Danske Andelskassers Bank Årsrapport for 2013

Relaterede dokumenter
100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel

Danske Andelskassers Bank A/S

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl halvårs- regnskab 2013

Danske Andelskassers Bank A/S Delårsrapport for 1.-3 kvartal 2013

Pressemeddelelse. Halvårsrapport. 1. halvår Inkl. nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres

Periodemeddelelse efter 1. kvartal 2013.

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

Historisk halvårsresultat i Sparekassen Vendsyssel

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2018

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for kvartal 2018

Basisindtjeningen fortsætter den positive udvikling, men igen store nedskrivninger

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Årsrapport pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Risikorapport. 1. halvår 2015

I forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten for 2012 udtaler ordførende direktør Anders Dam:

Risikorapport

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september for Jutlander Bank A/S

Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit A/S dækkende perioden 1. januar til 31. december Med venlig hilsen

Periodemeddelelse efter 3. kvartal 2013.

Periodemeddelelse for perioden 1. januar september 2012

PRESSEMEDDELELSE HALVÅRSRAPPORT 2016

Meddelelse om ledelsesmedlemmers endelige tegning af Danske Andelskassers Bank A/S aktier i forbindelse med fortegningsretsemission

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

Pressemeddelelse Årsrapport

Periodemeddelelse efter 3. kvartal

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc

Hvidbjerg Bank A/S, periodemeddelelse for 1. kvartal 2019

Kvartalsrapport pr for Nordjyske Bank

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015

Resultat efter skat på 163 mio. kr. og en forrentning af egenkapitalen på 12,3%

Halvårsrapport 2011 Indhold

Danske Andelskassers Bank A/S

Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit A/S dækkende perioden 1. januar til 31. december Med venlig hilsen

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger... 4 Selskab... 4 Bestyrelse... 4 Direktion... 4 Revisor... 4 Generalforsamling Kære aktionær...

Risikorapport. 1. halvår 2017

Risikostyring. Pr. 30. juni Side 1 af 5

Periodemeddelelse for 1. kvartal 2014 for Hvidbjerg Bank. Overskud i Hvidbjerg Bank. NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K

Periodemeddelelse efter 3. kvartal

1. kvartal 2010 for Sparekassen Lolland A/S

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet.

Periodemeddelelse efter 3. kvartal

Pressemeddelelse. 1. halvår. Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres

Dato Direkte tlf.nr april 2002

KVARTALSRAPPORT 30. SEPTEMBER 2011 ANDELSKASSEN J.A.K. SLAGELSE

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Resultat efter skat på 72 mio. kr. og en forrentning af egenkapitalen på 11,1%

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 18. maj Kvartalsrapport Nykredit Realkredit koncernen (1. januar marts 2004)

Periodemeddelelse 3. kvartal 2017

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse efter 1. kvartal

Risikorapport. 1. halvår 2018

Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for kvartal 2001

Risikorapport pr. 31. marts 2015

Indhold. Indhold. Side

6 fakta om Sparekassens. soliditet Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud. Baseret på tal pr. den 31.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår CVR-nr.

Sydbanks kvartalsrapport kvartal /8

Indhold. Indhold. Side

Periodemeddelelse 1. kvartal CVR-nr

Delårsrapport kvartal 2014

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K Århus, den 25. januar 2012 Vor ref.: bestyrelsen/direktionen

Indhold. Indhold. Side

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september for Jutlander Bank A/S

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Periodemeddelelse efter 1. kvartal 2015.

Halvårsrapport for 1. halvår 2009

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K Aars, den 29. oktober 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 14/2012.

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Årsregnskabsmeddelelse februar 2014

Kvartalsmeddelelse kvartal 2001 for Sydbank-koncernen

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Halvårsrapport Pressemeddelelse

Dato Direkte tlf.nr april 2004

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2014

Delårsrapporten 1. kvartal 2015

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2016

Risikorapport. 1. halvår 2016

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K Aars, den 28. oktober 2013 Fondsbørsmeddelelse nr. 12/2013.

