BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050



Relaterede dokumenter
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

Brint til transport Planer & rammer

Dansk Sammenfatning Nov A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

BRINT TIL TRANSPORT I

H2 Logic brint til transport i Danmark

Brint til transport status Danmark & Udland November 11, 2013 Køretøjsteknologier konference, København H2 Logic A/S

Vejen mod 95% CO2 reduktion i rollen for brint & brændselsceller til transport

BRINT TIL TRANSPORT I

Hydrogen for transport

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Den Danske Brint- og Brændselscelledag MegaBalance

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Indsats i Borgmesterpagten

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Status og vejen frem for elbilen

Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Bilteknologi, nu og i fremtiden

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

Gaskonference 2014 Brint og brændselsceller. Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

E-mobilitet Køreplan 2020

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler

Lavere afgifter og bedre elbiler. Lærke Flader, Branchechef

Fremtidens Energiforsyning

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012

Skatteudvalget L 61 Bilag 1 Offentligt

Fremtidens bil - hvad kører den på? Søren W. Rasmussen - Bilteknisk redaktør - FDM - Motor

Analyser af biomasse i energisystemet

Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Klima og transport. Susanne Krawack

Fremtidens energi er Smart Energy

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

Man kan få en afgiftreduktionpå økonomiske biler der udleder mindre end 150 g CO2 per km

Status for biler med alternative drivmidler

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

CLEVER TEMA: Opladning

Deklarering af el i Danmark

Power-to-gas i dansk energiforsyning

FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Opfølgningg på Klimaplanen

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Anbefalinger til forcering af teknologisk udvikling

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Elbiler perspektiver frem mod 2020

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Årets Energikonference 2015

Energipolitisk aftale 2012

+ Brint & Brændselsceller til transport i Danmark

Transkript:

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave UDVIDET SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT Side 1

Introduktion & indholdsoversigt Dokumentet giver en udvidet sammenfatning af analysen: Brint til transport i Danmark frem mod 2050 Den komplette analyse inklusiv uddybende forklaringer af figurer og beregninger samt kildehenvisninger kan findes på www.hydrogenlink.net 1. Brint i et fossilt uafhængigt energisystem 3 2. Dansk-Skandinavisk styrkeposition & muligheder 11 3. Status & potentiale brintbiler 2012-2050 15 4. Status & potentiale brint infrastruktur 2012-2050 22 5. Partikel & CO 2 reduktionspotentiale 2012-2050 32 6. Eksport & arbejdspladser i brint infrastruktur 39 7. Rammebetingelser & omkostninger 2012-2025 43 Rapporten er udarbejdet på basis af analyser foretaget i tidligere og igangværende brint til transport projekter støttet af bl.a. Energistyrelsen (EUDP), Trafikstyrelsen(Center for Grøn Transport), Erhvervs& Byggestyrelsen(Program for Brugerdrevet Innovation) og EU Fuels Cells & Hydrogen Joint Undertaking. Ligeledes er analyserne sket i dialog med internationale bilproducenter& energiselskaber og på basis af lignende analyser i bl.a. Tyskland, Japan& Sydkorea. Side 2

1. Brint i et fossilt uafhængigt energisystem Brint som brændstof i elbiler & lager for Vedvarende Energi Side 3

Brint som brændstof i elbiler & lager for VE Vedvarende Elektricitet (VE) kan lagres i brint ved spaltning af vand Brint kan bruges som brændstof i elbiler eller til produktion af VE-gasser & brændstoffer Brug af brint i elbiler giver særlig høj værdi da fossilt brændstof erstattes Brint produktion kan ske ved tankstationer og restvarme kan udnyttes til fjernvarme Olie, kul & naturgas FOSSIL Brændselscelle VE balancering Strøm & varme Lav Biomasse BE- GRÆNSET Prioriteres til kraftværker, hybrid biler, fly, skibe & lastbiler Biogas opgradering & VE-gasser Brint værdi Vedvarende Elektricitet (VE) Decentral Brint produktion Vand elektrolyse Brint Varme Flydende brændstoffer Fjernvarme Udnyttelse af restvarme Brint optankning For brintbiler Høj Side 4

