Strukturplan 1 - Renseanlæg September 28
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål...3 Indhold...3 Nuværende struktur og anlæg... 4 Hovedtal for anlæggene...4 Anlæggenes tilstand...5 Modeller for fremtidig spildevandsstruktur... 7 Beskrivelse af modeller...7 Økonomisk vurdering...8 Måbjerg BioEnergy...12 Miljøvurdering og recipientbelastning...13 Samlet vurdering...16 Anbefaling og investeringsplan...17 Overordnet investeringsplan...17 Ordforklaring...18 Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S Side 2 af 18
Indledning I forbindelse med sammenlægningen af Holstebro, borg og erup Kommune skal myndigheden Holstebro Kommune udarbejde en samlet spildevandsplan for den nye kommune. Som driftsansvarlig har Vestforsyning Spildevand A/S udarbejdet nærværende Strukturplan 1 Renseanlæg for den fremtidige udbygning og placering af rensningsanlæggene i kommunen. Denne Strukturplan 1 Renseanlæg behandler alene placeringen af de fremtidige renseanlæg og er grundlaget for Strukturplan 2 Distributionsanlæg. Den kommende Strukturplan 2 vil omhandle de resterende infrastrukturelementer i spildevandsforsyningen. Denne Strukturplan 1, og dermed valget af placeringen af de fremtidige renseanlæg, er afgørende for arbejdet med den kommende Strukturplan 2. Der er gennemført en analyse af mulige alternativer for den fremtidige spildevandsstruktur for så vidt angår placeringen af renseanlæg. Der er foretaget en vurdering af den mest optimale struktur ud fra såvel økonomiske, driftsmæssige og miljømæssige parametre, under hensyntagen til den forventede byudvikling med bolig og erhverv. Der er analyseret modeller, der går fra en opretholdelse af den nuværende struktur over en delvis decentral struktur til en mere vidtgående centralisering, hvor spildevandsrensningen fra hele kommunen håndteres på to renseanlæg. De økonomiske vurderinger har udgangspunkt i de nuværende krav til renseanlæg. Fremtidige, i dag ukendte udlederkrav, krav affødt af klimaudviklingen m.v. kan betyde, at de beregnede investeringsplaner skal justeres og/eller fremrykkes. Formål Formålet med strukturplanen for rensningsanlæggene er at udpege den optimale, fremtidige struktur for spildevandsrensningen at bidrage med oplysninger til den fremtidige spildevandsplan, samt at danne grundlag for Strukturplan 2. Det er ikke strukturplanens formål at opstille en detaljeret aktivitets- og tidsplan for realiseringen af den udpegede struktur. Den valgte struktur vil derfor efterfølgende blive analyseret i detaljer i forbindelse med den årlige budgetlægning, og i granskningen af de enkelte projekter. Indhold Denne rapport indeholder et resumé af det gennemførte tekniske arbejde med strukturplanen for rensningsanlæggene, som er gennemført med bistand fra EnviDan A/S. Den afsluttende vurdering af det foreliggende arbejde er udført med bistand fra Plan & Projekt A/S. Efter denne indledning er givet en kort beskrivelse af den nuværende struktur og af de nuværende rensningsanlæg. Efterfølgende er givet en beskrivelse og vurdering af de opstillede modeller for den fremtidige struktur. Endelig er der afslutningsvis draget en konklusion samt opstillet en anbefaling. For detaljerede oplysninger og analyser henvises til rapporten Fremtidig spildevandsstruktur planlægning, EnviDan september 28 Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S Side 3 af 18
