Klima- og Energipolitik 2013 Svendborg Kommune Inklusiv igangsatte og mulige fremtidige handlinger August 2013 1
Indhold Revision af Svendborg Kommunes klima- og energipolitik... 3 Målsætninger... 4 Statslige målsætninger... 4 Borgmesteraftalen... 5 Cittaslow... 5 Evaluering af tidligere politisk vedtagne mål/planer... 5 Klima- og energipolitiske mål 2013... 5 CO2-regnskab... 6 Svendborg Kommunes indsatser... 7 Klimakommune... 7 Kommunale bygninger... 7 Vejbelysning... 8 Uddannelse... 8 Energirenoveringer af private boliger og erhvervsbygninger... 8 Landbrug... 9 Sagsbehandling ved større projekter... 9 El-, gas, eller hybridbiler... 9 Cyklisme... 10 El-produktion... 10 Vedvarende energi... 10 Vind-, sol- og bølgeenergi... 10 Affald, gylle og slam... 11 Klimatilpasning... 11 Oversvømmelser med havvand og regnvand.... 12 Strategisk energiplan... 12 Bilag... 13 Bilag 1: Handlingskatalog til opfyldelse af målsætninger... 13 Bilag 2: Tidligere opstillede mål og politikker vedrørende klima... 15 2
Revision af Svendborg Kommunes klima- og energipolitik Denne klima- og energipolitik er en opdatering af den klimapolitik Svendborg Byråd vedtog i 2008. Meget er sket siden 2008, og der er derfor ændret en del i klimapolitikkens mål og handlinger. Desuden er kommunens energipolitik nu indarbejdet, så der er tale om én samlet klima- og energipolitik. Kommunens CO 2 -handlingsplan er også indarbejdet, således at Svendborg Kommunes målsætninger på klima- og energiområdet nu er samlet i ét dokument. I forbindelse med revisionen har udvalget for Miljø og Teknik peget på, at klima- og energipolitikken blandt andet skal indeholde emner som vedvarende energi, udnyttelse af ressourcer som affald og slam, energirenovering af private boliger, igangsætning af brug af elbiler, stigende vandstand og afledning af regnvand. I forbindelse med revisionen inviterede Udvalget for Miljø og Teknik også til en workshop med temaet: Hvordan kan vi arbejde sammen om at skabe flere grønne arbejdspladser? Den blev afholdt den 8. maj 2013 hos Sydfyns Elforsyning. Der var 40 deltagere inklusiv oplægsholdere, politikere og medarbejdere. Idéer fra workshoppen er indarbejdet i klima- og energipolitikken. Udkast til klima- og energipolitikken har været i intern og ekstern høring i 6 ugers hos grønne organisationer, forsyningsselskaber, inviterede deltagere i workshoppen samt andre afdelinger i kommunen. Der indkom i alt 5 eksterne og 1 internt høringssvar med kommentarer til politikken. Kommentarerne er i vid udstrækning efterfølgende indarbejdet i politikken. Udkast til klima- og energipolitikken har været fremlagt til drøftelse i Udvalget for Miljø og Teknik i flere omgange samt for Svendborg Byråd. På baggrund af de drøftelser, som der har været i de politiske udvalg undervejs i processen, ideer fra workshoppen den 8. maj 2013 samt kommentarer i høringssvarene, indeholder klimaog energipolitikken et handlingskatalog, se bilag 1. Af kataloget fremgår det, hvilke handlinger vi allerede har gang i, og hvilke handlinger vi vil tage fat i de kommende år. Det betyder, at de handlinger, som endnu ikke er igangsat, igangsættes efterhånden, som der skabes mulighed for det og økonomi til det. Handlingerne vil alle bidrage til at nå målsætningerne. Der har i mange af høringssvarene været bemærkninger om, at handlingerne bør være mere konkrete og med en bindende tidshorisont. Virkeligheden er dog blot den, at der ikke på tidspunktet for vedtagelsen af klimapolitikken er afsat budgetmidler til alle handlingerne. Derfor fastholdes formuleringen om, at en del af handlingerne i bilag 1 igangsættes efterhånden som der skabes økonomi til det. Det er på ingen måde et udtryk for, at kommunen ikke seriøst arbejder for at nå de opstillede mål. Én gang årligt skal der evalueres på, hvor langt vi er i forhold til målsætningerne. Evalueringen skal forelægges Byrådet. 3
