3 Fagblad for Dansk Formandsforening 107. årgang nr. 3 juni 2014 Tjekker materiel på eget værksted Frederikshavn har styr på grejet Sundhedshuse bygges efter nyt pointsystem TEMA: Arbejdsmiljø
INDHOLD: KOLOFON: Udgiver: Dansk Formands Forening Prags Boulevard 45 DK-2300 København S Tlf.: +45 32 96 56 22 E-mail: dff@danskformand.dk www.danskformand.dk Arbejdernes Landsbank Kontonr.: 5301-0321366 Redaktion: Landsformand Kim Bøje Madsen (ansv.) E-mail: kbm@danskformand.dk Journalist Niels Henriksen E-mail: mail@nordtext.dk Tema i næste nummer: ARBEJDSTILSYNET Artikler og stof til nr. 4, 2014 skal være redaktionen i hænde senest den 1. august 2014. Næste nummer udkommer den 29. august 2014 Leder.... 3 Referat fra bestyrelsesmøde................................... 4 Referat fra Forårsmøde......................................... 6 Materiel tjekkes på eget værksted.... 8 Fritaget for ansvar ved dødsulykke........................... 11 Frederikshavn har styr på grejet............................... 13 Reglementeret tøj ingen garanti............................... 16 Smiley er kun til låns............................................. 18 Sundhedshuse bygges efter nyt pointsystem............... 20 Selektiv sprøjtning.... 25 Lokalnyt og Nyt fra Hovedkontoret........................... 26 Trimble Site Mobile TRIMBLE formandsrover kampagnepris kr. 69.900,- - designet til mandfolk! Layout og produktion: Rosendahls A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg E-mail: njp@rosendahls.dk Annoncer: Rosendahls Mediaservice Conny Rita Pallesen Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg Tlf. +45 76 10 11 43 E-mail: crp@rosendahls.dk www.rosendahls-mediaservice.dk Deadline for annoncebestilling til næste udgave af Formandsbladet er 1. august 2014 Nem afsætning og simpel GPS måling håndholdt controller trådløs datadeling med kontor www.sitech.dk mail@sitech.dk tel: 7025 4414 2 JUNI 2014
leder Optjening af timer til den skattefri præmie Du optjener timer til den skattefri præmie fra dagen efter du opfylder 2-årsreglen. 2-årsreglen opfylder du ved at vente 2 år, med at gå på efterløn, efter du har fået dit efterlønsbevis og i 2-årsperioden skal du arbejde minimum 30 timer om ugen. De timer, din arbejdsgiver indberetter til e Indkomstregisteret, efter du har opfyldt 2-årsreglen, er de timer a-kassen kan bruge til den skattefri præmie. Alle arbejdsgivere er forpligtet til at indberette timer og/ eller arbejdsløn til e Indkomst. For hver gang din arbejdsgiver har indberettet 481 arbejdstimer, optjener du en præmieportion. 481 timer svarer til 3 måneders fuldtidsarbejde. Der er ingen krav om, at du skal have fuldtidsarbejde for at optjene timer til præmien. Timerne skal heller ikke ligge indenfor den samme 3 måneders periode. Du optjener præmietimer af alt arbejde også selvom du er gået på efterløn. Når du når din pensionsalder, vil a-kassen gå ind i indkomstregisteret og se præcis hvor mange timer din arbejdsgiver samlet set har indberettet i hele perioden, efter du har opfyldt 2-årsreglen og udbetale præmien efterfølgende. For yderligere info se hjemmesiden: www.akademikernes.dk Dansk Formands Forening har også i år sammensat et kursusprogram til vore offentlige ansatte medlemmer. Det kommunale kursus 2014 handler om, hvordan du kan tage endnu et spadestik dybere i forståelsen af dig selv og andre. Interesserede medlemmer til det kommunale kursus 2014, bedes se vores annonce inde i bladet, ligesom programmet kan findes på vores hjemmeside. Kurset omhandler også i år nogle aktuelle emner, da vi har mange kolleger i den offentlige sektor, som står overfor store udfordringer i dagligdagen. Vi kan ligeledes i år tilbyde medlemmerne at blive introduceret i Enneagrammet mandag aften inden kurset begynder på Hotel Svendborg. Kursusstart er tirsdag den 7. oktober i uge 41. Husk tilmelding til kurset, er efter først til mølle princippet på dff@danskformand.dk eller til DFF på tlf. nr. 32 96 56 22. Hermed vil jeg ønske alle medlemmerne og vores samarbejdspartnere en god sommer og gøre opmærksom på, at kontoret i København holder ferielukket i ugerne 29, 30 og 31. KIM BØJE MADSEN Landsformand Dansk Formands Forening er en fagorganisation for arbejdsledere og konduktører indenfor bygge- og anlægsvirksomhed samt formænd og arbejdsledere indenfor kommunernes og amternes tekniske forvaltninger. Dansk Formands Forening har overenskomstretten indenfor bygge- og anlægsområdet. JUNI 2014 3
