KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010
Udgivet af: Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf.: 33 92 93 00 Fax: 33 93 25 18 ism@ism.dk www.ism.dk Design: Schultz Grafisk A/S Tryk: Schultz Grafisk A/S Oplag: 500 Pris: 125 kr. inkl. moms. ISBN-nr.: 978-87-754-6002-1 (Online) 978-87-754-6003-8 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Distribution Herstedvang 10 2620 Albertslund Tlf: 4322 7300 Fax: 4363 1969 www.schultzboghandel.dk schultz@schultz-grafisk.dk
Indhold 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem...5 1.1. Tilskuds- og udligningsordninger...5 1.2. Tidsplan for tilskud og udligning...8 1.3. Valg af budgetteringsmetode...10 1.3.1. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti...10 1.3.2. Statsgarantiordningen...10 1.3.3. Selvbudgettering af tilskuds- og udligningsbeløb...10 1.4. Nettoudligningen...11 1.4.1. Landsudligningen...11 1.4.2. Hovedstadsudligningen...13 1.4.3. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud...16 1.4.4. Overudligning...16 1.5. Statstilskud...17 1.6. Andre tilskuds- og udligningsordninger...18 1.6.1. Beskæftigelsestilskud...18 1.6.2. Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner...20 1.6.3. Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer...20 1.6.4. Tilskud til kommuner, der medfinansierer projekter, der modtager EU-støtte...20 1.6.5. Tilskud til et generelt løft af ældreplejen...21 1.6.6. Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen...21 1.6.7. Tilskud til kommuner med mindre øer...21 1.6.8. Tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse...22 1.6.9. Udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere...23 1.6.10. Udligning af selskabsskat...23 1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2009...24 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2009...24 1.7.2. Modregning vedrørende afståelse af energivirksomheder...25 1.8. Kommunernes medfinansiering vedr. det skrå skatteloft for 2010...25 1.9. Efterregulering af tilskud og udligning for 2007...26 1.10. Forhøjelse af udligningsniveau, hvis indkomstforskellen mellem kommunerne i hovedstadsområdet og øvrig land øges...26 2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler...28 3
2.1. Parametre... 28 2.2. Eksempler på beregning af tilskud og udligning... 36 2.3. Nærmere om metode for beregninger (tekniske formler)... 48 3. Tabeldel... 54 4. Bilagsdel... 152 4
1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem 1.1. Tilskuds- og udligningsordninger Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover udmeldes der separat et beskæftigelsestilskud samt en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Udligningssystemet er baseret på den såkaldte nettoudligningsmetode. Det betyder, at udligningen beregnes ud fra en kommunes beregnede strukturelle overskud eller underskud. Det strukturelle overskud eller underskud opgøres som forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle overskud eller underskud er udtryk for en kommunes samlede økonomiske situation, hvor der er taget hensyn til både udgiftsbehov og beskatningsmuligheder. Det strukturelle overskud eller underskud viser således, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent. Hvis en kommune har et strukturelt underskud, vil den i landsudligningen modtage et tilskud svarende til 58 pct. af det strukturelle underskud. Hvis den har et strukturelt overskud, skal den betale 58 pct. heraf til ordningen. Hovedparten af udgifterne til ordningen finansieres af staten via bloktilskuddet, idet de strukturelle underskud i væsentlig grad overstiger de strukturelle overskud. En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligningen samt udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles til kommuner i forhold til deres indbyggertal. I tabel 1.1 og 1.2 nedenfor er vist en oversigt over tilskuds- og udligningsordningerne, og i de følgende afsnit gennemgås de enkelte ordninger nærmere. 5
Tabel 1.1. Oversigt over tilskuds- og udligningsordninger Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bloktilskud Særlige tilskud og udligningsordninger Udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov beregnede skatteindtægter. Udligning af 27 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov beregnede skatteindtægter. Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter, som overstiger 96,5 pct. af den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. En del af bloktilskuddet går til finansiering landsudligning og udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles som hovedregel efter indbyggertal. Se tabel 1.2 nedenfor. 6
Tabel 1.2. Oversigt over de særlige tilskuds og udligningsordninger Beskæftigelsestilskud Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer Tilskud til kommuner, der medfinansierer projekter, der modtager EU-støtte Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til kommuner med mindre øer Tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse Udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedr. indvandrere, flygtninge og efterkommere Udligning af selskabsskat Der ydes et beskæftigelsestilskud til finansiering af kommunernes udgifter til forsikrede ledige. Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Der ydes endvidere et særligt tilskud til kommuner, hvor udviklingen i ledigheden for forsikrede ledige er væsentligt højere end udviklingen i landsdelen (Forsikringsordningen udmeldes dog først i 2010). Tilskuddet fordeles af indenrigs- og socialministeren efter ansøgning (Hovedparten af tilskuddet udmeldes senere). Tilskuddet fordeles af indenrigs- og socialministeren efter ansøgning (Hovedparten af tilskuddet udmeldes senere). Tilskuddet fordeles af indenrigs- og socialministeren efter ansøgning (Udmeldes senere). Tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Tilskuddet fordeles af indenrigs- og socialministeren efter en nøgle for udgiftsbehovet for kommuner med mindre øer. Tilskuddet fordeles af indenrigs- og socialministeren efter nærmere fastsatte regler. Der ydes tilskud til kommunerne pr. indvandrer, flygtning og efterkommer i kommunen efter nærmere fastsatte regler. Alle kommuner bidrager til ordningen i forhold til indbyggertallet. 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Der er en nedslagsordning for kommuner med særligt høje indtægter fra selskabsskat i 2010. 7
1.2. Tidsplan for tilskud og udligning Året før tilskudsåret udmelder Indenrigs- og Socialministeriet en opgørelse af tilskuds- og udligningsbeløb for hver enkelt kommune for det kommende år. Denne beregning er baseret på et skønnet beskatningsgrundlag og et skønnet folketal for tilskudsåret. For de kommuner, der vælger at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, er disse tilskuds- og udligningsbeløb endeligt opgjort. De kommuner, der vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, skal selv beregne deres tilskuds- og udligningsbeløb ud fra de forudsætninger om udskrivningsgrundlag, afgiftspligtige grundværdier og folketal, som kommunen har lagt til grund for budgettet. For disse kommuner afregnes der i tilskudsåret på denne baggrund foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb. To år efter tilskudsåret opgøres kommunernes endelige tilskuds- og udligningsbeløb på baggrund af en opgørelse af alle kommuners faktiske beskatningsgrundlag, idet udskrivningsgrundlag opgøres ud fra de faktiske indkomster, og der indgår en faktisk opgørelse af grundværdier og det faktiske folketal pr. 1. januar i tilskudsåret. På baggrund heraf beregnes en efterregulering som forskellen mellem de endeligt opgjorte beløb og de foreløbige beløb, som er afregnet i tilskudsåret. For de kommuner, der har valgt "statsgaranti", afregnes efterreguleringsbeløbene af staten - dvs. staten modtager eller betaler eventuelle efterreguleringsbeløb. For de kommuner, der har valgt selvbudgettering, vil der tre år efter tilskudsåret blive foretaget afregning for eventuelle efterreguleringsbeløb. Dette sker i månederne januar, februar og marts. I den følgende oversigt er vist hvilke beløb, der afregnes i perioden 2010-2013 for tilskud og udligning. 8
Tabel 1.3 Tidsplan for opgørelse / afregning af tilskud og udligning 2010-2013 Budget-/ tilskudsår Foreløbig/ garanteret tilskudsopgørelse Efterregulering. Kun selvbudgetteringskommuner Tidspunkt for Indenrigs- og Socialministeriets udmelding 2010 Foreløbig/ garanteret opgørelse for 2010 2011 Foreløbig/ garanteret opgørelse for 2011 2012 Foreløbig/ garanteret opgørelse for 2012 2013 Foreløbig/ garanteret opgørelse for 2013 Efterregulering for 2007 til afregning i 2010 (kun kommuner, der har selvbudgetteret for 2007) Efterregulering for 2008 til afregning i 2011 (kun kommuner, der har selvbudgetteret for 2008) Efterregulering for 2009 til afregning i 2012 (kun kommuner, der har selvbudgetteret for 2009) Efterregulering for 2010 til afregning i 2013 (kun kommuner, der har selvbudgetteret for 2010) juni 2009 juni 2009 juni 2010 juni 2010 juni 2011 juni 2011 juni 2012 juni 2012 9
1.3. Valg af budgetteringsmetode 1.3.1. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Kommunerne har ved budgetlægningen valgfrihed mellem: at basere budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger (selvbudgettering). at basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Det er frit for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge det enkelte år. Beslutningen om tilmelding til "garantiordningen" skal ske i forbindelse med budgetvedtagelsen og har dermed bindende virkning for budgetåret. 1.3.2. Statsgarantiordningen For de kommuner, der vælger "garantiordning", vil de garanterede tilskuds- og udligningsbeløb svare til de anførte beløb i nærværende tilskudsudmelding. Det skal bemærkes, at "garantikommuner" på linje med øvrige kommuner vil få andel af en generel tilskudsforøgelse eller skal bidrage til en generel tilskudsnedsættelse i forbindelse med midtvejsreguleringen af tilskudspuljen for tilskudsåret (midtvejsreguleringen). Det garanterede udskrivningsgrundlag for 2010 er beregnet ud fra hver enkelt kommunes udskrivningsgrundlag for 2007 som opgjort pr. maj 2009. Dette grundlag er korrigeret for de skønnede virkninger af lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 om lavere skat på arbejde, lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love, lov nr. 412 af 29. maj 2009, lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove, lov nr. 459 af 12. juni 2009, lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love, lov nr. 477 af 12. juni 2009, lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov nr. 519 af 12. juni 2009, lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love, som beregnet af Indenrigs- og Socialministeriet. De herved opgjorte udskrivningsgrundlag for 2007 er herefter fremskrevet til 2010-niveau med den fastsatte fremskrivningsprocent på 8,8. Der anvendes samme fremskrivningsprocent for alle kommuner. 1.3.3. Selvbudgettering af tilskuds- og udligningsbeløb De kommuner, der vælger selvbudgettering, skal i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober måned foretage en beregning af kommunens foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb ud fra de forudsætninger om udskrivningsgrundlag, afgiftspligtige grundværdier og folketal, som kommunen har valgt at lægge til grund for budgettet. Beregningen baseres i øv- 10
rigt på en række forudsætninger, som udmeldes af Indenrigs- og Socialministeriet senest den 1. juli i året forud for budgetåret. Selvbudgettering indebærer altså, at budgetteringen af skattegrundlag og tilskud og udligning for det enkelte budgetår er sammenknyttet. Ændrer kommunen i løbet af budgetprocessen sit skøn over udvikling i skattegrundlaget, vil det indebære, at der skal foretages et tilsvarende revideret skøn over tilskud og udligning. Ved selvbudgettering beregner kommunerne tilskuds- og udligningsbeløb ud fra kommunens egne skøn over kommunens udskrivningsgrundlag, folketal i kommunen pr. 1. januar 2009 (betalingskommuneopgørelse) samt grundværdierne i kommunen. De grundværdier, som indgår i beregningen, skal svare til de grundværdier, der i øvrigt budgetteres med for budgetåret. De nærmere beregningsskemaer for opgørelsen af selvbudgetterede tilskuds- og udligningsbeløb for 2010 er udsendt til de enkelte kommuner. I 2012 opgøres en efterregulering af de foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb for de selvbudgetterende kommuner. Efterreguleringen opgøres som forskellen mellem de foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb, som er afregnet med kommunen i tilskudsåret, og de endeligt opgjorte beløb, opgjort ud fra de faktiske beskatningsgrundlag for 2010, som opgjort pr. maj 2012, samt de faktiske afgiftspligtige grundværdier, folketal mv. for 2010. Efterreguleringen for tilskudsåret 2010 afregnes i de første tre måneder af 2013. 1.4. Nettoudligningen 1.4.1. Landsudligningen Landsudligningen omfatter alle kommuner i landet. Systemet er et såkaldt nettoudligningssystem, hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Det strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Det strukturelle underskud eller overskud betragtes således som et samlet udtryk for en kommunes økonomiske situation. De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud på 58 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 58 pct. af kommunens strukturelle overskud. 11
Hovedparten af kommunerne vil efter denne beregning have et strukturelt underskud og dermed skulle modtage et udligningstilskud. Der vil alene være 8 kommuner, som efter beregningen vil have et strukturelt overskud. Disse kommuner skal betale et udligningsbidrag, men alene af deres strukturelle overskud. Udligningstilskuddet til de kommuner, der modtager tilskud fra ordningen, finansieres dels af staten og dels af udligningsbidraget fra de kommuner, der bidrager til ordningen. Udligningsbidragene vil dog være af en størrelsesorden, så de kun kan finansiere en mindre del af udligningstilskuddene. Hovedparten finansieres derfor af staten. Udligningsordningen er således i hovedsagen statsfinansieret, idet kun en mindre del af udgifterne til udligningstilskud finansieres via bidrag fra kommunerne med et strukturelt overskud. En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen. Det aldersbestemte og det socioøkonomiske udgiftsbehov sammenvejes til et samlet udgiftsbehov for kommunen. I udligningssystemet indgår en årlig forhøjelse af de socioøkonomiske kriterier i udligningen, således at der automatisk tages hensyn til den gradvise stigning i udgifterne til førtidspension. På basis af den forventede udvikling er det fastsat, at den samlede vægt for de socioøkonomiske kriterier fra og med 2008 hvert år forøges med ¼ procentpoint, mens de demografiske kriteriers vægt nedsættes tilsvarende. For 2010 indgår det aldersbestemte udgiftsbehov således med en vægt på 69,25 pct., mens det socioøkonomiske udgiftsbehov indgår med en vægt på 30,75 pct. I afsnit 2 er vist eksempler på opgørelsen af udgiftsbehovet for en kommune. Enhedsbeløb i opgørelsen af de aldersbestemte udgiftsbehov og vægten af de enkelte socioøkonomiske kriterier i landsudligningen er vist nedenfor: 12
Oversigt over enhedsbeløb i opgørelsen af aldersbestemte udgiftsbehov i landsudligningen Kriterium Enhedsbeløb i kr. 0 6-årige 54.152 7 16-årige 81.074 17 19-årige 27.736 20 24-årige 17.632 25 34-årige 18.932 35 39-årige 18.176 40 64-årige 22.853 65 74-årige 26.391 75 84-årige 55.155 85 +årige 119.057 Rejsetid 386 Oversigt over socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier og vægte i landsudligningen Kriterium Vægt i landsudligning 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. 1) 18 pct. 25-49 årige uden erhvervsuddannelse 17,5 pct. Revideret boligstøttekriterium 5 pct. Psykiatriske patienter 5 pct. Familier i visse boligtyper 15 pct. Børn i familier med højeste uddannelse på grundniveau/uoplyst 15 pct. Enlige over 65 år 2,5 pct. Personer med lav indkomst 10 pct. Antal udviklingshæmmede 5 pct. Antal indvandrere og efterkommere 2,5 pct. Tabte leveår 2,5 pct. Fald i befolkningstal 2 pct. 1) Det største antal 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. i det senest opgjorte år eller tre år tidligere. Korrektionen skal sikre, at kommunerne får et økonomisk udbytte ved en skabt fremgang i beskæftigelsen. 1.4.2. Hovedstadsudligningen Hovedstadsudligningen er en mellemkommunal udligningsordning for kommunerne i hovedstadsområdet. Hovedstadsområdet er i denne sammenhæng afgrænset på en måde, der stort set svarer til afgrænsningen før kommunalreformen bortset fra den nye Stevns 13
Kommune, som nu indgår i hovedstadsområdet. Stevns Kommune består af de tidligere kommuner Vallø og Stevns, hvoraf Vallø indgik i hovedstadsområdet, mens Stevns lå uden for hovedstadsområdet. Hovedstadsudligningen er konstrueret som en mellemkommunal udligningsordning, hvilket vil sige, at der alene er tale om en omfordeling mellem kommunerne i hovedstadsområdet. De tilskud, som nogle kommuner i området modtager, betales således af andre kommuner i området. Hovedstadsudligningen er på samme måde som landsudligningen - opbygget som en nettoudligning. Det vil sige, at der for hver kommune beregnes et strukturelt underskud eller overskud, der beregnes som forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud på 27 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 27 pct. af kommunens strukturelle overskud. Hovedstadsudligningen er en overbygning på landsudligningen, og udgiftsbehovene er i denne forbindelse sammensat med henblik på at afspejle de særlige udgiftsbehov i hovedstadskommunerne. Som i landsudligningen sker der en automatisk forhøjelse af vægten af de socioøkonomiske kriterier og en tilsvarende nedsættelse af de demografiske kriteriers vægt med ¼ procentpoint årligt fra og med 2008. I afsnit 2 er vist et eksempel på opgørelsen af udgiftsbehovet for en hovedstadskommune. Enhedsbeløb i opgørelsen af de aldersbestemte udgiftsbehov og vægten af de enkelte socioøkonomiske kriterier i hovedstadsudligningen er vist nedenfor: 14
Oversigt over enhedsbeløb i opgørelsen af aldersbestemte udgiftsbehov i hovedstadsudligningen Kriterium Enhedsbeløb i kr. 0 6-årige 61.943 7 16-årige 89.958 17 19-årige 32.414 20 24-årige 17.761 25 34-årige 17.807 35 39-årige 17.797 40 64-årige 24.028 65 74-årige 29.370 75 84-årige 63.053 85 +årige 128.065 Rejsetid 882 Oversigt over socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier og vægte i hovedstadsudligningen Kriterium Vægt i hovedstadsudligning 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. 1) 10 pct. 25-49 årige uden erhvervsuddannelse 25 pct. Revideret boligstøttekriterium 7,5 pct. Psykiatriske patienter 10 pct. Familier i visse boligtyper 7,5 pct. Børn i familier med højeste uddannelse på grundniveau/uoplyst 25 pct. Enlige over 65 år 10 pct. Antal indvandrere og efterkommere 5 pct. 1) Det største antal 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. i det senest opgjorte år eller tre år tidligere. Korrektionen skal sikre, at kommunerne får et økonomisk udbytte ved en skabt fremgang i beskæftigelsen. De beregnede skatteindtægter til brug for hovedstadsudligningen opgøres som kommunens beskatningsgrundlag ganget med en skattetryksfaktor. Skattetryksfaktoren fastsættes som hovedstadskommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter divideret med det samlede beskatningsgrundlag for kommunerne i hovedstadsområdet. Når skattetryksfaktoren i hovedstadsudligningen opgøres på denne måde, sikres det, at de samlede beregnede skatteindtægter i hovedstadsområdet vil svare til de samlede udgiftsbehov. Dermed bliver der tale om en mellemkommunal udligningsordning, hvor de samlede udligningstilskud 15
til kommuner med et strukturelt underskud vil svare til de samlede udligningsbidrag fra kommuner med et strukturelt overskud. 1.4.3. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Ordningen indebærer, at der ydes et udligningstilskud til de kommuner, som har et strukturelt underskud over en vis størrelse. Det strukturelle underskud er et udtryk for en kommunes økonomiske situation. Jo større en kommunes strukturelle underskud er, jo mere ugunstig er kommunens økonomiske situation. Hvis en kommunes strukturelle underskud pr. indbygger overstiger 96,5 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, ydes der tilskud til kommunen efter denne bestemmelse. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 pct. af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, der overstiger den ovennævnte grænse på 96,5 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Det samlede tilskud til kommunen fremkommer ved at gange det beregnede tilskud pr. indbygger med kommunens indbyggertal. Ordningen erstatter fra 2010 den hidtidige ordning med tilskud til ugunstigt stillede kommuner. Udgifterne til denne tilskudsordning finansieres af statens samlede tilskud til kommunerne. 1.4.4. Overudligning Overudligningsloftet indebærer, at ændringer i en kommunes udskrivningsgrundlag ikke kan udløse modgående bevægelser i udligningen, som overstiger 92 pct. af kommunens skatteprovenu af ændringen. En kommune vil således højst kunne komme til at miste 92 pct. af et ekstra skatteprovenu i udligning. Alle kommuner er omfattet af landsudligningen med et udligningsniveau på 58 pct. Det indebærer ikke i sig selv risiko for overudligning. Men for de kommuner, der er omfattet af en af de to overbygninger på landsudligningen, dvs. hovedstadsudligningen eller udligningen for kommuner med højt strukturelt underskud, opstår der mulighed for overudligning. Hovedstadsudligningen indebærer en yderligere udligning på 27 pct., mens udligningen for kommuner med højt strukturelt underskud indebærer en yderligere udligning på 32 pct. Hvis en kommune er omfattet af en af disse to yderligere udligningsordninger og har en tilstrækkelig lav udskrivningsprocent, vil den blive omfattet af overudligningsbestemmelsen. Det skyldes, at en kommunes udligningsbeløb fastsættes uafhængigt af kommunens udskrivningsprocent, mens kommunens skatteprovenu afhænger af udskrivningsprocenten. Hvis en kommunes udskrivningsprocent er tilstrækkeligt lav, vil der således opstå en situation, hvor en ændring i kommunens udskrivningsgrundlag ville udløse en ændring i udligningsbeløbene, som ville overstige 92 pct. af ændringen i kommunens skatteprovenu. 16
Overudligningsreglen indebærer, at hvis en kommune er i en sådan situation, vil dens udligningsbeløb blive reduceret, således at en ændring i kommunens udskrivningsgrundlag højst vil kunne resultere i en modgående ændring i udligningsbeløbene, som svarer til 92 pct. af kommunens ekstra skatteprovenu. For en hovedstadskommune sker det ved en reduktion af det udligningsniveau for hovedstadsudligningen, som den pågældende kommunes udligningsbeløb i hovedstadsudligningen beregnes med. Tilsvarende gælder for en kommune omfattet af udligningen for kommuner med højt strukturelt underskud. I dette tilfælde reduceres udligningsniveauet for den pågældende kommune i denne udligningsordning. 1.5. Statstilskud Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne. En del af det samlede bloktilskud går til finansiering af landsudligningen og udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. Hovedreglen for fastsættelsen af det samlede statstilskud for kommunerne set under ét er, at tilskuddet fastsættes til summen af følgende: Det foregående års tilskud ekskl. engangsreguleringer. Regulering for den forventede pris- og lønudvikling. Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- eller opgavefordelingen mellem kommunerne, staten og regionerne eller som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunerne. Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i kommunernes udgifter til en række overførselsindkomster mv. (budgetgarantien). Statstilskuddet kan endvidere reguleres for beløb i henhold til 7 i lov om nedsættelse af statstilskuddet ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning. Hertil kan finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg forhøje eller nedsætte tilskuddet, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi taler herfor. Hvis tilskuddet forhøjes, kan finansministeren beslutte, at en andel af tilskuddet op til 1 mia. kr. kun udbetales til kommunerne, hvis kommunernes budgetterede udgifter efter finansministerens vurdering svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for forhøjelsen. 17
1.6. Andre tilskuds- og udligningsordninger 1.6.1. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsessystemet vil fremover bestå af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Et led i denne omlægning er at kommunerne fra 2010 overtager udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Det fremgår af aftalen mellem regeringen og KL om den kommunale økonomi for 2010, at der mellem parterne er enighed om, at den fastlagte finansieringsmodel medvirker til at afskærme den enkelte kommunes økonomi også i en situation med stigende ledighed. Reglerne om beskæftigelsestilskuddets sammensætning findes i 23 a og b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Beskæftigelsestilskuddet udgør for den enkelte kommune et grundtilskud og en regulering for merudgiftsbehov frem til tilskudsåret. For 2010 baseres grundtilskuddet på en beregning af de kommunale udgifter to år før tilskudsåret, dvs. 2008, såfremt de nye finansieringsregler for forsikrede ledige havde været gældende på dette tidspunkt. Merudgiftsbehovet opgøres som forskellen mellem grundtilskuddet og de skønnede kommunale udgifter for tilskudsåret. Merudgiftsbehovet skønnes på baggrund af den forventede udvikling i ledigheden. Udviklingen i bruttoledigheden for forsikrede ledige skønnes på grundlag af Finansministeriets Økonomisk Redegørelse fra maj måned i året før tilskudsåret (Økonomisk Redegørelse pr. 26. maj 2009). På grundlag af den forventede udvikling i ledigheden skønnes det samlede antal bruttoledige og de samlede kommunale nettoudgifter i tilskudsåret. Merudgiftsbehovet fordeles ved udmeldingen i året før tilskudsåret i forhold ledigheden i året to år før tilskudsåret. I tilskudsåret foretages en midtvejsregulering af merudgiftsbehovet. Ved midtvejsreguleringen for 2010 foretages en fornyet beregning af den enkelte kommunes beskæftigelsestilskud for 2010. Den fornyede beregning består af en beregning af den enkelte kommunes grundtilskud baseret på kommunens beregnede udgifter for 2009, hvis de nye regler for finansiering af beskæftigelsesområdet havde været gældende i dette år. Merudgiftsbehovet beregnes herefter som den skønnede udvikling i udgifterne fra 2009 til 2010 for hele landet. Udviklingen i udgifterne fra 2009 til 2010 fordeles på landsdelene i forhold til den enkelte landsdels andel af udviklingen i antallet af ledige fra 2009 til 1. kvartal 2010. Inden for landsdelen fordeles udgifterne på kommunerne i forhold til ledigheden for 2009. 18
I året efter tilskudsåret foretages en efterregulering af det udbetalte merudgiftsbehov for tilskudsåret. Efterreguleringen baseres på en endelig opgørelse af merudgiftsbehovet i hele landet på grundlag af de kommunale regnskaber for 2010. Efterreguleringen udgør forskellen mellem den endelige opgørelse af medudgiftsbehovet og merudgiftsbehovet opgjort ved midtvejsreguleringen. På samme måde som ved midtvejsreguleringen fordeles merudgiftsbehovet på landsdele i forhold til den enkelte landsdels andel af udviklingen i antallet af ledige fra året to år før tilskudsåret til tilskudsåret. Endelig fordeles merudgiftsbehovet for hver landsdel på kommunerne i landsdelen i forhold til ledigheden i året to år før tilskudsåret. Der ydes endvidere i særlig forsikringsordning et tilskud til kommuner, hvor udviklingen i bruttoledigheden for i perioden fra 4. kvartal 2009 til 1. kvartal 2010 er højere end udviklingen i landsdelen tillagt 5 procentpoint. For disse kommuner beregnes tilskuddet som et af beskæftigelsesministeren fastlagt beløb pr. bruttoledig ganget med det antal ledige, hvormed udviklingen i ledigheden i kommunen overstiger udviklingen i landsdelen, tillagt 5 procentpoint og fratrukket 0,01 pct. af kommunens budgetterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret. I den følgende oversigt er vist tidspunkterne for udmeldingen af reguleringerne af beskæftigelsestilskuddet for 2010. Tabel 1.4. Tidsplan for regulering af beskæftigelsestilskuddet for 2010 Budget-/ Foreløbig/ tilskudsår garanteret beskæftigelsestilskud 2010 Foreløbig/ garanteret opgørelse for 2010 Efterfølgende reguleringer Tidspunkt for Indenrigs- og Socialministeriets udmelding juni 2009 Midtvejsregulering samt forsikringsordning juni 2010 Efterregulering juni 2011 19
1.6.2. Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Tilskudsrammen udgør for 2010 170,0 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. For 2010 er særtilskuddet ekstraordinært forhøjet med 330 mio. kr. til i alt 500 mio. kr. Tilskuddet fordeles efter konkrete ansøgninger, men en del af tilskuddet anvendes dog til kommuner, som indgår en flerårig udviklingsaftale med Indenrigs- og Socialministeriet. Til disse kommuner kan indenrigs- og socialministeren give flerårige tilsagn om tilskud fra puljen. Udviklingsaftalen skal fokusere på udviklingsinitiativer, som kan skabe en langsigtet kommunaløkonomisk bæredygtighed i de pågældende kommuner. Udvælgelseskriterierne er fastlagt på forhånd og omfatter kommuner, der opfylder følgende fem kriterier: Kommuner med væsentligt højere nettoudgifter til forsørgelse end landsgennemsnittet. Kommuner med en væsentligt højere bruttoudgifter til førtidspensioner end landsgennemsnittet. Kommuner med en væsentligt højere andel af fuldtidsledige end landsgennemsnittet. Kommuner med et væsentligt fald i befolkningstallet over de seneste 5 år. Kommuner med et samlet højt beskatningsniveau. 1.6.3. Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer Den samlede tilskudspulje for 2010 udgør 0,07 pct. af beskatningsgrundlaget for kommunerne i hovedstadsområdet mod tidligere 0,10 pct. af beskatningsgrundlaget. Puljen finansieres af kommunerne i hovedstadsområdet med et bidrag, som opkræves fordelt efter indbyggertal, det vil sige svarende til fordelingsnøglen for bloktilskuddet. Tilskuddet fordeles af indenrigs- og socialministeren. Som led heri yder indenrigs- og socialministeren i overensstemmelse med aftalen af 19. maj 2005 om sammenlægning af de tidligere Farum og Værløse Kommuner til Furesø Kommune et tilskud på 50 mio. kr. årligt fra 2007 til og med 2021 fra puljen. Tilskuddet reguleres årligt med udviklingen i det kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. For 2010 udgør tilskuddet 55,1 mio. kr. 1.6.4. Tilskud til kommuner, der medfinansierer projekter, der modtager EU-støtte Ordningen indebærer, at indenrigs- og socialministeren kan yde tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner, som medfinansierer projekter, der modtager støtte fra de regionale EUstøtteordninger. Tilskudspuljen udgør for 2010 20,7 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. Eventuelle uforbrugte midler tilbageføres til det kommunale bloktilskud. 20
1.6.5. Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskuddet blev indført med virkning fra og med 2002 i forlængelse af L 399 af 6. juni 2002 om frit valg af ældreboliger mv. pr. 1. juli 2002 og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp pr. 1. januar 2003. Tilskudspuljen udgør for 2010 634,6 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. Tilskudspuljen fordeles til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. 1.6.6. Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen I forlængelse af finanslovsaftalen for 2007 fordeles der fra 2007 et statsligt tilskud til kommunerne ligeledes efter en demografisk nøgle på ældreområdet. Tilskudspuljen udgør for 2010 550,3 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. 1.6.7. Tilskud til kommuner med mindre øer Efter 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud ydes der til kommuner med mindre øer et årligt tilskud. Tilskuddet ydes som et generelt tilskud, men er beregnet med baggrund i den tidligere færgestøtteordning, hvor både staten og de tidligere amter ydede drifts- og ydelsesstøtte til færger, statens uddannelsesstøtte til unge på mindre øer samt en andel af puljen til vanskeligt stillede kommuner, der har været ydet til vanskeligt stillede kommuner begrundet i deres særlige ø-udgifter. Tilskuddet fordeles med udgangspunkt i overvejelserne i rapporten fra juni 2004 fra udvalget vedr. omlægning af færgestøtte til generelle tilskud, som blev aftalt nedsat i kommuneaftalen for 2004. Det samlede ø-tilskud for 2010 udgør 85,5 mio. kr. og er sammensat efter følgende kriterier: 1) 51,6 mio. kr. fordeles efter den tidligere driftsstøtte fra staten og amterne for årene 1998-2002 samt til kompensation vedrørende lønsumsafgift. 2) 12,0 mio. kr. fordeles således, at Kalundborg Kommune modtager 2,7 mio. kr., Slagelse Kommune modtager 1,6 mio. kr., Lolland Kommune modtager 3,4 mio. kr., Faaborg-Midtfyn Kommune modtager 0,9 mio. kr., Langeland Kommune modtager 0,4 mio. kr. og Skive Kommune modtager 2,9 mio. kr. 3) 5,7 mio. kr. fordeles som grundtilskud, således at øer med mindre end 50 indbyggere modtager 150.000 kr., øer med mellem 50 og 200 indbyggere modtager 250.000 kr. og øer med mere end 200 indbyggere modtager 300.000 kr. 4) Af resttilskuddet fordeles 45 pct. forholdsmæssigt efter folketal, 50 pct. forholdsmæssigt efter sejlafstand i km og 5 pct. efter øernes areal. Hensigten med ordningen er, at investeringsstøtten, svarende til pkt. 3 og 4 ovenfor, skal dække den årlige afskrivning på færger. Ordningen er således uafhængig af den til enhver 21
tid gældende låneoptagelse til færger og færgelejer, herunder renteomkostninger. Ved at dække afskrivningen, bidrager tilskuddet således til enten betaling af nuværende afdrag (ved nyere færger og færgelejer) eller opsparing til nye færgeinvesteringer (ved gamle færger og færgelejer). Da tilskuddet ydes som et generelt tilskud, er det således den enkelte kommunes ansvar at sikre denne opsparing. Det bemærkes, at investeringer i færger og færgelejer til besejling af de mindre øer er omfattet af kommunernes automatiske låneadgang, jf. bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Der er endvidere afsat en tilsagnspulje på 20 mio. kr. årligt i 2008-2010, hvorfra der efter ansøgning kan ydes engangstilskud til udgifter i forbindelsen med anskaffelse af nye færger. Puljen er i 2009 forhøjet til 220 mio. kr. som led i Aftale om en grøn transportpolitik. Puljen kan søges af kommuner, der modtager tilskud efter 20 og 21 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Tilskud herfra meddeles særskilt til de ansøgende kommuner. 1.6.8. Tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse Tilskud til Læsø, Samsø og Ærø Efter 21 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud ydes årligt et tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Fra 2009 er det tidligere tilskud efter 21, de tidligere amtslige ulovbestemte tilskud vedr. færgedrift og transport af unge under uddannelse samt en del af særtilskudspuljen til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner omlagt til et nyt samlet tilskud, der ydes efter 21 på baggrund af objektive kriterier. Det nye samlede tilskud til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner for 2010 udgør 73,9 mio. kr. og fordeles med 21,7 mio.kr. til Læsø Kommune, 26,8 mio. kr. til Samsø Kommune og 25,4 mio. kr. til Ærø Kommune. Tilskuddet er sammensat efter følgende kriterier: 1) Der ydes et fast grundtilskud til hver kommune på 16,7 mio. kr. 2) Resttilskuddet fordeles forholdsmæssigt ud fra en fordelingsnøgle, der tager hensyn til antal passagerer, transport af gods og sejldistance på de færgeruter, der betjener de tre kommuner. Disse tal opgøres månedsvis for hver færgerute af Danmarks Statistik som hhv. personkm. og tonkm. Tilskud til Bornholms Kommune Tilskuddet til Bornholm udgør 42,3 mio. kr. for 2010. Tilskuddet reguleres årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Tilskuddet er opbygget blandt andet ved tidligere overførsler fra de kommunale og amtskommunale bloktilskud. 22
1.6.9. Udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere Udligningsordningen vedrørende udlændinge har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration og sprogundervisning mv. til udlændinge. Kommunerne finansierer denne ordning under ét, således at bidraget fordeles i forhold til kommunens folketal. Kommuner med få indvandrere, flygtninge og efterkommere vil således samlet yde et bidrag til ordningen, mens kommuner med mange indvandrere, flygtninge og efterkommere samlet vil modtage et tilskud. I udligningsordningen ydes der et generelt tilskud til dækning af merudgifter vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere. Ordningen tager sigte på generelle merudgifter såsom rådgivning, administration, bibliotek og fritid, sociale og sundhedsmæssige udgifter vedr. børn mm., samt merudgifter til danskundervisning af voksne og til folkeskoleundervisning. Tilskud vedrørende udlændinge fra ikke-vestlige lande Tilskudsbeløb 2010, kr. Tilskud pr. udlænding 5.220 Yderligere tilskud pr. 0-5-årig udlænding 5.106 Yderligere tilskud pr. 6-16-årig udlænding 20.974 1.6.10. Udligning af selskabsskat Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end landsgennemsnittet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Udligningen af selskabsskat blev indført med udligningsreformen. For at begrænse tabet for de kommuner, som har de højeste indtægter fra selskabsskat, blev der indført en særlig nedslagsordning. Nedslagsordningen indebærer, at for de kommuner, der i 2007 har et 23
provenu af selskabsskat, som overstiger 1 procent af beskatningsgrundlaget, fastsættes et nedslagsbeløb svarende til den del af provenuet, der ligger over grænsen på 1 procent af beskatningsgrundlaget. Dette nedslagsbeløb fragår i det provenu af selskabsskat, som indgår i udligningsordningen. I 2007 indgår således for den enkelte kommune højst et provenu af selskabsskat svarende til 1 procent af beskatningsgrundlaget i udligningsordningen. Provenu herudover tilfalder kommunen ubeskåret. I 2010 indebærer nedslagsordningen ligeledes, at der ydes et nedslag for provenu over 1 procent af kommunens beskatningsgrundlag. Der er dog fastsat en overgrænse for nedslagsbeløbet for den enkelte kommune, således at nedslagsbeløbet i 2010 ikke kan overstige nedslagsbeløbet i 2009. Nedslagsordningen omfatter kun de kommuner, som har haft tab på reformen, således som tabet fremgår af bilaget til lovforslaget (lovforslag nr. 194, 2006). 1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2009 I månederne oktober, november og december 2009 afregnes følgende beløb med kommunerne: Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2009, jf. Finansministeriets aktstykke 180 af 19. juni 2009. Modregning vedrørende afståelse af energivirksomheder. 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2009 Folketingets Finansudvalg har ved aktstykke 180 af 19/6-2009 tiltrådt en regulering af statstilskuddet for tilskudsåret 2009 med 2.374,2 mio. kr., jf. den følgende oversigt 1. Herudover foretages der ved midtvejsreguleringen en regulering vedr. tilskuddet til kommunalmedfinansiering af EU-projekter. 24
Oversigt 1. Midtvejsregulering af tilskud for 2009 Mio. kr. 1. Statstilskud iflg. aktstykke akt 180 af 19/6-2009 65.365,8 2. Statstilskud iflg. aktstykke akt 190 af 19/6-2008 62.991,6 3. Midtvejsregulering af statstilskud, jf. aktstykke 2.374,2 4. Regulering vedr. tilskud til kommunal medfinansiering af EUprojekter 2,4 5. Samlet ændring af tilskud og udligning i.f.t. udmeldt 2.376,6 1) Anm. afrunding kan medføre, at total ikke svarer til den anførte sum. I midtvejsreguleringen indgår en forhøjelse af bloktilskuddet med 1.550 mio. kr. på baggrund af stigende overførselsudgifter i 2009. Heraf vedrører 1.213 mio. kr. det budgetgaranterede område. Af den samlede forhøjelse fordeles 400 mio. kr. på baggrund af kommunernes nettoudgifter til overførsler i regnskabet for 2008. Nettoudgifterne til overførsler omfatter blandt andet nettoudgifter til førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, boligydelse, boligsikring, revalidering, løntilskud til personer i fleksjob og beskæftigelsesordninger. Den resterende del af den samlede midtvejsregulering fordeles efter indbyggertal. 1.7.2. Modregning vedrørende afståelse af energivirksomheder Den enkelte kommunes statstilskud reduceres i tilfælde af afståelse af energivirksomheder med et beløb svarende til 40 pct. af rådighedsbeløbet, hvis kommunen vælger at deponere rådighedsbeløbet eller med 60 pct., hvis kommunen fravælger deponering. Modregningen påbegyndes i oktober måned i året efter modtagelsen af rådighedsbeløbet. 1.8. Kommunernes medfinansiering vedr. det skrå skatteloft for 2010 Kommunernes medfinansiering af skattenedslaget vedr. det skrå skatteloft blev indført med lov nr. 468 af 30. juni 1993. Den kommunale finansieringsreform indebærer, at ordningen er ændret, således at kommuner bliver omfattet af ordningen, hvis følgende to betingelser er opfyldt: Kommunens udskrivningsprocent er højere end i 2007, og Kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,74. 25
En eventuel medfinansiering vil indgå ved midtvejsreguleringen for 2010. Beregningen af nedslaget foretages ud fra de forskudsregistrerede indkomster for topskatten for 2010 - som opgjort af SKAT. 1.9. Efterregulering af tilskud og udligning for 2007 Efterregulering af tilskud og udligning for tilskudsåret 2007 afregnes i 2010. Efterreguleringen for 2007 er beregnet på baggrund af en endelig opgørelse af både beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. I efterreguleringen indgår således en endelig opgørelse af det aldersbestemte udgiftsbehov. Derimod vil kriterieværdierne i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov være uændrede i forhold til den allerede udmeldte udligning, og opgørelsen af den enkelte kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov vil alene ændre sig som følge af en eventuel ændring i de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter, som indgår i udligningen. I efterreguleringen for tilskudsåret 2007 indgår følgende data: Opgørelse af det faktiske udskrivningsgrundlag for 2007 som opgjort pr. maj 2009 Opgørelse af de faktiske afgiftspligtige grundværdier pr. 1. oktober 2005 Opgørelse af det samlede faktiske indbyggertal pr. 1. januar 2007 Opgørelse af det faktiske indbyggertal pr. 1. januar 2007 for de demografiske kriterier Opgørelse af de faktiske samlede nettodrifts- og anlægsudgifter for 2007 (regnskab 2007) til brug for opgørelse af udgiftsbehov og skattetryksfaktor i hovedstadsudligningen Opgørelse af den samlede faktiske udskrivning til brug for opgørelse af skattetryksfaktor i landsudligningen og tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner 1.10. Forhøjelse af udligningsniveau, hvis indkomstforskellen mellem kommunerne i hovedstadsområdet og øvrig land øges I forbindelse med udligningsreformen er indført en reguleringsmekanisme, der afhængig af forskellene i væksten mellem hovedstadsområdet og det øvrige land kan udløse en forhøjelse af udligningsniveauet fra udgangspunktet på 58 procent. Mekanismen består i, at hver gang den procentvise vækst i det budgetterede beskatningsgrundlag pr. indbygger i hovedstadsområdet overstiger væksten i det øvrige land med 1 procentpoint, så forøges udligningsniveauet i landsudligningen med 1 procentpoint. Som basisår for reguleringen anvendes 2007. Udligningsniveauet kan første gang sættes op i 2010. Udligningsniveauet kan højst øges med 1 procentpoint i det enkelte år og højst til 68 procent. En procentvis mervækst henstår til første og følgende års regulering, ligesom en 26
eventuel mindrevækst fragår. Som grundlag for opgørelsen anvendes det beskatningsgrundlag og det indbyggertal, der indgår ved beregningen af den statsgaranterede udligning. Væksten i beskatningsgrundlag pr. indbygger i procentpoint opgøres med to decimaler. Væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger fra 2009 til 2010 er vist i følgende tabel: Vækst i beskatningsgrundlag pr. indbygger 2009-2010 i procent Hovedstadsområdet 3,20 Øvrige land 4,01 Forskel mervækst i hovedstadsområdet (procentpoint) -0,81 Beskatningsgrundlag pr. indbygger 2010 Beskatningsgrundlag Beskatningsgrundlag Indbyggertal (1.000 kr.) pr. indbygger (kr.) Hovedstadsområdet 337.479.198 1.880.954 179.419 Øvrige land 522.139.256 3.644.896 143.252 Beskatningsgrundlag pr. indbygger 2009 Beskatningsgrundlag Beskatningsgrundlag Indbyggertal (1.000 kr.) pr. indbygger (kr.) Hovedstadsområdet 324.200.178 1.864.780 173.854 Øvrige land 499.731.786 3.628.246 137.734 Den akkumulerede vækst med basisår i 2007 er vist i følgende tabel: Akkumuleret vækstprocent til brug for regulering af udligningsniveau Vækst i beskatningsgrundlag pr. indbygger 2007-2008 i procent 0,09 Vækst i beskatningsgrundlag pr. indbygger 2008-2009 i procent -1,07 Vækst i beskatningsgrundlag pr. indbygger 2009-2010 i procent -0,81 I alt -1,79 27
2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler 2.1. Parametre Reglerne om opgørelse af tilskud og bidrag og datagrundlaget for opgørelserne fastsættes i Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommuner for 2010. Bekendtgørelsen er optrykt i bilaget. I opgørelserne for 2010 indgår en række parametre, der fremgår af parametertabellen først i tabelafsnittet. I opgørelserne indgår bl.a. det nedenfor viste datagrundlag, idet der i øvrigt henvises til bekendtgørelsen. Tabel 2.1. Fordeling af statstilskud 2010. Foreløbig tilskuds- og udligningsopgørelse for 2010 Mio. kr. Bloktilskudspulje ifølge Finansudvalgets aktstykke Akt 180 af 19. juni 2009 66.678,1 Tilskud vedr. landsudligningen 44.556,0 Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud 4.358,8 Andre tilskud 20,7 Statstilskud i alt fordelt efter indbyggertal 17.742,5 Anm. afrunding kan medføre, at totalen ikke svarer til den anførte sum. 28
Tabel 2.2. Oversigt over kriterier mv. Oversigt over kriterier Folketingets Finansudvalg har ved aktstykke akt 180 af 19. Bloktilskudspulje juni 2009 fastsat den samlede tilskudspulje for 2010 til 66.678,1 mio. kr. De samlede udgifter opgøres på grundlag af de budgetterede samlede nettodrifts- og anlægsudgifter for 2009 korrigeret for skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter Nettodrifts- og anlægsudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen og ændringer i den statslige regulering fra 2009 til 2010. Der henvises til efterfølgende tabel. Ved tilskuds- og udligningsberegningen anvendes det skønnede/budgetterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret, dvs. for 2010 anvendes de budgetterede/skønnede Beskatningsgrundlag beskatningsgrundlag for 2010. I opgørelsen af beskatningsgrundlag for 2010 indgår de afgiftspligtige grundværdier pr.1. oktober 2008. Ved Indenrigs- og Socialministeriets beregning af det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag og grundlaget for kommuner, der vælger statsgaranti, er opgørelsen af de afgiftspligtige grundværdier baseret på et skøn over de afgiftspligtige grundværdier i de enkelte kommuner. Dette Afgiftspligtige grundværdier skøn har kun betydning for tilskuds- og udligningsopgørelsen, og har således ingen betydning for kommunens faktiske grundskyld uanset om kommunen vælger statsgaranti eller selvbudgetterer. De kommuner, der selvbudgetterer, skal ved beregningen af udligning af beskatningsgrundlag anvende de afgiftspligtige grundværdier, som kommunen har lagt til grund i budgettet for 2010. Ved tilskuds- og udligningsberegningen anvendes befolkningstallet, som opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar 2010. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen. Befolkningstal 1. januar 2010 Ved den foreløbige opgørelse anvendes et skøn over folketallet. Indenrigs- og Socialministeriets skøn er baseret på folketallet 1. januar 2009 (opgjort som antal indbyggere hvor kommunen har betalingsforpligtigelsen) og den i Danmarks Statistiks befolkningsprognose (prognose 2009, 29
alternativ 1) skønnede procentvise vækst fra 2009-2010. Kommuner der "selvbudgetterer" kan anvende et eget skøn i den foreløbige opgørelse, idet der ved den endelige opgørelse vil indgå det faktiske folketal pr. 1. januar 2010. Opgørelsen foretages på grundlag af en beregning foretaget i 2009 af Skov og Landskab, Københavns Universitet. Den gennemsnitlige rejsetid for en borger i en kommune opgøres som borgerens rejsetid til de målt i tid 2.000 nærmeste medborgere i og uden for kommunen. Rejsetiderne opgøres ved at gange den gennemsnitlige rejsetid til et Den gennemsnitlige rejsetid til område med 2.000 medborgere med kommunens indbyggertal pr. 1. januar 2009. Beregningerne af rejsetider byg- 2.000 indbyggere ger på Danmarks Statistiks opgørelse af natbefolkningen på 100x100 m kvadratnetceller. Befolkningstallene er påfølgende aggregeret til knudepunkter i det anvendte vejnet (VejnetDK). Rejsetiden er opgjort som kørsel i bil, hvor det antages, at hastigheden følger hastighedsbegrænsningerne. Ved færgeovergang anvendes en sejltid. Opgørelsen foretages ud fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik som det største antal enten pr. 1. januar i det senest opgjorte år eller pr. 1. januar 3 år Antal 20-59-årige, der er uden forud for dette år. I opgørelsen indgår antal 20-59-årige, beskæftigelse, ud over 5 procent som på optællingstidspunktet var arbejdsløse eller uden for af antallet af 20-59-årige arbejdsstyrken. I kategorien uden for arbejdsstyrken indgår de uddannelsessøgende ikke. Ved opgørelsen henregnes personer til bopælskommunens folketal. Opgørelsen foretages ud fra Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. januar 2008, der på optællingstidspunktet ikke har Antal 25-49-årige uden erhvervsuddannelse afsluttet længerevarende uddannelse end grundskole eller har uoplyst uddannelse. Ved opgørelsen henregnes personer til bopælskommunens folketal. Opgørelsen sker på grundlag af en af Indenrigs- og Socialministeriet foretaget standardberegning. I opgørelsen indgår antallet af udlejede egentlige beboelseslejligheder samt kollegielejligheder eksklusive andelslejligheder, opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar 2008, opdelt i Beregnet boligstøtteudgift grupper efter opførelsesår. Hver gruppe indgår i standardberegningen med en vægt, der fastlægges på grundlag af Danmarks Statistiks huslejeundersøgelse. 30
Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en peritrisk Forskning. Kriteriet omfatter personer, der i perioden Opgørelsen sker på grundlag af data fra Center for Psykiaode på 10 år har været i kontakt 1999-2008 har været i kontakt med det psykiatriske sundhedsvæsen. Dette er defineret ved diagnosekoderne F00- med det psykiatriske sundhedsvæsen 29. Opgørelsen sker ud fra en af Danmarks Statistik foretaget Antallet af familier i visse boligtyper almene boliger, privat udlejning fra før 1920, privat udlej- opgørelse af antal familier, der den 1. januar 2008 bor i ning med mangler og sommerhuse. Opgørelsen sker ud fra en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antal børn mellem 0 og 16 år pr. 1. januar Antallet af børn i familier med lav 2008 i familier, hvor den højeste fuldførte uddannelse på uddannelse optællingstidspunktet for de voksne er grundskole eller uoplyst. Ved opgørelsen henregnes børn til bopælskommunens folketal. Opgørelsen sker ud fra en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over antal 18-64 årige i kommunen pr. 1. januar Antallet af personer med lav indkomst haft en disponibel indkomst på mindre end 60 procent af 2008, der i 2007 og i mindst to af de foregående tre år har medianindkomsten på landsplan samt en formue på under 10.000 kr. Opgørelsen sker på grundlag af data fra Sundhedsministeriets Forebyggelsesregister hos Danmarks Statistik. Kriteriet er opgjort som antallet af 65 år og derover samt antal- Antallet af udviklingshæmmede og antallet af personer uden for let af 20-59-årige uden for arbejdsstyrken, som inden for arbejdsstyrken med øvrige handicap en fem-årig periode fra 2002-2006 er diagnosticeret inden for sygehusvæsenet med en aktions- eller bidiagnose, som vil kunne medføre et handicap. Opgørelsen sker på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar 2009. Ved Antallet af indvandrere og efterkommere opgørelsen henregnes personer til bopælskommunens folketal. Opgørelsen sker på grundlag af data fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Kriteriet er opgjort Beregnet antal tabte leveår opgjort i forhold til den kommune, som antallet af tabte leveår i forhold til den kommune, som over en tiårig periode har haft den højeste middellevetid hvis indbyggere har den højeste hos indbyggerne. Antallet af tabte leveår opgøres som den middellevetid højeste middellevetid i en kommune fratrukket middellevetiden i den pågældende kommune ganget med antallet af 31
Den årlige nedgang i befolkningstallet opgjort over en 5-årig periode indbyggere i kommunen. Forskellen i middellevetider mellem kommuner opgøres med to decimaler. Middellevetiden er beregnet som den forventede gennemsnitlige levetid for en 0-årig i kommune, beregnet ud fra de aldersbetingede dødshyppigheder. Opgørelsen foretages som summen af nettofald i en kommunes folketal fra et år til det følgende for hvert af årene i perioden 2004-2009, hvor kommunen har haft en nedgang i befolkningstallet. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen. Oversigt 2. Opgørelse af nettodrifts- og anlægsudgifter til udligning 2010 Hoved- Hele stads- Mio. kr. Landet området Nettodrifts- og anlægsudgifter (budget 2009) 276.999,2 100.134,8 Meropgaver 2009-2010, jf. bilag 1 (2009 pl) 4.389,4 1.586,8 Sum 2009 priser 281.388,6 101.721,6 Sum 2010 priser 290.111,6 104.874,9 Samlet nettodrifts- og anlægsudgifter 290.111,6 104.874,9 32