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Delårsrapport 1. kvartal 2018

Periodemeddelelse. 3.. kvartal 2010

Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for kvartal 2012

KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 05/2010 Offentliggjort den kl Hjemsted: Assens Kommune

Kvartalsrapport 1. kvartal 2002 for Spar Nord Bank Koncernen

vestjyskbank Tillæg til Risikorapport

Resultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne

SOLVENSBEHOV 8+ model

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2017

Halvårsrapport 30. juni 2016

3. Den administrerende direktørs beretning til generalforsamling 2019

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K Aars, den 26. april 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 7/2012.

140 år - siden Periodemeddelelse 1. kvartal CVR-nr

Indledning Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier Kommentering af sparekassens solvensbehov... 4 Kreditrisici...

Transkript:

Selskabsmeddelelse nr. 25. februar 2014 Danske Andelskassers Bank Årsrapport for 2013 Danske Andelskassers Bank fik i fjerde kvartal 2013 et positivt resultat før skat på 16 mio. kr. Kombineret med forskellige andre tiltag betyder det positive resultat, at Danske Andelskassers Banks solvensprocent pr. 31. december 2013 var på 11,2 %, mens den pr. datoen for denne årsrapport alt andet lige er på 11,8 %. Bankens overdækning i forhold til det generelle solvenskrav var således pr. 31. december 2013 3,2 procentpoint og pr. datoen for denne rapport 3,8 procentpoint. Underdækningen i forhold til det individuelle solvenskrav var pr. 31. december 1,4 procentpoint og på datoen for denne rapport 0,2 procentpoint. Sidstnævnte skyldes også, at bankens individuelle solvenskrav er sænket til 12,0 %, jf. beskrivelsen i selskabsmeddelelse nr. 3/2014. Danske Andelskassers Banks resultat før skat for hele 2013 blev på -380 mio. kr. mod -183 mio. kr. i 2012. Resultatet skyldes særligt nedskrivninger på baggrund af Finanstilsynets besøg i tredje kvartal 2013, og resultatet betegnes som meget utilfredsstillende. Basisindtjeningen blev i 2013 på 178 mio. kr., hvilket er i tråd med de i delårsrapporten for 1. kvartal 2013 udmeldte forventninger om en basisindtjening i intervallet 160-190 mio. kr. Banken forventer for 2014 en basisindtjening i intervallet 175-210 mio. kr. Bestyrelsen for Danske Andelskassers Bank A/S har dags dato godkendt regnskabet for 2013. Danske Andelskassers Bank fik i 2013 et resultat før skat på -380 mio. kr. mod et resultat før skat i 2012 på -183 mio. kr. Resultatet for 2013 betegnes som meget utilfredsstillende, men det betegnes som tilfredsstillende, at banken i fjerde kvartal 2013 fik et positivt resultat før skat på 16 mio. kr. mod et resultat før skat på -70 mio. kr. i fjerde kvartal 2012. Det positive resultat for fjerde kvartal er medvirkende til, at Danske Andelskassers Banks solvensprocent pr. 31. december 2013 var på 11,2 % mod 10,1 % pr. 30. september 2013. Danske Andelskassers Bank havde således pr. 31. december 2013 en overdækning på 3,2 procentpoint i forhold til det generelle solvenskrav på 8,0 % og en underdækning på 1,4 procentpoint i forhold til det af Finanstilsynet fastsatte individuelle solvenskrav på 12,6 %. Danske Andelskassers Bank har siden offentliggørelsen af delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2013 arbejdet med en kapitalmæssig genopretningsplan for at reetablere en