Nyt fra foreningen Beslutningsreferat fra bestyrelsesmødet Beslutningsreferat fra bestyrelsesmødet fredag den 4. april 2014 på Prags Boulevard 45, 2300 København S. Kim bød velkommen, særlig velkommen til Bjarne Andersen, der afløser Dan Boye. Til stede var: Landsformand Kim Bøje Madsen Næstformand Lars Hansen Bestyrelsesmedlem Vagn Nordentoft Bestyrelsesmedlem Jens Melgaard Afdelingsformand Bjarne Andersen er konstitueret bestyrelsesmedlem for Dan Boye, som har bedt om orlov i en periode. Bestyrelsesmedlem Finn Kristensen afbud pga. sygdom. Dagsorden Dagsorden blev godkendt. Forhandlingsprotokollen Der var ingen kommentarer til referatet, fra bestyrelsesmødet den 6. februar 2014. Herefter blev referatet godkendt og underskrevet. Faglige forhold Bortvisningssag i en kommune er nu afsluttet, og vores medlem er meget tilfreds, som sagen er blevet afsluttet. Kim orienterede om et møde i en kommune, hvor alle formænd havde en masse problemer med ledelsen. Formændene følte sig overvåget. Det har efterfølgende resulteret i, at to formænd er blevet sendt hjem uden noget varsel og begrundelse. DFF har efterfølgende forhandlet en fratrædelsesaftale for begge formænd, som var til fuld tilfredshed efter omstændighederne. De var begge meget tilfredse, og de blev fritstillet. Kim var kaldt til møde i Vestjylland, hvor der er fem teamledere, der nu skal kaldes teamkoordinator og skal overflyttes til en anden overenskomst. Vi afventer, hvad formændene ønsker, der skal ske fremover. De fire af formændene ønsker en fratrædelsesordning bygget på den nye aftale. DFF har 10 formænd ansat i kommunen. Sagen med Karsten Rasmussen vedrørende 2a er berammet til 16. juni 2014 i Højesteret. Årsmøderne er nu overstået. Det var en lidt blandet fornøjelse. Der var nogen forskel på, hvor stor en procentdel af medlemmerne der deltog i møderne. Der var ca. 9 pct. i gennemsnit. Det var lidt mindre end sidste år. Det lave deltagerantal skyldes måske, at nogle af årsmøderne var lagt i vinterferien. Det var i øvrigt noget, vi har modtaget et par klager over. Der var ikke indkommet forslag til vedtægtsændringer på årsmøderne. Der fremkom et forslag fra en afdeling om, at vi skal have prisen på medlemskab af DFF til at stå på forsiden af hjemmesiden sammen med en kort tekst. Det er blevet lavet. Vestjyllands Afdeling nedlagde sig selv med 2/3 flertal på årsmødet. De vil blot have deres 50 års jubilæum med den 6. juni 2014, hvorefter afdelingen kommer ind under Afdeling Syd. Der er lavet en elektronisk indmeldelsesblanket til Dansk Formands Forening, som er lagt på vores hjemmeside. Pr. 1. januar 2014 skal indmeldelsen til A-kassen (Akademikernes) foregå elektronisk. Overflytningen imellem a- kasserne sker automatisk. Lønstatistik for 2013 blev fremlagt. Det var meget sørgeligt. Der var kun kommet 160 skemaer retur til DFF. Der er fremsendt en ansøgning fra Østjyllands Afdeling, om at gøre Svend Åge Wetche til æresmedlem af Dansk Formands Forening. Der er indkommet en ansøgning fra æresmedlemmer til deres forårsmøde i Sønderjylland. Bestyrelsen bevilligede et tilskud pr. æresmedlem, der deltager, efter fremsendelse af bilag. Overenskomsterne Overenskomsterne med Dansk Byggeri er forhandlet. Kim og Lars forestod forhandlingerne. Der kom ikke nogen ændringer til det bestående. Kim er i gang med at få lavet fornyelser til Asfaltindustrien samt Dansk Industri. Organisatoriske forhold KTO Kim har modtaget en redegørelse fra KTO vedrørende den behandling vores sag, angående akut-midlerne, har fået i KTO. DFF er stadig ikke tilfreds med den manglende betaling af akutmidler på vores overenskomst. Regioner Intet nyt fra Regionerne. FR Næste møde i FR er den 12. maj 2014 hos Maskinmestrene. 4 JUNI 2014
A-kassen Vi har ikke modtaget de sidste tal endnu så vi har kun tallene fra sidste måned, hvor vores arbejdsløshed var på 22 medlemmer, ca. 2,3 pct. Sammenlægningen med AAK er afsluttet, og DFF har fået udpeget nogle bestemte kontaktpersoner, der skal varetage kontakten til os. Endvidere har vi fået en skrivelse om, at indmeldelse eller overflytning kun kan ske elektronisk fremover. Medlemmerne optjener timer til den skattefri præmie, fra dagen efter de opfylder 2-årsreglen. 2-årsreglen opfylder de ved at vente 2 år efter de har fået deres efterlønsbevis og i 2 årsperioden arbejder minimum 30 timer om ugen. De timer som arbejdsgiveren indberetter til e-indkomstregisteret, efter medlemmet har opfyldt 2-årsreglen, er de timer a-kassen kan bruge til den skattefri præmie. Alle arbejdsgivere er forpligtet til at indberette timer og/eller arbejdsløn til e-indkomst. For hver gang arbejdsgiveren har indberettet 481 arbejdstimer, optjener medlemmet en præmieportion. Budget og regnskab Regnskabet for 2013 blev gennemgået. Regnskabet udkommer desværre med et lille underskud. Budgettet for januar, februar og marts blev gennemgået, og taget til efterretning. Driftsforhold Bladet Næste blad, nr. 2 er på vej, og det er med temaet sikkerhed på vejene, meget apropos med Trafiksikkerhedsmessen. Til blad nr. 3 har vi temaet Arbejdsmiljø. Dagsorden til forårsmødet den 10. maj 2014 i Horsens, blev