Bilag 1. Meropgaver 2009-2010 Aktstykke 175 af 13. juni 2007 L 285, 2001 om ændring af lov om social pension 97,3 L 108, 2002 om ændring af lov om byfornyelse 0,9 L 1442, 2004 om ændring af lov om social service 5,0 L 1420, 2005 om ændring af lov om individuel boligstøtte -2,8 L 90, 2007 om friplejeboliger -0,2 L 1588, 2006 om ændring af lov om social pension 0,9 L 1543, 2006 om seniorjob 59,4 L 176, 2007 om ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats -1,1 L 559, 2007 om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse -32,7 L 572, 2006 om ændring af lov om folkeskolen 25,4 Politiks aftale om lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug -0,7 Vejledning om områdeklassificering -0,9 Bekendtgørelse om anmeldelse af jordflytninger -0,1 Bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for dagtilbud -0,4 Overførsel af tilskud til projekter til udsatte grupper 14,4 Kvindekrisecenterpuljen 0,3 Psykiatriaftalen 5,7 Aftrapning af refusionsordning på det tunge sociale område 340,4 I alt (2008 pl) 510,8 I alt (2009 pl) 531,2 Aktstykke 190 af 19. juni 2008 L 508, 508, 2007 om ændring af beredskabsloven -150,0 Lov om ændring af lov om almene boliger -0,5 L 447, 2008 om ændring af lov om social service -0,6 L 226, 2008 om ændring af lov om social service -0,1 L 324, 2008 om ændring af lov om individuel boligstøtte -2,7 L 446, 2008 om ændring af lov om social pension -7,3 Efterregulering af L 1442, 2004-0,1 Lov om ændring af sundhedsloven 1,1 Undersøgelse og behandlingsret i psykiatrien 2,0 Sundhedsstyrelsens vejledning om vederlagsfri fysioterapi -136,4 Pakkeforløb for hjertesygdomme -5,5 33
Psykiatriaftale -0,3 L 104, 2007 om ændring af integrationsloven 0,1 L 311, 2008 om ændring af lov om almen voksenuddannelse 3,0 L 388, 2008 om ændring af lov om friskoler 3,5 L 369, 2008 om ændring af lov om folkeskolen 0,7 L 561, 2007 om ændring af lov om erhvervsuddannelser 8,4 Bekendtgørelse om vejledning af ungdomsuddannelse -23,8 Lov om ændring af lov om åben uddannelse 0,7 Cirkulære om indberetninger om jordforureninger -0,2 I alt (2009 pl) -308,0 I alt (2009 pl) -308,0 Aktstykke 180 af 19. juni 2009 Fremadrettet budgetgaranti 2009-2010 1.361,4 Pensionsbidrag til tjenestefrihed til organisationsarbejde 4,5 L 526, 2008 om ændring af lov om lønsumsafgift 67,1 Lov om ændring af momsloven 266,2 L 549, 2008 om ændring af lov om social service 29,0 L 1346, 2008 om ændring af lov om social service (kontaktperson) 10,4 L 315, 2009 om ændring af lov om social service (familievejleder) 5,6 L 490, 2009 om ændring af lov om almene boliger -3,4 L 318, 2009 om ændring af lov om social service (anbringelse) 38,6 L 317, 2009 om ændring af lov om social service (forældrepålæg) 8,5 Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost -15,2 L 388, 2009 om ændring af lov om social service (hjælpere) 137,5 L 390, 2009 om ændring af lov om sociale service (madservice) 113,7 Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation 0,1 Forårspakke 2.0: Ændret grænse for aftrapning af friplads 185,6 B 1098, 2008 om adgang til tilskud efter sundhedsloven -1,6 Flytning af myndighedsansvar for vederlagsfri fysioterapi 69,3 Finansiering af adgang til sundhedsdatanettet 1,2 L 530, 2009 om ændring af sundhedsloven 11,5 Styrkelse af behandlingsindsats 0,6 Sundhedsstyrelsens vejledning om vederlagsfri fysioterapi 140,6 L 1411, 2008 om ændring af lov om børnetilskud -0,1 L 286, 2009 om ændring af lov om leje af almene boliger 24,2 34
Ændring af bekendtgørelser om anvendelse af elevatorer -7,6 L 1395, 2008 om ændring af lov om arbejdsmiljø 10,3 L 480, 2009 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom 876,2 B 1369, 2008 om en aktiv beskæftigelsesindsats -2,2 L 479, 2009 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 6,9 Landsretsdom om regres -8,5 Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte 10,8 Etablering af et enstrenget beskæftigelsessystem 866,7 L 477, 2009 om ændring af lov om social pension -18,6 L 389, 2008 om ændring af lov om sygedagpenge 35,9 L 1402, 2009 om ændring af lov om vandforsyning 54,0 L 466, 2008 om undersøgelser af miljøskader 0,3 B 165, 2009 om badevand og badeområder -3,4 B 1217, 2008 om batterier 9,3 Ændring af bekendtgørelse om gasmotorer 0,1 Ændring af VOC-bekendtgørelsen -0,2 Efteruddannelse af offentlige ledere 10,0 I alt (2010 pl) 4.295,3 I alt (2009 pl) 4.166,1 Meropgaver i alt 2009-2010 (2009 pl) 4.389,4 35
2.2. Eksempler på beregning af tilskud og udligning I det følgende er tilskudsopgørelsen illustreret med en række beregningseksempler for tilskudsåret 2010. Først er vist et eksempel med Fredericia Kommune, der er omfattet af landsudligningen og ordningen med tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Dernæst er vist et eksempel med Fredensborg Kommune for så vidt angår hovedstadsudligningen. - Afrunding ved beregningerne Ved Indenrigs- og Socialministeriets beregning af tilskud og udligning indgår mellemresultatet uden afrunding i beregningerne. Skatteudskrivning, beskatningsgrundlag samt nettodrifts- og anlægsudgifter er opgjort i hele 1.000 kr. Tilskud og bidrag opgøres i hele 1.000 kr., der er afrundet til et med 12 deleligt beløb. Denne "tolvrunding" sker, fordi beløbene udbetales over 12 måneder i de såkaldte " 12-delsrater". I de følgende regneeksempler er mellemresultaterne undertiden vist med to decimaler, mens selve beregningen er foretaget uafrundet. 36
Beregning af udligning og generelle tilskud Garantibeløb 2010. Regneeksempel for 607 Fredericia Kommune Beløb i 1000 kr. A Landsudligning 1 Kommunens udgiftsbehov 2.715.515 2 Beregnede skatteindtægter 1.884.643 3 Strukturelt overskud (+) / underskud (-):(2)-(1) -830.872 4 Udligningsniveau 58% 5 Udligningsbeløb (3) * (4) * -1: Tilskud (+) / bidrag (-) 481.906 6 Udligningsbeløb (tolvafrundet til hele tusind kr.) 481.908 B Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud 1 Strukturelt overskud (+) / underskud (-) pr. indbygger -16.640 kr. 2 96,5 procent af landsgennemsnitlige strukturelle underskud pr. indbygger -13.416 kr. 3 Udligningsgrundlag pr. indbygger -3.225 kr. 4 Udligningsniveau 32% 5 Kommunens indbyggertal 49.932 6 Udligningsbeløb (3) * (4) * (5) * -1 51.523 7 Udligningsbeløb (tolvafrundet til hele tusind kr.) 51.528 C Statstilskud 1 Samlet statstilskud, der fordeles efter indbyggertal jf. tabel 1, pkt. 01 17.742.528 2 Kommunens indbyggertal 49.932 3 Indbyggertal hele landet (tabel 1, pkt. 12) 5.525.850 4 Statstilskud = (1) x [(2) / (3)] = 160.323 5 Samlet statstilskud (tolvafrundet til hele tusind kr.) 160.320 Note: Strukturelt overskud er angivet med (+) og underskud med (-). I udligningsberegningen er tilskud til kommuner med et strukturelt underskud angivet med (+) og bidrag fra kommuner med et strukturelt overskud er angivet med (-). Fortegnet vendes således i beregningen. 37
Data til opgørelse af beregnede skatteindtægter. Landsudligning Garantibeløb 2010. Regneeksempel for 607 Fredericia Kommune A. Garanteret beskatningsgrundlag pr. indbygger 1 Udskrivningsgrundlag 2007, maj opgørelse 2009 (korrigeret for lavere skat på arbejde og forårspakke 2.0) 6.456.511.000 kr. 2 Fremskrivningsprocent 8,80% 3 Fremskrevet grundlag garanti 7.024.683.968 kr. 4 Statsgaranti 2010 afrundet 7.024.682.000 kr. 5 Afgiftspligtige grundværdier 2010 5.885.868.000 kr. Indenrigs- og Socialministeriets skøn, juni 2009 6 9,7 pct. af de afgiftspligtige grundværdier 570.929.196 kr. 7 - afrundet til hele tusind kr. 570.929.000 kr. 8 Samlet beskatningsgrundlag (4)+(7), garantiberegning 7.595.611.000 kr. B. Beregnede skatteindtægter. Landsudligning 9 Skattetryksfaktor (tabel 1. pkt. 21). Indgår uafrundet 0,248123 10 Beregnede skatteindtægter (1.000 kr.) 1.884.643 38
Data til opgørelse af tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Garantibeløb 2010. Regneeksempel for 607 Fredericia Kommune A. Strukturelt overskud/underskud pr. indbygger i kommunen 1 Kommunens udgiftsbehov (1.000 kr.) 2.715.515 2 Beregnede skatteindtægter (1.000 kr.) 1.884.643 3 Strukturelt overskud (+) / underskud (-): (2) (1) (1.000 kr.) -830.872 4 Kommunens indbyggertal 49.932 5 Strukturelt overskud/underskud pr. indbygger -16.640 kr. B. 96,5 procent af landsgennemsnitlige strukturelle underskud pr. indbygger 1 Samlede nettodrifts- og anlægsudgifter 52.501 kr. pr. indbygger (tabel 1, pkt. 13) 2 Gns. beregnet skatteindtægt pr. indbygger (tabel 1, pkt. 14) 38.599 kr. 3 Gns. Strukturelt underskud pr. indbygger (tabel 1, pkt. 15) -13.902 kr. 4 96,5 procent af gennemsnitligt underskud (tabel 1, pkt. 17) -13.416 kr. C. Beløb pr. indbygger over grænse -3.225 kr. 39
Overudligningsbeløb. Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Garantibeløb 2010. Regneeksempel for 607 Fredericia Kommune Beregning af maksimalt udligningsniveau: 1 92 pct. af udskrivningsprocent for 2009 0,2550 0,2346 2-58% af fælles skattetryksfaktor 0,2481-0,1439 4 I alt sum 1-2 0,0907 5 Fælles skattetryksfaktor (tabel 1, pkt. 21) 0,2481 Maksimalt udligningsniveau (4)/(5)= 0,36550 1 Faktisk udligningsniveau - tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud 0,32 2 Maksimalt udligningsniveau, jf. ovenfor 0,36550 Hvis det maksimale udligningsniveau (2) er mindre end 0,32 beregnes overudligningsbidrag som: 3 Folketal pr. 1. januar 2010 49.932 4 Strukturelt underskud, tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud -3.225 kr. 5 Overudligningsbidrag beregnes som - [(2) (1)] x (3) x (4) = 8 Overudligningsbidrag tolvafrundet til hele tusind kr. - Korrektion overudligning (Fordeling af samlet overudligningsbeløb) Garantibeløb 2010. Regneeksempel for 607 Fredericia Kommune Beløb i 1000 kr. 1 Samlet overudligningsbeløb, jf. tabel 1, pkt. 23 2.256 2 Kommunens indbyggertal 49.932 3 Samlede indbyggertal hele landet (tabel 1, pkt. 12) 5.525.850 4 Korrektion overudligning = (1) x [(2) / (3)] = Tolvafrundet til hele tusind kr. 18 24 40
A. Opgørelse af det samlede udgiftsbehov Landsudligning 2010 Regneeksempel for 607 Fredericia Kommune 1.000 kr. 1. Aldersbestemt udgiftsbehov 1.823.190 2. Beregnet socioøkonomisk udgiftsbehov 892.326 3. Samlet beregnet udgiftsbehov (sum 1+2) = 2.715.515 B. Opgørelse af det aldersbestemte udgiftsbehov m.v. Landsudligning Regneeksempel for 607 Fredericia Kommune Enheds- beløb kr. pr. Indbygger Antal i Fredericia Kommune Beregnet udgiftsbehov 1.000 kr. 1. 0-6-årige 1.1.2010 54.151,56 4.125 223.375 2. 7-16-årige 81.073,78 6.379 517.170 4. 17-19-årige 27.736,48 1.981 54.946 5. 20-24-årige 17.631,97 2.537 44.732 6. 25-34-årige 18.931,61 5.552 105.108 7. 35-39-årige 18.176,31 3.491 63.454 8. 40-64-årige 22.852,90 17.272 394.715 9. 65-74-årige 26.391,48 4.956 130.796 10. 75-84-årige 55.155,15 2.653 146.327 11. 85+årige 119.056,71 986 117.390 Indbyggertal i alt 49.932 12. Rejsetid 386,23 65.186 25.177 Aldersbestemt udgiftsbehov, i alt 1.000 kr. 1.823.190 41
C. Opgørelse af socioøkonomisk indeks - Landsudligning 2010 Regneeksempel for 607 Fredericia Kommune Vægt Antal Fredericia Kommune Antal hele landet Vægtet andel (2)/(3)x(1) (1) (2) (3) (4) 1. Antal 20-59-årige uden beskæftigelse ud over 5 % af 20-59-årige i kommunen 0,180 3.812 390.799 0,00176 2. Antal 25-49-årige uden erhvervsuddannelse 0,175 4.623 441.447 0,00183 3. Antal udlejede beboelseslejligheder 0,050 8.737 782.748 0,00056 4. Antal diagnosticerede psykiatriske patienter 0,050 1.414 145.439 0,00049 5. Antal familier i visse boligtyper 0,150 8.611 732.033 0,00176 6. Antal børn i familier med lav uddannelse 0,150 1.540 141.837 0,00163 7. Antal enlige over 65 år 0,025 3.721 405.563 0,00023 8. Antal personer med lav indkomst 0,100 920 121.757 0,00076 9. Antal udviklingshæmmede 0,050 553 52.761 0,00052 10. Antal indvandrere og efterkommere 0,025 2.859 353.750 0,00020 11. Antal tabte leveår 0,025 145.797 13.715.451 0,00027 12. Nedgang i befolkningstallet 0,020 0 24.377 0,00000 13. Sum af de vægtede kriterier 1,000 0,010003 14. Indbyggertal 1.1.2010 49.932 5.525.850 15. Kommunens andel af indbyggertallet i hele landet = 0,0090361 16. Socioøkonomisk indeks = (13)/(15) x 100 = 110,69634 42
D. Opgørelse af samlet socioøkonomisk udgiftsbehov Regneeksempel for 607 Fredericia Kommune 1. Socioøkonomisk indeks for 607 Fredericia Kommune 1,1069634 2. Gennemsnitligt tillæg pr. indbygger kr. 16.144,00 3. Kommunens indbyggertal den 1.1.2010 49.932 4. Socioøkonomisk udgiftsbehov beregnet (1) x (2) x (3), i 1000 kr. 892.326 43
Beregning af udligning og generelle tilskud Garantibeløb 2010. Regneeksempel for 210 Fredensborg Kommune Beløb i 1000 kr. A Hovedstadsudligning 1 Kommunens udgiftsbehov 2.219.352 2 Beregnede skatteindtægter 2.323.242 3 Strukturelt overskud (+) / underskud (-):(2)-(1) 103.890 4 Udligningsniveau 27% 5 Udligningsbeløb (3) * (4) * -1: Tilskud (+) / bidrag (-) -28.050 6 Udligningsbeløb (tolvafrundet til hele tusind kr.) -28.056 B Statstilskud 1 Samlet statstilskud, der fordeles efter indbyggertal jf. tabel 1, pkt. 01 17.742.528 2 Kommunens indbyggertal 39.094 3 Indbyggertal hele landet (tabel1, pkt. 12) 5.525.850 4 Statstilskud = (1) x [ (2)/(3) ] = 125.524 5 Samlet statstilskud (tolvafrundet til hele tusind kr.) 125.532 Note: Strukturelt overskud er angivet med (+) og underskud med (-), I udligningsberegningen er tilskud til kommuner med et strukturelt underskud angivet med (+) og bidrag fra kommuner med et strukturelt overskud er angivet med (-). Fortegnet vendes således i beregning. 44
Data til opgørelse af beregnede skatteindtægter - Hovedstadsudligning Garantibeløb 2010. Regneeksempel for 210 Fredensborg Kommune A. Garanteret beskatningsgrundlag pr. indbygger 1 Udskrivningsgrundlag 2007, maj opgørelse 2009 (korrigeret for lavere skat på arbejde og forårspakke 2.0) 6.106.147.000 kr. 2 Fremskrivningsprocent 8,80% 3 Fremskrevet grundlag garanti 6.643.487.936 kr. 4 Statsgaranti 2010 afrundet 6.643.488.000 kr. 5 Afgiftspligtige grundværdier 2010 Indenrigs- og Socialministeriets skøn, juni 2009 8.582.693.000 kr. 6 9,7 pct. af de afgiftspligtige grundværdier 832.521.221 kr. 7 - afrundet til hele tusind kr. 832.521.000 kr. 8 Samlet beskatningsgrundlag (4)+(7), garantiberegning 7.476.009.000 kr. B. Beregnede skatteindtægter. Hovedstadsudligning 9 Skattetryksfaktor (tabel 1. pkt. 22). Indgår uafrundet 0,310760 10 Beregnede skatteindtægter (1.000 kr.) 2.323.242 45
A. Opgørelse af det samlede udgiftsbehov Hovedstadsudligning 2010 Regneeksempel for 210 Fredensborg Kommune 1000 kr. 1. Aldersbestemt udgiftsbehov 1.603.924 2. Beregnet socioøkonomisk udgiftsbehov 615.428 3. Samlet beregnet udgiftsbehov (sum 1+2) = 2.219.352 B. Opgørelse af det aldersbestemte udgiftsbehov m.v. Hovedstadsudligning Regneeksempel for 210 Fredensborg Kommune Enhedsbeløb kr. pr. Indbygger Antal i Fredensborg Kommune Beregnet udgiftsbehov 1.000 kr. 1. 0-6-årige 1.1.2010 61.942,98 3.383 209.553 2. 7-16-årige 89.957,64 5.754 517.616 4. 17-19-årige 32.413,66 1.511 48.977 5. 20-24-årige 17.760,99 1.246 22.130 6. 25-34-årige 17.807,31 3.128 55.701 7. 35-39-årige 17.796,86 2.693 47.927 8. 40-64-årige 24.028,18 15.125 363.426 9. 65-74-årige 29.369,95 3.903 114.631 10. 75-84-årige 63.053,24 1.734 109.334 11. 85+årige 128.065,19 617 79.016 Indbyggertal i alt 39.094 12. Rejsetid 882,06 40.373 35.611 Aldersbestemt udgiftsbehov, i alt 1.000 kr. 1.603.924 46
C. Opgørelse af socioøkonomisk indeks - Hovedstadsudligning Regneeksempel for 210 Fredensborg Kommune Vægt Antal Fredens borg Kommune Antal hovedstadsområdet Vægtet andel (2)/(3)x(1) (1) (2) (3) (4) 1. Antal 20-59-årige uden beskæftigelse ud over 5 % af 20-59-årige i kommunen 0,100 2.428 134.732 0,00180 2. Antal 25-49-årige uden erhvervsuddannelse 0,250 2.553 148.588 0,00430 3. Antal udlejede beboelseslejligheder 0,075 5.142 292.980 0,00132 4. Antal diagnosticerede psykiatriske patienter 0,100 1.032 52.901 0,00195 5. Antal familier i visse boligtyper 0,075 5.403 284.429 0,00142 6. Antal børn i familier med lav uddannelse 0,250 949 43.467 0,00546 7. Antal enlige over 65 år 0,100 2.580 138.410 0,00186 8. Antal indvandrere og efterkommere 0,050 3.629 186.660 0,00097 9. I alt andel af vægtet kriterier 1,000 0,01908 10. Indbyggertal 1.1.2010 39.094 1.880.954 11. Kommunens andel af indbyggertallet i hovedstadsområdet 0,02078 12. Socioøkonomisk indeks, hovedstadsudligning = (9) / (11) x 100 = 91,81822 D. Opgørelse af samlet socioøkonomisk udgiftsbehov Hovedstadsudligning Regneeksempel for 210 Fredensborg Kommune 1. Socioøkonomisk indeks hovedstadsudligning 91,81822 2. Gennemsnitligt tillæg pr. indbygger kr. 17.145,04 3. Kommunens indbyggertal den 1.1.2010 4. Socioøkonomisk udgiftsbehov beregnet (1) x (2) x (3), i hele kr. 615.428.307 47
2.3. Nærmere om metode for beregninger (tekniske formler) I dette appendiks er vist de tekniske beregningsformler for de dele, som indgår i opgørelsen af landsudligningen, tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud, hovedstadsudligningen samt opgørelsen af overudligning, jf. i øvrigt også de foranstående beregningseksempler. I oversigten over beregningen er der så vidt muligt henvist til tabelgrundlaget for de data, som indgår i opgørelsen. - Udligningen Udligningen er baseret på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle overskud eller underskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskelle mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Det strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved en gennemsnitlig skatteprocent vil få et underskud eller overskud i forhold til det beregnede udgiftsbehov. En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra et beregnet udgiftsbehov på grundlag af befolkningens alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen. Af de samlede kommunale udgifter henregnes til udligningen i 2010 69,25 procent til de aldersbestemte udgiftsbehov og 30,75 procent til de socioøkonomiske udgiftsbehov. En kommunes beskatningsgrundlag opgøres ud fra kommunens udskrivningsgrundlag for indkomstskat tillagt en nærmere fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier. Andelen af de afgiftspligtige grundværdier er for 2010 på 9,7 pct. og er fastsat ud fra grundskyldens landsgennemsnitlige vægt i den kommunale beskatning. I landsudligningen er udligningsniveauet på 58 procent. Udligningen sker efter følgende beregning: Kommunens beskatningsgrundlag X Fælles beregnet skatteprocent _ Kommunens udgiftsbehov X 0,58 Note: Fortegn vendes i beregningen, så (+) angiver tilskud og (-) angiver bidrag I hovedstadsudligningen udlignes med yderligere 27 procent. Udligningen sker efter følgende beregning: 48
Kommunens Beskatnings- X Fælles beregnet skatteprocent _ Kommunens udgiftsbehov X 0,27 grundlag Note: Fortegn vendes i beregningen, så (+) angiver tilskud og (-) angiver bidrag For kommuner med et højt strukturelt underskud udlignes med yderligere 32 procent. Kommuner med et højt strukturelt underskud er defineret som kommuner, hvis strukturelle underskud pr. indbygger overstiger 96,5 procent af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud pr. indbygger. Udligningen sker efter følgende beregning: Kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger X Fælles beregnet skatteprocent _ Kommunens udgiftsbehov pr. indbygger _ 0,965 X Landsgennemsnitlige strukturelle underskud pr. indbygger X Kommunens indbyggertal X 0,32 Note: Fortegn vendes i beregningen, så (+) angiver tilskud og (-) angiver bidrag Den fælles beregnede skatteprocent (skattetryksfaktoren), som indgår i både landsudligningen og tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud beregnes som: Fælles skattetryksfaktor til landsudligningen = Samlede udskrivning i hele landet, (tabel 1, pkt. 10) Samlet beskatningsgrundlag i hele landet (tabel 1, pkt. 09) 49
I hovedstadsudligningen beregnes en fælles skattetryksfaktor som: Skattetryksfaktor i hovedstadsudligningen = Samlede nettodrifts- og anlægsudgifter i hovedstadsområdet (tabel 1, pkt. 11) Samlet beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet (tabel 1, pkt. 09) - Statstilskud Staten yder årligt et generelt tilskud til kommunerne, En del af tilskuddet går til finansieringen af hovedparten af landsudligningen, tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud samt en enkelt særordning. Efter fradrag herfor fordeles det resterende statstilskud i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal. Tilskudsformlen ser således ud: Kommunens andel af statstilskud = Kommunens indbyggertal, jf. tabel 3, kol. 10 Det samlede indbyggertal i hele landet (tabel 1, pkt. 12) X Samlet tilskudspulje der fordeles efter indbyggertal (tabel 1, pkt. 01) - Overudligning (udligningsloft) I udligningen indgår en overudligningsbestemmelse et udligningsloft - der skal sikre, at en kommune højst må aflevere 92 pct. af provenuet af en stigning i udskrivningsgrundlaget til de kommunale udligningsordninger. Overudligning beregnes med udgangspunkt i kommunens grundlag for indkomstskatten. For hver enkelt kommune beregnes et maksimalt udligningsniveau, som udtrykker hvor meget provenuet af udskrivningsgrundlaget, der kan udlignes, når kommunen højst må kunne miste 92 pct. af skatteprovenuet ved en stigning i udskrivningsgrundlaget. Overudligning vil særligt omfatte de kommuner, som har en lav udskrivningsprocent i forhold til den skattetryksfaktor, som indgår i overudligningsberegningen. Er kommunens maksimale udligningsniveau mindre end det faktiske udligningsniveau på 32 pct. for tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud og 27 pct. for hovedstadsudligningen, "rammer" kommunen overudligningsloftet, og der sker derfor en nedsættelse af udligningen. 50
- Beregning af det maksimale udligningsniveau Det maksimale udligningsniveau beregnes som: Maksimalt udligningsniveau tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud = (0,92 x Ui) (0,58 x T) T Maksimalt udligningsniveau hovedstadsudligning = (0,92 x Ui) (0,58 x T) HT Idet U i = Kommunens udskrivningsprocent for tilskudsåret (idet der for den foreløbige opgørelse anvendes udskrivningsprocenten for 2009). T = Skattetryksfaktor landsudligning (tabel 1, pkt. 21, kolonne 1) HT = Skattetryksfaktor hovedstadsudligning (tabel 1, pkt. 22, kolonne 2) 51
- Beregning af overudligningsbeløb Hvis kommunens maksimale udligningsniveau er mindre end henholdsvis 0,32 for kommuner med højt strukturelt underskud og 0,27 for hovedstadskommuner opgøres overudligningsbeløbet som forskellen mellem det maksimale udligningsniveau og det fastsatte udligningsniveau ganget med den resterende del af det generelle udligningsudtryk. Overudligningsbeløbet beregnes efter følgende formel for kommuner med højt strukturelt underskud: Overudligningsbeløb for kommuner med højt strukturelt underskud = Maksimalt udligningsniveau for kommuner med højt strukturelt underskud - 0,32 x Kommunens indbyggertal X Strukturelt underskud pr. indbygger i kommunen - 96,5 procent af landsgennemsnitlige strukturelle underskud pr. indbygger For hovedstadsudligningen udregnes overudligningsbeløbet efter følgende formel: Overudligningsbeløb for hovedstadsudligning = Maksimalt udligningsniveau i hovedstadsudligning - 0,27 x Kommunens indbyggertal x Strukturelt overeller underskud pr. indbygger i kommunen 52
- Overudligningsbidrag efter 13, stk. 5. For kommuner i hovedstadsområdet, der betaler i hovedstadsudligningen, og som er i overudligning, gælder en særlig bestemmelse i de tilfælde, hvor kommunens beskatningsniveau er højere end udskrivningsprocenten. I disse tilfælde beregnes et særligt bidragsbeløb, der skal modsvare den fordel kommunen evt. kunne få ved at sætte udskrivningsprocenten lavt i forhold til grundskyldpromillen. Bestemmelsen skal sikre, at hovedstadskommuner, der betaler til udligningen, ikke kan mindske udligningen ved at fastsætte en høj grundskyldpromille i forhold til kommunens udskrivningsprocent. Bidraget beregnes som forskellen mellem det faktisk beregnede overudligningsbeløb, og det overudligningsbeløbet ville have udgjort, hvis kommunens udskrivningsprocent havde svaret til kommunens beskatningsniveau. Rent praktisk vil bestemmelsen træde i kraft for de kommuner, der er i overudligning, betaler i hovedstadsudligningen og har et beskatningsniveau, der er højere end udskrivningsprocenten. 53
3. Tabeldel Oversigt over tabeller Samletabeller for udligning og tilskud 2010...55 Tabel 1: Grundparametre 2010...65 Tabel 2: Beregning af kommunal udligning og generelle tilskud 2010...68 Tabel 3: Data vedrørende beskatningsgrundlag... 73 Tabel 4.1. Data vedrørende udgiftsbehov i hele landet...78 Tabel 4.2. Data til sociale udgiftsbehov i hele landet... 83 Tabel 4.3. Data til aldersbestemte udgiftsbehov i hele landet...88 Tabel 5.1. Data vedrørende udgiftsbehov i hovedstadsområdet...93 Tabel 5.2. Data til sociale udgiftsbehov i hovedstadsområdet... 94 Tabel 5.3. Data til aldersbestemte udgiftsbehov i hovedstadsområdet...95 Tabel 6. Overudligningstabel 2009...96 Tabel 7. Overudligningskorrektion ( 13, stk. 5)...101 Tabel 8.1. Strukturelt over- og underskud i landsudligningen... 102 Tabel 8.2. Strukturelt over- og underskud i hovedstadsudligningen...107 Tabel 9. Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vankeligheder...108 Tabel 11. Udligning vedrørende indvandrere og efterkommere 2010...109 Tabel 12. Beskæftigelsestilskud 2010...114 Tabel 13. Afregning af selskabsskat og fondsskat 2010... 119 Tabel 14. Udligning af selskabsskat og fondsskat 2010... 124 Tabel 15. Folketal til beregning af kommunalt grund- og udviklingsbidrag 2010... 129 Tabel 16. Midtvejsregulering 2009... 134 Samletabel for endelig regulering af udligning og tilskud 2007... 139 Tabel 1. Grundparametre 2007...144 Tabel 3. Data til opgørelse af beskatningsgrundlag 2007... 147 54
Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion vedr. overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bidrag vedr. indvandrer og efterkommere Bidrag til kommuner med økonomiske vanskeligheder Overudligning, Netto, iht. pgf. 13 stk. 5 Samlet tilskud HELE LANDET 44.556.048 0 16.742.532 999.996-206.040 4.358.820-3.412.692-236.232 0 62.802.432 HOVEDSTADSOMRÅDET 8.574.684 0 5.699.016 340.368-207.516 0-1.161.636-236.232 0 13.008.684 REGION HOVEDSTADEN 8.188.692-46.176 5.051.400 301.692-179.268 141.828-1.029.624-204.072-1.008 12.223.464 101 København 4.376.628 691.824 1.585.248 94.680-57.720 0-323.124-65.712 2.040 6.303.864 147 Frederiksberg 80.964-219.048 289.176 17.268-10.536 0-58.944-11.988-6.828 80.064 151 Ballerup 361.152 78.804 144.264 8.616-5.244 0-29.400-5.976 180 552.396 153 Brøndby 466.416 152.556 102.132 6.096-3.720 0-20.820-4.236 132 698.556 155 Dragør -35.676-44.664 40.620 2.424-1.488 0-8.280-1.680 48-48.696 157 Gentofte -757.824-593.328 210.732 12.588-7.680 0-42.960-8.736 276-1.186.932 159 Gladsaxe 360.168 45.468 191.124 11.412-6.960 0-38.952-7.920 252 554.592 161 Glostrup 126.168 20.280 63.144 3.768-2.292 0-12.876-2.616 84 195.660 163 Herlev 245.436 56.652 80.064 4.776-2.916 0-16.320-3.324 108 364.476 165 Albertslund 400.752 126.372 83.652 4.992-3.048 0-17.052-3.468 108 592.308 167 Hvidovre 435.456 119.664 150.228 8.976-5.460 0-30.624-6.228 192 672.204 169 Høje-Taastrup 411.540 138.000 145.224 8.676-5.280 0-29.604-6.024 192 662.724 173 Lyngby-Taarbæk -172.596-224.256 156.252 9.336-5.688 0-31.848-6.480 204-275.076 175 Rødovre 333.696 94.404 110.340 6.588-4.020 0-22.488-4.572 144 514.092 183 Ishøj 324.756 132.228 63.252 3.780-2.304 0-12.888-2.616 84 506.292 185 Tårnby 240.744 57.348 122.376 7.308-4.464 0-24.948-5.076 156 393.444 187 Vallensbæk 14.724-16.524 40.044 2.388-1.464 0-8.160-1.656 48 29.400 190 Furesø -49.260-107.556 114.468 6.840-4.176 0-23.328-4.740 144-67.608 201 Allerød -92.076-96.732 71.832 4.296-2.616 0-14.640-2.976 96-132.816 210 Fredensborg 105.984-28.056 118.452 7.080-4.320 0-24.144-4.908 0 170.088 217 Helsingør 424.920 89.220 185.088 11.052-6.744 0-37.728-7.668 240 658.380 219 Hillerød 146.424-240 143.508 8.568-5.220 0-29.256-5.952 180 258.012 223 Hørsholm -278.724-210.540 73.212 4.368-2.664 0-14.916-3.036 96-432.204 230 Rudersdal -518.616-416.136 162.876 9.732-5.928 0-33.204-6.756 216-807.816 240 Egedal 3.372-62.544 125.016 7.464-4.560 0-25.476-5.184 156 38.244 250 Frederikssund 238.980 61.968 134.424 8.028-4.884 0-27.396-5.568 168 405.720 260 Halsnæs 286.236 103.572 94.296 5.628-3.432 0-19.224-3.912 120 463.284 270 Gribskov 122.376 5.088 122.052 7.296-4.452 0-24.876-5.064 156 222.576 400 Bornholms kommune 586.572 0 128.304 7.668 12 141.828-26.148 0 0 838.236 55
Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion vedr. overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bidrag vedr. indvandrer og efterkommere Bidrag til kommuner med økonomiske vanskeligheder Overudligning, Netto, iht. pgf. 13 stk. 5 Samlet tilskud REGION SJÆLLAND 7.252.812 46.176 2.491.416 148.800-27.996 1.034.316-507.840-32.160 1.008 10.406.532 253 Greve 158.652-18.204 144.216 8.616-5.244 0-29.400-5.976 180 252.840 259 Køge 435.252 139.956 173.628 10.368-6.324 0-35.388-7.200 228 710.520 265 Roskilde 222.456-57.108 247.500 14.784-9.012 0-50.448-10.260 324 358.236 269 Solrød -36.300-59.712 63.084 3.768-2.292 0-12.864-2.616 84-46.848 306 Odsherred 344.796 0 100.548 6.000 12 47.760-20.496 0 0 478.620 316 Holbæk 687.900 0 211.548 12.636 24 79.788-43.116 0 0 948.780 320 Faxe 304.296 0 107.808 6.444 12 15.132-21.972 0 0 411.720 326 Kalundborg 519.132 0 151.236 9.036 24 72.132-30.828 0 0 720.732 329 Ringsted 293.724 0 99.408 5.940 12 21.216-20.268 0 0 400.032 330 Slagelse 951.948 0 235.128 14.040 36 192.072-47.928 0 0 1.345.296 336 Stevns 137.832 49.248 66.372 3.960-2.412 0-13.524-2.748 84 238.812 340 Sorø 269.064 0 89.292 5.328 12 21.936-18.204 0 0 367.428 350 Lejre 54.672-8.004 81.120 4.848-2.952 0-16.536-3.360 108 109.896 360 Lolland 847.308 0 143.496 8.568 24 264.156-29.244 0 0 1.234.308 370 Næstved 743.268 0 246.072 14.700 36 61.428-50.160 0 0 1.015.344 376 Guldborgsund 781.332 0 190.560 11.376 24 161.076-38.844 0 0 1.105.524 390 Vordingborg 537.480 0 140.400 8.388 24 97.620-28.620 0 0 755.292 56
Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion vedr. overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bidrag vedr. indvandrer og efterkommere Bidrag til kommuner med økonomiske vanskeligheder Overudligning, Netto, iht. pgf. 13 stk. 5 Samlet tilskud REGION SYDDANMARK 12.257.160 0 3.642.876 217.596 480 1.609.356-742.536 0 0 16.984.932 410 Middelfart 327.708 0 114.624 6.852 12 18.396-23.364 0 0 444.228 420 Assens 455.028 0 127.956 7.644 12 69.756-26.076 0 0 634.320 430 Faaborg-Midtfyn 534.504 0 157.596 9.408 24 71.604-32.124 0 0 741.012 440 Kerteminde 216.324 0 72.276 4.320 12 16.944-14.736 0 0 295.140 450 Nyborg 349.200 0 96.264 5.748 12 56.268-19.620 0 0 487.872 461 Odense 2.132.052 0 573.336 34.248 72 363.948-116.868 0 0 2.986.788 479 Svendborg 639.540 0 179.340 10.716 24 98.748-36.552 0 0 891.816 480 Bogense 311.424 0 90.360 5.400 12 43.788-18.420 0 0 432.564 482 Langeland 201.768 0 40.968 2.448 0 53.268-8.352 0 0 290.100 492 Ærø 86.472 0 20.052 1.200 0 19.296-4.092 0 0 122.928 510 Haderslev 591.996 0 171.348 10.236 24 83.832-34.932 0 0 822.504 530 Billund 231.192 0 79.536 4.752 12 14.856-16.212 0 0 314.136 540 Sønderborg 769.212 0 232.956 13.920 36 94.308-47.484 0 0 1.062.948 550 Tønder 501.108 0 120.732 7.212 12 105.420-24.612 0 0 709.872 561 Esbjerg 1.245.048 0 347.208 20.736 48 194.976-70.776 0 0 1.737.240 563 Fanø 9.960 0 9.744 576 0 0-1.980 0 0 18.300 573 Varde 437.964 0 152.568 9.108 24 25.476-31.092 0 0 594.048 575 Vejen 479.340 0 130.428 7.788 12 79.668-26.580 0 0 670.656 580 Aabenraa 669.120 0 183.156 10.944 24 109.668-37.332 0 0 935.580 607 Fredericia 481.908 0 151.284 9.036 24 51.528-30.840 0 0 662.940 621 Kolding 725.160 0 269.916 16.116 36 17.652-55.020 0 0 973.860 630 Vejle 861.132 0 321.228 19.188 48 19.956-65.472 0 0 1.156.080 57
Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion vedr. overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bidrag vedr. indvandrer og efterkommere Bidrag til kommuner med økonomiske vanskeligheder Overudligning, Netto, iht. pgf. 13 stk. 5 Samlet tilskud REGION MIDTJYLLAND 10.801.980 0 3.799.392 226.920 516 722.544-774.468 0 0 14.776.884 615 Horsens 872.064 0 251.052 15.000 36 125.424-51.168 0 0 1.212.408 657 Herning 758.544 0 258.840 15.456 36 51.756-52.764 0 0 1.031.868 661 Holstebro 482.664 0 173.784 10.380 24 20.076-35.424 0 0 651.504 665 Lemvig 229.932 0 65.736 3.924 12 33.720-13.404 0 0 319.920 671 Struer 242.664 0 68.388 4.080 12 36.984-13.944 0 0 338.184 706 Syddjurs 340.284 0 126.228 7.536 12 8.892-25.728 0 0 457.224 707 Norddjurs 446.028 0 115.860 6.924 12 81.924-23.616 0 0 627.132 710 Favrskov 334.716 0 141.300 8.436 24 0-28.800 0 0 455.676 727 Odder 143.292 0 65.796 3.924 12 0-13.416 0 0 199.608 730 Randers 1.006.164 0 287.748 17.184 36 147.420-58.656 0 0 1.399.896 740 Silkeborg 617.604 0 269.328 16.092 36 0-54.900 0 0 848.160 741 Samsø 57.624 0 12.084 720 0 14.676-2.460 0 0 82.644 746 Skanderborg 306.108 0 172.380 10.296 24 0-35.136 0 0 453.672 751 Århus 2.473.296 0 921.564 55.044 120 58.824-187.848 0 0 3.321.000 756 Ikast-Brande 403.212 0 122.028 7.284 12 49.560-24.876 0 0 557.220 760 Ringkøbing-Skjern 456.612 0 177.948 10.632 24 0-36.276 0 0 608.940 766 Hedensted 376.848 0 140.508 8.388 24 8.832-28.644 0 0 505.956 779 Skive 479.172 0 146.040 8.724 24 57.456-29.772 0 0 661.644 791 Viborg 775.152 0 282.780 16.896 36 27.000-57.636 0 0 1.044.228 58
Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion vedr. overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bidrag vedr. indvandrer og efterkommere Bidrag til kommuner med økonomiske vanskeligheder Overudligning, Netto, iht. pgf. 13 stk. 5 Samlet tilskud REGION NORDJYLLAND 6.055.404 0 1.757.448 104.988 228 850.776-358.224 0 0 8.410.620 773 Morsø 295.248 0 66.480 3.972 12 68.688-13.548 0 0 420.852 787 Thisted 518.892 0 137.340 8.208 24 91.692-27.996 0 0 728.160 810 Brønderslev 391.812 0 108.216 6.468 12 62.832-22.056 0 0 547.284 813 Frederikshavn 698.844 0 188.592 11.268 24 118.356-38.448 0 0 978.636 820 Vesthimmerland 460.860 0 116.148 6.936 12 89.688-23.676 0 0 649.968 825 Læsø 30.936 0 5.952 360 0 8.640-1.212 0 0 44.676 840 Rebild 234.600 0 87.612 5.232 12 5.292-17.856 0 0 314.892 846 Mariagerfjord 437.976 0 129.192 7.716 12 58.596-26.328 0 0 607.164 849 Jammerbugt 402.300 0 117.552 7.020 12 55.404-23.964 0 0 558.324 851 Aalborg 1.827.396 0 597.864 35.712 84 161.112-121.860 0 0 2.500.308 860 Hjørring 756.540 0 202.500 12.096 24 130.476-41.280 0 0 1.060.356 59
Samletabel nr. 2 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Overudligningsbidrag Tilskud vedr. indvandrer og efterkommere Tilskud til vanskeligt stillede kommuner Tilskud til kommuner med økonomiske vanskeligheder Tilskud til øer Statstilskud vedr. ældreområdet Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Modregning vedr. afståelse af energivirksomheder Beskæftigelsestilskud Udligning af selskabsskat Tilskud fra kvalitetsfonden Samlet tilskud HELE LANDET 206.040 3.412.692 95.940 55.068 201.636 634.596 550.296-1.372.608 8.873.304 0 3.999.996 16.656.960 HOVEDSTADSOMRÅDET 208.296 1.743.720 0 55.068 0 203.208 176.232-1.087.020 3.121.344-596.052 1.361.556 5.186.352 REGION HOVEDSTADEN 205.512 1.611.468 20.004 55.068 42.288 183.528 159.156-1.117.980 2.969.424-650.172 1.206.828 4.685.124 101 København -73.020 692.508 0 0 0 43.368 37.608-775.284 1.358.700-372.144 378.732 1.290.468 147 Frederiksberg 39.936 68.508 0 0 0 12.048 10.452 0 185.352 15.300 69.084 400.680 151 Ballerup 0 41.244 0 0 0 5.604 4.860 0 50.604-205.788 34.464-69.012 153 Brøndby -4.392 72.960 0 0 0 4.236 3.672 0 52.776-16.512 24.396 137.136 155 Dragør 0 2.964 0 0 0 1.788 1.548 0 13.488 4.644 9.708 34.140 157 Gentofte 127.680 29.880 0 0 0 9.828 8.532-210.732 85.224-46.992 50.352 53.772 159 Gladsaxe -3.804 55.308 0 0 0 7.800 6.768 0 78.744-20.856 45.660 169.620 161 Glostrup -1.248 18.852 0 0 0 2.772 2.400 0 25.560-11.208 15.084 52.212 163 Herlev -6.600 30.708 0 0 0 3.372 2.928 0 34.932-2.388 19.128 82.080 165 Albertslund -2.256 61.632 0 0 0 2.184 1.896 0 58.296 2.268 19.992 144.012 167 Hvidovre 0 52.704 0 0 0 5.964 5.172 0 66.456 12.648 35.892 178.836 169 Høje-Taastrup -948 82.308 0 0 0 4.344 3.768 0 94.140-11.460 34.692 206.844 173 Lyngby-Taarbæk 26.124 23.940 0 0 0 8.340 7.236 0 48.180-46.836 37.332 104.316 175 Rødovre 0 39.204 0 0 0 5.040 4.380 0 54.192 4.236 26.364 133.416 183 Ishøj 0 58.536 0 0 0 1.500 1.296 0 72.204 7.032 15.108 155.676 185 Tårnby -10.452 23.544 0 0 0 5.112 4.428 0 61.908 5.724 29.244 119.508 187 Vallensbæk 0 15.216 0 0 0 1.212 1.056 0 19.716 3.024 9.564 49.788 190 Furesø 0 28.752 0 55.068 0 4.404 3.828 0 41.412-4.308 27.348 156.504 201 Allerød 0 9.108 0 0 0 2.400 2.076 0 19.656-18.132 17.160 32.268 210 Fredensborg 504 35.820 0 0 0 4.104 3.564 0 45.828 804 28.296 118.920 217 Helsingør 0 44.952 0 0 0 7.716 6.696 0 72.828 21.084 44.220 197.496 219 Hillerød 0 27.012 0 0 0 5.016 4.344-101.004 40.620-4.116 34.284 6.156 223 Hørsholm 29.148 8.796 0 0 0 3.876 3.360 0 22.392-15.492 17.496 69.576 230 Rudersdal 84.984 24.252 0 0 0 7.932 6.876 0 53.004-7.440 38.916 208.524 240 Egedal 0 14.700 0 0 0 3.204 2.772 0 32.676 8.400 29.868 91.620 250 Frederikssund 0 16.656 0 0 0 5.040 4.368 0 43.416 15.024 32.112 116.616 260 Halsnæs 0 15.744 0 0 0 3.828 3.312 0 35.076 4.668 22.524 85.152 270 Gribskov -144 9.432 0 0 0 4.860 4.212 0 46.212 12.684 29.160 106.416 400 Bornholms kommune 0 6.228 20.004 0 42.288 6.636 5.748-30.960 155.832 15.960 30.648 252.384 60
Samletabel nr. 2 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Overudligningsbidrag Tilskud vedr. indvandrer og efterkommere Tilskud til vanskeligt stillede kommuner Tilskud til kommuner med økonomiske vanskeligheder Tilskud til øer Statstilskud vedr. ældreområdet Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Modregning vedr. afståelse af energivirksomheder Beskæftigelsestilskud Udligning af selskabsskat Tilskud fra kvalitetsfonden Samlet tilskud REGION SJÆLLAND 2.784 377.496 50.004 0 39.924 98.208 85.152 0 1.188.528 240.720 595.224 2.678.040 253 Greve 1.716 39.108 0 0 0 4.428 3.840 0 57.840 11.496 34.452 152.880 259 Køge 0 39.300 0 0 0 5.856 5.076 0 77.724 15.108 41.484 184.548 265 Roskilde 0 44.364 0 0 0 8.712 7.560 0 88.164 20.088 59.136 228.024 269 Solrød 1.068 6.624 0 0 0 1.860 1.608 0 26.940 6.276 15.072 59.448 306 Odsherred 0 7.128 0 0 0 5.052 4.380 0 44.712 9.384 24.024 94.680 316 Holbæk 0 38.988 0 0 4.452 7.488 6.492 0 85.872 21.804 50.544 215.640 320 Faxe 0 8.316 0 0 0 4.044 3.504 0 53.088 10.704 25.752 105.408 326 Kalundborg 0 18.264 0 0 10.260 6.096 5.280 0 63.840-1.488 36.132 138.384 329 Ringsted 0 24.288 0 0 0 3.384 2.928 0 45.684 4.800 23.748 104.832 330 Slagelse 0 52.176 0 0 8.904 9.360 8.112 0 152.412 26.100 56.172 313.236 336 Stevns 0 3.864 0 0 0 2.760 2.400 0 32.688 5.964 15.852 63.528 340 Sorø 0 7.824 0 0 0 3.432 2.976 0 39.684 11.748 21.336 87.000 350 Lejre 0 5.220 0 0 0 2.700 2.340 0 24.396 11.148 19.380 65.184 360 Lolland 0 19.320 50.004 0 16.308 7.524 6.528 0 88.752 17.880 34.284 240.600 370 Næstved 0 33.528 0 0 0 9.348 8.112 0 124.812 26.196 58.788 260.784 376 Guldborgsund 0 18.732 0 0 0 9.444 8.184 0 106.116 25.380 45.528 213.384 390 Vordingborg 0 10.452 0 0 0 6.720 5.832 0 75.804 18.132 33.540 150.480 61
Samletabel nr. 2 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Overudligningsbidrag Tilskud vedr. indvandrer og efterkommere Tilskud til vanskeligt stillede kommuner Tilskud til kommuner med økonomiske vanskeligheder Tilskud til øer Statstilskud vedr. ældreområdet Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Modregning vedr. afståelse af energivirksomheder Beskæftigelsestilskud Udligning af selskabsskat Tilskud fra kvalitetsfonden Samlet tilskud REGION SYDDANMARK -2.256 603.816 25.932 0 43.776 145.752 126.408-254.628 1.750.212 157.356 870.336 3.466.704 410 Middelfart 0 10.692 0 0 0 4.752 4.116 0 42.948 6.528 27.384 96.420 420 Assens 0 7.356 0 0 1.752 5.280 4.584 0 71.160-5.940 30.564 114.756 430 Faaborg-Midtfyn 0 10.500 0 0 4.704 7.248 6.288 0 88.968 16.680 37.656 172.044 440 Kerteminde 0 5.136 0 0 0 3.072 2.664 0 41.364 7.068 17.268 76.572 450 Nyborg 0 12.816 0 0 0 4.344 3.768 0 50.820 9.984 23.004 104.736 461 Odense 0 190.056 0 0 0 20.604 17.868-254.628 423.372 29.076 136.980 563.328 479 Svendborg 0 25.260 0 0 5.244 7.668 6.648 0 115.788 17.736 42.852 221.196 480 Bogense 0 4.452 0 0 0 3.648 3.156 0 59.976 10.776 21.588 103.596 482 Langeland 0 1.956 24.996 0 2.472 2.676 2.328 0 25.908 5.952 9.792 76.080 492 Ærø 0 684 0 0 26.112 1.404 1.224 0 10.032 3.060 4.788 47.304 510 Haderslev 0 22.452 0 0 1.980 7.056 6.120 0 76.548 12.876 40.932 167.964 530 Billund 0 9.312 0 0 0 3.168 2.748 0 16.908-29.448 18.996 21.684 540 Sønderborg 0 42.588 0 0 0 10.272 8.904 0 77.820 24.504 55.656 219.744 550 Tønder 0 10.284 0 0 0 5.400 4.680 0 60.900 4.620 28.848 114.732 561 Esbjerg 0 60.636 0 0 252 12.576 10.908 0 150.276 15.312 82.956 332.916 563 Fanø 0 660 0 0 0 492 432 0 3.216 1.428 2.328 8.556 573 Varde 0 12.840 0 0 0 6.264 5.436 0 41.196 12.132 36.444 114.312 575 Vejen 0 11.928 0 0 0 5.184 4.500 0 31.248 8.712 31.164 92.736 580 Aabenraa 0 24.756 936 0 1.260 7.404 6.420 0 89.064-2.892 43.764 170.712 607 Fredericia 0 29.412 0 0 0 5.952 5.160 0 63.672 18.048 36.144 158.388 621 Kolding 0 51.780 0 0 0 9.576 8.304 0 98.424-5.700 64.488 226.872 630 Vejle -2.256 58.260 0 0 0 11.712 10.152 0 110.604-3.156 76.740 262.056 62
Samletabel nr. 2 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Overudligningsbidrag Tilskud vedr. indvandrer og efterkommere Tilskud til vanskeligt stillede kommuner Tilskud til kommuner med økonomiske vanskeligheder Tilskud til øer Statstilskud vedr. ældreområdet Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Modregning vedr. afståelse af energivirksomheder Beskæftigelsestilskud Udligning af selskabsskat Tilskud fra kvalitetsfonden Samlet tilskud REGION MIDTJYLLAND 0 636.144 0 0 52.728 134.808 116.880 0 1.737.816 132.216 907.728 3.718.320 615 Horsens 0 44.448 0 0 7.632 8.784 7.620 0 81.804 8.664 59.976 218.928 657 Herning 0 42.024 0 0 0 9.048 7.848 0 107.280-3.180 61.836 224.856 661 Holstebro 0 25.212 0 0 0 6.312 5.472 0 67.932 8.592 41.520 155.040 665 Lemvig 0 3.228 0 0 0 2.976 2.580 0 29.160 1.932 15.708 55.584 671 Struer 0 8.772 0 0 2.328 2.796 2.424 0 33.252-2.292 16.344 63.624 706 Syddjurs 0 9.528 0 0 0 5.292 4.584 0 72.552 14.580 30.156 136.692 707 Norddjurs 0 10.932 0 0 5.664 5.220 4.524 0 69.264 14.928 27.684 138.216 710 Favrskov 0 7.836 0 0 0 4.428 3.840 0 55.284 12.072 33.756 117.216 727 Odder 0 5.268 0 0 2.028 2.556 2.220 0 32.280 7.992 15.720 68.064 730 Randers 0 36.216 0 0 0 11.316 9.816 0 145.440 19.464 68.748 291.000 740 Silkeborg 0 28.416 0 0 0 9.432 8.172 0 104.748 7.476 64.344 222.588 741 Samsø 0 564 0 0 26.796 768 672 0 8.928 1.788 2.892 42.408 746 Skanderborg 0 14.772 0 0 0 4.920 4.260 0 61.944 11.424 41.184 138.504 751 Århus 0 308.340 0 0 0 27.780 24.084 0 564.132-2.064 220.176 1.142.448 756 Ikast-Brande 0 20.460 0 0 0 4.404 3.816 0 59.496-10.308 29.160 107.028 760 Ringkøbing-Skjern 0 15.564 0 0 0 6.996 6.060 0 50.880 6.048 42.516 128.064 766 Hedensted 0 9.768 0 0 1.488 5.148 4.464 0 32.868 5.412 33.564 92.712 779 Skive 0 15.636 0 0 6.792 6.192 5.376 0 67.104 10.668 34.884 146.652 791 Viborg 0 29.160 0 0 0 10.440 9.048 0 93.468 19.020 67.560 228.696 63
Samletabel nr. 2 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Overudligningsbidrag Tilskud vedr. indvandrer og efterkommere Tilskud til vanskeligt stillede kommuner Tilskud til kommuner med økonomiske vanskeligheder Tilskud til øer Statstilskud vedr. ældreområdet Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Modregning vedr. afståelse af energivirksomheder Beskæftigelsestilskud Udligning af selskabsskat Tilskud fra kvalitetsfonden Samlet tilskud REGION NORDJYLLAND 0 183.768 0 0 22.920 72.300 62.700 0 1.227.324 119.880 419.880 2.108.772 773 Morsø 0 4.416 0 0 0 3.240 2.808 0 28.632 2.904 15.888 57.888 787 Thisted 0 9.960 0 0 0 5.964 5.172 0 49.788 7.668 32.808 111.360 810 Brønderslev 0 8.472 0 0 0 4.704 4.080 0 82.044 11.376 25.860 136.536 813 Frederikshavn 0 16.656 0 0 0 8.736 7.572 0 161.820 17.664 45.060 257.508 820 Vesthimmerland 0 8.892 0 0 0 5.064 4.392 0 60.576 8.880 27.756 115.560 825 Læsø 0 24 0 0 21.708 396 336 0 9.912 612 1.416 34.404 840 Rebild 0 5.160 0 0 0 3.192 2.772 0 43.860 8.088 20.928 84.000 846 Mariagerfjord 0 12.072 0 0 0 5.220 4.524 0 67.260 4.656 30.864 124.596 849 Jammerbugt 0 7.164 0 0 0 4.920 4.272 0 90.948 14.064 28.080 149.448 851 Aalborg 0 92.064 0 0 1.212 22.068 19.140 0 475.548 26.976 142.836 779.844 860 Hjørring 0 18.888 0 0 0 8.796 7.632 0 156.936 16.992 48.384 257.628 64
Tabel 1. Grundparametre 2010 Samtlige kommuner Samtlige kommuner Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet 01. Statstilskud fordelt efter folketal 17.742.528... 02. Udligningstilskud (landsudligning) 44.556.048... 03. Tilskud vedr. højt strukturelt underskud 4.358.820... 04. Andre tilskud 20.700... 05. Tilskud i alt (1+2+3+4) 66.678.096... 06. Samlet udskrivningsgrundlag 780.248.591. 300.195.049. 07. Samlede grundværdier 818.246.005. 384.372.667. 08. Grundværdiernes bidrag til BG (hhv.%) 79.369.863 0,097 37.284.149 0,097 09. Samlet beskatningsgrundlag (6+8) 859.618.454. 337.479.198. 10. Samlet udskrivning 213.290.821. 82.825.348. 11. Nettodrifts- og anlægsudgifter 290.111.600. 104.874.900. 12. Samlet folketal 5.525.850. 1.880.954. 13. Nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger (11:12). 52,501.. 14. Gennemsnitlig beregnet skatteindtægt pr. indb. (10:12). 38,599.. 15. Gennemsnitligt strukturelt underskud pr. indbygger (13-14). 13,902.. 16. Andel af strukturelt underskud vedr. pgf. 12. 0,965.. 17. Beløbsgrænse vedr. højt strukturelt underskud (15x16). 13,416.. 18. Udligningsniveau, lands- og hovedstadsudligning. 0,580. 0,270 19. Udligningsniveau, vedr. højt strukturelt underskud. 0,320.. 20. Overudligningsgrænse. 0,920.. 21. Faktisk beskatningsniveau (10:9). 0,248.. 22. Beregnet gennemsnitligt beskatningsniveau (11:9)... 0,311 23. Korrektion vedr. overudligning 2.256. -208.296. 65
Tabel 1. Grundparametre 2010 Samtlige kommuner Samtlige kommuner Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet 24. Aldersbestemt udgiftsbehov 200.902.283. 72.625.868. 25. Socioøkonomisk udgiftsbehov 89.209.317. 32.249.032. 26. Nettodrifts- og anlægsudgifter i alt (24+25) 290.111.600. 104.874.900. 27. Samlet folketal 5.525.850. 1.880.954. 28. Gennemsnitligt udgiftsbehov pr. indbygger (26:27). 52,501. 55,756 29. Enhedsbeløb 0-6 årige. 54,152. 61,943 30. Enhedsbeløb 7-16 årige. 81,074. 89,958 31. Enhedsbeløb 17-19 årige. 27,736. 32,414 32. Enhedsbeløb 20-24 årige. 17,632. 17,761 33. Enhedsbeløb 25-34 årige. 18,932. 17,807 34. Enhedsbeløb 35-39 årige. 18,176. 17,797 35. Enhedsbeløb 40-64 årige. 22,853. 24,028 36. Enhedsbeløb 65-74 årige. 26,391. 29,370 37. Enhedsbeløb 75-84 årige. 55,155. 63,053 38. Enhedsbeløb 85- årige. 119,057. 128,065 39. Enhedsbeløb Rejsetid til 2000 indbyggere. 0,386. 0,882 40. Sociale kriteriers vægtandel. 30,750. 30,750 41. Vægt: 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct.. 18,000. 10,000 42. Vægt: 25-49 årige uden erhvervsuddannelse. 17,500. 25,000 43. Vægt: Udlejede beboelseslejligheder. 5,000. 7,500 44. Vægt: Psykiatriske patienter. 5,000. 10,000 45. Vægt: Familier i visse boligtyper. 15,000. 7,500 46. Vægt: Antal børn i familier med lav uddannelse. 15,000. 25,000 47. Vægt: Antal enlige over 65 år. 2,500. 10,000 48. Vægt: Antal personer med lav indkomst. 10,000. 0,000 49. Vægt: Antal handicappede. 5,000. 0,000 50. Vægt: Indvandrere og efterkommere. 2,500. 5,000 51. Vægt: Beregnet antal tabte leveår. 2,500. 0,000 52. Vægt: Nedgang i befolkningstal. 2,000. 0,000 53. Vægt: I alt (41..52). 100,000. 100,000 54. Gennemsnitligt socioøkonomisk udgiftsbehov pr. indb (25:27). 16,144. 17,145 66
Tabel 1. Grundparametre 2010 Samtlige kommuner Samtlige kommuner Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet 55. Tilskud pr. indvandrer og efterkommer. 5,220.. 56. Tilskud pr. 6-16 årig indvandrer og efterkommer. 20,974.. 57. Tilskud pr. 0-5 årig indvandrer og efterkommer. 5,106.. 58. Grundtilskud vedr. beskæftigelsesområdet 2.759.028... 59. Merudgiftsbehov vedr. beskæftigelsesområdet 6.114.276... 60. Beskæftigelsestilskud i alt (58+59) 8.873.304... 67
Tabel 2. Beregning af kommunal udligning og tilskud 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Overudligningsbidrag Korrektion vedr. overudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Samlet tilskud HELE LANDET 44.556.048 0 206.040-206.040 16.742.532 999.996 4.358.820 66.657.396 HOVEDSTADSOMRÅDET 8.574.684 0 208.296-207.516 5.699.016 340.368 0 14.614.848 REGION HOVEDSTADEN 8.188.692-46.176 205.512-179.268 5.051.400 301.692 141.828 13.663.680 101 København 4.376.628 691.824-73.020-57.720 1.585.248 94.680 0 6.617.640 147 Frederiksberg 80.964-219.048 39.936-10.536 289.176 17.268 0 197.760 151 Ballerup 361.152 78.804 0-5.244 144.264 8.616 0 587.592 153 Brøndby 466.416 152.556-4.392-3.720 102.132 6.096 0 719.088 155 Dragør -35.676-44.664 0-1.488 40.620 2.424 0-38.784 157 Gentofte -757.824-593.328 127.680-7.680 210.732 12.588 0-1.007.832 159 Gladsaxe 360.168 45.468-3.804-6.960 191.124 11.412 0 597.408 161 Glostrup 126.168 20.280-1.248-2.292 63.144 3.768 0 209.820 163 Herlev 245.436 56.652-6.600-2.916 80.064 4.776 0 377.412 165 Albertslund 400.752 126.372-2.256-3.048 83.652 4.992 0 610.464 167 Hvidovre 435.456 119.664 0-5.460 150.228 8.976 0 708.864 169 Høje-Taastrup 411.540 138.000-948 -5.280 145.224 8.676 0 697.212 173 Lyngby-Taarbæk -172.596-224.256 26.124-5.688 156.252 9.336 0-210.828 175 Rødovre 333.696 94.404 0-4.020 110.340 6.588 0 541.008 183 Ishøj 324.756 132.228 0-2.304 63.252 3.780 0 521.712 185 Tårnby 240.744 57.348-10.452-4.464 122.376 7.308 0 412.860 187 Vallensbæk 14.724-16.524 0-1.464 40.044 2.388 0 39.168 190 Furesø -49.260-107.556 0-4.176 114.468 6.840 0-39.684 201 Allerød -92.076-96.732 0-2.616 71.832 4.296 0-115.296 210 Fredensborg 105.984-28.056 504-4.320 118.452 7.080 0 199.644 217 Helsingør 424.920 89.220 0-6.744 185.088 11.052 0 703.536 219 Hillerød 146.424-240 0-5.220 143.508 8.568 0 293.040 223 Hørsholm -278.724-210.540 29.148-2.664 73.212 4.368 0-385.200 230 Rudersdal -518.616-416.136 84.984-5.928 162.876 9.732 0-683.088 240 Egedal 3.372-62.544 0-4.560 125.016 7.464 0 68.748 250 Frederikssund 238.980 61.968 0-4.884 134.424 8.028 0 438.516 260 Halsnæs 286.236 103.572 0-3.432 94.296 5.628 0 486.300 270 Gribskov 122.376 5.088-144 -4.452 122.052 7.296 0 252.216 400 Bornholms kommune 586.572 0 0 12 128.304 7.668 141.828 864.384 68
Tabel 2. Beregning af kommunal udligning og tilskud 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Overudligningsbidrag Korrektion vedr. overudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Samlet tilskud REGION SJÆLLAND 7.252.812 46.176 2.784-27.996 2.491.416 148.800 1.034.316 10.948.308 253 Greve 158.652-18.204 1.716-5.244 144.216 8.616 0 289.752 259 Køge 435.252 139.956 0-6.324 173.628 10.368 0 752.880 265 Roskilde 222.456-57.108 0-9.012 247.500 14.784 0 418.620 269 Solrød -36.300-59.712 1.068-2.292 63.084 3.768 0-30.384 306 Odsherred 344.796 0 0 12 100.548 6.000 47.760 499.116 316 Holbæk 687.900 0 0 24 211.548 12.636 79.788 991.896 320 Faxe 304.296 0 0 12 107.808 6.444 15.132 433.692 326 Kalundborg 519.132 0 0 24 151.236 9.036 72.132 751.560 329 Ringsted 293.724 0 0 12 99.408 5.940 21.216 420.300 330 Slagelse 951.948 0 0 36 235.128 14.040 192.072 1.393.224 336 Stevns 137.832 49.248 0-2.412 66.372 3.960 0 255.000 340 Sorø 269.064 0 0 12 89.292 5.328 21.936 385.632 350 Lejre 54.672-8.004 0-2.952 81.120 4.848 0 129.684 360 Lolland 847.308 0 0 24 143.496 8.568 264.156 1.263.552 370 Næstved 743.268 0 0 36 246.072 14.700 61.428 1.065.504 376 Guldborgsund 781.332 0 0 24 190.560 11.376 161.076 1.144.368 390 Vordingborg 537.480 0 0 24 140.400 8.388 97.620 783.912 69
Tabel 2. Beregning af kommunal udligning og tilskud 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Overudligningsbidrag Korrektion vedr. overudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Samlet tilskud REGION SYDDANMARK 12.257.160 0-2.256 480 3.642.876 217.596 1.609.356 17.725.212 410 Middelfart 327.708 0 0 12 114.624 6.852 18.396 467.592 420 Assens 455.028 0 0 12 127.956 7.644 69.756 660.396 430 Faaborg-Midtfyn 534.504 0 0 24 157.596 9.408 71.604 773.136 440 Kerteminde 216.324 0 0 12 72.276 4.320 16.944 309.876 450 Nyborg 349.200 0 0 12 96.264 5.748 56.268 507.492 461 Odense 2.132.052 0 0 72 573.336 34.248 363.948 3.103.656 479 Svendborg 639.540 0 0 24 179.340 10.716 98.748 928.368 480 Bogense 311.424 0 0 12 90.360 5.400 43.788 450.984 482 Langeland 201.768 0 0 0 40.968 2.448 53.268 298.452 492 Ærø 86.472 0 0 0 20.052 1.200 19.296 127.020 510 Haderslev 591.996 0 0 24 171.348 10.236 83.832 857.436 530 Billund 231.192 0 0 12 79.536 4.752 14.856 330.348 540 Sønderborg 769.212 0 0 36 232.956 13.920 94.308 1.110.432 550 Tønder 501.108 0 0 12 120.732 7.212 105.420 734.484 561 Esbjerg 1.245.048 0 0 48 347.208 20.736 194.976 1.808.016 563 Fanø 9.960 0 0 0 9.744 576 0 20.280 573 Varde 437.964 0 0 24 152.568 9.108 25.476 625.140 575 Vejen 479.340 0 0 12 130.428 7.788 79.668 697.236 580 Aabenraa 669.120 0 0 24 183.156 10.944 109.668 972.912 607 Fredericia 481.908 0 0 24 151.284 9.036 51.528 693.780 621 Kolding 725.160 0 0 36 269.916 16.116 17.652 1.028.880 630 Vejle 861.132 0-2.256 48 321.228 19.188 19.956 1.219.296 70
Tabel 2. Beregning af kommunal udligning og tilskud 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Overudligningsbidrag Korrektion vedr. overudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Samlet tilskud REGION MIDTJYLLAND 10.801.980 0 0 516 3.799.392 226.920 722.544 15.551.352 615 Horsens 872.064 0 0 36 251.052 15.000 125.424 1.263.576 657 Herning 758.544 0 0 36 258.840 15.456 51.756 1.084.632 661 Holstebro 482.664 0 0 24 173.784 10.380 20.076 686.928 665 Lemvig 229.932 0 0 12 65.736 3.924 33.720 333.324 671 Struer 242.664 0 0 12 68.388 4.080 36.984 352.128 706 Syddjurs 340.284 0 0 12 126.228 7.536 8.892 482.952 707 Norddjurs 446.028 0 0 12 115.860 6.924 81.924 650.748 710 Favrskov 334.716 0 0 24 141.300 8.436 0 484.476 727 Odder 143.292 0 0 12 65.796 3.924 0 213.024 730 Randers 1.006.164 0 0 36 287.748 17.184 147.420 1.458.552 740 Silkeborg 617.604 0 0 36 269.328 16.092 0 903.060 741 Samsø 57.624 0 0 0 12.084 720 14.676 85.104 746 Skanderborg 306.108 0 0 24 172.380 10.296 0 488.808 751 Århus 2.473.296 0 0 120 921.564 55.044 58.824 3.508.848 756 Ikast-Brande 403.212 0 0 12 122.028 7.284 49.560 582.096 760 Ringkøbing-Skjern 456.612 0 0 24 177.948 10.632 0 645.216 766 Hedensted 376.848 0 0 24 140.508 8.388 8.832 534.600 779 Skive 479.172 0 0 24 146.040 8.724 57.456 691.416 791 Viborg 775.152 0 0 36 282.780 16.896 27.000 1.101.864 71
Tabel 2. Beregning af kommunal udligning og tilskud 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Overudligningsbidrag Korrektion vedr. overudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Samlet tilskud REGION NORDJYLLAND 6.055.404 0 0 228 1.757.448 104.988 850.776 8.768.844 773 Morsø 295.248 0 0 12 66.480 3.972 68.688 434.400 787 Thisted 518.892 0 0 24 137.340 8.208 91.692 756.156 810 Brønderslev 391.812 0 0 12 108.216 6.468 62.832 569.340 813 Frederikshavn 698.844 0 0 24 188.592 11.268 118.356 1.017.084 820 Vesthimmerland 460.860 0 0 12 116.148 6.936 89.688 673.644 825 Læsø 30.936 0 0 0 5.952 360 8.640 45.888 840 Rebild 234.600 0 0 12 87.612 5.232 5.292 332.748 846 Mariagerfjord 437.976 0 0 12 129.192 7.716 58.596 633.492 849 Jammerbugt 402.300 0 0 12 117.552 7.020 55.404 582.288 851 Aalborg 1.827.396 0 0 84 597.864 35.712 161.112 2.622.168 860 Hjørring 756.540 0 0 24 202.500 12.096 130.476 1.101.636 72