tilfredsstillende solvens. Dette arbejde har også i de første måneder af 2014 været højt prioriteret, og gennemførte tiltag siden 1. januar 2014 herunder afhændelse af aktier i DLR Kredit, som beskrevet i selskabsmeddelelse nr. 4/2014 af 11. februar 2014, og justeringer på baggrund af overgangen til CRD IV betyder, at Danske Andelskassers Banks solvensprocent pr. datoen for denne årsrapport, alt andet lige, er på 11,8 %. Det svarer altså til en overdækning på 3,8 procentpoint i forhold til det generelle solvenskrav, og en underdækning på 0,2 procentpoint i forhold til bankens individuelle solvenskrav, der som beskrevet i selskabsmeddelelse nr. 3/2014 af 7. februar 2014 er sænket til 12,0 %. Banken fortsætter arbejdet med den kapitalmæssige genopretningsplan, jf. nærmere senere. Basisindtjening rammer forventninger Danske Andelskassers Bank fik i 2013 en basisindtjening før skat på 178 mio. kr. mod en basisindtjening før skat på 231 mio. kr. i 2012. Basisindtjeningen for 2013 er på niveau med bankens forventninger om en basisindtjening i intervallet 160-190 mio. kr., jf. delårsrapporten for 1. kvartal 2013 af 15. maj 2013. Basisindtjeningen er opgjort som resultat før skat ekskl. kursreguleringer, nedskrivninger og udgifter til sektorløsninger mm., og den væsentligste årsag til faldet i basisindtjening er et fald i renteindtægter. De faldende renteindtægter kan i al væsentlighed tilskrives et faldende udlån, og det er bankens oplevelse at den moderate vækst, der er i Danmark, endnu er på et lavt niveau særligt i bankens primære markedsområder, uden for de større byer. Som følge af faldet på indtægtssiden har Danske Andelskassers Bank gennem 2013 tilpasset omkostningerne gennem sammenlægninger af filialer og nedlæggelse af stillinger på såvel hovedkontor- som filialniveau, inklusive en slankning af antallet af ledelsesniveauer. Disse tilpasninger betyder bl.a., at det faktiske antal medarbejdere i banken pr. 31. december 2013 var på 452 personer mod 517 personer ved begyndelsen af 2013, og at allerede aftalte fratrædelser betyder, at banken alt andet lige vil have under 400 medarbejdere ved udgangen af første halvår 2014. Omkostningsbesparelserne grundet tilpasningerne vil således få endnu større effekt i løbet af 2014. Hovedtræk fra årsrapporten Hovedtræk fra årsrapporten er som følger (med 2012 angivet i parentes): Resultat før skat på -380 mio. kr. (-183 mio. kr.) Basisindtjening på 178 mio. kr. (231 mio. kr.) Nedskrivninger og tab på 524 mio. kr. (342 mio. kr.), svarende til en nedskrivningsprocent på 5,7 % Kursreguleringer på 6 mio. kr. (11 mio. kr.) Udgifter til personale og administration på 492 mio. kr. (516 mio. kr.) Indlån på 8.876 mio. kr. (9.324 mio. kr.) Udlån på 6.715 mio. kr. (7.537 mio. kr.)

