Enhed Kommunaljura Sagsbehandler Lise Brandi- Hansen Koordineret med Sagsnr. 2018-362 Doknr. 19926 Dato 18-09-2018 KOMMENTERET HØRINGSNOTAT over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (ghettorepræsentanter) 1. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslaget blev den 17. august 2018 sendt i høring hos: Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BDO Kommunernes Revision A/S, BL Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Byfornyelsesrådet, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Erhverv, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske Udlejere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, FSR Danske Revisorer, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsbyggefonden, LLO Lejernes Landsorganisation i Danmark, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Vestre Landsret, VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Østre Landsret. Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra: Ankestyrelsen, BL Danmarks Almene Boliger, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Statistik, Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Vestre Landsret og Østre Landsret. 2. Høringssvarene Center for Boligsocial Udvikling, Institut for Menneskerettigheder, Vestre Landsret og Østre Landsret har ingen bemærkninger eller har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget. Ankestyrelsen, BL Danmarks Almene Boliger, Danmarks Statistik, Datatilsynet og KL har afgivet bemærkninger til lovforslaget. 2.1. Om betegnelsen ghettorepræsentanter BL Danmarks Almene Boliger (BL) finder det overordnet set positivt, at der er udpeget repræsentanter til bl.a. at følge indsatsen i de såkaldte ghettoområder og i de udsatte boligområder. BL finder dog ikke betegnelsen ghettorepræsentanter hensigtsmæssig, idet BL finder ordet ghetto misvisende og stigmatiserende, således at anvendelsen heraf sætter de udpegede områder og beboerne et skridt tilbage fremfor at styrke udviklingen.
Lovforslagets betegnelse af ghettorepræsentanterne er i overensstemmelse med regeringens parallelsamfundsstrategi, Ét Danmark uden parallelsamfund Ingen ghettoer i 2030. Regeringen vil med denne strategi nedbryde parallelsamfund og skabe et sammenhængende Danmark, som bygger på demokratiske værdier som frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og ligestilling, og hvor borgerne deltager aktivt. Det er regeringens erklærede mål med strategien at bekæmpe ghettoer, og ghettorepræsentanterne skal følge op på denne indsats. Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget. 2.2. Om ghettorepræsentanternes opgaver 2.2.1. Om afgrænsningen af ghettorepræsentanternes opgaveområde Af høringssvaret fra KL fremgår bl.a., at det er KL s opfattelse, at der kan være behov for i et forebyggelsesperspektiv også at have øje for områder, der endnu ikke er på regeringens ghettoliste, og at dette også fremgår af lovforslagets bemærkninger. KL mener, at hjemlen til at følge områder, der endnu ikke er udsatte, bør ekspliciteres direkte i det foreslåede 63 a, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. BL anbefaler i sit høringssvar bl.a., at ghettorepræsentanterne har klart fokus på områder, som er i god afstand til ghettolisten, men hvor det er vigtigt at prioritere en indsats for at forebygge. Denne udvidelse af rammerne for repræsentanternes opgaver og kompetence vil ifølge BL sikre en bedre og dermed mere effektiv prioritering af indsatsen mod ghettoer og derfor give et bedre grundlag for at opnå målsætningen om, at der i 2030 ikke skal være flere ghettoer. Efter den foreslåede bestemmelse i 63 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse følger ghettorepræsentanterne almene boligorganisationers, kommuners og statslige myndigheders indsatser rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder, herunder indsatserne for at nedbringe antallet af ghettoområder og udsatte boligområder og kommunernes indsatser vedrørende repatriering fra sådanne områder. Ghettoområder og udsatte boligområder vil blive defineret i lov om almene boliger m.v. ved det forslag til lov om ændring af almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov m leje, som transport-, bygnings- og boligministeren fremsætter samtidig med dette lovforslag, således at udsatte boligområder defineres som områder, der opfylder en del af de kriterier, som definerer et ghettoområde. Det følger af den nævnte bestemmelse i 63 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at ghettorepræsentanterne følger den brede vifte af indsatser rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder, som er iværksat med regeringens parallelsamfundsstrategi, Ét Danmark uden parallelsamfund Ingen ghettoer i 2030, med de politiske aftaler, der er indgået i forlængelse heraf, og med de forslag til ændringer af lovgivningen, som regeringen fremsætter samtidig med dette lovforslag til gennemførelsen heraf. Se lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriet er enigt med KL i, at aktørerne, herunder kommuner og almene boligorganisationer, også må have opmærksomhed på at forebygge, at nye områder kommer til at opfylde kriterierne for at være ghettoområder eller udsatte 2
