Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Regionshospitalet Horsens 2. semester
1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig, som studerende, en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Kontaktadresse: Kliniske vejledere: Birgitte Fixander, Anna Kjær Gardiner & Maja Jagd. Adresse: Sundvej 30, 8700 Horsens Telefonnummer: 78427222 E-mail: birgfixa@rm.dk; annagard@rm.dk; majajagd@rm.dk www.regionshospitalet-horsens.dk 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Regionshospitalet Horsens er en del af Region Midtjylland. Hospitalet er et af regionens akuthospitaler. Hospitalet blev akkrediteret i foråret 2011, og igen i foråret 2014. Ortopædkirurgisk afdeling er delt op i to områder: Sengeafsnittet som er døgnåben og normeret til 30 patienter i hverdagene og 25 patienter i weekenden, og Klinikken (på 1. sal), der har åbent alle hverdage. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Den daglige ledelse varetages af to afdelingssygeplejersker. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalet i afdelingen består af: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, to afdelingssygeplejersker, tre kliniske vejledere, to specialeansvarlige, en kvalitetskoordinator, en udviklingssygeplejerske, fysioterapeuter, ergoterapeuter, serviceassistenter og lægesekretærer. Sygeplejen i sengeafsnittet organiseres dels efter principperne for gruppepleje med tildelt patientpleje. Sengeafsnittet er delt i en elektiv og en akut gruppe. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier I Sengeafsnittet modtages patienter med sygdomme og skader indenfor det ortopædkirurgiske område. Det vil sige sygdomme og traumer i/på bevægeapparatet. Bl.a. elektive patienter indenfor fod, skulder, hofte og knækirurgi. Akutte patienter med brud på bevægeapparatet, commotio, subdurale blødninger, pneumothorax, sår, amputationer og børn med ortopædkirurgiske traumer. Herudover indlægges også patienter til smertebehandling og mobilisering. Størstedelen af patienterne indlægges via akutafdelingen. Desuden modtages elektive patienter som følger et accelereret forløb med kort indlæggelse. Indlæggelsen kan variere fra få timer til uger. Herudover indeholder afsnittet et geriatrisk rehabiliteringsteam for patienter med akutte hoftenære frakturer og amputationer. Deres indlæggelse er typisk noget længere. I Ortopædkirurgisk Klinik indkaldes patienter til forundersøgelser med henblik på eventuel operation, samt postoperative kontroller efter udskrivelse. Herudover varetager klinikken
smertebehandling, sårpleje til kroniske sårpatienter og behandling af patienter med skader der ikke kræver indlæggelse. På 2. semester vil du kun være på sengeafsnittet. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejen i afsnittet lægger stor vægt på information og vejledning. Sygeplejen til den akutte patient kræver tæt observation, god koordinering samt omstillingsparathed. En akut indlæggelse vil for de fleste komme pludseligt og overraskende. Derfor er flere patienter og pårørende i krise. Sygeplejen til den elektive patient bærer præg af højt specialiseret informationsniveau og undervisning præ- og postoperativt. Her anvendes blandt andet informationsmøder og i høj grad standardplejeplaner etc. for at optimere indlæggelsen og udskrivelsen. Sygeplejen til den geriatriske rehabiliteringspatient har fokus på genoptræning, og har som noget særligt tilknyttet faste ergo- og fysioterapeuter i et tværfagligt team, der i dagtiden altid er til stede i afdelingen. Ligeledes er der faste visitatorer fra de forskellige kommuner tilknyttet afsnittet. På sengeafsnittet vil du som studerende, blandt andet have mulighed for, at arbejde med: Patient-og pårørende involvering ved at beskrive forbindelsen mellem div. operationer og tilhørende restriktioner samt betydningen af mobilisering, ernæring og hygiejne under indlæggelsen via vejledning, undervisning og information. Videnformer, værdier og etik ved at anvende og argumenterer for relevante sygeplejefaglige teorier, fx Sygeplejeprocessen eller Klinisk beslutningstagen ved pleje og behandling af patienten samt Færdighedsmodellen i forhold til selvevaluering. Skærmning af patienter i forbindelse med pleje, dataindsamling og information. Alder, køn, kultur og sociale forhold ved at anvende viden om menneskers oplevelser og relationer ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, da vi modtager patienter i alle aldre, fra alle kulturer og fra alle samfundslag. Klinisk beslutningstagen og dokumentation ved at anvende en systematisk dataindsamling fx POMI modellen og herudfra observere, vurdere, prioritere, koordinere, evaluere og justerer sygeplejen til den enkelte patient samt dokumentation i EPJ. Et eksempel kunne være klinisk beslutningstagen i forhold til postoperative smerter. Du vil kunne træne, at opnå forståelse for patientens perspektiv og ønsker til smertebehandling, samt anvende din viden om patientens oplevelse i forhold til at have smerter. Dette skal sammenholdes med din viden omkring smerter f.eks. i patologisk eller farmakologisk forstand, samt dine observationer af patienternes smerter eksempel via NRS score. Det faglige skøn ved at anvende teori og praksiserfaring i pleje af stabile og komplekse forløb. Eksempelvis når patienten udvikler infektion eller sepsis postoperativt.