Målsætninger Statslige målsætninger Svendborg Kommunes klima- og energipolitik afspejler de statslige mål på området. De statslige mål er at reducere CO 2 -udledningen med 40 % i 2020 (i forhold til 1990-niveauet). Desuden er målet, at hele energiforsyningen i Danmark er dækket af vedvarende energi i 2050 1. På vejen frem til målet er der defineret nogle delmål, se figur herunder. Olie, naturgas og kul skal udfases til fordel for vedvarende energi. Det er nødvendigt af to årsager. Dels påvirker CO2-udledningen klodens klima, med deraf følgende problemer. Dels vil klodens reserver af fossile energikilder på et tidspunkt være udtømte. Det vil være vanskeligt at opnå, at vedvarende energikilder kan dække vores fremtidige energiforbrug fuldt ud, hvis vores energiforbrug fortsætter med at stige, som det gør i dag. Vi er derfor nødt til at finde ud af, hvordan vi kan anvende energien langt mere effektivt, end vi allerede gør i dag. Se figuren herunder 1. Svendborg skal ligesom alle andre kommuner beslutte, hvordan vi kan understøtte en langt mere effektiv energiudnyttelse, samt nedbringe udledningen af CO2 betydeligt og således, at udledningen senest i 2050 er 0. 1 Vores energi, Regeringen, november 2011. Kan ses på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk 4
Borgmesteraftalen En række europæiske byer, herunder også Svendborg, har forpligtet sig til at gå længere end de mål, som EU har opstillet for CO 2 -udledningen i 2020 (som er 20 % reduktion). Det skal ske gennem en bæredygtig energihandlingsplan for områder, som kommunen har indflydelse på. Udgangspunktet er kommunens energiforbrug i 2005. Cittaslow Svendborg Kommune har i 2009 underskrevet Cittaslow -aftalen. Konceptet fokuserer på at forbedre livskvaliteten for borgere og besøgende i Svendborg. Målet med Svendborgs medlemskab af Cittaslow er at øge livskvaliteten i kommunen ved at arbejde for at fremme værdier som kvalitet, bæredygtighed og lokale produkter. Det, at Svendborg Kommune arbejder systematisk med energibesparelser, er i overensstemmelse med bæredygtighedsprincippet i Cittaslow. Evaluering af tidligere politisk vedtagne mål/planer En summerisk opstilling af kommunens hidtidige mål og planer på klimaområdet kan ses i bilag 2. På baggrund af de to foreliggende CO 2 -regnskaber for 2009 og 2010 har det ikke været muligt, at evaluere på de enkelte delmål knyttet til CO 2 -reduktion. Det skyldes, at regnskaberne ikke er foretaget med den samme beregningsmetode, og de er derfor ikke direkte sammenlignelige. Når CO 2 -regnskab for 2011 og 2012 foreligger, vil en egentlig evaluering kunne ske. Disse tal vil være direkte sammenlignelige med regnskabet for 2010, om end mere detaljeret. Evalueringen vil ske i efteråret 2013 og vil give et godt billede af, hvor langt vi er i forhold til hidtidige delmål samt de overordnede mål. Fremover vil der være øget fokus på opstilling af delmål i en tidsramme, så det letter evalueringen. Blandt andet gennem de årlige CO2-regnskaber. Klima- og energipolitiske mål 2013 Svendborg Kommunes klima- og energipolitik 2013 har følgende overordnede mål: 1. Svendborg Kommune som institution skal vise det gode eksempel ved at sætte konkrete klima- og energimål for egne aktiviteter med henblik på at forebygge og tilpasse sig klimaændringerne. Det er Svendborg Kommunes mål, at 30 % af kommunens egne aktiviteter er dækket af vedvarende energikilder i 2020. Svendborg Kommunes egne aktiviteter skal være 100 % forsynet med vedvarende energi i 2040. 2. Svendborg Kommune vil understøtte borger- og virksomhedsinitiativer, der kan medvirke til at nedbringe borgere og virksomheders klimapåvirkning. Det er Svendborg Kommunes mål, at 20 % af borgere og virksomheders energiforbrug er dækket af vedvarende energikilder i 2020, og at 100 % er dækket i 2050, i overensstemmelse de statslige målsætninger. Ved at opnå disse mål vil kommunen kunne leve op til målsætningerne fra staten og EU samt de målsætninger, som indgår i Borgmesteraftalen, Cittaslow-aftalen samt den kommende aftale med Danmarks Naturfredningsforening om klimakommune. Vejen til at nå målene er beskrevet i det følgende og understøttes af handlingskataloget i bilag 1. 5