fremlagt og gennemgået. Der var ligeledes en debat om, hvordan vi skal afvikle turen til Metro-byggeriet i efteråret. Bestyrelsen blev enige om at tage snakken, når alle afdelingsformændene var samlet i maj i Horsens, så kunne den endelige planlægning fastlægges. Det kommunale kursus bliver efter debat i bestyrelsen, igen i 2014 afviklet som et 2 dages seminar i uge 41 på Svendborg Hotel. Landsrådsmødet 2014 Landsrådsmøde 2014 er fastsat til den 11. oktober i Fjelsted på Fyn. Der var forslag om kun at afholde et møde om året, enten Landsrådsmøde eller forårsmødet i maj for at spare penge. Der fremlægges forslag på forårsmødet til vedtægtsændring. Næste møder Bestyrelsesmøde 30. august 2014. Bestyrelsesmøde den 11. oktober 2014 sammen med Landsrådsmødet. Bestyrelsesmøde den 12. december 2014. Eventuelt Ingen kommentarer Sagen om nu afdøde Karsten Rasmussen skal for Højesteret. JUNI 2014 5
Nyt fra foreningen Beslutningsreferat fra Forårsmødet Beslutningsreferat fra Forårsmødet lør dag den 10. maj 2014 på Jørgensens Hotel, Søndergade 17, 8700 Horsens. Finn Kristensen fra Afdeling Syd, havde meldt afbud, og næstformanden Aksel Nielsen var også syg. I stedet havde vi fornøjelsen af at se Palle Brodersen igen. Ligeledes var Bjarne Knudsen trådt til for Københavns Afdeling, da Dan Boye har orlov, og næstformanden Ole Nyberg havde meldt afbud. Årsmøderne 2014 Vi har nu overstået årsmøderne. Der har deltaget ca. 126 medlemmer, hvilket vil sige ca. næsten 9 pct til vores møder i gennemsnit. Kim påpegede, at afdelingerne skulle huske at få rettet navne på hjemmesiden på eventuelt nye bestyrelsesmedlemmer, når der skiftes ud i bestyrelserne. Desuden skal afdelingerne huske at få aftalt nye datoer for årsmøder 2015 til brug ved landsrådsmødet i oktober. Trafiksikkerhedsmessen Kim og Lars deltog hele dagen. DFF ville godt have set nogle flere medlemmer. Men vi fik vist vores ansigt, og udvidet netværket med nogle gode kontakter. Vi er efterfølgende blevet kontaktet af firmaet Gulpladen. De vil gerne indgå en aftale med henblik på samarbejde omkring annoncering og promovering. Hvervning af nye medlemmer Vi skal være mere aktive i forhold til at hverve nye medlemmer til DFF. Per Davidsen spurgte, hvorfor vi ikke kan få sjakbejdser ind i foreningen, hvilket skyldes, at de ikke er ansat på vores overenskomst. Der var en debat om, hvordan vi får flere medlemmer. Keld Dahl påpegede bl.a., at der var nogle, der havde haft besvær med indmeldelse i Akademikernes, hvilket vi beklagede. Men dette problem er løst nu. Overenskomsten med Dansk Byggeri Vi fik en uændret aftale med Dansk Byggeri, som fortsætter i en ny treårig periode. Vi har ligeledes forlænget aftalen med DI og Asfaltindustrien. Landsrådsmødet 2014 Der var et forslag fra Leo Kristoffersen Afdeling Østjylland.: Afdeling Østjylland havde i enighed på årsmødet 2014 udnævnt Svend Aage Wetche som æresmedlem. Det har de gjort, fordi Svend Aage i langt over 30 år trofast har været en del af DFF. Han Dagsorden: 1. Velkomst og gennemgang af dagsorden 2. Årsmøderne 3. Trafiksikkerhedsmessen 4. Hvervning af nye medlemmer 5. Overenskomsten med Dansk Byggeri 6. Landsrådsmødet 2014 7. Forslag fra Østjyllands afd 8. Forslag til Landsrådsmødet 2014 9. Regnskabet for 2013 10. Sammenlægning af Vestjyllands afd. og Afdeling Syd. 11. Info omkring bustur til efteråret 12. Afslutning, herunder evt. Svend Aage Wetche indstilles som nyt æresmedlem. 6 JUNI 2014
har ydermere siddet i bestyrelsen i Aarhus-afdeling i mere end 30 år, heraf de seneste 25 år som kasserer. Leo Kristoffersen påpegede, at han synes en mand som Svend Aage, der har været medlem at foreningen i 40 år og i bestyrelsen 30 år, er et værdigt æresmedlem. Forslag fra Afdeling Østjylland vil blive fremlagt på Landsrådsmødet i oktober. Ligeledes vil et forslag fra bestyrelsen, til vedtægtsændring, blive fremlagt omkring fremtidig afvikling af Landsrådsmøde og Forårsmøde. Kim efterspurgte emner til indlæg. Vi hører gerne forslag til hvilke emner, man ønsker at høre om eller have med til Landsrådsmødet for at gøre det mere attraktivt. Bjarne fra Bornholms Afdeling, kom med forslag omkring vintertjenester med henblik på afspadsering m.m.. Regnskab for 2013 Det viser desværre et mindre underskud for 2013. Regnskabet blev debatteret og underskrevet af bestyrelsen. Budgettet for 2014 ser fornuftigt ud. Bustur Kim har indhentet pris på kørsel med bus med to chauffører for en hel dag med opsamling fra Aalborg til København. Kim har kontaktet Metroen, og vi afventer svar fra Metroen, da de kun har åbent en fredag i hver måned kl. 10 og kl. 11.30 og kun må tage begrænset antal personer med ind ad gangen. Metroen vil vende tilbage, men vi kan ikke komme ned til boremaskinen på grund af en ulykke der skete tidligere på året. Hvis turen bliver aktuel, vil Kim prøve, om vi evt. kan komme ud til Nordhavnen samtidig, hvor der i øjeblikket er meget byggeri i gang. Sammenlægning af afdelinger På årsmødet i Vestjyllands Afdeling, blev deltagerne enige om en sammenlægning med Afdeling Syd. Der holdes jubilæumsfest den 13. juni 2014 i Esbjerg, og man vil til Landsrådsmødet den 11. oktober på Fyn 2014, foretage den egentlige sammenlægning. Afslutning Igen kommentarer til evt. VI HAR SKABT NYE VEJE I 75 ÅR kvalitet hele vejen pankas.dk JUNI 2014 7