Sundhedsteknologier i sygeplejen ved at anvende de teknologiske hjælpemidler der er til rådighed ved pleje og behandling både på afdelingen og ved udskrivelsen. Det kan være OPUS senge, el høj gang vogn, lift, nødkald til eget hjem, små og store hjælpemidler. Innovation ved at integrere innovativ viden i afdelingen og drage paralleller til arbejdsmetoder der anvendes i afdelingen i forbindelse med skriftlig eller mundtlig studieaktivitet. Samtlige patienter ernærings-, MRSA-, og trykskadescreenes samt TOKSes ved indlæggelsen. For patienter som overflyttes til andre afsnit vægtes kommunikation i sygeplejen højt, og forsøges bl.a. sikret via relevant og struktureret skriftlig dokumentation. Vi arbejder i et sundhedsvæsen på patientens præmisser og med patienten som partner, hvilket betyder at patienten medinddrages i plejen og behandlingsforløbet, for at sikre bedre kvalitet og et sammenhængende forløb for patienten. Med udgangspunkt i patienten og med patienten som partner arbejder vi med hurtig mobilisering, sufficient smertebehandling, ernæring og udskillelser som de primære sygeplejeopgaver i det accelerede patientforløb. Metoder i klinisk praksis Du skal arbejde med følgende metoder: Kliniske metoder: Klinisk beslutningstagen Sygeplejeprocessen Observation, intervention og vurdering Kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand i henhold til indsatsområderne for patientsikkert sygehus. Body mass index (BMI) til ernæringsscreening Blodprøve til vurdering af f.eks. kroppens væske- og elektrolytbalance Urin teststrimmel (stix) til vurdering af urinens udslag på bestemte stoffer Numerisk rangskala (NRS/VAS) til vurdering af smerteintensitet og ændring Blærescanning TOKS (Temperatur, blodtryk, puls, respirationsfrekvens, saturation og bevidsthedsniveau.) Bradenscala til vurdering af trykrisiko og forebyggelse. De sygeplejefaglige optegnelser MRSA- screening, GCS vurdering og ISBAR tjekliste. Refleksionsmetoder: Erfaringsudveksling (kollegial mono og tværfaglig refleksion) Model for praktisk færdighedsudøvelse Indhold og rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde. Patientforløb Forsknings- og udviklingsmetoder:
Litteratursøgning vedrørende metoder til afdækning af kvalitet (Retningsliner, e-dok m.m.) Kendskab til aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afsnittet Implementering og udvikling af elektronisk patientjournal Udvikling af metoder til høj patientsikkerhed 1 4 Lærings- og uddannelsesmuligheder Du kan her se afsnittets pædagogiske/didaktiske metoder knyttet an til semestrets læringsudbytter. Planlægnings- og evalueringssamtaler Den kliniske vejleder inviterer dig til et indledende planlægningsmøde inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Inden samtalen har den studerende udfyldt den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Du vil også her blive præsenteret for kvalitetsvurderingsskemaet på www.praktik.via.dk. Mellem dig og den kliniske vejleder vil der være ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler, bl.a. om hensigtsmæssig pædagogisk anvendelse af den individuelle kliniske studieplan og de øvrige pædagogiske redskaber i Praktikportalen. Den studerende forbereder sig til disse samtaler. Den kliniske vejleder kan udsætte samtalen hvis den studerende ikke har forberedt sig som aftalt. I løbet af perioden, vil der være følgeformiddage med den kliniske vejleder, hvor der efterfølgende vil være mulighed for refleksion. Der vil i praktikperioden blive arrangeret fællesrefleksioner, hvor der er mulighed for sparring med studiekammerater. Der vil blive afholdt midtvejssamtale i 5-6 praktikuge mellem den kliniske vejleder og den studerende. Ved afslutning af det kliniske forløb tager den kliniske vejleder initiativ til den afsluttende evalueringssamtale med dig. Den studerende medbringer et print af kvalitetsvurderingsskemaet til samtalen. Skemaet findes på www.praktik.via.dk Uddannelsesaktiviteter/tilbud: Studiedag i kapellet eller sterilcentralen (Her skal du bruge studiedage). Studiebesøg på Operationsgangen. Du får mulighed for at følge en elektiv patient ned til operation. Du kommer til at deltage i et patientinformationsmøde for Hoftealloplastik patienter. Du kan forvente følgende relateret til vejledning og refleksion Daglig vejledning og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere før, under og efter handlinger.
Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet. Desuden forventes du, at deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Samarbejdsrelationer mellem dig, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. Du samarbejder med klinisk vejleder og underviser om semestrets kliniske forudsætningskrav. Den individuelle kliniske studieplan, i Praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og du arbejder med den selv, i samarbejde med klinisk vejleder. Minimumskrav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra 5. 7. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. På 2.semester betyder det at: Det kliniske uddannelsessted opgiver 300-500 sider. Den studerende opgiver 150-250 sider. Forudsætningskrav Mødepligt og studieaktivitet er et af forudsætningskravene som du skal opfylde for at kunne deltage i semestrets prøve. Det betyder, at du har mødepligt i den kliniske undervisning svarende til 30 timer i gennemsnit om ugen. Det er den kliniske vejleder, der registrerer fremmødet. Alt i alt skal du være studieaktiv svarende til minimum 40 timer/uge. Det betyder, at du skal: deltage aktivt i alle studierelaterede aktiviteter, der planlægges af det kliniske uddannelsessted. Disse kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er læringsmuligheder. arbejde i den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen gennem hele den kliniske periode. Studieplanen godkendes af den kliniske vejleder. overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. For at opfylde målet for semestret og vise at du er studieaktiv, skal der laves ugentlige sygeplejefaglige temaer/refleksionsopgaver samt ugeevalueringer og planer i den individuelle kliniske studieplan.
deltage aktivt i afsnittets sygeplejeopgaver. få godkendt semestrets kliniske forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser. identificere og arbejde med egne udviklingsbehov. Søge og indskrive selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan, som godkendes af den kliniske vejleder.