2 Kommunal udligning

Transkript

1 Kommunal udligning

2 Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Overudligning En række særlige tilskuds- og udligningsordninger, fx udligning af selskabsskat Beskæftigelsestilskud I dette notat er der fokus på udligningsordningerne, og i det følgende vil disse blive beskrevet. Udligningsordningerne er generelt en omfordeling mellem kommunerne i forhold til at udligne strukturelle forskelle kommunerne imellem. Tabel 1. Udligning statsgaranti 2018, Fredensborg Kommune Mio. kr Kommunal udligning 38,496 Landsudligning -9,564 Hovedstadsudligning 41,460 Udligningstilskud vedr. højt strukturelt underskud 0,000 Korrektion vedr. overudligning i landsudligning -0,168 Korrektion vedr. overudligning i hovedstadsudligning 6,768 Overudligningsbidrag 0,000 Udligning af selskabsskat 17,784 Udligning af udgifter til indvandrere, flygtninge og efterkommere -11,784 Udligning i alt 44,496 Bloktilskud (statstilskud til kommuner) -45,900 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Fredensborg Kommune betaler i 2018 i alt 38,5 mio. kr. til kommunal udligning via udligningssystemet med udgangspunkt i det fra Social- og Indenrigsministeriet fremsendte tilbud om statsgaranti. Inkl. øvrig udligning betaler kommunen i 2018 i alt 44,5 mio. kr. i udligning. Hertil kommer bloktilskud på 45,9 mio. kr. til kommunen, således at Fredensborg Kommune samlet modtager 1,4 mio. kr. i

3 Udligningsordninger har baggrund i beregninger, der primært tager afsæt i de strukturelle forskelle i kommunernes socioøkonomiske grundlag set i forhold til skatteudskrivningsgrundlaget 1. I det følgende beskrives beregningerne af udligningsordningerne: 1. Landsudligning 2. Hovedstadsudligning 3. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud 4. Overudligning 5. Øvrige udligningsordninger 1. Landsudligningen Samtlige kommuner er omfattet af landsudligningen. Udligningssystemet er baseret på en nettoudligningsmetode, hvilket vil sige, at udligningen beregnes ud fra en kommunes strukturelle over- eller underskud, som er en måde at se på kommunens samlede økonomiske situation. Det strukturelle over- eller underskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter et udtryk for om kommunen er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved at opkræve skat (ved en gennemsnitlig skattesats). En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning samt kommunens socioøkonomiske struktur, da disse faktorer antages at have betydning for, hvor stort et udgiftsniveau kommunen tænkes at have. Dette sammenvejes til et samlet udgiftsbehov for kommunen. Det aldersbestemte udgiftsbehov indgår med en vægt på 67,25 pct. i 2018, mens det socioøkonomiske udgiftsbehov indgår med en vægt på 32,75 pct. Vægten for de socioøkonomiske kriterier forøges årligt med 0,25 procentpoint, mens vægten for de aldersbestemte kriterier nedsættes tilsvarende. De socioøkonomiske kriterier forhøjes årligt i udligningen for automatisk at tage hensyn til en gradvis stigning i udgifterne til førtidspension. En kommune med et strukturelt underskud vil være modtager fra landsudligningen, og omvendt vil en kommune med et strukturelt overskud bidrage til landsudligningen 2. Fredensborg Kommune modtager 9,6 mio. kr. fra landsudligningen i 2018 og er dermed blandt kommuner med et strukturelt underskud. Hertil kommer et bidrag fra overudligning, jf. afsnit 4. Størstedelen af kommunerne har et beregnet strukturelt underskud. 1 En kommunes udskrivningsgrundlag er summen af borgernes indkomst, hvoraf der kan opkræves skat. 2 I landsudligningen udlignes 61 pct. af forskellen mellem kommunens opgjorte udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter ved en gennemsnitlig skattesats. 3

