Ortopædkirurgisk afdeling P5

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6.semester Ortopædkirurgisk afdeling P5 Hospitalsenheden Horsens

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Kontaktadresse: Kliniske vejledere: Birgitte Fixander, Anna Kjær Gardiner & Maja Jagd. Adresse: Sundvej 30, 8700 Horsens Telefonnummer: Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Hospitalsenheden Horsens er en del af Region Midtjylland. Hospitalet er et af regionens akuthospitaler. Hospitalet blev akkrediteret i foråret 2011, og igen i foråret Ortopædkirurgisk afdeling er delt op i to områder: Sengeafdelingen P5 som er døgnåben og normeret til 30 patienter i hverdagene og 25 patienter i weekenden, og et ambulatorium (på 1. sal), der har åbent alle hverdage. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Den daglige ledelse varetages af to afdelingssygeplejersker. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalet på afdelingen består af: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, to afdelingssygeplejersker, tre kliniske vejledere, to specialeansvarlige, en kvalitetskoordinator, en udviklingssygeplejerske, fysioterapeuter, ergoterapeuter, serviceassistenter og lægesekretærer. Sygeplejen i sengeafdelingen organiseres dels efter principperne for gruppepleje med tildelt patientpleje. Sengeafdelingen er delt i en elektiv og en akut gruppe. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier I afdelingen modtages patienter med sygdomme og skader indenfor det ortopædkirurgiske område. Det vil sige sygdomme og traumer i/på bevægeapparatet. Bl.a. elektive patienter indenfor fod, skulder, hofte og knækirurgi. Akutte patienter med brud på bevægeapperatet, commotio cerebri, subdurale blødninger, pneumothorax, sår, amputationer og børn med ortopædkirurgiske traumer. Herudover indlægges også patienter til smertebehandling og mobilisering. Størstedelen af patienterne indlægges via akutafdelingen. Desuden modtages elektive patienter som følger et accelereret forløb med kort indlæggelse. Indlæggelsen kan variere fra få timer til uger. Herudover indeholder afdelingen et geriatrisk rehabiliteringsteam for patienter med akutte hoftenære frakturer og amputationer. Deres indlæggelse er typisk noget længere. I ortopædkirurgisk ambulatorium indkaldes patienter til forundersøgelser med henblik på eventuel operation, samt postoperative kontroller efter udskrivelse. Herudover varetager ambulatoriet smertebehandling, sårpleje til kroniske sårpatienter og behandling af patienter med skader der 2/9

3 ikke kræver indlæggelse. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejen i afdelingen lægger stor vægt på information og vejledning. Sygeplejen til den akutte patient kræver tæt observation, god koordinering samt omstillingsparathed. En akut indlæggelse vil for de fleste komme pludseligt og overraskende. Derfor er flere patienter og pårørende i krise. Sygeplejen til den elektive patient bærer præg af højt specialiseret informationsniveau og undervisning præ- og postoperativt. Her anvendes blandt andet informationsmøder og i høj grad standardplejeplaner etc. for at optimere indlæggelsen og udskrivelsen. Sygeplejen til den geriatriske rehabiliteringspatient har fokus på genoptræning, og har som noget særligt tilknyttet faste ergo- og fysioterapeuter i et tværfagligt team, der i dagtiden altid er til stede i afdelingen. Ligeledes er der faste visitatorer fra de forskellige kommuner tilknyttet afdelingen. Ud fra det centrale indhold på 6.semester er herunder beskrevet, områder du på P5 som studerende, bl.a. vil få mulighed for, at arbejde med: Patient/borger- og sygeplejeperspektivet Sygeplejerskens virksomhedsområde At lede, udføre, formidle og udvikle sygeplejen. På ortopædikirurgisk afdeling vil du skulle arbejde med sygeplejerskens virksomhedsområde ved selvstændigt at indsamle data om patienten, planlægge og organisere plejen, samarbejde tværfagligt med fysio- og ergoterapeuter, samarbejde tværsektorielt med udskrivelseskoordinator, gå stuegang, uddelegere opgaver, ophælde og administrere medicin og dokumentere den udførte sygepleje systematisk og samtidig forholde dig kritisk til afdelingens procedurer og daglige gang. Målet er at udøve evidensbaseret sygepleje, frem for sygepleje med baggrund i rutiner og traditioner. Patient og pårørende involvering At inddrage patient og pårørende i hele patientforløbet for at sikre et godt patientforløb fra indlæggelse til udskrivelse. Klinisk beslutningstagen Klinisk beslutningstagen eller andre metoder, ved at anvende en systematisk dataindsamling fx POMI modellen og/eller sygeplejeprocessen og herudfra organisere, observere, vurdere, prioritere, koordinere, evaluere og justere sygeplejen til den enkelte patient, i et samarbejdet med patienten og de tværfaglige samarbejdspartnere - samt dokumentere i EPJ. Klinisk lederskab Selvstændigt håndtere klinisk lederskab, samt sikre og udvikle kvalitet, der understøtter patientoplevet sammenhæng i et samlet sundhedsvæsen og i patientens hjem. I praksis vil det sige, at sygeplejersken på baggrund af hendes dømmekraft foretager et fagligt skøn. Sygeplejersken tolker hvad den bedste sygeplejefaglige indsats bør være, set i lyset af: 3/9