Elektrisk transport uden CO 2 emissioner Brint og batterier kan sikre tæt ved 100% reduktion af CO 2 fra biler i 2050 Alle teknologier er dog nødvendige da det vil tage tid at introducere brint & batterier Hybridbiler kan sikre et vigtigt bidrag indtil brint & batterier opnår stor udbredelse Biobrændstof kan med fordel prioriteres til tung transport hvor el ikke er muligt Benzin Diesel CO2 g/km Brint Plug-in Batteri Km rækkevidde Side 5

Brint og batterier supplerer hinanden Brint og batterier tilfredsstiller forskellige kørselsbehov Batterier til korte ture i mindre biler & hvor langsom opladning er tilstrækkelig Brint til længere ture i større biler& hvor hurtig optankning på 3 minutter er nødvendig Større bilerudgør 50% af bilparken og 75% af CO 2 udledningen Konstant hastighed Rækkevidde km Diesel Benzin Brint Optankningstid Brint: 3 minutter Batteri: ½-7 timer NEDC Rækkevidde km Batteri Hastighed km/t Side 6

Brint kan balancere Vedvarende Energi (VE) Produktions- og lager-kapaciteten på brint tankstationer kan balancere VE I perioder med overskud af elektricitet kan brint produktionen øges (1) I perioder med underskud af elektricitet kan brint produktionen stoppes & brændselsceller ved tankstationerne kan producere elektricitet og varme (2) På sigt kan brintbiler eventuelt også levere elektricitet i kortere perioder (2) ❶ Brint produktion ved overskud af elektricitet ❷ Produktion af strøm fra brint ved underskud af elektricitet ❷ Stop brint produktion ved underskud af elektricitet Brintbil Elektricitet Brint Elektricitet Vedvarende Elektricitet (VE) Brint produktion, lager & optankning Varme Brændselscelle Kraftværk Varme Fjernvarme Udnyttelse af restvarme Side 7

Balancering med brintproduktion 1GW brintproduktion ved tankstationer kan forsyne 50% af bilparken med brint i 2050 I kortere perioder med underskud af elektricitet kan brint produktionen stoppes Det svarer til 10% af det forventede maksimale balanceringsbehov i 2050 (Energinet.dk) I perioder med overskud af elektricitet kan brintproduktionen øges Side 8

Balancering med brintlager på tankstationer Op til 24GWh energi i form af brint kan være lagret på tankstationer i 2050 Brændselscellekraftværker kan placeres ved tankstationer og producere elektricitet og varme I 2050 kan der være behov for 6GW øjeblikkelig produktions kapacitet (Energinet.dk) 6GW effekt med billige brændselsceller fra transport vil kræve en investering på 9-18 mia. kr. Side 9

Balancering med brintbiler (potentielt) Op til 267GWh energi i form af brint kan være lagret i bilparken i 2050 (50% andel) I 2050 kan der være behov for 6GW øjeblikkelig produktionskapacitet (Energinet.dk) 80.000 stk. brintbiler eller 5,6% af alle brintbiler i 2050 vil kunne levere 6GW el til nettet Det vil dog kræve at brintbiler kobles på el-nettet og at det er fordelagtigt for bilejerne Side 10

2. Dansk-Skandinavisk styrkeposition & muligheder Side 11

Dansk investering på 2 mia. kr. siden 2001 Danmark har verdens højeste investeringsniveau i brint & brændselsceller (målt pr. BNP) Primært forsknings, udviklings og demonstrationsaktiviteter hos industri og universiteter Samlet 1 mia. kr. i offentlige bidrag siden 2001 og en tilsvarende investering fra industrien Indsatsen har udviklet teknologierne til et niveau hvor næste skridt er markedsintroduktion Side 12