Brødrene Martin (forrest) og Anders Jensen ejer og driver Sejlstrup Entreprenørforretning og Vrå Mørtelværk sammen med svogeren Leif Sørensen. (Foto: Axel Søgaard) Materiel tjekkes på eget værksted Sejlstrup Entreprenørforretning har de rigtige kompetencer indenhus og står selv for de fleste lovpligtige eftersyn AF NIELS HENRIKSEN Arbejdsmiljø og sikkerhed er ikke kun begreber, der bliver hevet op af inderlommen ved festlige lejligheder hos Sejlstrup Entreprenørafdeling. Alle med arbejdere er således iklædt det karakteristiske og særdeles synlige orange arbejdstøj, og så snart der er flere end 10 medarbejdere på byggepladsen, holdes der hver 14. dag sikkerhedsmøde. Medarbejderne har de relevante kurser, og desuden føres der minutiøst bog over samtlige maskiner, køretøjer og værktøj, som for de flestes vedkommende bliver sikkerhedstjekket på eget værksted. - Hos Sejlstrup har vi etableret en sikkerhedsorganisation med to fra ledelsen og fem fra medarbejderstaben. Desuden har vi suppleret os med en ekstern rådgiver fra Danske Maskinstationer & Entreprenører (DM&E), forklarer Martin Jensen, der er sikker- 8 JUNI 2014 TEMA: ARBEJDSMILJØ
hedsleder, og som driver den store entreprenørvirksomhed sammen med sin bror, Anders, og deres svoger Leif. Historien Sejlstrup Entreprenørforretning blev stiftet i 1956 som en traditionel maskinstation af Anders og Martins far, Ejgild Jensen. Da strukturændringerne satte ind i dansk landbrug, fulgte Sejlstrup dygtigt med udviklingen, og i de sidste mange år har opgaverne udelukkende ligget indenfor entreprenørbranchen med jordarbejde, kloakeringer, slamsugning, belægning, støbning af sokler og gulve, ledningsarbejde og meget meget mere. Sejlstrup Entreprenørforretning ejer og driver desuden Vrå Mørtelværk, som er en af landets største producenter af vådmørtel samt leveringsdygtig i materialer til bygge og anlæg. Sejlstrup Entreprenørforretning beskæftiger omkring 100 medarbejdere. Ekstern rådgiver - Sikkerhedsudvalget mødes typisk et par gange om året, hvor vi drøfter firmaets procedurer for sikkerhed, og hvor vi evaluerer perioden fra sidste møde. Hvordan er det gået, og er der behov for at håndtere sikkerheden og arbejdsmiljøet anderledes og mere optimalt. Vi har valgt at supplere os med en rådgiver fra DM&E, således at vi er helt sikre på at være helt up to date med alle de nyeste regler og love, påpeger Martin Jensen, der desuden holder sikkerhedsmøder på byggepladserne. - Hvis vi har flere end 10 medarbejdere på byggepladsen, typisk sammen med underentreprenører, holder vi sikkerhedsmøde i forbindelse med byggemødet. Her drøfter vi selvfølgelig de almindelige sikkerhedsregler, og hvordan de fungerer og praktiseres på den pågældende byggeplads, forklarer Martin Jensen. Fredag den 28. februar var hele medarbejderstyrken samlet til stort fællesmøde, hvor et af punkterne på dagsordenen var sikkerhed og arbejdsmiljø. Sejlstrup Entreprenørforretning har en mangeårig tradition for at uddanne lærlinge indenfor forskellige grene af virksomheden. Derfor bakker virksomheden også op om Arbejdstilsynets kampagne for et godt psykisk arbejdsmiljø.» JUNI 2014 9
Entreprenørmaskiner fra Sejlstrup Entreprenørforretning graver sand ud i havnen i Hirtshals. Sandet transporteres efterfølgende til Lønstrup, hvor det bliver brugt som en del af kystsikringen.» - Vi ved jo godt, at eksempelvis mobning altid vil ramme dem, der er placeret nederst i hierakiet, og det vil typisk sige lærlingene. Vi beskæftiger i øjeblikket ni lærlinge, og vi er derfor meget opmærksomme på det psykiske arbejdsmiljø, tilføjer Anders Jensen, der sammen med en medarbejder på værkstedet har de nødvendige kompetencer og tilladelser til selv at foretage de regelbundne sikkerhedseftersyn af virksomhedens materiel. Sikkerhedstjek - Det vil i første omgang sige, at vi selv sikkerhedstjekker kæder, stropper og løftegrej. Alt vores materiel inklusiv entreprenørmaskinerne - bliver nøje noteret i en bog, således at vi hele tiden har fuldstændigt styr på, hvad der skal synes og hvornår. Teleskoplæssere, gaffeltrucks og lastbilkraner bliver derimod synet af vores leverandører som en del af en serviceaftale, fortæller Anders Jensen. Værktøj bliver brugt så intensivt, at det tit ikke når at blive ét år og dermed sikkerhedstjekket. Til den tid er det som regel bedst tjent med at blive smidt ud. Sejlstrup Entreprenørforretning har tradition for at uddanne mange lærlinge. (Arkivfoto: Axel Søgaard) 10 JUNI 2014 TEMA: ARBEJDSMILJØ