Nuværende struktur og anlæg Hovedtal for anlæggene Spildevandsrensningen i Holstebro Kommune er i dag baseret på en decentral struktur bestående af seks renseanlæg. Det største er Holstebro Centralrenseanlæg () med tilladt 188. PE, mens det mindste er Renseanlæg med tilladt 8 PE. og erup Renseanlæg har begge en dimensioneret kapacitet, der er større end den tilladte kapacitet. Der er en god reservekapacitet i forhold til den tilladte på anlæggene, på nær i erup, som er fuldt udnyttet. Spildevandet på fordeler sig med % husspildevand og 75 % industrispildevand. Afhængigt af udviklingen i byens industri kan reservekapaciteten på ca. 3. PE blive udnyttet. Der forventes ikke væsentlige ændringer af belastningerne på anlæggene, ud over på. Levnedsmiddelindustrien har haft planer om udvidelse på op til 33. PE, hvilket stort set kan klares inden for den nuværende kapacitet. PE 2. 15. 188. Kapacitet 1. 5. 9.15 4.9 2.5 2.7 8 Gl.erup Kommune % 1 Belastning i forhold til dimensioneret kapacitet 75 5 Gl.borg- Kommune Gl.Holstebro Kommune Tilladelse Udnyttelse Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S Side 4 af 18
ton 4. 3. 2. 1. 3.2 196 Slam ton TS 6 32 21 3 Den årlige slamproduktion er vist på figuren. Tørstofindholdet varierer på anlæggene mellem 15 % og 27 % afhængigt af afvandingsmetoden. Der er ikke væsentlig forskel i slamproduktionen pr. PE på anlæggene, som ligger mellem 2-22 kg TS pr. PE. Den samlede slammængde på anlæggene, som er 3.512 ton TS/år, forventes at stige til 4.2 ved en øget belastning på ca. 33. PE. Den følgende figur viser de specifikke driftsudgifter, det vil sige i forhold til den godkendte kapacitet (PE). Der er væsentlige forskelle i de primære driftsudgifter, som omfatter udgifter til el, kemikalier, afgifter, slamhåndtering og løn. kr./pe 1.2 8 4 87 7 Driftsudgifter 419 228 347 1.31 De meget lave udgifter på er udtryk for stordriftsfordelen, hvor især lønandelen og udgifter til slamhåndtering er lave. Endelig skal påpeges, at nettoudgiften i Holstebro er lav på grund af egenproduktionen af el på anlægget. Anlæggenes tilstand Der er ikke konstateret lugt- eller støjproblemer for nogle af de eksisterende anlæg. Det eneste anlæg, der er påvirket af beliggenheden, er minde Rensningsanlæg, hvor vind- og strømforholdene påvirker procestanken. Generelt overholder alle anlæg de gældende udlederkrav for de enkelte anlæg med en rimelig margen. år 2 15 1 5 Skønnet restlevetid Ud fra en teknisk gennemgang vurderes anlæggene, ved en løbende vedligeholdelse, at have restlevetider, før større investeringer skal afholdes, på mellem 3 og 2 år. Der er tale om gennemsnitlige restlevetider. Holstebro Centralrenseanlæg er fra 1948 men er løbende renoveret, vedligeholdt og udvidet, således at anlægget i dag fremstår i en meget god stand, alderen taget i betragtning. Inden for de næste otte år forventes dog løbende investeringer primært i forbindelse med: Rådnetanke og gasmotor Nyt laboratorium SRO opdateringer Bioforafvanding og ny slutafv. Primær- og procestanke Diverse ~3 mio. kr. ~2,5 mio. kr. ~1, mio. kr. ~1 mio. kr. ~6,5 mio. kr. ~3,5 mio. kr. Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S Side 5 af 18
Såfremt den fremtidige belastning fra industri og almindelig beboelse overstiger eksisterende kapacitet, skal der ske en udvidelse af proces- og efterklaringsafsnittene. På længere sigt, det vil sige efter anlæggets levetid er overskredet i 222, skal forventes etablering af et nyt rensningsanlæg til en samlet investering på ca. 33 mio. kr. erup Renseanlæg er fra 1972, men løbende renoveret og udvidet, og fremstår generelt som et ældre, men velholdt anlæg. Inden for de næste fire år forventes dog løbende investeringer primært i forbindelse med: SRO opdateringer Ny centrifuge Opstuvningsproblematik m.v. ~1,2 mio. kr. ~2 mio. kr..