Dansks indsats indenfor transport Adskillige danske virksomheder er aktive indenfor brintproduktion, lagring & optankning Danske teknologier til brint produktion er blandt de mest effektive i verden Danske aktører er blandt få i verden med teknologi til hurtig optankning af brint Siden 2008 er demonstrationsaktiviteter for 125 millioner kroner blevet igangsat i Danmark I løbet af efteråret 2011 er forskning & udvikling igangsat for mere end 120 millioner kroner Brint produktion, optankning & anvendelse udvalgte danske industri aktører BALANCERING PRODUKTION DISTRIBUTION/LAGRING OPTANKNING KØRETØJER DRIFT/YDELSER Energi/olieselskaber Bilproducenter SYSTEMER KOMPONENTER Eksisterende dansk industri Eksisterende dansk industri Eksisterende dansk industri Side 13

Skandinavisk netværk af brint tankstationer Skandinavisk samarbejde om brint siden 2006 0,5 mia. kr. investeret i udvikling & afprøvning 10 tankstationer etableret 50 brintbiler afprøvet Samarbejde& dialog med alle ledende bilproducenter Mercedes & Hyundai afprøver brintbiler i Skandinavien Aftale med Hyundai/KIA om samarbejde frem mod 2015 Planer om et dækkende stations netværk i 2015 så at brintbiler kan introduceres på markedet Side 14

3. Status & potentiale brintbiler 2012-2050 Effektivitet, pris og udrulning frem mod 2050 Side 15

Teknisk status & planer for brintbiler Alle ledende bilproducenter har investeret i udvikling af brintbiler siden 1990 erne I 2009 underskrev bilproducenter en erklæring om markedsintroduktion omkring 2015 I løbet af 2011 har Daimler og Hyundai besluttet start af præproduktion Ligeledes har flere bilproducenter genbekræftet 2015 målsætningen Udmeldingerne skyldes betydelige tekniske fremskridt de senere år: Drift og opstart Hurtig opstart og dynamisk drift af brændselscellen Koldstart fra -30 grader Celsius (Toyota ) Levetid Levetid i virkelig drift på 3.500 timer (GM) Målsætning om 5.000 timer / 200.000 km kørsel i 2015 Mere end 7.000 timer er nået i laboratorium (DOE) Rækkevidde & optankning Mere end 500 km uden at begrænse plads i bilen 3 minutters standardiseret optankning Standarder Internationale standarder for påfyldningsstuds og metode Side 16

Brintbilers effektivitet tank-til-hjul Brintbiler udnytter energien op til dobbelt så godt som tilsvarende benzinbiler Brændstof forbruget varierer fra 25-35 km/liter benzin ækvivalent for en normal størrelse bil Frem mod 2035 kan effektiviteten forbedres til over 40 km/liter benzin ækvivalent (GE) Kluger SUV størrelse 800 km rækkevidde 29,6 km/liter GE 0,91 kg H2/100 km FCV-R concept Sedan 700 km rækkevidde ---km/liter GE ---kg H2/100 km B-Class F-Cell Sedan størrelse 27,2 km/liter GE 380 km rækkevidde 1 kg H2/100 km Forbrug ved NEDC F125 concept Mellem størrelse 1.000 km rækkevidde 31,7 km/liter GE 0,85 kg H2/100 km 43,5 km/liter GE 0,62 kg H2/100 km ix35 Tucson SUV størrelse 525 km rækkevidde 25,5 km/liter GE 1,06 kg H2/100 km Forbrug ved NEDC Blue2 concept Mellem størrelse ---km rækkevidde 34,9 km/liter GE 0,77 kg H2/100 km GE = Gasoline Equivalent År: 2009/2010 2011 2035 Side 17

Billige brændselsceller ved masseproduktion Brændselsceller til brintbiler har potentiale for stor prisreduktion ved masseproduktion Forventningen fra 11 bilproducenter er en pris på 43/kW i 2020 ved 1 mio. stk. En ekstern analyse fra DOE angiver et prispotentiale på 18,4/kW ved 0,5 mio. stk. Frem mod 2050 forventes en årlig prisreduktion på niveau med udviklingen for sol & vind Prisreduktionspotentialet er tilstrækkeligt til at brintbiler på sigt kan konkurrere med benzin Side 18