Fritaget for ansvar ved dødsulykke Sejlstrup havde ingen andel i medarbejders tragiske død, konkluderer Arbejdstilsynet AF NIELS HENRIKSEN Fredag efter arbejdstid indtræffer enhver virksomhedsleders værste mareridt: En medarbejder kommer alvorligt til skade ved en ulykke og dør efterfølgende af sine kvæstelser. Det skete for Sejlstrup Entreprenørforretning. Efter almindelig arbejdstids ophør ville en medarbejder nedtage nogle tagplader fra en byggeplads. Han benytter Sejlstrups materiel, og da han træder ud på taget, styrter han igennem taget og lander flere meter nede på et betongulv. Medarbejderen kommer alvorligt til skade men er ved bevidsthed. Hans tilstand bliver dog dårligere, og hans liv står desværre ikke til at redde. Anders Jensen var lynhurtigt på pletten, og kort tid efter får han selskab af Arbejdstilsynets udrykningshold, der kommer til fra Aarhus. noget af eksempelvis vores materiel. Hvis en af vores medarbejdere får lov at låne værkstedet en lørdag eftermiddag, fordi han skal lave et eller andet ved sin bil, og noget går galt, så kan vi blive draget til ansvar. Og det er egentlig fair nok, for ellers kan arbejdsgiveren i tilfælde af en ulykke bare komme og sige, at den fandt skam sted i medarbejderens fritid, påpeger Martin Jensen, der som sikkerhedsleder betragter Arbejdstilsynet som en værdifuld samarbejdspartner og ikke en politimyndighed, der kommer farende med bål og brand. - Arbejdsmiljø og sikkerhed handler jo i høj grad om holdninger og om at tænke sig om i hverdagen. Hvis vi har de rigtige holdninger til, at sikkerheden selvfølgelig skal være i orden, og at vi husker at tænke os om og bruger vores sunde fornuft, så kommer vi langt, fastslår Anders Jensen. Forfærdelig oplevelse - Det var en forfærdelig oplevelse. Selv om vi har mange medarbejdere med mange forskellige baggrunde, så er vi hos Sejlstrup i høj grad som én stor familie, så ulykken ramte os selvfølgelig alle utroligt hårdt. Også selv om den pågældende medarbejder på det tidspunkt arbejdede for sig selv og i sin egen fritid, siger Anders Jensen. Noget af det første, der skete, da Arbejdstilsynet kom til stede på ulykkesstedet var at undersøge, om Sejlstrups materiel var behørigt sikkerhedstjekket. Og alle regler var naturligvis overholdt. - Vi kommer ikke for at slå jer oven i hovedet. Vi kommer for at hjælpe jer til, at det ikke sker igen. Det var ordene fra medarbejderne fra Arbejdstilsynet. En tung sten fra hjertet - Selv om jeg godt vidste, at vores materiel er i orden, og at vi ikke kunne bebrejdes noget i den forbindelse, så var det lige som, at luften forsvandt ud af mig. Midt i den forfærdelige ulykke, faldt der alligevel en tung sten fra mit hjerte, for tænk nu hvis vi havde overset et eller andet, og vi har da også efterfølgende uofficielt fået bekræftet, at der ikke vil ske mere i sagen. Vi har ikke noget ansvar for ulykken, understreger Anders Jensen. Samarbejdspartner - Nej, men reglerne er dog sådan, at virksomheden altid kan drages til ansvar, hvis medarbejderne i deres fritid benytter JUNI 2014 11
DANSK FORMANDS FORENING Kommunal kursus 2014 Hotel Svendborg den 7. - 8. oktober Enneagrammet - et spadestik dybere? Er du kaptajn på dit eget skib eller sejler du som vinden blæser? Holder du fjernbetjeningen til DIT liv eller har du overladt knapperne til andre? Har du en plan for dit liv eller er du en del af andres plan med deres? Er du under udvikling eller under afvikling? Er du for lækker eller for latterlig? Er du inspirerende eller irriterende? Uanset hvilken af disse spørgsmål du rammes af så handler det kommunale kursus 2014 om, hvordan du kan tage endnu et spadestik dybere i forståelsen af dig selv og andre. Vi går til den med Enneagrammet som omdrejningspunkt og fordyber os i typer, instinkter, vinger, pile, triader mm. Kurset er en invitation til at bruge 2 fantastiske dage i dit eget og ligestilledes selskab og målet er at sende dig hjem fuld af energi og livslyst - og i en endnu bedre udgave af dig, end den du ankom i! Der er rift om pladserne, så tilmeld dig med det samme... Sted: Hotel Svendborg Tidspunkt: Den 7. og 8. oktober 2014. Kurset er GRATIS for Dansk Formands Forenings medlemmer og forplejning og overnatning er inkl. OBS: Der er Enneagram introduktions foredrag mandag aften den 6. oktober, hvor både ægtefæller, børn, kolleger og venner er velkomne! Og husk at bestille evt. overnatning på Hotel Svendborg. Er du kaptajn på dit eget skib? Læs mere om programmet i næste nummer af Formands bladet (udkommer 29. august 2014) eller på hjemmesiden www.danskformand.dk.