Klima- og energipolitikken skal løbende tilpasses ny viden og erfaringer, hvorved beslutningsgrundlaget for klimatilpasning i de kommende år forventes at blive stedse bedre. CO2-regnskab Svendborg Kommune udarbejder årligt CO 2 -regnskab. Det er hjørnestenen i evalueringen af, hvor langt vi er i forhold til de opsatte mål. Regnskabet dækker både kommunen som institution og kommunen som geografisk enhed. Det senest udarbejdede regnskab er for 2010 og vist i følgende figur: Kommunens samlede udledning af CO2 var på ca. 530.000 tons, svarende til 9,07 tons/indbygger. Regnskaberne for 2011 og 2012 er under udarbejdelse. Kommunen har indgået aftale med Ærø Energi- og Miljøkontor om at udarbejde regnskaberne. Der leveres et regnskab både for kommunen som virksomhed samt for kommunen som geografisk enhed. Desuden leveres regnskabet i en mere detaljeret form sådan at flere sektorer og driftsgrene fremgår. Regnskabet gennemføres efter principperne i CO2-beregneren, som er udviklet for Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening i 2008. Det er de samme principper, som anvendt i 2010-regnskabet og resultaterne vil derfor være sammenlignelige. 6
Svendborg Kommunes indsatser I CO2-regnskabet kan man se, at fire sektorer udleder rigtig meget drivhusgas. Det er: individuel opvarmning og procesvarme, transport, landbrug og elproduktion. Enhver indsats som kommunen kan iværksætte for at påvirke de sektorer til at nedbringe CO2-udledningen vil derfor have stor betydning i det samlede regnskab. Selv om kommunens egen andel af CO2-udledningen er så lille, at den ikke har afgørende betydning i det store billede, er det vigtigt, at Svendborg Kommune som institution forsøger at feje for egen dør, af hensyn til at foregå med et godt eksempel. Driften af de kommunale bygninger udledte i 2009 i størrelsesordenen 15.000 tons CO2/år, altså under 3 % af den samlede udledning. Klimakommune Svendborg Kommune vil være klimakommune ligesom størsteparten af de øvrige kommuner i Danmark. Det sker ved at underskrive en aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) om årligt at reducere vores CO 2 -udledning med minimum 2 % og minimum 5 år frem i tiden. Aftalen gælder for kommunen som virksomhed. Der skal årligt sendes afrapportering, inklusiv klimahandleplan til DN for de enkelte delområder i kommunen (administrationsbygninger, forskellige institutioner og transport). Det årlige CO 2 -regnskab kan anvendes som afrapportering. Kommunen vil arbejde for, at de øvrige fynske kommuner, som deltager i samarbejdet om den strategiske energiplan også bliver klimakommuner (6 ud af 10 kommuner er ikke klimakommune). Kommunen vil desuden arbejde for at Region Syddanmark tilslutter sig DNs klimaregionordning. Kommunale bygninger Svendborg Kommune skal bidrage til at de statslige mål opnås. Samtidig kan en indsats bidrage til at skabe nye muligheder. Eksempelvis vil en indsats omkring energioptimering af bygnings- og boligmassen både kommunalt, privat og i virksomheder generere arbejdspladser, højne værdien af bygningerne samt øge komforten i bygningerne. Det kan alt sammen bidrage til, at Svendborg er en attraktiv bosætningskommune. Svendborg Kommune har taget hul på udfordringen ved at se på kommunens egne bygninger. Med Kommuneplan 2009 blev det vedtaget, at alt kommunalt byggeri, som kræver opvarmning, skal være lavenergibyggeri. Denne retningslinje er videreført i Kommuneplan 2013. Kommunen har kørt et succesfuldt energispare-projekt siden 1993, hvor de lavthængende frugter er høstet. I 2012 lancerede kommunen i samarbejde med GO2Green et nyt projekt: det Innovative Energi-spareprojekt, hvor investeringer med tilbagebetalingstider på 15-17 år kan komme på tale. I årene 2013-2018 vil kommunen investere i størrelsesordenen 70 millioner kr. i dette projekt. Pengene tjenes ind gennem de besparelser, der vil være på energi-indkøbet, når de kommunale bygninger bruger mindre energi. Indsatsen er derfor udgiftsneutral for kommunen. Indsatsen vil i vidt omfang blive koordineret med det almindelige vedligehold af bygningsmassen. 7