Brintbiler konkurrencedygtige fra 2015 Reduktion af brændselscelle prisen vil bidrage til at reducere prisen for brintbiler Brintbiler er fritaget for registreringsafgifter i Danmark indtil 2012 Forlængelse af afgiftsfritagelsen til 2015 kan gøre brintbiler konkurrencedygtige i Danmark Registreringsafgiften kan løbende øges frem mod 2025 i takt med at brintbiler bliver billigere Fra 2025 begynder brint at nærme sig de totale omkostninger pr. kørt km for benzin (EU) I 2050 forventes brintbiler at være billigst i de større bilersom udgør 50% af bilparken (EU) Større bilerudgør 75% af CO 2 udledningen fra bilparken i dag (EU) BRINT 2015 Forventet pris BENZIN 2011 Sammenlignelig bil Beregningseksempel for C/D og J bil-klasser (efter vægt) Side 19

100% fossil uafhængighed i bilparken i 2050 Dansk mål om fossil uafhængighed i 2050 vil kræve at næsten alle biler er forureningsfrie Begrænset mængde biomasse og prioritering til tung transport nødvendiggør brint & batterier Ifølge IEA kan batteri-& hybridbiler kun forventes at udgøre 50% af bilsalgetglobalt i 2050 Brintbiler er derfor også nødvendige for at nå målet om fossil uafhængighed i 2050 Ved markedsintroduktion i 2015 kan brintbiler i 2025 udgøre 4,6% af bilparken(108.000 stk.) I 2050 kan brintbiler udgøre op imod 50% af bilparken(1,4 mio. stk.) Side 20

Udvikling i brintbilers markedsandel For at nå 50% af bilparken i 2050, skal brintbilers andel af det årlige nysalg nå 50% i 2036 Andelen for hver brintbil model kan i starten ikke overstige TOP-75 for benzin modeller (1,3%) På sigt kan andelen for hver brintbil model potentielt stige til gennemsnittet for TOP-10 (2,7%) For at nå 50% andel af nysalget i 2036 skal antallet af brintbil modeller nå op imod 36 stk. Bilsalget i Danmark i 2008 var fordelt på 456 forskellige bil modeller Side 21

4. Status & potentiale brint infrastruktur 2012-2050 Effektivitet, investering og udrulning frem mod 2050 Side 22

Dansk bæredygtig brint infrastruktur Udgangspunktet er at brintproduktion sker ved tankstationen ud fra elektricitet Alle tankstationer tilbyder 3 minutters optankning ved højt tryk så lang rækkevidde sikres Frem mod 2015 bygges små og dermed billigere stationer for at sikre et dækkende netværk Fra 2015 og frem mod 2025 øges størrelsen af stationer i takt med stigende brint efterspørgsel Der antages en levetid for stationer på 10 år og udtjente erstattes derfor løbende af nye Det antages at hver brintbil kører 16.000 km om året ved et forbrug på 0,9 kg brint/100 km Side 23

Stigende udnyttelse af brint infrastrukturen Frem mod 2025 stiger udnyttelsen af brint infrastrukturen til 80-85% De resterende 15% er ekstra kapacitet så at spidsbelastninger kan håndteres Antallet af biler pr. station vil stige i takt med at størrelsen af stationerne øges Antal biler/station kan stige fra 587 biler i 2025 til mellem 1.400-3.200 biler/station i 2050 Antallet af biler pr. benzin station i Danmark er i dag 1.000, mens den i Tyskland er 3.200 Side 24

Udrulning af brint infrastruktur i Danmark Udrulningen af brint infrastruktur frem mod 2050 kan ske i tre faser Frem mod 2015 kan 15 tankstationer sikre et landsdækkende netværk Frem mod 2025 kan netværket udbygges og opnå en kritisk masse på 185 stationer Frem mod 2050 kan forsat udbygning til 450-1.000 stationer ske på kommercielle vilkår Side 25

Landsdækkende netværk af stationer i 2015 Et landsdækkende netværk af 15 stk. brint tankstationer inden 2015 kan gøre det muligt at påbegynde markedsintroduktion af brintbiler Netværket vil sikre at der er mindre end 150 km til nærmeste tankstation, svarende til ¼ optankning 50% af befolkningen vil have mindre end 15 km til nærmeste tankstation og 35% vil have mindre end 10 km. Det er også i disse byer at markedspotentialet er størst og hvor markedsintroduktionen vil starte I de større byer etableres 2 stk. tankstationer for at sikre god dækning Side 26