Saltsprederne hænger i kraftige kæder, efterset og lige til at blive monteret på lastbilerne. FREDERIKSHAVN har styr på grejet Kommunens Park & Vej indkalder alt løfte- og hejsemateriel til lovpligtigt syn i to uger om efteråret. AF NIELS HENRIKSEN Hejse-, løfte- og transportredskaber, der er mekanisk drevne, skal have foretaget hovedeftersyn mindst hver 12. måned. Sådan skriver Arbejdstilsynet i sin meddelelse fra 1999 om anvendelse af hejse-, løfte- og transportredskaber. Men hvornår var det nu lige, at kranen på lastbilen blev anskaffet, og hvornår købte vi hejset til pickup en? Oplysningerne findes selvfølgelig let i købspapirerne, men med vidt forskellige købstidspunkter hen over året, risikerer man at komme ud for, at materiellet skal synes nærmest hele tiden. Og med så mange eftersyn risikerer man at overse et med i værste fald en forfærdelig ulykke til følge eller i bedste fald en bøde. Samlet eftersyn I Frederikshavn Kommunes Park & Vej har driftsleder Gert Christensen taget konsekvensen og har samlet det lovpligtige eftersyn på alt det materiel, der ifølge reglerne skal ses efter i sømmene mindst hver 12. måned. - Sammen med teknikere fra vores leverandører Certex, HMF Aalborg og Sæby Lastvognsopbygning gennemgår vi alle de relevante enheder i et par uger i efteråret, typisk omkring uge 44 og 45, hvor sommersæsonen er ved at være slut, og hvor vi allerede er gået i vinterberedskab, forklarer Gert Christensen, der for knap syv år siden byttede ansættelse i en privat virksomhed ud med en stilling som driftsleder med ansvar for drift af værkstedet, indkøb og vedligehold af Park & Vejs omkring 170 enheder. Tidligere blev der foretaget lovpligtigt eftersyn senest 12 måneder efter, at materiellet var anskaffet, men det betød, at enten skulle enheder fragtes til leverandøren meget tit, eller også skulle teknikere fra leverandøren ustandseligt på besøg på materielgården på Knivholtvej i Frederikshavn. Ved at samle eftersynene i løbet af to uger kan teknikerne så at sige overstå eftersynene på én gang, og risikoen ved at overse et eftersyn er minimal. Gert Christensen er driftsleder med ansvar for drift af værkstedet, indkøb og vedligehold af Park & Vejs omkring 170 enheder.» JUNI 2014 13
Park & Vej råder over en del påmonterede kraner.» Opsamling - Sammen med mine kolleger blandt driftslederne aftaler vi, hvilke enheder der skal synes hvornår. De medarbejdere, der kører i de forskellige biler, blive adviseret med en sms om, at de skal stille på værkstedet på det og det tidspunkt. Er de forhindret samler vi op i den følgende uge, fortæller Gert Christensen, der desuden påpeger, at alle papirer samt synlige beviser for, at der er gennemført eftersyn, er meget lettere at administrere, fordi der simpelt hen bliver skrevet, at den pågældende enhed sidst er synet i november eksempelvis 2013, og at næste eftersyn således vil være i november 2014. - Hvis vi f. eks. anskaffer en kran i august, vælger vi at syne den allerede i november, selv om den så bare er tre-fire måneder gammel. På den måde ved vi, at også den skal synes i november året efter akkurat lige som vort øvrige materiel. Eksternt eftersyn Gert Christensen og en af hans fire medarbejdere på værkstedet har uddannelse til, at de i virkeligheden godt selv kunne foretage de lovpligtige eftersyn. Det var således også oppe i overvejelserne om at foretage eftersynene internt, men det endte alligevel med, at Park & Vej valgte at få eksterne teknikere til at foretage eftersynene. - Dels opnår vi, at de teknikere, der kommer på besøg, altid vil være opdateret med den nyeste viden på området, og dels vil vi aldrig i et eventuelt ulykkestilfælde kunne blive skudt i skoene, at vi også selv har foretaget eftersynet underforstået, at det måske ikke havde været grundigt nok eller fagligt korrekt, understreger Gert Christensen. Kraneftersynet er foretaget i 11. måned altså i november 2013, som det ses på mærkaten. 14 JUNI 2014 TEMA: ARBEJDSMILJØ
På stroppen fra Certex er markeret, at eftersyn er foretaget i november 2013. Kæderne er efterset og 11. måned 2013 er præget ind i metalpladen. Høj prioritet Arbejdsmiljøet og dermed sikkerheden har utrolig høj prioritet hos Park & Vej i Frederikshavn. Fra nytår blev der f. eks. indført en ekstra streng alkoholpolitik, som forbyder medarbejderne at nyde alkohol hverken i arbejdstiden eller på matriklen på Knivholtvej i det hele taget heller ikke efter arbejdstid. Mange medarbejdere har kundekontakt, og én øl lugter lige så meget som flere. Desuden er alkohol naturligvis en risikofaktor, der kan bringe eget og andres liv og lemmer i fare. Hjelme, fodtøj og beklædning er selvfølgelig også i orden og forskriftsmæssigt samme høje niveau forlanges af de underentreprenører, som løser opgaver for afdelingen. Mens materiel som hejs, kraner, tiplad, kæder og stropper efterses i november, så kommer mindre maskiner og andet materiel ind til eftersyn efter sæsonen. Det vil f. eks. sige, at græsklippere, buskryddere og andet værktøj typisk efterses sidst på året, mens f. eks. materiel der indgår i vintertjenesten bliver efterset om foråret og hen over sommeren. - Mange kommuner er presset på økonomien, og Frederikshavn er ingen undtagelse. Det bærer vores indkøbspolitik naturligvis også præg af. Det kan godt være, at bilen eller gravemaskinen får lov at køre et år eller to mere, men til gengæld bruger vi meget energi på at sørge for, at vores materiel altid er i tip top stand, understreger Gert Christensen. Park & Vej råder over en lang række forskellige køretøjer. Bilerne indkaldes til eftersyn i forhold til antal kørte kilometer. JUNI 2014 15