4 Alene 10 kommuner har et beregnet strukturelt overskud. De 10 kommuner kan kun finansiere en del af ordningen, og landsudligningen er således hovedsageligt finansieret af staten. 2. Hovedstadsudligningen Hovedstadsudligningen er afgrænset til alene at omfatte hovedstadskommunerne og er således en fuld finansieret mellemkommunal udligningsordning, idet der sker en omfordeling mellem hovedstadskommunerne. Af bilag 1 ses fordelingen af hovedstadsudligningen mellem kommunerne. Formålet med hovedstadsudligningen er at tage højde for, at området består af flere kommuner, som har en meget forskellig økonomi og sammensætning i befolkningen, men alligevel er et sammenhængende arbejdskraftsområde. Ligesom landsudligningen er hovedstadsudligningen en nettoudligningsordning ud fra en kommunes beregnede strukturelle over- eller underskud og dermed ud fra forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Kommuner med et strukturelt underskud modtager udligningstilskud, og kommuner med et strukturelt overskud bidrager til hovedstadsudligningen. 3 Fredensborg Kommune er bidragsyder til hovedstadsudligningen med 41,5 mio. kr. i Hertil kommer bidrag til overudligning, jf. afsnit 4. Hovedstadsudligningen er en overbygning til landsudligningen. Udgiftsbehovene er sammensat således, at de skal vise de særlige forskelle i udgiftsbehov i hovedstadskommunerne. Ligesom i landsudligningen indgår det aldersbestemte udgiftsbehov med en vægt på 67,25 pct. i 2018, mens det socioøkonomiske udgiftsbehov indgår med en vægt på 32,75 pct. For hovedstadsudligningen sker der også en automatisk forhøjelse af vægtene af de socioøkonomiske kriterier samt en tilsvarende nedsættelse af de demografiske kriteriers vægt med 0,25 procentpoint årligt. 3 I hovedstadsudligningen udlignes 27 pct. af forskellen mellem kommunens opgjorte udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter, hvor de beregnede skatteindtægter opgøres som kommunens beskatningsgrundlag ganget med en skattetryksfaktor, som fastsættes som hovedstadskommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter divideret med det samlede beskatningsgrundlag for kommunerne i hovedstadsområdet. Det sikres hermed, at de samlede beregnede skatteindtægter i hovedstadsområdet vil svare til de samlede udgiftsbehov. Dermed bliver der tale om en mellemkommunal udligningsordning, hvor de samlede udligningstilskud til kommuner med et strukturelt underskud vil svare til de samlede udligningsbidrag fra kommuner med et strukturelt overskud. 4

5 3. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Denne ordning har for øje at yde et udligningstilskud til kommuner uden for hovedstadsområdet, der har et strukturelt underskud pr. indbygger på mere end 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 pct. af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, der overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Denne tilskudsordning er finansieret af statens samlede tilskud til kommunerne. Ved fordelingen af statstilskuddet til kommunerne reguleres statstilskuddet som udgangspunkt forlods for bl.a. udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Da Fredensborg Kommune ligger i hovedstadsområdet, er kommunen ikke omfattet af denne ordning. 4. Overudligning Overudligningsloftet indebærer, at en kommune maksimalt kan miste 93 pct. af et ekstra skatteprovenu i udligning. Det er alene kommuner, der er omfattet af en af de to overbygninger til landsudligningen, dvs. hovedstadsudligningen eller udligningen for kommuner uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud, der kan blive ramt af overudligning. En kommune, der er omfattet af en af de to overbygninger til landsudligningen, og som har en udskrivningsprocent, der er tilstrækkelig lav, vil blive omfattet af overudligningsbestemmelsen. Det skyldes, at en kommunes skatteprovenu afhænger af udskrivningsprocenten, mens kommunens udligningsbeløb fastsættes uafhængigt af kommunens udskrivningsprocent. Reglen om overudligning indebærer således, at en ændring i en kommunes udskrivningsgrundlag højst vil kunne resultere i en modgående ændring i udligningsbeløbene, som svarer til 93 pct. af kommunens ekstra skatteprovenu. For kommuner i hovedstadsområdet, der betaler i hovedstadsudligningen, og som er i overudligning, gælder desuden en særlig bestemmelse i de tilfælde, hvor kommunens beskatningsniveau er højere end udskrivningsprocenten. I disse tilfælde beregnes et særligt bidragsbeløb, der skal modsvare den fordel kommunen evt. kunne få ved at sætte udskrivningsprocenten lavt i forhold til grundskyldpromillen. Bestemmelsen skal sikre, at hovedstadskommuner, der betaler til udligningen, ikke kan mindske udligningen ved at fastsætte en høj grundskyldpromille i forhold til kommunens udskrivningsprocent. Bi- 5