~ 3 mio. kr. På længere sigt, det vil sige efter anlæggets levetid er overskredet i 22, skal forventes etablering af et nyt rensningsanlæg til en samlet investering på ca. 28 mio. kr. borg Renseanlæg er fra 1978, men løbende renoveret og udvidet, og fremstår generelt som et ældre, men velholdt anlæg. På længere sigt, det vil sige efter anlæggets levetid er overskredet i 22, skal forventes etablering af et nyt rensningsanlæg til en samlet investering på ca. 18 mio. kr. minde Renseanlæg er fra 1997 og fremstår i hovedtræk som et nyere anlæg, der bærer præg af en god vedligeholdelse. Det forudsættes, at der skal etableres en efterklaringstank inden for de kommende 2 år. Efterklaringstank ~3,5 mio. kr. På længere sigt, det vil sige efter anlæggets levetid er overskredet i 228, skal forventes etablering af et nyt rensningsanlæg til en samlet investering på ca. 1 mio. kr. Renseanlæg er fra 1988 og er løbende renoveret. Renseanlægget fremstår generelt som et ældre, men velholdt anlæg. På længere sigt, det vil sige efter anlæggets levetid er overskredet i 218, skal forventes etablering af et nyt rensningsanlæg til en samlet investering på ca. 11 mio. kr. Renseanlæg er fra 1985. Renseanlægget fremstår generelt som et ældre og nedslidt anlæg. Forbehandlingen er utidssvarende, og der er konstateret revner i kanalbeton, der med tiden kan udvikle sig kritisk. Rotorbeluftningen på anlægget er dyr i drift og aerosoldannelsen fra overfladebeluftningen er uhensigtsmæssig. På kort sigt, det vil sige efter anlæggets levetid er overskredet i 21, skal forventes etablering af et nyt rensningsanlæg til en samlet investering på ca. 5 mio. kr. Ved en fortsættelse med den nuværende struktur med seks renseanlæg skal der, over den -årige betragtningsperiode, forventes en total renovering af rensningsanlæggene svarende, til en samlet investering på ca. 47 mio. kr. 4 3 2 1 384 35 Skø nnet investering over betragtningsperioden 18 14 11 5 Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S Side 6 af 18
Modeller for fremtidig spildevandsstruktur Beskrivelse af modeller I planlægningen er arbejdet med følgende tidsperspektiv: Planperiode: 28 211 Perspektivperiode: 212 215 Vision: Efter 216 Model A1: Centralisering af spildevandsrensningen baseret på og minde Renseanlæg. De øvrige fire renseanlæg i erup, borg, og nedlægges, med overpumpning af spildevandet til det eksisterende. Model A1: Model A2: Plan: (28-211) Perspektiv: (212-215) Vision: (efter 216) Plan- og perspektivperioden er valgt, således at disse perioder er sammenfaldende med perioder for spildevandsplanlægningen og 4- årige regnskabsperioder. Den samlede betragtningsperiode er år. Ved opstilling af mulige løsningsmodeller for den fremtidige struktur for spildevandsrensningen i Holstebro Kommune er der valgt følgende modeller: Model : Eksisterende spildevandsstruktur med seks renseanlæg. Plan: (28-211) Perspektiv: (212-215) Vision: (efter 216) Model A2: Centralisering af spildevandsrensningen baseret på et nyt beliggende ved Naur og minde Renseanlæg. De øvrige fire renseanlæg i erup, borg, og nedlægges med overpumpning af spildevandet til det eksisterende. Spildevandet overpumpes fra det eksisterende, der opretholdes som buffer, til det nye ved Naur. Model B: Delvis centralisering af spildevandsrensningen baseret på, erup og minde Renseanlæg samt nyt borg Renseanlæg. De øvrige to renseanlæg og Renseanlæg nedlægges, med overpumpning af spildevandet til det nye borg Renseanlæg. Model B: Plan: (28-211) Perspektiv: (212-215) Vision: (efter 216) Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S Side 7 af 18