Tabel 3. Data til opgørelse af beskatningsgrundlag 2010 Udskrivningsprocent Indkomstskat Udskrivningsgrundlag Grundskyldpromille Grundskyldprovenu Afgiftspligtige grundværdier Samlet udskrivning Beskatningsgrundlag Faktisk beskatningsniveau Samlet antal indbyggere Beskatningsgrundlag pr. indbygger HELE LANDET 24,82 193.656.667 780.248.591 24,00 19.634.154 818.246.005 213.290.821 859.618.454 24,81 5.525.850 155,563 HOVEDSTADSOMRÅDET 24,28 72.886.430 300.195.049 25,86 9.938.918 384.372.667 82.825.348 337.479.198 24,54 1.880.954 179,419 REGION HOVEDSTADEN 24,23 64.470.851 266.091.975 26,68 8.993.633 337.150.747 73.464.484 298.795.599 24,59 1.667.206 179,219 101 København 23,80 18.064.956 75.903.176 34,00 2.712.828 79.789.063 20.777.784 83.642.715 24,84 523.210 159,865 147 Frederiksberg 23,10 3.988.342 17.265.550 27,00 324.920 12.034.083 4.313.262 18.432.856 23,40 95.443 193,129 151 Ballerup 25,50 1.820.524 7.139.310 28,89 296.012 10.249.653 2.116.536 8.133.526 26,02 47.613 170,826 153 Brøndby 24,50 1.152.080 4.702.367 20,00 130.292 6.514.749 1.282.372 5.334.298 24,04 33.707 158,255 155 Dragør 24,80 583.446 2.352.605 25,70 107.373 4.188.072 690.819 2.758.848 25,04 13.407 205,777 157 Gentofte 22,80 3.797.126 16.654.061 16,00 410.087 25.630.420 4.207.213 19.140.212 21,98 69.553 275,189 159 Gladsaxe 24,00 2.345.743 9.773.929 23,00 339.265 14.750.657 2.685.008 11.204.743 23,96 63.080 177,628 161 Glostrup 24,20 793.196 3.277.669 25,00 106.300 4.252.355 899.496 3.690.147 24,38 20.842 177,053 163 Herlev 23,70 941.953 3.974.485 24,30 136.289 5.609.748 1.078.242 4.518.631 23,86 26.424 171,005 165 Albertslund 24,60 926.374 3.765.748 33,94 149.767 4.413.593 1.076.141 4.193.867 25,66 27.610 151,897 167 Hvidovre 25,60 1.826.061 7.133.051 32,00 308.076 9.628.924 2.134.137 8.067.057 26,45 49.581 162,705 169 Høje-Taastrup 24,70 1.673.571 6.775.591 25,00 219.860 8.882.308 1.893.431 7.637.175 24,79 47.931 159,337 173 Lyngby-Taarbæk 23,70 2.425.040 10.232.236 21,00 344.184 16.440.352 2.769.224 11.826.950 23,41 51.570 229,338 175 Rødovre 25,70 1.368.268 5.324.000 30,80 203.565 6.609.268 1.571.833 5.965.099 26,35 36.419 163,791 183 Ishøj 25,00 673.505 2.694.020 25,00 77.069 3.112.554 750.574 2.995.938 25,05 20.877 143,504 185 Tårnby 23,10 1.374.671 5.950.957 24,00 199.706 8.330.702 1.574.377 6.759.035 23,29 40.391 167,340 187 Vallensbæk 25,10 510.164 2.032.526 24,38 75.773 3.108.258 585.937 2.334.027 25,10 13.215 176,620 190 Furesø 25,90 1.827.341 7.055.371 24,08 233.269 9.719.041 2.060.610 7.998.118 25,76 37.778 211,714 201 Allerød 25,30 1.132.353 4.475.704 22,80 127.988 5.673.628 1.260.341 5.026.046 25,08 23.710 211,980 210 Fredensborg 24,60 1.634.298 6.643.488 24,68 208.435 8.582.693 1.842.733 7.476.009 24,65 39.094 191,232 217 Helsingør 25,40 2.320.490 9.135.787 30,00 410.570 13.834.072 2.731.060 10.477.692 26,07 61.087 171,521 219 Hillerød 25,60 1.883.563 7.357.668 20,65 195.652 9.697.404 2.079.215 8.298.316 25,06 47.364 175,203 223 Hørsholm 23,50 1.365.898 5.812.332 22,10 199.671 9.049.601 1.565.569 6.690.143 23,40 24.162 276,887 230 Rudersdal 22,90 2.835.491 12.382.057 21,44 448.910 20.966.880 3.284.401 14.415.844 22,78 53.758 268,162 240 Egedal 25,70 1.700.139 6.615.327 23,98 177.522 7.577.494 1.877.661 7.350.344 25,55 41.261 178,143 250 Frederikssund 25,90 1.669.678 6.446.633 32,50 231.913 7.591.305 1.901.591 7.182.990 26,47 44.365 161,907 260 Halsnæs 25,40 1.041.930 4.102.087 34,00 156.306 4.755.398 1.198.236 4.563.361 26,26 31.124 146,619 270 Gribskov 24,50 1.468.918 5.995.584 29,34 357.614 12.570.857 1.826.532 7.214.957 25,32 40.284 179,102 400 Bornholms kommune 25,90 1.325.732 5.118.656 33,31 104.417 3.587.615 1.430.149 5.466.655 26,16 42.346 129,095 73
Tabel 3. Data til opgørelse af beskatningsgrundlag 2010 Udskrivningsprocent Indkomstskat Udskrivningsgrundlag Grundskyldpromille Grundskyldprovenu Afgiftspligtige grundværdier Samlet udskrivning Beskatningsgrundlag Faktisk beskatningsniveau Samlet antal indbyggere Beskatningsgrundlag pr. indbygger REGION SJÆLLAND 25,21 28.365.090 112.512.392 22,29 2.772.822 124.399.351 31.137.912 124.579.128 24,99 822.292 151,502 253 Greve 23,90 1.818.024 7.606.795 18,06 182.038 10.135.949 2.000.062 8.589.982 23,28 47.599 180,466 259 Køge 24,90 2.005.487 8.054.165 17,21 142.697 8.634.994 2.148.184 8.891.759 24,16 57.307 155,160 265 Roskilde 25,20 3.261.074 12.940.770 24,47 415.229 17.269.228 3.676.303 14.615.885 25,15 81.686 178,928 269 Solrød 24,60 884.313 3.594.768 20,10 108.982 5.474.724 993.295 4.125.816 24,08 20.822 198,147 306 Odsherred 26,60 1.109.780 4.172.105 34,00 230.850 7.311.860 1.340.630 4.881.355 27,46 33.187 147,086 316 Holbæk 24,60 2.272.237 9.236.736 22,00 168.860 8.391.806 2.441.097 10.050.741 24,29 69.823 143,946 320 Faxe 26,10 1.246.503 4.775.874 26,13 106.150 4.708.116 1.352.653 5.232.561 25,85 35.583 147,052 326 Kalundborg 25,30 1.680.106 6.640.735 30,40 164.185 6.444.486 1.844.291 7.265.850 25,38 49.917 145,559 329 Ringsted 26,70 1.173.107 4.393.659 24,74 98.734 4.423.593 1.271.841 4.822.748 26,37 32.809 146,995 330 Slagelse 24,70 2.464.080 9.976.032 25,90 216.470 9.311.019 2.680.550 10.879.201 24,64 77.603 140,190 336 Stevns 25,00 749.747 2.998.988 21,52 79.149 4.087.991 828.896 3.395.523 24,41 21.907 154,997 340 Sorø 26,40 1.048.139 3.970.223 25,74 73.421 3.297.426 1.121.560 4.290.073 26,14 29.470 145,574 350 Lejre 25,40 1.022.666 4.026.244 25,15 121.607 5.206.649 1.144.273 4.531.289 25,25 26.773 169,248 360 Lolland 26,70 1.517.215 5.682.453 33,09 120.533 5.789.243 1.637.748 6.244.010 26,23 47.362 131,836 370 Næstved 25,00 2.690.374 10.761.496 25,00 224.829 10.013.003 2.915.203 11.732.757 24,85 81.214 144,467 376 Guldborgsund 25,10 1.955.551 7.791.040 29,80 178.279 7.902.255 2.133.830 8.557.559 24,94 62.893 136,065 390 Vordingborg 24,90 1.466.687 5.890.309 28,68 140.809 5.997.009 1.607.496 6.472.019 24,84 46.337 139,673 74
Tabel 3. Data til opgørelse af beskatningsgrundlag 2010 Udskrivningsprocent Indkomstskat Udskrivningsgrundlag Grundskyldpromille Grundskyldprovenu Afgiftspligtige grundværdier Samlet udskrivning Beskatningsgrundlag Faktisk beskatningsniveau Samlet antal indbyggere Beskatningsgrundlag pr. indbygger REGION SYDDANMARK 25,09 39.780.935 158.558.671 21,26 2.944.454 138.499.140 42.725.389 171.993.085 24,84 1.202.323 143,051 410 Middelfart 25,40 1.271.282 5.005.047 21,59 99.179 4.998.155 1.370.461 5.489.868 24,96 37.831 145,116 420 Assens 26,10 1.394.610 5.343.333 22,12 86.387 4.556.077 1.480.997 5.785.272 25,60 42.231 136,991 430 Faaborg-Midtfyn 25,80 1.704.322 6.605.899 22,30 108.628 5.720.768 1.812.950 7.160.813 25,32 52.015 137,668 440 Kerteminde 25,80 800.741 3.103.647 28,00 70.595 2.871.737 871.336 3.382.205 25,76 23.855 141,782 450 Nyborg 26,10 1.068.362 4.093.341 24,27 79.606 3.698.869 1.147.968 4.452.131 25,78 31.771 140,132 461 Odense 24,50 6.022.267 24.580.682 21,71 391.439 18.309.861 6.413.706 26.356.739 24,33 189.229 139,285 479 Svendborg 26,10 1.939.519 7.431.107 21,32 132.145 6.732.119 2.071.664 8.084.123 25,63 59.190 136,579 480 Bogense 25,50 935.901 3.670.200 25,18 76.532 3.736.558 1.012.433 4.032.646 25,11 29.825 135,210 482 Langeland 27,80 463.850 1.668.525 24,57 48.028 2.408.067 511.878 1.902.107 26,91 13.523 140,657 492 Ærø 26,10 214.312 821.119 30,00 16.029 665.196 230.341 885.643 26,01 6.618 133,823 510 Haderslev 25,50 1.903.653 7.465.306 21,36 123.953 6.788.285 2.027.606 8.123.770 24,96 56.554 143,646 530 Billund 25,20 907.604 3.601.603 20,48 46.395 2.671.438 953.999 3.860.732 24,71 26.250 147,076 540 Sønderborg 25,20 2.568.640 10.193.016 21,60 167.664 8.425.405 2.736.304 11.010.280 24,85 76.888 143,199 550 Tønder 25,00 1.288.515 5.154.060 21,24 89.926 5.288.954 1.378.441 5.667.089 24,32 39.846 142,225 561 Esbjerg 25,40 3.961.322 15.595.756 25,29 247.002 10.531.508 4.208.324 16.617.312 25,32 114.594 145,010 563 Fanø 24,30 110.341 454.078 34,00 39.690 1.179.257 150.031 568.466 26,39 3.215 176,817 573 Varde 24,60 1.637.203 6.655.297 31,56 205.022 7.914.787 1.842.225 7.423.031 24,82 50.353 147,420 575 Vejen 24,90 1.324.277 5.318.382 17,41 58.155 4.389.847 1.382.432 5.744.197 24,07 43.047 133,440 580 Aabenraa 25,40 1.970.197 7.756.681 18,90 116.508 7.160.594 2.086.705 8.451.259 24,69 60.450 139,806 607 Fredericia 25,50 1.791.294 7.024.682 26,00 148.839 5.885.868 1.940.133 7.595.611 25,54 49.932 152,119 621 Kolding 25,00 3.055.633 12.222.532 25,00 269.663 11.660.932 3.325.296 13.353.642 24,90 89.085 149,898 630 Vejle 23,30 3.447.090 14.794.378 27,75 323.069 12.904.858 3.770.159 16.046.149 23,50 106.021 151,349 75
Tabel 3. Data til opgørelse af beskatningsgrundlag 2010 Udskrivningsprocent Indkomstskat Udskrivningsgrundlag Grundskyldpromille Grundskyldprovenu Afgiftspligtige grundværdier Samlet udskrivning Beskatningsgrundlag Faktisk beskatningsniveau Samlet antal indbyggere Beskatningsgrundlag pr. indbygger REGION MIDTJYLLAND 24,94 41.982.436 168.308.154 22,23 3.447.605 155.068.499 45.430.041 183.349.800 24,78 1.253.984 146,214 615 Horsens 25,20 2.687.883 10.666.202 22,56 175.455 8.393.075 2.863.338 11.480.330 24,94 82.861 138,549 657 Herning 24,90 2.806.015 11.269.137 20,53 177.004 9.661.698 2.983.019 12.206.322 24,44 85.430 142,881 661 Holstebro 25,30 1.962.964 7.758.751 24,12 129.990 6.102.429 2.092.954 8.350.687 25,06 57.356 145,594 665 Lemvig 24,80 742.800 2.995.161 28,00 49.826 2.420.750 792.626 3.229.974 24,54 21.697 148,867 671 Struer 24,50 728.930 2.975.224 20,61 39.374 2.230.964 768.304 3.191.628 24,07 22.572 141,398 706 Syddjurs 24,80 1.345.134 5.423.927 34,00 198.635 6.847.846 1.543.769 6.088.168 25,36 41.661 146,136 707 Norddjurs 24,60 1.199.855 4.877.459 33,23 124.536 4.782.890 1.324.391 5.341.399 24,79 38.238 139,688 710 Favrskov 25,20 1.531.330 6.076.706 24,32 118.043 5.651.923 1.649.373 6.624.943 24,90 46.637 142,053 727 Odder 24,90 722.365 2.901.064 27,40 92.469 3.794.636 814.834 3.269.144 24,92 21.715 150,548 730 Randers 25,60 3.135.543 12.248.215 27,93 214.638 8.884.757 3.350.181 13.110.036 25,55 94.969 138,045 740 Silkeborg 25,50 3.119.739 12.234.271 25,56 277.782 11.736.769 3.397.521 13.372.738 25,41 88.891 150,440 741 Samsø 26,00 130.064 500.246 30,75 16.396 708.820 146.460 569.002 25,74 3.987 142,714 746 Skanderborg 24,90 1.984.761 7.970.928 20,66 147.720 7.673.041 2.132.481 8.715.213 24,47 56.894 153,183 751 Århus 24,40 10.316.205 42.279.529 24,58 1.028.854 42.503.809 11.345.059 46.402.398 24,45 304.162 152,558 756 Ikast-Brande 24,90 1.308.152 5.253.622 16,46 52.581 3.819.308 1.360.733 5.624.095 24,19 40.275 139,642 760 Ringkøbing-Skjern 24,24 1.919.178 7.918.152 29,86 209.484 8.634.786 2.128.662 8.755.726 24,31 58.733 149,077 766 Hedensted 24,50 1.486.783 6.068.502 17,75 89.883 5.962.803 1.576.666 6.646.894 23,72 46.375 143,329 779 Skive 25,50 1.628.417 6.385.949 20,68 87.456 5.065.440 1.715.873 6.877.297 24,95 48.199 142,685 791 Viborg 25,80 3.226.318 12.505.109 24,60 217.479 10.192.755 3.443.797 13.493.806 25,52 93.332 144,579 76
Tabel 3. Data til opgørelse af beskatningsgrundlag 2010 Udskrivningsprocent Indkomstskat Udskrivningsgrundlag Grundskyldpromille Grundskyldprovenu Afgiftspligtige grundværdier Samlet udskrivning Beskatningsgrundlag Faktisk beskatningsniveau Samlet antal indbyggere Beskatningsgrundlag pr. indbygger REGION NORDJYLLAND 25,49 19.057.355 74.777.399 23,38 1.475.640 63.128.268 20.532.995 80.900.842 25,38 580.045 139,473 773 Morsø 25,30 687.189 2.716.162 24,68 41.546 2.240.285 728.735 2.933.470 24,84 21.943 133,686 787 Thisted 25,50 1.485.744 5.826.447 23,75 95.739 5.074.659 1.581.483 6.318.689 25,03 45.328 139,399 810 Brønderslev 26,70 1.183.294 4.431.813 27,58 78.529 3.552.716 1.261.823 4.776.426 26,42 35.718 133,726 813 Frederikshavn 25,20 2.058.431 8.168.377 29,90 199.011 7.166.545 2.257.442 8.863.532 25,47 62.246 142,395 820 Vesthimmerland 26,90 1.266.491 4.708.145 22,06 64.158 3.487.662 1.330.649 5.046.448 26,37 38.336 131,637 825 Læsø 25,60 63.855 249.434 33,04 10.064 340.484 73.919 282.461 26,17 1.964 143,819 840 Rebild 25,10 962.616 3.835.124 24,14 54.184 2.847.717 1.016.800 4.111.353 24,73 28.917 142,178 846 Mariagerfjord 25,70 1.402.507 5.457.226 26,00 95.299 4.321.435 1.497.806 5.876.405 25,49 42.638 137,821 849 Jammerbugt 25,10 1.215.993 4.844.594 28,80 146.753 5.818.616 1.362.746 5.409.000 25,19 38.796 139,422 851 Aalborg 25,40 6.642.404 26.151.197 26,95 528.215 20.569.050 7.170.619 28.146.395 25,48 197.324 142,641 860 Hjørring 24,90 2.088.831 8.388.880 23,37 162.142 7.709.099 2.250.973 9.136.663 24,64 66.835 136,705 77
Tabel 4.1. Data vedr. udgiftsbehov i hele landet 2010 Socioøkonomiske udgiftsbehov 1.000 kr. Aldersbestemte udgiftsbehov 1.000 kr. Udgiftsbehov i alt 1.000 kr. Samlet folketal Udgiftsbehov pr. indbygger 1.000 kr. HELE LANDET 89.209.317 200.902.283 290.111.600 5.525.850 52,501 HOVEDSTADSOMRÅDET 32.126.971 66.393.245 98.520.217 1.880.954 52,378 REGION HOVEDSTADEN 29.647.540 58.608.862 88.256.403 1.667.206 52,937 101 København 11.754.270 16.545.293 28.299.563 523.210 54,088 147 Frederiksberg 1.548.036 3.165.174 4.713.210 95.443 49,382 151 Ballerup 916.109 1.724.669 2.640.778 47.613 55,463 153 Brøndby 909.885 1.217.850 2.127.734 33.707 63,124 155 Dragør 118.465 504.555 623.020 13.407 46,470 157 Gentofte 766.847 2.675.678 3.442.524 69.553 49,495 159 Gladsaxe 1.058.401 2.342.727 3.401.128 63.080 53,918 161 Glostrup 390.024 743.124 1.133.148 20.842 54,368 163 Herlev 572.301 972.031 1.544.332 26.424 58,444 165 Albertslund 764.953 966.601 1.731.554 27.610 62,715 167 Hvidovre 950.272 1.802.141 2.752.413 49.581 55,513 169 Høje-Taastrup 897.796 1.706.717 2.604.512 47.931 54,339 173 Lyngby-Taarbæk 666.821 1.970.143 2.636.964 51.570 51,134 175 Rødovre 720.842 1.334.578 2.055.420 36.419 56,438 183 Ishøj 576.818 726.473 1.303.291 20.877 62,427 185 Tårnby 607.554 1.484.599 2.092.153 40.391 51,798 187 Vallensbæk 134.740 469.778 604.518 13.215 45,745 190 Furesø 460.231 1.439.352 1.899.583 37.778 50,283 201 Allerød 182.713 905.607 1.088.320 23.710 45,901 210 Fredensborg 582.608 1.455.086 2.037.694 39.094 52,123 217 Helsingør 1.074.055 2.258.320 3.332.375 61.087 54,551 219 Hillerød 528.501 1.782.952 2.311.453 47.364 48,802 223 Hørsholm 245.281 934.131 1.179.412 24.162 48,813 230 Rudersdal 588.907 2.093.824 2.682.731 53.758 49,904 240 Egedal 310.170 1.519.423 1.829.593 41.261 44,342 250 Frederikssund 550.797 1.643.491 2.194.288 44.365 49,460 260 Halsnæs 497.902 1.127.877 1.625.779 31.124 52,236 270 Gribskov 509.491 1.491.701 2.001.192 40.284 49,677 400 Bornholms kommune 762.752 1.604.970 2.367.722 42.346 55,914 78
Tabel 4.1. Data vedr. udgiftsbehov i hele landet 2010 Socioøkonomiske udgiftsbehov 1.000 kr. Aldersbestemte udgiftsbehov 1.000 kr. Udgiftsbehov i alt 1.000 kr. Samlet folketal Udgiftsbehov pr. indbygger 1.000 kr. REGION SJÆLLAND 12.995.289 30.420.501 43.415.790 822.292 52,799 253 Greve 680.133 1.724.778 2.404.911 47.599 50,524 259 Køge 839.860 2.116.827 2.956.687 57.307 51,594 265 Roskilde 1.050.289 2.959.782 4.010.071 81.686 49,091 269 Solrød 194.920 766.208 961.128 20.822 46,159 306 Odsherred 565.474 1.240.184 1.805.658 33.187 54,409 316 Holbæk 1.091.889 2.587.971 3.679.860 69.823 52,703 320 Faxe 503.323 1.319.632 1.822.955 35.583 51,231 326 Kalundborg 824.316 1.873.566 2.697.882 49.917 54,047 329 Ringsted 488.519 1.214.543 1.703.062 32.809 51,908 330 Slagelse 1.494.941 2.845.734 4.340.675 77.603 55,934 336 Stevns 267.935 812.220 1.080.155 21.907 49,306 340 Sorø 419.888 1.108.481 1.528.369 29.470 51,862 350 Lejre 209.045 1.009.538 1.218.584 26.773 45,515 360 Lolland 1.222.504 1.787.656 3.010.160 47.362 63,556 370 Næstved 1.227.714 2.964.935 4.192.649 81.214 51,625 376 Guldborgsund 1.127.569 2.342.872 3.470.441 62.893 55,180 390 Vordingborg 786.968 1.745.573 2.532.542 46.337 54,655 79
Tabel 4.1. Data vedr. udgiftsbehov i hele landet 2010 Socioøkonomiske udgiftsbehov 1.000 kr. Aldersbestemte udgiftsbehov 1.000 kr. Udgiftsbehov i alt 1.000 kr. Samlet folketal Udgiftsbehov pr. indbygger 1.000 kr. REGION SYDDANMARK 19.266.310 44.542.051 63.808.361 1.202.323 53,071 410 Middelfart 495.855 1.431.327 1.927.182 37.831 50,942 420 Assens 600.992 1.618.986 2.219.978 42.231 52,568 430 Faaborg-Midtfyn 693.785 2.004.532 2.698.317 52.015 51,876 440 Kerteminde 313.505 898.671 1.212.176 23.855 50,814 450 Nyborg 515.065 1.191.682 1.706.748 31.771 53,720 461 Odense 3.606.945 6.608.701 10.215.646 189.229 53,986 479 Svendborg 919.536 2.188.965 3.108.501 59.190 52,517 480 Bogense 406.167 1.131.363 1.537.530 29.825 51,552 482 Langeland 283.393 536.429 819.822 13.523 60,624 492 Ærø 105.901 262.941 368.842 6.618 55,733 510 Haderslev 915.651 2.120.714 3.036.364 56.554 53,690 530 Billund 354.408 1.002.123 1.356.532 26.250 51,677 540 Sønderborg 1.191.258 2.866.860 4.058.118 76.888 52,780 550 Tønder 733.443 1.536.667 2.270.110 39.846 56,972 561 Esbjerg 2.133.216 4.136.549 6.269.765 114.594 54,713 563 Fanø 38.921 119.303 158.224 3.215 49,214 573 Varde 653.568 1.943.363 2.596.932 50.353 51,575 575 Vejen 595.127 1.656.595 2.251.722 43.047 52,308 580 Aabenraa 979.426 2.271.186 3.250.612 60.450 53,774 607 Fredericia 892.326 1.823.190 2.715.515 49.932 54,384 621 Kolding 1.319.416 3.244.197 4.563.613 89.085 51,228 630 Vejle 1.518.406 3.947.708 5.466.114 106.021 51,557 80
Tabel 4.1. Data vedr. udgiftsbehov i hele landet 2010 Socioøkonomiske udgiftsbehov 1.000 kr. Aldersbestemte udgiftsbehov 1.000 kr. Udgiftsbehov i alt 1.000 kr. Samlet folketal Udgiftsbehov pr. indbygger 1.000 kr. REGION MIDTJYLLAND 18.232.951 45.884.412 64.117.363 1.253.984 51,131 615 Horsens 1.359.557 2.992.541 4.352.098 82.861 52,523 657 Herning 1.174.698 3.161.799 4.336.498 85.430 50,761 661 Holstebro 785.697 2.118.479 2.904.176 57.356 50,634 665 Lemvig 352.764 845.107 1.197.871 21.697 55,209 671 Struer 359.287 851.018 1.210.305 22.572 53,620 706 Syddjurs 509.524 1.587.775 2.097.300 41.661 50,342 707 Norddjurs 639.339 1.454.990 2.094.329 38.238 54,771 710 Favrskov 445.457 1.775.444 2.220.901 46.637 47,621 727 Odder 231.042 827.171 1.058.212 21.715 48,732 730 Randers 1.502.889 3.484.766 4.987.655 94.969 52,519 740 Silkeborg 1.069.312 3.313.608 4.382.920 88.891 49,307 741 Samsø 79.655 160.883 240.539 3.987 60,331 746 Skanderborg 546.551 2.143.659 2.690.210 56.894 47,285 751 Århus 5.480.592 10.297.207 15.777.799 304.162 51,873 756 Ikast-Brande 583.924 1.506.729 2.090.653 40.275 51,909 760 Ringkøbing-Skjern 702.013 2.257.743 2.959.757 58.733 50,393 766 Hedensted 516.441 1.782.543 2.298.984 46.375 49,574 779 Skive 696.969 1.835.604 2.532.573 48.199 52,544 791 Viborg 1.197.238 3.487.345 4.684.583 93.332 50,193 81
Tabel 4.1. Data vedr. udgiftsbehov i hele landet 2010 Socioøkonomiske udgiftsbehov 1.000 kr. Aldersbestemte udgiftsbehov 1.000 kr. Udgiftsbehov i alt 1.000 kr. Samlet folketal Udgiftsbehov pr. indbygger 1.000 kr. REGION NORDJYLLAND 9.067.227 21.446.457 30.513.684 580.045 52,606 773 Morsø 390.097 846.803 1.236.900 21.943 56,369 787 Thisted 725.773 1.736.669 2.462.442 45.328 54,325 810 Brønderslev 497.610 1.363.059 1.860.668 35.718 52,093 813 Frederikshavn 1.105.287 2.298.868 3.404.155 62.246 54,689 820 Vesthimmerland 575.948 1.470.776 2.046.724 38.336 53,389 825 Læsø 39.209 84.224 123.433 1.964 62,848 840 Rebild 311.041 1.113.567 1.424.608 28.917 49,265 846 Mariagerfjord 596.351 1.616.850 2.213.202 42.638 51,907 849 Jammerbugt 555.977 1.479.735 2.035.712 38.796 52,472 851 Aalborg 3.225.239 6.909.211 10.134.450 197.324 51,359 860 Hjørring 1.044.694 2.526.695 3.571.389 66.835 53,436 82
Tabel 4.2. Data vedr. socioøkonomiske udgiftsbehov i hele landet 2010 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. 25-49 årige uden erhvervsuddannelse Udlejede beboelses lejligheder Psykiatriske patienter Familier i visse boligtyper Antal børn i familier med lav uddannelse Antal enlige over 65 år Antal personer med lav indkomst Antal handicappede Indvandrere og efterkommere Beregnet antal table leveår Nedgang i folketal Socioøkonomisk indeks (hele landet=100) HELE LANDET 390.799 441.447 782.748 145.439 732.033 141.837 405.563 121.757 52.761 353.750 13.715.451 24.377 100,0000 HOVEDSTADSOMRÅDET 134.732 148.588 292.980 52.901 284.429 43.467 138.410 51.612 17.781 186.660 5.323.647 8.959 105,7987 REGION HOVEDSTADEN 126.769 134.829 268.196 48.574 259.537 39.307 126.881 48.991 16.098 173.407 4.890.562 9.061 110,1510 101 København 56.775 52.245 99.357 17.510 88.676 13.493 36.132 26.726 5.471 74.918 2.477.211 1.122 139,1581 147 Frederiksberg 6.869 6.508 18.469 2.984 13.450 1.388 9.342 3.323 860 8.311 223.927 78 100,4675 151 Ballerup 3.234 3.873 10.350 1.462 12.408 1.248 3.595 925 627 4.404 126.488 123 119,1819 153 Brøndby 3.314 3.786 7.866 998 10.753 1.399 2.797 740 446 7.266 102.769 902 167,2073 155 Dragør 459 611 1.006 248 1.146 159 1.029 170 89 369 4.580 0 54,7328 157 Gentofte 3.528 3.396 7.134 1.681 3.845 868 6.515 1.765 474 3.839 18.139 342 68,2939 159 Gladsaxe 3.979 4.407 11.668 2.152 12.005 1.284 5.312 1.278 716 6.038 165.843 240 103,9316 161 Glostrup 1.270 1.791 4.399 780 4.665 517 1.920 304 217 2.082 58.096 242 115,9154 163 Herlev 1.947 2.167 6.167 880 7.027 750 2.102 507 279 3.106 76.170 684 134,1574 165 Albertslund 2.689 3.110 6.255 782 7.946 1.231 1.430 941 345 6.347 79.000 883 171,6158 167 Hvidovre 3.290 4.366 8.826 1.430 10.215 1.457 4.021 1.028 574 5.497 146.940 517 118,7193 169 Høje-Taastrup 3.496 4.966 6.287 1.334 6.694 1.772 2.901 1.042 527 8.120 148.835 0 116,0246 173 Lyngby-Taarbæk 2.516 2.553 8.249 1.610 6.182 589 5.408 1.210 339 3.047 38.228 488 80,0942 175 Rødovre 2.518 3.119 7.538 1.113 8.703 1.012 3.631 687 364 4.116 120.288 394 122,6029 183 Ishøj 2.086 2.929 4.105 570 4.770 1.258 1.076 559 281 5.933 89.238 249 171,1432 185 Tårnby 2.148 3.478 6.012 962 5.607 1.012 3.282 650 408 2.669 108.055 0 93,1728 187 Vallensbæk 394 788 757 276 285 216 720 136 94 1.653 18.274 233 63,1566 190 Furesø 1.601 2.000 5.498 840 5.263 674 2.514 606 284 3.014 34.404 0 75,4615 201 Allerød 542 926 2.099 401 1.633 252 1.241 223 115 902 12.397 126 47,7339 210 Fredensborg 2.428 2.553 5.142 1.032 5.403 949 2.580 577 322 3.629 81.922 320 92,3113 217 Helsingør 4.913 4.603 9.201 1.822 10.785 1.571 5.137 1.147 567 4.618 182.785 501 108,9097 219 Hillerød 1.945 2.757 5.871 1.245 4.569 781 3.006 648 356 2.866 61.913 0 69,1173 223 Hørsholm 997 957 3.061 623 2.447 250 2.264 346 117 1.065 0 153 62,8811 230 Rudersdal 2.341 2.403 6.289 1.436 4.778 677 4.577 1.132 292 2.820 19.902 312 67,8567 240 Egedal 972 2.225 2.531 596 2.223 535 1.697 277 222 1.576 57.820 0 46,5638 250 Frederikssund 2.077 3.035 4.456 1.068 5.275 978 3.025 438 394 1.706 113.714 0 76,9024 260 Halsnæs 2.067 2.776 3.049 915 4.423 860 2.440 407 382 1.826 125.022 0 99,0917 270 Gribskov 2.111 2.908 2.146 981 4.217 1.049 2.927 413 350 995 104.897 31 78,3417 400 Bornholms kommune 4.263 3.593 4.408 843 4.144 1.078 4.260 786 586 675 93.705 1.121 111,5732 83
Tabel 4.2. Data vedr. socioøkonomiske udgiftsbehov i hele landet 2010 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. 25-49 årige uden erhvervsuddannelse Udlejede beboelses lejligheder Psykiatriske patienter Familier i visse boligtyper Antal børn i familier med lav uddannelse Antal enlige over 65 år Antal personer med lav indkomst Antal handicappede Indvandrere og efterkommere Beregnet antal table leveår Nedgang i folketal Socioøkonomisk indeks (hele landet=100) REGION SJÆLLAND 57.115 67.137 99.505 18.691 101.286 23.382 61.935 14.046 9.271 37.854 2.456.846 3.892 97,8923 253 Greve 2.342 3.308 5.933 1.029 6.282 1.136 2.544 578 452 3.869 108.442 587 88,5085 259 Køge 3.182 4.676 7.446 1.102 7.992 1.595 3.589 791 537 3.739 149.368 0 90,7796 265 Roskilde 3.992 4.896 11.511 1.958 10.402 1.283 5.499 1.403 777 4.687 167.408 284 79,6434 269 Solrød 759 1.230 1.462 280 1.442 313 1.086 182 113 677 22.222 146 57,9861 306 Odsherred 2.868 2.988 3.074 870 4.364 1.063 3.152 500 487 731 110.410 0 105,5440 316 Holbæk 4.412 5.891 8.704 1.429 9.143 2.158 4.713 1.264 746 3.841 198.679 0 96,8654 320 Faxe 2.105 3.123 3.450 719 3.305 1.110 2.528 502 328 798 98.991 0 87,6180 326 Kalundborg 3.845 4.459 5.494 1.181 5.985 1.701 3.891 830 601 1.726 168.046 0 102,2902 329 Ringsted 1.975 2.885 4.066 609 4.097 932 2.125 503 273 2.404 85.464 0 92,2310 330 Slagelse 6.709 7.303 12.215 1.771 13.028 2.810 5.973 1.873 948 5.065 293.474 54 119,3258 336 Stevns 1.115 1.787 1.492 378 1.768 579 1.614 215 191 401 51.872 2 75,7591 340 Sorø 1.880 2.429 3.255 775 3.086 715 2.194 379 337 762 107.176 0 88,2557 350 Lejre 836 1.455 1.348 423 1.150 332 1.457 238 199 555 27.478 0 48,3652 360 Lolland 6.160 4.873 6.557 1.434 6.414 2.048 5.066 1.339 844 1.918 230.372 2.164 159,8856 370 Næstved 5.567 6.645 10.232 1.695 9.064 2.331 6.013 1.277 928 3.621 247.012 0 93,6387 376 Guldborgsund 5.554 5.204 7.876 1.771 7.747 1.841 6.136 1.340 921 1.935 221.995 584 111,0529 390 Vordingborg 3.814 3.985 5.390 1.267 6.017 1.435 4.355 832 589 1.125 168.437 71 105,2006 84
Tabel 4.2. Data vedr. socioøkonomiske udgiftsbehov i hele landet 2010 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. 25-49 årige uden erhvervsuddannelse Udlejede beboelses lejligheder Psykiatriske patienter Familier i visse boligtyper Antal børn i familier med lav uddannelse Antal enlige over 65 år Antal personer med lav indkomst Antal handicappede Indvandrere og efterkommere Beregnet antal table leveår Nedgang i folketal Socioøkonomisk indeks (hele landet=100) REGION SYDDANMARK 84.550 97.842 170.021 37.178 154.089 33.176 89.325 23.172 12.002 60.115 2.589.844 3.724 99,2582 410 Middelfart 2.175 2.761 4.389 1.152 3.363 894 2.879 450 397 1.082 83.005 0 81,1887 420 Assens 2.765 3.607 4.197 1.219 3.268 1.312 3.120 604 391 760 96.814 0 88,1508 430 Faaborg-Midtfyn 3.328 3.956 5.189 1.233 4.228 1.364 4.227 708 531 1.085 85.219 42 82,6200 440 Kerteminde 1.472 1.833 2.945 600 2.072 571 1.821 306 201 542 50.462 3 81,4055 450 Nyborg 2.535 2.610 4.375 786 4.020 909 2.531 485 448 1.367 88.413 0 100,4201 461 Odense 17.166 15.274 36.623 5.651 32.318 5.290 13.493 6.259 1.935 18.604 466.979 0 118,0703 479 Svendborg 5.063 4.027 8.650 1.536 7.181 1.359 4.647 1.238 720 2.572 122.149 0 96,2297 480 Bogense 1.941 2.656 2.575 783 2.047 808 2.147 426 287 527 58.693 0 84,3555 482 Langeland 1.465 1.140 1.747 361 1.486 355 1.650 247 181 251 30.940 712 129,8088 492 Ærø 513 391 634 194 589 83 897 106 76 85 14.686 284 99,1201 510 Haderslev 3.875 4.680 8.052 1.978 8.272 1.597 4.390 911 548 2.151 130.709 143 100,2895 530 Billund 1.239 2.372 3.045 758 2.546 697 1.827 263 220 928 42.285 83 83,6302 540 Sønderborg 4.842 5.753 11.340 2.623 11.508 2.015 6.008 1.431 702 4.022 75.266 116 95,9701 550 Tønder 2.795 3.620 4.662 1.530 3.830 1.309 3.290 733 410 1.100 91.129 1.303 114,0172 561 Esbjerg 9.231 10.099 18.806 5.264 17.875 3.492 7.973 2.502 1.250 5.918 326.838 665 115,3086 563 Fanø 189 129 264 127 340 57 326 26 27 68 7.929 26 74,9886 573 Varde 2.179 4.163 4.660 1.627 4.174 1.432 3.617 569 387 1.379 77.773 182 80,3997 575 Vejen 2.127 3.872 4.273 1.365 3.543 1.369 3.099 552 381 1.303 78.430 0 85,6359 580 Aabenraa 4.477 4.971 8.162 1.931 7.279 1.935 4.496 1.080 526 2.459 137.899 165 100,3608 607 Fredericia 3.812 4.623 8.737 1.414 8.611 1.540 3.721 920 553 2.859 145.797 0 110,6963 621 Kolding 5.286 6.935 12.397 2.445 12.207 2.153 5.934 1.677 817 5.164 171.837 0 91,7415 630 Vejle 6.075 8.370 14.299 2.601 13.332 2.635 7.232 1.679 1.014 5.889 206.592 0 88,7125 85
Tabel 4.2. Data vedr. socioøkonomiske udgiftsbehov i hele landet 2010 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. 25-49 årige uden erhvervsuddannelse Udlejede beboelses lejligheder Psykiatriske patienter Familier i visse boligtyper Antal børn i familier med lav uddannelse Antal enlige over 65 år Antal personer med lav indkomst Antal handicappede Indvandrere og efterkommere Beregnet antal table leveår Nedgang i folketal Socioøkonomisk indeks (hele landet=100) REGION MIDTJYLLAND 79.237 94.420 169.684 28.997 151.640 30.519 82.732 24.435 10.686 63.575 2.377.572 2.657 90,0645 615 Horsens 5.940 7.446 10.486 2.093 9.649 2.445 5.497 2.201 749 4.679 226.636 0 101,6333 657 Herning 4.795 6.954 10.517 1.896 8.823 2.201 5.530 1.279 732 4.109 201.884 0 85,1736 661 Holstebro 2.987 4.454 7.268 1.104 6.965 1.427 3.828 925 502 2.251 140.044 0 84,8526 665 Lemvig 1.163 1.743 2.168 431 1.582 508 1.801 255 204 379 49.729 1.156 100,7102 671 Struer 1.396 1.948 2.481 479 2.626 715 1.700 337 195 873 42.333 353 98,5963 706 Syddjurs 2.603 2.852 3.460 911 3.995 823 3.158 598 310 989 60.002 0 75,7573 707 Norddjurs 3.124 3.416 4.265 1.024 3.948 1.111 3.218 745 426 1.135 103.162 345 103,5679 710 Favrskov 1.852 3.042 3.492 720 2.818 900 2.467 417 309 856 47.595 0 59,1649 727 Odder 1.119 1.211 2.251 343 2.230 337 1.475 226 151 598 31.524 0 65,9051 730 Randers 7.387 7.724 13.713 2.527 11.995 2.368 7.250 1.887 1.017 3.740 247.268 0 98,0244 740 Silkeborg 4.567 5.781 10.988 1.829 10.084 1.745 5.649 1.145 632 2.967 138.067 0 74,5136 741 Samsø 325 304 352 157 417 113 497 83 48 46 12.218 209 123,7535 746 Skanderborg 2.491 3.412 4.652 963 3.794 1.011 2.792 455 376 1.499 78.882 0 59,5050 751 Århus 24.919 20.409 63.374 8.679 58.332 7.201 18.079 10.365 2.782 30.234 475.412 0 111,6121 756 Ikast-Brande 2.595 3.886 4.249 767 3.176 1.347 2.564 587 306 2.081 67.030 0 89,8069 760 Ringkøbing-Skjern 2.530 4.764 5.596 1.097 4.277 1.536 4.136 632 422 1.676 110.546 105 74,0376 766 Hedensted 1.824 3.975 3.346 784 2.651 1.273 2.987 420 301 989 63.762 0 68,9804 779 Skive 2.688 4.005 6.123 1.041 5.348 1.251 3.673 633 413 1.511 95.161 489 89,5703 791 Viborg 4.932 7.094 10.903 2.152 8.930 2.207 6.431 1.245 811 2.963 186.317 0 79,4582 86
Tabel 4.2. Data vedr. socioøkonomiske udgiftsbehov i hele landet 2010 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. 25-49 årige uden erhvervsuddannelse Udlejede beboelses lejligheder Psykiatriske patienter Familier i visse boligtyper Antal børn i familier med lav uddannelse Antal enlige over 65 år Antal personer med lav indkomst Antal handicappede Indvandrere og efterkommere Beregnet antal table leveår Nedgang i folketal Socioøkonomisk indeks (hele landet=100) REGION NORDJYLLAND 43.128 47.219 75.342 11.999 65.481 15.453 44.690 11.113 4.704 18.799 1.400.627 5.043 96,8282 773 Morsø 1.602 2.120 2.222 625 1.899 690 1.905 392 300 426 54.366 568 110,1197 787 Thisted 2.817 4.109 3.768 1.061 3.657 1.339 3.687 716 498 1.078 142.750 993 99,1798 810 Brønderslev 2.631 2.695 3.585 806 2.833 958 2.855 520 281 850 66.813 179 86,2960 813 Frederikshavn 5.361 5.187 8.811 1.162 8.178 1.625 5.350 1.012 525 1.617 182.160 1.710 109,9899 820 Vesthimmerland 2.263 3.709 3.954 692 2.755 1.325 3.134 639 301 933 87.109 316 93,0605 825 Læsø 157 173 179 57 135 46 278 10 6 5 6.252 181 123,6621 840 Rebild 1.400 2.073 2.045 481 1.373 743 1.847 305 166 577 39.235 28 66,6275 846 Mariagerfjord 2.935 3.545 4.359 915 3.375 1.186 3.211 614 427 1.213 107.672 0 86,6352 849 Jammerbugt 2.796 3.482 2.738 871 1.958 1.305 2.962 506 279 715 83.216 297 88,7685 851 Aalborg 16.058 14.477 35.948 4.123 32.848 4.257 14.076 5.278 1.388 9.484 484.789 0 101,2444 860 Hjørring 5.108 5.649 7.733 1.206 6.470 1.979 5.385 1.121 533 1.901 146.265 771 96,8220 87
Tabel 4.3. Data vedr. aldersbestemte udgiftsbehov i hele landet 2010 Antal indbyggere 0-6 år Antal indbyggere 7-16 år Antal indbyggere 17-19 år Antal indbyggere 20-24 år Antal indbyggere 25-34 år Antal indbyggere 35-39 år Antal indbyggere 40-64 år Antal indbyggere 65-74 år Antal indbyggere 75-84 år Antal indbyggere 85 år og derover Rejsetid til 2000 indbyggere Aldersbestemte udgiftsbehov mv. 1.000 kr. HELE LANDET 456.701 686.411 207.157 322.456 662.189 386.854 1.900.637 515.359 277.558 110.528 10.403.176 200.902.283 HOVEDSTADSOMRÅDET 159.455 221.371 64.081 118.174 259.796 143.645 626.268 165.430 86.156 36.578 1.646.738 66.393.245 REGION HOVEDSTADEN 139.888 190.873 55.827 108.778 239.543 126.676 549.269 144.342 77.896 34.114 1.386.228 58.608.862 101 København 43.220 43.101 13.636 54.377 122.364 46.303 143.800 30.075 16.498 9.836 140.810 16.545.293 147 Frederiksberg 7.755 7.468 2.148 7.754 18.757 7.994 27.973 8.208 4.647 2.739 12.387 3.165.174 151 Ballerup 3.948 6.261 1.852 2.543 4.760 3.258 16.119 5.548 2.667 657 45.650 1.724.669 153 Brøndby 2.708 4.151 1.349 1.728 3.661 2.179 11.809 3.379 2.116 627 19.333 1.217.850 155 Dragør 1.104 1.852 498 288 810 855 5.284 1.667 792 257 15.088 504.555 157 Gentofte 5.883 9.550 2.576 2.694 6.179 4.762 25.518 6.351 3.675 2.365 65.579 2.675.678 159 Gladsaxe 5.636 8.149 2.360 3.667 7.047 4.501 21.517 5.076 3.552 1.575 58.013 2.342.727 161 Glostrup 1.653 2.284 727 1.290 2.601 1.508 6.988 1.961 1.341 489 13.584 743.124 163 Herlev 2.147 3.359 1.069 1.460 2.579 1.759 9.299 2.564 1.632 556 28.132 972.031 165 Albertslund 2.361 3.856 1.311 2.001 3.326 1.889 9.087 2.642 942 195 11.961 966.601 167 Hvidovre 4.146 6.218 1.944 2.936 5.772 3.444 16.830 4.488 2.751 1.052 41.203 1.802.141 169 Høje-Taastrup 4.587 6.234 1.824 2.584 5.961 3.622 16.269 4.376 1.914 560 48.027 1.706.717 173 Lyngby-Taarbæk 4.030 6.266 1.870 3.375 4.823 3.354 17.830 4.474 3.533 2.015 51.660 1.970.143 175 Rødovre 3.073 4.299 1.302 2.001 4.313 2.421 12.189 3.429 2.502 890 24.787 1.334.578 183 Ishøj 1.917 2.805 988 1.326 2.737 1.489 7.089 1.743 627 156 11.468 726.473 185 Tårnby 3.498 5.028 1.409 1.698 4.078 2.948 14.705 3.718 2.397 912 33.062 1.484.599 187 Vallensbæk 1.225 1.778 449 477 1.425 1.006 4.764 1.475 499 117 10.138 469.778 190 Furesø 3.321 5.827 1.545 1.155 2.641 2.523 14.066 3.984 2.132 584 37.051 1.439.352 201 Allerød 2.231 3.840 972 585 1.546 1.713 9.040 2.419 1.051 313 26.224 905.607 210 Fredensborg 3.383 5.754 1.511 1.246 3.128 2.693 15.125 3.903 1.734 617 40.373 1.455.086 217 Helsingør 4.912 8.139 2.299 2.497 5.076 4.141 22.601 6.813 3.392 1.217 64.800 2.258.320 219 Hillerød 4.513 6.885 1.876 2.010 4.414 3.518 16.719 4.449 2.186 794 79.737 1.782.952 223 Hørsholm 1.788 3.390 856 719 1.416 1.496 9.038 3.019 1.776 664 22.834 934.131 230 Rudersdal 4.549 7.702 2.078 2.037 3.727 3.244 19.680 5.649 3.593 1.499 63.472 2.093.824 240 Egedal 4.158 6.381 1.607 1.032 3.575 3.571 15.258 4.120 1.284 275 53.309 1.519.423 250 Frederikssund 3.803 6.043 1.641 1.596 3.825 3.206 16.295 5.163 2.110 683 95.643 1.643.491 260 Halsnæs 2.516 3.786 1.016 1.150 2.917 2.120 11.749 3.637 1.693 540 52.608 1.127.877 270 Gribskov 3.089 5.385 1.515 1.195 2.941 2.720 15.817 4.911 2.035 676 92.794 1.491.701 400 Bornholms kommune 2.734 5.082 1.599 1.357 3.144 2.439 16.811 5.101 2.825 1.254 126.501 1.604.970 88
Tabel 4.3. Data vedr. aldersbestemte udgiftsbehov i hele landet 2010 Antal indbyggere 0-6 år Antal indbyggere 7-16 år Antal indbyggere 17-19 år Antal indbyggere 20-24 år Antal indbyggere 25-34 år Antal indbyggere 35-39 år Antal indbyggere 40-64 år Antal indbyggere 65-74 år Antal indbyggere 75-84 år Antal indbyggere 85 år og derover Rejsetid til 2000 indbyggere Aldersbestemte udgiftsbehov mv. 1.000 kr. REGION SJÆLLAND 66.521 106.450 30.984 35.751 78.060 56.853 302.824 86.406 42.680 15.763 1.956.211 30.420.501 253 Greve 4.061 6.940 1.896 1.618 3.944 3.614 17.961 5.360 1.729 476 43.473 1.724.778 259 Køge 5.252 8.069 2.207 2.498 5.574 4.642 20.169 5.563 2.433 900 88.031 2.116.827 265 Roskilde 6.864 10.854 3.287 4.627 7.931 6.015 28.989 7.974 3.835 1.310 91.831 2.959.782 269 Solrød 1.862 3.146 746 623 1.850 1.623 7.922 2.068 753 229 25.129 766.208 306 Odsherred 2.181 3.852 1.146 1.108 2.595 2.001 12.873 4.447 2.150 834 112.724 1.240.184 316 Holbæk 6.060 9.289 2.827 3.165 7.135 4.989 25.442 6.389 3.310 1.217 179.295 2.587.971 320 Faxe 2.936 4.756 1.338 1.295 3.292 2.581 13.404 3.590 1.739 652 80.961 1.319.632 326 Kalundborg 4.042 6.499 1.846 2.010 4.733 3.295 18.594 5.192 2.728 978 162.593 1.873.566 329 Ringsted 2.975 4.426 1.224 1.566 3.783 2.542 11.503 2.742 1.443 605 73.441 1.214.543 330 Slagelse 6.016 9.843 2.998 4.190 8.382 5.250 27.365 7.894 4.106 1.559 168.361 2.845.734 336 Stevns 1.753 2.676 768 736 1.885 1.476 8.488 2.488 1.208 429 67.850 812.220 340 Sorø 2.644 3.957 1.094 1.108 2.830 2.139 10.808 2.798 1.492 600 71.451 1.108.481 350 Lejre 2.509 3.895 949 651 2.213 2.038 10.281 2.736 1.127 374 70.697 1.009.538 360 Lolland 3.027 5.332 1.650 1.861 3.873 2.515 18.372 6.052 3.407 1.273 193.646 1.787.656 370 Næstved 6.747 10.211 3.078 4.181 8.571 5.648 29.187 7.970 4.065 1.556 157.702 2.964.935 376 Guldborgsund 4.231 7.141 2.315 2.752 5.653 3.663 23.740 7.547 4.225 1.626 207.530 2.342.872 390 Vordingborg 3.361 5.564 1.615 1.762 3.816 2.822 17.726 5.596 2.930 1.145 161.496 1.745.573 89
Tabel 4.3. Data vedr. aldersbestemte udgiftsbehov i hele landet 2010 Antal indbyggere 0-6 år Antal indbyggere 7-16 år Antal indbyggere 17-19 år Antal indbyggere 20-24 år Antal indbyggere 25-34 år Antal indbyggere 35-39 år Antal indbyggere 40-64 år Antal indbyggere 65-74 år Antal indbyggere 75-84 år Antal indbyggere 85 år og derover Rejsetid til 2000 indbyggere Aldersbestemte udgiftsbehov mv. 1.000 kr. REGION SYDDANMARK 97.012 155.247 48.451 63.738 128.986 79.948 421.080 117.730 65.338 24.793 2.728.954 44.542.051 410 Middelfart 3.205 5.122 1.451 1.265 3.455 2.625 13.941 3.892 2.034 841 86.010 1.431.327 420 Assens 3.458 5.939 1.642 1.373 3.787 2.903 15.663 4.148 2.416 902 124.174 1.618.986 430 Faaborg-Midtfyn 4.129 6.867 1.989 1.741 4.590 3.410 19.244 5.531 3.176 1.338 179.272 2.004.532 440 Kerteminde 1.818 3.300 911 762 2.021 1.590 8.801 2.818 1.390 444 56.413 898.671 450 Nyborg 2.510 4.002 1.277 1.223 3.017 2.048 11.505 3.513 1.933 743 75.782 1.191.682 461 Odense 15.314 21.435 7.235 16.908 26.640 12.957 59.820 16.077 9.190 3.653 180.766 6.608.701 479 Svendborg 4.554 7.194 2.690 2.987 5.977 3.563 21.571 5.952 3.264 1.438 136.311 2.188.965 480 Bogense 2.527 4.009 1.094 985 2.828 2.164 10.972 3.004 1.638 604 94.858 1.131.363 482 Langeland 729 1.429 434 422 900 665 5.416 1.804 1.176 548 80.281 536.429 492 Ærø 317 688 202 167 361 313 2.712 982 576 300 35.072 262.941 510 Haderslev 4.431 7.429 2.382 2.790 5.623 3.549 20.203 5.775 3.213 1.159 162.962 2.120.714 530 Billund 2.142 3.736 1.118 1.223 2.672 1.639 9.264 2.454 1.456 546 73.802 1.002.123 540 Sønderborg 5.960 10.087 3.058 3.667 7.352 4.991 26.687 8.742 4.773 1.571 145.156 2.866.860 550 Tønder 2.801 5.471 1.751 1.834 3.419 2.247 14.806 4.085 2.484 948 152.551 1.536.667 561 Esbjerg 8.913 14.630 4.978 6.984 12.674 7.474 40.463 10.833 5.675 1.970 188.075 4.136.549 563 Fanø 194 368 113 62 172 171 1.399 443 212 81 8.728 119.303 573 Varde 4.034 7.133 2.129 2.230 4.958 3.236 17.845 4.807 2.905 1.076 187.867 1.943.363 575 Vejen 3.773 6.174 1.728 1.835 4.627 2.910 14.686 4.042 2.387 885 133.717 1.656.595 580 Aabenraa 4.813 8.039 2.543 2.530 5.741 3.794 22.216 6.254 3.320 1.200 174.188 2.271.186 607 Fredericia 4.125 6.379 1.981 2.537 5.552 3.491 17.272 4.956 2.653 986 65.186 1.823.190 621 Kolding 7.853 11.432 3.603 5.187 10.711 6.534 29.938 7.950 4.299 1.578 155.894 3.244.197 630 Vejle 9.412 14.384 4.142 5.026 11.909 7.674 36.656 9.668 5.168 1.982 231.889 3.947.708 90
Tabel 4.3. Data vedr. aldersbestemte udgiftsbehov i hele landet 2010 Antal indbyggere 0-6 år Antal indbyggere 7-16 år Antal indbyggere 17-19 år Antal indbyggere 20-24 år Antal indbyggere 25-34 år Antal indbyggere 35-39 år Antal indbyggere 40-64 år Antal indbyggere 65-74 år Antal indbyggere 75-84 år Antal indbyggere 85 år og derover Rejsetid til 2000 indbyggere Aldersbestemte udgiftsbehov mv. 1.000 kr. REGION MIDTJYLLAND 108.008 161.636 48.813 80.041 151.904 86.762 424.381 109.818 59.468 23.153 2.796.512 45.884.412 615 Horsens 7.480 10.239 3.064 5.255 10.517 6.217 27.609 7.149 3.772 1.559 140.727 2.992.541 657 Herning 7.512 11.531 3.442 5.109 9.788 6.020 28.974 7.521 4.024 1.509 201.032 3.161.799 661 Holstebro 5.041 7.488 2.477 3.420 6.582 3.745 19.433 5.225 2.965 980 141.188 2.118.479 665 Lemvig 1.594 3.034 991 867 1.742 1.206 8.067 2.367 1.303 526 87.576 845.107 671 Struer 1.824 3.013 892 893 2.160 1.468 8.301 2.310 1.245 466 64.971 851.018 706 Syddjurs 3.305 5.653 1.532 1.303 3.621 2.779 15.745 4.591 2.241 891 143.178 1.587.775 707 Norddjurs 2.709 4.835 1.661 1.657 3.417 2.315 14.291 4.039 2.433 881 160.474 1.454.990 710 Favrskov 4.819 7.008 1.727 1.468 4.839 3.862 16.355 3.951 1.899 709 112.750 1.775.444 727 Odder 1.924 3.002 872 779 1.895 1.458 8.065 2.167 1.135 418 65.856 827.171 730 Randers 7.827 12.002 3.494 5.184 10.914 6.685 32.772 9.174 4.940 1.977 187.810 3.484.766 740 Silkeborg 8.314 12.108 3.579 4.289 9.728 6.518 30.870 7.731 4.132 1.622 190.832 3.313.608 741 Samsø 239 457 98 89 262 180 1.654 526 317 165 24.757 160.883 746 Skanderborg 5.878 8.625 2.135 1.686 5.625 4.733 20.720 4.697 2.048 747 117.196 2.143.659 751 Århus 24.247 33.449 11.073 35.103 50.096 20.112 91.261 21.800 11.898 5.123 272.529 10.297.207 756 Ikast-Brande 3.572 5.571 1.589 1.823 4.509 2.804 14.044 3.659 1.984 720 94.324 1.506.729 760 Ringkøbing-Skjern 5.092 8.276 2.626 2.599 5.986 3.713 20.457 5.613 3.206 1.165 208.156 2.257.743 766 Hedensted 4.434 6.689 1.745 1.566 4.937 3.478 16.234 4.086 2.319 887 142.662 1.782.543 779 Skive 3.765 6.414 2.038 2.433 4.781 3.043 16.967 4.895 2.793 1.070 176.313 1.835.604 791 Viborg 8.432 12.242 3.778 4.518 10.505 6.426 32.562 8.317 4.814 1.738 264.181 3.487.345 91
Tabel 4.3. Data vedr. aldersbestemte udgiftsbehov i hele landet 2010 Antal indbyggere 0-6 år Antal indbyggere 7-16 år Antal indbyggere 17-19 år Antal indbyggere 20-24 år Antal indbyggere 25-34 år Antal indbyggere 35-39 år Antal indbyggere 40-64 år Antal indbyggere 65-74 år Antal indbyggere 75-84 år Antal indbyggere 85 år og derover Rejsetid til 2000 indbyggere Aldersbestemte udgiftsbehov mv. 1.000 kr. REGION NORDJYLLAND 45.272 72.205 23.082 34.148 63.696 36.615 203.083 57.063 32.176 12.705 1.535.271 21.446.457 773 Morsø 1.535 2.817 965 961 1.889 1.307 8.047 2.361 1.459 602 87.295 846.803 787 Thisted 3.458 5.964 1.986 2.020 4.222 2.602 16.753 4.599 2.648 1.076 180.148 1.736.669 810 Brønderslev 3.137 4.649 1.371 1.353 3.652 2.366 12.663 3.538 2.156 833 107.187 1.363.059 813 Frederikshavn 4.262 7.569 2.493 2.633 5.454 3.634 23.589 7.241 3.937 1.434 133.334 2.298.868 820 Vesthimmerland 3.015 5.181 1.582 1.817 3.850 2.324 13.512 3.885 2.254 916 133.925 1.470.776 825 Læsø 106 208 21 31 97 107 838 315 170 71 29.559 84.224 840 Rebild 2.756 4.071 1.157 1.036 2.913 2.067 10.401 2.533 1.424 559 107.607 1.113.567 846 Mariagerfjord 3.375 5.841 1.732 1.915 4.132 2.702 15.530 4.146 2.383 882 131.079 1.616.850 849 Jammerbugt 3.117 5.221 1.496 1.359 3.582 2.526 14.450 4.067 2.122 856 134.546 1.479.735 851 Aalborg 15.334 21.919 7.409 17.864 27.494 12.750 63.272 17.656 9.779 3.847 310.108 6.909.211 860 Hjørring 5.177 8.765 2.870 3.159 6.411 4.230 24.028 6.722 3.844 1.629 180.483 2.526.695 92
Tabel 5.1. Data vedr. udgiftsbehov i hovedstadsområdet 2010 Socioøkonomiske udgiftsbehov 1.000 kr. Aldersbestemte udgiftsbehov 1.000 kr. Udgiftsbehov i alt 1.000 kr. Samlet folketal Udgiftsbehov pr. indbygger 1.000 kr. HOVEDSTADSOMRÅDET 32.249.032 72.625.868 104.874.900 1.880.954 55,756 101 København 10.827.168 17.727.901 28.555.069 523.210 54,577 147 Frederiksberg 1.513.190 3.403.708 4.916.898 95.443 51,517 151 Ballerup 920.920 1.898.539 2.819.460 47.613 59,216 153 Brøndby 889.386 1.333.305 2.222.691 33.707 65,942 155 Dragør 133.962 557.968 691.930 13.407 51,610 157 Gentofte 808.732 2.941.751 3.750.483 69.553 53,923 159 Gladsaxe 1.078.042 2.572.328 3.650.370 63.080 57,869 161 Glostrup 409.725 812.149 1.221.874 20.842 58,626 163 Herlev 543.411 1.070.634 1.614.045 26.424 61,083 165 Albertslund 716.461 1.054.862 1.771.323 27.610 64,155 167 Hvidovre 973.963 1.976.141 2.950.104 49.581 59,501 169 Høje-Taastrup 1.009.684 1.874.755 2.884.440 47.931 60,179 173 Lyngby-Taarbæk 679.135 2.165.646 2.844.781 51.570 55,163 175 Rødovre 741.453 1.461.900 2.203.353 36.419 60,500 183 Ishøj 627.710 793.045 1.420.755 20.877 68,054 185 Tårnby 683.314 1.629.524 2.312.839 40.391 57,261 187 Vallensbæk 148.804 515.310 664.114 13.215 50,255 190 Furesø 497.815 1.589.310 2.087.125 37.778 55,247 201 Allerød 202.325 1.001.290 1.203.614 23.710 50,764 210 Fredensborg 615.428 1.603.924 2.219.352 39.094 56,770 217 Helsingør 1.097.063 2.489.432 3.586.495 61.087 58,711 219 Hillerød 599.021 1.978.870 2.577.891 47.364 54,427 223 Hørsholm 268.167 1.031.059 1.299.226 24.162 53,771 230 Rudersdal 623.080 2.315.559 2.938.639 53.758 54,664 240 Egedal 372.508 1.680.036 2.052.545 41.261 49,745 250 Frederikssund 627.758 1.833.940 2.461.698 44.365 55,487 253 Greve 704.077 1.897.917 2.601.993 47.599 54,665 259 Køge 938.251 2.343.293 3.281.544 57.307 57,263 260 Halsnæs 550.798 1.250.892 1.801.690 31.124 57,887 265 Roskilde 1.070.633 3.259.902 4.330.535 81.686 53,014 269 Solrød 215.514 845.478 1.060.991 20.822 50,955 270 Gribskov 593.054 1.667.898 2.260.953 40.284 56,125 336 Stevns 322.507 915.093 1.237.600 21.907 56,493 350 Lejre 245.973 1.132.507 1.378.479 26.773 51,488 93
Tabel 5.2. Data vedr. socioøkonomiske udgiftsbehov i hovedstadsområdet 2010 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. 25-49 årige uden erhvervsuddannelse Udlejede beboelses lejligheder Psykiatriske patienter Familier i visse boligtyper Antal børn i familier med lav uddannelse Antal enlige over 65 år Indvandrere og efterkommere Socioøkonomisk indeks (hovedstadsområdet=100) HOVEDSTADSOMRÅDET 134.732 148.588 292.980 52.901 284.429 43.467 138.410 186.660 100,0000 101 København 56.775 52.245 99.357 17.510 88.676 13.493 36.132 74.918 120,6981 147 Frederiksberg 6.869 6.508 18.469 2.984 13.450 1.388 9.342 8.311 92,4721 151 Ballerup 3.234 3.873 10.350 1.462 12.408 1.248 3.595 4.404 112,8127 153 Brøndby 3.314 3.786 7.866 998 10.753 1.399 2.797 7.266 153,8976 155 Dragør 459 611 1.006 248 1.146 159 1.029 369 58,2787 157 Gentofte 3.528 3.396 7.134 1.681 3.845 868 6.515 3.839 67,8188 159 Gladsaxe 3.979 4.407 11.668 2.152 12.005 1.284 5.312 6.038 99,6794 161 Glostrup 1.270 1.791 4.399 780 4.665 517 1.920 2.082 114,6607 163 Herlev 1.947 2.167 6.167 880 7.027 750 2.102 3.106 119,9476 165 Albertslund 2.689 3.110 6.255 782 7.946 1.231 1.430 6.347 151,3517 167 Hvidovre 3.290 4.366 8.826 1.430 10.215 1.457 4.021 5.497 114,5747 169 Høje-Taastrup 3.496 4.966 6.287 1.334 6.694 1.772 2.901 8.120 122,8657 173 Lyngby-Taarbæk 2.516 2.553 8.249 1.610 6.182 589 5.408 3.047 76,8105 175 Rødovre 2.518 3.119 7.538 1.113 8.703 1.012 3.631 4.116 118,7455 183 Ishøj 2.086 2.929 4.105 570 4.770 1.258 1.076 5.933 175,3688 185 Tårnby 2.148 3.478 6.012 962 5.607 1.012 3.282 2.669 98,6728 187 Vallensbæk 394 788 757 276 285 216 720 1.653 65,6762 190 Furesø 1.601 2.000 5.498 840 5.263 674 2.514 3.014 76,8582 201 Allerød 542 926 2.099 401 1.633 252 1.241 902 49,7713 210 Fredensborg 2.428 2.553 5.142 1.032 5.403 949 2.580 3.629 91,8182 217 Helsingør 4.913 4.603 9.201 1.822 10.785 1.571 5.137 4.618 104,7477 219 Hillerød 1.945 2.757 5.871 1.245 4.569 781 3.006 2.866 73,7658 223 Hørsholm 997 957 3.061 623 2.447 250 2.264 1.065 64,7343 230 Rudersdal 2.341 2.403 6.289 1.436 4.778 677 4.577 2.820 67,6024 240 Egedal 972 2.225 2.531 596 2.223 535 1.697 1.576 52,6572 250 Frederikssund 2.077 3.035 4.456 1.068 5.275 978 3.025 1.706 82,5303 253 Greve 2.342 3.308 5.933 1.029 6.282 1.136 2.544 3.869 86,2747 259 Køge 3.182 4.676 7.446 1.102 7.992 1.595 3.589 3.739 95,4933 260 Halsnæs 2.067 2.776 3.049 915 4.423 860 2.440 1.826 103,2187 265 Roskilde 3.992 4.896 11.511 1.958 10.402 1.283 5.499 4.687 76,4459 269 Solrød 759 1.230 1.462 280 1.442 313 1.086 677 60,3690 270 Gribskov 2.111 2.908 2.146 981 4.217 1.049 2.927 995 85,8664 336 Stevns 1.115 1.787 1.492 378 1.768 579 1.614 401 85,8652 350 Lejre 836 1.455 1.348 423 1.150 332 1.457 555 53,5860 94
Tabel 5.3. Data vedr. aldersbestemte udgiftsbehov i hovedstadsområdet 2010 Antal indbyggere 0-6 år Antal indbyggere 7-16 år Antal indbyggere 17-19 år Antal indbyggere 20-24 år Antal indbyggere 25-34 år Antal indbyggere 35-39 år Antal indbyggere 40-64 år Antal indbyggere 65-74 år Antal indbyggere 75-84 år Antal indbyggere 85 år og derover Rejsetid til 2000 indbyggere Aldersbestemte udgiftsbehov mv. 1.000 kr. HOVEDSTADSOMRÅDET 159.455 221.371 64.081 118.174 259.796 143.645 626.268 165.430 86.156 36.578 1.646.738 72.625.868 101 København 43.220 43.101 13.636 54.377 122.364 46.303 143.800 30.075 16.498 9.836 140.810 17.727.901 147 Frederiksberg 7.755 7.468 2.148 7.754 18.757 7.994 27.973 8.208 4.647 2.739 12.387 3.403.708 151 Ballerup 3.948 6.261 1.852 2.543 4.760 3.258 16.119 5.548 2.667 657 45.650 1.898.539 153 Brøndby 2.708 4.151 1.349 1.728 3.661 2.179 11.809 3.379 2.116 627 19.333 1.333.305 155 Dragør 1.104 1.852 498 288 810 855 5.284 1.667 792 257 15.088 557.968 157 Gentofte 5.883 9.550 2.576 2.694 6.179 4.762 25.518 6.351 3.675 2.365 65.579 2.941.751 159 Gladsaxe 5.636 8.149 2.360 3.667 7.047 4.501 21.517 5.076 3.552 1.575 58.013 2.572.328 161 Glostrup 1.653 2.284 727 1.290 2.601 1.508 6.988 1.961 1.341 489 13.584 812.149 163 Herlev 2.147 3.359 1.069 1.460 2.579 1.759 9.299 2.564 1.632 556 28.132 1.070.634 165 Albertslund 2.361 3.856 1.311 2.001 3.326 1.889 9.087 2.642 942 195 11.961 1.054.862 167 Hvidovre 4.146 6.218 1.944 2.936 5.772 3.444 16.830 4.488 2.751 1.052 41.203 1.976.141 169 Høje-Taastrup 4.587 6.234 1.824 2.584 5.961 3.622 16.269 4.376 1.914 560 48.027 1.874.755 173 Lyngby-Taarbæk 4.030 6.266 1.870 3.375 4.823 3.354 17.830 4.474 3.533 2.015 51.660 2.165.646 175 Rødovre 3.073 4.299 1.302 2.001 4.313 2.421 12.189 3.429 2.502 890 24.787 1.461.900 183 Ishøj 1.917 2.805 988 1.326 2.737 1.489 7.089 1.743 627 156 11.468 793.045 185 Tårnby 3.498 5.028 1.409 1.698 4.078 2.948 14.705 3.718 2.397 912 33.062 1.629.524 187 Vallensbæk 1.225 1.778 449 477 1.425 1.006 4.764 1.475 499 117 10.138 515.310 190 Furesø 3.321 5.827 1.545 1.155 2.641 2.523 14.066 3.984 2.132 584 37.051 1.589.310 201 Allerød 2.231 3.840 972 585 1.546 1.713 9.040 2.419 1.051 313 26.224 1.001.290 210 Fredensborg 3.383 5.754 1.511 1.246 3.128 2.693 15.125 3.903 1.734 617 40.373 1.603.924 217 Helsingør 4.912 8.139 2.299 2.497 5.076 4.141 22.601 6.813 3.392 1.217 64.800 2.489.432 219 Hillerød 4.513 6.885 1.876 2.010 4.414 3.518 16.719 4.449 2.186 794 79.737 1.978.870 223 Hørsholm 1.788 3.390 856 719 1.416 1.496 9.038 3.019 1.776 664 22.834 1.031.059 230 Rudersdal 4.549 7.702 2.078 2.037 3.727 3.244 19.680 5.649 3.593 1.499 63.472 2.315.559 240 Egedal 4.158 6.381 1.607 1.032 3.575 3.571 15.258 4.120 1.284 275 53.309 1.680.036 250 Frederikssund 3.803 6.043 1.641 1.596 3.825 3.206 16.295 5.163 2.110 683 95.643 1.833.940 253 Greve 4.061 6.940 1.896 1.618 3.944 3.614 17.961 5.360 1.729 476 43.473 1.897.917 259 Køge 5.252 8.069 2.207 2.498 5.574 4.642 20.169 5.563 2.433 900 88.031 2.343.293 260 Halsnæs 2.516 3.786 1.016 1.150 2.917 2.120 11.749 3.637 1.693 540 52.608 1.250.892 265 Roskilde 6.864 10.854 3.287 4.627 7.931 6.015 28.989 7.974 3.835 1.310 91.831 3.259.902 269 Solrød 1.862 3.146 746 623 1.850 1.623 7.922 2.068 753 229 25.129 845.478 270 Gribskov 3.089 5.385 1.515 1.195 2.941 2.720 15.817 4.911 2.035 676 92.794 1.667.898 336 Stevns 1.753 2.676 768 736 1.885 1.476 8.488 2.488 1.208 429 67.850 915.093 350 Lejre 2.509 3.895 949 651 2.213 2.038 10.281 2.736 1.127 374 70.697 1.132.507 95
Tabel 6 Overudligningstabel 2010 Maksimalt udligningsniveau i hovedstadsudligningen Maksimalt udligningsniveau for ugunstigt stillede kommuner Overudligningsbidrag for hovedstadsudligning Overudligningsbidrag for ugunstigt stillede kommuner Samlet overudligningsbidrag Samlet overudligningsbidrag (tolvafrundet) HELE LANDET.. 208.297-2.250 206.047 206.040 HOVEDSTADSOMRÅDET.. 208.297 0 208.297 208.296 REGION HOVEDSTADEN.. 205.511 0 205.511 205.512 101 København 0,2415. -73.022 0-73.022-73.020 147 Frederiksberg 0,2208. 39.933 0 39.933 39.936 151 Ballerup 0,2918. 0 0 0 0 153 Brøndby 0,2622. -4.393 0-4.393-4.392 155 Dragør 0,2711. 0 0 0 0 157 Gentofte 0,2119. 127.684 0 127.684 127.680 159 Gladsaxe 0,2474. -3.802 0-3.802-3.804 161 Glostrup 0,2533. -1.251 0-1.251-1.248 163 Herlev 0,2385. -6.601 0-6.601-6.600 165 Albertslund 0,2652. -2.253 0-2.253-2.256 167 Hvidovre 0,2948. 0 0 0 0 169 Høje-Taastrup 0,2681. -948 0-948 -948 173 Lyngby-Taarbæk 0,2385. 26.129 0 26.129 26.124 175 Rødovre 0,2978. 0 0 0 0 183 Ishøj 0,2770. 0 0 0 0 185 Tårnby 0,2208. -10.455 0-10.455-10.452 187 Vallensbæk 0,2800. 0 0 0 0 190 Furesø 0,3037. 0 0 0 0 201 Allerød 0,2859. 0 0 0 0 210 Fredensborg 0,2652. 500 0 500 504 217 Helsingør 0,2889. 0 0 0 0 219 Hillerød 0,2948. 0 0 0 0 223 Hørsholm 0,2326. 29.149 0 29.149 29.148 230 Rudersdal 0,2149. 84.988 0 84.988 84.984 240 Egedal 0,2978. 0 0 0 0 250 Frederikssund 0,3037. 0 0 0 0 260 Halsnæs 0,2889. 0 0 0 0 270 Gribskov 0,2622. -146 0-146 -144 400 Bornholms kommune. 0,3803 0 0 0 0 96
Tabel 6 Overudligningstabel 2010 Maksimalt udligningsniveau i hovedstadsudligningen Maksimalt udligningsniveau for ugunstigt stillede kommuner Overudligningsbidrag for hovedstadsudligning Overudligningsbidrag for ugunstigt stillede kommuner Samlet overudligningsbidrag Samlet overudligningsbidrag (tolvafrundet) REGION SJÆLLAND.. 2.787 0 2.787 2.784 253 Greve 0,2445. 1.722 0 1.722 1.716 259 Køge 0,2741. 0 0 0 0 265 Roskilde 0,2829. 0 0 0 0 269 Solrød 0,2652. 1.065 0 1.065 1.068 306 Odsherred. 0,4063 0 0 0 0 316 Holbæk. 0,3321 0 0 0 0 320 Faxe. 0,3877 0 0 0 0 326 Kalundborg. 0,3581 0 0 0 0 329 Ringsted. 0,4100 0 0 0 0 330 Slagelse. 0,3358 0 0 0 0 336 Stevns 0,2770. 0 0 0 0 340 Sorø. 0,3989 0 0 0 0 350 Lejre 0,2889. 0 0 0 0 360 Lolland. 0,4100 0 0 0 0 370 Næstved. 0,3470 0 0 0 0 376 Guldborgsund. 0,3507 0 0 0 0 390 Vordingborg. 0,3433 0 0 0 0 97
Tabel 6 Overudligningstabel 2010 Maksimalt udligningsniveau i hovedstadsudligningen Maksimalt udligningsniveau for ugunstigt stillede kommuner Overudligningsbidrag for hovedstadsudligning Overudligningsbidrag for ugunstigt stillede kommuner Samlet overudligningsbidrag Samlet overudligningsbidrag (tolvafrundet) REGION SYDDANMARK.. 0-2.250-2.250-2.256 410 Middelfart. 0,3618 0 0 0 0 420 Assens. 0,3877 0 0 0 0 430 Faaborg-Midtfyn. 0,3766 0 0 0 0 440 Kerteminde. 0,3766 0 0 0 0 450 Nyborg. 0,3877 0 0 0 0 461 Odense. 0,3284 0 0 0 0 479 Svendborg. 0,3877 0 0 0 0 480 Bogense. 0,3655 0 0 0 0 482 Langeland. 0,4508 0 0 0 0 492 Ærø. 0,3877 0 0 0 0 510 Haderslev. 0,3655 0 0 0 0 530 Billund. 0,3544 0 0 0 0 540 Sønderborg. 0,3544 0 0 0 0 550 Tønder. 0,3470 0 0 0 0 561 Esbjerg. 0,3618 0 0 0 0 563 Fanø. 0,0000 0 0 0 0 573 Varde. 0,3321 0 0 0 0 575 Vejen. 0,3433 0 0 0 0 580 Aabenraa. 0,3618 0 0 0 0 607 Fredericia. 0,3655 0 0 0 0 621 Kolding. 0,3470 0 0 0 0 630 Vejle. 0,2839 0-2.250-2.250-2.256 98
