F R E D N I N G S V Æ R D I E R DRONNINGENS TVÆRGADE 59 SANKT ANNÆ VESTER KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE
2 Besigtigelsesdato: 29.04.2016 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns Kommune Adresse: Dronningens Tværgade 59, 1302 København K Betegnelse: Dronningens Tværgade 59 Fredningsår: 1950. Omfang: Forhuset (1803-04 af Thomas Blom). BYGNINGSBESKRIVELSE I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: Fjerde sal samt tagetagen. Forhuset ligger som en del af gadens husrække i det indre København, hvor Dronningens Tværgade er en sidegade op mod Kongens Have. Forhuset er fem fag bredt, opført i grundmur i fem etager og øverst afsluttet af et rødt, teglhængt heltag med en skorstenspibe i rygningen. Facaden deles af en kordongesims mellem første og anden sal, og under denne er muren pudset og malet i en brækket hvid nuance, mens muren over kordongesimsen står i rød, blank mur. Under de tre midterste vinduer ses mellem anden og tredje sal en flad murblænding og øverst afsluttes facaden af en toleddet hovedgesims. Både murblænding, og gesims er pudset og malet i samme nuance som den nederste del af facaden. I stueetagen findes en nyere, opsprosset hoveddør med termoruder. Facadens vinduer udgøres af hvidmalede korspostvinduer med tværsprosse i de nederste rammer. De fleste vinduer er ældre med hjørnebånd og ældre anverfere og stormkroge, dog er stueetagens vinduer nyere med termoruder. Mod gaden ses tre kviste med rødmalede flunker, rundbuede, zinkdækkede tage og hvidmalede, småtopsprossede, torammede vinduer. Gårdsiden er pudset og malet gul op til undersiden af førstesalens vinduer, mens den øvrige del er malet lysegrå. Øverst afsluttes gårdsiden af en lysegrå, toleddet gesims. I gårdsidens stueetage findes to nyere døre med opsprossede termoruder samt tre etrammede termovinduer uden opsprosning. De øvrige etager har ældre, hvidmalede korspostvinduer med samme velbevarede beslåning som facadens vinduer, men her skiller de sig ud ved at have småtopsprossede ruder. Et enkelt vindue på tredje sal er helt
3 nyt og udført med termoruder. I tagfladen er et Velux-ovenlys samt en nyere kvist udført med en indlagt tagterrasse foran. Forhuset indeholder en gennemgående forstuegang og et erhvervslejemål i stueetagen og herover er én lejlighed på hver etage. Lejligheden på fjerde sal (som ikke er besigtiget) er sammenlagt med en del af tagetagen, og en ny intern trappe forbinder etagerne. På samtlige etager er en ældre grundplan med to stuer placeret mod gaden, mens køkken, kammer, badeværelse og hovedtrappe ligger mod gården. I stueetagen er overfladerne hovedsageligt nyere, herunder klinkegulv, parketgulv og nyere, glatte døre. Derimod er der fra første til tredje sal en yderst velbevaret ældre materialeholdning med bræddegulve, der flere steder er oprindelige og enkelte steder er belagt med nyere parketgulve, samt pudsede vægge og lofter med stuk og rosetter. Der er tillige ældre bygningsdetaljer i form af lysnings- og helpaneler på ydervæggene mestendels mod gaden og brystningspaneler på de øvrige vægge samt ovnpilastre ved skorstenskernen. Stort set alle døre er ældre fyldingsdøre med profilerede gerichter og oprindelige indstukne hængsler. De fleste vinduer er forsynet med traditionelle forsatsruder eller nyere optoglas. Alle badeværelser og køkkener fremstår med nyere overflader. Hovedtrappen har indstemte trætrin og pudset underside, kantede balustre og forvanger med fyldinger. Spidsloftet er uopvarmet og anvendes til opbevaring. Her ses en ældre tagkonstruktion og understrøgne teglsten. BYGNINGSHISTORIE Dronningens Tværgade er opkaldt efter dronning Sophie Amalie (1628-1685), der var gift med Frederik III (1609-1670). I hver ende forbindes Dronningens Tværgade henholdsvis med Bredgade og Kronprinsessegade og passerer undervejs både Store Kongensgade, Borgergade og Adelgade. Efter kong Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold som gik langs Gothersgade og i stedet anlagde en ny vold langs den nuværende Øster Voldgade, opstod Ny-København, og byens areal voksede med omtrent 40%. Med den efterfølgende byplan fra 1649 blev der skabt en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder; deriblandt adelige. Det blev så med tiden til navne som Norgesgade (i dag Bredgade), Adelgade, Nye Kongens Gade (i dag Store Kongensgade), Gothersgade, Rigensgade, Borgergade, Amaliegade, Sølvgade, Dronningens Tværgade, Kronprinsessegade med flere. Forhuset Dronningens Tværgade 59 blev opført i 1804-05 for madam Blom og hendes sønner. Bygningen blev opført i grundmur med fem etager og heltag, hvori der var anbragt tre halvrunde tagvinduer til
4 hver side. På en ældre grundplan af en af hovedetagerne ses mod gaden både en spisestue, en dagligstue og et lille kabinet. I 1880 erne blev der indrettet butik i stueetagen. En butik nævntes stadig i registranten fra 1972. I 1972 blev ejendommens facade beskrevet med kvaderfuget og blåmalet underetage samt pudset og blåmalet overetage. I 1988 restaureredes facaden og hamborgfugerne på den øverste del blev genfugede. KILDER Bramsen, Bo red.: København, før og nu og aldrig, 1987 Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996 Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948 Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979 Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948 Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942 Lange, Bente: Københavns Farver, 1996 Millech, Knud: Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, København 1951 Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972 Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid www.indenforvoldene.dk MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed som et led i husrækken i den yderst regulære og præsentable Dronningens Tværgade, hvor forhuset indgår i gadens øvrigt blandede bebyggelse fra flere perioder. Forhusets bidrager således til opretholdelsen af såvel den historiske gadelinje som den oprindelige bygningsmasse.