boligområder. Regeringens parallelsamfundsstrategi er imidlertid en koncentreret strategi, der har som sit vigtigste og erklærede mål at afskaffe alle ghettoområder senest i 2030. Derfor er ghettorepræsentanternes opfølgningsopgave også koncentreret om at følge indsatserne i ghettoområder samt i de udsatte boligområder, der allerede opfylder nogle af kriterierne for at være et ghettoområde. Økonomi- og Indenrigsministeriet har præciseret lovforslagets bemærkninger (de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2. og de specielle bemærkninger til det foreslåede 63, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse), således at de mere præcist afspejler indholdet af bestemmelsen. Høringssvarene giver i øvrigt ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget. 2.2.2. Om udviklingsplaner for visse boligområder BL foreslår i sit høringssvar, at ghettorepræsentanterne skal have mulighed for at udtale, at en udviklingsplan kan stilles i bero, hvis det kan dokumenteres, at boligområdet ikke længere opfylder ghettokriterierne, og det vurderes, at det er usandsynligt, at boligområdet igen kommer på listen. Efter den foreslåede bestemmelse i 63 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse følger ghettorepræsentanterne udviklingen i forhold til milepæle i helhedsplaner og udviklingsplaner for ghettoområder og udsatte boligområder. Ghettorepræsentanternes opgave med at følge milepæle i bl.a. udviklingsplaner vil kunne munde ud i vurderinger og eventuelt anbefalinger vedrørende aktørernes indsats. Det vil imidlertid efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at tillægge ghettorepræsentanterne særskilte beføjelser vedrørende udviklingsplanerne eller vedrørende fastlæggelsen af, hvilke områder der opfylder betingelserne for at være ghettoområder. Sådanne opgaver henhører således efter det forslag til lov om ændring af almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov m leje, som transport-, bygnings- og boligministeren fremsætter samtidig med dette lovforslag, under den nævnte minister. Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget. 2.2.3. Om ghettorepræsentanternes særlige beføjelse til at fremsætte et forslag, som en kommunalbestyrelse skal behandle Af høringssvaret fra KL fremgår bl.a., at KL ikke er enig i, at der i kommunernes opgaveløsning på dette felt er behov for, at kommunalbestyrelserne forpligtes til efter et følg-eller-forklar-princip at tage stilling til forslag fra særlige ghettorepræsentanter. Efter KL s opfattelse udgør dette et indgreb i det kommunale selvstyre og medfører et brud på det grundlæggende princip om, at kommunalbestyrelsen er øverste kommunale myndighed, og at det derfor også kun er medlemmer af kommunalbestyrelsen, der kan rejse sager i kommunalbestyrelsen. KL peger på, at kommunalbestyrelsens medlemmer er valgt af vælgerne i kommunen og står på mål for den førte politik og de beslutninger, der tages, mens ghettorepræsentanterne er uden vælgermandat. Det er endvidere KL s opfattelse, at ghettorepræsentanternes forslag til beslutninger kan risikere at kollidere med beslutninger om initiativer, som den enkelte kommunalbestyrelse med sit lokalkendskab har truffet med baggrund i det almindelige løbende arbejde i kommunen med de enkelte udsatte boligområder og dets særlige udfordrin- 3
ger og med de prioriteringer, som kommunalbestyrelsen finder rigtige. Det er KL s opfattelse, at det må være op til kommunalbestyrelsen selv at afgøre, hvem der skal rådgive den, og hvilken rådgivning der er behov for. KL finder, at det indebærer en skævvridning i forhold til de øvrige parter de almene boligorganisationer og statslige myndigheder som også er involveret i indsatser rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder, at ghettorepræsentanterne alene gives kompetence til at stille forslag til kommunalbestyrelserne. Efter den foreslåede bestemmelse i 63 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse kan ghettorepræsentanterne i særlige tilfælde, hvor de vurderer, at indsatserne rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder ikke har tilstrækkelig