4 - Hvad er patientens hjælpebehov og hvad er patientens ønske? - Hvordan dækkes det mest professionelt? Det handler om at skabe refleksioner i situationer, hvor de to perspektiver (patientens behov og patientens ønske) ikke altid stemmer overens. - Hendes kliniske erfaring. - Evidensbaseret viden. Prioritering: - Hvordan tilrettelægges dagen for at opnå optimale og ligeværdige behandlingsforløb? - Hvor går grænsen mellem hjælpehensyn og patientens selvbestemmelse? Forløbsledelse koordinering: - At lede, koordinere og kommunikere med samarbejdspartnere på tværs af professioner, institutioner, sektorer og kontekster. Medicinhåndtering At tage ansvar for og håndtere medicinbehov i samarbejde med læge og/eller sygeplejerske i stabile, akutte og komplekse behandlingsforløb. Et eksempel kunne være klinisk beslutningstagen ift. postoperative smerter. Du skal kunne vurdere og reflektere over patientens behov for smertebehandling i samarbejde med ham/hende, samt anvende din viden om patientens oplevelse ift. det at have smerter. Dette skal sammenholdes med din viden omkring smerter fx i patologisk eller farmakologisk forstand, samt dine observationer af patienternes smerter eksempel via NRS score. Ligeledes skal du kende til bivirkninger og virkninger ved de mest anvendte præparater i afdelingen Liste over disse lægges i praktikportalen under vedlagte dokumenter. Situationsbestemt kommunikation Selvstændigt indgå i situationsbestemt kommunikation i forskellige kontekster; ift. patient, pårørende, tværprofessionelle samarbejdspartnere fx i forbindelse med samtale med patient, pårørende, stuegang, udskrivelseskonferencer og tværfaglige konferencer. Pædagogiske interventioner Selvstændigt tage ansvar for og anvende pædagogiske interventioner i vejledning, undervisning og formidling til patient, pårørende og fagprofessionelle, med udgangspunkt i de didaktiske modeller/teorier, du har lært på skolen. (Fx patientinformation, undervisning og vejledning før, under indlæggelse og efter udskrivelse). Etiske dilemmaer, kulturelle, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver Indgå empatisk, etisk og refleksivt i sygepleje- og patientsituationer præget af forskellige kulturelle, politiske, økonomiske, professions- og samfundsmæssige perspektiver, samt intervenere indenfor rammerne af gældende kodeks og lovgivning nationalt og internationalt. I ortopædkirurgisk regi vil du møde patienter fra forskellige sociale og kulturelle lag. De sygeplejemæssige udfordringer kan her være; misbrug, afhængighed, nedsatte kognitive funktioner, psykisk sygdom, økonomisk ulighed m.v. Professionsfaglig omsorg og værdier Vise at du kan anvende de sygeplejefaglige teorier i praksis, ved at koble teori om omsorg og værdier til praksis. Dette gælder ud over patienten også ift. kollegaer og andre samarbejdspartnere. 4/9