Tabel 6 Overudligningstabel 2010 Maksimalt udligningsniveau i hovedstadsudligningen Maksimalt udligningsniveau for ugunstigt stillede kommuner Overudligningsbidrag for hovedstadsudligning Overudligningsbidrag for ugunstigt stillede kommuner Samlet overudligningsbidrag Samlet overudligningsbidrag (tolvafrundet) REGION MIDTJYLLAND.. 0 0 0 0 615 Horsens. 0,3544 0 0 0 0 657 Herning. 0,3433 0 0 0 0 661 Holstebro. 0,3581 0 0 0 0 665 Lemvig. 0,3395 0 0 0 0 671 Struer. 0,3284 0 0 0 0 706 Syddjurs. 0,3395 0 0 0 0 707 Norddjurs. 0,3321 0 0 0 0 710 Favrskov. 0,0000 0 0 0 0 727 Odder. 0,0000 0 0 0 0 730 Randers. 0,3692 0 0 0 0 740 Silkeborg. 0,0000 0 0 0 0 741 Samsø. 0,3840 0 0 0 0 746 Skanderborg. 0,0000 0 0 0 0 751 Århus. 0,3247 0 0 0 0 756 Ikast-Brande. 0,3433 0 0 0 0 760 Ringkøbing-Skjern. 0,0000 0 0 0 0 766 Hedensted. 0,3284 0 0 0 0 779 Skive. 0,3655 0 0 0 0 791 Viborg. 0,3766 0 0 0 0 99
Tabel 6 Overudligningstabel 2010 Maksimalt udligningsniveau i hovedstadsudligningen Maksimalt udligningsniveau for ugunstigt stillede kommuner Overudligningsbidrag for hovedstadsudligning Overudligningsbidrag for ugunstigt stillede kommuner Samlet overudligningsbidrag Samlet overudligningsbidrag (tolvafrundet) REGION NORDJYLLAND.. 0 0 0 0 773 Morsø. 0,3581 0 0 0 0 787 Thisted. 0,3655 0 0 0 0 810 Brønderslev. 0,4100 0 0 0 0 813 Frederikshavn. 0,3544 0 0 0 0 820 Vesthimmerland. 0,4174 0 0 0 0 825 Læsø. 0,3692 0 0 0 0 840 Rebild. 0,3507 0 0 0 0 846 Mariagerfjord. 0,3729 0 0 0 0 849 Jammerbugt. 0,3507 0 0 0 0 851 Aalborg. 0,3618 0 0 0 0 860 Hjørring. 0,3433 0 0 0 0 100
Tabel 7 Overudligningskorrektion i henhold til pgf. 13 stk. 5 Bidrag(-) iht. pgf. 13 stk. 5 Tilskud(+) iht. pgf. 13 stk. 5 Samlet tilskud (+) bidrag(-) HOVEDSTADSOMRÅDET -7.356 7.356 0 101 København 0 2.040 2.040 147 Frederiksberg -7.200 372-6.828 151 Ballerup 0 180 180 153 Brøndby 0 132 132 155 Dragør 0 48 48 157 Gentofte 0 276 276 159 Gladsaxe 0 252 252 161 Glostrup 0 84 84 163 Herlev 0 108 108 165 Albertslund 0 108 108 167 Hvidovre 0 192 192 169 Høje-Taastrup 0 192 192 173 Lyngby-Taarbæk 0 204 204 175 Rødovre 0 144 144 183 Ishøj 0 84 84 185 Tårnby 0 156 156 187 Vallensbæk 0 48 48 190 Furesø 0 144 144 201 Allerød 0 96 96 210 Fredensborg -156 156 0 217 Helsingør 0 240 240 219 Hillerød 0 180 180 223 Hørsholm 0 96 96 230 Rudersdal 0 216 216 240 Egedal 0 156 156 250 Frederikssund 0 168 168 253 Greve 0 180 180 259 Køge 0 228 228 260 Halsnæs 0 120 120 265 Roskilde 0 324 324 269 Solrød 0 84 84 270 Gribskov 0 156 156 336 Stevns 0 84 84 350 Lejre 0 108 108 101
Tabel 8.1. Strukturelt over- og underskud i landsudligningen 2010 Udgiftsbehov pr. indbygger Beregnet skatteindtægt pr. indbygger Strukturelt overskud(+) underskud(-) pr. indbygger HELE LANDET 52,501 38,599-13,902 HOVEDSTADSOMRÅDET 52,378 44,518-7,860 REGION HOVEDSTADEN 52,937 44,468-8,468 101 København 54,088 39,666-14,422 147 Frederiksberg 49,382 47,920-1,463 151 Ballerup 55,463 42,386-13,078 153 Brøndby 63,124 39,267-23,858 155 Dragør 46,470 51,058 4,588 157 Gentofte 49,495 68,281 18,786 159 Gladsaxe 53,918 44,073-9,844 161 Glostrup 54,368 43,931-10,438 163 Herlev 58,444 42,430-16,014 165 Albertslund 62,715 37,689-25,026 167 Hvidovre 55,513 40,371-15,143 169 Høje-Taastrup 54,339 39,535-14,804 173 Lyngby-Taarbæk 51,134 56,904 5,770 175 Rødovre 56,438 40,640-15,798 183 Ishøj 62,427 35,607-26,820 185 Tårnby 51,798 41,521-10,277 187 Vallensbæk 45,745 43,823-1,922 190 Furesø 50,283 52,531 2,248 201 Allerød 45,901 52,597 6,696 210 Fredensborg 52,123 47,449-4,674 217 Helsingør 54,551 42,558-11,993 219 Hillerød 48,802 43,472-5,330 223 Hørsholm 48,813 68,702 19,889 230 Rudersdal 49,904 66,537 16,633 240 Egedal 44,342 44,201-0,141 250 Frederikssund 49,460 40,173-9,287 260 Halsnæs 52,236 36,379-15,856 270 Gribskov 49,677 44,439-5,238 400 Bornholms kommune 55,914 32,031-23,882 102
Tabel 8.1. Strukturelt over- og underskud i landsudligningen 2010 Udgiftsbehov pr. indbygger Beregnet skatteindtægt pr. indbygger Strukturelt overskud(+) underskud(-) pr. indbygger REGION SJÆLLAND 52,799 37,591-15,207 253 Greve 50,524 44,778-5,747 259 Køge 51,594 38,499-13,095 265 Roskilde 49,091 44,396-4,695 269 Solrød 46,159 49,165 3,005 306 Odsherred 54,409 36,495-17,913 316 Holbæk 52,703 35,716-16,986 320 Faxe 51,231 36,487-14,744 326 Kalundborg 54,047 36,116-17,931 329 Ringsted 51,908 36,473-15,436 330 Slagelse 55,934 34,784-21,150 336 Stevns 49,306 38,458-10,848 340 Sorø 51,862 36,120-15,742 350 Lejre 45,515 41,994-3,521 360 Lolland 63,556 32,711-30,845 370 Næstved 51,625 35,846-15,779 376 Guldborgsund 55,180 33,761-21,419 390 Vordingborg 54,655 34,656-19,999 103
Tabel 8.1. Strukturelt over- og underskud i landsudligningen 2010 Udgiftsbehov pr. indbygger Beregnet skatteindtægt pr. indbygger Strukturelt overskud(+) underskud(-) pr. indbygger REGION SYDDANMARK 53,071 35,494-17,577 410 Middelfart 50,942 36,006-14,935 420 Assens 52,568 33,991-18,577 430 Faaborg-Midtfyn 51,876 34,159-17,717 440 Kerteminde 50,814 35,179-15,635 450 Nyborg 53,720 34,770-18,950 461 Odense 53,986 34,560-19,426 479 Svendborg 52,517 33,888-18,629 480 Bogense 51,552 33,549-18,003 482 Langeland 60,624 34,900-25,724 492 Ærø 55,733 33,205-22,529 510 Haderslev 53,690 35,642-18,048 530 Billund 51,677 36,493-15,185 540 Sønderborg 52,780 35,531-17,249 550 Tønder 56,972 35,289-21,683 561 Esbjerg 54,713 35,980-18,733 563 Fanø 49,214 43,872-5,342 573 Varde 51,575 36,578-14,996 575 Vejen 52,308 33,110-19,199 580 Aabenraa 53,774 34,689-19,085 607 Fredericia 54,384 37,744-16,640 621 Kolding 51,228 37,193-14,035 630 Vejle 51,557 37,553-14,004 104
Tabel 8.1. Strukturelt over- og underskud i landsudligningen 2010 Udgiftsbehov pr. indbygger Beregnet skatteindtægt pr. indbygger Strukturelt overskud(+) underskud(-) pr. indbygger REGION MIDTJYLLAND 51,131 36,279-14,852 615 Horsens 52,523 34,377-18,146 657 Herning 50,761 35,452-15,309 661 Holstebro 50,634 36,125-14,509 665 Lemvig 55,209 36,937-18,272 671 Struer 53,620 35,084-18,536 706 Syddjurs 50,342 36,260-14,082 707 Norddjurs 54,771 34,660-20,111 710 Favrskov 47,621 35,247-12,374 727 Odder 48,732 37,354-11,378 730 Randers 52,519 34,252-18,267 740 Silkeborg 49,307 37,328-11,979 741 Samsø 60,331 35,411-24,920 746 Skanderborg 47,285 38,008-9,276 751 Århus 51,873 37,853-14,020 756 Ikast-Brande 51,909 34,648-17,261 760 Ringkøbing-Skjern 50,393 36,989-13,404 766 Hedensted 49,574 35,563-14,011 779 Skive 52,544 35,403-17,141 791 Viborg 50,193 35,873-14,319 105
Tabel 8.1. Strukturelt over- og underskud i landsudligningen 2010 Udgiftsbehov pr. indbygger Beregnet skatteindtægt pr. indbygger Strukturelt overskud(+) underskud(-) pr. indbygger REGION NORDJYLLAND 52,606 34,607-17,999 773 Morsø 56,369 33,171-23,198 787 Thisted 54,325 34,588-19,737 810 Brønderslev 52,093 33,180-18,913 813 Frederikshavn 54,689 35,331-19,357 820 Vesthimmerland 53,389 32,662-20,727 825 Læsø 62,848 35,685-27,163 840 Rebild 49,265 35,278-13,988 846 Mariagerfjord 51,907 34,196-17,710 849 Jammerbugt 52,472 34,594-17,879 851 Aalborg 51,359 35,392-15,967 860 Hjørring 53,436 33,920-19,516 106
Tabel 8.2. Strukturelt over- og underskud i hovedstadsudligningen 2010 Udgiftsbehov pr. indbygger Beregnet skatteindtægt pr. indbygger Strukturelt overskud(+) underskud(-) pr. indbygger HOVEDSTADSOMRÅDET 55,756 55,756 0,000 101 København 54,577 49,679-4,897 147 Frederiksberg 51,517 60,017 8,500 151 Ballerup 59,216 53,086-6,130 153 Brøndby 65,942 49,179-16,762 155 Dragør 51,610 63,947 12,338 157 Gentofte 53,923 85,518 31,595 159 Gladsaxe 57,869 55,199-2,669 161 Glostrup 58,626 55,021-3,605 163 Herlev 61,083 53,141-7,941 165 Albertslund 64,155 47,203-16,952 167 Hvidovre 59,501 50,562-8,939 169 Høje-Taastrup 60,179 49,515-10,664 173 Lyngby-Taarbæk 55,163 71,269 16,105 175 Rødovre 60,500 50,900-9,601 183 Ishøj 68,054 44,595-23,458 185 Tårnby 57,261 52,003-5,259 187 Vallensbæk 50,255 54,886 4,632 190 Furesø 55,247 65,792 10,545 201 Allerød 50,764 65,875 15,111 210 Fredensborg 56,770 59,427 2,657 217 Helsingør 58,711 53,302-5,410 219 Hillerød 54,427 54,446 0,019 223 Hørsholm 53,771 86,045 32,274 230 Rudersdal 54,664 83,334 28,670 240 Egedal 49,745 55,360 5,614 250 Frederikssund 55,487 50,314-5,173 253 Greve 54,665 56,081 1,417 259 Køge 57,263 48,217-9,045 260 Halsnæs 57,887 45,563-12,324 265 Roskilde 53,014 55,603 2,589 269 Solrød 50,955 61,576 10,621 270 Gribskov 56,125 55,658-0,468 336 Stevns 56,493 48,167-8,326 350 Lejre 51,488 52,596 1,108 107
Tabel 9 Tilskud til hovedstadskommuner med økonomiske vanskeligheder Foreløbigt tilskud Bidrag(-) Samlet tilskud (+) bidrag(-) HOVEDSTADSOMRÅDET 55.068-236.232-181.164 101 København 0-65.712-65.712 147 Frederiksberg 0-11.988-11.988 151 Ballerup 0-5.976-5.976 153 Brøndby 0-4.236-4.236 155 Dragør 0-1.680-1.680 157 Gentofte 0-8.736-8.736 159 Gladsaxe 0-7.920-7.920 161 Glostrup 0-2.616-2.616 163 Herlev 0-3.324-3.324 165 Albertslund 0-3.468-3.468 167 Hvidovre 0-6.228-6.228 169 Høje-Taastrup 0-6.024-6.024 173 Lyngby-Taarbæk 0-6.480-6.480 175 Rødovre 0-4.572-4.572 183 Ishøj 0-2.616-2.616 185 Tårnby 0-5.076-5.076 187 Vallensbæk 0-1.656-1.656 190 Furesø 55.068-4.740 50.328 201 Allerød 0-2.976-2.976 210 Fredensborg 0-4.908-4.908 217 Helsingør 0-7.668-7.668 219 Hillerød 0-5.952-5.952 223 Hørsholm 0-3.036-3.036 230 Rudersdal 0-6.756-6.756 240 Egedal 0-5.184-5.184 250 Frederikssund 0-5.568-5.568 253 Greve 0-5.976-5.976 259 Køge 0-7.200-7.200 260 Halsnæs 0-3.912-3.912 265 Roskilde 0-10.260-10.260 269 Solrød 0-2.616-2.616 270 Gribskov 0-5.064-5.064 336 Stevns 0-2.748-2.748 350 Lejre 0-3.360-3.360 108
Tabel 11. Udligning vedr. indvandrer og efterkommere 2010 Antal indvandrer og efterkommere Antal indvandrere og efterkommere i alderen 6-16 år Antal indvandrere og efterkommere i alderen 0-5 år Tilskud (+) Bidrag (-) Udligning i alt HELE LANDET 353.750 67.103 31.080 3.412.692-3.412.692 0 HOVEDSTADSOMRÅDET 186.660 32.955 15.305 1.743.720-1.161.636 582.084 REGION HOVEDSTADEN 173.407 30.206 14.245 1.611.468-1.029.624 581.844 101 København 74.918 12.834 6.316 692.508-323.124 369.384 147 Frederiksberg 8.311 1.068 533 68.508-58.944 9.564 151 Ballerup 4.404 783 360 41.244-29.400 11.844 153 Brøndby 7.266 1.529 579 72.960-20.820 52.140 155 Dragør 369 45 19 2.964-8.280-5.316 157 Gentofte 3.839 416 219 29.880-42.960-13.080 159 Gladsaxe 6.038 1.006 527 55.308-38.952 16.356 161 Glostrup 2.082 339 172 18.852-12.876 5.976 163 Herlev 3.106 619 297 30.708-16.320 14.388 165 Albertslund 6.347 1.233 518 61.632-17.052 44.580 167 Hvidovre 5.497 1.034 454 52.704-30.624 22.080 169 Høje-Taastrup 8.120 1.708 802 82.308-29.604 52.704 173 Lyngby-Taarbæk 3.047 329 223 23.940-31.848-7.908 175 Rødovre 4.116 746 405 39.204-22.488 16.716 183 Ishøj 5.933 1.200 469 58.536-12.888 45.648 185 Tårnby 2.669 411 195 23.544-24.948-1.404 187 Vallensbæk 1.653 265 201 15.216-8.160 7.056 190 Furesø 3.014 557 262 28.752-23.328 5.424 201 Allerød 902 193 68 9.108-14.640-5.532 210 Fredensborg 3.629 736 282 35.820-24.144 11.676 217 Helsingør 4.618 909 348 44.952-37.728 7.224 219 Hillerød 2.866 514 249 27.012-29.256-2.244 223 Hørsholm 1.065 138 67 8.796-14.916-6.120 230 Rudersdal 2.820 400 224 24.252-33.204-8.952 240 Egedal 1.576 279 121 14.700-25.476-10.776 250 Frederikssund 1.706 341 116 16.656-27.396-10.740 260 Halsnæs 1.826 270 108 15.744-19.224-3.480 270 Gribskov 995 186 66 9.432-24.876-15.444 400 Bornholms kommune 675 118 45 6.228-26.148-19.920 109
Tabel 11. Udligning vedr. indvandrer og efterkommere 2010 Antal indvandrer og efterkommere Antal indvandrere og efterkommere i alderen 6-16 år Antal indvandrere og efterkommere i alderen 0-5 år Tilskud (+) Bidrag (-) Udligning i alt REGION SJÆLLAND 37.854 7.775 3.297 377.496-507.840-130.344 253 Greve 3.869 821 332 39.108-29.400 9.708 259 Køge 3.739 866 316 39.300-35.388 3.912 265 Roskilde 4.687 873 312 44.364-50.448-6.084 269 Solrød 677 133 58 6.624-12.864-6.240 306 Odsherred 731 146 49 7.128-20.496-13.368 316 Holbæk 3.841 810 382 38.988-43.116-4.128 320 Faxe 798 186 48 8.316-21.972-13.656 326 Kalundborg 1.726 396 186 18.264-30.828-12.564 329 Ringsted 2.404 506 221 24.288-20.268 4.020 330 Slagelse 5.065 1.103 510 52.176-47.928 4.248 336 Stevns 401 76 35 3.864-13.524-9.660 340 Sorø 762 165 76 7.824-18.204-10.380 350 Lejre 555 98 52 5.220-16.536-11.316 360 Lolland 1.918 404 164 19.320-29.244-9.924 370 Næstved 3.621 627 290 33.528-50.160-16.632 376 Guldborgsund 1.935 369 174 18.732-38.844-20.112 390 Vordingborg 1.125 196 92 10.452-28.620-18.168 110
Tabel 11. Udligning vedr. indvandrer og efterkommere 2010 Antal indvandrer og efterkommere Antal indvandrere og efterkommere i alderen 6-16 år Antal indvandrere og efterkommere i alderen 0-5 år Tilskud (+) Bidrag (-) Udligning i alt REGION SYDDANMARK 60.115 12.455 5.641 603.816-742.536-138.720 410 Middelfart 1.082 222 77 10.692-23.364-12.672 420 Assens 760 152 40 7.356-26.076-18.720 430 Faaborg-Midtfyn 1.085 209 88 10.500-32.124-21.624 440 Kerteminde 542 99 46 5.136-14.736-9.600 450 Nyborg 1.367 244 111 12.816-19.620-6.804 461 Odense 18.604 3.972 1.887 190.056-116.868 73.188 479 Svendborg 2.572 509 227 25.260-36.552-11.292 480 Bogense 527 73 34 4.452-18.420-13.968 482 Langeland 251 26 19 1.956-8.352-6.396 492 Ærø 85 11 1 684-4.092-3.408 510 Haderslev 2.151 478 235 22.452-34.932-12.480 530 Billund 928 189 99 9.312-16.212-6.900 540 Sønderborg 4.022 933 396 42.588-47.484-4.896 550 Tønder 1.100 198 75 10.284-24.612-14.328 561 Esbjerg 5.918 1.285 548 60.636-70.776-10.140 563 Fanø 68 14 2 660-1.980-1.320 573 Varde 1.379 239 123 12.840-31.092-18.252 575 Vejen 1.303 216 116 11.928-26.580-14.652 580 Aabenraa 2.459 521 194 24.756-37.332-12.576 607 Fredericia 2.859 626 267 29.412-30.840-1.428 621 Kolding 5.164 1.066 484 51.780-55.020-3.240 630 Vejle 5.889 1.173 572 58.260-65.472-7.212 111
Tabel 11. Udligning vedr. indvandrer og efterkommere 2010 Antal indvandrer og efterkommere Antal indvandrere og efterkommere i alderen 6-16 år Antal indvandrere og efterkommere i alderen 0-5 år Tilskud (+) Bidrag (-) Udligning i alt REGION MIDTJYLLAND 63.575 13.022 6.098 636.144-774.468-138.324 615 Horsens 4.679 872 340 44.448-51.168-6.720 657 Herning 4.109 882 407 42.024-52.764-10.740 661 Holstebro 2.251 583 241 25.212-35.424-10.212 665 Lemvig 379 54 24 3.228-13.404-10.176 671 Struer 873 176 102 8.772-13.944-5.172 706 Syddjurs 989 192 67 9.528-25.728-16.200 707 Norddjurs 1.135 221 72 10.932-23.616-12.684 710 Favrskov 856 144 68 7.836-28.800-20.964 727 Odder 598 93 39 5.268-13.416-8.148 730 Randers 3.740 719 315 36.216-58.656-22.440 740 Silkeborg 2.967 553 260 28.416-54.900-26.484 741 Samsø 46 15 1 564-2.460-1.896 746 Skanderborg 1.499 300 128 14.772-35.136-20.364 751 Århus 30.234 6.392 3.222 308.340-187.848 120.492 756 Ikast-Brande 2.081 419 159 20.460-24.876-4.416 760 Ringkøbing-Skjern 1.676 284 167 15.564-36.276-20.712 766 Hedensted 989 202 71 9.768-28.644-18.876 779 Skive 1.511 333 149 15.636-29.772-14.136 791 Viborg 2.963 588 266 29.160-57.636-28.476 112
Tabel 11. Udligning vedr. indvandrer og efterkommere 2010 Antal indvandrer og efterkommere Antal indvandrere og efterkommere i alderen 6-16 år Antal indvandrere og efterkommere i alderen 0-5 år Tilskud (+) Bidrag (-) Udligning i alt REGION NORDJYLLAND 18.799 3.645 1.799 183.768-358.224-174.456 773 Morsø 426 94 43 4.416-13.548-9.132 787 Thisted 1.078 179 113 9.960-27.996-18.036 810 Brønderslev 850 172 84 8.472-22.056-13.584 813 Frederikshavn 1.617 351 167 16.656-38.448-21.792 820 Vesthimmerland 933 177 61 8.892-23.676-14.784 825 Læsø 5 0 0 24-1.212-1.188 840 Rebild 577 92 42 5.160-17.856-12.696 846 Mariagerfjord 1.213 250 98 12.072-26.328-14.256 849 Jammerbugt 715 148 63 7.164-23.964-16.800 851 Aalborg 9.484 1.794 965 92.064-121.860-29.796 860 Hjørring 1.901 388 163 18.888-41.280-22.392 113
Tabel 12. Beskæftigelsestilskud 2010 Antal ledige Grundtilskud vedr. beskæftigelsesområdet 1.000kr. Merudgiftsbehov vedr. beskæftigelsesområdet 1.000kr. Beskæftigelsestilskud i alt 1.000kr. HELE LANDET 53.805 2.759.028 6.114.276 8.873.304 HOVEDSTADSOMRÅDET 18.448 1.024.932 2.096.412 3.121.344 REGION HOVEDSTADEN 17.515 979.056 1.990.368 2.969.424 101 København 7.974 452.556 906.144 1.358.700 147 Frederiksberg 1.097 60.696 124.656 185.352 151 Ballerup 307 15.720 34.884 50.604 153 Brøndby 320 16.416 36.360 52.776 155 Dragør 80 4.392 9.096 13.488 157 Gentofte 496 28.860 56.364 85.224 159 Gladsaxe 461 26.352 52.392 78.744 161 Glostrup 158 7.608 17.952 25.560 163 Herlev 212 10.836 24.096 34.932 165 Albertslund 342 19.428 38.868 58.296 167 Hvidovre 408 20.088 46.368 66.456 169 Høje-Taastrup 522 34.824 59.316 94.140 173 Lyngby-Taarbæk 292 15.000 33.180 48.180 175 Rødovre 327 17.028 37.164 54.192 183 Ishøj 400 26.748 45.456 72.204 185 Tårnby 359 21.108 40.800 61.908 187 Vallensbæk 114 6.756 12.960 19.716 190 Furesø 243 13.800 27.612 41.412 201 Allerød 120 6.024 13.632 19.656 210 Fredensborg 278 14.232 31.596 45.828 217 Helsingør 434 23.508 49.320 72.828 219 Hillerød 244 12.888 27.732 40.620 223 Hørsholm 128 7.848 14.544 22.392 230 Rudersdal 297 19.248 33.756 53.004 240 Egedal 201 9.840 22.836 32.676 250 Frederikssund 265 13.308 30.108 43.416 260 Halsnæs 226 9.396 25.680 35.076 270 Gribskov 284 13.944 32.268 46.212 400 Bornholms kommune 926 50.604 105.228 155.832 114
Tabel 12. Beskæftigelsestilskud 2010 Antal ledige Grundtilskud vedr. beskæftigelsesområdet 1.000kr. Merudgiftsbehov vedr. beskæftigelsesområdet 1.000kr. Beskæftigelsestilskud i alt 1.000kr. REGION SJÆLLAND 7.258 363.732 824.796 1.188.528 253 Greve 344 18.744 39.096 57.840 259 Køge 474 23.856 53.868 77.724 265 Roskilde 536 27.252 60.912 88.164 269 Solrød 159 8.868 18.072 26.940 306 Odsherred 267 14.376 30.336 44.712 316 Holbæk 525 26.208 59.664 85.872 320 Faxe 317 17.064 36.024 53.088 326 Kalundborg 403 18.048 45.792 63.840 329 Ringsted 289 12.840 32.844 45.684 330 Slagelse 924 47.412 105.000 152.412 336 Stevns 193 10.752 21.936 32.688 340 Sorø 251 11.160 28.524 39.684 350 Lejre 153 7.008 17.388 24.396 360 Lolland 535 27.960 60.792 88.752 370 Næstved 779 36.288 88.524 124.812 376 Guldborgsund 641 33.276 72.840 106.116 390 Vordingborg 468 22.620 53.184 75.804 115
Tabel 12. Beskæftigelsestilskud 2010 Antal ledige Grundtilskud vedr. beskæftigelsesområdet 1.000kr. Merudgiftsbehov vedr. beskæftigelsesområdet 1.000kr. Beskæftigelsestilskud i alt 1.000kr. REGION SYDDANMARK 10.732 530.652 1.219.560 1.750.212 410 Middelfart 273 11.928 31.020 42.948 420 Assens 446 20.472 50.688 71.160 430 Faaborg-Midtfyn 541 27.492 61.476 88.968 440 Kerteminde 267 11.028 30.336 41.364 450 Nyborg 319 14.568 36.252 50.820 461 Odense 2.550 133.596 289.776 423.372 479 Svendborg 678 38.748 77.040 115.788 480 Bogense 372 17.700 42.276 59.976 482 Langeland 156 8.184 17.724 25.908 492 Ærø 60 3.216 6.816 10.032 510 Haderslev 470 23.136 53.412 76.548 530 Billund 112 4.176 12.732 16.908 540 Sønderborg 469 24.528 53.292 77.820 550 Tønder 363 19.644 41.256 60.900 561 Esbjerg 902 47.772 102.504 150.276 563 Fanø 21 828 2.388 3.216 573 Varde 267 10.860 30.336 41.196 575 Vejen 212 7.152 24.096 31.248 580 Aabenraa 551 26.448 62.616 89.064 607 Fredericia 396 18.672 45.000 63.672 621 Kolding 630 26.832 71.592 98.424 630 Vejle 677 33.672 76.932 110.604 116
Tabel 12. Beskæftigelsestilskud 2010 Antal ledige Grundtilskud vedr. beskæftigelsesområdet 1.000kr. Merudgiftsbehov vedr. beskæftigelsesområdet 1.000kr. Beskæftigelsestilskud i alt 1.000kr. REGION MIDTJYLLAND 10.777 513.168 1.224.648 1.737.816 615 Horsens 537 20.784 61.020 81.804 657 Herning 638 34.776 72.504 107.280 661 Holstebro 434 18.612 49.320 67.932 665 Lemvig 184 8.256 20.904 29.160 671 Struer 209 9.504 23.748 33.252 706 Syddjurs 430 23.688 48.864 72.552 707 Norddjurs 419 21.648 47.616 69.264 710 Favrskov 347 15.852 39.432 55.284 727 Odder 193 10.344 21.936 32.280 730 Randers 935 39.192 106.248 145.440 740 Silkeborg 658 29.976 74.772 104.748 741 Samsø 56 2.568 6.360 8.928 746 Skanderborg 381 18.648 43.296 61.944 751 Århus 3.396 178.224 385.908 564.132 756 Ikast-Brande 377 16.656 42.840 59.496 760 Ringkøbing-Skjern 321 14.400 36.480 50.880 766 Hedensted 218 8.100 24.768 32.868 779 Skive 437 17.448 49.656 67.104 791 Viborg 607 24.492 68.976 93.468 117
Tabel 12. Beskæftigelsestilskud 2010 Antal ledige Grundtilskud vedr. beskæftigelsesområdet 1.000kr. Merudgiftsbehov vedr. beskæftigelsesområdet 1.000kr. Beskæftigelsestilskud i alt 1.000kr. REGION NORDJYLLAND 7.523 372.420 854.904 1.227.324 773 Morsø 192 6.816 21.816 28.632 787 Thisted 324 12.972 36.816 49.788 810 Brønderslev 495 25.788 56.256 82.044 813 Frederikshavn 987 49.656 112.164 161.820 820 Vesthimmerland 378 17.616 42.960 60.576 825 Læsø 59 3.204 6.708 9.912 840 Rebild 270 13.176 30.684 43.860 846 Mariagerfjord 420 19.536 47.724 67.260 849 Jammerbugt 552 28.224 62.724 90.948 851 Aalborg 2.872 149.184 326.364 475.548 860 Hjørring 974 46.248 110.688 156.936 118
Tabel 13. Afregning af selskabs- og fondsskat i 2010 (vedr. 2007 og tidligere indkomstår) Selskabs- og fondsskat hjemstedskommune vedr. 2007 og tidligere indkomstår Afregning som hjemstedskommune vedr. indkomstår 2007 Afregning som filialkommune vedr. indkomstår 2007 Afregning som hjemstedskommune vedr. tidligere indkomstår Afregning som filialkommune vedr. tidligere indkomstår Restancer over 500.000 Tilbageførsler Restancer over 500.000 Anvisninger Arkiverede skatteår Tilbageførsler Arkiverede skatteår Anvisninger Endelig selskabs- og fondsskat til afregning i 2009 (kroner) HELE LANDET 6.421.346.763-1.364.083.508 1.364.083.508 16.145.073-16.145.073 0 17.765.208-18.067.748 0 6.421.044.223 HOVEDSTADSOMRÅDET 3.873.355.571-979.765.190 653.999.442 8.060.530-10.935.307 0 16.353.390-12.750.769 0 3.548.317.667 REGION HOVEDSTADEN 3.759.215.553-960.955.270 619.804.599 7.841.715-11.219.718 0 14.432.149-10.920.786 0 3.418.198.242 101 København 1.737.584.775-490.628.048 77.550.875 0-630.034 0 10.997.638-7.117.668 0 1.327.757.538 147 Frederiksberg 77.207.498-9.196.601 10.615.682-2.046.117-567.810 0 464.554-643.397 0 75.833.809 151 Ballerup 504.093.178-20.103.746 90.650.168 1.092.848-2.854.239 0 0 0 0 572.878.209 153 Brøndby 81.138.462-17.913.684 10.886.019-71.593 61.031 0 0 0 0 74.100.235 155 Dragør 4.973.469-904.034 1.616.365-11.866 0 0 0-18.785 0 5.655.149 157 Gentofte 175.237.550-38.157.999 37.896.317-480.617-2.901.456 0 0-33.830 0 171.559.965 159 Gladsaxe 317.849.478-187.278.050 21.285.402 12.834.916-632.290 0 70.121-37.098 0 164.092.479 161 Glostrup 48.435.934-5.000.685 30.899.733 0-49.072 0 0 0 0 74.285.910 163 Herlev 49.614.349-23.908.850 8.649.582 0-58.652 0 0-60.677 0 34.235.752 165 Albertslund 24.059.654-1.265.065 3.601.473-88.525-45.620 0 0-3.115 0 26.258.802 167 Hvidovre 22.144.253-2.726.640 10.236.298 0 410.812 0 0-71.890 0 29.992.833 169 Høje-Taastrup 79.802.007-17.101.153 80.666.965-965.184 284.634 0 0-18.080 0 142.669.189 173 Lyngby-Taarbæk 126.295.132-59.241.936 84.231.040 286.448-367.137 0 176.825-199.819 0 151.180.553 175 Rødovre 35.304.533-6.858.906 3.970.726-354.875-7.221 0 207.135-120.453 0 32.140.939 183 Ishøj 7.271.080-162.818 1.753.679 0 351.317 0 0 0 0 9.213.258 185 Tårnby 10.470.414-577.616 23.740.307-35.159 5.085 0 0 0 0 33.603.031 187 Vallensbæk 6.714.955-870.458 2.836.242 0 0 0 0 0 0 8.680.739 190 Furesø 51.889.786-6.505.677 5.612.761 38.044-287.145 0 0-2.403 0 50.745.366 201 Allerød 56.676.519-2.685.021 8.735.668 0-13.952 0 0-632 0 62.712.582 210 Fredensborg 43.574.526-3.293.102 1.554.543 248.047-103.243 0 311-4.137 0 41.976.945 217 Helsingør 23.898.703-4.899.780 8.278.229-1.186.186-132.094 0 0-2.670 0 25.956.202 219 Hillerød 31.970.787-5.019.060 35.969.907-45.943-1.828.675 0 0 0 0 61.047.016 223 Hørsholm 77.118.695-24.068.029 4.983.924-63.935-24.867 0 0-6.084 0 57.939.704 230 Rudersdal 72.747.247-16.215.853 20.158.450-196.681-1.681.272 0 814.013-791.777 0 74.834.127 240 Egedal 42.694.642-13.660.828 1.294.902-1.060.000-53.726 0 0 0 0 29.214.990 250 Frederikssund 16.058.939-1.267.058 4.717.383-51.907-34.218 0 0-7.093 0 19.416.046 260 Halsnæs 7.948.152-130.058 17.566.477 0-21.900 0 0 0 0 25.362.671 270 Gribskov 14.983.767-958.434 5.651.309 0-38.044 0 1.701.552-1.781.178 0 19.558.972 400 Bornholms kommune 11.457.069-356.081 4.194.173 0 70 0 0 0 0 15.295.231 119
Tabel 13. Afregning af selskabs- og fondsskat i 2010 (vedr. 2007 og tidligere indkomstår) Selskabs- og fondsskat hjemstedskommune vedr. 2007 og tidligere indkomstår Afregning som hjemstedskommune vedr. indkomstår 2007 Afregning som filialkommune vedr. indkomstår 2007 Afregning som hjemstedskommune vedr. tidligere indkomstår Afregning som filialkommune vedr. tidligere indkomstår Restancer over 500.000 Tilbageførsler Restancer over 500.000 Anvisninger Arkiverede skatteår Tilbageførsler Arkiverede skatteår Anvisninger Endelig selskabs- og fondsskat til afregning i 2009 (kroner) REGION SJÆLLAND 319.977.542-39.208.029 158.142.623 174.329-3.629.732 0 2.162.394-2.057.184 0 435.561.943 253 Greve 29.207.498-5.837.800 6.839.555 0-69.021 0 97.210-140.139 0 30.097.303 259 Køge 28.128.802-1.384.022 7.035.300-357.134 123.717 0 1.347.782-1.213.595 0 33.680.850 265 Roskilde 38.965.198-6.570.064 17.827.928 575.949 108.224 0 0 0 0 50.907.235 269 Solrød 10.193.543-764.117 1.040.592 0 187.109 0 0 0 0 10.657.127 306 Odsherred 9.402.688-790.728 9.695.999 0 286 0 0-78.710 0 18.229.535 316 Holbæk 29.733.141-3.067.349 7.723.449-44.486-136.938 0 153.381-97.888 0 34.263.310 320 Faxe 19.113.298-3.413.327 2.578.190 0-10.978 0 0 0 0 18.267.183 326 Kalundborg 12.259.172-971.686 51.496.738 0-4.135.408 0 0-1.971 0 58.646.845 329 Ringsted 18.154.669-3.035.488 11.912.392 0-35.081 0 0 0 0 26.996.492 330 Slagelse 28.661.248-1.886.356 7.635.968 0-48.168 0 0-27.479 0 34.335.213 336 Stevns 9.428.248-1.060.240 4.144.915 0 0 0 476.249-476.249 0 12.512.923 340 Sorø 7.569.320-260.182 2.066.379 0 0 0 0 0 0 9.375.517 350 Lejre 9.673.798-3.549.758 1.500.726 0-65.548 0 0 0 0 7.559.218 360 Lolland 11.991.323-1.367.448 6.072.319 0 279.463 0 87.772 0 0 17.063.429 370 Næstved 32.098.189-3.954.617 9.977.123 0 84.673 0 0-20.910 0 38.184.458 376 Guldborgsund 12.148.507-923.338 8.187.807 0-47.695 0 0-243 0 19.365.038 390 Vordingborg 13.248.900-371.509 2.407.243 0 135.633 0 0 0 0 15.420.267 120
Tabel 13. Afregning af selskabs- og fondsskat i 2010 (vedr. 2007 og tidligere indkomstår) Selskabs- og fondsskat hjemstedskommune vedr. 2007 og tidligere indkomstår Afregning som hjemstedskommune vedr. indkomstår 2007 Afregning som filialkommune vedr. indkomstår 2007 Afregning som hjemstedskommune vedr. tidligere indkomstår Afregning som filialkommune vedr. tidligere indkomstår Restancer over 500.000 Tilbageførsler Restancer over 500.000 Anvisninger Arkiverede skatteår Tilbageførsler Arkiverede skatteår Anvisninger Endelig selskabs- og fondsskat til afregning i 2009 (kroner) REGION SYDDANMARK 916.458.541-125.945.725 237.324.051 3.664.824-1.241.240 0 546.241-4.652.185 0 1.026.154.507 410 Middelfart 33.408.941-12.134.750 7.962.397 0-103.832 0 0 0 0 29.132.756 420 Assens 58.786.110-3.271.600 3.490.532 0-22.764 0 0-2.458 0 58.979.820 430 Faaborg-Midtfyn 22.860.370-2.906.637 4.637.058 0 72.231 0 0-6.528 0 24.656.494 440 Kerteminde 12.426.456-968.750 1.012.749 0-4.004 0 0 0 0 12.466.451 450 Nyborg 13.577.239-1.239.133 3.147.287 0-16.516 0 0 0 0 15.468.877 461 Odense 112.680.729-13.106.718 53.449.136-283.653 136.329 0 0-670 0 152.875.153 479 Svendborg 29.456.774-4.286.685 5.341.888 0 33.727 0 0 0 0 30.545.704 480 Bogense 9.498.659-528.860 2.693.304 0 48.753 0 0 0 0 11.711.856 482 Langeland 1.974.860 0 1.181.039 0 20.009 0 0 0 0 3.175.908 492 Ærø 733.593 0 523.277 0-3.207 0 0 0 0 1.253.663 510 Haderslev 34.712.894-5.147.015 7.807.455 0-49.528 0 0 0 0 37.323.806 530 Billund 89.388.156-3.294.682 2.061.701 6.993 2.691 0 0 0 0 88.164.859 540 Sønderborg 30.335.033-1.878.060 8.950.057-684.557 9.705 0 0 0 0 36.732.178 550 Tønder 32.202.015-750.941 3.762.031 0-12.734 0 92.408-92.408 0 35.200.371 561 Esbjerg 89.623.771-12.138.414 20.195.780-245.921-253.844 0 0 0 0 97.181.372 563 Fanø 639.095 0 88.712 0 0 0 0 0 0 727.807 573 Varde 28.621.356-3.387.221 6.668.362 0-14.978 0 0 0 0 31.887.519 575 Vejen 22.229.354-2.192.104 10.897.110 0-364.912 0 0 0 0 30.569.448 580 Aabenraa 101.008.651-38.180.566 11.211.456-660.613-171.482 0 0 0 0 73.207.446 607 Fredericia 6.026.007-3.273.118 15.787.289 5.381.562 193.621 0 0-4.518.465 0 19.596.896 621 Kolding 90.349.218-12.055.329 31.542.931 610.293 307.500 0 0-670 0 110.753.943 630 Vejle 95.919.260-5.205.142 34.912.500-459.280-1.048.005 0 453.833-30.986 0 124.542.180 121
Tabel 13. Afregning af selskabs- og fondsskat i 2010 (vedr. 2007 og tidligere indkomstår) Selskabs- og fondsskat hjemstedskommune vedr. 2007 og tidligere indkomstår Afregning som hjemstedskommune vedr. indkomstår 2007 Afregning som filialkommune vedr. indkomstår 2007 Afregning som hjemstedskommune vedr. tidligere indkomstår Afregning som filialkommune vedr. tidligere indkomstår Restancer over 500.000 Tilbageførsler Restancer over 500.000 Anvisninger Arkiverede skatteår Tilbageførsler Arkiverede skatteår Anvisninger Endelig selskabs- og fondsskat til afregning i 2009 (kroner) REGION MIDTJYLLAND 1.087.085.463-197.764.189 239.086.747 4.981.976 225.580 0 624.424-218.811 0 1.134.021.190 615 Horsens 64.457.912-7.172.445 17.928.142 0-138.889 0 0 0 0 75.074.720 657 Herning 84.723.286-6.615.172 24.022.882 0-496.868 0 0-1.793 0 101.632.335 661 Holstebro 36.928.645-2.105.364 12.087.153 0-139.087 0 0 0 0 46.771.347 665 Lemvig 23.488.249-5.116.285 1.562.703 0 396.394 0 0 0 0 20.331.061 671 Struer 28.700.829-1.517.896 2.592.068 0-10.122 0 0 0 0 29.764.879 706 Syddjurs 14.502.094-705.483 3.558.744 0-47.589 0 0-670 0 17.307.096 707 Norddjurs 12.870.867-2.550.934 2.492.691 0-17.637 0 0 0 0 12.794.987 710 Favrskov 27.468.296-3.483.966 3.985.303-46.739 59.287 0 0-113.712 0 27.868.469 727 Odder 7.002.450-223.062 1.469.610 0-28.490 0 0 0 0 8.220.508 730 Randers 55.887.821-5.776.568 14.483.584 1.733.775 652.957 0 49.043-52.235 0 66.978.377 740 Silkeborg 98.800.744-34.697.286 17.125.908 2.915.125 43.568 0 0 0 0 84.188.059 741 Samsø 698.258 0 196.185 0-17.157 0 0 0 0 877.286 746 Skanderborg 34.324.805-2.102.321 8.339.246 0 31.294 0 0-3.140 0 40.589.884 751 Århus 348.528.374-94.281.287 87.899.556 350.995 339.870 0 538.007-45.356 0 343.330.159 756 Ikast-Brande 64.940.041-10.917.160 11.508.016 0-47.829 0 37.374 0 0 65.520.442 760 Ringkøbing-Skjern 52.356.157-5.992.960 7.173.479 0-129.977 0 0 0 0 53.406.699 766 Hedensted 41.256.680-4.171.525 3.655.141 28.820 122.882 0 0-600 0 40.891.398 779 Skive 32.267.662-4.201.656 4.420.066 0-64.816 0 0-1.305 0 32.419.951 791 Viborg 57.882.293-6.132.819 14.586.270 0-282.211 0 0 0 0 66.053.533 122
Tabel 13. Afregning af selskabs- og fondsskat i 2010 (vedr. 2007 og tidligere indkomstår) Selskabs- og fondsskat hjemstedskommune vedr. 2007 og tidligere indkomstår Afregning som hjemstedskommune vedr. indkomstår 2007 Afregning som filialkommune vedr. indkomstår 2007 Afregning som hjemstedskommune vedr. tidligere indkomstår Afregning som filialkommune vedr. tidligere indkomstår Restancer over 500.000 Tilbageførsler Restancer over 500.000 Anvisninger Arkiverede skatteår Tilbageførsler Arkiverede skatteår Anvisninger Endelig selskabs- og fondsskat til afregning i 2009 (kroner) REGION NORDJYLLAND 338.609.664-40.210.295 109.725.488-517.771-279.963 0 0-218.782 0 407.108.341 773 Morsø 18.448.701-2.701.028 3.017.470 0-88.768 0 0-5.654 0 18.670.721 787 Thisted 20.708.558-1.804.670 16.398.178 0-101.493 0 0 0 0 35.200.573 810 Brønderslev 14.116.579-1.571.458 4.590.761 0-44.636 0 0 0 0 17.091.246 813 Frederikshavn 26.504.349-4.032.640 11.651.615 0-31.099 0 0 0 0 34.092.225 820 Vesthimmerland 24.980.049-4.268.913 4.195.845 82.096-9.025 0 0 0 0 24.980.052 825 Læsø 746.185 0 226.202 0 0 0 0 0 0 972.387 840 Rebild 13.370.843-555.532 3.395.224-229.603 98.409 0 0 0 0 16.079.341 846 Mariagerfjord 32.720.663-1.887.914 6.959.163-3.394 440.068 0 0-541 0 38.228.045 849 Jammerbugt 18.049.656-4.583.006 1.671.031 0-9.157 0 0 0 0 15.128.524 851 Aalborg 140.123.795-15.927.344 42.891.039-414.154-385.739 0 0-181.729 0 166.105.868 860 Hjørring 28.840.286-2.877.790 14.728.960 47.284-148.523 0 0-30.858 0 40.559.359 123
Tabel 14. Udligning af selskabsskat 2010 Provenu vedr. selskabsskat 1.000 kr. Nedslag vedr. selskabsskat Provenu vedr. selskabsskat til udligning Folketal Provenu vedr. selskabsskat pr. indbygger Beregnet udligningsbeløb HELE LANDET 6.421.044 258.649 6.162.395 5.525.850 1,115 0 HOVEDSTADSOMRÅDET 3.548.318 258.649 3.289.669 1.880.954 1,749-596.052 REGION HOVEDSTADEN 3.418.198 258.649 3.159.549 1.667.206 1,895-650.172 101 København 1.327.758 0 1.327.758 523.210 2,538-372.144 147 Frederiksberg 75.834 0 75.834 95.443 0,795 15.300 151 Ballerup 572.878 108.196 464.682 47.613 9,760-205.788 153 Brøndby 74.100 3.480 70.620 33.707 2,095-16.512 155 Dragør 5.655 0 5.655 13.407 0,422 4.644 157 Gentofte 171.560 0 171.560 69.553 2,467-46.992 159 Gladsaxe 164.092 52.045 112.047 63.080 1,776-20.856 161 Glostrup 74.286 28.631 45.655 20.842 2,191-11.208 163 Herlev 34.236 0 34.236 26.424 1,296-2.388 165 Albertslund 26.259 0 26.259 27.610 0,951 2.268 167 Hvidovre 29.993 0 29.993 49.581 0,605 12.648 169 Høje-Taastrup 142.669 66.297 76.372 47.931 1,593-11.460 173 Lyngby-Taarbæk 151.181 0 151.181 51.570 2,932-46.836 175 Rødovre 32.141 0 32.141 36.419 0,883 4.236 183 Ishøj 9.213 0 9.213 20.877 0,441 7.032 185 Tårnby 33.603 0 33.603 40.391 0,832 5.724 187 Vallensbæk 8.681 0 8.681 13.215 0,657 3.024 190 Furesø 50.745 0 50.745 37.778 1,343-4.308 201 Allerød 62.713 0 62.713 23.710 2,645-18.132 210 Fredensborg 41.977 0 41.977 39.094 1,074 804 217 Helsingør 25.956 0 25.956 61.087 0,425 21.084 219 Hillerød 61.047 0 61.047 47.364 1,289-4.116 223 Hørsholm 57.940 0 57.940 24.162 2,398-15.492 230 Rudersdal 74.834 0 74.834 53.758 1,392-7.440 240 Egedal 29.215 0 29.215 41.261 0,708 8.400 250 Frederikssund 19.416 0 19.416 44.365 0,438 15.024 260 Halsnæs 25.363 0 25.363 31.124 0,815 4.668 270 Gribskov 19.559 0 19.559 40.284 0,486 12.684 400 Bornholms kommune 15.295 0 15.295 42.346 0,361 15.960 124
Tabel 14. Udligning af selskabsskat 2010 Provenu vedr. selskabsskat 1.000 kr. Nedslag vedr. selskabsskat Provenu vedr. selskabsskat til udligning Folketal Provenu vedr. selskabsskat pr. indbygger Beregnet udligningsbeløb REGION SJÆLLAND 435.562 0 435.562 822.292 0,530 240.720 253 Greve 30.097 0 30.097 47.599 0,632 11.496 259 Køge 33.681 0 33.681 57.307 0,588 15.108 265 Roskilde 50.907 0 50.907 81.686 0,623 20.088 269 Solrød 10.657 0 10.657 20.822 0,512 6.276 306 Odsherred 18.230 0 18.230 33.187 0,549 9.384 316 Holbæk 34.263 0 34.263 69.823 0,491 21.804 320 Faxe 18.267 0 18.267 35.583 0,513 10.704 326 Kalundborg 58.647 0 58.647 49.917 1,175-1.488 329 Ringsted 26.996 0 26.996 32.809 0,823 4.800 330 Slagelse 34.335 0 34.335 77.603 0,442 26.100 336 Stevns 12.513 0 12.513 21.907 0,571 5.964 340 Sorø 9.376 0 9.376 29.470 0,318 11.748 350 Lejre 7.559 0 7.559 26.773 0,282 11.148 360 Lolland 17.063 0 17.063 47.362 0,360 17.880 370 Næstved 38.184 0 38.184 81.214 0,470 26.196 376 Guldborgsund 19.365 0 19.365 62.893 0,308 25.380 390 Vordingborg 15.420 0 15.420 46.337 0,333 18.132 125
Tabel 14. Udligning af selskabsskat 2010 Provenu vedr. selskabsskat 1.000 kr. Nedslag vedr. selskabsskat Provenu vedr. selskabsskat til udligning Folketal Provenu vedr. selskabsskat pr. indbygger Beregnet udligningsbeløb REGION SYDDANMARK 1.026.155 0 1.026.155 1.202.323 0,853 157.356 410 Middelfart 29.133 0 29.133 37.831 0,770 6.528 420 Assens 58.980 0 58.980 42.231 1,397-5.940 430 Faaborg-Midtfyn 24.656 0 24.656 52.015 0,474 16.680 440 Kerteminde 12.466 0 12.466 23.855 0,523 7.068 450 Nyborg 15.469 0 15.469 31.771 0,487 9.984 461 Odense 152.875 0 152.875 189.229 0,808 29.076 479 Svendborg 30.546 0 30.546 59.190 0,516 17.736 480 Bogense 11.712 0 11.712 29.825 0,393 10.776 482 Langeland 3.176 0 3.176 13.523 0,235 5.952 492 Ærø 1.254 0 1.254 6.618 0,189 3.060 510 Haderslev 37.324 0 37.324 56.554 0,660 12.876 530 Billund 88.165 0 88.165 26.250 3,359-29.448 540 Sønderborg 36.732 0 36.732 76.888 0,478 24.504 550 Tønder 35.200 0 35.200 39.846 0,883 4.620 561 Esbjerg 97.181 0 97.181 114.594 0,848 15.312 563 Fanø 728 0 728 3.215 0,226 1.428 573 Varde 31.888 0 31.888 50.353 0,633 12.132 575 Vejen 30.569 0 30.569 43.047 0,710 8.712 580 Aabenraa 73.207 0 73.207 60.450 1,211-2.892 607 Fredericia 19.597 0 19.597 49.932 0,392 18.048 621 Kolding 110.754 0 110.754 89.085 1,243-5.700 630 Vejle 124.542 0 124.542 106.021 1,175-3.156 126
Tabel 14. Udligning af selskabsskat 2010 Provenu vedr. selskabsskat 1.000 kr. Nedslag vedr. selskabsskat Provenu vedr. selskabsskat til udligning Folketal Provenu vedr. selskabsskat pr. indbygger Beregnet udligningsbeløb REGION MIDTJYLLAND 1.134.021 0 1.134.021 1.253.984 0,904 132.216 615 Horsens 75.075 0 75.075 82.861 0,906 8.664 657 Herning 101.632 0 101.632 85.430 1,190-3.180 661 Holstebro 46.771 0 46.771 57.356 0,815 8.592 665 Lemvig 20.331 0 20.331 21.697 0,937 1.932 671 Struer 29.765 0 29.765 22.572 1,319-2.292 706 Syddjurs 17.307 0 17.307 41.661 0,415 14.580 707 Norddjurs 12.795 0 12.795 38.238 0,335 14.928 710 Favrskov 27.868 0 27.868 46.637 0,598 12.072 727 Odder 8.221 0 8.221 21.715 0,379 7.992 730 Randers 66.978 0 66.978 94.969 0,705 19.464 740 Silkeborg 84.188 0 84.188 88.891 0,947 7.476 741 Samsø 877 0 877 3.987 0,220 1.788 746 Skanderborg 40.590 0 40.590 56.894 0,713 11.424 751 Århus 343.330 0 343.330 304.162 1,129-2.064 756 Ikast-Brande 65.520 0 65.520 40.275 1,627-10.308 760 Ringkøbing-Skjern 53.407 0 53.407 58.733 0,909 6.048 766 Hedensted 40.891 0 40.891 46.375 0,882 5.412 779 Skive 32.420 0 32.420 48.199 0,673 10.668 791 Viborg 66.054 0 66.054 93.332 0,708 19.020 127
Tabel 14. Udligning af selskabsskat 2010 Provenu vedr. selskabsskat 1.000 kr. Nedslag vedr. selskabsskat Provenu vedr. selskabsskat til udligning Folketal Provenu vedr. selskabsskat pr. indbygger Beregnet udligningsbeløb REGION NORDJYLLAND 407.108 0 407.108 580.045 0,702 119.880 773 Morsø 18.671 0 18.671 21.943 0,851 2.904 787 Thisted 35.201 0 35.201 45.328 0,777 7.668 810 Brønderslev 17.091 0 17.091 35.718 0,479 11.376 813 Frederikshavn 34.092 0 34.092 62.246 0,548 17.664 820 Vesthimmerland 24.980 0 24.980 38.336 0,652 8.880 825 Læsø 972 0 972 1.964 0,495 612 840 Rebild 16.079 0 16.079 28.917 0,556 8.088 846 Mariagerfjord 38.228 0 38.228 42.638 0,897 4.656 849 Jammerbugt 15.129 0 15.129 38.796 0,390 14.064 851 Aalborg 166.106 0 166.106 197.324 0,842 26.976 860 Hjørring 40.559 0 40.559 66.835 0,607 16.992 128
Tabel 15. Folketal til beregning af grund- og udviklingsbidrag 2010 Folketal HELE LANDET 5.525.850 HOVEDSTADSOMRÅDET 1.880.954 REGION HOVEDSTADEN 1.667.206 101 København 523.210 147 Frederiksberg 95.443 151 Ballerup 47.613 153 Brøndby 33.707 155 Dragør 13.407 157 Gentofte 69.553 159 Gladsaxe 63.080 161 Glostrup 20.842 163 Herlev 26.424 165 Albertslund 27.610 167 Hvidovre 49.581 169 Høje-Taastrup 47.931 173 Lyngby-Taarbæk 51.570 175 Rødovre 36.419 183 Ishøj 20.877 185 Tårnby 40.391 187 Vallensbæk 13.215 190 Furesø 37.778 201 Allerød 23.710 210 Fredensborg 39.094 217 Helsingør 61.087 219 Hillerød 47.364 223 Hørsholm 24.162 230 Rudersdal 53.758 240 Egedal 41.261 250 Frederikssund 44.365 260 Halsnæs 31.124 270 Gribskov 40.284 400 Bornholms kommune 42.346 129
Tabel 15. Folketal til beregning af grund- og udviklingsbidrag 2010 Folketal REGION SJÆLLAND 822.292 253 Greve 47.599 259 Køge 57.307 265 Roskilde 81.686 269 Solrød 20.822 306 Odsherred 33.187 316 Holbæk 69.823 320 Faxe 35.583 326 Kalundborg 49.917 329 Ringsted 32.809 330 Slagelse 77.603 336 Stevns 21.907 340 Sorø 29.470 350 Lejre 26.773 360 Lolland 47.362 370 Næstved 81.214 376 Guldborgsund 62.893 390 Vordingborg 46.337 130
Tabel 15. Folketal til beregning af grund- og udviklingsbidrag 2010 Folketal REGION SYDDANMARK 1.202.323 410 Middelfart 37.831 420 Assens 42.231 430 Faaborg-Midtfyn 52.015 440 Kerteminde 23.855 450 Nyborg 31.771 461 Odense 189.229 479 Svendborg 59.190 480 Bogense 29.825 482 Langeland 13.523 492 Ærø 6.618 510 Haderslev 56.554 530 Billund 26.250 540 Sønderborg 76.888 550 Tønder 39.846 561 Esbjerg 114.594 563 Fanø 3.215 573 Varde 50.353 575 Vejen 43.047 580 Aabenraa 60.450 607 Fredericia 49.932 621 Kolding 89.085 630 Vejle 106.021 131
Tabel 15. Folketal til beregning af grund- og udviklingsbidrag 2010 Folketal REGION MIDTJYLLAND 1.253.984 615 Horsens 82.861 657 Herning 85.430 661 Holstebro 57.356 665 Lemvig 21.697 671 Struer 22.572 706 Syddjurs 41.661 707 Norddjurs 38.238 710 Favrskov 46.637 727 Odder 21.715 730 Randers 94.969 740 Silkeborg 88.891 741 Samsø 3.987 746 Skanderborg 56.894 751 Århus 304.162 756 Ikast-Brande 40.275 760 Ringkøbing-Skjern 58.733 766 Hedensted 46.375 779 Skive 48.199 791 Viborg 93.332 132
Tabel 15. Folketal til beregning af grund- og udviklingsbidrag 2010 Folketal REGION NORDJYLLAND 580.045 773 Morsø 21.943 787 Thisted 45.328 810 Brønderslev 35.718 813 Frederikshavn 62.246 820 Vesthimmerland 38.336 825 Læsø 1.964 840 Rebild 28.917 846 Mariagerfjord 42.638 849 Jammerbugt 38.796 851 Aalborg 197.324 860 Hjørring 66.835 133
Tabel 16. Midtvejsregulering m.v. - beløb til afregning i 2009 Midtvejsregulering af tilskud og udligning (ordinær fordeling) Midtvejsregulering af tilskud og udligning (fordelt efter overførselsudgifter) Modregning vedr. afståelse af energivirksomheder Midtvejsregulering af Ø-tilskud Skattenedslag som følge af personskattelovens skatteloft HELE LANDET 1.976.604 399.996-684.564 9.660-121.092 HOVEDSTADSOMRÅDET 673.584 123.216-347.892 0-45.144 REGION HOVEDSTADEN 597.348 111.912-401.076 4.512-34.896 101 København 187.032 40.956-259.236 0 0 147 Frederiksberg 34.176 5.880-60 0 0 151 Ballerup 17.052 3.684 0 0 0 153 Brøndby 12.168 3.324 0 0 0 155 Dragør 4.836 528 0 0 0 157 Gentofte 25.020 2.340-31.536 0 0 159 Gladsaxe 22.620 3.996 0 0 0 161 Glostrup 7.500 1.464 0 0 0 163 Herlev 9.516 1.968 0 0 0 165 Albertslund 9.972 2.484 0 0 0 167 Hvidovre 17.808 3.636 0 0-4.140 169 Høje-Taastrup 17.052 3.408 0 0 0 173 Lyngby-Taarbæk 18.528 2.376 0 0 0 175 Rødovre 13.068 2.676 0 0-5.280 183 Ishøj 7.476 1.860 0 0-132 185 Tårnby 14.460 2.424 0 0 0 187 Vallensbæk 4.788 456 0 0-180 190 Furesø 13.560 1.872 0 0-4.176 201 Allerød 8.544 888 0 0-240 210 Fredensborg 14.052 2.472 0 0 0 217 Helsingør 21.924 4.464 0 0-7.692 219 Hillerød 16.824 2.580-57.060 0 0 223 Hørsholm 8.712 912 0 0 0 230 Rudersdal 19.296 2.016 0 0 0 240 Egedal 14.712 1.680 0 0-10.104 250 Frederikssund 15.804 2.676 0 0-2.952 260 Halsnæs 11.100 2.448 0 0 0 270 Gribskov 14.472 2.820 0 0 0 400 Bornholms kommune 15.276 3.624-53.184 4.512 0 134
Tabel 16. Midtvejsregulering m.v. - beløb til afregning i 2009 Midtvejsregulering af tilskud og udligning (ordinær fordeling) Midtvejsregulering af tilskud og udligning (fordelt efter overførselsudgifter) Modregning vedr. afståelse af energivirksomheder Midtvejsregulering af Ø-tilskud Skattenedslag som følge af personskattelovens skatteloft REGION SJÆLLAND 293.628 59.664 0 1.500-18.636 253 Greve 17.136 2.832 0 0 0 259 Køge 20.364 4.056 0 0 0 265 Roskilde 29.148 4.368 0 0-6.552 269 Solrød 7.452 948 0 0 0 306 Odsherred 11.856 2.952 0 0-204 316 Holbæk 24.828 4.872 0 156 0 320 Faxe 12.684 2.244 0 0 0 326 Kalundborg 17.784 3.960 0 360-72 329 Ringsted 11.652 2.364 0 0-6.600 330 Slagelse 27.696 5.760 0 348 0 336 Stevns 7.848 1.452 0 0-168 340 Sorø 10.500 1.848 0 0-60 350 Lejre 9.564 1.272 0 0-3.528 360 Lolland 17.100 5.376 0 636 0 370 Næstved 28.860 6.024 0 0-528 376 Guldborgsund 22.560 5.424 0 0-924 390 Vordingborg 16.596 3.912 0 0 0 135
Tabel 16. Midtvejsregulering m.v. - beløb til afregning i 2009 Midtvejsregulering af tilskud og udligning (ordinær fordeling) Midtvejsregulering af tilskud og udligning (fordelt efter overførselsudgifter) Modregning vedr. afståelse af energivirksomheder Midtvejsregulering af Ø-tilskud Skattenedslag som følge af personskattelovens skatteloft REGION SYDDANMARK 430.188 92.496-235.020 1.392-22.968 410 Middelfart 13.464 2.784 0 0-3.120 420 Assens 15.096 2.964 0 84-240 430 Faaborg-Midtfyn 18.636 3.792 0 156-648 440 Kerteminde 8.532 1.692 0 0-1.788 450 Nyborg 11.328 2.616 0 0 0 461 Odense 67.536 16.128-235.020 0 0 479 Svendborg 21.168 4.980 0 216-84 480 Bogense 10.632 2.016 0 0 0 482 Langeland 4.884 1.308 0 72-1.920 492 Ærø 2.400 444 0 708-816 510 Haderslev 20.292 4.332 0 84-1.260 530 Billund 9.420 1.800 0 0-996 540 Sønderborg 27.540 5.880 0 0-2.760 550 Tønder 14.400 3.012 0 0-168 561 Esbjerg 41.124 10.164 0 12-636 563 Fanø 1.152 204 0 0 0 573 Varde 18.108 3.216 0 0 0 575 Vejen 15.372 2.928 0 0 0 580 Aabenraa 21.696 4.824 0 60-3.732 607 Fredericia 17.844 4.260 0 0-4.800 621 Kolding 31.764 6.048 0 0 0 630 Vejle 37.800 7.104 0 0 0 136
Tabel 16. Midtvejsregulering m.v. - beløb til afregning i 2009 Midtvejsregulering af tilskud og udligning (ordinær fordeling) Midtvejsregulering af tilskud og udligning (fordelt efter overførselsudgifter) Modregning vedr. afståelse af energivirksomheder Midtvejsregulering af Ø-tilskud Skattenedslag som følge af personskattelovens skatteloft REGION MIDTJYLLAND 447.408 92.328-48.468 1.812-26.556 615 Horsens 29.340 6.636 0 408-912 657 Herning 30.552 5.808 0 0 0 661 Holstebro 20.496 3.720 0 0-2.532 665 Lemvig 7.896 1.356 0 0 0 671 Struer 8.124 1.488 0 108 0 706 Syddjurs 14.844 3.084 0 0 0 707 Norddjurs 13.704 3.060 0 204 0 710 Favrskov 16.572 2.616 0 0-2.040 727 Odder 7.740 1.416 0 72 0 730 Randers 33.852 8.040 0 0-4.416 740 Silkeborg 31.536 5.952 0 0-10.200 741 Samsø 1.440 288 0 804-12 746 Skanderborg 20.208 3.108 0 0 0 751 Århus 108.600 26.400 0 0 0 756 Ikast-Brande 14.400 2.712 0 0 0 760 Ringkøbing-Skjern 21.084 3.840 0 0 0 766 Hedensted 16.452 2.556 0 72 0 779 Skive 17.328 3.504 0 144-3.264 791 Viborg 33.240 6.744-48.468 0-3.180 137
Tabel 16. Midtvejsregulering m.v. - beløb til afregning i 2009 Midtvejsregulering af tilskud og udligning (ordinær fordeling) Midtvejsregulering af tilskud og udligning (fordelt efter overførselsudgifter) Modregning vedr. afståelse af energivirksomheder Midtvejsregulering af Ø-tilskud Skattenedslag som følge af personskattelovens skatteloft REGION NORDJYLLAND 208.032 43.596 0 444-18.036 773 Morsø 7.920 1.848 0 0-768 787 Thisted 16.356 3.384 0 0-2.736 810 Brønderslev 12.816 2.532 0 0-4.152 813 Frederikshavn 22.452 5.064 0 0-1.824 820 Vesthimmerland 13.764 2.628 0 0-3.312 825 Læsø 720 108 0 384 0 840 Rebild 10.344 1.572 0 0 0 846 Mariagerfjord 15.264 3.060 0 0-3.600 849 Jammerbugt 13.944 2.844 0 0-660 851 Aalborg 70.392 15.300 0 60-984 860 Hjørring 24.060 5.256 0 0 0 138
Samletabel nr. 1 Endelig regulering af udligning og tilskud 2007 Landsudligning Hovedstadsudligning Overudligning Korrektion af overudligning Statstilskud Tilskud til ugunstigt stillede kommuner Overudligning iht. pgf. 13 stk. 5 Korrektion af overudligning iht. pgf. 13 stk. 5 Samlet tilskud vedr. indvandrer og flygtninge Samlet bidrag vedr. indvandrer og flygtninge Tilskud og udligning i alt Kommuner der selvbudgetterer (=1) HELE LANDET 3.226.296 246.864 32.772-31.740-2.277.984 415.872 1.092-1.080 0 6.384 1.618.476 90 HOVEDSTADSOMRÅDET 1.618.224 246.864 32.544-31.560-775.020 0 1.092-1.080 0 1.596 1.092.660 32 REGION HOVEDSTADEN 1.463.868 220.908 32.568-27.192-679.344 19.968 1.092-912 0 516 1.031.472 27 101 København 224.412-44.256 0-9.108-208.596 0 0-288 0-1.368-39.204 1 147 Frederiksberg 94.596 14.316 6.720-1.632-39.108 0 1.092-60 0-48 75.876 1 151 Ballerup 35.280 3.948 0-828 -20.388 0 0-24 0 60 18.048 1 153 Brøndby 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 155 Dragør 25.248 8.208 0-240 -5.640 0 0-12 0-12 27.552 1 157 Gentofte 196.248 66.552 10.356-1.212-28.980 0 0-48 0-60 242.856 1 159 Gladsaxe 48.456 5.172 0-1.092-26.268 0 0-36 0-24 26.208 1 161 Glostrup 11.712-276 -396-336 -9.588 0 0-12 0 144 1.248 1 163 Herlev 23.052 4.200-1.548-456 -12.108 0 0-12 0 144 13.272 1 165 Albertslund 36.492 11.544 0-480 -11.844 0 0-24 0 0 35.688 1 167 Hvidovre 38.676 6.372 0-864 -22.512 0 0-24 0 228 21.876 1 169 Høje-Taastrup 19.224-3.360 0-864 -18.876 0 0-24 0-192 -4.092 1 173 Lyngby-Taarbæk 54.624 6.708 5.220-900 -23.316 0 0-24 0 216 42.528 1 175 Rødovre 15.432-2.256 0-636 -16.308 0 0-24 0 132-3.660 1 183 Ishøj 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 185 Tårnby 24.240 912-1.860-684 -17.436 0 0-24 0 72 5.220 1 187 Vallensbæk 10.368 1.248 0-204 -5.724 0 0-12 0 96 5.772 1 190 Furesø 62.232 18.084 0-660 -15.912 0 0-24 0-24 63.696 1 201 Allerød 43.284 13.404 0-420 -10.272 0 0-12 0 36 46.020 1 210 Fredensborg 60.576 18.444 0-696 -16.656 0 0-24 0-12 61.632 1 217 Helsingør 81.324 24.696 0-1.044-27.672 0 0-36 0 300 77.568 1 219 Hillerød 73.920 24.372 0-804 -20.628 0 0-24 0 168 77.004 1 223 Hørsholm 40.428 8.676 4.440-432 -10.620 0 0-12 0 36 42.516 1 230 Rudersdal 93.372 22.236 9.660-924 -24.492 0 0-36 0 288 100.104 1 240 Egedal 47.076 11.640 0-696 -17.532 0 0-24 0 72 40.536 1 250 Frederikssund 37.308 7.428 0-744 -19.944 0 0-24 0 228 24.252 1 260 Halsnæs 18.012 1.788 0-540 -13.068 0 0-24 0-12 6.156 1 270 Gribskov 6.804-8.892-24 -696-17.304 0 0-24 0 24-20.112 1 400 Bornholms kommune 41.472 0 0 0-18.552 19.968 0 0 0 24 42.912 1 139
Samletabel nr. 1 Endelig regulering af udligning og tilskud 2007 Landsudligning Hovedstadsudligning Overudligning Korrektion af overudligning Statstilskud Tilskud til ugunstigt stillede kommuner Overudligning iht. pgf. 13 stk. 5 Korrektion af overudligning iht. pgf. 13 stk. 5 Samlet tilskud vedr. indvandrer og flygtninge Samlet bidrag vedr. indvandrer og flygtninge Tilskud og udligning i alt Kommuner der selvbudgetterer (=1) REGION SJÆLLAND 474.396 25.956-24 -4.392-338.436 79.500 0-168 0 2.184 239.016 16 253 Greve 73.764 23.700-756 -828-21.348 0 0-36 0 204 74.700 1 259 Køge 2.964-13.500 0-984 -25.020 0 0-36 0 192-36.384 1 265 Roskilde 81.672 16.788 0-1.368-36.612 0 0-60 0 372 60.792 1 269 Solrød 2.220-6.216 732-360 -9.480 0 0-12 0 108-13.008 1 306 Odsherred 32.016 0 0 0-15.180 16.548 0 0 0 204 33.588 1 316 Holbæk 37.728 0 0 0-29.952 15.756 0 0 0 156 23.688 1 320 Faxe 13.440 0 0 0-14.964 0 0 0 0 0-1.524 1 326 Kalundborg 11.448 0 0-12 -21.540 3.384 0 0 0 96-6.624 1 329 Ringsted 9.888 0 0 0-13.896 0 0 0 0 72-3.936 1 330 Slagelse 38.868 0 0 0-33.192 16.380 0 0 0 72 22.128 1 336 Stevns 19.356 4.716 0-384 -9.516 0 0-12 0 36 14.196 1 340 Sorø 24.876 0 0 0-12.300 1.776 0 0 0 12 14.364 1 350 Lejre 15.852 468 0-444 -12.252 0 0-12 0 192 3.804 1 360 Lolland 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 370 Næstved 51.720 0 0 0-36.192 816 0 0 0 408 16.752 1 376 Guldborgsund 41.712 0 0 0-26.964 18.516 0 0 0 0 33.264 1 390 Vordingborg 16.872 0 0-12 -20.028 6.324 0 0 0 60 3.216 1 140
Samletabel nr. 1 Endelig regulering af udligning og tilskud 2007 Landsudligning Hovedstadsudligning Overudligning Korrektion af overudligning Statstilskud Tilskud til ugunstigt stillede kommuner Overudligning iht. pgf. 13 stk. 5 Korrektion af overudligning iht. pgf. 13 stk. 5 Samlet tilskud vedr. indvandrer og flygtninge Samlet bidrag vedr. indvandrer og flygtninge Tilskud og udligning i alt Kommuner der selvbudgetterer (=1) REGION SYDDANMARK 555.984 0 168-72 -480.132 194.652 0 0 0 1.248 271.848 19 410 Middelfart 23.688 0 0 0-15.696 0 0 0 0 12 8.004 1 420 Assens 27.168 0 0 0-17.724 11.904 0 0 0-12 21.336 1 430 Faaborg-Midtfyn 23.712 0 0-12 -21.600 9.012 0 0 0-48 11.064 1 440 Kerteminde 11.508 0 0 0-9.948 1.452 0 0 0-24 2.988 1 450 Nyborg 16.392 0 0 0-13.128 6.516 0 0 0-48 9.732 1 461 Odense 168.672 0 0-12 -83.292 83.364 0 0 0 612 169.344 1 479 Svendborg 16.224 0 0-12 -25.692 5.508 0 0 0 132-3.840 1 480 Bogense 12.948 0 0 0-12.408 5.004 0 0 0-12 5.532 1 482 Langeland 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 492 Ærø -396 0 0 0-3.000-588 0 0 0 12-3.972 1 510 Haderslev 42.564 0 0-12 -24.036 19.464 0 0 0 0 37.980 1 530 Billund 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 540 Sønderborg 59.676 0 0 0-32.964 27.588 0 0 0 24 54.324 1 550 Tønder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 561 Esbjerg 31.356 0 0 0-49.752 10.212 0 0 0 180-8.004 1 563 Fanø 180 0 0 0-1.320 0 0 0 0 0-1.140 1 573 Varde 7.116 0 168-12 -22.116 1.272 0 0 0 156-13.416 1 575 Vejen 2.124 0 0 0-17.640-2.112 0 0 0-48 -17.676 1 580 Aabenraa 26.964 0 0 0-25.500 10.416 0 0 0-24 11.856 1 607 Fredericia 15.588 0 0-12 -21.576 5.640 0 0 0 108-252 1 621 Kolding 57.672 0 0 0-37.104 0 0 0 0-24 20.544 1 630 Vejle 12.828 0 0 0-45.636 0 0 0 0 252-32.556 1 141
Samletabel nr. 1 Endelig regulering af udligning og tilskud 2007 Landsudligning Hovedstadsudligning Overudligning Korrektion af overudligning Statstilskud Tilskud til ugunstigt stillede kommuner Overudligning iht. pgf. 13 stk. 5 Korrektion af overudligning iht. pgf. 13 stk. 5 Samlet tilskud vedr. indvandrer og flygtninge Samlet bidrag vedr. indvandrer og flygtninge Tilskud og udligning i alt Kommuner der selvbudgetterer (=1) REGION MIDTJYLLAND 460.056 0 60-60 -530.448 25.476 0 0 0 1.608-43.308 18 615 Horsens 5.304 0 0 0-34.860-1.596 0 0 0 180-30.972 1 657 Herning 28.176 0 0 0-36.732 0 0 0 0 192-8.364 1 661 Holstebro 4.284 0 0-12 -24.732 0 0 0 0 120-20.340 1 665 Lemvig 2.376 0 60 0-9.684-108 0 0 0 36-7.320 1 671 Struer 16.932 0 0 0-9.732 7.836 0 0 0 24 15.060 1 706 Syddjurs 23.340 0 0 0-17.160 0 0 0 0-60 6.120 1 707 Norddjurs 5.628 0 0 0-16.896 1.032 0 0 0 120-10.116 1 710 Favrskov 19.404 0 0 0-20.208 0 0 0 0 192-612 1 727 Odder 5.760 0 0 0-9.828 0 0 0 0 132-3.936 1 730 Randers 27.060 0 0 0-39.660 8.136 0 0 0-12 -4.476 1 740 Silkeborg 10.752 0 0 0-37.716 0 0 0 0 144-26.820 1 741 Samsø 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 746 Skanderborg 23.832 0 0-12 -25.044 0 0 0 0 288-936 1 751 Århus 207.288 0 0-12 -127.464 0 0 0 0 180 79.992 1 756 Ikast-Brande 9.096 0 0 0-17.664 2.988 0 0 0 132-5.448 1 760 Ringkøbing-Skjern 8.940 0 0-12 -24.468 0 0 0 0-60 -15.600 1 766 Hedensted 34.512 0 0 0-19.260 0 0 0 0 24 15.276 1 779 Skive 19.092 0 0-12 -20.748 7.188 0 0 0 24 5.544 1 791 Viborg 8.280 0 0 0-38.592 0 0 0 0-48 -30.360 1 142
Samletabel nr. 1 Endelig regulering af udligning og tilskud 2007 Landsudligning Hovedstadsudligning Overudligning Korrektion af overudligning Statstilskud Tilskud til ugunstigt stillede kommuner Overudligning iht. pgf. 13 stk. 5 Korrektion af overudligning iht. pgf. 13 stk. 5 Samlet tilskud vedr. indvandrer og flygtninge Samlet bidrag vedr. indvandrer og flygtninge Tilskud og udligning i alt Kommuner der selvbudgetterer (=1) REGION NORDJYLLAND 271.992 0 0-24 -249.624 96.276 0 0 0 828 119.448 10 773 Morsø 24.048 0 0 0-9.768 11.988 0 0 0 48 26.316 1 787 Thisted 6.948 0 0-12 -21.228 2.508 0 0 0 324-11.460 1 810 Brønderslev 5.076 0 0 0-15.012 144 0 0 0-12 -9.804 1 813 Frederikshavn 36.540 0 0 0-26.388 15.120 0 0 0-96 25.176 1 820 Vesthimmerland 1.992 0 0 0-16.368-1.308 0 0 0 48-15.636 1 825 Læsø 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 840 Rebild 4.140 0 0 0-12.396 0 0 0 0 36-8.220 1 846 Mariagerfjord 6.384 0 0 0-18.252 828 0 0 0 60-10.980 1 849 Jammerbugt 23.172 0 0 0-16.140 9.612 0 0 0-60 16.584 1 851 Aalborg 106.980 0 0-12 -84.816 30.204 0 0 0 360 52.716 1 860 Hjørring 56.712 0 0 0-29.256 27.180 0 0 0 120 54.756 1 143