effekt, og at en bestemt kommunal beslutning er nødvendig for at sikre en tilfredsstillende udvikling, i enighed anmode kommunalbestyrelsen om at behandle deres begrundede forslag til denne beslutning. Kommunalbestyrelsen skal efter den foreslåede bestemmelse i 63 a, stk. 4, 4. pkt., tage stilling til forslaget og begrunde det, hvis den ikke følger forslaget. Bestemmelsen giver ikke ghettorepræsentanterne mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsen at vedtage et forslag eller gennemføre et initiativ. Kommunalbestyrelsen kan alene pålægges at behandle et forslag. Bestemmelsen udmønter en del af regeringens parallelsamfundsstrategi Ét Danmark uden parallelsamfund Ingen ghettoer i 2030, hvoraf det på s. 32 bl.a. fremgår, at ghettorepræsentanterne får særlige kompetencer til f.eks. at fremsætte konkrete forslag, som den ansvarlige kommunalbestyrelse skal behandle efter et følg-eller-forklarprincip. Hele parallelsamfundsstrategien og denne særlige kompetence til ghettorepræsentanterne er udtryk for, at regeringen vil gøre en særlig indsats for at sikre, at strategien imod ghettoer får effekt, og at regeringen forventer, at andre aktører gør det samme. Ghettorepræsentanterne tildeles denne særlige beføjelse netop i forhold til kommunalbestyrelser, fordi kommunerne har en helt central rolle i gennemførelsen af indsatserne rettet imod udsatte boligområder og ghettoområder. Se herom lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3. Kommunernes lokale indsatser er af afgørende betydning ikke blot på almenboligområdet, men også på f.eks. undervisnings- og beskæftigelsesområdet. Der er således god grund til, at beføjelsen retter sig imod netop kommunerne. At beføjelsen kun skal kunne anvendes i særlige tilfælde, indebærer, at ghettorepræsentanterne, inden de fremsætter forslag efter bestemmelsen over for en kommunalbestyrelse, skal have forsøgt på andre måder, f.eks. gennem dialog, at formå kommunalbestyrelsen til at gennemføre forslaget. Det er endvidere en forudsætning for anvendelse af beføjelsen, at det er ghettorepræsentanternes vurdering, at andre initiativer, der kan ventes gennemført uden at fremsætte et forslag, som en kommunalbestyrelse er forpligtet til at behandle, ikke vil kunne sikre, at indsatserne får tilstrækkelig effekt. Se bemærkningerne til det foreslåede 63 b, stk. 4, 1. pkt. i lov om kommunernes styrelse. 4
Der er på denne baggrund efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse ikke nogen risiko for, at et forslag fra ghettorepræsentanterne vil kollidere med et forslag, som kommunalbestyrelsen arbejder med. Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget. 2.3. Om ghettorepræsentanternes mulighed for at forlange oplysninger til brug for deres virksomhed. Danmarks Statistik har i sit høringssvar bl.a. anført, at det fremgår af lov om Danmarks Statistik 1, stk. 2, nr. 2, at Danmarks Statistik varetager udarbejdelse af statistiske ydelser på begæring af bl.a. offentlige myndigheder og institutioner til brug for lovgivning, analyse og administration mod anvisning af finansiering. Kompleksiteten og omfanget af statistik netop på dette område må ifølge Danmarks Statistik antages at kunne få et omfang, der gør, at Danmarks Statistik ikke kan efterleve den foreslåede bestemmelse i 63 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse om almene boligorganisationers, kommuners og statslige myndigheders pligt til at tilvejebringe og meddele oplysninger til ghettorepræsentanterne, uden at det vil kræve en reduktion af eksisterende statistiske opgaver. Danmarks Statistik foreslår på den baggrund, at forvaltningslovens 31, stk. 2, skal finde anvendelse på ghettorepræsentanternes anmodninger om oplysninger, således at Danmarks Statistik kan kræve betaling, hvis en anmodning betyder en større arbejdsmæssig belastning. Ankestyrelsen har noteret sig, at det er anført i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.4., at det ikke er hensigten med lovforslaget at give mulighed for at pålægge offentlige forvaltningsmyndigheder pligt til at videregive oplysninger ud over, hvad der er lovligt efter gældende lovgivning, og at pligten til at meddele oplysninger således alene omfatter oplysninger, som lovligt kan videregives allerede efter lovgivningen i dag. Ankestyrelsen forstår rækkevidden det foreslåede 63 b, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse således, at statslige myndigheder alene vil kunne blive pålagt at tilvejebringe, herunder bearbejde og indsamle nye oplysninger, som knytter sig direkte til myndighedens virke. Ankestyrelsen vurderer på den baggrund, at forslaget i sin nuværende form ikke vil have