I den forbindelse har kommunen også undersøgt muligheder og økonomi ved at etablere solceller på kommunale bygninger. Der arbejdes konkret med opsætning af solceller på institutioner, som skoler og plejehjem. Solcellelovgivningen er ændret juni 2013, og kommunen vil ansøge om at få del i dispensationspuljen på 20 MW per år under VE-loven. I det Innovative Energispareprojekt er der også tanker om at udvælge en bydel, som eksempelvis Sundhøj på Tåsinge til et fyrtårnsprojekt med en målsætning om at bydelen er CO 2 -neutral i 2023. Det kan være med til at skabe vækst i området, tiltrække nye beboere samtidig med at det vil skabe erfaringer, som kan overføres til andre bydele. Vejbelysning Der er løbende foretaget udskiftning af vejbelysningen til mere energieffektive armaturer. Ca. 40 % af kommunens vejbelysning består i dag af energieffektive armaturer. Heraf er 1 % LEDarmaturer, som er den mest energieffektive type på markedet. Desuden er der indført natslukning i kommunen. Uddannelse I forbindelse med det Innovative Energispareprojekt er der også igangsat et Eksperimentarium på Nymarksskolen, hvor man tester alternative lyskilder på skolen. Desuden opsættes målere til registrering af varme- og elforbrug i flere klasseværelser, som i tilknytning til et adfærdsprojekt skal sætte fokus på elever og læreres vaner. Målinger og resultater skal anvendes aktivt i undervisningen. Kommunen kører desuden via Energitjenesten et undervisningsforløb for tre klasser fra 6.-9. klasse på alle kommunens folkeskoler (i alt 33 undervisningsforløb), hvor eleverne løser opgaver og diskuterer begreber som klima, fossile brændsler, energi og forbrug. Der igennem sættes der fokus på, hvad de selv kan gøre. Energirenoveringer af private boliger og erhvervsbygninger Der er et stort potentiale for at spare på energiforbrug og dermed drivhusgasudledning fra private husstande og opvarmede erhvervsbygninger uden for fjernvarmeområderne. I Svendborg Kommune er der i størrelsesordenen 12.000 husstande, der opvarmes med fossile energikilder enten naturgas eller olie. Hertil kommer et stort antal erhvervsbygninger. Kommunen har indgået aftale med Energilandsby 5762/Energirenoveringshjulet om at alle husejere i kommunen kan få adgang til at modtage gratis og uvildig vejledning omkring energirenovering af deres boliger. Ved workshoppen den 8. maj gav Energirenoveringshjulet en status på deres arbejde indtil da. Projektet er godt i gang og forventer at have gang i energirenoveringer af 60-70 huse inden 1. juli 2013 (måltal for 2013 er 100 huse). Det innovative i projektet er ifølge dem selv, at gå fra push til pull dvs. i stedet for at pålægge en husejer noget skal man få husejeren til at ønske energirenovering og dernæst er det vigtigt at følge op på de processer, der er sat i gang, så arbejdet afsluttes. Budskabet er at husejeren får ejerskab til processen og visionen er at sætte husejeren i centrum. Resultatet af projektet skal være at reducere energiforbruget i bygningerne samtidig med, at investeringerne i husene bliver optimeret mest muligt. For hvert færdigmeldt hus i projektet udbetaler kommunen 3.000 kr. til Energilandsby 5762 (no cure no pay model). 8
Administrationen arbejder i øjeblikket på at indgå en lignende aftale med GO2Green om energioptimeringer i små og mellemstore virksomheder. Her vil betalingen per færdigmeldt virksomhed være 10.000 kr. Det opsøgende arbejde og opfølgning på processen skal ligeledes være et bærende element, så virksomhederne kommer i centrum. Et andet fokusområde kunne være kirker, hvor der ifølge Energitjenesten ligger et meget stort energisparepotentiale. Endelig overvejer kommunen at tilbyde mindre energiscreeninger i forbindelse med miljøtilsyn på virksomheder. Det kan afdække, om der er oplagte energioptimeringer for virksomheden. Miljøforum Fyn tilbyder et kursus for tilsynsmedarbejdere, som kan uddanne dem til at lave energiscreeninger. Landbrug Kommunen har meget lille indflydelse på udledning