Tabel 1. Grundparametre 2007 Samtlige kommuner Samtlige kommuner Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet 01. Statstilskud fordelt efter folketal 16.134.480... 02. Udligningstilskud (landsudligning) 31.865.100... 03. Tilskud til ugunstigt stillede 2.344.140... 04. Andre tilskud -84.120... 05. Tilskud i alt (1+2+3+4) 50.259.600... 06. Samlet udskrivningsgrundlag 715.376.243. 275.016.543. 07. Samlede grundværdier 676.295.177. 318.029.629. 08. Grundværdiernes bidrag til BG 63.571.749. 29.894.787. 09. Samlet beskatningsgrundlag (6+8) 778.947.992. 304.911.330. 10. Samlet udskrivning 191.445.369. 74.252.706. 11. Netto drifts- og anlægsudgifter 246.385.200. 87.920.600. 12. Samlet folketal 5.446.983. 1.850.654. 13. Netto drifts- og anlægsudgifter pr. indbygger. 45,233.. 14. Grænse vedr. ugunstigt stillede kommuner pr. indb.. 11,308.. 15. Udligningsniveau, lands- og hovedstadsudligning. 0,580. 0,270 16. Udligningsniveau, ugunstigt stillede kommuner. 0,320.. 17. Overudligningsgrænse. 0,920.. 18. Faktisk beskatningsniveau (10:9). 0,246.. 19. Beregnet gennemsnitligt beskatningsniveau (11:9)... 0,288 20. Korrektion vedr. overudligning 336. -160.572. 144
Tabel 1. Grundparametre 2007 Samtlige kommuner Samtlige kommuner Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet 21. Aldersbestemt udgiftsbehov 172.469.640. 61.544.420. 22. Socioøkonomisk udgiftsbehov 73.915.560. 26.376.180. 23. Nettodrifts- og anlægsudgifter i alt (21+22) 246.385.200. 87.920.600. 24. Samlet folketal 5.446.983. 1.850.654. 25. Gennemsnitligt udgiftsbehov pr. indbygger (23:24). 45,233. 47,508 26. Enhedsbeløb 0-6 årige. 52,463. 59,402 27. Enhedsbeløb 7-16 årige. 75,798. 83,740 28. Enhedsbeløb 17-19 årige. 14,561. 16,253 29. Enhedsbeløb 20-24 årige. 16,941. 16,685 30. Enhedsbeløb 25-34 årige. 18,816. 17,266 31. Enhedsbeløb 35-39 årige. 18,077. 17,573 32. Enhedsbeløb 40-64 årige. 15,231. 16,104 33. Enhedsbeløb 65-74 årige. 22,714. 24,943 34. Enhedsbeløb 75-84 årige. 50,382. 55,556 35. Enhedsbeløb 85- årige. 110,635. 113,822 36. Enhedsbeløb Rejsetid til 2000 indbyggere. 0,338. 0,766 37. Sociale kriteriers vægtandel. 0,300. 0,300 38. Vægt: 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct.. 0,180. 0,100 39. Vægt: 25-49 årige uden erhvervsuddannelse. 0,175. 0,250 40. Vægt: Udlejede beboelseslejligheder. 0,050. 0,075 41. Vægt: Psykiatriske patienter. 0,050. 0,100 42. Vægt: Familier i visse boligtyper. 0,150. 0,075 43. Vægt: Antal børn i familier med lav uddannelse. 0,150. 0,250 44. Vægt: Antal enlige over 65 år. 0,025. 0,100 45. Vægt: Antal personer med lav indkomst. 0,100. 0,000 46. Vægt: Antal handicappede. 0,050. 0,000 47. Vægt: Indvandrere og efterkommere. 0,025. 0,050 48. Vægt: Beregnet antal tabte leveår. 0,025. 0,000 49. Vægt: Nedgang i befolkningstal. 0,020. 0,000 50. Vægt: I alt (38..49). 1,000. 1,000 51. Gennemsnitligt socioøkonomisk udgiftsbehov pr. indb (22:24). 13,570. 14,252 145
Tabel 1. Grundparametre 2007 Samtlige kommuner Samtlige kommuner Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet 52. Tilskud pr. indvandrer og efterkommer. 4,695.. 53. Tilskud pr. 6-16 årig indvandrer og efterkommer. 18,863.. 54. Tilskud pr. 0-5 årig indvandrer og efterkommer. 4,592.. 55. Tilskud pr. flygtning med 7,5 til 8,5 års ophold. 30,168.. 56. Tilskud pr. flygtning med 8,5 til 9,5 års ophold. 20,110.. 57. Tilskud pr. flygtning med 9,5 til 10,5 års ophold. 10,057.. 146
Tabel 3. Data til opgørelse af beskatningsgrundlag 2007 Udskrivningsprocent Indkomstskat Udskrivningsgrundlag Grundskyldpromille Grundskyldprovenu Afgiftspligtige grundværdier Samlet udskrivning Beskatningsgrundlag Faktisk beskatningsniveau Samlet antal indbyggere Beskatningsgrundlag pr. indbygger HELE LANDET 24,58 175.846.235 715.376.243 23,07 15.599.134 676.295.177 191.445.369 778.947.992 24,58 5.446.983 143,005 HOVEDSTADSOMRÅDET 24,11 66.314.480 275.016.543 24,96 7.938.226 318.029.629 74.252.706 304.911.330 24,35 1.850.654 164,759 REGION HOVEDSTADEN 24,14 58.843.052 243.751.340 25,77 7.182.763 278.741.316 66.025.815 269.953.025 24,46 1.640.124 164,593 101 København 24,00 16.778.916 69.912.150 34,00 2.131.571 62.875.714 18.910.487 75.822.467 24,94 506.810 149,607 147 Frederiksberg 23,20 3.671.315 15.824.634 27,00 269.403 9.991.129 3.940.718 16.763.800 23,51 92.450 181,328 151 Ballerup 25,58 1.679.693 6.566.431 28,89 255.203 8.888.361 1.934.896 7.401.937 26,14 47.061 157,284 153 Brøndby 24,47 1.056.722 4.318.439 19,00 106.130 5.659.648 1.162.852 4.850.446 23,97 34.073 142,355 155 Dragør 24,81 534.648 2.154.970 25,70 89.835 3.509.334 624.483 2.484.847 25,13 13.247 187,578 157 Gentofte 22,41 3.356.503 14.977.702 16,00 345.556 21.623.159 3.702.059 17.010.279 21,76 68.682 247,667 159 Gladsaxe 23,97 2.152.626 8.980.501 23,00 285.557 12.428.995 2.438.183 10.148.827 24,02 61.784 164,263 161 Glostrup 23,67 709.725 2.998.416 25,00 86.322 3.508.338 796.047 3.328.200 23,92 20.525 162,153 163 Herlev 23,67 865.700 3.657.372 21,40 101.822 4.758.222 967.522 4.104.645 23,57 26.558 154,554 165 Albertslund 24,63 857.336 3.480.861 33,94 129.917 3.841.741 987.253 3.841.985 25,70 27.727 138,565 167 Hvidovre 25,17 1.654.429 6.573.019 30,00 250.244 8.353.858 1.904.673 7.358.282 25,88 49.669 148,146 169 Høje-Taastrup 24,67 1.539.138 6.238.906 25,00 185.288 7.525.284 1.724.426 6.946.283 24,83 46.817 148,371 173 Lyngby-Taarbæk 23,67 2.209.582 9.334.947 18,30 257.058 14.122.904 2.466.640 10.662.500 23,13 51.868 205,570 175 Rødovre 24,77 1.214.597 4.903.500 30,80 167.268 5.437.758 1.381.865 5.414.649 25,52 36.472 148,460 183 Ishøj 24,41 606.741 2.485.625 24,74 66.868 2.726.529 673.609 2.741.919 24,57 20.815 131,728 185 Tårnby 22,87 1.254.440 5.485.090 24,00 168.197 7.050.187 1.422.637 6.147.808 23,14 39.896 154,096 187 Vallensbæk 25,06 470.345 1.876.875 24,38 58.677 2.448.155 529.022 2.107.002 25,11 12.117 173,888 190 Furesø 25,37 1.633.505 6.438.727 24,02 184.983 7.771.388 1.818.488 7.169.237 25,37 37.593 190,707 201 Allerød 25,28 1.036.148 4.098.687 22,78 105.252 4.669.644 1.141.400 4.537.634 25,15 23.643 191,923 210 Fredensborg 24,58 1.494.089 6.078.474 19,68 136.061 7.029.737 1.630.150 6.739.269 24,19 39.241 171,741 217 Helsingør 24,78 2.074.145 8.370.238 27,50 316.246 11.629.145 2.390.391 9.463.378 25,26 61.109 154,861 219 Hillerød 25,64 1.731.709 6.753.935 20,65 153.882 7.758.663 1.885.591 7.483.249 25,20 46.153 162,140 223 Hørsholm 22,80 1.178.994 5.171.026 18,34 139.116 7.623.688 1.318.110 5.887.653 22,39 24.332 241,972 230 Rudersdal 23,16 2.573.797 11.113.113 21,44 380.668 17.873.058 2.954.465 12.793.180 23,09 53.698 238,243 240 Egedal 25,01 1.515.927 6.061.283 23,98 142.334 6.119.140 1.658.261 6.636.482 24,99 40.054 165,688 250 Frederikssund 25,63 1.516.056 5.915.162 27,53 160.793 6.252.298 1.676.849 6.502.878 25,79 43.761 148,600 260 Halsnæs 25,43 961.204 3.779.803 33,55 125.501 3.853.763 1.086.705 4.142.057 26,24 30.744 134,727 270 Gribskov 23,58 1.301.885 5.521.141 29,34 294.754 10.389.143 1.596.639 6.497.720 24,57 40.139 161,880 400 Bornholms kommune 25,92 1.213.137 4.680.313 33,41 88.257 3.022.333 1.301.394 4.964.412 26,21 43.086 115,221 147
Tabel 3. Data til opgørelse af beskatningsgrundlag 2007 Udskrivningsprocent Indkomstskat Udskrivningsgrundlag Grundskyldpromille Grundskyldprovenu Afgiftspligtige grundværdier Samlet udskrivning Beskatningsgrundlag Faktisk beskatningsniveau Samlet antal indbyggere Beskatningsgrundlag pr. indbygger REGION SJÆLLAND 24,82 25.623.358 103.221.365 21,50 2.206.383 102.616.675 27.829.741 112.867.333 24,66 813.505 138,742 253 Greve 22,90 1.592.509 6.954.188 18,06 151.093 8.436.321 1.743.602 7.747.202 22,51 47.517 163,041 259 Køge 24,91 1.846.775 7.413.790 17,21 115.741 7.038.938 1.962.516 8.075.450 24,30 56.252 143,558 265 Roskilde 24,47 2.912.066 11.900.556 22,47 320.450 14.580.427 3.232.516 13.271.116 24,36 80.935 163,973 269 Solrød 23,81 767.900 3.225.115 20,08 91.809 4.632.299 859.709 3.660.551 23,49 20.885 175,272 306 Odsherred 26,55 1.020.309 3.842.972 34,00 190.353 6.050.261 1.210.662 4.411.697 27,44 32.881 134,172 316 Holbæk 24,63 2.090.943 8.489.415 22,00 137.283 6.916.023 2.228.226 9.139.521 24,38 68.069 134,268 320 Faxe 26,10 1.146.323 4.392.042 26,13 84.120 3.767.019 1.230.443 4.746.142 25,93 35.023 135,515 326 Kalundborg 25,29 1.546.124 6.113.578 30,56 133.416 5.220.268 1.679.540 6.604.283 25,43 49.213 134,198 329 Ringsted 25,68 1.028.954 4.006.830 22,24 69.908 3.498.057 1.098.862 4.335.647 25,34 31.560 137,378 330 Slagelse 24,66 2.265.033 9.185.049 25,90 170.167 7.556.337 2.435.200 9.895.345 24,61 76.810 128,829 336 Stevns 24,21 669.438 2.765.130 21,52 64.615 3.336.932 734.053 3.078.802 23,84 21.747 141,574 340 Sorø 26,39 950.483 3.601.679 25,74 60.140 2.696.566 1.010.623 3.855.156 26,21 28.789 133,911 350 Lejre 24,30 895.877 3.686.737 25,15 100.012 4.285.729 995.889 4.089.596 24,35 26.280 155,616 360 Lolland 26,71 1.388.899 5.199.921 33,09 103.664 4.907.670 1.492.563 5.661.242 26,36 48.551 116,604 370 Næstved 24,70 2.444.098 9.895.134 22,00 164.415 8.202.865 2.608.513 10.666.203 24,46 79.616 133,971 376 Guldborgsund 24,24 1.730.141 7.137.545 26,71 135.695 6.533.550 1.865.836 7.751.699 24,07 63.136 122,778 390 Vordingborg 24,53 1.327.486 5.411.684 27,79 113.502 4.957.413 1.440.988 5.877.681 24,52 46.241 127,110 148
Tabel 3. Data til opgørelse af beskatningsgrundlag 2007 Udskrivningsprocent Indkomstskat Udskrivningsgrundlag Grundskyldpromille Grundskyldprovenu Afgiftspligtige grundværdier Samlet udskrivning Beskatningsgrundlag Faktisk beskatningsniveau Samlet antal indbyggere Beskatningsgrundlag pr. indbygger REGION SYDDANMARK 24,84 36.150.263 145.524.418 20,04 2.308.199 115.157.398 38.458.462 156.349.213 24,60 1.189.642 131,425 410 Middelfart 24,91 1.146.508 4.602.601 21,59 82.355 4.118.254 1.228.863 4.989.717 24,63 36.706 135,937 420 Assens 26,06 1.273.548 4.886.984 22,12 73.533 3.847.363 1.347.081 5.248.636 25,67 41.747 125,725 430 Faaborg-Midtfyn 25,70 1.556.619 6.056.883 21,17 86.948 4.818.596 1.643.567 6.509.831 25,25 51.436 126,562 440 Kerteminde 25,33 723.624 2.856.786 26,08 56.271 2.433.064 779.895 3.085.494 25,28 23.522 131,175 450 Nyborg 26,12 983.721 3.766.160 24,27 66.577 3.110.740 1.050.298 4.058.570 25,88 31.367 129,390 461 Odense 24,49 5.531.832 22.588.126 21,71 324.623 15.414.321 5.856.455 24.037.072 24,36 187.210 128,396 479 Svendborg 26,09 1.784.675 6.840.456 21,32 112.341 5.757.534 1.897.016 7.381.664 25,70 58.583 126,004 480 Bogense 25,51 851.067 3.336.209 24,18 62.267 3.127.852 913.334 3.630.227 25,16 29.183 124,395 482 Langeland 25,88 395.031 1.526.395 23,91 38.480 1.967.092 433.511 1.711.302 25,33 13.996 122,271 492 Ærø 24,87 187.680 754.644 23,64 11.347 566.764 199.027 807.920 24,63 6.800 118,812 510 Haderslev 25,34 1.733.461 6.840.809 21,36 103.172 5.663.432 1.836.633 7.373.172 24,91 56.299 130,965 530 Billund 24,97 825.202 3.304.774 18,48 31.566 2.070.623 856.768 3.499.413 24,48 26.141 133,867 540 Sønderborg 24,42 2.273.480 9.309.910 18,60 123.424 7.234.584 2.396.904 9.989.961 23,99 76.867 129,964 550 Tønder 24,04 1.129.963 4.700.345 21,24 75.637 4.421.330 1.205.600 5.115.950 23,57 40.232 127,161 561 Esbjerg 25,37 3.635.518 14.329.988 25,29 206.044 8.729.160 3.841.562 15.150.529 25,36 114.232 132,629 563 Fanø 22,32 93.605 419.377 33,71 33.020 991.649 126.625 512.592 24,70 3.163 162,059 573 Varde 23,80 1.451.184 6.097.412 22,87 129.170 6.562.961 1.580.354 6.714.330 23,54 49.870 134,637 575 Vejen 24,88 1.216.874 4.890.973 17,41 48.351 3.618.907 1.265.225 5.231.150 24,19 41.922 124,783 580 Aabenraa 24,93 1.782.756 7.151.047 17,38 89.087 5.983.077 1.871.843 7.713.456 24,27 60.095 128,354 607 Fredericia 24,45 1.578.487 6.455.980 26,00 116.434 4.672.813 1.694.921 6.895.224 24,58 49.319 139,809 621 Kolding 25,23 2.828.812 11.212.097 19,67 173.821 9.539.374 3.002.633 12.108.798 24,80 87.281 138,733 630 Vejle 23,29 3.166.616 13.596.462 27,75 263.731 10.507.908 3.430.347 14.584.205 23,52 103.671 140,678 149
Tabel 3. Data til opgørelse af beskatningsgrundlag 2007 Udskrivningsprocent Indkomstskat Udskrivningsgrundlag Grundskyldpromille Grundskyldprovenu Afgiftspligtige grundværdier Samlet udskrivning Beskatningsgrundlag Faktisk beskatningsniveau Samlet antal indbyggere Beskatningsgrundlag pr. indbygger REGION MIDTJYLLAND 24,64 38.013.547 154.300.666 21,52 2.730.779 126.865.845 40.744.326 166.226.056 24,51 1.227.165 135,455 615 Horsens 25,13 2.466.106 9.813.394 22,56 134.276 6.480.693 2.600.382 10.422.579 24,95 79.224 131,558 657 Herning 24,86 2.582.301 10.387.373 20,53 143.846 7.905.944 2.726.147 11.130.532 24,49 83.552 133,217 661 Holstebro 24,98 1.769.049 7.081.861 20,12 89.353 5.046.441 1.858.402 7.556.226 24,59 56.519 133,694 665 Lemvig 24,01 657.473 2.738.330 22,35 36.405 2.043.254 693.878 2.930.396 23,68 22.297 131,426 671 Struer 24,21 663.615 2.741.078 20,61 32.841 1.869.937 696.456 2.916.852 23,88 22.581 129,173 706 Syddjurs 24,54 1.220.965 4.975.407 31,92 151.011 5.567.392 1.371.976 5.498.742 24,95 41.010 134,083 707 Norddjurs 24,88 1.117.842 4.492.934 28,43 92.273 4.013.728 1.210.115 4.870.224 24,85 38.171 127,590 710 Favrskov 24,85 1.388.370 5.587.002 22,32 87.688 4.575.573 1.476.058 6.017.106 24,53 44.958 133,838 727 Odder 24,12 642.383 2.663.279 23,50 64.233 3.159.264 706.616 2.960.250 23,87 21.475 137,846 730 Randers 25,27 2.842.641 11.249.074 27,93 173.884 7.239.660 3.016.525 11.929.602 25,29 93.178 128,030 740 Silkeborg 24,70 2.772.530 11.224.818 25,56 226.833 9.662.735 2.999.363 12.133.115 24,72 86.488 140,287 741 Samsø 25,98 119.856 461.339 30,75 14.067 596.687 133.923 517.428 25,88 4.130 125,285 746 Skanderborg 24,08 1.746.790 7.254.111 20,66 115.322 6.057.517 1.862.112 7.823.518 23,80 55.008 142,225 751 Århus 24,40 9.458.799 38.765.570 24,58 833.411 34.685.785 10.292.210 42.026.034 24,49 296.396 141,790 756 Ikast-Brande 24,70 1.181.897 4.785.008 16,56 43.792 3.170.768 1.225.689 5.083.060 24,11 39.654 128,185 760 Ringkøbing-Skjern 23,26 1.670.396 7.181.410 29,86 174.988 7.265.503 1.845.384 7.864.367 23,47 58.096 135,368 766 Hedensted 23,81 1.329.037 5.581.844 17,75 72.677 4.832.412 1.401.714 6.036.091 23,22 44.818 134,680 779 Skive 24,79 1.448.153 5.841.682 20,68 75.297 4.305.457 1.523.450 6.246.395 24,39 48.346 129,202 791 Viborg 25,58 2.935.344 11.475.152 22,85 168.582 8.387.095 3.103.926 12.263.539 25,31 91.264 134,374 150
Tabel 3. Data til opgørelse af beskatningsgrundlag 2007 Udskrivningsprocent Indkomstskat Udskrivningsgrundlag Grundskyldpromille Grundskyldprovenu Afgiftspligtige grundværdier Samlet udskrivning Beskatningsgrundlag Faktisk beskatningsniveau Samlet antal indbyggere Beskatningsgrundlag pr. indbygger REGION NORDJYLLAND 25,10 17.216.015 68.578.454 22,13 1.171.010 52.913.943 18.387.025 73.552.365 25,00 576.547 127,574 773 Morsø 24,28 606.066 2.496.153 22,38 34.172 1.930.907 640.238 2.677.658 23,91 22.218 120,518 787 Thisted 24,50 1.306.638 5.333.216 20,75 72.073 4.293.965 1.378.711 5.736.849 24,03 45.615 125,767 810 Brønderslev 25,65 1.040.803 4.057.712 23,58 60.221 3.057.943 1.101.024 4.345.159 25,34 35.446 122,585 813 Frederikshavn 24,66 1.841.167 7.466.208 26,22 145.398 5.939.513 1.986.565 8.024.522 24,76 62.982 127,410 820 Vesthimmerland 26,07 1.128.906 4.330.288 22,06 53.553 2.900.236 1.182.459 4.602.910 25,69 37.694 122,113 825 Læsø 25,63 58.772 229.309 33,04 8.159 280.637 66.931 255.689 26,18 2.066 123,760 840 Rebild 25,13 875.256 3.482.913 24,14 44.985 2.372.783 920.241 3.705.955 24,83 28.578 129,679 846 Mariagerfjord 25,05 1.251.628 4.996.519 25,57 77.326 3.586.930 1.328.954 5.333.690 24,92 42.070 126,781 849 Jammerbugt 24,70 1.103.723 4.468.514 24,82 105.884 4.831.431 1.209.607 4.922.669 24,57 38.681 127,263 851 Aalborg 25,37 6.101.523 24.050.150 26,95 430.815 17.176.959 6.532.338 25.664.784 25,45 194.126 132,207 860 Hjørring 24,80 1.901.533 7.667.472 23,37 138.424 6.542.639 2.039.957 8.282.480 24,63 67.071 123,488 151
4. Bilagsdel Oversigt over bilag 1. Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009...153 2. Bekendtgørelse af lov om kommunal indkomstskat, lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006...165 3. Bekendtgørelse af lov om kommunal ejendomsskat, lovbekendtgørelse nr. 724 af 26. juni 2006...171 4. Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2010... 179 5. Bekendtgørelse om fastsættelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommuner for 2010...191 6. Bekendtgørelse om opgørelse af den kommunale budgetgaranti... 193 7. Bekendtgørelse om beregningen af det kommunale beskæftigelsestilskud for 2010... 197 8. Finansudvalgets aktstykke akt 180 af 19. juni 2009... 201 152
Lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009 Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Herved bekendtgøres lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lov nr. 499 af 7. juni 2006, med de ændringer, der følger af 12 i lov nr. 534 af 6. juni 2007, 15 i lov nr. 477 af 17. juni 2008, lov nr. 548 af 17. juni 2008, 13 i lov nr. 482 af 12. juni 2009 og lov nr. 491 af 12. juni 2009. Kapitel 1 Lovens område 1. Denne lov indeholder regler om 1) udligning af forskelle mellem kommunernes økonomiske forudsætninger som følge af forskelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov, 2) generelle statstilskud til kommuner og 3) særlige tilskuds- og udligningsordninger. Kapitel 2 Landsudligning 2. En kommune, hvis udgiftsbehov efter 3 er større end kommunens beregnede skatteindtægter efter 6, modtager et udligningstilskud. En kommunes udligningstilskud beregnes som 58 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Stk. 2. En kommune, hvis udgiftsbehov efter 3 er mindre end kommunens beregnede skatteindtægter efter 6, betaler et udligningsbidrag. En kommunes udligningsbidrag beregnes som 58 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Stk. 3. Udgifterne til kommunernes udligningstilskud efter stk. 1 finansieres dels af de kommunale udligningsbidrag efter stk. 2, dels af staten, jf. 14, stk. 4. Stk. 4. Udligningsprocenten i stk. 1 og 2 reguleres efter 25. 3. En kommunes samlede udgiftsbehov opgøres som summen af kommunens aldersbestemte udgiftsbehov, jf. 4, og kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov, jf. 5. Stk. 2. Af de samlede kommunale nettodriftsog anlægsudgifter henregnes i 2007 70 pct. til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov og 30 pct. til kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov. Fra og med 2008 forhøjes vægten af de socioøkonomiske udgiftsbehov hvert år med ¼ procentpoint, mens vægten af de aldersbestemte udgiftsbehov nedsættes med ¼ procentpoint. 4. En kommunes aldersbestemte udgiftsbehov beregnes som summen af 1) kommunens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper, jf. 31, ganget med en beregnet gennemsnitsomkostning og 2) den gennemsnitlige rejsetid til 2.000 indbyggere, dog højst kommunens indbyggertal, ganget med kommunens indbyggertal og med et enhedsbeløb. Enhedsbeløbet opgøres som 2 pct. af den del af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter, som henregnes til de aldersbestemte udgiftsbehov, jf. 3, stk. 2, divideret med det samlede indbyggertal i hele landet. Schultz Grafisk 153
2 5. Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger efter 3, stk. 1, opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte kommune, jf. stk. 2. Det landsgennemsnitlige beløb pr. indbygger beregnes ud fra udgiftsandelen efter 3, stk. 2, divideret med indbyggertallet i hele landet. Stk. 2. En kommunes socioøkonomiske indeks efter stk. 1 beregnes som forholdet mellem henholdsvis summen af kommunens vægtede andele af følgende kriterier i hele landet og kommunens andel af indbyggertallet i hele landet: 1) Antallet af 20-59-årige uden beskæftigelse ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige i kommunen opgjort som det største antal baseret på en opgørelse i beregningsåret eller baseret på en opgørelse i året 3 år forud for beregningsåret med en andel på 18 pct., 2) antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse med en andel på 17,5 pct., 3) det sammenvejede antal af udlejede beboelseslejligheder og kollegielejligheder eksklusive andelslejligheder med en vægt på 5 pct., 4) antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, med en vægt på 5 pct., 5) antallet af familier i visse boligtyper med en vægt på 15 pct., 6) antallet af børn i familier med lav uddannelse med en vægt på 15 pct., 7) antallet af enlige over 65 år med en vægt på 2,5 pct., 8) antallet af personer med lav indkomst med en vægt på 10 pct., 9) antallet af udviklingshæmmede personer på 65 år og derunder og antallet af 20-59-årige personer uden for arbejdsstyrken med øvrige handicap med en vægt på 5 pct., 10) antallet af indvandrere og efterkommere med en vægt på 2,5 pct., 11) beregnet antal tabte leveår opgjort i forhold til den kommune, hvis indbyggere har den højeste middellevetid, med en vægt på 2,5 pct. og 12) den årlige nedgang i befolkningstallet i kommunen opgjort over en 5-årig periode med en vægt på 2 pct. 6. En kommunes beregnede skatteindtægter efter 2 opgøres som kommunens beskatningsgrundlag ganget med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau. Kapitel 3 Hovedstadsudligning 7. En kommune i hovedstadsområdet, hvis udgiftsbehov efter 8 er større end kommunens beregnede skatteindtægter efter 11, modtager et udligningstilskud. En kommunes udligningstilskud beregnes som 27 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Stk. 2. En kommune i hovedstadsområdet, hvis udgiftsbehov efter 8 er mindre end kommunens beregnede skatteindtægter efter 11, betaler et udligningsbidrag. En kommunes udligningsbidrag beregnes som 27 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Stk. 3. Udligningsprocenten i stk. 1 og 2 reguleres efter 25. 8. En kommunes samlede udgiftsbehov til brug for hovedstadsudligningen opgøres som summen af kommunens aldersbestemte udgiftsbehov, jf. 9, og kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov, jf. 10. Stk. 2. Af de samlede kommunale nettodriftsog anlægsudgifter for kommunerne i hovedstadsområdet henregnes i 2007 70 pct. til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov og 30 pct. til kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov. Fra og med 2008 forhøjes vægten af de socioøkonomiske udgiftsbehov hvert år med ¼ procentpoint, mens vægten af de aldersbestemte udgiftsbehov nedsættes med ¼ procentpoint. 9. En kommunes aldersbestemte udgiftsbehov, jf. 8, stk. 1, til brug for hovedstadsudligningen beregnes som summen af 1) kommunens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper, jf. 31, ganget med en beregnet gennemsnitsomkostning og 2) den gennemsnitlige rejsetid til 2.000 indbyggere ganget med kommunens indbyggertal og med et enhedsbeløb. Enhedsbeløbet opgøres som 2 pct. af den del af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter i hovedstadsområdet, som henregnes til de aldersbestemte udgiftsbehov, jf. 8, stk. 2, divideret med det samlede indbyggertal i hovedstadsområdet. 154
3 10. Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger efter 8, stk. 1, opgøres som et gennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte kommune, jf. stk. 2. Det gennemsnitlige beløb pr. indbygger i hovedstadsområdet beregnes ud fra udgiftsandelen efter 8, stk. 2, divideret med indbyggertallet i hovedstadsområdet. Stk. 2. En kommunes socioøkonomiske indeks efter stk. 1 beregnes som forholdet mellem henholdsvis summen af kommunens vægtede andele af følgende kriterier i hovedstadsområdet og kommunens andel af indbyggertallet i hovedstadsområdet: 1) Antallet af 20-59-årige uden beskæftigelse ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige i kommunen opgjort som det største antal baseret på en opgørelse i beregningsåret eller baseret på en opgørelse i året 3 år forud for beregningsåret, med en andel på 10 pct., 2) antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse med en andel på 25 pct., 3) det sammenvejede antal af udlejede beboelseslejligheder og kollegielejligheder eksklusive andelslejligheder med en vægt på 7,5 pct., 4) antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, med en vægt på 10 pct., 5) antallet af familier i visse boligtyper med en vægt på 7,5 pct., 6) antallet af børn i familier med lav uddannelse med en vægt på 25 pct., 7) antallet af enlige over 65 år med en vægt på 10 pct. og 8) antallet af indvandrere og efterkommere med en vægt på 5 pct. 11. En kommunes beregnede skatteindtægter til brug for hovedstadsudligningen efter 7 opgøres som kommunens beskatningsgrundlag ganget med en skattetryksfaktor for hovedstadsområdet. Skattetryksfaktoren for hovedstadsområdet opgøres som forholdet mellem de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter for kommunerne i hovedstadsområdet og det samlede beskatningsgrundlag for kommunerne i hovedstadsområdet. Kapitel 4 Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud 12. Der ydes et årligt tilskud til de kommuner uden for hovedstadsområdet, hvor forskellen mellem kommunens udgiftsbehov efter 3 pr. indbygger og kommunens beregnede skatteindtægter efter 6 pr. indbygger overstiger 96,5 pct. af den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. Stk. 2. Tilskuddet pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov efter 3 pr. indbygger og kommunens beregnede skatteindtægter efter 6 pr. indbygger, der overstiger 96,5 pct. af den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. Det samlede tilskud fremkommer ved at gange med kommunens indbyggertal. Stk. 3. Udgifterne til tilskud efter stk. 1 finansieres af staten, jf. 14, stk. 4. Stk. 4. Udligningsprocenten i stk. 2 reguleres efter 25. Kapitel 5 Overudligning 13. For kommunerne uden for hovedstadsområdet gælder det, at hvis en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et samlet tab efter 2 og 12, som overstiger 92 pct. af gevinsten i form af øget provenu af indkomstskat, korrigeres tilskud efter 12. Stk. 2. Den samlede korrektion efter stk. 1 fordeles i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal i hele landet. Stk. 3. For kommunerne i hovedstadsområdet gælder det, at hvis en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et samlet tab efter 2 og 7, som overstiger 92 pct. af gevinsten i form af øget provenu af indkomstskat, korrigeres tilskud eller bidrag efter 7. Stk. 4. Den samlede korrektion efter stk. 3 fordeles på kommunerne i hovedstadsområdet i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal i hovedstadsområdet. Stk. 5. Hvis en kommune i hovedstadsområdet er omfattet af stk. 3, hvis kommunen yder bidrag efter 7, og hvis kommunens beskatningsniveau er højere end udskrivningsprocenten, beregnes et særligt bidrag for kommunen. Det særlige bidrag udgør forskellen mellem den beregnede korrektion efter stk. 3 og en beregnet korrektion efter den samme bestemmelse, såfremt kommu- 155
4 nens udskrivningsprocent havde svaret til beskatningsniveauet. Kapitel 6 Statstilskud 14. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af 1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer, 2) regulering for den forventede pris- og lønudvikling i den kommunale sektor fra det foregående år til tilskudsåret, 3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret, 4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunernes virksomhed i tilskudsåret, 5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, kommunal aktivering, revalidering, udgifter til ledighedsydelse, kommunale udgifter til danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter kapitel 4 og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret og 6) beløb i henhold til 7 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning. Stk. 3. Finansministeren kan med virkning for tilskudsåret med Finansudvalgets tilslutning forhøje eller nedsætte tilskuddet opgjort efter stk. 2, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi taler herfor. Hvis tilskuddet forhøjes, kan finansministeren beslutte, at en andel af tilskuddet på op til 1 mia. kr. kun udbetales til kommunerne, hvis kommunernes budgetterede udgifter for tilskudsåret efter finansministerens vurdering svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for forhøjelsen. Stk. 4. Det årlige tilskud fastsat efter stk. 1-3 fordeles af indenrigs- og socialministeren. Ved fordelingen reguleres tilskuddet forlods for statens andel af udgifterne til udligningstilskud efter 2, stk. 3, udgifterne til statstilskuddet efter 12, den årlige tilskudsramme efter 17 med fradrag af eventuelt uforbrugt tilskudsbeløb for beregningsåret og tidligere tilskudsår samt forskellen mellem tilskud og bidrag efter 38, stk. 1-4. Tilskuddet fordeles herefter i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede indbyggertal. Dog kan indenrigs- og socialministeren med Finansudvalgets tilslutning helt eller delvis fordele reguleringer efter stk. 3 i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede beskatningsgrundlag. Stk. 5. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning senere forhøje eller nedsætte tilskuddet for tilskudsåret, hvis der sker ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 2 og 3, eller hvis udviklingen i den kommunale økonomi i øvrigt taler herfor. Stk. 6. Ændringen af tilskuddet for tilskudsåret fordeles af indenrigs- og socialministeren i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede indbyggertal. Ændringer af tilskuddet, der ikke er begrundet af ændringer i de i stk. 2 nævnte forhold, kan dog af indenrigs- og socialministeren med Finansudvalgets tilslutning helt eller delvis fordeles i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede beskatningsgrundlag. 15. De efter 14 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres med et beløb svarende til 40 pct. af det af Energitilsynet meddelte rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning, jf. 37, stk. 10, i lov om elforsyning og 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning, hvis kommunen deponerer et beløb svarende til rådighedsbeløbet inklusive beregnet forrentning fratrukket tilskudsreduktionen. Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i 44 i lov om kommunernes styrelse. Frigivelse af depotet sker efter stk. 3. Denne bestemmelse gælder tilsvarende for rådighedsbeløbet inklusive beregnet forrentning, jf. 6 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte modregningsprocent ændres til 60 pct., hvis der ikke sker deponering. Stk. 3. Det deponerede beløb frigives med en tiendedel årligt. Endvidere kan der hvert år i deponeringsperioden frigives de til de deponerede beløb tilskrevne renter. Det deponerede beløb kan med indenrigs- og socialministerens godkendelse reduceres ekstraordinært, såfremt kommunen ekstraordinært nedbringer sin gæld. In- 156
5 denrigs- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om deponering og frigivelse. Stk. 4. Beløb efter stk. 1 og 2 modregnes i udbetalingen af statstilskuddet til den enkelte kommune fra oktober måned i det år, hvor rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning er meddelt af Energitilsynet. Hvis det beløb, som efter stk. 1 og 2 skal modregnes i statstilskuddet, overstiger statstilskuddet til den enkelte kommune for månederne oktober-december i dette år, reduceres statstilskuddet i de følgende år, indtil det fulde beløb er modregnet. Stk. 5. De efter 14 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet, som Energitilsynet i medfør af 35, stk. 6, i lov om naturgasforsyning har givet meddelelse om, samt rentetilskrivning efter 35, stk. 7 og 8, i lov om naturgasforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år. Kapitel 7 Andre tilskuds- og udligningsordninger 16. Indenrigs- og socialministeren yder et årligt tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner. Tilskudsrammen udgør 164,9 mio. kr. og reguleres fra og med 2010 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. 17. Med det formål at bidrage til erhvervsudvikling og beskæftigelsesfremme i særlig vanskeligt stillede kommuner kan indenrigs- og socialministeren inden for en årlig ramme, jf. stk. 2, give tilsagn om og yde tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner, som medfinansierer projekter, der har modtaget eller kan forventes at modtage tilskud fra de EU-støtteordninger, der bidrager til erhvervsudvikling og beskæftigelsesfremme. Ved særlig vanskeligt stillede kommuner forstås kommuner, hvis strukturelle underskud pr. indbygger er mindst 25 pct. højere end landsgennemsnittet. Stk. 2. Den årlige tilsagnsramme udgør 18,1 mio. kr. Tilsagnsrammen reguleres fra og med 2007 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Stk. 3. Tilskud til kommuner efter stk. 1 og 2 udbetales af Indenrigs- og Socialministeriet til kommunen umiddelbart efter, at kommunen har modtaget tilsagn om tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriet, dog tidligst, når projektet har opnået tilsagn om tilskud fra EU-støtteordningerne. Stk. 4. I tilfælde af hel eller delvis tilbagebetaling af midler modtaget fra EU-støtteordningerne skal der ske en tilsvarende tilbagebetaling af tilskuddet fra Indenrigs- og Socialministeriet. 18. Indenrigs- og socialministeren yder et årligt tilskud til kommunerne til et generelt løft af ældreplejen. Tilskuddet fordeles af indenrigs- og socialministeren efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Tilskudsrammen udgør 554,6 mio. kr. og reguleres fra og med 2007 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. 19. Til kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske vanskeligheder, ydes et årligt tilskud. Den samlede tilskudspulje fastsættes til 0,07 pct. af beskatningsgrundlaget for kommunerne i hovedstadsområdet. Samtlige hovedstadsområdets kommuner bidrager hertil i forhold til indbyggertallet. Hvis hele puljen for et tilskudsår ikke udbetales som tilskud efter 1. pkt., tilbagebetales det overskydende beløb til hovedstadsområdets kommuner i forhold til indbyggertallet. 20. Indenrigs- og socialministeren yder et årligt tilskud til kommuner med mindre øer. Tilskuddet udgør 71,7 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2007 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Stk. 2. De kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 1, omfatter Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa, Esbjerg, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Skive og Aalborg Kommuner. Stk. 3. Tilskuddet efter stk. 1 fordeles af indenrigs- og socialministeren efter en nøgle for udgiftsbehovet for kommuner med mindre øer. Indenrigs- og socialministeren fastsætter de nærmere regler om fordelingen af tilskuddet. Stk. 4. Kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 1, kan yde støtte til unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte øen. 21. Indenrigs- og socialministeren yder et årligt tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Der ydes dog ikke tilskud til Fanø Kommune. 157
6 Stk. 2. Til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner ydes et samlet tilskud på 69,8 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2010 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Indenrigs- og socialministeren fastsætter de nærmere regler om fordelingen af tilskuddet. Stk. 3. Til Bornholms Kommune ydes et tilskud på 39,5 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2010 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Indenrigs- og socialministeren bemyndiges til herudover at foretage de reguleringer i tilskuddet, som er forudsat i forbindelse med sammenlægningen af de bornholmske kommuner. Stk. 4. Kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 2, kan yde støtte til unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte de pågældende kommuner. 22. Til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere ydes et årligt tilskud. Tilskuddet ydes med 4.563 kr. pr. flygtning, indvandrer og efterkommer og yderligere henholdsvis 4.463 kr. pr. 0-5-årig flygtning, indvandrer og efterkommer og 18.331 kr. pr. 6-16-årig flygtning, indvandrer og efterkommer. Stk. 2. Der ydes desuden årligt tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999, og som den 1. januar i tilskudsåret har haft opholdstilladelse i Danmark fra 7½ år til 10½ år. Tilskuddet pr. flygtning fastlægges til henholdsvis 29.318 kr., 19.543 kr. og 9.774 kr. pr. flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis fra 7½ år til 8½ år, fra 8½ år til 9½ år og fra 9½ år til 10½ år. Stk. 3. Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud efter stk. 1 og 2 i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal. Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres fra og med 2007 en gang årligt med pris- og lønudviklingen for den kommunale sektor. 23. Kommuner, hvis provenu pr. indbygger af skat af aktieselskaber m.v., jf. 11 i lov om kommunal indkomstskat, fratrukket nedslagsbeløb efter stk. 3, er højere end landsgennemsnittet pr. indbygger, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis provenu pr. indbygger af skat af aktieselskaber m.v. er lavere end landsgennemsnittet. Stk. 2. En kommunes tilskud eller bidrag pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger af skat af aktieselskaber m.v. og det landsgennemsnitlige provenu pr. indbygger. Det samlede tilskud eller bidrag for kommunen fremkommer ved at gange tilskuddet eller bidraget pr. indbygger med kommunens indbyggertal. Stk. 3. For de kommuner, hvor det samlede provenu af skat af aktieselskaber m.v. i 2007 udgør mere end 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, kan der ydes et nedslag i det provenu, der indgår i beregningen af udligningsordningen efter stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4. For 2007 udgør nedslaget for en kommune den del af kommunens provenu af skat af aktieselskaber m.v., der overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for 2007. Fra og med 2008 udgør nedslaget det mindste af følgende beløb: 1) Det nedslagsbeløb, der blev ydet det foregående år, eller 2) det beløb, hvormed kommunens provenu af skat af aktieselskaber m.v. for det pågældende år overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for det pågældende år. Stk. 4. Nedslag efter stk. 3 kan ydes til de kommuner, der har et samlet beregnet byrdefordelingsmæssigt tab på kommunalreformen og denne lov. 23 a. Staten yder årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne til finansiering af kommunernes udgifter til forsikrede ledige. Det samlede beskæftigelsestilskud fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Beskæftigelsestilskuddet fordeles af indenrigs- og socialministeren efter stk. 2-5. Stk. 2. Beskæftigelsestilskuddet består af: 1) Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året 2 år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau. 2) Et merudgiftsbehov, der for kommunerne under et beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret. Merudgiftsbehovet fordeles på kommunerne i forhold til ledigheden i året 2 år før tilskudsåret. Stk. 3. Grundtilskuddet efter stk. 2, nr. 1, reguleres med ændringer i de kommunale nettoudgif- 158
7 ter som følge af ændringer i love og regler på de områder, som er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Stk. 4. I tilskudsåret foretages en midtvejsregulering af det merudgiftsbehov, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, på grundlag af den forventede udvikling i ledigheden. Der foretages en fornyet beregning af merudgiftsbehovet for hele landet. Merudgiftsbehovet fordeles på landsdele i forhold til den enkelte landsdels andel af udviklingen i antallet af ledige fra året 2 år før tilskudsåret til det på tidspunktet for midtvejsreguleringen senest opgjorte antal ledige. Merudgiftsbehovet for hver landsdel fordeles på kommunerne i landsdelen i forhold til ledigheden i året 2 år før tilskudsåret. Midtvejsreguleringen udgør forskellen mellem den fornyede beregning af merudgiftsbehovet og merudgiftsbehovet efter stk. 2. Midtvejsreguleringen afregnes i oktober, november og december i tilskudsåret. Stk. 5. I året efter tilskudsåret foretages efterregulering af merudgiftsbehovet. Der foretages en endelig opgørelse af merudgiftsbehovet for hele landet. Merudgiftsbehovet fordeles på landsdele i forhold til den enkelte landsdels andel af udviklingen i antallet af ledige fra året 2 år før tilskudsåret til tilskudsåret. Merudgiftsbehovet for hver landsdel fordeles på kommunerne i landsdelen i forhold til ledigheden i året 2 år før tilskudsåret. Efterreguleringen udgør forskellen mellem den endelige opgørelse af merudgiftsbehovet og merudgiftsbehovet efter stk. 2 korrigeret for midtvejsreguleringen efter stk. 4. Efterreguleringen afregnes i oktober, november og december i året efter tilskudsåret. Stk. 6. Indenrigs- og socialministeren fastsætter regler om opgørelse af midtvejsreguleringen og efterreguleringen af kommunernes udgifter til forsikrede ledige samt fastlægger afgrænsningen af landsdele. 23 b. Der ydes et særligt tilskud til kommuner, hvor udviklingen i bruttoledigheden for forsikrede ledige i perioden fra 1. kvartal i året før tilskudsåret til 1. kvartal i tilskudsåret, jf. dog stk. 4, er væsentlig højere end udviklingen i landsdelen. Stk. 2. Tilskuddet ydes til kommuner, hvor udviklingen i ledigheden i perioden fra 1. kvartal i året før tilskudsåret til 1. kvartal i tilskudsåret for de forsikrede ledige overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 5 procentpoint. For disse kommuner beregnes tilskuddet som et af beskæftigelsesministeren fastsat beløb pr. bruttoledig ganget med det antal ledige, hvormed udviklingen i ledigheden i kommunen overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 5 procentpoint fratrukket 0,01 pct. af kommunens budgetterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret. Stk. 3. Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud efter stk. 2 i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal. Stk. 4. Indenrigs- og socialministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om fastsættelsen af det særlige tilskud til kommunerne. Kapitel 8 Afregning af tilskuds- og udligningsbeløb og ændring af udligningsniveauerne 24. Afregning af tilskud og bidrag til den enkelte kommune efter denne lov, bortset fra tilskud fordelt efter ansøgning, jf. 16, 17 og 19, sker enten efter en af indenrigs- og socialministerens udmeldt samlet beregning for tilskudsåret, jf. stk. 2, eller efter en beregning foretaget på grundlag af bestemmelserne i stk. 3-7. Stk. 2. For de kommuner, der har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, jf. 7 i lov om kommunal indkomstskat, afregnes tilskud og bidrag efter denne lov på grundlag af en af indenrigs- og socialministeren udmeldt samlet beregning for tilskudsåret. Indenrigs- og socialministeren giver senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelserne meddelelse om disse beløb. Stk. 3. For de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering), jf. 7 i lov om kommunal indkomstskat, foretages der i tilskudsåret en foreløbig afregning af tilskud og bidrag efter denne lov, jf. stk. 4-6. I året to år efter tilskudsåret opgøres der en efterregulering af de tilskud og bidrag, der blev afregnet i tilskudsåret, jf. stk. 7. Efterreguleringen afregnes med kommunerne i året tre år efter tilskudsåret. Stk. 4. De foreløbige tilskud og bidrag efter stk. 3 beregnes efter bestemmelserne i denne lov på grundlag af det udskrivningsgrundlag og de afgiftspligtige grundværdier, som kommunen har lagt til grund for budgettet, samt kommunens skøn over indbyggertallet. I beregningen indgår følgende: 1) Kommunens beskatningsgrundlag beregnet på grundlag af det udskrivningsgrundlag og 159
8 de afgiftspligtige grundværdier, som kommunen har lagt til grund for budgettet. 2) Kommunens udgiftsbehov beregnet på grundlag af et af indenrigs- og socialministeren udmeldt foreløbigt udgiftsbehov pr. indbygger for kommunen ganget med kommunens eget skøn over indbyggertallet. 3) Kommunens andel af de tilskud og bidrag, der fordeles efter indbyggertal, beregnet ud fra kommunens skøn over indbyggertallet i kommunen i forhold til indenrigs- og socialministerens skøn over indbyggertallet i hele landet. 4) Kommunens andel af tilskudsreguleringer, som fordeles efter beskatningsgrundlag, beregnet ud fra kommunens skøn over sit beskatningsgrundlag i forhold til det af indenrigs- og socialministeren udmeldte foreløbige beskatningsgrundlag for hele landet. Stk. 5. Til brug for kommunens egen beregning af de foreløbige tilskud og bidrag, jf. stk. 3, giver indenrigs- og socialministeren senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelserne meddelelse om følgende: 1) Det foreløbige udgiftsbehov pr. indbygger i den enkelte kommune for henholdsvis landsudligningen og hovedstadsudligningen. 2) Det skønnede indbyggertal for hovedstadsområdet og hele landet. 3) Størrelsen af de samlede tilskud og bidrag, der fordeles efter indbyggertal. 4) Grænsebeløbet for beregning af tilskud til ugunstigt stillede kommuner efter 12. 5) Det foreløbige skøn over beskatningsgrundlaget for hovedstadsområdet og hele landet. 6) Det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau for hele landet. 7) En skattetryksfaktor til brug for hovedstadsudligningen. Stk. 6. Indenrigs- og socialministeren fastsætter regler om kommunernes budgettering og indberetning af tilskud og bidrag efter stk. 3-5. Stk. 7. I året to år efter tilskudsåret foretages en opgørelse af efterreguleringsbeløb efter denne lov for de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, jf. stk. 3. Efterreguleringsbeløbene beregnes som forskellen mellem de tilskud eller bidrag efter 2, 7, 12, 13, 14 og 22, der er afregnet i tilskudsåret, og de tilsvarende tilskud og bidrag beregnet på grundlag af de endeligt opgjorte beskatningsgrundlag, udgiftsbehov og indbyggertal for tilskudsåret. 25. Udligningsprocenten i landsudligningen efter 2 forhøjes fra og med 2010, hvis væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet overstiger væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for kommunerne uden for hovedstadsområdet med 1 procentpoint i det enkelte år. Stk. 2. Udligningsprocenten efter stk. 1 kan i det enkelte år forhøjes med 1 procentpoint og højst til 68 pct. Stk. 3. Basisår for reguleringen efter stk. 1 og 2 er året 2007. Stk. 4. Ved reguleringen af udligningsprocenten i landsudligningen efter stk. 1 og 2 nedsættes udligningsprocenten i hovedstadsudligningen efter 7 og udligningsprocenten for ugunstigt stillede kommuner uden for hovedstadsområdet efter 12 tilsvarende med 1 procentpoint. Stk. 5. Hvis væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet overstiger væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for kommunerne uden for hovedstadsområdet med mere end 1 procentpoint, henstår forhøjelsen af udligningsprocenten i landsudligningen til det eller de følgende år. Hvis væksten efter 1. pkt. udgør mellem 0 og 1 procentpoint, indgår denne vækst i opgørelsen af væksten for det følgende år. Stk. 6. Hvis væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet er mindre end væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for kommunerne uden for hovedstadsområdet, fragår mindrevæksten opgjort i procentpoint i opgørelsen til reguleringen efter stk. 1-3. Stk. 7. Som beskatningsgrundlag pr. indbygger anvendes det grundlag, der indgår ved beregningen af tilskud og bidrag efter 6 og 11. Stk. 8. Væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger opgøres med 2 decimaler. Kapitel 9 Definitioner m.v. 26. I denne lov forstås ved: 1) Beskatningsgrundlag for en kommune: Provenuet af kommunens indkomstskat divideret med udskrivningsprocenten og tillagt en af indenrigs- og socialministeren 160
9 fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier. 2) Beskatningsniveau for en kommune: Summen af provenuet af kommunens indkomstskat og grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget. 3) Beregningsåret: Det regnskabsår, der ligger forud for det år, tilskuddet vedrører (tilskudsåret). 4) Hovedstadsområdet: Det område, der omfattes af kommunerne: København, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Allerød, Furesø, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Egedal, Lejre, Greve, Køge, Roskilde, Solrød og Stevns. 27. Det beskatningsgrundlag, der indgår i beregning af tilskud og bidrag for tilskudsåret efter denne lov, jf. 6, 11 og 14, opgøres på grundlag af det udskrivningsgrundlag, kommunerne budgetterer med for tilskudsåret, jf. 7 i lov om kommunal indkomstskat, og Indenrigs- og Socialministeriets skøn over de afgiftspligtige grundværdier i kommunen. Stk. 2. Det endeligt opgjorte beskatningsgrundlag for en kommune, jf. 24, stk. 7, opgøres på grundlag af det provenu af indkomstskat for tilskudsåret, som indgår ved beregning af efterregulering af kommunal indkomstskat, jf. 16, stk. 2, i lov om kommunal indkomstskat, divideret med kommunens udskrivningsprocent for tilskudsåret tillagt en af indenrigs- og socialministeren fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier, jf. 26. 28. De nettodrifts- og anlægsudgifter, der indgår i beregning af tilskud og bidrag for tilskudsåret efter denne lov, jf. 3, 8 og 11, opgøres på grundlag af kommunernes samlede budgetterede nettodrifts- og anlægsudgifter i beregningsåret korrigeret for skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter fra beregningsår til tilskudsår som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen og ændringer i den statslige regulering af kommunernes virksomhed efter 14, stk. 2. De opgjorte nettodrifts- og anlægsudgifter reguleres til tilskudsårets skønnede prisog lønniveau. Stk. 2. De nettodrifts- og anlægsudgifter, der indgår i beregningen af efterreguleringen af tilskud og bidrag, jf. 24, opgøres på grundlag af de faktiske kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter for tilskudsåret. 29. Ved opgørelse af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter denne lov, henregnes til folketallet i en kommune personer, for hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension har den generelle betalingsforpligtelse. Indenrigsog socialministeren fastsætter nærmere regler herom. Kapitel 10 Bemyndigelsesbestemmelser m.v. 30. Indenrigs- og socialministeren fastsætter regler om opgørelse af kommunernes beskatningsniveauer, beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og nettodrifts- og anlægsudgifter. 31. Indenrigs- og socialministeren fastsætter regler om beregningen og opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov, jf. 3-5 og 8-10, herunder fastsættelsen af afgrænsningen af de aldersgrupper, der indgår ved beregning af det aldersbestemte udgiftsbehov efter 4, nr. 1, og 9, nr. 1. Der fastsættes endvidere regler for, på hvilket tidspunkt datagrundlaget opgøres. 32. Indenrigs- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling og afregning af tilskud i henhold til 17 samt regler for ansøgningsprocedure og tilbagebetaling af uforbrugte tilskud. 33. Indenrigs- og socialministeren fastsætter regler om opgørelse af antallet af indvandrere, flygtninge og efterkommere, som indgår i beregningen af tilskud efter 22. 34. Indenrigs- og socialministeren fastsætter regler om beregningsgrundlaget for opgørelsen af de kommunale mer- eller mindreudgifter efter 14, stk. 2, nr. 5. 35. Indenrigs- og socialministeren fastsætter nærmere regler om tidspunkt for afregning af tilskud og tilsvar efter denne lov. Stk. 2. Tilskud og bidrag efter denne lov bortset fra tilskud efter 16, 17 og 19 afregnes sammen med afregning af indkomstskat til kommu- 161
10 nerne efter lov om kommunal indkomstskat, således at tilskud og bidrag efter denne lov tillægges henholdsvis fratrækkes indkomstskattebeløbet til kommunerne. 36. Når der er givet meddelelse om et endeligt opgjort tilskud eller bidrag efter denne lov, har en kommunalbestyrelse ikke krav på at få ændret tilskuddet eller bidraget, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget. Stk. 2. Indenrigs- og socialministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde at korrigere tilskud eller bidrag efter denne lov, som der er givet meddelelse om til en kommunalbestyrelse, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget. Kapitel 11 Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser 37. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med tilskudsåret 2007. Stk. 2. Samtidig ophæves lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 11. november 2005. Deponering efter 10, stk. 6, fortsætter på uændrede vilkår. Fastsættelse og afregning af tilskud og tilsvar til og med den 31. december 2006 sker dog efter de hidtil gældende regler. Stk. 3. Efterregulering af boligstøtteudligning for kommunerne i hovedstadsområdet efter 20, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner for tilskudsårene 2004-2006 afregnes dog efter de hidtil gældende bestemmelser. Indenrigs- og socialministeren fastsætter de nærmere regler om opgørelse og afregning af disse efterreguleringer. 38. Indenrigs- og socialministeren kan fra tilskudsåret 2007 yde et årligt tilskud til de kommuner, som i 2007 har et samlet beregnet byrdefordelingsmæssigt tab på kommunalreformen og denne lov, som beregnes at overstige 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Stk. 2. Det samlede byrdefordelingsmæssige tab efter stk. 1 fastsættes efter de på lovgivningstidspunktet beregnede konsekvenser. Tilskuddet for 2007 fastsættes til den del af kommunens samlede byrdefordelingsmæssige tab, som overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Grænsen for tilskud forhøjes herefter årligt med 0,2 procentpoint. Stk. 3. De kommuner, som i 2007 har en samlet beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst på kommunalreformen og denne lov, som beregnes at overstige 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, betaler et bidrag. Stk. 4. Den samlede byrdefordelingsmæssige gevinst efter stk. 3 fastsættes efter de på lovgivningstidspunktet beregnede konsekvenser. Bidraget for 2007 fastsættes til den del af kommunens samlede byrdefordelingsmæssige gevinst, som overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Grænsen for bidrag forhøjes herefter årligt med 0,2 procentpoint. Stk. 5. Kommunerne Læsø, Samsø og Ærø er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-4. Stk. 6. Tilskuddet efter 21, stk. 1, for tilskudsåret 2007 fordeles til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner og udgør 6,2 mio. kr. til Læsø Kommune, 16,1 mio. kr. til Samsø Kommune og 5,2 mio. kr. til Ærø Kommune. Stk. 7. Statens tilskud til kommunerne efter 14 reguleres med forskellen mellem tilskud og bidrag efter stk. 1-4. Stk. 8. For tilskudsåret 2007 forhøjes tilskuddet efter 16 med 150 mio. kr. 39. Lov nr. 1094 af 29. december 1997 om trafikstøtte til de mindre øer ophæves. 40. I lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, som ændret ved 11 i lov nr. 382 af 3. maj 2006, foretages følgende ændringer: 1. I 24, stk. 2, tilføjes efter»regionsrådet«:»og kommunalbestyrelserne i regionen«. 2. I 37, stk. 1, 4. pkt., ændres» 228«til:» 227«. 3. Efter 88 indsættes:» 88 a. Hovedstadens Sygehusfællesskab foretager inden den 1. juli 2006 på grundlag af Københavns og Frederiksberg Kommuners faktiske forbrug af sygehusfællesskabets ydelser i henhold til sygehusfællesskabets regnskab for 2005 en beregning af den endelige fordeling mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner af kommunernes bidrag til sygehusfællesskabets drift i 2005. Den af kommunerne, hvis acontobetalinger overstiger kommunens andel i forhold til beregningen, modtager et beløb af den 162