Brint matcher prisen for at køre på benzin Benzin vil være det dominerende brændstof i mange år frem og vil dermed være prissættende Brint skal derfor altid matche brændstof omkostningen pr. kørt km på benzin Fra omkring 2015 er sammenligningsgrundlaget hybridbiler med 20 km/liter benzin Ved 30 km/liter benzin ækvivalent for brintbiler kan brintprisen beregnes Med udgangspunkt i benzinprisen p.t. giver det en brintpris på 6,91 kr./100 gram Forskel i brændstofforbrug mellem benzin & brint antages konstant kun benzinprisen ændres Brintpris og betalingsvillighed Brændstof salgspris Forbrug Pris/km Inkl. afgifter & profit km/l eller kg/100 km kr./km BENZIN 12,42 kr./liter 20 km/liter 0,62 kr./km BRINT 6,91 kr./100 gram 0,9 kg/100 km 30 km/liter benzin ækvivalent 0,62 kr./km Side 27

Brint energiforbrug, driftsudgifter & afgifter Energiforbruget for produktion og optankning af brint forventes reduceret frem mod 2030 Danske målsætninger for udviklingen i energiforbruget for brint produktion er anvendt Priser for el og benzin (omregnet til brint pris) antages at stige 4,5% om året Alle gældende elafgifter betales og der svares fuld moms af brint salget 2011 strøm pris: 0,38 DKK/kWh Alle el-afgifter betales 4,5% stigning i strøm og brintpris pr. år På niveau med seneste 10 års stigning i benzin pris 2011 brint salgspris: 6,91 DKK/100 gram H2 25% moms betales Side 28

Brint infrastruktur kan opnå rentabel drift Øget antal biler og dermed udnyttelse af infrastrukturen vil løfte driftsmargen over årene Ligeledes vil større stationer og reduceret energiforbrug bidrage positivt Fra omkring 2017 og frem kan der opnås en stigende rentabel drift af infrastrukturen Efter 2025 kan elektricitet og brint pålægges øgede afgifter for at regulere overskuddet Side 29

Investering i brint infrastruktur i Danmark Et landsdækkende netværk af tankstationer i 2015 vil kræve en investering på 90 mio. kr. Et netværk der kan forsyne 4,6% af bilparken i 2025 vil andrage yderligere 1,7 mia. kr. Over årene øges størrelsen af tankstationerne og teknologiens pris reduceres Infrastruktur investeringen pr. bil falder derfor fra 68.600 kr. i 2012 til kun 11.600 kr. i 2025 Side 30

Brint infrastruktur investeringshorisont De løbende infrastruktur investeringer vil betyde et stigende akkumuleret negativt resultat Investeringstrækket vil nå minus 684 mio. kr. i 2021 hvorefter resultatet løbende forbedres Uden støtte kan en simpel tilbagebetaling af investeringen opnås efter 2025 (uden rente) Rammebetingelser kan fremrykke tilbagebetalingstiden og gøre investeringen attraktiv Efter 2025 kan elektricitet og brint pålægges øgede afgifter for at regulere overskuddet Side 31

5. Partikel & CO 2 reduktionspotentiale 2012-2050 Besparelse i helbredsomkostninger & reduktion af CO 2 emissioner Side 32

Helbredsbesparelser ved brintbiler Eneste udstødning fra brintbiler er vand og derfor kan lokal partikelemission helt undgås Helbredsomkostninger relateret til partikler fra bilparken i DK udgjorde i 20081,5 mia. kr. I 2050 kan 50% brintbiler give en årlig besparelse i helbredsomkostninger på 225 mio. kr. Samlet kan brintbiler spare samfundet 4 mia. kr. i helbredsomkostninger fra 2020-2050 Side 33