af drivhusgasser fra landbruget. En stor del af udledningen er ikke CO2, men lattergas (N2O) og methan (CH4), der begge er langt kraftigere drivhusgasser end CO2. Drivhusgasserne stammer fra dyrkningsmetoder, gødningshåndtering og fra husdyrene. En regulering af denne udledning ligger ikke inden for kommunens handlemuligheder, og skal derfor reguleres gennem lovgivning og bekendtgørelser. Til gengæld kan kommunen i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug stille krav om, at energiforbruget på ejendommen skal gennemgås i samarbejde med en energikonsulent (udøves allerede hvor energiforbruget afviger meget fra standardtal). Sagsbehandling ved større projekter Det er oplagt, at kommunen ved behandling af ansøgning om etablering eller udvidelse af større anlægsprojekter (eks. virksomheder, boliger, udstykninger, veje, vindmøller og biogasanlæg) har fokus på, at de planlægges og koordineres i forhold til mere klimavenlig drift samt koordineres med eksisterende og planlagte anlæg, så ressourcerne udnyttes bedst muligt. El-, gas, eller hybridbiler Svendborg Kommune som institution har et ansvar for at gå foran med det gode eksempel, og kommunen har derfor i flere år haft en intention om at indkøbe to elbiler, for at være med til at drive udviklingen af alternativer til benzin- og dieselbiler fremad. Det er dog ikke hidtil lykkedes, at finde penge til investeringen. Det er stadig et område som kommunen vil afsøge muligheder indenfor. Det skal blandt andet undersøges om kommunen kan tilslutte sig eksisterende delebilsordninger. Det kunne være i ordninger, hvor el-, gas- eller hybridbiler indgår. Der vil komme en bedre udnyttelse af de biler, der indgår i ordningen, og flere får mulighed for at vælge at bruge cykel og kollektiv transport til daglig samtidig med, at de kan benytte bil i weekender. Samtidigt kan ordningen bidrage til at flere får erfaringer med alternative biler uden at man selv står med den fulde investering. Det kan medvirke til at flere får mod på selv at investere i bilerne efter at have prøvet dem nogle gange. 9
Svendborg Kommune vil også arbejde for, at der bliver opstillet el-ladestandere strategiske steder i kommunen, idet adgang til opladning er vigtig for borgere med elbiler. Cyklisme Som en del af projektet Trafiksikkerhedsby Svendborg skal alle skoleveje sikres. Som følge heraf indføres der mange steder hastighedsdæmpende foranstaltninger og cykelstinettet udvides. Det vil gøre det mere attraktivt at vælge cyklen som transportmidlet både for skolebørnene, men også for andre borgere. El-produktion En stor del af el-produktionen til Svendborg Kommune sker på Fynsværket, som fortsat er overvejende kul- og oliefyret, omend halm og affald også inddrages. En proces, der ændrer disse værkers energiforbrug, må nødvendigvis være en central opgave for staten og elproducenterne. Det er begrænset hvilken indflydelse kommunen kan have på det. Svendborg Kraftvarmeværk producerer el og varme ved afbrænding af blandet affald. Det betyder, at der sker en CO2-udledning fra forbrændingen, da affaldet indeholder en fossil andel (ca. 40 %), som udgøres af det ikke-bionedbrydelige affald (Energistatistik 2008, Energistyrelsen). For at reducere CO2-udledningen fra kraftvarmeværket må andelen af biomasse, som afbrændes i anlægget, øges. Vedvarende energi Der er mange forskellige måder at producere vedvarende energi på. Umiddelbart kan man pege på vind, sol, vand og biogas. Potentialet i de enkelte energikilder varierer med kommunernes geografiske placering. Vind-, sol- og bølgeenergi De vestjyske kommuner har et meget højt potentiale for vind og formentlig også bølgekraft. Det potentiale er ikke til stede på samme måde i en midtdansk kommune som Svendborg (se kort herunder hvor det for øvrigt kan ses, at vindpotentialet er stort på Drejø, Hjortø og Skarø). Måske er potentialet for sol større? Eller biogas? En måde at nærme sig en beslutning om, hvilke typer vedvarende energi Vindressourcekort udarbejdet af Energi- og Miljødata (EMD) Svendborg Kommune skal satse på, vil og Forskningscenter Risø (1999) være at få udarbejdet en analyse af potentialet for de forskellige typer af vedvarende energi. Det vil give et grundlag for at beslutte, hvilke investeringer kommunen kan arbejde videre med omkring vedvarende energi. En sådan analyse vil indgå i arbejdet med en strategisk energiplan. 10
