste sandheder/nyheder om afdelingens medlemmer. 16

Sæt X i kalenderen Sæt kryds i kalenderen der er mange spændende arrangementer på bedding. Juni: 13. Afdelingsaften JCI /Club41 13-17. Europa konference 2012 Braunschweig 16. JCI Presenter i Nordjylland 18. Infomøde om Nationalkongres på Island Se facebook 21-24. JCI Akademi 23. Regions sommerfest i Silkeborg Oktober 5-7 NK2012 - Silkeborg December 15. Julefrokost JCI Læs mere om arrangementerne på Igroups eller i regionskalenderen Husk også at tjekke Regionens kalender på: http://jcimidt.dk/calendar/, hvor du kan finde en samlet oversigt over arrangementer og afdelingsaftener i hele regionen. Har du noget du gerne vil have i kalenderen, så læg det ind i Igroups eller send redaktøren en mail på lene@brommann.com 17

Læg lige mærke til JCI Region Midtjylland inviterer til Sommerfest 23. juni i Aarhus. Så er detaljerne for regionens sommerfest på plads, så skynd dig at sætte kryds i kalenderen, evt. aflyse andre planer, for der er lagt i ovnen til et brag af en sommerfest. Sted: Waxies, Frederiksgade 16, 8000 Aarhus (gå afstand fra banegården) Tid: 17.30 Pris per person kr. 175,- Tilmelding sker ved at overføre kr. 175,- til konto 8130-1899198 med angivelse af navn og afdeling - og skrive overført på væggen på facebook se her: http://www.facebook.com/#!/events/267815013316460/ JCI Tilmeldingsfrist senest 12. Juni. 18

www.jcinyt.dk husker du at tjekke? Hold dig opdateret, få gode råd og andet godt på www.jcinyt.dk Udpluk af aktuelle artikler: Verdensklasse samarbejde på Fyn Strategien lægges i komitéen for Årets Unge Erhvervsleder på Fyn. For første gang nogensinde er JCI Svendborg, JCI Odense og JCI Sct. Knud i 2012 gået sammen om at arrangere kåringen af årets unge erhvervsleder på Fyn. Komitéens 10 medlemmer har lagt hårdt fra land med store ambitioner og fantastiske målsætninger. Alt netværk på hele Fyn [...] Store tanker på menuen i I en weekend med heftig aktivitet i JCI-land og med arrangementer for enhver smag, skulle man tro, at batterierne var flade sådan en søndag formiddag. Men det var langt fra tilfældet, da godt 40 JCI ere var mødt op i ja, langt de fleste boede her ikke engang i forvejen. Årsagen var, at der [...] JCI forrest i feltet Normalt kræver det mange års dedikeret træning at ligge forrest i feltet i en af verden hårdeste cykelløb, Giro d Italia. Man skal have mange tusind kilometer i benene og bestride et kæmpe talent for at trampe i pedalerne. Jeg har ingen af delene, og alligevel havde jeg lagt alle cyklingens verdensstjerner bag mig, da Giro [...] 19

Fødselsdagskalender Januar 02.01.77 Lone Folke Bendstrup Februar 02.02.76 Mikkel Ussing-Kelstrup 05.02.83 Kristina Smidstrup 28.02.79 Theresa Andersen Marts 17.03.84 Kristian Buch 17.03.85 Kristian Stjernholm April Maj Juni Juli 01.04.80 Kasper Juhl Nielsen 02.04.77 Anders Bau Sjørslev 04.05.73 Kåre Bjørn Jensen 11.05.77 Frederikke Kristensen 24.05.82 Lene Brommann 13.06.73 Tue Andersen 19.06.76 Alex Lyng Vestergaard 28.06.80 Søren Tinggård 16.07.83 Martin Juhl August 03.08.83 Steen Grand Jensen 14.08.78 Anders Bentsen 21.08.87 Kristian Lundfold 25.08.77 Tina Salling 25.08.87 Mats Schou September 21.09.81 Henrik Brandt November 13.11.75 Thomas Winterberg December 03.12.77 Tom Fyllgraf 27.12.79 Mona Salling 20