11 anden kommune til udligning af forskellen. Stk. 2. Region Hovedstaden foretager inden den 1. juli 2007 på grundlag af sygehusfællesskabets regnskab for 2006 en beregning svarende til stk. 1, 1. pkt. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«41. I lov nr. 543 af 24. juni 2005 om regionernes finansiering foretages følgende ændringer: 1. Efter 4 indsættes:» 4 a. Staten yder et årligt tilskud til hver region svarende til den del af en regions udgifter til faktorpræparater til visse bløderpatienter i året 2 år før tilskudsåret, som overstiger 1 mio. kr. pr. patient i det pågældende år. Indenrigs- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af tilskuddet. Stk. 2. Statens tilskud til regionerne til finansiering af sundhedsområdet, jf. 3, nedsættes for tilskudsåret svarende til statens udgifter til finansiering af tilskuddet efter stk. 1.«2. I 13, stk. 1, ændres»bopælskommunen«til:»kommunen«, og»bopælsregionen«ændres til:»regionen«. 3. I 13, stk. 2, ændres»bopælskommunen«til:»kommunen«, og efter»størrelse«indsættes:»og om afgrænsningen af, hvilke patienter der henregnes til kommunen«. 4. I 14, stk. 1, ændres»bopælskommunen«til:»kommunen«, og»bopælsregionen«ændres til:»regionen«. 5. I 14, stk. 2, 3 og 4, ændres»bopælskommunen«til:»kommunen«, og»bopælsregionen«ændres til:»regionen«. 6. I 14, stk. 4, indsættes efter»størrelse«:»og om afgrænsningen af, hvilke patienter der henregnes til kommunen«. 42. I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 3. marts 2004, som ændret senest ved lov nr. 1394 af 21. december 2005, foretages følgende ændring: 1. I bilag 1, nr. 12, ændres»(lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, 25, stk. 3)«til:»(lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner 29)«. 43. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 534 af 6. juni 2007 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører 15. Lovændringen angår kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.) Information til nedenstående 11: Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 7. juni 2007. 11 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2. Stk. 2. ( ) Stk. 3. Loven gælder for afståelser og uddelinger, der finder sted den 1. februar 2007 eller senere. Stk. 4. Lovens 12 har virkning for udbetaling af statstilskud i henhold til 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner fra og med tilskudsåret 2008. Lov nr. 477 af 17. juni 2008 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører 14. Lovændringen angår nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.) 14 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009 og har virkning fra og med indkomståret 2009. Lov nr. 548 af 17. juni 2008 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører 14. Lovændringen angår indførelse af mulighed for at gøre en del af statstilskuddet til kommunerne betinget.) 2 Loven træder i kraft den 1. juli 2008 og har virkning fra og med tilskudsåret 2009. Lov nr. 482 af 12. juni 2009 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestem- 163
12 melser. (Lovændringen ændrer 21, stk. 3, og indsætter 23 a og 23 b.) 14 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2009, jf. dog stk. 2-6. Stk. 2. 23 a og 23 b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner som affattet ved denne lovs 13, nr. 2, træder i kraft den 20. juni 2009. Stk. 3-6. (Udeladt) Stk. 7. 23 a og 23 b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner som affattet ved denne lovs 13, nr. 2, har virkning fra og med tilskudsåret 2010. ( ) 15 Stk. 1-3. (Udeladt) Stk. 4. Grundtilskuddet efter 23 a, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner for tilskudsårene 2010 og 2011 fastsættes af beskæftigelsesministeren på grundlag af de beregnede udgifter i hver enkelt kommune for henholdsvis 2008 og 2009, såfremt reglerne i denne lov og i lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love samt ophævelse af lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse for finansiering af beskæftigelsesområdet havde været gældende i disse år. Stk. 5. For tilskudsåret 2010 udgør midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet efter 23 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner forskellen mellem en fornyet beregning af beskæftigelsestilskuddet og det oprindelig beregnede beskæftigelsestilskud, jf. 23 a, stk. 2. I den fornyede beregning opgøres grundtilskuddet som de beregnede udgifter i kommunerne for 2009, såfremt reglerne i denne lov og i lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love samt ophævelse af lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse for finansiering af beskæftigelsesområdet havde været gældende i dette år. Der foretages en fornyet beregning af merudgiftsbehovet fra 2009 til 2010 for hele landet. Merudgiftsbehovet fordeles på landsdele i forhold til den enkelte landsdels andel af udviklingen i antallet af ledige fra 2009 til det på tidspunktet for midtvejsreguleringen senest opgjorte antal ledige. Merudgiftsbehovet fordeles på kommunerne i landsdelen i forhold til ledigheden i 2009. Stk. 6. For tilskudsåret 2010 foretages en endelig opgørelse af merudgiftsbehovet efter 23 a, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner for perioden 2009 til 2010 for hele landet. Merudgiftsbehovet fordeles på landsdele i forhold til den enkelte landsdels andel af udviklingen i antallet af ledige fra 2009 til 2010. Merudgiftsbehovet for hver landsdel fordeles på kommunerne i landsdelen i forhold til ledigheden i 2009. Efterreguleringen udgør forskellen mellem den endelige opgørelse af merudgiftsbehovet og merudgiftsbehovet opgjort ved midtvejsreguleringen, jf. stk. 6. Stk. 7. Indenrigs- og socialministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om opgørelse af de beregnede udgifter, jf. stk. 5-7, i kommunerne i 2008 og 2009. Stk. 8. I tilskudsåret 2010 opgøres udviklingen i bruttoledigheden for forsikrede ledige efter 23 b, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner for perioden fra 4. kvartal 2009 til 1. kvartal 2010. Lov nr. 491 af 12. juni 2009 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Loven ændrer 5, stk. 2, nr. 9, 12, stk. 1 og 2, 16, 17, stk. 1-4, 19 og 21, stk. 2.) 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 20. juni 2009 og har virkning fra tilskudsåret 2010, jf. dog stk. 2. Stk. 2. 17, stk. 1, 3 og 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner som ændret ved denne lovs 1, nr. 5, 6 og 7, træder i kraft den 20. juni 2009 og har virkning for fordeling af tilskud fra den 1. oktober 2009. 164
Lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006 Bekendtgørelse af lov om kommunal indkomstskat Herved bekendtgøres lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 24. marts 2003, med de ændringer, der følger af 6 i lov nr. 1386 af 20. december 2004, lov nr. 1430 af 22. december 2004, 22 i lov nr. 386 af 27. maj 2005, 6 i lov nr. 425 af 6. juni 2005, 100 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, 8 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, 4 i lov nr. 549 af 24. juni 2005, 10 i lov nr. 404 af 8. maj 2006 og lov nr. 495 af 7. juni 2006. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 2007, jf. 2 i lov nr. 495 af 7. juni 2006, der gengives i bekendtgørelsens slutning. Afsnit I Skat af personer 1. Pligt til at svare kommunal indkomstskat påhviler enhver person, der er indkomstskattepligtig til staten efter 1, jf. 3-5, i kildeskatteloven. Stk. 2. Med hensyn til den kommunale skattepligts indtræden og ophør gælder reglerne om indtræden og ophør af indkomstskattepligt til staten, jf. afsnit II i kildeskatteloven. 2. Skattepligtige personer svarer for kalenderåret kommunal indkomstskat til den kommune (skattekommunen), hvor de har bopæl eller i mangel af bopæl har ophold den 5. september forud for det pågældende kalenderår. Den, hvis tilstedeværelse i en kommune skyldes indkaldelse til militærtjeneste eller anbringelse i et sygehus, i en institution for sindslidende eller åndssvage eller i fængsel eller lignende, og som samtidig har bopæl i en anden kommune, svarer skat til denne anden kommune som skattekommune. Har en person i øvrigt samtidig bopæl i to eller flere kommuner, er hans skattekommune den af kommunerne, hvor han må anses for at have sin hovedbopæl. Indenrigs- og sundhedsministeren træffer i tvivlstilfælde den endelige administrative afgørelse med hensyn til spørgsmålet om, i hvilken kommune en person må anses for at have sin hovedbopæl. Stk. 2. Skattepligtige personer, der gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her i landet, og som hverken har bopæl eller ophold i nogen kommune den 5. september forud for det pågældende kalenderår, svarer kommunal indkomstskat til den kommune, der på denne dato nærmest må betragtes som deres hjemstedskommune. I tvivlstilfælde træffer indenrigs- og sundhedsministeren den endelige administrative afgørelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i en kommune, der mener, at den for en skatteyder udpegede skattekommune ikke er den rette, jf. stk. 1 og 2, kan, for så vidt angår personer, der var skattepligtige den 5. september forud for det pågældende kalenderår, inden den 1. marts i kalenderåret rejse indsigelse herimod. Ved indtræden af skattepligt efter stk. 6 kan indsigelse rejses 5 måneder efter skattepligtens indtræden. En skatteyder kan rejse tilsvarende indsigelse indtil 3 måneder efter, at der er givet ham underretning om, hvilken kommune der anses for hans skattekommune. Opnås der ikke enighed mellem kommunerne eller med skatteyderen om, hvilken kommune der skal anses for skattekommune, afgøres Schultz Grafisk 165
2 spørgsmålet af told- og skatteforvaltningen. En skatteyder kan indbringe sagen for domstolene inden for 6 måneder efter, at der er givet skatteyderen underretning om den administrative afgørelse. Stk. 4. En skattepligtig person, der er omfattet af 1, nr. 4, i kildeskatteloven, svarer for det eller de kalenderår, der følger efter udrejsen, i stedet for sædvanlig kommunal indkomstskat et skattebeløb, der fastsættes på grundlag af de regler, der gælder for beregningen af kommunal indkomstskat i Københavns Kommune. Hvis den pågældende er medlem af folkekirken, indgår også de regler, der gælder for beregningen af kirkeskat i Københavns Kommune, i fastsættelsen af skattebeløbet, jf. dog stk. 5. Skattebeløbet tilfalder statskassen, idet der dog for det kalenderår, i hvilket tilbageflytning her til landet måtte finde sted, sker fordeling af skattebeløbet efter reglerne i nærværende lovs 3. Såfremt tilbageflytning finder sted efter den 5. september, svares den kommunale indkomstskat for det følgende kalenderår til den kommune, hvor skatteyderen på tidspunktet for tilbageflytningen har den i 2 nævnte tilknytning. Stk. 5. En person fritages for den del af skattebeløbet efter stk. 4, der fastsættes på grundlag af de regler, der gælder for beregning af kirkeskat i Københavns Kommune, når det dokumenteres, at den pågældende har forpligtet sig til at yde bidrag af mindst samme størrelse til en menighed under Dansk Kirke i Udlandet eller Dansk Sømandskirke i fremmede Havne. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 6. Ved skattepligts indtræden i kalenderåret svarer skatteyderen kommunal indkomstskat til den kommune, hvor han på tidspunktet for skattepligtens indtræden har den tilknytning, der er nævnt i denne paragraf. Indtræder skattepligten i tiden fra den 6. september til den 31. december, svares også den kommunale indkomstskat for det følgende kalenderår til denne kommune. Stk. 7. Er det ikke muligt efter foranstående bestemmelser at afgøre, til hvilken kommune en person skal svare kommunal indkomstskat, svares skatten til den kommune, der nærmest må betragtes som den pågældendes hjemstedskommune. I tvivlstilfælde træffer indenrigs- og sundhedsministeren den endelige administrative afgørelse. 3. Fraflytter en skatteyder skattekommunen, således at bopælen i denne kommune opgives, fordeler staten en andel af den kommunale indkomstskat, der påhviler skatteyderen, til tilflytningskommunen. Dette gælder dog kun, hvis bopælen i tilflytningskommunen bevares i mindst 3 måneder. Stk. 2. Andelen fastsættes forholdsmæssigt på grundlag af den periode, hvori skatteyderen ifølge oplysningerne i det centrale skatteyderregister (CSR) har haft bopæl i tilflytningskommunen, idet periodens varighed regnes fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter fraflytningen og indtil udgangen af det kvartal, hvori der eventuelt sker fraflytning. Varigheden regnes dog fra flyttedagen, hvis flytningen sker den første dag i et kvartal. Stk. 3. Flytter skatteyderen fra tilflytningskommunen til en anden kommune end skattekommunen, skal også den nye tilflytningskommune have andel i kommuneskatten efter reglerne i stk. 1 og 2. Stk. 4. Fordelingen efter stk. 1-3 kan undlades, hvis det af administrative grunde findes uhensigtsmæssigt at foretage den. Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om afregningen af de beløb, der tilkommer en andelsberettiget kommune. 3a og 4. (Ophævet) 5. Kommunal indkomstskat beregnes på grundlag af den i henhold til personskatteloven opgjorte skattepligtige indkomst. Skatten nedsættes efter personskattelovens 10-12, jf. til dels 9. Stk. 2. Den indkomst, hvoraf kommunal indkomstskat beregnes, afrundes efter samme regler som gælder for afrunding af den indkomst, hvoraf skatten til staten beregnes. Stk. 3. Omfatter indkomstansættelsen for en person en kortere periode end et år, beregnes og svares indkomstskatten efter tilsvarende regler som fastsat for indkomstskatten til staten. 6. Kommunal indkomstskat svares med en udskrivningsprocent, der fastsættes af kommunalbestyrelsen for det pågældende kalenderår, og som skal angive forholdet mellem på den ene side de beløb, der skal udskrives som kommunal indkomstskat, og på den anden side det udskrivningsgrundlag, som kommunen har lagt til grund for budgettet, jf. 7, stk. 1. Fremkommer der ved beregningen af udskrivningsprocenten flere de- 166
3 cimaler, forhøjes den første med 1, og de øvrige bortkastes. 6 a. (Ophævet). 7. Kommunalbestyrelsen kan vælge at budgettere enten med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat eller med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat. Stk. 2. For kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, foretages afregning efter 15 og 16, stk. 1-4. Stk. 3. For kommuner, der har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, foretages afregning efter 15 og 16, stk. 4. Stk. 4. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag fastsættes ud fra en opgørelse af kommunens udskrivningsgrundlag for året 2 år forud for beregningsåret reguleret med en fremskrivningsprocent for udviklingen i det kommunale udskrivningsgrundlag. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter bestemmelser om fremskrivningsgrundlaget for kommunernes udskrivningsgrundlag. Indenrigs- og sundhedsministeren giver meddelelse om det statsgaranterede udskrivningsgrundlag senest den 1. juli i året forud for det indkomstår, det vedrører. Fremskrivningsprocenten for kommunernes statsgaranterede udskrivningsgrundlag fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. 7 a. (Ophævet). Afsnit II Skat af begrænset skattepligtige m.v. 8. (Ophævet) 9. Udligningsbeløb, som Danmark modtager fra Sverige efter artikel 6 i aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål af 29. oktober 2003, for fysiske personer, der er hjemmehørende i Danmark, og som erhverver indkomst fra personligt arbejde i tjenesteforhold i Sverige, skal tilfalde den skattepligtiges skattekommune. Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren de nærmere regler for statskassens afregning med kommunerne af de dem i henhold til nærværende paragraf tilkommende beløb. Afsnit III Skat af aktieselskaber m.v. 10. Selskaber, foreninger og fonde m.v. svarer indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven. Stk. 2. Den i 23 i selskabsskatteloven og den i 13 i fondsbeskatningsloven omhandlede kommunale andel af indkomstskatten tilfalder den eller de kommuner, hvori selskabet, foreningen m.v. driver virksomhed den 1. april i kalenderåret efter indkomstsåret eller ved et forskudt indkomstår den 1. april i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Sker beskatning efter bestemmelserne i selskabsskattelovens 7, tilfalder andelen den eller de kommuner, hvori virksomheden er drevet. Stk. 3. Virksomhed anses for drevet i den eller de kommuner, i hvilke selskabet, foreningen m.v. oppebærer indtægt af fast ejendom eller har selvstændige kontor-, forretnings- eller lagerlokaler med dér beskæftiget personale eller har selvstændige produktions- eller driftsanlæg. Virksomhed ved transport af personer eller gods på land anses dog alene drevet i den 12, stk. 1, omhandlede kommune og virksomhed ved havfiskeri alene i den kommune, hvor vedkommende fartøj må anses for nærmest hjemmehørende. Såfremt den foran i stk. 2 omhandlede andel ikke overstiger 25.000 kr., anses virksomhed i alle tilfælde alene for drevet i den 12, stk. 1, omhandlede kommune, og det samme gælder, såfremt ingen anden kommune efter foranstående bestemmelser kan komme i betragtning. Beløbet reguleres efter personskattelovens 20, dog således, at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000. 11. Anses efter 10, stk. 3, virksomhed for drevet i flere kommuner, fordeles, medmindre de berettigede kommuner træffer anden aftale, den i 10, stk. 2, nævnte andel af indkomstskatten m.v. mellem kommunerne i forhold til summen af de lønninger, herunder også tantiemer og overskudsandele, som i det sidst forløbne regnskabsår er blevet udbetalt til de ved virksomheden i hver af de pågældende kommuner beskæftigede personer. 167
4 Stk. 2. Dersom den i stk. 1 nævnte fordelingsregel ikke er anvendelig og der ikke mellem kommunerne kan opnås enighed om fordelingen, fastsætter Fordelingsnævnet, jf. 12 a, efter hvilke forhold fordelingen skal ske. Stk. 3. Beløb på mindre end 3.000 kr., der efter stk. 1 og 2 tilkommer en kommune som andel af den kommunale andel af indkomstskatten efter 10, stk. 2, afregnes dog ikke. Sådanne beløb tilfalder ubeskåret den kommune, der er nævnt i 12, stk. 1. Beløbet reguleres efter personskattelovens 20, dog således, at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000. Stk. 4. Staten udbetaler i et budgetår til den enkelte kommune den kommunale andel af skat af aktieselskaber m.v. efter selskabsskatteloven og af fonde efter fondsbeskatningsloven vedrørende indkomståret 3 år før budgetåret samt reguleringer vedrørende tidligere indkomstår. Stk. 5. Det i stk. 4 nævnte beløb afregnes med en tolvtedel i hver måned i budgetåret. 12. Det påhviler den kommune, hvor den juridiske person er hjemmehørende, at forestå opgørelsen af fordelingen i henhold til 11 af den kommunale andel af indkomstskatten mellem de berettigede kommuner. Fordelingsnævnet, jf. 12 a, kan bestemme, at en anden kommune, hvortil den pågældende virksomhed må anses for nærmere knyttet, skal forestå opgørelsen af fordelingen. Stk. 2. De kommuner, der anser sig for berettigede til andel i skatten fra et selskab eller en forening m.v., skal inden udgangen af september måned i det kalenderår, der følger efter indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår inden udgangen af september måned i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, anmelde dette til den kommune, der er nævnt i stk. 1. Særskilt anmeldelse herom er dog ikke nødvendig, hvis der er indgivet anmeldelse med virkning for et tidligere indkomstår eller skatteår, og denne anmeldelse ikke senere er annulleret enten af kommunen selv eller af den kommune, der er nævnt i stk. 1. Er den kommune, der er nævnt i stk. 1, i øvrigt bekendt med, at vedkommende selskab eller forening m.v. i det pågældende indkomstår tillige har drevet en væsentlig del af sin virksomhed i andre kommuner, inddrages disse i fordelingen. Stk. 3. Mener en kommune, at den med urette er holdt uden for fordelingen, eller at en anden kommune med urette er medtaget ved fordelingen, eller anser kommunen fordelingen for at være urigtig, kan spørgsmålet inden 3 måneder efter, at der givet meddelelse om fordelingsopgørelsen indbringes for fordelingsnævnet. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeriet fastsætter regler om afregningen af beløb til de berettigede kommuner, jf. stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler om rentetillæg til beløb, der afregnes fra en kommune til en anden. 12 a. Fordelingsnævnet træffer afgørelser i de sager, der er omhandlet i 11, stk. 3, 12, stk. 1, 2. punktum, og i 12, stk. 3. Stk. 2. Fordelingsnævnet består af 7 medlemmer, der udpeges for 4 år ad gangen af indenrigsog sundhedsministeren. Ministeren udpeger formanden. Af de øvrige medlemmer udpeges 4 efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1 efter indstilling fra Københavns Kommunalbestyrelse og 1 efter indstilling fra Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte en forretningsorden for nævnet. 13. Bestyrelser for selskaber, foreninger m.v. er pligtige på forlangende at give kommunalbestyrelsen i den kommune, der foretager fordelingen, og fordelingsnævnet de oplysninger, der er nødvendige for fordelingens foretagelse. Vægrer nogen sig ved at efterkomme et sådant forlangende, kan indenrigs- og sundhedsministeren om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde. Bøderne, der tilfalder statskassen, kan inddrives ved udpantning. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder dog kun anvendelse, når oplysningerne ikke er tilgængelige i indkomstregisteret eller told- og skatteforvaltningen ikke på kommunalbestyrelsens anmodning har kunnet levere de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage fordelingen. Den kommune, der foretager fordelingen, og fordelingsnævnet kan med henblik på fordelingens foretagelse få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret. Afsnit IV Skattens opkrævning og afregning m.v. 14. For opkrævning af kommunal indkomstskat af personer samt af kirkeskat gælder de i kildeskatteloven indeholdte bestemmelser. 168
5 15. Staten udbetaler til den enkelte kommune ved begyndelsen af hver måned et beløb til foreløbig dækning af kommunal indkomstskat og kirkeskat. Den månedlige udbetaling skal svare til en tolvtedel af det årlige beløb, der efter det for kommunen vedtagne årsbudget udgør dens indtægt ved indkomstskat og kirkeskat af personer. 16. For kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, foretages en opgørelse af henholdsvis de kommunale indkomstskatter og kirkeskatten pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret. Stk. 2. Efterreguleringsbeløbet for henholdsvis kommunal indkomstskat og kirkeskatten opgøres som skatten, der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb, der som følge af ændringer i skatteansættelser er ført i tilgang eller til afgang, fratrukket summen af de månedlige beløb, der efter 15 er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår. Eventuel afregning af efterreguleringsbeløb sker med en tredjedel hver i månederne januar, februar og marts i året 3 år efter dette kalenderår. Stk. 3. Positive og negative efterreguleringsbeløb med tillæg af efterreguleringsbeløb i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, der overstiger 3 pct. af summen af de månedlige beløb, der efter 15 er udbetalt til kommunen for det pågældende kalenderår, forhøjes med et tillæg, der beregnes af den overskydende del af efterreguleringsbeløbet inklusive efterreguleringsbeløb i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med en procent, der svarer til 3 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli året forud for kalenderåret. Stk. 4. Staten afregner som led i afregningen efter 15 og nærværende bestemmelse over for kommunen en andel af virksomhedsskatten efter virksomhedsskattelovens 10, stk. 2, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkeskat af den del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat. Dette gælder, uanset om virksomhedsskatteprocenten er lavere end udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkeskat. Ved afregningen af slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkeskat af beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, der efter virksomhedsskattelovens 10, stk. 3, og 13, stk. 1, fradrages i de skattepligtiges slutskatter. 1. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på konjunkturudligningsskat efter virksomhedsskattelovens 22 b og indkomstudligning efter virksomhedsskattelovens 22 d. Reglerne i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på beløb, der anses for indbetalt acontoskat efter afskrivningslovens 40 C, stk. 7-9. 16 a. (Ophævet). 16 b. (Ophævet). 17. Med hensyn til virkningerne af urigtig selvangivelse, pligten til rettidig indbetaling af kommunal indkomstskat og kirkeskat uanset klage over eller indsigelse imod indkomstansættelsen af skatte- og afgiftsbeløb, ydelse af rentegodtgørelse m.v. finder reglerne i statsskattelovgivningen tilsvarende anvendelse. 17 a. - d. (Ophævet). Afsnit V Ikrafttræden m.v. 18. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af bestemmelserne i nærværende lov. 19. (Ikrafttrædelsesbestemmelse. Udeladt). 20. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 495 af 7. juni 2006 om ændring af lov om kommunal indkomstskat (Omlægning og forenklinger i indkomstskattereglerne som led i udmøntning af aftalen om en kommunal finansieringsreform), indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. 6 og 7 i lov om kommunal indkomstskat som affattet ved denne lovs 1, nr. 9 og 11, finder anvendelse fra dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 3. 11, stk. 1-3, i lov om kommunal indkomstskat som affattet ved denne lovs 1, nr. 13, finder anvendelse fra og med fordelingen af kommunale andele af selskabsskatter vedrørende indkomståret 2005. Efterreguleringer af fordeling af kommunale andele af selskabsskatter 169
6 vedrørende indkomståret 2004 og tidligere indkomstår sker efter reglerne i 10-13 i lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 24. marts 2003, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 1430 af 22. december 2004 og 10 i lov nr. 404 af 8. maj 2006. 3 Stk. 1. For skatteåret 2007 reguleres fastsættelse af udskrivningsprocenten efter 1 i lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007 og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007. Stk. 2. Fremkommer der ved beregning af udskrivningsprocenten for 2008 flere decimaler, afrundes udskrivningsprocenten til en decimal. Hvis den anden decimal er 5 eller mere, forhøjes den første med 1, og den anden og efterfølgende decimaler bortfalder. Hvis den anden decimal er 4 eller mindre, bortfalder den anden og efterfølgende decimaler. Stk. 3. Kommunale andele af afgifter af pensionsordninger m.v. indbetalt før den 1. januar 2007 afregnes til staten. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler for afregning til kommunerne af kommunale andele af selskabsskatter vedrørende indkomstårene 2004, 2005 og 2006 samt efterreguleringer vedrørende tidligere indkomstår for kommuner, der pr. 1. januar 2007 er blevet delt. 170
Lovbekendtgørelse nr. 724 af 26. juni 2006 Bekendtgørelse af lov om kommunal ejendomsskat Herved bekendtgøres lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 1. september 2003, med de ændringer, der følger af lov nr. 1211 af 27. december 2003, 31 i lov nr. 469 af 9. juni 2004, 32 i lov nr. 1384 af 20. december 2004, 1 i lov nr. 1433 af 22. december 2004, 99 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, 7 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, 5 i lov nr. 549 af 24. juni 2005, lov nr. 1397 af 21. december 2005 og lov nr. 494 af 7. juni 2006. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 2007, jf. 2 i lov nr. 494 af 7. juni 2006, der gengives i bekendtgørelsens slutning. Kapitel I Grundskyld 1. Af de i en kommune beliggende faste ejendomme, for hvilke der i medfør af lov om vurdering af landets faste ejendomme er foretaget ansættelse af grundværdien, svares til kommunen en afgift, der benævnes grundskyld. Stk. 2. Grundskyld pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt promille af den afgiftspligtige grundværdi. Ved den afgiftspligtige grundværdi forstås den laveste af følgende værdier: 1) Ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer, således som disse beløb er fastsat ved de i afsnit C og D i lov om vurdering af landets faste ejendomme omhandlede ansættelser, og reduktion for fritagelser for grundskyld efter 7 og 8. 2) Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent. Stk. 3. Reguleringsprocenten, jf. stk. 2, nr. 2, opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Den skønnede stigning for udskrivningsgrundlaget fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. Stk. 4. For nye grunde som nævnt i stk. 2 og grunde som nævnt i stk. 2, hvor der er sket ændring af ejendommens areal, anvendelse eller planforhold, og hvor told- og skatteforvaltningen har foretaget en ansættelse efter vurderingslovens 33, stk. 16, 17 eller 18, anvendes denne ansættelse efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld som udgangspunkt for beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2. Ved beregningen fremskrives ansættelsen for det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi, til skatteårets niveau, med reguleringsprocenten for de mellemliggende år, jf. stk. 3. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor en ejerlejligheds fordelingstal ændres, og hvor told- og skatteforvaltningen har foretaget en ansættelse efter vurderingslovens 33, stk. 16. Stk. 5. For afgiftspligtige grunde som nævnt i stk. 2, hvor der er sket ændring af fradraget for forbedringer, anvendes grundværdien med det ændrede fradrag for forbedringer som udgangspunkt for beregningen af det afgiftspligtige Schultz Grafisk 171
2 grundlag efter stk. 2, nr. 2. Ved beregningen fremskrives ansættelsen for det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi til skatteårets niveau, med reguleringsprocenten for de mellemliggende år, jf. stk. 3. Stk. 6. For afgiftspligtige grunde som nævnt i stk. 2, hvor der er sket ændring af fritagelser for grundskyld efter 7 og 8, anvendes grundværdien med de ændrede fritagelser som udgangspunkt for beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2. Ved beregningen fremskrives ansættelsen for det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi til skatteårets niveau, med reguleringsprocenten for de mellemliggende år, jf. stk. 3. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldpromillen. Grundskyldpromillen skal udgøre mindst 16 og højst 34. Af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkræves grundskyld med en promille, der er 9 promillepoint lavere end den fastsatte grundskyldpromille, jf. stk. 2, 2. pkt. Stk. 2. I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 22, opkræves grundskylden med 13 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. 33, stk. 1, i vurderingsloven. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have. 3-6. (Ophævet). 6 A. Efter begæring af ejere af ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering, som lægges til grund ved skatteberegningen, benyttedes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, ydes der henstand med betaling af grundskyld, såfremt ejendommen er beliggende inden for områder, der er omfattet af en godkendt byudviklingsplans yderzone eller mellemzone eller en godkendt byplans landbrugszone. For ejendomme, der ligger i yder- eller landbrugszoner, ydes der ikke henstand med grundskyld, der vedrører skatteåret 1969-70 og følgende skatteår. Stk. 2. Der kan alene ydes henstand med betalingen af grundskylden, for så vidt den vedrører arealer med den angivne benyttelse og kun i det omfang, grundskylden er beregnet af den del af den afgiftspligtige grundværdi, der ligger over et beløb pr. arealenhed, fastsat af Skatterådet. Stk. 3. Henstandsbeløbene forrentes med 6 pct. årlig fra den sidste rettidige indbetalingsdag for de grundskyldsbeløb, hvormed der ydes henstand. Renter tilskrives henstandsbeløbet ved skatteårets udgang. Stk. 4. Til sikkerhed for betaling af henstandsbeløbene med påløbne renter tinglyses der på ejendommen skadesløsbrev med oprykkende prioritet. Skadesløsbrevets pålydende med tillæg af foranstående prioriteter må ikke overstige den for ejendommen ved den senest foretagne vurdering ansatte ejendomsværdi. Stk. 5. Når tinglysning er sket, kan henstand ydes, indtil henstandsbeløbet med tilskrevne renter udgør 95 pct. af skadesløsbrevets pålydende. Stk. 6. Når yderligere henstand herefter ikke kan ydes, afkræves senere påløbne renter ejeren i forbindelse med den fremtidige opkrævning af kommunale ejendomsskatter og efter de for disse gældende regler. Stk. 7. Henstandsbeløbet med tilskrevne renter forfalder til betaling, når det område, i hvilket det pågældende areal er beliggende, ikke længere er omfattet af de i stk. 1 omhandlede zoner eller, efter ikrafttrædelsen af lov om by- og landzoner, en landzone. Henstands- og rentebeløb vedrørende ejendomme, som umiddelbart i medfør af loven om by- og landzoner henføres fra mellemzone til byzone, kan dog efter anmodning afdrages med en tredjedel den førstkommende 1. juli efter overgangen til byzone og med en tredjedel hver 1. juli i de følgende 2 år. For beløb, der omfattes af en sådan afdragsordning, finder reglerne i stk. 3 og 8 tilsvarende anvendelse. Stk. 8. Hvert år inden den 15. januar tilstiller kommunalbestyrelsen vedkommende ejer meddelelse om kommunens tilgodehavende pr. 1. ja- 172
3 nuar med angivelse af de beløb, hvormed der i det foregående kalenderår er ydet henstand, samt af tilskrevne renter. 6 B. (Ophævet). 7. Fritaget for grundskyld er: a) De staten tilhørende kongelige slotte og palæer med tilliggende. b) Andre staten, regionerne eller kommunerne tilhørende ejendomme med undtagelse af ejendomme, der af ejeren anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug, skovdrift eller udleje, eller som henligger ubenyttede. Fritagelsen gælder ikke for ejendomme, der tilhører DSB og Energinet.dk. Hvis kun en del af en ejendom opfylder betingelserne for fritagelse for grundskyld, omfatter fritagelsen alene den del af grundværdien, der falder på denne del. c) Fremmede staters gesandtskabs- og konsulatsejendomme på betingelse af, at den danske stats gesandtskabs- og konsulatsejendomme i vedkommende land nyder tilsvarende fritagelse. I det omfang, Danmark ved mellemfolkelige overenskomster har forpligtet sig dertil, fritages endvidere ejendomme, der ejes af fremmede stater til brug for disses diplomatiske eller konsulære repræsentationer, af internationale organisationer eller af sådanne repræsentationers og organisationers personale samt dettes familiemedlemmer. d) Fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning. Fritagelsen omfatter alene den bebyggede grund, gårdsplads og have. e) Den bebyggede grund, gårdsplads og have til forsamlingshuse, der ikke drives erhvervsmæssigt. Ved forsamlingshus skal forstås en bygning, der er bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk, religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang. En sammenhængende have, der hører til et forsamlingshus, er omfattet af fritagelse, selv om en del af haven i matrikulær henseende udgør en eller flere selvstændige faste ejendomme, der er særskilt vurderet. Stk. 2. Fritagelsen efter stk. 1, litra d, omfatter ikke ejendomme, der tilhører 1) stat, kommuner, regioner, kirker eller præsteembeder, 2) en ejer, hvis budgetterede driftsudgifter for mere end 50 procents vedkommende dækkes af tilskud fra staten, kommunerne og regionerne. Stk. 3. De Danmarks Nationalbank ved 21 i lov nr. 116 af 7. april 1936 tilståede skattebegunstigelser berøres ikke af denne lov. Stk. 4. Er der inden denne lovs ikrafttræden i medfør af bestemmelsen i 16, stk. 3, i lov nr. 188 af 20. maj 1933 om kommunale ejendomsskatter meddelt fritagelse for grundskyld af udtørrede ferskvandsarealer, kan indenrigs- og sundhedsministeren forlænge denne fritagelse inden for det i nævnte bestemmelse angivne tidsrum. Stk. 5. Er der inden denne lovs ikrafttræden ved kgl. bevilling til inddæmning og udtørring af dele af havet indrømmet bevillingshaverne skattefrihed i et begrænset åremål, skal den ved bestemmelsen i 16, stk. 4, i lov nr. 188 af 20. maj 1933 om kommunale ejendomsskatter hjemlede frihed for grundskyld af det inddæmmede og udtørrede areal også - inden for det pågældende åremål - omfatte grundskyld i henhold til nærværende lov. Stk. 6. Såfremt en ejendom ophører med eller overgår til at skulle svare grundskyld efter nærværende paragraf, sker det ved udgangen af det kvartal, hvori de omstændigheder, der begrunder fritagelsen henholdsvis pligten til at svare grundskyld, er indtrådt. Hvis en ambassadeejendom fritages for grundskyld efter nærværende paragraf, sker fritagelsen fra overtagelsesdagen. 8. Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld af: a) Skoler, hospitaler, sygehuse, institutioner godkendt i henhold til den sociale lovgivning, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer. Fritagelsen kan dog alene omfatte den bebyggede grund, gårdsplads og have. b) Sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger eller andre organisationer med samme formål. Endvidere kan fritages ejendomme, der anvendes til ungdomslejre og lejrpladser eller til feriekoloni for børn, når ejeren er en organisation, hvis hovedformål er at fremme børns eller unge menneskers friluftsliv. 173
4 c) Ejendomme, der ejes af almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt formål, og som anvendes til institutionens formål. d) Gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgang til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, for så vidt værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til værkets formål. Stk. 2. Såfremt kun en del af de i stk. 1 omhandlede ejendomme opfylder betingelserne for fritagelse for grundskyld, kan fritagelse alene meddeles for så vidt angår den del af grundværdien, der falder på denne del. Stk. 3. Hvor en skov som følge af brand, storm, svampeangreb eller lignende begivenheder har lidt skade på træbestanden, og dette har medført, at den på selve skoven faldende del af ejendomsværdien er væsentligt lavere end normalværdien, jf. 15 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, kan kommunalbestyrelsen fritage så stor en del af grundværdien, som forholdsmæssigt svarer til forskellen mellem normalværdien og den ovennævnte del af ejendomsværdien, for grundskyld i et sådant tidsrum, at skovens normaltilstand kan være genoprettet. 8 A. (Ophævet). 8 B. (Ophævet). 9. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen af samfundsmæssige hensyn finder det ønskeligt, at private grunde ikke bebygges, eller at en vis bebyggelse bevares, er kommunalbestyrelsen berettiget til - dog kun for en vurderingsperiode ad gangen - at tilstå ejeren hel eller delvis fritagelse for erlæggelse af den ejendommen påhvilende grundskyld. Betingelsen for sådan fritagelse er dog, at ejeren over for kommunalbestyrelsen forpligter sig til ikke uden dennes samtykke at foretage forandringer i grundens udnyttelse. Stk. 2. Foretager ejeren - uden indhentet tilladelse fra kommunalbestyrelsen - bygningsforanstaltninger på grunden, som af kommunalbestyrelsen skønnes at stride imod de for fritagelsen fastsatte vilkår, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvorvidt og da i hvilket omfang samt fra hvilket tidspunkt den givne fritagelse skal anses for bortfaldet. 10-21. (Ophævet). Kapitel II Ejendomsskyld Kapitel III Ejendomme beliggende i flere kommuner 22. Når en i flere kommuner beliggende ejendom er vurderet under et, foretages der, jf. 33, stk. 2, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, af told- og skatteforvaltningen ved vurderingerne en fastsættelse af, hvor stor en del af grundværdien for den pågældende ejendom og eventuelle fradrag for forbedringer, der må henføres til hver af kommunerne. Såfremt ejendommen er delvis fritaget for grundskyld, skal told- og skatteforvaltningen, jf. 33, stk. 2, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, efter begæring af enhver af kommunerne fastsætte, hvorledes den ikke fritagne del af grundværdien (med eventuelt fradrag for forbedringer) fordeler sig på kommunerne. Stk. 2. Told- og skatteforvaltningens afgørelser efter stk. 1 kan påklages efter skatteforvaltningslovens regler om klage over vurderinger af fast ejendom. Kapitel IV Dækningsafgift m.v. 23. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, der i henhold til 7, stk. 1, litra b, eller 7, stk. 3, er fritaget for grundskyld, som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af grundværdien efter fradrag for forbedringer og af forskelsværdien. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i ganske særlige tilfælde tillade, at der tillige opkræves sådan dækningsafgift af ejendomme, der er fritaget for grundskyld i henhold til 7, stk. 1, litra a. Af ejendomme, der er dækningsafgiftspligtige i henhold til nærværende paragraf, opkræves dækningsafgift af grundværdien med halvdelen af vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog højst med 15 promille. Dækningsafgiften af forskelsværdien svares med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan udgøre 8,75 promille. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis fritage ejendomme, der tilhører andre kommuner og vedkommende region, for dækningsafgift. Kommunalbestyrelsen kan fritage 174
5 ejendomme, der er i sameje mellem kommunen og regioner eller staten, for dækningsafgift. Stk. 3. Bliver en ejendom fritaget for grundskyld i henhold til 7, stk. 1, litra b, eller 7, stk. 3, svares dækningsafgiften efter nærværende paragraf fra tidspunktet for fritagelsens indtræden. Ophører fritagelsen for grundskyld, bortfalder dækningsafgiftspligten samtidig hermed. Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen skal på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser af ejendomsværdien og grundværdien, der er fornødne for beregning af den her omhandlede dækningsafgift. Skatteministeren fastsætter det vederlag, som kommunerne skal betale til told- og skatteforvaltningen for foretagelse af de nævnte vurderinger og fordelinger. 23 A. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed, medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af sådanne ejendommes forskelsværdi. Af ejendomme, der delvis anvendes som anført, svares dækningsafgift dog kun, når den del af forskelsværdien, der vedrører den til de nævnte formål anvendte del af ejendommen, udgør mere end halvdelen af forskelsværdien for hele ejendommen. Stk. 2. Dækningsafgift af de i stk. 1, 1. punktum, omhandlede ejendomme svares af forskelsværdien med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan udgøre 10. Dækningsafgift af de i stk. 1, 2. punktum, omhandlede ejendomme svares med samme promille af den del af forskelsværdien, der vedrører den til de nævnte formål anvendte del af ejendommen. Af ejendomme, der er omfattet af stk. 1, men som en del af året anvendes til et ikke-afgiftspligtigt formål, svares kun delvis dækningsafgift. Andelen fastsættes forholdsmæssigt på grundlag af den eller de perioder, hvori ejendommen anvendes til afgiftspligtigt formål, idet den samlede periode forhøjes til nærmeste antal fjerdedele af et år. Dækningsafgift svares alene af den del af den afgiftspligtige forskelsværdi, der overstiger 50.000 kr. Stk. 3. Dækningsafgift i henhold til denne paragraf kan ikke opkræves af ejendomme, der er fritaget for grundskyld i henhold til 7. Stk. 4. Såfremt en ejendom som følge af ændring i anvendelsen af denne overgår til eller ophører med at skulle svare dækningsafgift efter nærværende paragraf, sker dette ved udgangen af det kvartal, hvori ændringen har fundet sted. Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen skal på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser af ejendomsværdien og grundværdien samt de fordelinger heraf, der er fornødne for beregning af den her omhandlede dækningsafgift. Skatteministeren fastsætter det vederlag, som kommunerne skal betale til told- og skatteforvaltningen for foretagelse af de nævnte vurderinger og fordelinger. 23 B. Beslutning om opkrævning af dækningsafgift i henhold til 23 eller 23 A og om ændring af promillernes størrelse skal, for at have virkning for det kommende skatteår, være truffet senest samtidig med den endelige vedtagelse af kommunens budget for det pågældende år, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. For opkrævning af dækningsafgift for 2007 gælder dog reglerne i stk. 3 for sammenlagte kommuner pr. 1. januar 2007, hvor der i hele eller en del af den sammenlagte kommune ikke har været opkrævet dækningsafgift efter 23 A for 2006. Stk. 3. Hvis der i de kommuner, der er nævnt i stk. 2, skal opkræves dækningsafgift med forfaldstid før den 1. maj 2007, skal beslutning herom være truffet senest den 31. marts 2006. Hvis beslutning træffes efter dette tidspunkt, kan opkrævning af dækningsafgift i 2007 uanset bestemmelsen i 27, stk. 1, 1. pkt., ske særskilt, dog således at første rate tidligst kan forfalde til betaling den 1. maj 2007. 23 C. Beslutter en kommune at opkræve dækningsafgift i henhold til 23 eller 23 A, skal told- og skatteforvaltningen på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser og tilbagereguleringer af ejendomsværdien og grundværdien samt de fordelinger heraf, der er fornødne for beregning af dækningsafgift for det første år, hvori dækningsafgiften opkræves. Skatteministeren fastsætter det vederlag, som kommunerne skal betale til told- og skatteforvaltningen for foretagelse af de nævnte vurderinger og fordelinger. 24. (Ophævet). 25. (Ophævet). 175
6 Kapitel V Skatternes forfaldstid og erlæggelse m.v. 26. Skatteåret løber fra 1. januar til 31. december. Stk. 2. Ansættelserne ved de i medfør af lov om vurdering af landets faste ejendomme foretagne almindelige vurderinger og omvurderinger, jf. lovens 3, lægges til grund ved opgørelsen af det afgiftspligtige grundlag fra og med det første skatteår, der tager sin begyndelse i det andet kalenderår, der følger efter det, i hvilket vurderingen er foretaget, jf. dog 1, stk. 2, nr. 2. 1) 27. Grundskyld og dækningsafgift opkræves i to eller flere lige store rater efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse med forfaldstid den 1. i de måneder, som kommunalbestyrelsen bestemmer. Hvis de nævnte kommunale ejendomsskatter udgør mindre end 200 kr. årlig, opkræves beløbet dog ikke. Stk. 2. Sker betaling ikke senest på en af kommunalbestyrelsen fastsat dato efter forfaldsdagen, er kommunalbestyrelsen berettiget til at fordre skattebeløbet forrentet fra forfaldsdagen med 1 pct. månedlig for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker. Stk. 3. Enhver af de nævnte skatter og afgifter kan med tillæg af renter, såfremt de ikke er betalt senest den 3. i den efter forfaldsdagen følgende måned, inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. hos den betalingspligtige, jf. 29, stk. 1, efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. 27 A. Bestemmelsen i 27, stk. 2, gælder også for forrentning af øvrige betalinger, der vedrører ejendommen, og som opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter. 28. (Ophævet). 28 A. (Ophævet). 29. Samtlige skatte- og afgiftsbeløb med påløbne renter hæfter på den pågældende ejendom i dens helhed med den for kommunale skatter og afgifter hjemlede pante- og fortrinsret og svares af den, der er ejer af ejendommen ifølge erhvervelsesdokument, tinglyst som adkomst, eller af brugeren, såfremt denne ifølge lovgivningen skal udrede skatterne af ejendommen. Stk. 2. Påklage af en sket ansættelse fritager ikke for pligt til betaling til forfaldstid. Stk. 3. Ændres en ansættelse ifølge klage eller revision, bliver eventuel berigtigelse at foretage senest ved førstkommende opkrævning. Stk. 4. Hvor ændring af ansættelsen eller skatteberegningen medfører godtgørelse af erlagt skat, har den skattepligtige krav på renter. Renterne beregnes med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra datoen for indbetalingen, og indtil tilbagebetalingen sker. Sker godtgørelse i form af afkortning i det skattebeløb, der skal erlægges ved førstkommende opkrævning, beregnes renterne for tiden til sidste rettidige betalingsdag ved denne opkrævning. 29 A. Efter reglerne i denne paragraf ydes der en godtgørelse til ejere af ejendomme, der tilbageføres til landzone i henhold til 45 i lov om planlægning, for en del af den grundskyld, der har været svaret af arealerne. Stk. 2. Godtgørelse ydes for en periode, der regnes fra og med det kvartal, hvori den pågældende ejer har erhvervet ejendommen, jf. 29, stk. 1, og til det tidspunkt, hvor en vurdering af ejendommen efter tilbageførslen til landzone får skattemæssig virkning (godtgørelsesperioden), jf. 26, stk. 2. Hvis arealerne er blevet overført til byzone eller sommerhusområde, mens den pågældende har været ejer af dem, regnes godtgørelsesperioden dog først fra og med det kvartal, hvori denne overførsel har fundet sted. Godtgørelsesperioden kan dog tidligst regnes fra den 1. januar 1970, og den kan højst udgøre 20 år. Stk. 3. For hvert skatteår i godtgørelsesperioden fastsættes af told- og skatteforvaltningen et beløb, der skal angive forskellen mellem den afgiftspligtige grundværdi, der har været gældende for ejendommen for det pågældende skatteår, og den afgiftspligtige grundværdi, ejendommen må antages at ville være blevet ansat til, hvis den havde ligget i landzone. Stk. 4. De beløb, der er fastsat efter stk. 3, ganges med den grundskyldpromille, der har været gældende for de enkelte skatteår. Til det opgjorte beløb for det enkelte år ydes en rente på 4 pct. p.a. frem til det tidspunkt, hvor udbetalingen finder sted. Stk. 5. Godtgørelsen udgør halvdelen af de opgjorte samlede beløb efter stk. 4 inkl. renter. 176
7 Stk. 6. Godtgørelsen udbetales af den kommune, som arealerne ligger i, til ejeren af arealerne på tilbageførselstidspunktet. Den del af godtgørelsen, der vedrører godtgørelsesperioden bortset fra de sidste to år udbetales senest 3 måneder efter, at tilbageførslen til landzone har fundet sted. Den del af godtgørelsen, der vedrører de to sidste år i godtgørelsesperioden, udbetales senest inden udgangen af godtgørelsesperioden. Stk. 7. Udgiften ved ansættelserne i henhold til stk. 3 afholdes af kommunen. Stk. 8. Reglerne i denne paragraf omfatter ikke ejendomme, der tilhører staten, regionerne eller kommunerne. 30. Ud over, hvad bestemmelserne i denne lov hjemler, kan grundskyld og dækningsafgift hverken eftergives eller på anden måde lempes. 30 A. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private. 31. (Ophævet). 32. (Ophævet). Kapitel VI Særlige bestemmelser Kapitel VII Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. 33-36. (Ikrafttrædelses-, overgangs- og ophævelsesbestemmelser. Udeladt her). 37. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler vedrørende gennemførelsen af nærværende lov. 38. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 1397 af 21. december 2005 om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (Den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme og lignende ejendomme og for skovbrug), der vedrører nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for skovbrug og landbrug fra og med 2006, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 2 Stk. 1. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af 1, nr. 1. Stk. 2. (Udeladt her). 3 Stk. 1. For skatteåret 2006 gælder, at en nedsættelse af grundskylden for den enkelte ejendom, der er en følge af bestemmelsen i 5, stk. 2, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme som ændret ved denne lovs 1, nr. 1, foretages ved afkortning af den eller de opkrævninger af ejendomsskatter, der forfalder til betaling den 1. juli 2006 eller senere. Hvis der er tale om mere end en rate, fordeles nedsættelsen ligeligt på alle raterne. Hvis nedsættelsen ikke fuldt ud kan ske ved afkortning, udbetales den overskydende del af nedsættelsen den 1. oktober 2006 til ejendommens ejer, jf. 29, stk. 1, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. Stk. 2. Staten yder for skatteåret 2006 et særligt tilskud til de kommuner og amtskommuner, der lider et provenutab som følge af bestemmelsen i 5, stk. 2, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme som ændret ved denne lovs 1, nr. 1. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om beregning og udbetaling af det særlige tilskud. Stk. 4. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for amtskommuner for tilskudsåret 2006, jf. 24 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, indgår provenuet af grundskyld inkl. tilskud som opgjort efter stk. 2. Lov nr. 494 af 7. juni 2006 om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen. Overførsel af den amtskommunale ejendomsskat til kommunerne), indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. 2 og 23, stk. 1 og 2, i lov om kom- 177
8 munal ejendomsskat, som affattet ved denne lovs 1, nr. 4, 13 og 14, finder anvendelse fra og med budgetåret 2007. 3 For skatteåret 2007 reguleres fastsættelsen af grundskyldpromillen efter 2, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat som affattet ved denne lovs 1, nr. 4, og dækningsafgiftspromillen efter 23 A i lov om kommunal ejendomsskat efter 1 og 2 i lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007 og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007. 1) Har virkning for beregningen for skatteåret 2005 og senere skatteår. Frem til skatteåret 2005 gælder 26, stk. 2, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 876 af 20. september 2000. 178