I forhold til vindmøller vil der i løbet af 2013 blive igangsat en proces for at evaluere på mulighederne for at finde nye egnede opstillingssteder og/eller udskifte eksisterende møller til større møller. Samtidig kan Svendborg Kommunes forsyningsselskaber i samarbejde med kommunen undersøge mulighederne for, at kommunen og de kommunalt ejede selskaber kan investere i vedvarende energikilder. Eksempelvis arbejder Svendborg Vand og Affald i øjeblikket med et forslag til et konkret projekt om opstilling af to vindmøller, som vil kunne reducere kommunens egen CO 2 -udledning med 20 %. Og Skårup Fjernvarme arbejder for at producere varme ved hjælp af solceller. Affald, gylle og slam Svendborg Kraftvarme udnytter i øjeblikket affald ved at brænde det af i sit anlæg og derved producere el og varme. Energien i affaldet udnyttes på denne måde ganske effektivt. I et fremtidigt scenarie kan affaldsbortskaffelsen se ganske anderledes ud, f.eks. med vægten på biogas-produktion ud fra det organiske indhold i affaldet. Fredericia Kommune er i øjeblikket ved at forberede et projekt fra Nordsøgas til Fredericiagas. Her kan man, ved hjælp af et nyudviklet enzym, udnytte stort set alt organisk stof til biogasproduktion. Hvis der bygges et biogasanlæg i Svendborg Kommune, vil det formentlig være en forudsætning, at der tilføres så mange organiske affaldskilder som muligt til anlægget. Her kan f.eks. nævnes gylle, dagrenovation, slagteriaffald, industriaffald og spildevandsslam. Den producerede biogas bør være af en kvalitet, der kan sendes ud i det eksisterende naturgasnet. Desuden kan biogassen anvendes til transport, eksempelvis den tungere vejtransport, der ikke umiddelbart kan dækkes af elbiler. Rådgivningsvirksomheden Centrovice har involveret sig i arbejdet med at kortlægge husdyrbrug, som er interesseret i at arbejde videre med biogasanlæg i Svendborg Kommune. De er desuden i dialog med forskellige interessenter, herunder Svendborg Kraftvarme og naturgas Fyn. Svendborg Kommune støtter op om planerne med at etablere et biogasanlæg og har i Kommuneplan 2013 udpeget tre potentielt egnede områder for placering af fælles biogasanlæg. Klimatilpasning Da klimaforandringerne allerede er i gang, og da vi formentlig ikke vil kunne stoppe processen hurtigt, er vi nødt til at overveje, hvordan vi kan ruste os til at imødegå de forskellige udfordringer, et ændret klima giver os. Forskningsverdenens meldinger går på, at det ændrede klima medfører, at Danmark vil få mere nedbør om vinteren, at nedbør om sommeren oftere vil komme som skybrud, og at vi kan opleve flere kraftige storme og orkaner. De danske kommuner skal have vedtaget en klimatilpasningsplan senest april 2014. 11
Oversvømmelser med havvand og regnvand. Det ændrede klima medfører oversvømmelser fra to sider dels som følge af stigende havniveau, dels som følge af monsterregn. Svendborg Kommune har fået udarbejdet en analyse af oversvømmelsesrisikoen fra havet. Næste skridt er at få lavet en tilsvarende analyse af oversvømmelsesrisikoen fra regnvand og vandløbsvand. Denne analyse er væsentligt mere kompliceret, idet en række faktorer skal sammenholdes regnvandshændelser, grundvandsstand, topografiske forhold og menneskeskabte forhindringer i landskabet som rørføringer, broer, veje, huse og lignende. Kommunen vil lave en del af det arbejde i samarbejde med de andre fynske kommuner og i samarbejde med Svendborg Vand og Affald. En Klimatilpasningsplan skal indeholde et kort, der viser højrisiko-områder, som er i stor fare for at blive oversvømmet ved skybrud og højvande. Desuden skal planen indeholde en værdisætning af højrisiko-områderne samt en prioritering af, hvor og hvilke tiltag