økonomiske konsekvenser for Ankestyrelsen. Ankestyrelsen bemærker, at forespørgsler til styrelsen om at indsamle og bearbejde nye oplysninger afhængig af omfanget heraf kan få økonomiske konsekvenser for Ankestyrelsen. BL har i sit høringssvar bl.a. anført, at pligten til at meddele og tilvejebringe oplysninger vil medføre administrative konsekvenser for de almene boligorganisationer. I forlængelse heraf bemærker BL, at det på den ene side er meget vigtigt, at ghettorepræsentanterne kan udføre deres arbejde på et faktuelt og opdateret grundlag, og at der på den anden side appelleres til, at omfanget af specialanalyser m.v. rekvireret fra den enkelte boligorganisation holdes på et helt nødvendigt beskedent niveau for ikke at bidrage til væsentlige merudgifter på lokalt niveau og dermed ekstraudgifter for lejerne. Efter den foreslåede bestemmelse i 63 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse skal almene boligorganisationer, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder 5
tilvejebringe og meddele ghettorepræsentanterne de oplysninger, ghettorepræsentanterne forlanger til brug for deres virksomhed. Pligten til at meddele oplysninger efter bestemmelsen omfatter alene oplysninger, som lovligt kan videregives, og adgangen til at videregive udvides således ikke med lovforslaget, jf. bemærkningerne til det foreslåede 63 b, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Økonomi- og Indenrigsministeriet forudser, at ghettorepræsentanternes arbejde i vidt omfang vil foregå i dialog med de involverede aktører. For at understøtte ghettorepræsentanternes virksomhed vurderes det dog hensigtsmæssigt, at aktørerne er forpligtede til at tilvejebringe oplysninger, som ghettorepræsentanterne har brug for i deres virksomhed. Se de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2. Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at oplysninger alene kan kræves tilvejebragt og meddelt, når ghettorepræsentanterne skal bruge dem som led i opgaven med at følge indsatserne rettet imod ghettoområder. Indhentelse af oplysningerne skal således være sagligt begrundet. Se bemærkningerne til det foreslåede 63 b, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse. På denne baggrund forventer Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke, at ghettorepræsentanterne vil anmode de enkelte almene boligorganisationer, Danmarks Statistik eller Ankestyrelsen om udarbejdelse af nye statistiske oplysninger eller indsamling og/eller bearbejdelse af nye oplysninger i noget betydeligt omfang. Ministeriet har dog fundet anledning til i afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget at tilføje en bemærkning om ghettorepræsentanternes hensyntagen til, at deres anmodninger om oplysninger ikke bliver en unødig administrativ byrde for de berørte boligorganisationer og myndigheder. Endvidere er ghettorepræsentanternes mulighed for at forlange oplysninger af myndigheder m.v. tilføjet i afsnit 3 i de almindelige bemærkninger om implementeringskonsekvenser. Økonomi- og Indenrigsministeriet er i øvrigt enigt med Danmarks Statistik i, at grundlaget for Danmarks Statistiks eventuelle tilvejebringelse og meddelelse af oplysninger til ghettorepræsentanterne vil være det foreslåede 63 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse og ikke lov om Danmarks Statistik. Høringssvarene har på denne baggrund givet anledning til følgende tilføjelse i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2. (ny tekst understreget): Økonomi- og Indenrigsministeriet forudser, at arbejdet i vidt omfang vil foregå i dialog med de involverede aktører, og at ghettorepræsentanterne vil tage hensyn til, at deres anmodninger om oplysninger ikke bliver en unødig administrativ byrde for de berørte boligorganisationer og myndigheder. Dette gælder især i forhold til krav om tilvejebringelse af nye oplysninger. Høringssvarene har endvidere givet anledning til følgende tilføjelse i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3 (ny/ændret tekst understreget): Lovforslaget vurderes at have meget begrænsede administrative konsekvenser for det offentlige, da ghettorepræsentanterne i særlige tilfælde vil kunne pålægge en kommunalbestyrelse at behandle men ikke at følge et forslag fra dem, og da ghettorepræsentanterne vil få mulighed for at forlange oplysninger af myndigheder m.v. 6