5 Patientsikkerhed Udvidet kendskab til Patientsikkert Sygehus (PSS) og de forskellige screeningsværktøjer PSS har udviklet. Herudover søgning i og brug af e-dok ift. kliniske retningslinjer, vejledninger, procedurer, forløbsbeskrivelser mv. Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Stabile, komplekse og akutte pleje- og behandlingsforløb På ortopædkirurgisk afdeling vil du møde patienter i stabile behandlingsforløb, det vil typisk være de elektive patienter der skal have nyt knæ, hofte eller skulder. De komplekse patienter har ofte flere komorbiditeter og repræsenterer de akut indlagte patienter. Det er typisk patienter med collum femoris frakturer, der er faldet og skal til udredning for faldet efter operation, de kredsløbstruede med gangræne sår, pneumothorax patienter med lungedræn, patienter med commotio m.fl. Fælles for flere af patienterne er at de forud for indlæggelsen er stagnerende, hvilket betyder at de skal optimeres inden udskrivelse. Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Reflekterer over patienters oplevelser og relationer ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, ved at støtte patienten og pårørende i mestring af livssituation ved at inddrage patient og pårørende i rehabiliterende, pallierende, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Da der ofte er tale om markante funktionsnedsættelser efter et brud ved den ældre patient, er samarbejde og inddragelse af patient og pårørende i forbindelse med en udskrivelse altafgørende for et godt patientforløb. Samarbejdet om udskrivelsen begynder allerede ved indlæggelsens start. Visitatorer fra kommunen, hjemmesygeplejerske og terapeuter involveres i samråd med patient og pårørende for at sikre et godt og sammenhængende patientforløb. Sundheds- og velfærdsteknologi Selvstændigt håndtere teknologier i planlægning, udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling. Fx elektroniske korrespondancebreve til tværfaglige samarbejdspartnere, APV, hjælpemidler, plejeforløbsplaner, udskrivelsesstatus, opfølgende hjemmebesøg etc. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring ved dokumentation. Dokumentation af sygepleje er en forudsætning for kvalitetssikring af sygeplejen. Særligt kvalitetsstandardernes fokus på modtagelse, overgange og overdragelse af patienter mellem afdelinger, hospitaler og sektorer stiller krav om fortløbende og ensartet dokumentation, således at patienten sikres kvalitet, tryghed og sikkerhed i patientforløbet (Den Danske Kvalitetsmodel). Som studerende på afdelingen skal du udarbejde en kvalitativ/kvantitativ/litteraturstudie ift. sygeplejefaglig innovations-, udviklings-, forsknings-, kvalitetssikrings-, eller implementeringsarbejde i aktuelle praksis, eller en sygeplejefaglig problemstilling (se OKSA). Opgaven kan udarbejdes enkeltvis eller i grupper. Der er mulighed for at sparre med den kvalitetsansvarlige og den udviklingsansvarlige sygeplejerske. Undersøgelsen præsenteres i afdelingen. Der er i afdelingen mulighed for at følge et sammenhængende patientforløb fra indlæggelse til udskrivelse (ikke nødvendigvis samme patient), da afdelingen både består af sengeafdeling og ambulatorium. 5/9