der skal iværksættes for at forhindre oversvømmelser med deraf følgende skader. I kommunes spildevandsplan (forslag i høring maj-juni 2013) er der fastlagt klimatilpasningstiltag i forbindelse med håndtering af regnvand, bl.a. ved skybrud. Eksempelvis skal der skabes mulighed for, at etablere LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) de steder, hvor det giver fordele. De løsninger vil være med til at forsinke regnvandet, så det ikke overbelaster kloakker og vandløb. Spildevandsplanen skal virke i forlængelse af den kommende klimatilpasningsplan. Opmærksomhedspunkter i klimatilpasningsplanen vil derfor særligt omhandle risikoen for oversvømmelser med regnvand, der ikke kan håndteres i spildevandsplanen, og trusler fra storme og orkaner. Klimatilpasningsplanen skal vedtages som et tillæg til Kommuneplan 2013. Derudover har kommunen i 2011 fået udarbejdet et kortværk med tilhørende rapport om højtvandsprognoser for perioden 2011-2111. Resultaterne fra arbejdet bruges allerede i forbindelse med byggesagsbehandling og lokalplanlægning, og vil også indgå i klimatilpasningsplanen. Strategisk energiplan Svendborg Kommune udarbejder en Strategisk Energiplan i samarbejde med de øvrige fynske kommuner og Region Syddanmark. Der er fokus på tværgående koordinering og vidensdeling. Planen udarbejdes i løbet af 2013 og 2014. Formålet med samarbejdet er at bringe Fyn i front i forhold til omstillingen af samfundet til en robust fossilfri energiforsyning i 2050 samt opfyldelse af nationalt fastlagte delmål for omstillingen over tid. Desuden er det formålet at fremme grøn vækst på Fyn. I administrationen foregår undersøgelser og tætte drøftelser om samarbejdet og om forberedelsen af den strategiske energiplan, og herunder en fastlæggelse af den fornødne kortlægning af blandt andet det nuværende energiforbrug og forsyningssystemer på Fyn. Der sendes desuden ansøgning til statens pulje på 20 mio. kr. om medfinansiering til kommunale eller regionale strategiske energiplaner. 12
Bilag Bilag 1: Handlingskatalog til opfyldelse af målsætninger Handlinger som er igangsat Økonomi (kr.) Underskrivelse af Borgmesteraftalen. 0 Underskrivelse af Cittaslowaftalen. 0 Det innovative energispareprojekt; 72 millioner Nedsættelse af en Innovativ Tænketank (håndværkere og andre interessenter). Energimærkning af alle kommunens bygninger inden udgangen af 2013. Eksperimentarium på Nymarksskolen. Installation af varmepumper, solvarme og solceller i kommunale bygninger. Kommunens tekniske serviceledere er nøglemedarbejdere uddannes og motiveres (intern øvelse). Udskiftning af vejbelysning til mere energieffektive løsninger.? Årlig deltagelse i Earth Hour kampagnen. Lanceres af WWF. 0 Abonnement til Energiberegneren hos HusetsWeb i 2013. 60.000 Aftale med Energilandsby 5762 om gratis energivejledning for borgere i kommunen samt energirenoveringer hos 100 husejere i 2013. Klimaportal med fokus på debatforum/dialogportal for borgere. Samarbejde med Esbjerg og Sønderborg Kommuner. 300.000 35.000 Afholdelse af workshop om grønne arbejdspladser (8. maj 2013). ca. 20.000 Deltagelse i Transformerprojekt (ved Erhvervskonsulent Helge 0 Padegaard og Go2Green). Samarbejde i Region Syd. Undervisningsforløb for 6.-9. klasser 0 Revision af klima- og energipolitikken. 0 Udarbejdelse af klimatilpasningsplan. 0 Udarbejdelse af strategisk energiplan. 0 Alt kommunalt nybyggeri opføres som lavenergibyggeri. 5-10 % dyrere Energiforbruget i kommunale bygninger måles og styres centralt 0 Aftale med GO2Green om energitjek og energirenoveringer hos 10 210.000 små og mellemstore virksomheder i 2013 Udpegning af områder til etablering af fælles biogasanlæg 0 For enden af vejen arrangementer hos 4 grundejerforeninger i 2013. Samarbejde med Energitjenesten 30.000 Kommunen bliver Klimakommune. Aftale med Danmarks 0 Naturfredningsforening Udarbejdelse af spildevandsplan 0 LAR-løsninger i Tankefuldområdet, i alle nye udstykninger samt i spildevandsplanen. Undersøgelser af muligheder for at bremse vandets hastighed i Kobberbækken og Trappebækken vandløb for at imødegå oversvømmelser. Finansieres af Vand og Affald Finansieres af Vand og Affald 13