6 draget beregnes som forskellen mellem det faktisk beregnede overudligningsbeløb, og det overudligningsbeløbet ville have udgjort, hvis kommunens udskrivningsprocent havde svaret til kommunens beskatningsniveau. I 2018 modtager Fredensborg Kommune 0,2 mio. kr. i overudligning fra landsudligningen, mens kommunen skal betale 6,8 mio. kr. i overudligning til hovedstadsudligningen. 5. Øvrige udligningsordninger Udligning af selskabsskat En kommune udlignes med 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu af selskabsskat pr. indbygger og landgennemsnittet. Således vil de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat ligger lavere end landsgennemsnittet, modtage et udligningstilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Og omvendt for kommuner med et selskabsskatteprovenu der ligger over landsgennemsnittet. Der er desuden en nedslagsordning, der medfører, at for de kommuner, som i 2018 har et provenu af selskabsskat, der overstiger 1 pct. af beskatningsgrundlaget, fastsættes et nedslag svarende til den del af provenuet af selskabskat, der overstiger 1 pct. af beskatningsgrundlaget. Nedslaget kan i 2018 ikke overstige nedslaget i Nedslaget fratrækkes provenuet af selskabsskat, der indgår i beregningen af udligningsordningen. I 2018 betaler Fredensborg Kommune 17,8 mio. kr. i udligning af selskabsskat. Udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere Denne udligningsordning har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter til integration og sprogundervisning mv. af udlændinge. Kommunerne finansierer ordningen ved at bidrage i forhold til indbyggertal. Kommuner med få indvandrere, flygtninge og efterkommere vil samlet set yde bidrag til ordningen, mens kommuner med en stor andel af indvandrere, flygtninge og efterkommere samlet set vil modtage tilskud. Fredensborg Kommune modtager i ,8 mio. kr. i udligning af merudgiftsbehov vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere. 6

7 Bilag 1 Fredensborg Kommune er blandt de kommuner, som bidrager til hovedstadsudligningen. Af tabel 2 nedenfor ses fordelingen af hovedstadsudligningen mellem kommunerne. 4 Tabel 2. Skønnede udligningsbeløb for 2018 (1.000 kr.) Hovedstadsudligning overudligning Nettobidrag til Samlet hovedstadsudligning Kommune Gentofte Rudersdal Lyngby-Taarbæk Frederiksberg Hørsholm Furesø Allerød Egedal Roskilde Dragør Fredensborg Solrød Hillerød Greve Gribskov Lejre Vallensbæk Helsingør Glostrup Frederikssund Tårnby Stevns Herlev Gladsaxe Ballerup Halsnæs Rødovre Hvidovre Albertslund Køge Ishøj Høje-Taastrup Brøndby København I alt Der er tale om skøn for 2018 i tabellen. Det fremgår således, at Fredensborg Kommune skal betale 41,455 mio. kr. i hovedstadsudligning. Den udmeldte statsgaranti udgør dog 41,460 mio. kr. Desuden omfatter det skønnede nettobidrag til overudligning i tabellen både hovedstadsudligning og landsudligning, hvorfor tabellens samlede hovedstadsudligning ikke er helt præcis. Den udmeldte statsgaranti vedr. overudligning udgør for kommunen 6,768 mio. kr. for hovedstadsudligningen og -0,168 mio. kr. for landsudligningen, dvs. samlet 6,600 mio. kr., hvor skønnet i tabellen udgør 6,598 mio. kr. 7