Peter Enevoldsen er salgschef hos det svensk-ejede Procurator med dansk hovedsæde i Esbjerg. Reglementeret tøj ingen garanti Nye standarder dækker kun synlighed og sikkerhed ikke arbejdstøjets kvalitet AF NIELS HENRIKSEN Selv om salgschefen hos en af Skandinaviens største forhandlere og producenter af arbejdstøj glæder sig og kalder den nyeste standard fra 2013 for revolutionerende, så ærgrer det ham, at standarden og de stadigt skrappere regler alene dækker synligheden og sikkerheden og ikke tøjets kvalitet som sådan. - Der er kæmpe forskel på kvaliteten af arbejdstøj. Vi ser stadig billige produkter af meget ringe kvalitet, som ganske vist overholder de nyeste standarder, men hvor selve metervaren er af utrolig dårlig kvalitet. Efterspørgslen efter arbejdstøj af høj kvalitet er proportionel med konjunkturerne, og vi kan tydeligt mærke, at erhvervslivet knap er kommet ud af krisen, og at ikke mindst kommunerne er hårdt ramt på budgetterne, siger salgschef hos Procurator i Esbjerg, Peter Enevoldsen, der oplever, at det væsentligste krav hos kunden er så lav en pris som muligt. Ny standard I foråret 2013 blev der indført en ny standard for arbejdstøj, og den er iføl- 16 JUNI 2014 TEMA: ARBEJDSMILJØ
ge Peter Enevoldsen intet mindre end revolutionerende, fordi standarden EN ISO 20 471 definerer beklædningen i areal i forhold til High Visibility (High Vis høj synlighed) samt hele metervarens egenskaber i forhold til en livscyklus analyse efter minimum fem vaske. Altså stoffets luminans dets flouscerende evne, dets synlighed. Den ny standard betyder f. eks., at den gule vest, som mange bar i stedet for en jakke, ikke længere kan Klasse 3-godkendes. Vesten kan kun godkendes, hvis den bæres med en t-shirt eller trøje indenunder med godkendte reflekser. Synlighed - Synlighed er blevet en markant parameter hos mange af vores kunder, og efterspørgslen efter High Vis-produkter er kraftigt stigende. F. eks. oplever vi, at flere brancher, som ikke tidligere har gået i arbejdstøj med reflekser, nu efterspørger tøj med flouscerende egenskaber. Det gælder bl.a. elektrikere, fortæller Peter Enevoldsen, der bl.a. tilskriver arbejdskraftens bevægelighed og fleksibilitet som en af årsagerne til udviklingen. - Virksomhederne er blevet mere internationale, også de mindre som sender montører eller håndværkere ud på boreplatforme eller til byggepladser i udlandet, påpeger han. Trenden går mod gult Bygge- og anlægsbranchen bliver tit beskyldt for at være en konservativ branche, hvor ordet plejer aldrig er gået af mode. Traditionelt har folk i entreprenørbranchen og i den offentlige sektor gået i orange tøj, måske med sorte kanter, mens folk på vejene og i f. eks. asfaltbranchen altid går i overvejende gult tøj. - Trenden går heldigvis mod gult i øjeblikket, kombineret med en eller et par andre farver. Det glæder dem, der skal have arbejdstøj på lager, fordi forventninger til lageret naturligvis bliver mindre og kun skal omfatte én farve, dybest set, smiler Peter Enevoldsen, der desuden peger på, at mens ønsket om farve muligvis kan snævres ind til en enkelt eller to hen ad vejen, så stiger kravene til sikkerhed hele tiden. Producenter og forhandlere har derfor ansat medarbejdere, som alene har til opgave løbende at holde sig fuldt opdateret med den nyeste viden på området. Høj kvalitet - Generelt er arbejdstøj designet og produceret i Danmark og Skandinavien af en meget høj kvalitet. Det er vi kendt for, men bevæger vi os syd for grænsen, så ser vi en helt anden kvalitet, og ikke mindst tyskerne er meget interesseret i skandinavisk designet og produceret arbejdstøj, hvor der er lagt afgørende vægt på kvalitet og funktionalitet. Men det er også på de udenlandske marked, men bestemt også herhjemme, at vi desværre ser meget billig arbejdstøj af en rigtig ringe kvalitet. Her er det tydligt, at overholdelse af gældende standarder ikke er en garanti for tøjets kvalitet. Vi ser reflekser, der går i stykker efter nogle få vaske, og vi ser tøj med meget ringe slidstyrke. For eksempel er vores eget mærke Work Safe produceret med 350 gram stof pr. kvadratmeter og tåler mindst 40 vaske. Det er ganske meget og indikerer tøj med stor slidstyrke, forklarer Peter Enevoldsen, der selv er begyndt at arbejde på det tyske marked, som Procurator ser et stort potentiale i. Arbejdstøjet kan have mange farver, men trenden går mod gul. JUNI 2014 17
Arbejdstilsynets smiley kun til låns Karakteren fra den offentlige myndighed kan ændres, hvis forholdene på byggepladsen bliver bedre eller dårligere AF NIELS HENRIKSEN En smiley er udtryk for en tilstand i et firma eller på en byggeplads. Et billede af den situation, som de tilsynsførende fra Arbejdstilsynet fandt ved besøg. Den smiley, der efterfølgende tildeles, er det synlige bevis på den karakter, som Arbejdstilsynet giver virksomheden, og den tildelte smiley er kun til låns. Den kan nemlig hurtigt fjernes, hvis der er anledning til at give en bedre eller dårligere karakter. På Arbejdstilsynets hjemmeside www.arbejdstilsynet.dk er det muligt at tjekke virksomhedernes aktuelle smileys. Akkurat som vi kender det fra eksempelvis fødevarevirksomheder, restauranter eller butikker, så har byggeog anlægsbranchen også sine smileys. Her tildeler Arbejdstilsynet fire forskellige smileys, som hver især er udtryk for det øjebliksbillede, som de tilsynsførende mødte i firmaet eller på byggepladsen. Arbejdstilsynets smileys kan være røde, gule, grønne eller grønne med en krone. Den røde smiley Den røde smiley er også den, som bør give de mest røde ører i en virksomhed. Den viser nemlig, at virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud. Et forbud betyder, at Arbejdstilsynet vurderer, at der er overhængende og betydelig fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed og sundhed. Et forbud indebærer, at arbejdet skal stoppe øjeblikkeligt, og at det ikke må genoptages, før det kan udføres fuldt forsvarligt. Et rådgivningspåbud er et påbud til en virksomhed om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at løse og forebygge det eller de arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden har fået påbud om. Den gule smiley Den gule smiley er en mellemfornøjet sag, der viser, at virksomheden har fået et strakspåbud, et påbud med en frist eller en afgørelse uden påbud. Virksomheden kan få et strakspåbud, hvis der er tale om et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Et strakspåbud indebærer, at fejlen skal udbedres med det samme. Virksomheder, der får et