2.4. Databeskyttelsesretlige overvejelser Datatilsynet har i forbindelse med den foreslåede 63 b, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse, hvorefter Økonomi- og Indenrigsministeriet sammen med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet sekretariatsbetjener ghettorepræsentanterne, i sit høringssvar anbefalet, at den databeskyttelsesretlige konstruktion mellem ghettorepræsentanterne og de to ministerier præciseres, herunder om der er tale om dataansvarlige og databehandlere, fælles dataansvarlige m.v. Endvidere har Datatilsynet henstillet til, at økonomi- og indenrigsministeren på ny vurderer, om den behandling af oplysninger om strafbare forhold, som private, almene boligorganisationer vil skulle foretage i medfør af lovforslagets bestemmelser, kan ske inden for rammerne af databeskyttelseslovens 8, stk. 3 og 4, eller om behandlingen mere passende kan ske på baggrund af et andet behandlingsgrundlag. Datatilsynet har herudover opfordret til, at det vurderes, om behandling af følsomme personoplysninger mere passende ske på baggrund af et andet behandlingsgrundlag end de anførte i lovforslaget bemærkninger. Datatilsynet har desuden anmodet om, at det i bemærkningerne til lovforslaget præciseres, hvis der ved lovforslaget foreslåede 63 b, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse er tiltænkt en aktivering af databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 2, litra g, som retsgrundlag for behandling af følsomme personoplysninger. Datatilsynet har også henvist til, at det af databeskyttelseslovens 7, stk. 4, 2. pkt., fremgår, at tilsynsmyndigheden giver tilladelse til en behandling af personoplysninger efter 7, stk. 4, 1. pkt., hvis behandlingen ikke foretages for en offentlig myndighed. Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger Høringssvaret fra Datatilsynet har givet anledning til at beskrive den databeskyttelsesretlige konstruktion i forbindelse med Økonomi- og Indenrigsministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets sekretariatsbetjening af ghettorepræsentanterne nærmere. Det er således i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.4. tilføjet, at de to ministerier og ghettorepræsentanterne hver især er at anse for selvstændigt dataansvarlige for deres respektive behandlinger af personoplysninger, ligesom der er givet en nærmere redegørelse for denne databeskyttelsesretlige konstruktion. Det er endvidere vurderet, at den behandling af personoplysninger om strafbare forhold hos private, almene boligorganisationer, som kan finde sted som følge at lovforslaget, kan og mest passende bør ske inden for rammerne af databeskyttelseslovens 8, stk. 3 og 4. Der lægges herved vægt på, at der som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.4. forudsættes at være tale om oplysninger, som boligorganisationer i forvejen har lovligt i hænde. Der kan eksempelvis være tale om oplysninger, som behandles som følge af reglerne i almenboliglovens 63 d. Der lægges endvidere vægt på, at det normalt alene vil være nødvendigt at meddele ghettorepræsentanterne oplysninger af generel eller statistisk karakter, eller i en form uden direkte identifikationsoplysninger. Ligeledes vurderes det, at private, almene boligorganisationers behandling af oplysninger om væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold, jf. den tidligere persondatalovs 8, mest hensigtsmæssigt skal vurderes inden for de snævre rammer, som følger af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Der er på den baggrund tilføjet følgende i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.4: Det er endvidere ministeriets opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, 7
at en sådan behandling vurderes efter de snævre rammer, der er beskrevet ovenfor, jf. for så vidt angår oplysninger om strafbare forhold databeskyttelseslovens 8, stk. 3 og 4. Herudover vurderes det, at en eventuel behandling af følsomme personoplysninger som følge af lovforslaget mest passende bør vurderes efter de almindelige regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder eventuelt databeskyttelseslovens 7, stk. 4, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g. Der lægges herved vægt på, at det normalt ikke forventes at være nødvendigt at behandle de omhandlede oplysninger som følge af lovforslaget, og at det derfor vurderes at være mest hensigtsmæssigt, at en eventuel behandling vurderes efter lovgivningens almindelige regler. Desuden er det i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.4. som følge af Datatilsynets høringssvar præciseret, at den foreslåede 63 b, stk. 5, ikke i sig selv er tiltænkt at udgøre retsgrundlaget efter artikel 9, stk. 2, litra g, for behandling af følsomme personoplysninger, og at der efter databeskyttelseslovens 7, stk. 4, 2. pkt., er krav om tilladelse fra Datatilsynet, hvis behandling efter 7, stk. 4, 1. pkt., ikke foretages for en offentlig myndighed, dvs. af en privat dataansvarlig. 8