5 Hertil kommer den miljømæssige værdi af grundens traditionelle bebyggelsesstruktur, hvor der er et smalt gårdrum, som støder op til nabobygningernes side- og baghuse. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi ved Dronningens Tværgade 59 knytter sig til forhuset som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Forhuset er i sin proportionering og facadedetaljering et velbevaret og iøjnefaldende eksempel på de standarder og krav, som blev stillet til byggeriet i København efter den anden store brand hærgede byen i 1795. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets enkle og sparsomt dekorerede facade med kordongesims mellem stueetagen og første sal, der sammen med den forskellige murbehandling betoner den nedre del af facaden. Ydermere er blændingsfeltet mellem anden og tredje sal et ofte anvendt virkemiddel i perioden, ligesom korspostvinduerne med opdelte nedre rammer og den pudsede og profilerede hovedgesims øverst. Hertil kommer den kulturhistoriske værdi af kontrasten mellem facaden og gårdsiden, der afspejler vigtigheden af, at en bygning fremstod repræsentativ i gadebilledet. Dette ses tillige af forskellen mellem vinduernes opsprosning hvor gadesiden har de store og på daværende tidspunkt dyrere ruder, mens gårdsiden primært har småtopsprossede ruder, der var billigere og tidligere mere almindelige i barokken. Datidens klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder stuernes kannelerede lysnings- og helpaneler på ydermuren, brystningspanelerne på de øvrige vægge, den enkle loftsstukkatur, og de en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og klassicistiske gerichter samt vinduernes anverfere, stormkroge og bevarede ældre glas. Detaljerne er aftagende fra stuerne mod gaden til gårdsiden samt fra første sal til fjerde sal. Heraf fastslås datidens bygningshierarki med den mest prominente etage på første sal, og herefter aftagende op til de relativt sparsomme kvistværelser. Endelig er der kulturhistorisk værdi ved den velbevarede planløsning i lejlighederne, der er kendetegnet ved disponeringen med de repræsentative stuer mod gaden, mens de mere private og
6 funktionsbetingede rum ligger mod gården. Opdelingen understreges af den bevarede skorsten i midten af bygningen, der både har forsynet ildstedet i køkkenet samt kakkel- eller støbejernsovne i stuer og værelser. Det er tillige karakteristisk, at der kun er en trappe i ejendommen. Efter branden i 1795 blev der stillet store krav i forhold til fremtidig brandsikring, og et af disse var blandt andet, at der skulle være en bagtrappe. Dog fik nogle bygninger, særligt de mindre forhuse, dispensation herfor, og dette må også have været tilfældet for Dronningens Tværgade 59. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facade, som fremstår velproportioneret med en horisontal deling af den vertikalt stræbende bygning, grundet den vandrette kordongesims og den markante farveforskel mellem muren under og over denne. Forskellen i murbehandlingen sørger for, at der skabes en base og en tyngde til den nederste del, mens den blanke mur med hamborgfuger i den øvre del tildeler facaden en virkningsfuld stoflighed. Ydermere er det vandrette blændingsfelt og gesimsen med til at skabe en sammenhæng i facaden, hvilket også underbygges af den regelmæssige vinduestakt. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, de småtopsprossede vinduer samt den kontrastfulde farvesætning mellem den nederste og øverste del af muren. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til stuernes velbevarede interiør, hvor dørenes fyldinger harmonerer med brystnings- og helpanelernes fyldinger. Hertil kommer de feltinddelte vægge og lofternes stukkatur, der tilsammen sørger for, at rummene fremstår velproportionerede. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for et byhus i København opført i starten af 1800-tallet. De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det grundmurede forhus med taktfast vinduesplacering og teglhængt heltag med en skorstenspibe i rygningen. Hertil kommer facadens murbehandling og detaljer, herunder bånd, gesimser og hamborgfuger samt kontrasten til gårdsiden. Endvidere gælder det alle ældre eller traditionelt udførte vinduer med alle detaljer samt den traditionelle materialeholdning.
7 I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan på alle etager med stuer mod gaden og funktionsbetingede rum mod gården. Hertil kommer den gennemgående forstue og hovedtrappen med alle detaljer. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur, skorstenen, fyldingsdøre med gerichter og beslåning, panelering, ovnpilastre, feltinddelte vægge samt vinduernes håndsmedede stormkroge og anverfere. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Det anbefales, at de nyere vinduer og døre i stueetagen på sigt ændres så de vil understøtte bygningens kulturhistoriske og arkitektoniske værdier fremfor som nu at virke fremmede for bygningen. Det anbefales, at kvistene mod gården på sigt udføres traditionelt ligesom kvistene mod gaden. Det anbefales, at facadepudsen fra naboejendommen Dronningens Tværgade 57 ikke dækker ind over facaden for Dronningens Tværgade 59.