6 Sundhedsfremmende, rehabiliterende, pallierende, behandlende og forebyggende sygepleje I afdelingen fokuseres der især på patientens mobilisering, ernæring, udskillelse og smertebehandling. Der er et tæt tværfaglig samarbejde mellem fasttilknyttede fysio- og ergoterapeuter, geriatere og visitatorer fra samarbejdskommunerne, hvilket er med til at sikre et godt patientforløb. Ved behov kan sygehuspræst, diætist, fodterapeut, palliativt team, bandagist og socialsygeplejersker inddrages. Forskningsmetoder Metoder til kvalitet-, innovations-, udviklings- og forskningsarbejde og metoder i klinisk praksis Samtlige patienter ernærings-, MRSA-, og trykskadescreenes samt TOKSes ved indlæggelsen. For patienter som overflyttes til andre afsnit vægtes kommunikation i sygeplejen højt, og forsøges bl.a. sikret via relevant og struktureret skriftlig dokumentation. Andre væsentlige elementer i sygeplejen er hurtig mobilisering og sufficient smertebehandling. Du skal arbejde med følgende metoder: Kliniske metoder: Klinisk beslutningstagen (POMI) Sygeplejeprocessen Observation, intervention og vurdering Kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand i henhold til indsatsområderne for patientsikkert sygehus (PSS). Body mass index (BMI) til ernæringsscreening Blodprøve til vurdering af f.eks. kroppens væske- og elektrolytbalance Urin teststrimmel (stix) til vurdering af urinens udslag på bestemte stoffer Numerisk rangskala (NRS/VAS) til vurdering af smerteintensitet og ændring Blærescanning TOKS (Temperatur, blodtryk, puls, respirationsfrekvens, saturation og bevidsthedsniveau.) Bradenscala til vurdering af trykrisiko og forebyggelse. De sygeplejefaglige optegnelser MRSA- screening, GCS vurdering og ISBAR tjekliste. Refleksionsmetoder: Erfaringsudveksling (kollegial mono og tværfaglig refleksion) Model for praktisk færdighedsudøvelse Indhold og rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde. Patientforløb Forsknings- og udviklingsmetoder: Selvstændigt søge, vurdere og anvende nationale og internationale praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over semestrets tema. (eksempelvis ved brug af E-dok, forskningsartikler og evidensbaseret viden). Litteratursøgning vedrørende metoder til afdækning af kvalitet (Retningsliner, e-dok m.m.) 6/9

7 Kendskab til aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afsnittet Implementering og udvikling af elektronisk patientjournal Udvikling af metoder til høj patientsikkerhed Studiemetoder Ansvarlighed overfor egne læreprocesser og udviklingsbehov Udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov. Dette kan gøres ved at være studieaktiv på praktikportalen, være opsøgende, forholde sig kritisk til den udførte sygepleje, være undersøgende, reflekterende og selvevaluerende. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Inden samtalen har den studerende udfyldt den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Den studerende forbereder sig til disse samtaler. Den kliniske vejleder kan udsætte samtalen hvis den studerende ikke har forberedt sig som aftalt. I løbet af perioden, vil der være følgeformiddage med den kliniske vejleder, her er der efterfølgende mulighed for refleksion. Der vil i praktikperioden blive arrangeret fællesrefleksioner, hvor der er mulighed for sparring med studiekammerater. Der vil blive afholdt midtvejssamtale midt i klinikperioden, alt efter hvornår din udveksling til anden afdeling finder sted (hvis du er i et 20 ugers forløb). Midtvejssamtalen foregår mellem den kliniske vejleder og den studerende. Uddannelsesaktiviteter/tilbud Hvis du er hos os i et 20 ugers forløb: Udveksling til en anden afdeling i 4 uger ud af de 20 uger. Dette kan fx være til ortopædkirurgisk 7/9

8 ambulatorium eller medicinske afdelinger. Studiedag i kapellet eller sterilcentralen (Her skal du bruge studiedage). Studiebesøg på Op. Du får mulighed for at følge en elektiv patient ned til operation. Du kommer til at deltage i et patientinformationsmøde for hoftealloplastik patienter. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger. Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet. Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. Den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser. Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om de obligatoriske studieaktiviteter. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time pr. gang. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. 8/9

9 På 6.semester betyder det at: Det kliniske uddannelsessted opgiver sider. Den studerende opgiver sider. Ovenstående gælder for 20 ugers forløb. Studerende der er i 10 ugers forløb er pensum halveret. Dette aftaler den studerende med den kliniske vejleder til planlægningssamtalen. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semesterprøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende: Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet. Der kan ikke planlægges med længere studiefri perioder ud over de ferieperioder der er anført på praktik.via.dk. Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren. Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan. For at opfylde læringsudbytterne for semestret og vise at du er studieaktiv, skal du lave ugentlige sygeplejefaglige temaer/refleksionsopgaver samt ugeevalueringer og planer i den individuelle kliniske studieplan. Deltager aktivt i sygeplejeopgaver. Deltager aktivt og får godkendt de obligatoriske studieaktiviteter af klinisk vejleder og UC underviser. Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov. Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder. 9/9