Solvensprocent på 11,2 % (15,1 %) mod et individuelt solvensbehov/-krav på 12,6 % (11,7 %) svarende til en solvensmæssig overdækning i forhold til det generelle solvenskrav på 3,2 procentpoint og en solvensmæssig underdækning i forhold til det individuelle solvenskrav på 1,4 procentpoint. Pr. datoen for denne årsrapport er Danske Andelskassers Banks solvensmæssige underdækning i forhold til det individuelle solvenskrav alt andet lige på 0,2 procentpoint. Kernekapitalprocent på 11,2 % (14,9 %) Egenkapital på 840 mio. kr. (1.222 mio. kr.) Danske Andelskassers Bank har et indlånsoverskud og en likviditetsmæssig overdækning i forhold til lovens krav på 169 %. Banken overholder således også likviditetskravet i Finanstilsynets tilsynsdiamant tillige med de øvrige krav i denne. Nedskrivninger Danske Andelskassers Bank havde i 2013 nedskrivninger på udlån mv. på 524 mio. kr. mod 342 mio. kr. i 2012. Det svarer til en nedskrivningsprocent i forhold til udlån og garantier på 5,7 % i 2013 mod 3,3 % i 2012. En betydelig del af nedskrivningerne kan henføres til Finanstilsynets besøg i efteråret 2013, der medførte yderligere nedskrivninger på 230 mio. kr. grundet især stikprøver blandt bankens privatkunder og mindre erhvervsdrivende. Trods begyndende positive tendenser for dansk økonomi opleves der stadig lavvækst i store dele af bankens markedsområder, og flere af bankens kunder har desværre også i 2013 oplevet økonomiske udfordringer. Dette har i 2013 særligt været tilfældet for bankens landbrugskunder, mens det jf. også Finanstilsynets konklusioner ligeledes må konstateres, at de seneste års økonomiske krise, faldende boligpriser og fortsat lave vækst i bankens områder betyder, at flere privatkunder og mindre erhvervsdrivende eksempelvis falder uden for den gældende fortolkning af regnskabsreglernes rammer for rådighedsbeløb eller rammes af teknisk insolvens. Det skal bemærkes, at der i flere tilfælde er tale om kunder, der altid har betalt enhver sit. Banken har de senere år styrket de kreditmæssige kompetencer betydeligt med det formål at nedbringe nedskrivningerne på længere sigt, mens der på kort sigt stadig forventes et nedskrivningsniveau over gennemsnittet i finanssektoren. Status på kapitalmæssig genopretningsplan I forbindelse med delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2013 fik Danske Andelskassers Bank et påbud fra Finanstilsynet om at udarbejde, indsende og gennemføre en kapitalmæssig genopretningsplan for hurtigst muligt at reetablere en tilfredsstillende solvens. Banken udarbejdede denne genopretningsplan for solvensen som påbudt og indsendte den til Finanstilsynet den 5. december. Efterfølgende har banken i henhold til reglerne herfor månedligt rapporteret på planens fremskridt, og det er bankens vurdering, at planen som helhed følges.

Et element i den kapitalmæssige genopretningsplan, der først har effekt fra delårsrapporten for 1. kvartal 2014, har været afhændelse af aktier i DLR Kredit med en kursværdi på 60 mio. kr., som offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 4/2014 af 11. februar 2014, hvilket forøger bankens solvensprocent med 0,7 procentpoint. I forhold til den kommende opgørelse pr. 31. marts 2014 hvor solvensreglerne i henhold til CRD IV er gældende er solvensprocenten endvidere hævet som følge af bl.a. en kapitalnedsættelse i Sparinvest Holdings SE ultimo december 2013, der betyder, at Danske Andelskassers Banks ejerandel er kommet over 10 % (væsentlige kapitalandele). Dermed omfattes beholdningen af reglerne for tærskelbaserede fradrag fra egentlige kernekapitalsposter i henhold til CRD IV. Derved falder fradraget med 55 mio. kr. svarende til en solvensmæssig stigning på 0,6 procentpoint. Dette er medvirkende til, at Danske Andelskassers Banks solvensprocent pr. datoen for denne årsrapport alt andet lige er på 11,8 % mod et individuelt solvenskrav på 12,0 %. Den solvensmæssige overdækning i forhold til det generelle solvenskrav er således på 3,8 procentpoint, mens underdækningen i forhold til det individuelle solvenskrav er på 0,2 procentpoint. Danske Andelskassers Banks kapitalmæssige genopretningsplan indeholder flere elementer end det ovenfor angivne, herunder såvel elementer, som banken arbejder med på egen hånd, og elementer, der også er afhængige af eksterne interessenter. Som angivet i selskabsmeddelelse nr. 1/2014 af 21. januar 2014 er banken eksempelvis i dialog med forskellige mulige investorer med henblik på optagelse af ansvarlig kapital, og denne dialog pågår stadig. Der er således ikke på tidspunktet for denne årsrapport indgået endelige aftaler af nogen art. Det er bankens opfattelse, at planen vil give det ønskede solvensmæssige løft. Banken har i arbejdet med planen fokus på at nå den ønskede solvensmæssige overdækning hurtigst muligt under hensyntagen til ønsket om at sikre en langsigtet tilfredsstillende drift i banken. Danske Andelskassers Bank kan af konkurrence- og fortrolighedsmæssige årsager ikke oplyse nærmere om planen på nuværende tidspunkt. Selv om banken forventer, at den kapitalmæssige genopretningsplan vil blive gennemført, er der naturligt en vis usikkerhed i forhold til gennemførelsen og effekten af en sådan plan, bl.a. fordi banken i nogle sammenhænge er afhængig af eksterne interessenter. Hertil kommer usikkerhed i forhold til vurderingen af bankens nedskrivningsbehov, jf. også Finanstilsynets konklusioner, og fortolkningen af solvensreglerne i CRD IV, der naturligvis også har indflydelse på genopretningsplanen. Såfremt planen ikke kan gennemføres som ønsket, kan det i første omgang blive nødvendigt med en revurdering af planen, i yderste konsekvens resultere i, at banken ikke kan fortsætte sin virksomhed som selvstændigt pengeinstitut. Korrektion af egenkapital primo Danske Andelskassers Bank har et kapitalindskud i Bankernes EDB Central A/S (BEC) på 180 mio. kr. svarende til en ejerandel på 13,12 %.