Økonomisk vurdering I forbindelse med de økonomiske vurderinger er der primært set på investeringer samt driftog vedligeholdelsesudgifter. Vurderingerne vedrører kun økonomien i forbindelse med renseanlæggene og ikke øvrige økonomiske forhold i spildevandsforsyningen. Som det fremgår af figurerne, øges det samlede investeringsomfang ved de centrale løsninger A1 og A2. Dette skyldes investeringer i transportanlæg. Ligeledes ses, at den væsentligste del af investeringerne ligger efter 215, hvilket primært skyldes etablering af nyt anlæg i Holstebro på dette tidspunkt. 8 6 4 Investeringer Transportanlæg Moderniseringer Nye rensningsanlæg Investeringer: Af de følgende figurer fremgår de forventede, akkumulerede investeringer i de fire opstillede modeller over den - årige betragtningsperiode. 2 O A1 A2 B Note: De økonomiske vurderinger er alle baseret på, at der på længere sigt etableres et nyt i alle modeller. Dette er en konservativ vurdering, idet det eksisterende muligvis kan udbygges og moderniseres for en mindre investering end forudsat ved etablering af et helt nyt anlæg. En udbygning af det eksisterende vil dog i alle modeller medføre, at der med stor sandsynlighed skal etableres bufferlagre opstrøms i ledningsnettet. Samlet set anses denne mulighed, hvis den kan gennemføres, at kunne reducere investeringsomfanget i alle modeller med op imod 1 mio. kr. 8 6 4 2 Til 215 Til 232 Investeringer O A1 A2 B En afklaring af om en sådan løsning er mulig vil først kunne foretages tæt på den nødvendige, gennemgribende renovering. Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S Side 8 af 18
Af de følgende figurer fremgår den tidsmæssige fordeling af investeringerne i de forskellige modeller. I alle modeller ligger den væsentligste investering i perioden 222-224, hvor der etableres et nyt renseanlæg i Holstebro. 15 1 1 75 Årlige investeringer - Model 15 1 1 75 Årlige investeringer - Model A 2 5 5 21 215 22 2 23 21 215 22 2 23 15 Årlige investeringer - Model A 1 15 Årlige investeringer - Model B 1 1 1 1 75 75 5 5 21 215 22 2 23 21 215 22 2 23 Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S Side 9 af 18
Driftsudgifter: De årlige drift- og vedligeholdelsesudgifter efter 216 er angivet i de følgende figurer. 8 Akkumuleret drift og vedligehold år 75 Årlig udgift efter endt udbygning 4 3 2 1 Drift og vedligehold pr. år - efter 216 Drift Vedligehold O A1 A2 B Som det fremgår af figuren, vedrørende de årlige drift- og vedligeholdelsesudgifter, er disse mindst i de to centrale modeller A1 og A2 og højest ved fortsættelse med en decentral struktur. Af den følgende figur fremgår de akkumulerede drift- og vedligeholdelsesudgifter over den -årige betragtningsperiode. Bemærk, at størrelsen heraf, over betragtningsperioden, er knap dobbelt så stor som de forventede investeringer. 6 4 2 O A1 A2 B Samlet økonomi: Der er på baggrund af de opgjorte investeringer samt drift- og vedligeholdelsesudgifter gennemført en økonomisk vurdering, hvor investeringer er afskrevet og forrentet over levetiden og tillagt drift- og vedligeholdelsesudgifter. Det skal understreges, at de økonomiske vurderinger kun indeholder de økonomiske forhold for renseanlæggene og ikke den samlede økonomi for Vestforsyning Spildevand A/S. Som det fremgår af den følgende figur, er der ikke meget store forskelle på de årlige udgifter. Men det er dog tydeligt, at de centrale løsninger giver de laveste omkostninger, hvilket naturligvis skyldes stordriftsfordele for drift og vedligehold, og herunder specielt hvis der ikke finder en udflytning af sted. 5 O A1 A2 B Afskrivning og forrentning Drift Vedligehold Af de følgende figurer fremgår udviklingen i de samlede, årlige udgifter i de fire modeller. Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S Side 1 af 18