Energiforbrug for brintbiler - Kilde-til-hjul Energiforbruget fra produktion af brint til anvendelse i bilen vil reduceres frem mod 2035 Samlet anvender en brintbil i dag 0,498 kwh pr. kørt km over hele energikæden Forbedret produktionsteknologi og biler kan reducere forbruget til 0,298 kwh/km i 2035 Forbruget er for en normal størrelse bil med lang rækkevidde og hurtig optankning Udvikling i energieffektivitet for brint 2011-2035 År Kilde-til-Tank Tank-til-Hjul Kilde-til-Hjul 2011 = 0,498 kwh/km 64,57 kwh/kg 0,77 kg H2/100 km 2035 = 0,298 kwh/km 47,99 kwh/kg 0,62 kg H2/100 km Side 34

CO 2 emissioner fra elproduktion i Danmark Udgangspunktet er at anvende elektricitet til produktion af brint i Danmark CO 2 emissioner fra brintbiler er derfor knyttet til CO 2 indholdet i dansk elektricitet Dansk målsætning om 100% VE til strøm i 2035 vil bidrage til at reducere CO 2 indholdet Frem mod 2035 kan CO 2 indholdet falde fra 544 gram/kwh i 2008 til blot 11 gram Anvendes grøn strøm indkøbt via certifikater kan CO 2 emissionen helt elimineres Side 35

CO 2 emissioner pr. kørt km for brint & fossil I dag udleder en brintbil 251 gram CO 2 pr. km ved brug af elektricitet uden CO 2 certifikater Frem mod 2035 kan CO 2 emissionen falde til 3 gram/km grundet øget VE og bedre effektivitet Frem mod 2050 forventes benzin/diesel at falde fra 168 gram/km i 2010 til 95 gram/km Allerede i 2024 udleder en brintbil samme mængde CO 2 pr. km som benzin/diesel Ved brug af elektricitet indkøbt med CO 2 certifikater udleder brintbiler ingen CO 2 Side 36

CO 2 besparelse fra brintbiler med blandings-el Frem til 2024 vil brintbiler øge CO 2 emissionen når elektricitet uden CO 2 certifikater anvendes I perioden 2015-2024 vil brintbiler øge CO 2 emissionen med samlet 68.000 tons Den lave mængde skyldes at brintbiler i 2024 kun vil udgøre 3,5% af bilparken Fra 2025-2050 vil øget andel af VE imidlertid resultere i årlige besparelser i CO 2 emissionen I 2050 kan 50% brint i bilparken resultere i en årlig CO 2 reduktion på 2,1 mio. tons Samlet kan brintbiler give en besparelse på 33,6 millioner tons CO 2 i perioden 2015-2050 Side 37

CO 2 besparelse fra brintbiler med grøn strøm Ved brug af elektricitet med CO 2 certifikater kan CO 2 emissionen fra brintbiler helt elimineres Det sker allerede i dag for energien som forbruges på danske brint tankstationer Samtidig er certifikaterne af en type som sikrer geninvestering i vedvarende energi Grøn brint i 50% af bilparken i 2050 kan reducere CO 2 udledningen med 2,2 mio. tons årligt Samlet kan brintbiler give en besparelse på 37,4 millioner tons CO 2 i perioden 2015-2050 Side 38

6. Eksport & arbejdspladser i brint infrastruktur Markedspotentiale, antal jobs og værditilvækst Side 39

Dansk værdikæde bag brintinfrastruktur Fremstillingen af brint infrastruktur involverer allerede i dag en stærk dansk værdikæde Adskillige danske teknologier og kompetencer indgår således i brint infrastruktur: Metal og pladebearbejdning Køling og ventilation Brint produktion, kompression, lagring og påfyldning Vandrensning og behandling Ventiler og fittings Elektronik, elmotorer og hydraulik Pumper og fjernvarmerør Elektrikere, tømrere, smede, svejsere & montører Side 40

Eksport-& jobs i dansk brint infrastruktur Brint infrastruktur rummer et stort eksportpotentiale for danske virksomheder Eksportpotentialet for dansk brint infrastruktur i EU er på 3-5 mia. kr. årligt frem mod 2050 Inkluderes andre områder af verden er potentialet 7-10 mia. kr. årligt frem mod 2050 En sådan eksport kan skabe grundlag for mellem 2.000-6.000 arbejdspladser i Danmark Side 41