Bekendtgørelse nr. 621 af 24. juni 2009 Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2010 I medfør af 20, stk. 3, 24, stk. 6, 30, 31, 33, 35 og 37, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009, samt i medfør af 3, stk. 4, i lov nr. 495 af 7. juni 2006 om ændring af lov om kommunal indkomstskat, fastsættes: Beskatningsgrundlag, beskatningsniveauer m.m. 1. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter 6, 11 og 12, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, til brug for beregningen af landsudligningen, hovedstadsudligningen og tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud beregnes udskrivningsgrundlaget for kommuner som den beregnede skat for kommunen i tilskudsåret divideret med udskrivningsprocenten i tilskudsåret. Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for en kommune indgår endvidere de af Danmarks Statistik opgjorte afgiftspligtige grundværdier, af hvilke der efter lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme er udskrevet grundskyld til kommunen i tilskudsåret. De afgiftspligtige grundværdier indgår for kommunerne i beregningen med 9,7 pct. Stk. 3. Ved Indenrigs- og Socialministeriets foreløbige beregning af tilskud og udligning for de kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget efter 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og i beregningen for de kommuner, som har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag efter lovens 24, stk. 2, anvendes de af indenrigs- og socialministeren udmeldte udskrivningsgrundlag efter 7 i lov om kommunal indkomstskat, samt et skøn over de afgiftspligtige grundværdier for tilskudsåret. Til grund for skønnet over de afgiftspligtige grundværdier lægges grundværdierne pr. 1. oktober i året før beregningsåret i henhold til vurderingsloven. 2. Det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau efter 6 og 12, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, til brug for beregningen af landsudligningen og tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud beregnes som summen af den samlede beregnede kommunale skat og provenuet af grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget for tilskudsåret. Stk. 2. Ved Indenrigs- og Socialministeriets foreløbige beregning af tilskud og udligning for de kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget efter 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og i beregningen for de kommuner, som har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag efter lovens 24, stk. 2, beregnes det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau som summen af den samlede beregnede kommunale skat og provenuet af grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget for beregningsåret. 3. Ved opgørelsen af overudligningen efter 13 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, anvendes de efter 1, stk. 1-2 opgjorte beskatningsgrundlag, udskrivnings- Schultz Grafisk 179
2 grundlag og grundværdier samt kommunens udskrivningsprocent og grundskyldspromille i tilskudsåret. Stk. 2. Ved den foreløbige beregning af overudligningen efter 13 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, anvendes de efter 1, stk. 3 opgjorte beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og grundværdier samt kommunens udskrivningsprocent og grundskyldspromille i beregningsåret. Stk. 3. Det faktiske beskatningsniveau for en kommune, jf. 13, stk. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, beregnes som summen af den beregnede kommunale skat og provenuet af grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget. 4. For de kommuner, hvor der efter 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, foretages en foreløbig afregning af tilskud og udligning på baggrund af kommunens egen beregning ved budgetvedtagelsen, skal beregningen af det beskatningsgrundlag, der anvendes i den foreløbige afregning, ske på grundlag af det budgetterede provenu af indkomstskat for tilskudsåret, de budgetterede afgiftspligtige grundværdier for tilskudsåret og et af kommunen skønnet folketal pr. 1. januar i tilskudsåret opgjort i henhold til 5, stk. 1. Befolkningstal 5. Ved opgørelse af tilskud og udligning foretages opgørelsen over befolkningen i de enkelte kommuner og i de enkelte alderstrin m.m. på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner pr. 1. januar i det pågældende år. Ved befolkningsopgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune i henhold til 9 c, stk. 2-5 og stk. 10, i lov om retssikkerhed på det sociale område har den generelle betalingsforpligtigelse, til folketallet i kommunen. Stk. 2. Ved Indenrigs- og Socialministeriets foreløbige beregning af tilskud og udligning for de kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget efter 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og i beregningen for de kommuner, som har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag efter lovens 24, stk. 2, anvendes en opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner og i de enkelte alderstrin m.m. pr. 1. januar i beregningsåret opgjort i henhold til stk. 1, tillagt et af Indenrigs- og Socialministeriet beregnet skøn på baggrund af prognoser udarbejdet af Danmarks Statistik over udviklingen i befolkningstallet. Opgørelsen af nettodrifts- og anlægsudgifter 6. Ved opgørelsen af nettodrifts- og anlægsudgifterne til brug for efterreguleringen af tilskud og udligning for 2010 fragår beskæftigelsestilskuddet efter 23 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Opgørelse af udgiftsbehov 7. Ved opgørelsen af aldersbestemte udgiftsbehov i henhold til 3, 4 og 9 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, opgøres aldersgrupper og kriterier på følgende måde: 1) Antallet af indbyggere i de enkelte aldersgrupper, jf. bilag 1, opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner fordelt efter alder pr. 1. januar i tilskudsåret som henholdsvis prognosefolketal og det faktiske folketal, jf. 5. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune efter 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen. 2) Den gennemsnitlige rejsetid til 2.000 indbyggere, dog højst kommunens indbyggertal, ganget med kommunens indbyggertal foretages på grundlag af en beregning foretaget i 2009 af Skov og Landskab, Københavns Universitet. Beregningerne af rejsetider bygger på Danmarks Statistiks opgørelse af natbefolkningen på 100x100 m kvadratnetceller. Befolkningstallene er påfølgende aggregeret til knudepunkter i det anvendte vejnet (VejnetDK). Den gennemsnitlige rejsetid for en borger i en kommune opgøres som borgerens rejsetid til de målt i tid 2.000 nærmeste medborgere i og uden for kommunen. Rejsetiderne opgøres ved at gange den gennemsnitlige rejsetid til et område med 2.000 medborgere med kommunens indbyggertal pr. 1. januar i beregningsåret. Ved opgørelsen af indbyggertal henregnes personer, for hvilke en kommune efter 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen. Rejsetiden er op- 180
3 gjort som kørsel i bil, hvor det antages, at hastigheden følger hastighedsbegrænsningerne. Ved færgeovergang anvendes en sejltid. Stk. 2. En kommunes samlede aldersbestemte udgiftsbehov opgøres som summen af antal indbyggere i kommunen i de enkelte aldersgrupper ganget med det beregnede enhedsbeløb for hver aldersgruppe, jf. bilag 1. Stk. 3. Enhedsbeløbene bestemmes ud fra de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter for 2010, jf. 28 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og den gennemsnitlige fordeling af de kommunale udgifter i de enkelte aldersgrupper divideret med det skønnede indbyggertal pr. 1. januar 2010 i hver aldersgruppe, jf. stk. 1, nr. 1. Stk. 4. Vægtningen af de enkelte aldersgrupper bestemmes ud fra de budgetterede nettodriftsudgifter for kommunerne for 2009 og følgende statistik for fordelingen af kommunale udgifter på alder med en vægtfordeling, der fremgår af bilag 2: 1) Indbyggertallet i de enkelte aldersgrupper og udvalgte aldersgrupper pr. 1. januar 2009, der opgøres af Danmarks Statistik. 2) Aldersfordelingen for børn og unge indskrevet i daginstitutioner, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede institutioner, fritidshjem, klubber og andre socialpædagogiske tilbud pr. oktober 2007 samt for børn og unge i døgninstitutioner pr. oktober 2006, der opgøres af Danmarks Statistik. 3) Aldersfordelingen for beboere i ældreboliger og andre boliger for ældre, beboere på plejehjem og beskyttede boliger, for modtagere af varig hjemmehjælp pr. april 2007, samt for beboere i botilbud for voksne handicappede pr. april 2008, der opgøres af Danmarks Statistik. 4) Beregnet aldersfordeling for udgifter til ældreomsorg baseret på en undersøgelse foretaget af Indenrigs- og Socialministeriets Finansieringsudvalg. 5) Aldersfordelt sygehusforbrug i 2008 på det somatiske og psykiatriske område, der opgøres af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. 6) Aldersfordelt udgift til kontanthjælp i året 2008, der opgøres af Danmarks Statistik. 7) Aldersfordelt udgift til førtidspension i januar 2008, der opgøres af Danmarks Statistik. 8. Ved opgørelsen af socioøkonomiske udgiftsbehov i henhold til 5 og 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, opgøres kriterier på følgende måde: 1) Antal 20-59-årige, der er uden beskæftigelse, ud over 5 procent af antallet af 20-59-årige i kommunen, opgøres ud fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik som det største antal enten pr. 1. januar i det senest opgjorte år eller pr. 1. januar 3 år forud for dette år. I opgørelsen indgår antal 20-59-årige, som på optællingstidspunktet var arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. I kategorien uden for arbejdsstyrken indgår de uddannelsessøgende ikke. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. 2) Antallet af personer uden erhvervsuddannelse opgøres som antallet af 25-49-årige, der på optællingstidspunktet ikke har afsluttet længerevarende uddannelse end grundskole eller har uoplyst uddannelse. Opgørelsen foretages ud fra Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. januar et år forud for beregningsåret. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. 3) Beregnet boligstøtteudgift opgøres på grundlag af en af Indenrigs- og Socialministeriet foretaget standardberegning. I opgørelsen indgår antallet af udlejede egentlige beboelseslejligheder samt kollegielejligheder eksklusive andelslejligheder, opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i året før beregningsåret, opdelt i grupper efter opførelsesår. Hver gruppe indgår i standardberegningen med en vægt, der fastlægges på grundlag af Danmarks Statistiks huslejeundersøgelse. 4) Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sundhedsvæsen, opgøres på grundlag af data fra Afdeling for Psykiatrisk Demografi, Institut for psykiatrisk Grundforskning. Kriteriet omfatter personer, der i perioden 1999-2008 har været i kontakt med det psykiatriske sundhedsvæsen. Dette er defineret ved diagnosekoderne F00-29. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. 181
4 5) Antallet af familier i visse boligtyper, opgøres ud fra en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antal familier, der den 1. januar i året før beregningsåret bor i almene boliger, privat udlejning fra før 1920, øvrig privat udlejning med mangler og sommerhuse. Ved opgørelsen henregnes familier, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. 6) Antallet af børn i familier med lav uddannelse i kommunen, opgøres ud fra en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antal børn mellem 0 og 16 år pr. 1. januar i året før beregningsåret i familier, hvor den højeste fuldførte uddannelse på optællingstidspunktet for de voksne er grundskole eller uoplyst. Ved opgørelsen henregnes børn, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. 7) Antallet af enlige over 65 år som opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i beregningsåret. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune efter 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen. 8) Antallet af personer med lav indkomst opgøres ud fra en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over antal 18-64 årige i kommunen pr. 1. januar i året før beregningsåret, der i året to år før beregningsåret og i mindst to af de foregående tre år har haft en disponibel indkomst på mindre end 60 procent af medianindkomsten på landsplan samt en formue på under 10.000 kr. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. 9) Antallet af udviklingshæmmede på 65 år og derunder samt antallet af 20-59-årige uden for arbejdsstyrken med øvrige handicap opgøres på grundlag af data fra Sundhedsministeriets forebyggelsesregister hos Danmarks Statistik. Kriteriet er opgjort som de personer, som indenfor en fem-årig periode fra 2002-2006 er diagnosticeret inden for sygehusvæsenet med en aktions- eller bidiagnose, som vil kunne medføre et handicap. Ved opgørelsen henregnes personer, der i det første diagnoseår inden for perioden er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. 10) Antallet af indvandrere og efterkommere opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar i beregningsåret. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. 11) Beregnet antal tabte leveår opgjort i forhold til den kommune, hvis indbyggere har den højeste middellevetid, opgøres på grundlag af data fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Kriteriet er opgjort som antallet af tabte leveår i forhold til den kommune, som over en tiårig periode har haft den højeste middellevetid hos indbyggerne. Antallet af tabte leveår for en given kommune opgøres som middellevetiden i den kommune med den højeste middellevetid fratrukket middellevetiden i den pågældende kommune ganget med antallet af indbyggere i kommunen. Forskellen i middellevetider mellem kommuner opgøres med to decimaler. Ved opgørelse af indbyggertallet henregnes personer for hvilke en kommune efter 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen. Middellevetiden er beregnet som den forventede gennemsnitlige levetid for en 0-årig med bopæl i kommunen, beregnet ud fra de aldersbetingede dødshyppigheder. 12) Den årlige nedgang i befolkningstallet i kommunen opgjort over en 5-årig periode opgøres som summen af nettofald i en kommunes folketal fra et år til det følgende for hvert af de år i perioden 2004-2009, hvor kommunen har haft en nedgang i befolkningstallet. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune efter 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen. Tilskud vedr. indvandrere, flygtninge og efterkommere 9. Antal indvandrere, flygtninge og efterkommere som nævnt i 22, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar i beregningsåret. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. 182
5 Tilskud til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner 10. Tilskuddet efter 21, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, for tilskudsåret 2010 udgør 21,7 mio. kr. til Læsø Kommune, 26,8 mio. kr. til Samsø Kommune og 25,4 mio. kr. til Ærø Kommune. Tilskud til kommuner med mindre øer 11. Tilskuddet i henhold til 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner fordeles til kommuner, som modtager tilskud efter lovens 20, stk. 2, efter følgende kriterier: 1) 51,6 mio. kr. fordeles efter den tidligere driftsstøtte fra staten og amterne for årene 1998-2002 samt kompensation vedrørende lønsumsafgift. 2) 12,0 mio. kr. fordeles således, at Kalundborg Kommune modtager 2,7 mio. kr., Slagelse Kommune modtager 1,6 mio. kr., Lolland Kommune modtager 3,4 mio. kr., Faaborg- Midtfyn Kommune modtager 0,9 mio. kr., Langeland Kommune modtager 0,4 mio. kr. og Skive Kommune modtager 2,9 mio. kr. 3) 5,7 mio. kr. fordeles som grundtilskud, således at øer med mindre end 50 indbyggere modtager 150.000 kr., øer med mellem 50 og 200 indbyggere modtager 250.000 kr. og øer med mere end 200 indbyggere modtager 300.000 kr. 4) Af resttilskuddet fordeles 45 pct. forholdsmæssigt efter folketal, 50 pct. forholdsmæssigt efter sejlafstand i km og 5 pct. efter øernes areal. Selvbudgettering af tilskud og udligning 12. For de kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget efter 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, foretages en foreløbig afregning af tilskud og udligning på baggrund af kommunens egen indberetning til Indenrigs- og Socialministeriet ved budgetvedtagelsen.. Beregnede tilskud og udligning opgøres i hele 1.000 kr. og afrundes af Indenrigs- og Socialministeriet til et med 12 deleligt beløb. Stk. 2. Indenrigs- og socialministeren kan korrigere en kommunes beregning af tilskud og udligning efter stk. 1, såfremt beregningen ikke er foretaget korrekt. Afrunding 13. Tilskud og bidrag efter 2, 7, 12-16, 18-23 b og 38, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, opgøres i hele 1.000 kroner og afrundes til et med 12 deleligt beløb. Stk. 2. Ved Indenrigs- og Socialministeriets beregning af tilskud og udligning, jf. 24, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, indgår de af indenrigs- og socialministeren udmeldte udskrivningsgrundlag efter 7 i lov om kommunal indkomstskat, omregnet til indkomstskatteprovenu, som afrundet til hele 1.000 kr. Afregning af tilskud og bidrag 14. I forbindelse med de månedlige forskudsudbetalinger fra SKAT af kommunal indkomstskat m.v. afregnes i overensstemmelse med Indenrigs- og Socialministeriets beregninger af tilskud og bidrag efter 2, 7, 15, 18, 20-23 b og 38, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, samt den del af tilskuddet efter lovens 16 og 19, der meddeles senest den 1. juli i beregningsåret. 15. Afregningen, dog bortset fra afregning i medfør af stk. 2 og 3, sker ved, at 1/12 af de beløb, der efter de bestemmelser, som er nævnt i 12, på årsbasis tilkommer (tilskud) eller påhviler (bidrag) vedkommende kommune, tillægges henholdsvis fradrages det månedlige beløb, som udbetales af SKAT efter 15 i lov om kommunal indkomstskat. Stk. 2. Afregning af midtvejsregulering sker ved, at 1/3 af de beløb, der tilkommer (tilskud) eller påhviler (bidrag) vedkommende kommune, tillægges henholdsvis fradrages det månedlige beløb, som udbetales af SKAT i månederne oktober-december i tilskudsåret. Tilskud og bidrag efter 23 b, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud, afregnes ligeledes i månederne oktober-december i tilskudsåret. Stk. 3. Efterregulering af forskellen mellem de foreløbigt opgjorte tilskud og bidrag og de endeligt beregnede beløb efter 2, 7, 12, 13, 14 og 22, jf. 24, stk. 7, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, afregnes med 183
6 en tredjedel i månederne januar-marts i året tre år efter tilskudsåret. Overgangsbestemmelser 16. For de kommuner, der deles som led i kommunalreformen, foretages en opdeling af kriterierne efter 8 på basis af en af Danmarks Statistik opgjort nøgle mellem gamle og nye kommuner baseret på folketal pr. 1. januar 2007. Stk. 2. For de kommuner, der deles som led i kommunalreformen, foretages en opdeling af kommunens provenu af selskabsskat på basis af en af Danmarks Statistik opgjort nøgle mellem gamle og nye kommuner baseret på folketal pr. 1. januar 2007. Ikrafttræden 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2009 og har virkning for beregning af tilskud og bidrag for tilskudsåret 2010. 184
7 Bilag 1 Enhedsbeløb ved opgørelse af aldersbestemt udgiftsbehov Enhedsbeløb for kommunerne til brug for den foreløbige beregning af tilskud og udligning for tilskudsåret 2010 Beløb i kr. pr. person Landsudligning Hovedstadsudligning 1. 0-6-årige 54.152 61.943 2. 7-16-årige 81.074 89.958 3. 17-19-årige 27.736 32.414 4. 20-24-årige 17.632 17.761 5. 25-34-årige 18.932 17.807 6. 35-39-årige 18.176 17.797 7. 40-64-årige 22.853 24.028 8. 65-74-årige 26.391 29.370 9. 75-84-årige 55.155 63.053 10. 85+årige 119.057 128.065 11. Rejsetid 386 882 185
8 Bilag 2 Omkostningsvægte i procent ved opgørelse af aldersbestemte udgiftsbehov for tilskudsåret 2010 Tabel 1 Indbyggertal 0-16- årige 7-16- årige 17-19- årige 17-34- årige 65 år og derover 0-6-årige 8 40 7-16-årige 12 60 100 17-19-årige 4 100 17 20-24-årige 6 26 25-34-årige 12 57 35-39-årige 7 40-64-årige 35 65-74-årige 9 56 75-84-årige 5 32 85 år og derover 2 12 I alt 100 100 100 100 100 100 Tabel 2 Daginstitutio ner Dagpleje Vuggestu e Børnehav e Integrere de institution er 0-6-årige 92 100 100 98 92 7-16-årige 8 2 8 17-19-årige 20-24-årige 25-34-årige 35-39-årige 40-64-årige 65-74-årige 75-84-årige 85 år og derover I alt 100 100 100 100 100 186
Tabel 3 Fritidshjem Klubber mm. Døgnplejeophold 0-6-årige 26 2 10 7-16-årige 74 93 68 17-19-årige 5 22 20-24-årige 25-34-årige 35-39-årige 40-64-årige 65-74-årige 75-84-årige 85 år og derover I alt 100 100 100 9 Tabel 4 Ældreboliger mm Plejehjem og beskyttede boliger Botilbud for voksne handicappede Hjemmehjælp Beregnet udgift til ældreomsorg 0-6-årige 7-16-årige 17-19-årige 6 20-24-årige 10 25-34-årige 19 35-39-årige 9 40-64-årige 14 7 45 14 9 65-74-årige 15 11 7 18 17 75-84-årige 34 31 3 41 35 85 år og derover 37 51 1 27 39 I alt 100 100 100 100 100 187
Tabel 5 Sygehusforbrug Kontanthjælp Førtidspension 0-6-årige 5 2 7-16-årige 4 4 17-19-årige 2 3 1 20-24-årige 3 9 2 25-34-årige 9 27 7 35-39-årige 5 15 6 40-64-årige 36 40 84 65-74-årige 18 75-84-årige 13 85 år og derover 5 I alt 100 100 100 10 188
11 Bilag 3 Enhedsbeløb ved opgørelse af aldersbestemt udgiftsbehov Enhedsbeløb for kommunerne til brug for efterreguleringen af tilskud og udligning for tilskudsåret 2007 Beløb i kr. pr. person Landsudligning Hovedstadsudligning 1. 0-6-årige 52.463 59.402 2. 7-16-årige 75.798 83.740 3. 17-19-årige 14.561 16.253 4. 20-24-årige 16.941 16.685 5. 25-34-årige 18.816 17.266 6. 35-39-årige 18.077 17.573 7. 40-64-årige 15.231 16.104 8. 65-74-årige 22.714 24.943 9. 75-84-årige 50.382 55.556 10. 85+årige 110.635 113.822 11. Rejsetid 338 766 189
190
Bekendtgørelse nr. 620 af 23. juni 2009 Bekendtgørelse om fastsættelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunerne for 2010 I medfør af 7, stk. 4, i lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006, fastsættes: 1. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2010 beregnes med udgangspunkt i den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag for 2007 korrigeret for de skønnede virkninger af lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love, lov nr. 412 af 29. maj 2009, Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove, lov nr. 459 af 12. juni 2009, Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love, lov nr. 477 af 12. juni 2009, Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov nr. 519 af 12. juni 2009, Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love, som beregnet af Indenrigs- og Socialministeriet. Ved beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2010 fremskrives det korrigerede udskrivningsgrundlag for 2007 med 8,8 procent. 2. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2010 beregnes med udgangspunkt i den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2007 korrigeret for de skønnede virkninger af lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love, lov nr. 412 af 29. maj 2009, Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove, lov nr. 459 af 12. juni 2009, Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love, lov nr. 477 af 12. juni 2009, Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov nr. 519 af 12. juni 2009, Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love, som beregnet af Indenrigs- og Socialministeriet. Ved beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2010 fremskrives det korrigerede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2007 med 8,8 procent. 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2009. Schultz Grafisk 191
192
Bekendtgørelse nr. 577 af 23. juni 2009 Bekendtgørelse om opgørelse af den kommunale budgetgaranti I medfør af 34 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009, fastsættes: Kapitel 1 Budgetgarantiens indhold 1. Budgetgarantien udgør et beløb, der tillægges eller fradrages statens generelle tilskud til kommunerne efter 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. 2. Budgetgarantien udgør summen af de kommunale mer- eller mindreudgifter, der er nævnt i 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Kapitel 2 Opgørelse af budgetgarantien 3. Budgetgarantien omfatter den reale udvikling i kommunernes nettoudgifter på de berørte områder. Nettoudgifterne opgøres som kommunernes bruttoudgifter fratrukket refusioner og tilskud fra staten samt tilknyttede tilskud og indtægter. Stk. 2. Budgetgarantien opgøres som ændringerne i de kommunale nettoudgifter på de berørte områder i tilskudsåret, korrigeret for den del af ændringen i udgifterne, der kan henføres til prisog lønudviklingen. Stk. 3. Korrektionen for pris- og lønudviklingen, jf. stk. 2, sker på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor. Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 omfatter budgetgarantien ikke udgifter, der er kompenseret efter Det Udvidede Totalbalanceprincip. 4. Der foretages en foreløbig beregning af budgetgarantien i året forud for tilskudsåret. Den foreløbige budgetgaranti indgår i den samlede opgørelse af statens generelle tilskud til kommunerne, som forelægges Folketingets Finansudvalg ved aktstykke i året forud for tilskudsåret. Stk. 2. Den foreløbige budgetgaranti beregnes på grundlag af statens skøn over kommunernes mer- eller mindreudgifter på de berørte udgiftsområder i tilskudsåret, ud fra de tilsvarende statslige forudsætninger, som lægges til grund for udarbejdelsen af finanslovforslaget for det pågældende år. Stk. 3. Budgetgarantien efterreguleres, når de faktiske kommunale udgifter i tilskudsåret er opgjort. Kapitel 3 Specielt for de enkelte områder 5. Udgifterne til kontanthjælp omfatter kommunernes bruttoudgifter til hjælp efter 25-27 a, 34, 52, og 63-65 i lov om aktiv socialpolitik, samt efter 32, stk. 1, 51 (jfr. 64, stk. 3 og 4 ), 67a, 67d, 75a, 76, 78, 79, 80, 99-101 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats fratrukket statens refusion af udgifterne og tilknyttede tilskud og indtægter, herunder den kontanthjælp, som tilbagebetales efter bestemmelserne i 91-94 samt 65 i lov om aktiv socialpolitik. Schultz Grafisk 193
2 6. Udgifterne til orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere efter lov om orlov opgøres som kommunernes bruttoudgifter til orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere fratrukket statens refusion af udgifterne og tilknyttede tilskud og indtægter. 7. Udgifterne til aktivering af kontanthjælpsmodtagere m.v. omfatter kommunernes udgifter til personer, der er omfattet af 2, nr. 2-4 og 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udgifterne opgøres som summen af kommunernes bruttoudgifter til kontanthjælpsmodtagere m.v. jf. nr. 1-4 fratrukket statens refusion af udgifterne og tilknyttede tilskud og indtægter: 1) ansættelse med løntilskud efter 51, 67 a og 67 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 2) driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter 32, 75 a, 76-77, 78-81, 83, 99 og 100 samt 82 for så vidt angår personer omfattet af 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 3) udgifter til tilskud til daghøjskoler efter folkeoplysningslovens 45 a og 4) tilskud fra den særlige statslige bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalse), jf. 42 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. 8. Udgifterne til ledighedsydelse opgøres som summen af kommunernes bruttoudgifter til ledighedsydelse jf. nr. 1-5 fratrukket statens refusion af udgifterne og tilknyttede tilskud og indtægter: 1) ledighedsydelse til personer, der er visiteret til et fleksjob og som venter på et fleksjob, og til personer, som bliver ledige efter at have været ansat i fleksjob, herunder under sygdom og barsel, jf. 74 a, stk. 1-5, i lov om aktiv socialpolitik, 2) ledighedsydelse til personer, der er overgået fra ledighedsydelse eller fleksjob til ustøttet beskæftigelse, og som ved efterfølgende ledighed har ret til ledighedsydelse, jf. 74 i lov om aktiv socialpolitik, herunder under sygdom og barsel, jf. 74 f, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik, 3) ledighedsydelse under ferie, jf. 74 e og 74 h, i lov om aktiv socialpolitik, 4) særlig ydelse til personer, der venter på et fleksjob og som ved visitationen til fleksjob ikke har ret til ledighedsydelse, jf. 74 i, i lov om aktiv socialpolitik og 5) driftsudgifter i forbindelse med tilbud til personer, som modtager ledighedsydelse, jf. 32, 73 b, 76-77 og 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 9. Fra 1. januar 2004 omfatter udgifterne til danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og tilbud efter lov om integration af udlændinge i Danmark kommunernes bruttoudgifter til danskundervisning af udlændinge samt til introduktionsydelse og tilbud efter kapitel 4 og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark, fratrukket statslig refusion, andel af grundtilskud efter integrationslovens 45, stk. 4, som vedrører introduktionsydelse, tilskud til tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud samt undervisning efter integrationslovens 45, stk. 5, 45, stk. 7-8, 45, stk. 10-11, 45, stk. 14-16, resultattilskud efter 45, stk. 17, overgangstilskud efter 45, stk. 19 samt gebyrindtægter efter 14, stk. 2 og tilskud til danskundervisning efter 15, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 2. Fra 1. januar 2008 omfatter udgifterne til danskuddannelse af udlændinge samt introduktionsydelse og tilbud efter lov om integration af udlændinge i Danmark kommunernes bruttoudgifter til danskuddannelse af udlændinge samt til introduktionsydelse og tilbud efter kapitel 4 og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark, fratrukket statslig refusion efter integrationslovens 45, stk. 2 og stk. 5, andel af grundtilskud efter integrationslovens 45, stk. 4, som vedrører introduktionsydelse, resultattilskud efter integrationslovens 45, stk. 7, samt gebyrindtægter efter 14, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og statsrefusion efter 15, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. 10. Udgifterne til førtidspension omfatter kommunernes bruttoudgifter til førtidspensionister med 35 og 50 pct. refusion, fratrukket statens refusion af udgifterne og tilknyttede tilskud og indtægter. 11. Udgifterne til erhvervsgrunduddannelser omfatter kommunernes bruttodriftsudgifter til deltagere i erhvervsgrunduddannelser under skoleophold, fratrukket statens refusion af udgif- 194
3 terne til skoleydelse, undervisning og supplerende tilskud samt tilknyttede tilskud og indtægter. Kapitel 4 Ikrafttræden 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2009 og har virkning for opgørelsen af de budgetgaranterede udgifter fra og med opgørelsen af den kommunale budgetgaranti i 2009 vedr. budgetåret 2010. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 642 af 15. juni 2007 om opgørelse af den kommunale budgetgaranti ophæves. 195
196
Bekendtgørelse nr. 663 af 23. juni 2009 Bekendtgørelse om beregningen af det kommunale beskæftigelsestilskud for 2010 I medfør af 15, stk. 7 i lov nr. 482 af 12. juni 2009 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse ved beregningen af det kommunale beskæftigelsestilskud for 2010. Kapitel 2 Opgørelsen af beskæftigelsestilskuddet 2. Beskæftigelsestilskuddet opgøres som summen af grundtilskuddet og merudgiftsbehovet, jf. 23 a, stk. 2 i lov nr. 499 af 7. juni 2006 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, som ændret senest ved lov nr. 491 af 12. juni 2009. Kapitel 3 Beregningen af grundtilskuddet 3. Grundtilskuddet for 2010 fastlægges efter 15, stk. 4 i lov nr. 482 af 12. juni 2009 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love til kommuner for 2010 på baggrund af de beregnede udgifter i hver enkelt kommune for 2008, såfremt reglerne i lov nr. 482 af 12. juni 2009 og lov nr. 483 af 12. juni 2009 for finansiering af beskæftigelsesområdet havde været gældende i dette år. Stk. 2. Grundtilskuddet beregnes som summen af kommunens nettoudgifter til: 1) Arbejdsløshedsdagpenge, jf. 4 2) Aktivering af forsikrede ledige, jf. 5 Stk. 3. Grundtilskuddet reduceres med de beregnede administrative udgifter til andre aktører, jf. 6. Stk. 4. Grundtilskuddet opreguleres fra 2008 til 2010 pris- og lønniveau. Korrektionen foretages på grundlag af den forventede udvikling i priser og lønninger i den kommunale sektor. Stk. 5. Når der i det følgende henvises til finansieringsbestemmelserne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er det bestemmelserne, som de ser ud efter vedtagelsen af henholdsvis lov nr. 482 af 12. juni 2009 og lov nr. 483 af 12. juni 2009, og som gælder fra 1. januar 2010. 4. Kommunen bidrager ikke til finansieringen af arbejdsløshedsdagpenge i de første sammenlagte 18 uger efter indplaceringen i en dagpengeperiode, jf. 15, stk. 3, i lov nr. 482 af 12. juni 2009. Herefter omfatter beregningen af kommunernes nettoudgifter til arbejdsløshedsdagpenge, jf. 82a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.: 1) 50 pct. af udgifterne til dagpengene, og 2) 25 pct. af udgifterne til dagpengene under tilbud omfattet af kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Ved beregning af nettoudgifterne efter stk. 1, nr. 1-2 gælder følgende: 1) Beregning af den enkelte kommunes nettoudgifter til arbejdsløshedsdagpenge i 2008 sker på grundlag af statistiske oplysninger i Schultz Grafisk 197
2 Arbejdsdirektoratets Register for Arbejds- Markedet (RAM) og i Arbejdsmarkedsstyrelsens Centrale Register for Arbejdsmarkedsstatistik (CRAM). 2) Dagpengemodtagernes kommunetilhørsforhold opgøres på dagpengemånedsbasis på grundlag af oplysninger fra CPR-registret om personens bopælskommune, som indgår i CRAM. 3) Opgørelsen af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge i de første 18 uger af et ledighedsforløb beregnes på grundlag af statistiske oplysninger i Arbejdsdirektoratets Register for ArbejdsMarkedet (RAM). 4) Opgørelsen af udgifter til dagpenge under tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, som efter reglerne i 2008 blev udbetalt i form af aktiveringsydelse, er beregnet på grundlag af statistiske oplysninger i eindkomstregisteret. I opgørelsen korrigeres for udgifter til dagpenge i de første 18 uger af et ledighedsforløb, jf. nr. 3. 5) Opgørelsen af udgifter til dagpenge under tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som efter reglerne i 2008 blev udbetalt som dagpenge, foretages på grundlag af statistiske oplysninger i Arbejdsmarkedsstyrelsens Bestandsstatistik om aktiveringsforløb i form af vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik, hvor der ikke er udbetalt aktiveringsydelse, og en beregnet gennemsnitlig udgift til aktiveringsydelse. Den gennemsnitlige udgift beregnes på grundlag af statistiske oplysninger i Arbejdsmarkedsstyrelsens Bestandsstatistik om aktiveringsforløb i form af vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik på mere end 4 uger og den samlede udgift til aktiveringsydelse ifølge eindkomstregisteret, jf. nr. 4. 6) Dagpengemodtagernes kommunetilhørsforhold i Arbejdsmarkedsstyrelsens Bestandsstatistik, jf. nr. 5, opgøres ud fra det jobcenter, der har iværksat aktiveringen, jf. dog 5, stk. 2, nr. 7 for så vidt angår jobcentre, der omfatter flere kommuner som følge af reglerne om forpligtende kommunale samarbejder. 5. Beregningen af kommunernes nettoudgifter til aktivering af forsikrede ledige i 2008 omfatter: 1) 25 pct. af udgifterne til løntilskud til private og offentlige arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. 117b, stk. 3 herunder forsikrede ledige, der er omfattet af lovens 2, nr. 8, jf. 122, stk. 1, 1. pkt., 2) 50 pct. af udgifterne til personlig assistance til handicappede efter kapitel 3 og 4 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. 17b, til befordringsgodtgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82, jf. 109, stk. 3 og til hjælpemidler m.v. efter 76, 77, og 100 bortset fra undervisningsmaterialer, jf. 117b, stk. 2, 1. pkt. og 123. 3) 50 pct. af driftsudgifterne m.v. til aktivering af forsikrede ledige samt flyttehjælp inden for et rådighedsbeløb, jf. 117 a, 117b, stk. 1 og 122 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Ved beregning af kommunernes nettoudgifter efter stk. 1, nr. 1-3, gælder følgende: 1) Den enkelte kommunes nettodriftsudgifter til aktivering i form af vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, herunder flaskehalsindsatsen, og nettoudgifter til andre aktører, foretages på grundlag af regnskabsoplysninger vedrørende de statslige jobcentre fra Navision Stat og vedrørende pilotjobcentrene fra kommunernes indberetninger til Indenrigs- og Socialministeriets refusionssystem i forbindelse med den foreløbige restafregning. 2) Beregning af den enkelte kommunes nettoudgifter til flyttehjælp efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 8, undervisningsmaterialer efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 76, 77 og 100, udgifter til tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 81a, og udgifter til opkvalificering og introduktion ved ansættelse efter 99 foretages på grundlag af regnskabsoplysninger vedrørende de statslige jobcentre fra Navision Stat og vedrørende pilotjobcentrene fra kommunernes indberetninger til Indenrigs- og Socialministeriets refusionssystem i forbindelse med den foreløbige restafregning. Fordelingen af udgifterne i pilotjobcentrene mellem udgifter til undervisningsmateriale og de øvrige udgifter til hjælpemidler m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 76, 198
3 77 og 100, jf. nr. 5, er dog beregnet på grundlag af det tilsvarende forhold for de statslige jobcentre under ét. 3) Beregning af den enkelte kommunes nettoudgifter til befordringsgodtgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82 foretages på grundlag af regnskabsoplysninger fra Navision Stat om de samlede udgifter til befordringsgodtgørelse og om antallet af aktiverede omregnet til helårspersoner i 2008 i de enkelte kommuner fra Arbejdsmarkedsstyrelsens Bestandsstatistik. 4) Den enkelte kommunes samlede nettodriftsudgifter til aktivering m.v. beregnes under forudsætning af et rådighedsbeløb pr. bruttoledig på 17.653 kr. i PL 2008 og på grundlag af antallet af bruttoledige i 2008 fra Arbejdsmarkedsstyrelsens målesystem Jobindsats.dk. 5) Beregning af den enkelte kommunes nettoudgifter til hjælpemidler m.v. bortset fra undervisningsmateriale efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 76, 77 og 100, og til personlig assistance til handicappede efter kapitel 3 og 4 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. foretages på grundlag af regnskabsoplysninger vedrørende de statslige jobcentre fra Navision Stat og vedrørende pilotjobcentrene fra kommunernes indberetninger til Indenrigs- og Socialministeriets refusionssystem i forbindelse med den foreløbige restafregning. 6) Beregning af den enkelte kommunes nettoudgifter til løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 12 foretages for de private og statslige arbejdsgivere på grundlag af regnskabsoplysninger vedrørende de statslige jobcentre fra Navision Stat og vedrørende pilotjobcentrene fra kommunernes indberetninger til Indenrigs- og Socialministeriets refusionssystem i forbindelse med den foreløbige restafregning. For de kommunale og regionale arbejdsgivere foretages beregningen på grundlag af kommunernes og regionernes indberetninger til Indenrigs- og Socialministeriets refusionssystem i forbindelse med den foreløbige restafregning. Udgifterne til løntilskud til regionale arbejdsgivere fordeles efter antallet af aktiverede omregnet til helårspersoner i 2008 i de enkelte kommuner fra Arbejdsmarkedsstyrelsens Bestandsstatistik. 7) Regnskabsoplysningerne for de statslige jobcentre og pilotjobcentre, som omfatter flere kommuner som følge af reglerne om forpligtende kommunale samarbejder, er opdelt forholdsmæssigt på de kommuner, som er omfattet af det forpligtende samarbejde i jobcenteret. Opdelingen er foretaget på grundlag af oplysninger om det samlede antal aktiverede omregnet til helårspersoner i 2008 i de enkelte kommuner fra Arbejdsmarkedsstyrelsens Bestandsstatistik. 6. Beregningen af kommunernes administrative udgifter til andre aktører, jf. 117, stk. 1 og 117 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretages på grundlag af regnskabsoplysninger om udgifter til andre aktører vedrørende de statslige jobcentre fra Navision Stat og vedrørende pilotjobcentrene fra kommunernes indberetninger til Indenrigs- og Socialministeriets refusionssystem i forbindelse med den foreløbige restafregning. Beregningen af de administrative udgifter til andre aktører er foretaget med anvendelse af en skønsmæssigt beregnet andel for alle kommuner. Kapitel 4 Beregningen af merudgiftsbehovet 7. Merudgiftsbehovet beregnes som forskellen mellem grundtilskuddet og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret, jf. 23 a, stk. 2, nr. 2 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009. De skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret reduceres med de skønnede administrative udgifter til andre aktører i tilskudsåret. Stk. 2. Merudgiftsbehovet fordeles på kommuner i forhold til bruttoledigheden for dagpengemodtagere (ledige og aktiverede) i 2008 omregnet til fuldtidspersoner ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens målesystem Jobindsats.dk. Kapitel 5 Ikrafttræden 8. Bekendtgørelsen træder i kraft d. 1. august 2009 og har virkning for opgørelsen af beskæftigelsestilskuddet for 2010. 199
200
1 Bilag 180 Finansministeriet. København, den 19. juni 2009. a. Finansministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at statens bloktilskud til kommunerne for finansåret 2010 fastsættes til 66.678,1 mio. kr. Heraf udgør balancetilskud 14.103,4 mio. kr., hvoraf 1.000 mio. kr. er betinget, jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Finansministeriet anmoder endvidere om Finansudvalgets tilslutning til, at statens beskæftigelsestilskud til kommunerne for finansåret 2010 fastsættes til 8.873,3 mio. kr., jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. I forbindelse hermed søges om tilslutning til: at fremskrivningsprocenten for udskrivningsgrundlaget fra det korrigerede beregningsgrundlag for 2007 til 2010 udgør 8,8. at der ved beregning af loftet for grundskyld for 2010 anvendes en skønnet stigning i det kommunale udskrivningsgrundlag for 2009-2010 på 6,5 pct. Reguleringsprocenten udgør hermed 7,0. at indenrigs- og socialministeren bemyndiges til i 2010 at fordele en tilskudsramme på 4.000 mio. kr. til kommunerne med henblik på at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbudsområdet, i folkeskolen, til idrætsfaciliteter målrettet børn og unge samt på ældreområdet. at indenrigs- og socialministeren bemyndiges til inden den 15. oktober 2009 at give tilsagn til den enkelte kommune om at reducere den skattestigning for kommunen for 2010, der indgår i beregningen af nedsættelsen af den enkelte kommunes statstilskud, jf. 11 i lov nr. 477 af 17. juni 2008, såfremt kommunens strukturelle og aktuelle økonomiske forhold tilsiger en skattemæssig tilpasning. Indenrigs- og socialministeren informerer kommunerne om de nærmere kriterier, som vurderingen af kommunernes strukturelle og aktuelle økonomiske forhold vil tage afsæt i. at indenrigs- og socialministeren bemyndiges til at udbetale et aktivitetsafhængigt tilskud på op til 400 mio. kr. i 2010 til kommuner, der indfører frokost efter dagtilbudslovens 16a i daginstitutioner i løbet af 2010. Tilskuddet udbetales på grundlag af budgetterne og korrigeres efterfølgende for forskelle mellem de budgetterede og realiserede andele af børnene i kommunens daginstitutioner, der får tilbudt frokost. at indenrigs- og socialministeren bemyndiges til at forhøje det kommunale bloktilskud for 2009 med 1.550 mio. kr. på baggrund af de stigende overførselsudgifter i 2009. Heraf vedrører 1.213 mio. kr. det budgetgaranterede område. Af den samlede forhøjelse fordeles 400 mio. kr. på baggrund af kommunernes nettoudgifter til overførsler i regnskabet for 2008. Forhøjelsen foretages under hensyn til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi i 2009. at indenrigs- og socialministeren bemyndiges til efter konkrete ansøgninger at udbetale et tilskud på op til 150 mio. kr. i 2010 til kommuner med henblik på at opprioritere indsatsen for at forbedre det samlede fysiske miljø i visse landdistriktsområder. 201
2 at kommunernes bloktilskud for 2009 forhøjes med 800 mio. kr. som følge af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde. Forhøjelsen foretages under hensyn til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi i 2009. at det kommunale bloktilskud ikke reduceres som følge af merforbrug i 2009 i forbindelse med den centrale refusionsordning på det sociale område. at finansministeren bemyndiges til ikke at nedsætte statens bloktilskud til kommunerne med de kommunale mindreudgifter, som følger af visse gennemførte ændringer i den statslige regulering af kommunerne, jf. bilag 4 at indenrigs- og socialministeren bemyndiges til at forhøje tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner med 330 mio. kr. i 2010. Beløbet finansieres ved en tilsvarende reduktion af det kommunale bloktilskud. at kommunernes bloktilskud for 2009 nedsættes med 380 mio. kr. som følge af midtvejsregulering af den kommunale medfinansiering for 2009. at forhøje kommunernes bloktilskud for 2010 med 50,5 mio. kr. som følge af mindreudgifter i VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) i 2008 og forhøje kommunernes bloktilskud for 2010 og frem med 50,2 mio. kr. som følge af fastlæggelse af VI- SO s fremadrettede bevillingsniveau. at finansministeren bemyndiges til at forhøje det kommunale bloktilskud for 2009 med 44,8 mio. kr. til en forøgelse af kommunernes medfinansiering af sundhedsvæsenet som følge af øget midlertidig sygehusaktivitet i 2009 og af hensyn til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi i 2009. at finansministeren bemyndiges til at reducere det kommunale bloktilskud for 2010 og frem med 10,2 mio. kr. til finansiering af kommunernes adgang til data fra Kort & Matrikelstyrelsen. at finansministeren bemyndiges til at reducere det kommunale bloktilskud for 2010 med 13,5 mio. kr. til finansiering af drift og vedligeholdelse af den eksisterende digitale løsning til anmeldelse af sygefravær. at det kommunale bloktilskud for 2010 til 2015 årligt forøges med 10 mio. kr. vedrørende efteruddannelse af offentlige ledere. at det kommunale bloktilskud for 2010 forhøjes med 5,7 mio. kr. til en forstærket kronikerindsats. at finansministeren bemyndiges til at reducere det kommunale bloktilskud med 1 mio. kr. i 2010 og frem til finansiering af en forhøjelse af kommunernes bidrag til sundhed.dk. at indenrigs- og socialministeren bemyndiges til at forhøje ø-tilskuddet efter 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med samlet 3,3 mio. kr. i 2009 og 3,4 mio. kr. i 2010 og frem som følge af kompensationsordning vedrørende lønsumsafgift af personbefordring med færger. at indenrigs- og socialministeren bemyndiges til at forhøje ø-tilskuddet efter 21, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med samlet 1,9 mio. kr. i 2009 og 2 mio. kr. i 2010 og frem som følge af kompensationsordning vedrørende lønsumsafgift af personbefordring med færger. at indenrigs- og socialministeren bemyndiges til at forhøje ø-tilskuddet efter 21, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med 4,5 mio. kr. i 2009 og 1,5 mio. kr. i 2010 og frem som følge af DIS-registrering af færgerne til Bornholm. at kommunernes bloktilskud for 2009 forøges med 359,4 mio. kr. som følge af DUT-sager på årets lov- og cirkulæreprogram, jf. bilag 1. Finansministeriet anmoder endvidere om Finansudvalgets tilslutning til, at statens tilskud til regionerne til finansiering af sundhedsområdet fastsættes til 77.092,5 mio. kr., og at statens tilskud til finansiering af regionale udviklingsopgaver fastsættes til 2.071,6 mio. kr. for finansåret 2010, jf. lov om regionernes finansiering. I forbindelse hermed søges om tilslutning til: 202
3 at der for 2010 afsættes et statsligt aktivitetsafhængigt tilskud til regionerne på 2.596,5 mio. kr. til finansiering af aktivitet på sygehusområdet på landsplan. at det regionale bloktilskud på sundhedsområdet fra 2010 og frem forhøjes med 619,9 mio. kr. af hensyn til en balanceret udvikling i den regionale økonomi. at det regionale bloktilskud vedrørende regional udvikling fra 2010 og frem forhøjes med 18,2 mio. kr. af hensyn til en balanceret udvikling i den regionale økonomi. at finansministeren som led i udmøntningen af de 25.000 mio. kr. (09pl) fra kvalitetsfonden til investeringer i en moderne sygehusstruktur i perioden 2009-2018 bemyndiges til i anden runde at udmelde en samlet tilsagnsramme på indtil i alt 9.750 mio. kr. (09pl). Af de samlede udmeldte tilsagnsrammer i første og anden runde bemyndiges finansministeren til efter konkrete ansøgninger, der vurderes at leve op til kravene om en moderne sygehusstruktur, at udmønte 1.500 mio. kr. i 2010. at det regionale bloktilskud på sundhedsområdet ved midtvejsreguleringen for 2009 nedreguleres med 619 mio. kr. som en foreløbig regulering af medicingarantien vedrørende 2009. at det regionale bloktilskud på sundhedsområdet ved midtvejsreguleringen for 2009 nedreguleres med 115 mio. kr. til endelig regulering af medicingarantien i 2008. at staten delvist garanterer regionernes udgifter til medicintilskud i 2010, således at 75 pct. af afvigelsen mellem et skønnet udgiftsniveau på 7.106 mio. kr. i regionerne og udgifterne i regionernes regnskaber for 2010 fordeles i 2011 på regionerne med en foreløbig midtvejsregulering i 2010 af statens tilskud til sundhedsområdet. at det regionale bloktilskud på sundhedsområdet for 2009 forhøjes med 380 mio. kr. som følge af midtvejsregulering af den kommunale medfinansiering for 2009. at det regionale bloktilskud på sundhedsområdet for 2009 forhøjes med 255,2 mio. kr. som følge af en forudsat øget midlertidig sygehusaktivitet i 2009 og af hensyn til en balanceret udvikling i den regionale økonomi i 2009. at ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til i 2010 at afsætte en statslig ansøgningspulje på 250 mio. kr. til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien. Heraf målrettes op til 200 mio. kr. en fortsat udbygning af enestuer, og de resterende midler målrettes et anlægsløft i retspsykiatrien. at det regionale bloktilskud på sundhedsområdet for 2009 forhøjes med 35,2 mio. kr. til finansiering af mammografiscreening. at finansministeren bemyndiges til at reducere regionernes bloktilskud med 11 mio. kr. i 2010 og frem til finansiering af en forhøjelse af regionernes bidrag til sundhed.dk. at det regionale bloktilskud vedrørende sundhed forhøjes med 10 mio. kr. fra 2010 og frem til dækning af rejse- og opholdsudgifter for patienter, der henvises til strålebehandling i udlandet. at det regionale bloktilskud vedrørende efteruddannelse af offentlige ledere for 2010 til 2015 årligt forøges med 4 mio. kr. at finansministeren bemyndiges til at indføre alle regioner som parter i centralt koordinerede aftaler om indkøb i staten. Regionerne kan som følge heraf vælge at gøre brug af aftalerne. Partsstatussen medfører alene en ret, men ikke en pligt til at anvende de centralt koordinerede aftaler. at finansministeren bemyndiges til at overføre 80,0 mio. kr. i 2009 fra 07.11.02.80 Fond til investering i arbejdskraftbesparende teknologi til nyoprettet konto 16.11.01.75 Fælles Medicinkort til finansiering af den videre implementering af it-projektet om det Fælles Medicinkort. at det regionale bloktilskud til sundhedsområdet i 2009 reguleres med 102,0 mio. kr. som følge af DUT-sager på årets lov- og cirkulæreprogram, jf. bilag 3b. at det regionale bloktilskud vedrørende regional udvikling i 2009 forhøjes med 27,8 mio. kr. som følge af DUT-sager på årets lov- og cirkulæreprogram, jf. bilag 3b. 203
4 b. Staten yder årligt tilskud til kommunerne, jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, samt til regionerne, jf. lov om regionernes finansiering. Tilskuddene fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Kommuner og regioner skal senest den 1. juli året forud for tilskudsåret have meddelelse om størrelsen af det samlede tilskud. Regeringen indgik den 13. juni 2009 aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi for 2010. Den 16. juni 2009 indgik regeringen aftale med KL om kommunernes økonomi for 2010. Aftalen med KL De kommunale bruttoanlægsudgifter inkl. kvalitetsfond, men eksklusiv kommunalt ejede ældreboliger, udgør mindst 20 mia. kr. i 2010. Med henblik på at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt vedrørende idrætsfaciliteter er der etableret en kvalitetsfond på i alt 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden 2009-2018. I 2009 blev der udmøntet 1 mia. kr. fra fonden. Det er aftalt at udmønte 4 mia. kr. fra fonden i 2010, således at investeringerne vedr. børn, unge og ældre løftes til mindst 9 mia. kr. i 2010. Med aftalen fremrykkes en udmøntning af kvalitetsfonden på 2 mia. kr. fra 2013. Det er en forudsætning for anvendelsen af midlerne fra kvalitetsfonden, at den enkelte kommune bidrager med tilsvarende finansiering til investeringsprojekterne. Kvalitetsfondsmidlerne fordeles mellem kommunerne efter bloktilskudsnøglen, og midlerne budgetteres på en særskilt konto på finansloven og fremgår ligeledes af tilskudsudmeldingen til kommunerne. Den flerårige lånepulje til kvalitetsfondsområderne forhøjes til 800 mio. kr. i 2010. Puljen er målrettet kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Derudover er der i 2010 afsat en ramme til lånedispensationer på 800 mio. kr. til folkeskoleinvesteringer. Der afsættes endvidere lånepuljer på samlet set 1,5 mia. kr. i 2010 til øvrige investeringer, herunder vedr. infrastruktur. Heraf afsættes de 500 mio. kr. til en lånepulje til medfinansiering af større infrastrukturprojekter i 2010-2011. Der afsættes endvidere en dispensationspulje på 100 mio. kr. med henblik på fremme af offentlig-private samarbejdsprojekter. Endelig afsættes en ansøgningspulje på 150 mio. kr. til støtte til nedrivning af bygninger mv. i udkantsområder. De omfattede kommuner kan også søge støtte til den andel af byfornyelsesudgifterne, der ikke dækkes af statsrefusionen. Det er i aftalen med KL forudsat, at kommunernes serviceudgifter i 2010 udgør 228.457 mio. kr., under forudsætning af indtægter fra den centrale refusionsordning på det specialiserede socialområde på 2,3 mia. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet. Udgangspunktet for aftalen er kommunernes budgetter for 2009. Der er aftalt et løft af kommunernes generelle serviceudgifter (netto) på 500 mio. kr. i 2010. Der ydes i 2010 et midlertidigt balancetilskud i kommunerne på 14.103 mio. kr., hvoraf de 1.000 mio. kr. er betinget, jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne. Regeringen og KL er enige om, at der hermed under ét er sikret finansiering til de aftalte udgifter. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne kan omstille aktiviteter svarende til et råderum på 1 mia. kr. i 2009 stigende til 5 mia. kr. i 2013 gennem omprioriteringer og bedre ressourceudnyttelse. I 2010 kan kommunerne omstille aktiviteter svarende til et råderum på 1 mia. kr. ekstra sammenlignet med 2009. Det tilvejebragte råderum skal anvendes i kommunerne til service til borgerne. På nogle områder kræver en realisering af effektiviseringspotentialet et aktivt samarbejde mellem staten og kommunerne. Derfor har regeringen fremlagt konkrete statslige tiltag, der bidrager til at frigøre ressourcer i kommunerne svarende til mindst ½ mia. kr. i 2010. 204