Årlige udgifter - Model 7 6 5 4 3 2 1 21 215 22 2 23 Årlige udgifter - Model A 1 7 6 5 4 3 2 1 21 215 22 2 23 Årlige udgifter - Model A 2 7 6 5 4 3 2 1 21 215 22 2 23 Årlige udgifter - Model B 7 6 5 4 3 2 1 21 215 22 2 23 Som det fremgår for alle modeller, kommer der på længere sigt en markant stigning i de årlige udgifter vedrørende renseanlæggene, hvilket er på tidspunktet, hvor der etableres et nyt. Når denne markante stigning finder sted, skyldes det, at de eksisterende anlæg er afskrevet og herunder at tidligere mindre investeringer er straksafskrevet og/eller finansieret via henlæggelser. Det vil sige, de nye finansielle omkostninger forbundet med investering i et nyt ikke erstatter eksisterende afskrivninger. Der vil naturligvis fremadrettet, og inden for lovgivningens rammer, kunne henlægges til de kommende markante investeringer, men der må forventes at finde en markant lånefinansiering sted. Dette forhold er helt uafhængig af den fremtidige model. På længere sigt stiger de årlige omkostninger i forhold til i dag med ca. 4 mio. kr., såfremt alle nyinvesteringer skal lånefinansieres. Dette svarer til en stigning på ca. 5,5 kr./m 3 behandlet spildevand, eller en stigning fra den aktuelle pris på 15,8 kr./m 3 til ca. 21 kr./m 3. Model repræsenterer en fortsættelse med den nuværende decentrale struktur, hvor der også på sigt bliver tale om en markant ændring i de årlige udgifter. I den følgende figur er den årlige besparelse (positiv eller negativ) for de forskellige modeller sammenlignet med Model. Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S Side 11 af 18
1 Årlige besparelse i forhold til Model Model A1 Model A2 Model B Måbjerg BioEnergy Vestforsyning Spildevand A/S har indgået aftale om, at alt spildevandsslam fra alle renseanlæg i kommunen kan behandles på Måbjerg BioEnergy. Der er planlagt en løsning, hvor der etableres transportledning fra til Måbjerg BioEnergy. 5 Såfremt alt slam skal behandles på Måbjerg BioEnergy, skal der ikke investeres i nyt rådnetank anlæg på. Dette forudsætter, at slambehandlingen på Måbjerg BioEnergy foranstaltes inden for den nærmeste årrække, idet eksisterende rådnetanke og gasmotor er ved at være udtjent. I forbindelse med den fremtidige spildevandsstruktur vil der således kunne spares omkring 3 mio. kr. til rådnetanke såfremt slambehandlingen skal ske på Måbjerg BioEnergy uanset strukturmodel. -5 21 215 22 2 23 Som det fremgår af figuren giver alle modeller større eller mindre besparelser i forhold til en fortsættelse med den nuværende struktur. De største besparelser opnås ved Model A1, den centrale løsning i forbindelse med det eksisterende. Med en central spildevandsstruktur svarende til Model A1 eller Model A2 bliver behandlingen af slam fra alle kommunens renseanlæg på Måbjerg BioEnergy nemmere og billigere. Der spares en uhensigtsmæssig og dyr slamtransport via veje. Behandlingen af slam på Måbjerg BioEnergy taler derfor for den centraliserede løsning. Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S Side 12 af 18
Miljøvurdering og recipientbelastning % 1 Rensningsgrad - P % 1 Rensningsgrad - N Rensningsgrader: Ud over teknik og økonomi er miljøforhold et helt centralt element ved udpegning af den fremtidige struktur for renseanlæg. 75 5 95 I de følgende figurer er vist den nuværende rensningsgrad på de eksisterende renseanlæg. Rensningsgraden er udtryk for, hvor meget kvælstof (N) og phosfor (P) der renses fra på renseanlæggene. Resultaterne viser, at store renseanlæg har en bedre effektivitet i miljømæssig forstand. Som det fremgår af figurerne har den største rensningsgrad 1. % 9 1 O A1/A2 B Rensningsgrad - P % 1 Rensningsgrad - N Af de følgende figurer fremgår rensningsgraden under ét i de fire vurderede modeller. 95 75 5 9 O A1/A2 B 1 Vedrørende kvælstof er der ikke angivet tal for Renseanlæg, da der ikke findes pålidelige data. Som det fremgår øges rensningsgraden for såvel kvælstof (N) som for phosfor (P) ved etablering af nye renseanlæg. Der er ingen væsentlig forskel på de alternative nye modeller hvad angår phosfor (P), men for kvælstof ses, ud over en forbedring i forhold til Model, en forbedring ved en centralisering. Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S Side 13 af 18