Efter forudgående afklaring med Finanstilsynet har BEC i brev af 19. november 2013 oplyst, at selve kapitalindskuddet solvensmæssigt skal behandles som et depositum, og at kapitalindskuddet skal behandles som en kapitalandel, der optages til dagsværdi. Det fremgår af brevet, at dagsværdireguleringen kan svare til indre værdi. Danske Andelskassers Bank har hidtil værdiansat BEC-indskuddet til kurs pari. BEC har akkumuleret overskud svarende til 189 mio. kr., og det medfører en dagsværdiregulering for Danske Andelskassers Bank på 24,8 mio. kr. ensbetydende med, at Danske Andelskassers Banks kapitalgrundlag hæves med et tilsvarende beløb. Af dagsværdireguleringen kan 23,4 mio. kr. henføres til 2012 og tidligere år, mens 1,4 mio. kr. kan henføres til 2013. I forbindelse med Danske Andelskassers Banks halvårsrapport af 28. august 2013 revurderede banken endvidere den regnskabstekniske behandling af bankens kontraktlige forpligtelse over for en tidligere direktør i en af de andelskasser, der i 2011 var en del af fusionen mellem Sammenslutningen Danske Andelskasser og Danske Andelskassers Bank tillige med de aktuarmæssige parametre for opgørelsen af bankens pensionsforpligtelse indgået i 1991 vedrørende tidligere medlemmer af direktionen. Ovenstående korrektioner har følgende effekt på egenkapitalen: 1.000 kr. Egenkapital Egenkapital iflg. Årsrapport 2012 1.233.832 Korrektion kontrakt- og pensionsforpligtelser -35.459 Korrektion kapitalindskud BEC 23.458 Korrigeret egenkapital 2012 1.221.831 Dette påvirker bankens solvens således, idet det bemærkes, at korrektionerne vedrørende kontraktlig forpligtelse og pensionsforpligtelser er sket pr. 30. juni 2013: Solvensprocent Korrigeret solvensprocent Solvensoverdækning Korrigeret solvensoverdækning 31.12.2012 15,5 15,1 3,8 3,4 31.03.2013 14,5 14,1 3,2 2,8 30.06.2013 13,1 13,1 2,9 2,9 30.09.2013 10,1 10,1-2,5-2,5 Forventninger til 2014 Efter flere år med ustabilitet i den danske og globale økonomi blev 2013 præget af relativ stabilitet året igennem, selv om et egentligt opsving ikke slog igennem bl.a. som følge af et stadigt lavt privat forbrug. 2014 forventes ligeledes at være præget af relativ stabilitet samt en gradvis mere positiv udvikling i samfundsøkonomien. I forhold til Danske Andelskassers Banks primære markedsområder uden for de større byer i Jylland og på Fyn er det forventningen, at