Handlinger som kan igangsættes Økonomi (kr.) Ansættelse af en fuldtidsklimakoordinator. ca. 500.000 Rådighedsbeløb for klimakoordinatoren ca. 300.000 Etablering af Grøn Guide ordning i samarbejde med Energitjenesten ca. 200.000 Oprettelse af et klima- og energiråd. ca. 2000 Analyse af potentialet på Sydfyn for forskellige typer af vedvarende energi. Evt. samarbejde med universitet. Indkøb/leasing af elbiler, opsætning af ladestandere, etablering af delebilsordning. 0 ca. 3.000 kr/mdr./bil ca. 15.000 kr/ladestander Offentlige-private partnerskaber. Evt. eksport af setup.? Flere samarbejder med lokale virksomheder, eks. ved brug af deres produkter i forbindelse med renoveringer og byggeri. Flere undervisningsforløb for elever i folkeskoler og på ungdomsuddannelser (holdnings- og adfærdsændring). Kommunens ansatte gøres opmærksom på, hvordan man kan spare på energien. Flere tilskud til energirenoveringer.?? 0 Ca. 3000 per hus og 10.000 per virksomhed Mere information for borgere om tilbud og tilskudsordninger. 0 Investering i og udlån af termografisk kamera. ca. 10.000 Højere krav til nybyggeri.? Energi- og miljøeksperimenter i offentlige bygninger.? Udskiftning af al vejbelysning (armaturer og lyskilder) til LED Oprettelse af database med virksomheder, som borgere kan kontakte i forbindelse med ønske om energirenoveringer. ca. 80 mill. Udmelding af flere gode historier på klima- og energiområdet. 0 Mere fokus på udnyttelse af alternative råstoffer (vedvarende? energiformer). Affaldssortering på husstandsniveau.? Tilbageholdelse af vand opstrøms (ånære arealer)?? 14
Bilag 2: Tidligere opstillede mål og politikker vedrørende klima Klimapolitik I Svendborg Kommunes klimapolitik fra 2008 blev opstillet følgende mål: Kommunen skal vise det gode eksempel ved at sætte konkrete klimamål for egne aktiviteter med henblik på at forebygge og tilpasse sig klimaændringerne. Kommunen skal blandt andet gennem Den Grønne Guide - gøre en særlig indsats for gennem dialog med borgerne at informerer og motivere alle til at medvirke til at afbøde de negative virkninger af klimaforandringerne. Kommunen skal opstille konkrete klimamål inden for en række indsatsområder. Klimapolitikken skal løbende tilpasses ny viden og erfaringer, hvorved beslutningsgrundlaget for klimatilpasning i de kommende år forventes at blive stedse bedre. CO2-handlingsplan I medfør af klimapolitikken er der udarbejdet en CO2-handlingsplan, som blev vedtaget af Byrådet i 2011. I den indgår blandt andet følgende handlinger: 3 % årlig besparelse på kommunens energiforbrug. Energisparekampagner for byens borgere hvert 3. år. Indarbejdelse af bæredygtighedshensyn ved alle kommunale indkøb. 3,4 % CO2-reduktion per år frem til 2020 for elforsyningen fra Sydfyns Elforsyning. 2,9 % CO 2 -reduktion per år frem til 2020 for den samlede fjernvarmeforsyning. Anskaffelse af mindst 2 elbiler samt krav til Fynbus om omlægning til CO 2 -neutral brændstof i bybusser ved forhandling i 2012. Løbende udskiftning til miljøvenlige og energibesparende lysarmaturer i gadebelysningen. Energipolitik I kommunens energipolitik fra 2006 er der opstillet følgende mål: Opnåede energibesparelser i kommunale bygninger skal fastholdes. Nye besparelser skal opnås ved energieffektivisering (løbende besparelser på el- vandog varmeforbruget). Energistyring og -kontrol skal være optimal. Energirigtige indkøb skal tilstræbes. Energiinvesteringer skal være rentable og skal højne indeklimaet. Evaluering af målene Der er flere mål, som ikke er blevet opfyldt: der er ikke ansat en klimakoordinator, der er ikke indgået aftale om etablering af en Grøn Guide funktion, der har ikke været afholdt kampagner for kommunens borgere, der er ikke indkøbt el-biler i kommunen, og der er ikke stillet krav til Fynbus om CO 2 -neutral brændstof. I stedet er der stillet krav om fabriksnye busser med forholdsvist lavt brændstofforbrug. 15