Recipientforhold: Den overvejende del af de eksisterende seks renseanlæg har Storå og dermed Nissum Fjord som slutrecipient. erup Renseanlæg udleder til Limfjorden. Skærbæk Å Ved betragtning af recipienter er der i det følgende skelnet mellem nærmiljø og fjernmiljø. Nærmiljøet er de lokale recipienter hvortil der udledes fra renseanlæggene og fjernmiljøet er Limfjorden og Nissum Fjord. Storå Storå Råholm Grøft Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S Side 14 af 18
Et udtryk for belastningen af nærmiljøet er Belastningsgraden, det vil sige ton N eller P pr. 1. m 3 vand i den lokale recipient. Dette er illustreret på de følgende figurer for de nuværende renseanlæg. Ton/1. m3 15, 1, 5, Belastningsgrad N - Nærmiljø Grøft) og erup Renseanlæg (Skærbæk Å) væsentlig. For de øvrige renseanlæg er belastningsgraden derimod beskeden, hvilket skyldes at de øvrige renseanlæg har Storå som recipient. Ses de opstillede modeller under ét, reduceres belastningsgraderne mest ved de centrale modeller. Ton/1. m3,1,8 Belastningsgrad - Nærmiljø N P nuværende udledning eller udledningen ved en fortsættelse med de nuværende seks renseanlæg. Kg/år 2. 17.5 15. 12.5 1. 7.5 5. Total reduktion N - Fjernmiljø,,6,4 2.5 A1/A2 B Ton/1. m3 1,,75,5, Belastningsgrad P - Nærmiljø,2, a1/a2 B Dette skyldes, at der ved en centralisering eller delvis centralisering overflyttes udledning fra borg og erups renseanlæg til Storå. Kg/år 1. 75 5 Total reduktion P - Fjernmiljø, Som det fremgår, er belastningsgraden af nærmiljøet for borg Renseanlæg (Råholm Ses på den samlede ændring i belastningen af fjernmiljøet, det vil sige, Limfjorden og Nissum Fjord, er der fordele ved de centrale modeller. De følgende figurer viser reduktionen i de årlige udledninger af kvælstof og phosfor for de opstillede modeller i forhold til den A1/A2 Som det fremgår, opnås den største reduktion i de samlede udledninger til fjernmiljøet ved de centrale modeller. B Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S Side 15 af 18
Samlet vurdering De gennemførte vurderinger har haft fokus på to centrale modeller (Model A1 og A2) og en decentral løsning (B). Hovedresultatet af de gennemførte vurderinger er samlet i det følgende skema hvor fordele ved en central model i forhold til en decentral model er kort beskrevet. Hårde emner Emne Nærmiljø Fjernmiljø Investeringer Driftsudgifter Samlet årlig økonomi Fordele Belastningen af nærmiljøet reduceres ved realisering af en central model Reduktionen af kvælstof er større ved en central model Samlet set er en central model ca. 2-4 mio. kr. dyrere Samlet set er en central model ca. 73-86 mio. kr. billigere En central model medfører årlige udgifter, der efter forrentning og afskrivning er 1,7-4, mio. kr. billigere Samlet set opnås ved en central model bedre miljø for færrest årlige udgifter og en sikrere fremtid. Den centrale model kan være baseret på etablering af et nyt anlæg ved eller udflytning til en placering ved Naur. I begge situationer opretholdes det eksisterende og den eneste forskel på de to centrale modeller er en samlet merinvestering på knap 15 mio. kr. Hertil kommer øgede drift- og vedligeholdelsesudgifter til transportanlæg. Samlet set er en udflytning til Naur ca. 2,3 mio. kr. dyrere i årlige udgifter. Bløde