et egentligt opsving vil komme med en vis forsinkelse i forhold til de større byer, og det er usikkert, om der kan tales om et opsving på noget tidspunkt i løbet af 2014. Det private forbrug vil være en nøgle i den sammenhæng, ligesom det vil være det for mange af Danske Andelskassers Banks erhvervskunder, der primært operer på det indenlandske marked. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Danske Andelskassers Bank som pengeinstitut er afhængig eller stærkt påvirket af den samfundsøkonomiske udvikling, og at en mere negativ konjunkturudvikling end forventet naturligt vil have en negativ effekt for banken. Danske Andelskassers Bank har gennem de senere år optimeret og ændret organisationen betydeligt, og resultaterne af dette ventes at blive endnu tydeligere i 2014 gennem øget effektivitet og kvalitet. Processen er imidlertid ikke afsluttet, og det vil også fremadrettet være nødvendigt med forskellige tiltag for at sikre en langsigtet, holdbar forretning og dermed et fortsat godt tilbud til bankens kunder og lokalområder. Kombineret med en løbende udvikling af kvaliteten i rådgivningen og øvrige løsninger til kunderne, forventer banken en basisindtjening mellem 175 og 210 mio. kr. trods de markedsmæssige vilkår. Det skal bemærkes, at der knytter sig en ekstraordinær usikkerhed hertil grundet kombinationen af interne og konjunkturmæssige risici. Kommentarer fra Danske Andelskassers Banks adm. direktør og bestyrelsesformand I forbindelse med Danske Andelskassers Banks årsrapport for 2013 udtaler Danske Andelskassers Banks adm. direktør, Jan Pedersen: 2013 blev på ingen måde det år, vi havde håbet eller forventet. Medarbejderne i banken har de seneste år ydet en kæmpe indsats, og vi er på mange områder styrket som bank. Grundet bl.a. de økonomiske konjunkturer har vikke kunnet høste gevinsterne af dette arbejde endnu, men effekten understreges af, at vi i 2014 forventer en basisindtjening omkring eller over niveauet fra 2013. Arbejdet med vores kapitalmæssige genopretningsplan skrider frem, og vi vil i 2014 fortsætte den udviklingslinje, der er fulgt de senere år uden at glemme rødderne. Vi vil sikre et fortsat godt pengeinstitut for vores kunder og lokalområder. Danske Andelskassers Banks bestyrelsesformand, Jakob Fastrup, udtaler endvidere: Den kapitalmæssige genopretningsplan har naturligvis førsteprioritet for bestyrelsen, da det er afgørende at sikre en tilfredsstillende solvens og dermed fjerne den usikkerhed, nogen uvægerligt har i forhold til banken. Derfor er det også meget tilfredsstillende med de fremskridt, der er sket. Vi er til stede i dele af Danmark, der oplever udfordringer i disse år, fordi væksten primært er koncentreret omkring København og Aarhus. Det er en udfordring, men det er også en forpligtelse, og vi fortsætter arbejdet for de lokalområder, vi er en del af, fordi de også er en del af os.

Yderligere information Ønskes yderligere information, kan adm. direktør i Danske Andelskassers Bank, Jan Pedersen, og bestyrelsesformand i Danske Andelskassers Bank, Jakob Fastrup, kontaktes via: Kommunikationsdirektør Martin Rask Pedersen Tlf.: 87 99 30 33 Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Banks faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.