5 Den kommunale balance i 2010 tager højde for kommunernes forventede aktivitetsbestemte bidrag på sundhedsområdet i lyset af det aftalte udgifts- og aktivitetsniveau for regionerne. Det er lagt til grund for aftalen, at det samlede kommunale aktivitetsbestemte bidrag i 2010 udgør 10.489 mio. kr. Der er enighed om at gennemføre en midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2010 ved ændrede skøn for den kommunale medfinansiering for 2010 i forbindelse med økonomiaftalen for 2011. Midtvejsreguleringen opgøres efter samme metode som beskrevet i aftalen om kommunernes økonomi for 2009. Det er forudsat, at udgifterne til dagpenge, førtidspension, kontanthjælp, aktivering, revalidering, introduktionsprogrammet på integrationsområdet, erhvervsgrunduddannelse, ledighedsydelse, sygedagpenge, boligstøtte, personlige tillæg og tilskud til fleksjob mv. udgør i alt 48,9 mia. kr. i kommunerne i 2010 under forudsætning af en satsreguleringsprocent på 3,7. På baggrund af reviderede skøn for overførselsudgifterne i 2009 foretages der en midtvejsregulering af bloktilskuddet på 1.550 mio. kr. i 2009, hvoraf 400 mio. kr. fordeles på baggrund af kommunernes overførselsudgifter i regnskabet for 2008. Regeringen og KL er enige om, at der i 2010 foretages en midtvejsvurdering af skønnene for udgifterne til indkomstoverførsler. Der er enighed om et skøn for kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige i 2010 på 8,9 mia. kr. efter refusion. Beskæftigelsestilskuddet for 2010 vil blive midtvejsreguleret i forbindelse med drøftelserne om kommunernes økonomi for 2011, samt efterreguleret når de kommunale regnskaber for 2010 foreligger. Der er aftalt en pulje til skattestigninger for økonomisk trængte kommuner på 500 mio. kr. i 2010, der modsvares af en tilsvarende nedsættelse af statsskatten i 2010. Regeringens skattestop omfatter kommunerne, og det er derfor forudsat i aftalen, at der udover de afsatte 500 mio. kr. ikke sker stigninger i de gennemsnitlige kommunale skatter under ét. Regeringen og KL er enige om, at muligheden for skatteforhøjelser skal målrettes de 10-15 kommuner, der er i en særlig vanskelig situation og vurderes at have behov for en skatteforhøjelse. Indenrigs- og Socialministeriet udmelder kriterier for fordelingen af rammen til skattestigning i 2010. KL vil på baggrund af Indenrigs- og Socialministeriets udmeldte kriterier igangsætte en dialog mellem kommunerne om, hvilke kommuner der har behov for at hæve skatten i overensstemmelse med de udmeldte kriterier og den aftalte ramme til skattestigninger i 2010. Herefter ansøger kommunerne indenrigs- og socialministeren om en andel af den aftalte ramme til skattejusteringer i 2010. Der vil være ansøgningsfrist den 7. september med efterfølgende udmelding om tilsagn den 23. september. Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes med 330 mio. kr. i 2010. Forhøjelsen af særtilskudspuljen finansieres af bloktilskuddet. Regeringen vil søge Folketingets tilslutning til, at tidspunktet for indførelse af ordningen vedrørende et sundt frokostmåltid i alle daginstitutioner udskydes til 1. januar 2011. Regeringen vil samtidig søge tilslutning til, at kommunerne i løbet af 2010 kan indføre ordningen gradvist og få udbetalt deres forholdsmæssige andel af bloktilskudskompensationen fra tidspunktet for indførelsen. Der er aftalt et løft af bloktilskuddet på 400 mio. kr. til ordningen fra 2011. Med henvisning til udviklingen på socialområdet er der aftalt et løft på 800 mio. kr. af kommunernes udgifter samt en tilsvarende midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2009. Staten refunderer en andel af kommunernes udgifter til særligt dyre enkeltsager via den centrale refusionsordning. I 2009 skønnes statslige merudgifter til refusionsordningen på 1,4 mia. kr. Det er aftalt, at det kommunale bloktilskud ikke reduceres som følge af det skønnede merforbrug i 2009. Der er forudsat kommunale refusionsindtægter fra den centrale refusionsordning i 2010 på 2,3 mia. kr. Der foretages en midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2010 ved ændrede skøn for kommunernes refusionsindtægter i 2010. 205
6 Som følge af mindreudgifter i VISO i 2008 reguleres kommunernes bloktilskud for 2010 med 50,5 mio. kr. Samtidig reguleres kommunernes bloktilskud med 50,2 mio. kr. årligt fra 2010 og frem som følge af en permanent tilpasning af VISO s aktivitetsniveau. Pr. 1. juli 2009 indføres et loft over ældres betaling for madservice i plejeboliger og plejehjem mv. på 3.000 kr. pr. måned. Kommunerne er kompenseret herfor via en regulering af bloktilskuddet på 55 mio. kr. i 2009 og 110 mio. kr. årligt fra 2010 og frem. Som led i overførslen af en række tidligere amtslige tilskud til kommunerne forhøjes det kommunale bloktilskud fra 2011 og fremefter med 28,5 mio. kr. Der er enighed om, at det er en lokalpolitisk prioritering, såfremt kommunerne fremadrettet lokalt vælger at prioritere de overførte midler på anden vis. Det er aftalt, at det kommunale bloktilskud reduceres med 10,2 mio. kr. fra 2010 som følge af etableringen af en ny model for kommunernes adgang til data fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Udgifterne til kommunal medfinansiering af digitaliseringsløsninger er budgetteret på 07.11.04. Fremme af digital forvaltning. Opsparede midler fra 2009 videreføres til anvendelse i 2010. Aftalen med Danske Regioner Der er aftalt et samlet niveau for nettodriftsudgifterne (eksklusive medicintilskud) på 86.762,6 mio. kr. på sundhedsområdet i 2010. Nettodriftsudgifterne på området for regional udvikling udgør 2.620,1 mio. kr. i 2010. Hertil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet. Aftalen indeholder et bloktilskud på sundhedsområdet på 76.918,9 mio. kr. (inklusiv 10 mio. kr. til dækning af rejse- og opholdsudgifter). Bloktilskuddet på sundhedsområdet er for 2010 og frem forhøjet med 619,9 mio. kr. af hensyn til en balanceret udvikling i den regionale økonomi. Hertil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet mv. Aftalen indeholder et bloktilskud vedrørende regional udvikling på 1.956,8 mio. kr. Bloktilskuddet vedr. regional udvikling er for 2010 og frem forhøjet med 18,2 mio. kr. af hensyn til en balanceret udvikling i den regionale økonomi. Hertil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet mv. Der er i aftalen taget udgangspunkt i det forventede aktivitetsniveau for 2009 svarende til en aktivitetsvækst på sygehusene på 3,5 pct. i forhold til 2008. Med aftalen løftes aktiviteten på sygehusområdet i 2010 med godt 1,9 mia. kr., svarende til en aktivitetsvækst i forhold til 2009 på 3,5 pct. Det tilvejebringes ved et realløft på 832 mio. kr. og produktivitetsforbedringer på 2 pct. Produktivitetskravet på 2 pct. er uændret i forhold til tidligere års aftaler med regionerne. Der er aftalt et samlet løft af udgiftsniveauet fra 2009 til 2010 til sygehusområdet på 1.232 mio. kr. Udover de 832 mio. kr. til generel aktivitetsudvikling, bl.a. til kræft- og hjerteindsatsen, indgår der 300 mio. kr. til sygehusmedicin og 100 mio. kr. til øget intensiv kapacitet. Endvidere afsættes 275 mio. kr. til sygesikring ekskl. sygesikringsmedicin samt 272 mio. kr. til sygesikringsmedicin. Med aftalen er der enighed om at implementere Den Danske Kvalitetsmodel, der skal fremme kontinuerlig, faglig og organisatorisk kvalitetsforbedring af patientforløb. Af de afsatte i alt 375 mio. kr. (08pl) med finanslovsaftalen for 2008, afsættes 37,5 mio. kr. i 2009 til etableringsomkostninger mv. og herefter 112,5 mio. kr. årligt i 2010-2012. Den fælles offentlige sundhedsportal sundhed.dk er et centralt element i den nationale infrastruktur på sundhedsområdet. Den regionale andel af sundhed.dk øges med 11 mio. kr. årligt fra 2010, som finansieres af det regionale bloktilskud. Staten, regionerne og kommunerne lancerede i december 2007 en national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008-2012. Som led i udmøntningen heraf er regeringen, Danske Regioner og KL enige om at etablere et landsdækkende Fælles Medicinkort, der udrulles i samtlige regioner, praktiserende læger og kommuner inden udgangen af 2011. Med finanslovsaftalen for 2009 om investering i arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og or- 206
7 ganisationsformer er der afsat en reserve på 80 mio. kr. til implementering af Fælles Medicinkort. Regionerne tilføres 35,2 mio. kr. i 2009 til finansiering af mammografiscreening, der frem til 2008 var puljefinansieret. Det statslige aktivitetsbestemte tilskud til sygehusområdet udgør i 2010 2.596,5 mio. kr., opgjort med fradrag af 10 mio. kr., der tilføres regionerne via bloktilskuddet til dækning af rejse- og opholdsudgifter for patienter, der henvises til strålebehandling i udlandet. Regionerne afholder dermed rejse- og opholdsudgifterne direkte i stedet for den gældende refusionsordning. Det aktivitetsbestemte tilskud udbetales med 100 pct. af DRG-taksten ekskl. kommunal medfinansiering indtil 1.198,6 mio. kr. De resterende 1.397,9 mio. kr. udbetales med 70 pct. af DRG-taksten ekskl. kommunal medfinansiering. Opgjort inkl. kommunalt aktivitetsbidrag udgør den samlede aktivitetspulje 3.193,4 mio. kr. Det er lagt til grund for aftalen, at det samlede kommunale aktivitetsbestemte bidrag udgør 10.489 mio. kr. i 2010. Regionerne vil i 2010 endvidere modtage finansiering i form af kommunernes grundbidrag og udviklingsbidrag, som i 2010 vil udgøre hhv. 6.653 mio. kr. og 663 mio. kr. Det statslige, aktivitetsbestemte tilskud til det regionale sygehusområde på 2.596,5 mio. kr. for 2010 udbetales med 2.596,5 mio. kr. á conto i starten af 2010 og opgøres endeligt ved udgangen af 1. kvartal 2011 på grundlag af den aktivitet i regionerne i 2010, som er indberettet senest den 1. marts 2011. Udgifterne til medicintilskud i 2008 udgjorde 7.191 mio. kr. på landsplan. Via den aftalte medicingaranti for 2008 nedreguleres bloktilskuddet i 2009 med 75 pct. af mindreudgifterne i regionerne i forhold til det forudsatte niveau. Reguleringen udgør -115 mio. kr. Det skønnes, at regionernes udgifter til medicintilskud i 2009 udgør 6.834 mio. kr. på landsplan. Via den aftalte medicingaranti for 2009 nedreguleres bloktilskuddet i 2009 med 75 pct. af mindreudgifterne i regionerne i forhold til det forudsatte niveau. Reguleringen udgør -619 mio. kr. Det er lagt til grund for aftalen, at regionernes udgifter til medicintilskud i 2010 udgør 7.106 mio. kr. 75 pct. af en eventuel afvigelse mellem dette beløb og udgifterne i regnskabet for 2010 reguleres over bloktilskuddet og fordeles i 2011 på regionerne med en foreløbig midtvejsregulering i 2010 i regionernes bloktilskud. Der er i 2010 forudsat et bruttoanlægsniveau i regionerne på 2.784 mio. kr. på sundhedsområdet i 2010. Heraf hensættes 1.000 mio. kr. til finansiering af projekter med kvalitetsfondsstøtte. Det fastlægges i aftalen, at de af regeringen afsatte 25 mia. kr. i kvalitetsfonden til investeringer i en moderne sygehusstruktur i perioden 2009-2018, med tillæg af regional egenfinansiering giver grundlag for, at der samlet kan igangsættes investeringer for 40 mia. kr. i en moderne sygehusstruktur over de kommende år. Det mellem regeringen og Danske Regioner aftalte ekspertpanel vil medio november 2010 foretage en indstilling til regeringen om, hvordan de resterende midler til sygehuse fra kvalitetsfonden skal udmøntes (fase 2). Regeringen meddeler på den baggrund, og efter drøftelse med Danske Regioner, foreløbige tilsagn om midler til konkrete investeringsprojekter. Regeringen og Danske Regioner er enige om, at de store investeringsprojekter stiller krav til en tæt og løbende politisk styring i regionerne med fokus på økonomi, tid og risiko. Aftalen fastlægger de nærmere finansieringsprincipper for investeringer med støtte fra kvalitetsfonden. Det fremgår bl.a., at kvalitetsfondsmidlerne udbetales til en øremærket konto i regionen, betinget af, at regionen har hensat den forudsatte egenfinansiering. Regionerne hensætter fra 2010 årligt 1 mia. kr. efter bloktilskudsnøglen. Der afsættes endvidere på anlægsområdet en øremærket ansøgningspulje på 250 mio. kr. i 2010 til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien. Heraf målrettes op til 200 mio. kr. en fortsat udbygning af enestuer. De resterende midler målrettes et anlægsløft 207
8 i retspsykiatrien. Forbedringer af de bygningsmæssige faciliteter indenfor psykiatrien prioriteres, og ved udmøntningen af puljen lægges vægt på en forbedret anvendelse af de knappe personaleressourcer. Endvidere afsættes 200 mio. kr. som låneramme i 2010 til anskaffelse af medicoteknisk udstyr. Lånerammen fordeles efter bloktilskudsnøglen. Regionerne er med aftalen forudsat tilført 300 mio. kr. i 2009 til midlertidig aktivitet på sygehusene, som skal understøtte genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg pr. 1. juli 2009. Regeringen vil derfor søge tilslutning til at gennemføre en regulering af det regionale bloktilskud til sundhedsområdet for 2009 på 255,2 mio. kr. og en regulering af kommunernes bloktilskud for 2009 med 44,8 mio. kr., svarende til den forudsatte kommunale medfinansieringsandel. Endvidere har regionerne mulighed for at effektivisere deres indkøb bl.a. ved at tilslutte sig de indkøbsaftaler, som staten har indgået i 3. fase af det statslige indkøbsprogram inden for områderne kontormøbler, flyrejser, kontormaskiner, it-konsulentydelser samt komponenter til datanetværk. Regionerne vil desuden få mulighed for at tilslutte sig udvalgte aftaler i 4. fase af Statens Indkøbsprogram. Der gennemføres, jf. økonomiaftalen for 2009, en midtvejsregulering af den kommunale medfinansiering for 2009 på baggrund af et opdateret skøn for medfinansieringen. Reguleringen indebærer, at det regionale bloktilskud til sundhedsområdet for 2009 opreguleres med 380 mio. kr., mens der sker en modsatrettet nedregulering af kommunernes bloktilskud for 2009 med - 380 mio. kr. Øvrige elementer i aftalerne Det er ved fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag lagt til grund, at fremskrivningsprocenten for udskrivningsgrundlaget fra det korrigerede beregningsgrundlag for 2007 til 2010 udgør 8,8. Skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2010 hviler i øvrigt på en forudsætning om uændret lovgivning. Ved efterfølgende ændringer heri med virkning for 2010-grundlaget foretages der efterregulering med henblik på neutralisering af virkningerne. Ved beregningen af statsgarantien for den enkelte kommune er der i beregningsgrundlaget (udskrivningsgrundlaget for 2007) korrigeret for virkningerne af Lavere skat på arbejde og Forårspakke 2.0. Der er med virkning fra og med 2003 indført et loft over grundlaget for beregning af grundskyld. Skønnet for stigningen i udskrivningsgrundlaget, som indgår i reguleringsprocenten for forhøjelse af den afgiftspligtige grundværdi, fastsættes til 6,5 pct. Reguleringsprocenten udgør herefter 7,0. Pris- og lønudviklingen på det kommunale område fra 2009-2010 er fastsat til 3,1 pct. (ekskl. overførsler), 3,1 pct. (inkl. overførsler) samt til 2,3 pct. vedrørende anlægsudgifter. Der er endvidere anvendt en skønnet satsreguleringsprocent for 2010 på 3,7 pct. Pris- og lønudviklingen på det regionale område fra 2009-2010 er på sundhedsområdet fastsat til 2,7 pct. (ekskl. medicintilskud) og på området for regional udvikling til 3,4 pct. For anlæg er fastsat en pris- og lønudvikling på 1,7 pct., og for det samlede regionale område er pris- og lønudviklingen fastsat til 2,5 pct. (inkl. medicin). Det er i aftalen forudsat, at kommunernes grundbidrag på sundheds- og udviklingsområderne for 2010 vil udgøre henholdsvis 1.204 kr. og 120 kr. pr. indbygger. Reguleringen er fastsat på basis af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling fra 2009-2010 på 2,5 pct. inklusive medicin. Generelle tilskud til kommuner i 2010 Efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner yder staten til samtlige kommuner et årligt generelt tilskud. 208
9 Det generelle tilskud til kommunerne for finansåret 2010 søges fastsat til 66.678,1 mio. kr., heraf udgør balancetilskuddet 14.103,4 mio. kr., hvoraf 1.000,0 mio. kr. er betinget, jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Opgørelsen heraf er sket med udgangspunkt i det foregående års tilskud med regulering for pris- og lønudviklingen. Det generelle tilskud til kommunerne for 2010 er reguleret som følge af Det Udvidede Totalbalanceprincip, jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. I vedlagte bilag 1 er givet en samlet specifikation og oversigt over den søgte tilskudsfastsættelse. De søgte tilskudsbeløb for 2010 vil blive indarbejdet i forslag til finanslov for 2010. På det kommunale bloktilskud for 2010 foretages en foreløbig regulering på 2.225,3 mio. kr. vedrørende den skønnede udvikling i kommunernes udgifter til de budgetgaranterede områder fra 2008 til 2010 og en efterregulering vedrørende udviklingen fra 2006 til 2008 på -572,0 mio. kr. Det kommunale bloktilskud reguleres permanent med 979,8 mio. kr. vedrørende udviklingen i kommunernes udgifter til de budgetgaranterede områder fra 2007 til 2008. Beskæftigelsestilskud til kommuner i 2010 Efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner er beskæftigelsestilskuddet for 2010 foreløbigt opgjort til 8.873,3 mio. kr., jf. bilag 2. Generelle tilskud til kommuner i 2009 De generelle tilskud til kommunerne for 2009 søges reguleret med 359,4 mio. kr. som følge af Det Udvidede Totalbalanceprincip mv., jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, 1.213,0 mio. kr. som følge af midtvejsregulering vedrørende budgetgaranti og 801,8 mio. kr. som følge af andre reguleringer. I vedlagte bilag 1 er givet en samlet specifikation og oversigt over den søgte tilskudsfastsættelse i 2009. Ændringerne af de generelle tilskud for finansåret 2009 kan specificeres således på under-, standard- og regnskabskonti: 15.91.11. Kommuner 20. Statstilskud til kommuner Udgift: 42.10 Overførselsudgift til kommuner... 2.374,2 mio. kr. Generelle tilskud til regioner i 2010 Efter lov om regionernes finansiering yder staten et årligt tilskud til regionerne til finansiering af sundhedsområdet og et årligt tilskud til finansiering af de regionale udviklingsopgaver. Opgørelsen heraf er sket med udgangspunkt i det foregående års tilskud med regulering for pris- og lønudvikling. Tilskuddet til finansiering af sundhedsområdet søges fastsat til 77.092,5 mio. kr. i 2010, og tilskuddet til finansiering af de regionale udviklingsopgaver søges fastsat til 2.071,6 mio. kr. Det generelle tilskud til regionerne for 2010 er reguleret som følge af Det Udvidede Totalbalanceprincip, jf. lov om regionernes finansiering. I vedlagte bilag 3b er givet en samlet specifikation og oversigt over den søgte tilskudsfastsættelse. De søgte tilskudsbeløb for 2010 vil blive indarbejdet i forslag til finanslov for 2010. Generelle tilskud til regionerne i 2009 De generelle tilskud til regionerne for 2009 søges reguleret med 129,8 mio. kr. som følge af Det Udvidede Totalbalanceprincip mv., jf. lov om regionernes finansiering og -63,6 mio. kr. som følge af andre reguleringer. 209
10 I vedlagte bilag 3 er givet en samlet specifikation og oversigt over den søgte tilskudsfastsættelse i 2009. Ændringerne af de generelle tilskud for finansåret 2009 kan specificeres således på under-, standard og regnskabskonti: 15.91.03. Regioner 10. Statstilskud til sundhedsområdet Udgift: 42.10 Overførselsudgift til regioner... 38,4 mio. kr. 15.91.03. Regioner 20. Statstilskud til udviklingsopgaver Udgift: 42.20 Overførselsudgift til regioner... 27,8 mio. kr. Andre bevillingsforhold Af den samlede regulering til kommunerne og regionerne i 2009 søges en del finansieret ved forbrug af reserven til midtvejs- og efterregulering af bloktilskuddet. Dette kan specificeres således på under- og standardkonti: 35.11.09. Midtvejsregulering af det kommunale bloktilskud 10. Midtvejsregulering af det kommunale bloktilskud Udgift: 49. Reserver og budgetregulering... -1.000,0 mio. kr. c. Særskilt forelæggelse for Finansudvalget af de søgte tilskudsbeløb sker under henvisning til 14 og 23a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og til 3 i lov om regionernes finansiering. Forelæggelse af fremskrivningsprocenten for kommunernes statsgaranterede udskrivningsgrundlag sker under henvisning til 7 i lov om kommunal indkomstskat, og forelæggelsen af reguleringsprocenten for fastlæggelse af den afgiftspligtige grundværdi sker under henvisning til 1 i lov om kommunal ejendomsskat. d. Finansministeriet har forhandlet med de respektive ministerier om de forhold, som vedrører disse ministeriers ressort, samt med KL og Danske Regioner. e. Under henvisning til ovenstående søger Finansministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at statens generelle tilskud til kommuner og regioner for finansåret 2009 fastsættes til henholdsvis 65.365,8 mio. kr. og 76.343,1 mio. kr., og at der på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2009 optages følgende: 07.11.02. 80 Fond til investering i arbejdskraftbesparende teknologi... -80,0 mio. kr. 15.91.03. Statstilskud til regioner... 66,2 mio. kr. 15.91.11. Kommunerne... 2.374,2 mio. kr. 15.91.12 Særtilskud til kommuner... 9,7 mio. kr. På nyoprettet underkonto: 16.11.01. 75 Fælles Medicinkort... 80,0 mio. kr. 28.43.06 Forvaltning af statslige aktiver vedr. Bornholm... -4,5 mio. kr. 35.11.09. Midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud mv.... -1.000,0 mio. kr. Der søges endvidere tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2009 optages følgende tekstanmærkning under 7: Tekstanmærkning Finansministeren bemyndiges til at indføre alle kommuner og regioner som parter i centralt koordinerede aftaler om indkøb i staten. Kommunerne og regionerne kan som følge heraf vælge 210
11 at gøre brug af aftalerne. Partsstatussen medfører alene en ret, men ikke en pligt til at anvende de centralt koordinerede aftaler. Der søges endvidere tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2009 optages følgende tekstanmærkninger under 15: Tekstanmærkning ad 15.91.03. Finansministeren bemyndiges til at forhøje det regionale bloktilskud på sundhedsområdet med 35,2 mio. kr. til finansiering af mammografiscreening. Tekstanmærkning ad 15.91.11. Finansministeren bemyndiges til ikke at reducere det kommunale bloktilskud som følge af merforbrug i 2009 på 15.15.03 Den centrale refusionsordning, jf. de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til 176 i forslag til lov om social service (lovforslag nr. L 38, folketingssamlingen 2004-05, 2. samling). Tekstanmærkning ad 15.91.11. Uanset bestemmelsen i 14, stk. 2, i lov nr. 499 af 7. juni 2006 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med senere ændringer bemyndiges finansministeren til ikke at nedsætte kommunernes statstilskud med de kommunale mindreudgifter, som følger af visse gennemførte ændringer i den statslige regulering af kommunerne. Tekstanmærkning ad 15.91.11. I forbindelse med forhøjelsen af det kommunale bloktilskud for 2009 med 1.550 mio. kr. på baggrund af stigende overførselsudgifter bemyndiges indenrigs- og socialministeren til at fordele 400 mio. kr. på baggrund af kommunernes nettoudgifter til overførsler i regnskabet for 2008. Tekstanmærkning ad 15.91.12 Indenrigs- og socialministeren bemyndiges til at forhøje ø-tilskuddet efter 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med 3,3 mio. kr. som følge af kompensationsordning vedrørende lønsumsafgift af personbefordring med færger. Indenrigs- og socialministeren fastsætter nærmere retningslinjer herfor. Tekstanmærkning ad 15.91.12 Indenrigs- og socialministeren bemyndiges til at forhøje ø-tilskuddet efter 21, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med 1,9 mio. kr. som følge af kompensationsordning vedrørende lønsumsafgift af personbefordring med færger. Indenrigs- og socialministeren fastsætter nærmere retningslinjer herfor. Tekstanmærkning ad 15.91.12 Indenrigs- og socialministeren bemyndiges til at forhøje ø-tilskuddet efter 21, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med 4,5 mio. kr. som følge af efterregulering af DIS-registrering af færgerne til Bornholm vedrørende 2007-2009. Finansieringen af efterreguleringen sker ved omplacering af 4,5 mio. kr. fra 28.43.06 til 15.91.12. Vedrørende finansåret 2010 Finansministeriet søger om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2010 ydes et tilskud på indtil 400 mio. kr. til kommunerne. På forslag til finanslov for finansåret 2010 optages således følgende: 15.25.08. Reserve til frokost i daginstitutioner... 400,0 mio. kr. 211
12 Endvidere søger Finansministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at statens tilskud til finansiering af sundhedsområdet fastsættes til 77.092,5 mio. kr. i 2010, og at tilskuddet til finansiering af de regionale udviklingsopgaver fastsættes til 2.071,6 mio. kr. På forslag til finanslov for finansåret 2010 optages således følgende: 15.91.03. Statstilskud til regioner... 79.164,1 mio. kr. Endvidere søger Finansministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at statens generelle tilskud til kommuner for finansåret 2010 fastsættes til 66.678,1 mio. kr., hvoraf balancetilskuddet udgør 14.103,4 mio. kr., hvoraf 1.000,0 mio. kr. er betinget. På forslag til finanslov for finansåret 2010 optages således følgende: 15.91.11. Kommunerne... 66.678,1 mio. kr. Endvidere søger Finansministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at statens beskæftigelsestilskud til kommunerne i 2010 fastsættes til 8.873,3 mio. kr. På forslag til finanslov for finansåret 2010 optages således følgende: På nyoprettet konto: 15.91.13. Beskæftigelsestilskud til kommuner... 8.873,3 mio. kr. Endvidere søger Finansministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2010afsættes en pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder på 150 mio. kr. På forslag til finanslov for finansåret 2010 optages således følgende: På nyoprettet konto: 15.91.16. Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder... 150,0 mio. kr. Endvidere søger Finansministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2010 ydes et tilskud til kommunerne på 4.000,0 mio. kr. På forslag til finanslov for finansåret 2010 optages således følgende: 15.91.50 Løft af fysiske rammer i kommunerne... 4.000,0 mio. kr. Finansministeriet søger endvidere om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2010 ydes et tilskud til regionerne på 1.500 mio. kr. På forslag til finanslov for finansåret 2010 optages således følgende: 15.91.60 Fremtidens sygehusstruktur... 1.500,0 mio. kr. På forslag til finanslov for finansåret 2010 optages følgende tekstanmærkninger under 15: Tekstanmærkning ad 15.25.08 Indenrigs- og socialministeren bemyndiges til at udbetale et aktivitetsafhængigt tilskud på op til 400 mio. kr. i 2010 til kommuner, der indfører frokost i daginstitutioner efter dagtilbudslovens 16a i løbet af 2010. Indenrigs- og socialministeren bemyndiges til på baggrund af de faktiske regnskaber at korrigere tilskuddet for forskellen mellem de budgetterede og de realiserede andele af børn, der har været tilbudt frokost efter dagtilbudslovens 16a i daginstitutioner i 2010. Stk. 2. Opnås ikke Folketingets tilslutning til en lovændring, der udsætter ikrafttrædelsesdatoen for at indføre frokost i alle daginstitutioner efter dagtilbudslovens 16a fra 1. januar 2010 til 1. januar 2011, tilføres kommunerne en bloktilskudskompensation på 400 mio. kr. fra ikrafttrædelsestidspunktet 1. januar 2010. Tekstanmærkning ad 15.91.03 Til finansiering af et øget regionalt bidrag til sundhed.dk bemyndiges finansministeren til at overføre 11 mio. kr. i 2010 og frem af regionernes bloktilskud til 16.51.67. 212
13 Tekstanmærkning ad 15.91.03 Finansministeren bemyndiges til at forhøje regionernes bloktilskud vedrørende sundhed med 10 mio. kr. fra 2010 og frem til dækning af rejse- og opholdsudgifter for patienter, der henvises til strålebehandling i udlandet. Tekstanmærkning ad 15.91.03 Finansministeren bemyndiges til at forhøje regionernes bloktilskud vedrørende sundhed med 4 mio. kr. årligt fra 2010 til 2015 til efteruddannelse af offentlige ledere. Tekstanmærkning ad 15.91.03 Finansministeren bemyndiges til at give regionerne en delvis garanti for medicinudgifterne, som indebærer, at 75 pct. af en eventuel afvigelse mellem skønnet for regionernes udgifter til medicintilskud på 7.106 mio. kr. i 2010 og udgifterne i regionernes regnskaber for 2010 fordeles i 2011 på regionerne med en foreløbig regulering ved midtvejsreguleringen i 2010 i statens tilskud til finansiering af sundhedsområdet. Tekstanmærkning ad 15.91.11. Uanset bestemmelsen i 11 i lov nr. 477 af 17. juni 2008 om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning bemyndiges indenrigs- og socialministeren til inden den 15. oktober 2009 at give tilsagn til den enkelte kommune om, at en skatteforhøjelse for 2010 af en bestemt størrelse ikke vil indgå i beregningen af en eventuel nedsættelse af statstilskuddet til den enkelte kommune. Stk. 2. Tilsagn efter stk. 1 gives efter ansøgning fra kommunen ud fra en vurdering af de strukturelle og aktuelle økonomiske forhold i kommunen, som tilsiger en skattemæssig tilpasning. Tekstanmærkning ad 15.91.11 Finansministeren bemyndiges til at forhøje det kommunale bloktilskud med 10 mio. kr. årligt fra 2010 til 2015 til efteruddannelse af offentlige ledere. Tekstanmærkning ad 15.91.11 Finansministeren bemyndiges til at forhøje det kommunale bloktilskud med 50,5 mio. kr. for 2010 som følge af efterregulering af VISO vedrørende 2008. Tekstanmærkning ad 15.91.11 Finansministeren bemyndiges til at forhøje det kommunale bloktilskud med 50,2 mio. kr. for 2010 og frem som følge af en nedskrivning af VISOs bevilling. Tekstanmærkning ad 15.91.11 Til finansiering af drift og vedligeholdelse af den eksisterende digitale løsning til anmeldelse af sygefravær bemyndiges finansministeren til at overføre 13,5 mio. kr. i 2010 af det kommunale bloktilskud til 17.31.05. Tekstanmærkning ad 15.91.11 Til finansiering af kommunernes adgang til data fra Kort & Matrikelstyrelsen bemyndiges finansministeren til at overføre 10,2 mio. kr. i 2010 og frem af det kommunale bloktilskud til 23.91.01. Tekstanmærkning ad 15.91.11 Finansministeren bemyndiges til at forhøje kommunernes bloktilskud med 5,7 mio. kr. i 2010 til en forstærket kronikerindsats. 213
14 Tekstanmærkning ad 15.91.11 Til finansiering af kommunernes bidrag til sundhed.dk bemyndiges finansministeren til at overføre 1 mio. kr. i 2010 og frem af det kommunale bloktilskud til 16.51.67. Tekstanmærkning ad 15.91.11 og 15.91.12 Indenrigs- og socialministeren bemyndiges til i 2010 at forhøje tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner med 330 mio. kr., jf. udligningslovens 16. Tilskuddet fordeles af indenrigs- og socialministeren. Beløbet finansieres ved en tilsvarende reduktion af det kommunale bloktilskud. Tekstanmærkning ad 15.91.12 Indenrigs- og socialministeren bemyndiges til at forhøje ø-tilskuddet efter 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med 3,4 mio. kr. som følge af kompensationsordning vedrørende lønsumsafgift af personbefordring med færger. Indenrigs- og socialministeren fastsætter nærmere retningslinjer herfor. Tekstanmærkning ad 15.91.12 Indenrigs- og socialministeren bemyndiges til at forhøje ø-tilskuddet efter 21, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med 2 mio. kr. som følge af kompensationsordning vedrørende lønsumsafgift af personbefordring med færger. Indenrigs- og socialministeren fastsætter nærmere retningslinjer herfor. Tekstanmærkning ad 15.91.12 Indenrigs- og socialministeren bemyndiges til at forhøje ø-tilskuddet efter 21, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med 1,5 mio. kr. som følge af DISregistrering af færgerne til Bornholm. Finansieringen sker ved omplacering af 1,5 mio. kr. fra 28.43.06 til 15.91.12. Tekstanmærkning ad 15.91.16. Indenrigs- og socialministeren bemyndiges til efter ansøgning at fordele et tilskud på 150 mio. kr. til kommuner med henblik på opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder. Der kan ydes tilskud til den kommunale udgift til opkøb af private ejendomme og visse avls- og driftsbygninger med henblik på nedrivning og renovering, til kommunal medvirken ved oprydning samt til den kommunale andel af byfornyelsesmidlerne. Tekstanmærkning ad 15.91.50 Indenrigs- og socialministeren bemyndiges til i 2010 at fordele en tilskudsramme på 4.000 mio. kr. til kommunerne med henblik på at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbudsområdet, i folkeskolen og vedrørende idrætsfaciliteter målrettet børn og unge samt på ældreområdet. Stk. 2. Tilskudsrammen fordeles efter den enkelte kommunes andel af det samlede skønnede indbyggertal, der anvendes i forbindelse med udmeldingen af tilskud og udligning til kommunerne. Stk. 3. Indenrigs- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunal medfinansiering, overførsel af uforbrugte midler mellem årene samt deponering af overførte midler. Tekstanmærkning ad 15.91.60 Som led i udmøntningen af de 25.000 mio. kr. (09pl) fra kvalitetsfonden til investeringer i en moderne sygehusstruktur i perioden 2009-2018 bemyndiges finansministeren til i anden runde at udmelde en samlet tilsagnsramme på indtil i alt 9.750 mio. kr. (09pl). Af de samlede udmeldte tilsagnsrammer i første og anden runde bemyndiges finansministeren til efter kon- 214
15 krete ansøgninger, der vurderes at leve op til kravene om en moderne sygehusstruktur, at udmønte 1.500 mio. kr. i 2010. På forslag til finanslov for finansåret for 2010 optages følgende tekstanmærkning under 16: Tekstanmærkning ad 16.51.50 Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til i 2010 at afsætte en statslig ansøgningspulje på 250 mio. kr. til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien. Heraf målrettes op til 200 mio. kr. en fortsat udbygning af enestuer, og de resterende midler målrettes et anlægsløft i retspsykiatrien. Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for tilskudsadministration, herunder at træffe bestemmelser om ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for tilskud, meddelelse af tilsagn om tilskud, ændring af meddelelse af tilskud, bortfald af meddelte tilsagn, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab, revision og rapportering, samt tilsyn og kontrol. Stk. 3. Udbetalte støttemidler vil kunne kræves tilbagebetalt, såfremt et projekt ikke gennemføres eller kun gennemføres delvist. Tekstanmærkning ad 16.51.72 Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til i 2010 at afsætte et statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud på 2.596,5 mio. kr. til aktivitet på sygehusområdet. Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Herudover anmodes om tilslutning til, at fremskrivningsprocenten for udskrivningsgrundlaget fra det korrigerede beregningsgrundlag for 2007 til 2010 udgør 8,8. Loft over stigning i afgiftspligtige grundværdier Endelig søges om tilslutning til, at det skøn for stigningen i udskrivningsgrundlaget, som indgår i reguleringsprocenten for forhøjelse af den afgiftspligtige grundværdi, fastsættes til 6,5 pct. Reguleringsprocenten udgør herefter 7,0. Til Finansudvalget. CLAUS HJORT FREDERIKSEN / Jens Gordon Clausen 215
16 Bilag 1 Regulering af de generelle tilskud til kommunerne Mio. kr. Korrigeret pulje 2009 (09-pl) Foreløbig pulje 2010 (10-pl) BO 2011 (10-pl) BO 2012 (10-pl) I. Overført tilskudspulje Kommuneaftalen 2008 vedr. 2009, overført tilskudspulje, jf. akt 190 af 19. juni... 62.991,6 45.835,1 45.697,0 45.697,0 Pris- og lønregulering, 2009-2010... 1.420,9 1.416,6 1.416,6 I alt... 62.991,6 47.256,0 47.113,6 47.113,6 II. Budgetgaranti... Foreløbig regulering... 2.225,3 1.416,6 1.416,6 Efterregulering... -572,0 Permanent regulering... 979,8 979,8 979,8 Midtvejsregulering... 1.213,0 I alt... 1.213,0 2.633,1 979,8 979,8 III. Lov- og cirkulæreprogram Finansministeriet Pensionsbidrag ved tjenestefrihed til organisationsarbejde mv. 1)... 4,5 6,9 6,9 I alt... 4,5 6,9 6,9 Skatteministeriet Lov nr. 526 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. *)... 48,9 67,1 67,1 67,1 Forslag til Lov om ændring af merværdiafgiftsloven (momsloven) (Leveringsstedsregler for ydelser, omvendt betalingspligt, VIES- system, momsgodtgørelse i andre EU- lande m.v.) *)... 266,2 266,2 266,2 I alt... 48,9 333,3 333,3 333,3 Indenrigs- og Socialministeriet Lov nr. 447 af 9. juni 2008 om ændring af lov om social service (Lejerrettigheder til visse beboere i botilbud efter serviceloven) 1)... -0,3 216
17 Mio. kr. Korrigeret pulje 2009 (09-pl) Foreløbig pulje 2010 (10-pl) BO 2011 (10-pl) BO 2012 (10-pl) Lov nr. 446 af 9. juni 2008 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om social service. (Højere supplerende pensionsydelse, udvidelse af personkredsen for invaliditetsydelse og afskaffelse af servicebetaling for ophold i botilbud m.v.) 1)... -7,5 Lov nr. 549 af 17. juni 2008 om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Forældres udførelse af hjælp til børn i hjemmet mm., udvidede beføjelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn, borgerstyret personlig assistance, styrket indsats over for kvinder og børn på krisecentre m.v.) *)... 23,7 29,0 27,3 27,3 Lov nr. 1346 af 19. december 2008 om ændring af lov om social service (Fast kontaktperson i hjemmeplejen)... 10,1 10,4 10,4 10,4 Lov nr. 315 af 28. april 2009 om ændring af lov om social service (Familievejlederordning)... 2,7 5,6 5,6 5,6 Lov nr. 490 af 12. juni 2009 om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om friplejeboliger, lov om ejerlejligheder og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) (Styring og finansiering af den almene boligsektor)... -53,4-3,4 72,4 73,4 Lov nr. 318 af 28. april 2009 om ændring af lov om social service (Kontinuitet i anbringelsen m.v.) 1)... 15,1 38,6 46,7 54,7 Lov nr. 317 af 28. april 2009 om ændring af lov om social service (Skærpelse af reglerne om forældrepålæg og indførelse af ungepålæg)... 4,2 8,5 8,5 8,5 Bekendtgørelse nr. 1002 af 8. oktober 2008 Bekendtgørelse om fastsættelse af dagen for afholdelse af valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet... 9,6 Orienteringsskrivelse vedr. undersøgelse af merudgifter til diabeteskost 2007-2008... -13,6-15,2-15,2-15,2 Vejledning nr. 29 af 6. april 2009 om afholdelse af folkeafstemning søndag den 7. juni 2009 om forslag til lov om ændring af tronfølgeloven... 2,6 Lov nr. 388 af 25. maj 2009 om ændring af lov om social service (Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret personlig assistance)... 75,3 137,5 137,5 137,5 217
18 Mio. kr. Korrigeret pulje 2009 (09-pl) Foreløbig pulje 2010 (10-pl) BO 2011 (10-pl) BO 2012 (10-pl) Lov nr. 390 af 25. maj 2009 om ændring af lov om social service (Loft over egenbetaling for madservice i plejeboliger m.v.)... 55,2 113,7 113,7 113,7 Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation... 0,2 0,1 0,1 0,1 Forårspakke 2.0: Ændret grænse for aftrapning af økonomisk friplads *)... 185,6 185,6 185,6 I alt... 131,7 510,4 592,6 593,8 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bekendtgørelse nr. 1299 af 15. december 2008 om økonomiske rammer for frit valg til private specialsygehuse m.v. *)... 1,2 Bekendtgørelse nr. 1098 af 19. november 2008 og vejledning nr. 70 af 19. november 2008 om adgang til tilskud efter sundhedsloven til varer og tjenesteydelser, der er købt elle leveret i et andet EU-/EØS-land... -1,6-1,6-1,6-1,6 Flytning af myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi.... 8,4 69,3 69,3 69,3 Finansiering af adgang til sundhedsdatanettet 2,4 1,2 1,2 1,2 Lov nr. 530 af 12. juni 2009 om ændring af sundhedsloven (udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne)... 11,5 34,6 46,2 Styrkelse af behandlingsindsatsen overfor personer, der har forsøgt selvmord... 0,6 0,6 0,6 0,6 Sundhedsstyrelsens vejledning om vederlagsfri fysioterapi (Tilskud til personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom)... 140,6 140,6 140,6 I alt... 11,0 221,6 244,7 256,3 Beskæftigelsesministeriet Lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform)... -25,6 Lov nr. 1420 af 21. december 2005 om ændring af lov om individuel boligstøtte (Nedsættelse af aldersgrænsen fra 23 år til 18 år for, hvornår børn indgår i boligstøtteberegningen som børn) 1)... -0,6 Lov nr. 324 af 30. april 2008 om ændring af lov om individuel boligstøtte (Udbetaling af boligstøtte til nye støttemodtagere i private andelsboliger mv. som lån) 1)... -11,7 218
19 Mio. kr. Korrigeret pulje 2009 (09-pl) Foreløbig pulje 2010 (10-pl) BO 2011 (10-pl) BO 2012 (10-pl) Lov nr. 1411 af 27/12/2008 - om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om en børnefamilieydelse, lov om individuel boligstøtte og lov om ændring af lov om social pension og andre love (Ændrede betingelser om børns ophold her i landet m.v.). -0,1-0,1-0,1-0,1 Lov nr. 286 af 15. april 2009 - Lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om leje og forskellige andre love (Initiativer for at forhindre udsættelser af lejere som følge af manglende betaling af husleje m.v.) 1)... 17,1 24,2 24,7 25,2 Bekendtgørelser nr. 678, nr. 677 og nr. 629 af 27. juni 2008 om anvendelse af elevatorer... -7,4-7,6-7,6-7,6 Lov nr. 1395 af 27. december 2008 om ændring af lov om arbejdsmiljø (Forhøjelse af bøder, justering af bygherrens pligter og præcisering af Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelser m.v.)... 10,0 10,3 10,3 10,3 Lov nr. 480 af 12. juni 2009 ændring af lov om dagpenge ved sygdom, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.)... 44,2 876,2 875,7 874,0 Bekendtgørelse nr. 1369 af 15. december 2008 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (Merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet)... -2,1-2,2-2,2-2,2 Lov nr. 479 af 12. juni 2009 - Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (Afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge, sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere og målretning af aktiveringsindsatsen m.v.) 1)... 2,2 6,9 6,9 6,9 Landsretsdom af 14. marts 2008 om regres i arbejdsskadesager... -8,5 Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Forhøjet boligstøtte til personer i anviste almene ældreboliger og lignende udlejningsboliger)... 2,6 10,8 10,8 10,8 Etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. (Lov nr. 483 af 12. juni 2009 samt Lov nr. 482 af 12. juni 2009)... 866,7 866,7 866,7 219
20 Mio. kr. Korrigeret pulje 2009 (09-pl) Foreløbig pulje 2010 (10-pl) BO 2011 (10-pl) BO 2012 (10-pl) Lov nr. 477 af 12. juni 2009 om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Forhøjelse af pensionstillæg m.v.) 1)... -18,6-18,6-18,6 Lov nr. 389 af 27. maj 2008 om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden)... 34,8 35,9 35,9 35,9 I alt... 101,3 1.794,0 1.802,5 1.763,4 Undervisningsministeriet Ændring af lov om folkeskolen, jf. Lov 572 af 9. juni 2006... 5,6 I alt... 0,0 0,0 0,0 5,6 Miljøministeriet Lov nr. 1401 af 27. december 2008 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (nødområder for skibe og planer herfor m.v.)... 0,2 Lov nr. 1402 af 27. december 2009 om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (regulering af afgift til drikkevandsbeskyttelse mv.) *)... 52,4 54,0 54,0 54,0 Lov nr. 466 af 17. juni 2008 om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (Miljøskadeloven), lov nr. 507 af 17. juni 2008 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Implementering af miljøansvarsdirektivet), bekendtgørelse nr. 658 af 26. juni 2008 om indhentelse af udtalelse om miljøskade mv. (konsultationsordningen), bekendtgørelse nr. 652 af 26. juni 2008 om visse kriterier for vurdering af, om der foreligger en miljøskade og om krav til afhjælpning af visse miljøskader, vejledning nr. 9439 af 2. juli 2008 om Miljøskadelovens Skadebegreb, samt bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse.... 0,5 0,3 0,3 0,3 Bekendtgørelse nr. 165 af 23. februar 2009 om badevand og badeområder *)... -0,1-3,4-5,7-5,7 Bekendtgørelse nr. 1217 af 11. december 2008 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer *)... 9,0 9,3 9,3 9,3 220
21 Mio. kr. Korrigeret pulje 2009 (09-pl) Foreløbig pulje 2010 (10-pl) BO 2011 (10-pl) BO 2012 (10-pl) Ændring af bekendtgørelse om gasmotorer (nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxider mv. fra motorer og turbiner)... 0,1 0,1 Ændring af VOC-bekendtgørelsen (nr. 350 af 29. maj 2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg)... -0,1-0,2-0,3-0,3 Kompensation som følge af forsinkelse af den elektroniske tingbog. Vedr. lov nr. 539 af 8. juni 2006 om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love. (Digital tinglysning)... 3,7 Ændring af godkendelsesbekendtgørelsen (branchebilag) i henhold til: Aftale om kompensation for forsinkede branchebilag virksomhedsreformen... 0,8 I alt... 66,5 60,1 57,6 57,6 I alt, lov- og cirkulæreprogram... 359,4 2.923,9 3.037,6 3.016,9 V. Andre reguleringer Balancetilskud... 14.103,4 Forhøjelse af tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner... -330,0 VISO... 100,7 50,2 50,2 Digitalisering på sygedagpengeområdet... -13,5 Efteruddannelse af offentlige ledere 1)... 10,0 10,0 10,0 Psykiatriaftalen 2003-2006 *)... 0,8 Kommunernes adgang til data fra Kort & Matrikelstyrelsen... -10,2-10,2-10,2 Forhøjelse af bidrag til Sundhed.dk 1)... -1,0-1,0-1,0 Tidligere amtslige tilskud... 28,5 28,5 Sundt måltid mad i dagtilbud... 400,0 400,0 Forstærket kronikerindsats (Patientundervisning og egenbehandling) 1)... 5,7 7,3 5,8 Midtvejsregulering af indkomstoverførsler ikke dækket af budgetgaranti... 337,0 Udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde... 800,0 Regulering af kommunal medfinansiering... -380,0 Forhøjelse af kommunal medfinansiering sfa. øget midlertidig sygehusaktivitet i 2009... 44,8 221
22 Mio. kr. Korrigeret pulje 2009 (09-pl) Foreløbig pulje 2010 (10-pl) BO 2011 (10-pl) BO 2012 (10-pl) I alt... 801,8 13.865,1 484,8 484,1 Total 65.365,8 66.678,1 51.615,8 51.594,4 *) Kompensationsbeløbet efterreguleres i henhold til parternes skriftlige aftale. 1) Permanent udgiftsniveau nås efter BO-periodens udløb. Punktet medtages på følgende års aktstykker. 222
23 Bilag 2 Regulering af kommunernes beskæftigelsestilskud Mio. kr. Korrigeret pulje 2009 (09-pl) Foreløbig pulje 2010 (10-pl) BO 2011 (10-pl) BO 2012 (10-pl) Beskæftigelsestilskud... 8.873,3 9.927,7 10.643,4 223
24 Bilag 3 a Regulering af de generelle tilskud til regionerne Sundhed Mio. kr. Korrigeret pulje 2007 (07-pl) Foreløbig pulje 2008 (08-pl) BO 2009 (08-pl) BO 2010 (08-pl) I. Overført tilskudspulje Permanent tilskud, jf. akt 190 af 19. juni 2008.. 74.385,4 74.428,3 74.443,5 74.443,5 Pris- og lønregulering, 2009-2010... 1.860,7 1.861,1 1.861,1 I alt... 74.384,4 76.289,0 76.304,6 76.304,6 II. Lov- og cirkulæreprogram Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse... Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen... 11,3 9,4 7,4 7,4 Bekendtgørelse nr. 1299 af 15. december 2008 om økonomiske rammer for frit valg til private specialsygehuse m.v. *)... 8,0 Bekendtgørelse nr. 1098 af 19. november 2008 og vejledning nr. 70 af 19. november 2008 om adgang til tilskud efter sundhedsloven til varer og tjenesteydelser, der er købt elle leveret i et andet EU-/EØS-land... 1,9 1,9 1,9 1,9 Flytning af myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi... -8,4-6,0-6,0-6,0 Udvidede undersøgelses- og behandlingsrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien... 38,4 Udligning vedr. behandling af bløderpatienter.. -52,0 Reform af den lægelige videreuddannelse... 7,7 7,7 7,7 Refusion af udgifter til sygehjælp fra Luxembourg... -0,3-0,2-0,2-0,2 Den Danske Kvalitetsmodel... 38,9 119,6 119,6 119,6 Lov nr. 530 af 12. juni 2009 om ændring af sundhedsloven (udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne)... 50,0 91,0 273,1 364,1 Lov nr. 288 af 15. april 2009 om ændring af sundhedsloven (Udvidet patientsikkerhedsordning)... 9,0 12,3 16,4 224
25 Mio. kr. Korrigeret pulje 2007 (07-pl) Foreløbig pulje 2008 (08-pl) BO 2009 (08-pl) BO 2010 (08-pl) Lov nr. 529 af 12. juni 2009 om ændring af sundhedsloven (etablering af hjemmel til i visse situationer at hjemtransportere afdøde patienter) 0,6 0,2 0,2 0,2 I alt... 102,0 180,6 416,0 549,5 Beskæftigelsesministeriet Bekendtgørelser nr. 678, nr. 677 og nr. 629 af 27. juni 2008 om anvendelse af elevatorer... -2,8-2,9-2,9-2,9 Lov nr. 1395 af 27. december 2008 om ændring af lov om arbejdsmiljø (Forhøjelse af bøder, justering af bygherrens pligter og præcisering af Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelser m.v.)... 2,8 2,9 2,9 2,9 I alt... 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt, lov- og cirkulæreprogram... 102,0 180,6 416,0 549,5 III. Andre reguleringer Opjustering af generelt statstilskud af hensyn til en balanceret udvikling af den regionale økonomi... 619,9 619,9 619,9 Efteruddannelse af offentlige ledere... 4,0 4,0 4,0 Medicingaranti 2008, endelig... -115,0 Foreløbig medicingaranti vedr. 2009... -619,0 Regulering vedr. kommunal medfinansiering... 380,0 Forhøjelse af tilskud sfa. rejseudgifter... 10,0 10,0 10.0 Forhøjelse af bidrag til sundhed.dk... -11,0-11,0-11,0 Mammografiscreening... 35,2 Finansiering af øget midlertidig sygehusaktivitet i 2009... 255,2 I alt... -63,6 622,9 622,9 622,9 Total... 74.423,8 77.092,5 77.343,5 77.477,0 *) Kompensationsbeløbet efterreguleres i henhold til parternes skriftlige aftale. 1) Permanent udgiftsniveau nås efter BO-periodens udløb. Punktet medtages på følgende års aktstykker. 225
26 Bilag 3 b Regulering af de generelle tilskud til regionerne Regional udvikling Mio. kr. Korrigeret pulje 2007 (07-pl) Foreløbig pulje 2008 (08-pl) BO 2009 (08-pl) BO 2010 (08-pl) I. Overført tilskudspulje Permanent tilskud, jf. akt 190 af 19. juni 2008.. 1.891,5 1.891,4 1.891,3 1.891,3 Pris- og lønregulering, 2009-2010... 47,3 47,3 47,3 I alt... 1.891,5 1.938,7 1.938,6 1.938,6 II. Lov- og cirkulæreprogram Skatteministeriet Lov nr. 526 af 17. juni 2008 Lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. *)... 27,8 37,9 37,9 37,9 Forslag til Lov om ændring af merværdiafgiftsloven (momsloven) (Leveringsstedsregler for ydelser, omvendt betalingspligt, VIES- system, momsgodtgørelse i andre EU- lande m.v.) *)... 76,8 76,8 76,8 I alt... 27,8 114,7 114,7 114,7 I alt, lov- og cirkulæreprogram... 27,8 114,7 114,7 114,7 III. Andre reguleringer Opjustering af generelt statstilskud af hensyn til en balanceret udvikling i den regionale økonomi 18,2 18,2 18,2 I alt... 0,0 18,2 18,2 18,2 Total... 1.919,3 2.071,6 2.071,5 2.071,5 *) Kompensationsbeløbet efterreguleres i henhold til parternes skriftlige aftale. 1) Permanent udgiftsniveau nås efter BO-periodens udløb. Punktet medtages på følgende års aktstykker. 226
27 Bilag 4 Gennemførte ændringer i den statslige regulering af kommunerne, hvor der søges om hjemmel til, at DUT-princippet kan fraviges i kommunernes favør for at øge kommunernes råderum til service Boks 1 Indenrigs- og Socialministeriet Forenkling af regler om markedsføring af private leverandører af personlig og praktisk hjælp, jf. lov nr. 314 af 28. april 2009 om ændring af lov om social service (Markedsføring af leverandører af samt servicebevis til personlig og praktisk hjælp). Beskæftigelsesministeriet Forenkling af ungeregler på beskæftigelsesområdet, jf. lov nr. 479 af 12. juni 2009 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark. (Afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge, sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere og målretning af aktiveringsindsatsen m.v.). Forenkling af sanktionsregler for kontanthjælpsmodtagere, jf. lov nr. 479 af 12. juni 2009 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark. (Afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge, sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere og målretning af aktiveringsindsatsen m.v.) Forenklede regler vedr. sygefravær, jf. lov nr. 480 af 12. juni 2009 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark. (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.). Digital anmodning om refusion af syge og barselsdagpenge, jf. lov nr. 283 af 15. april 2009 om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Forenkling af regler om opfølgning på integrationskontrakter, jf. lov nr. 485 af 12. juni 2009 om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og integrationsloven (Erhvervsrettet danskundervisning på internettet, danskuddannelse til EU-grænsependlere m.v.). 227
28 Undervisningsministeret Samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan, jf. lov nr. 354 af 6. maj 2009 om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv (Samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan). Forenkling af proceduren for henvisning til specialundervisning, jf. lov nr. 353 af 6. maj 2009 om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af procedure for henvisning til specialundervisning i enkelte fag). Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Egenkontrol i fødevarevirksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 149 af 25. februar 2009 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 228
Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf.: 33 92 93 00 Fax: 33 93 25 18 ism@ism.dk www.ism.dk