emner Driftsstabilitet Driftsoptimering Eksterne uheld Transport Skærpede krav Måbjerg BioEnergi En central model vil, p.g.a. størrelsen af anlægget, være mere robust over for variationer i stof- og hydrauliske belastninger Driftsovervågning og avanceret styring vil være udpræget og lettere ved en central model, hvilket giver mulighed for at følge processerne tæt og dermed sikre en optimal drift I forbindelse med eksterne uheld, f.eks. kemisk belastning fra virksomheder er et centralt anlæg mere robust på grund af fortyndingseffekten Ved centralisering vil lastbiltransport af spildevandsslam blive mindre end en reduktion af støj, partikel og CO 2 -udslip til følge En central model vil bedre og billigere kunne imødegå kommende, skærpede krav En central model reducerer udgifter til transport af spildevandsslam til Måbjerg BioEnergy Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S Side 16 af 18
Anbefaling og investeringsplan Ved gennemførelsen af den centrale model for renseanlæggene opnås samlet set det bedste miljø for de færreste penge. Det anbefales at den fremtidige struktur for renseanlæggene baseres på en centralisering omkring og minde Renseanlæg at den valgte centrale struktur efterfølgende analyseres i detaljer i forbindelse med den årlige budgetlægning og ved granskning af kommende projekter omkring at de detaljerede analyser gennemføres med henblik på at foretage et endeligt valg, dels af om det er muligt ved løbende modernisering og udvidelser at undgå etableringen af et helt nyt anlæg, og dels af om etableringen at et nyt anlæg i givet fald skal ske ved det eksisterende eller ved en udflytning til Naur. Overordnet investeringsplan I den følgende figur er vist den tidsmæssige fordeling af investeringer på hovedelementer i den centrale model A1. Moderniseringerne i de første år er aktiviteter på. Det skal understreges, at såfremt Måbjerg BioEnergy etableres, spares hovedparten af disse investeringer i moderniseringer. 15 1 1 75 5 Ledning erup-holstebro Ledning borg- Ledning -Holstebro Ledning - Nyt renseanlæg Moderniseringer Investeringerne i nyt rensningsanlæg viser den forudsatte, samlede nyetablering på og i 228 et nyt anlæg i minde. Som det endvidere fremgår etableres der over en periode lednings- og transportanlæg for bl.a. tilslutningen af erup og Renseanlæg til. Årlig investering - Model A1 21 215 22 2 23 Såfremt der bliver tale om en udflytning til Naur, bliver der i perioden 222-224, tale om en yderligere investering på ca. 33 mio. kr. i transportanlæg, men investeringen i renseanlægget reduceres med ca. 18 mio. kr. Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S Side 17 af 18
Ordforklaring Belastningsgrad: F.eks. antal ton N i forhold til vandgennemstrømningen i m 3 i recipienten. Fjernmiljø: Den slut recipient, f.eks. fjord, hvor udledningen fra renseanlægget ender med at løbe ud i. : Holstebro Centralrenseanlæg Straksafskrevet: En investering der afskrives i samme år som den afholdes. Total-N: Total mængde kvælstof Total-P: Total mængde phosfor TS: Tørstofindhold Henlæggelse: Dvs. det beløb, der i år forud for en investering skal afholdes, indregnes i de forudgående års tariffer. Nærmiljø: Den recipient, f.eks. å, renseanlægget udleder direkte til. PE: Personækvivalenter Recipient: Bæk, å, fjord eller lignende hvor til det rensede vand fra renseanlægget tilføres. Rensningsgrad: Udtryk for hvor effektivt et renseanlæg er. Eksempelvis tilføres der 1 kg N til renseanlægget og der er 4 kg N tilbage i vandet efter renseanlægget, det vil sige rensningsgraden er 96 % SRO: Styrings, regulerings- og overvågningsanlæg Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S Side 18 af 18