strakspåbud, kan dog få lov til at løse problemet midlertidigt, indtil det er muligt at løse problemet permanent. Et påbud med frist betyder, at virksomheden kan fortsætte produktionen, men at den skal finde en permanent løsning på problemet inden fristens udløb. Arbejdstilsynet vil fastsætte en frist, der er lang nok til at sikre, at virksomheden får den fornødne tid til at finde en god og holdbar løsning på problemet. Endelig betyder en afgørelse uden påbud, at virksomheden har begået en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, men at Arbejdstilsynet med sin afgørelse ikke pålægger virksomheden en handlepligt. En afgørelse uden påbud kan gives i flere situationer, bl.a. når Arbejdstilsynet ved en ulykkesundersøgelse konstaterer, at der i forbindelse med ulykken er begået en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, men der ikke kan afgives forbud, strakspåbud eller påbud med frist, f. eks. fordi virksomheden allere- 18 JUNI 2014 TEMA: ARBEJDSMILJØ
de af egen drift har iværksat den relevante forebyggelse, eller fordi det pågældende arbejde ikke længere udføres. Den grønne smiley Den grønne smiley er en flot karakter, der viser, at virksomheden ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. En virksomhed kan kun få en grøn smiley, hvis den har fået gennemgået sit væsentlige arbejdsmiljø. Det vil sige, at den enten er blevet screenet før den 1. januar 2012 eller har haft et risikobaseret tilsyn efter den 1. januar 2012. Den grønne smiley tildeles, hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at virksomheden ikke overtræder arbejdsmiljøreglerne, eller hvis virksomheden ikke længere har et udestående med Arbejdstilsynet. Sammen med den grønne smiley offentliggøres en dato, der viser, hvornår virksomheden er blevet screenet, hvornår den har haft et risikobaseret tilsyn eller hvornår virksomheden har afsluttet sit udestående med Arbejdstilsynet. Kronesmiley Kronesmileyen er en elitesmiley, der viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Det vil sige, at virksomheden har gjort en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard. Kronesmileyen tildeles virksomheden som helhed det vil sige den juridiske enhed hvis alle virksomhedens produktionsenheder er certificerede og har en kronesmiley. Hvis det ikke er alle virksomhedens produktionsenheder, der er certificerede, er det kun de certificerede produktionsenheder, der kan få en kronesmiley. Kronesmileyen er en elite-smiley, der viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Kun til låns Uanset hvilken smiley, virksomheden bliver tildelt, så er den kun til låns. De røde og de gule smileys vises på Arbejdstilsynets hjemmeside i mindst seks måneder uanset, om virksomheden har efterkommet forbuddet/rådgivningspåbuddet inden da. De røde og gule smiley bliver herefter vist på hjemmesiden, indtil de arbejdsmiljøproblemer, der har udløst den, er blevet løst. Det vil sige, at Arbejdstilsynet har fået en tilbagemelding fra virksomheden om, at problemerne er løst, eller, at de midlertidige foranstaltninger, der blev påbudt, er gennemført, og at der er iværksat en varig løsning af arbejdsmiljøproblemet. Den grønne smiley har en udløbsdato. Det vil sige, at den bliver slukket efter fem år. Grønne smileyer, der er blevet tildelt fra den 1. april 2007 til den 31. december 2011, bliver slukket fem år efter det tilsyn, der udløste smileyen. Herefter påbegyndes en ny femårsperiode efter hvert risikobaseret tilsyn. Den grønne smiley bliver fjernet fra Arbejdstilsynets hjemmeside, hvis virksomheden får påbud om forhold, der udløser en gul eller en rød smiley. Virksomheden får den grønne smiley igen, når den ikke længere har et udestående med Arbejdstilsynet. Klage Smileyen er som sådan kun et symbol på en afgørelse, og det er ikke muligt at klage over smilyen. Det er derimod muligt at klage over den afgørelse, der ligger til grund for tildelingen af den pågældende smiley. Virksomheden kan klage til Arbejdsmiljøklagenævnet. Klagen har opsættende virkning, og det betyder, at virksomheden ikke eksempelvis vil få en rød smiley, før klagefristen er udløbet, og klagen er behandlet. Klagen over et forbud har dog ikke opsættende virkning. Her offentliggøres den røde smiley straks. Kilde: Arbejdstilsynet JUNI 2014 19
SUNDHEDSHUSE opføres efter nyt pointsystem Store glaspartier præger byggeriet i Brønderslev. Region Nordjylland er Danmarks første Klima Region - og det smitter af på nye byggerier og renoveringer AF NIELS HENRIKSEN Region Nordjylland har indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være Danmarks første KlimaRegion. Dermed forpligter regionen sig til at nedbringe CO2-udledningen med to pct. hvert år indtil 2025. På den måde bidrager Region Nordjylland til et mere bæredygtigt samfund og tager ansvar i forhold til klimaudfordringen. Helt konkret betyder aftalen bl.a., at energirenoveringen af regionens mange bygninger styrkes, og at nybyggeri af eksempelvis to sundhedshuse, som Region Nordjylland i øjeblikket opfører i henholdsvis Brønderslev og Sæby, bygges efter det relativt nye pointsystem DGNB som er en officiel bæredygtighedscertificering. Kravet til de to byggerier er, at de skal samle så mange point, at de kan blive sølv-certificeret. Et tysk system DGNB er egentlig et tysk system, der af Danish Green Building Council, er blevet valgt som det officielle bæredygtighedscertifikat i Danmark. En DGNB-analyse dækker hele bygningens livscyklus, helt fra planlægningsstadiet til dens 50. leveår. DGNB-kriterierne kan derfor med fordel implementeres allerede i planlægningsfasen. Analysen giver et godt overblik over bygningens ydevene i forhold til miljømæssig-, økonomisk-, social- og teknisk kvalitet, kvalitet i byggeprocessen og kvaliteten af bygningens lokalitet. For at få et byggeri DGNB-certificeret skal bygherre få tilkoblet en uddannet DGNB-konsulent eller auditor, der kan rådgive om alle spørgsmål vedrørende bæredygtigt byggeri, formulere målene og ikke mindst sørge for, at planlægningsgruppen også gennemfører de aftalte kriterier. 20 JUNI 2014