Værditilvækst ved brint infrastruktur jobs Dansk brint infrastruktur har en høj andel af dansk udviklede og producerede komponenter Det betyder også at der skabes høj værdi i Danmark ved eksport af brint infrastruktur I 2011 var værditilvæksten 742.000 kr. pr. heltidsbeskæftiget indenfor brint infrastruktur Dette er over niveauet for både energiindustrien og den samlede industri Fortsat forskning & udvikling kan bidrage til at fastholde niveauet i takt med øget konkurrence Side 42

7. Rammebetingelser & omkostninger 2012-2025 Forslag til rammebetingelser & beregnede samfundsomkostninger Side 43

Forslag til rammebetingelser 2012-2025 2012-2015 Demonstration & lempet afgift Forlængelse af afgiftsfritagelsen for batteri- og brintbiler til og med 2015 o Kombineret med forsøgsprojekter eks. gennem Trafikstyrelsen 45 mio. kr. i infrastrukturpulje for en landsdækkende brint infrastruktur o Eksempelvis udmøntning gennem EUDP s årlige ansøgningsrunder o Kan med fordel etableres sammen med en pulje for ladeinfrastruktur National udrulningsstrategi for batteri- og brintbiler og infrastruktur i 2012 2015-2025 Opbygning af kritisk masse, øget afgift & udfasning af tilskud Gradvis indfasning af registreringsafgift for brintbiler o I et tempo som sikrer teknologiens konkurrencedygtighed Investeringstilskud til brint infrastruktur o 30% i perioden 2015-2020 herefter gradvis udfasning frem mod 2025 Brændstofstilskud til brint infrastruktur o Gennemsnitligt tilskud på 41 øre/kwh brint optanket i perioden 2015-2025 Gradvis reduktion fra 2 DKK/kWh i 2015 til 0 DKK/kWh i 2025 Finansielle og lovgivningsmæssige rammer o Garanterede lån fra eksempelvis de Nordiske og Europæiske Investeringsbanker o Infrastruktur licenser som sikrer en reguleret udrulning 2025-2050 Kommerciel udrulning & fuld afgift Kommercielt salg af brintbiler med fuldt afgiftsbidrag Kommerciel udrulning af brint infrastruktur øget afgift på brint/el Side 44

Fuld registreringsafgift på brintbiler i 2025 Forlængelse af afgiftsfritagelsen til 2015 kan gøre brintbiler konkurrencedygtige I takt med at prisen på brintbiler reduceres kan registreringsafgiften øges frem mod 2025 Afgiften bør indfases i tempo som sikrer at brintbiler løbende er konkurrencedygtige Samlet provenutab for 108.000 brintbiler frem mod 2025 er estimeret til 1,45 milliarder kr. Grundet en højere basispris bidrager brintbiler med en øget momsindtægt i perioden Brint forudsættes introduceret i de større biler mens batterier kan prioriteres til mindre biler Side 45

Udfasning af tilskud til brint infrastruktur Rammebetingelser kan gøre det attraktivt for virksomheder at investere i brintinfrastruktur 30% investeringstilskud i perioden 2015-2020 og med fuld udfasning frem mod 2025 Dette er på niveau med Regeringens forslag om støtte til biogas via Igangsætningspuljen Gennemsnitlig tilskud på 41 øre/kwh brint optanket frem mod 2025 fuld udfasning i 2025 Dette er på niveau med tilskuddet til elektricitet fra biogas anlæg Side 46

Årligt tilskudsbeløb til brint infrastruktur Det samlede tilskud til brint infrastruktur for perioden 2015-2025 vil andrage 1,075 mia. kr. Det årlige tilskud vil stige gennem perioden i takt med at mængden af brint brændstof stiger Eksempelvis leveres 50% af al brint i perioden i årene 2024 og 2025 Efter 2025 vil tilskuddet være fuldt udfaset og de årlige omkostninger reduceret til 0 kr. Side 47

Bidrag til brint infrastruktur investering Rammebetingelserne for brint infrastruktur kan fremrykke tilbagebetalingen fra 2025 til 2022 Dermed er tilbagebetalingen indenfor en tidshorisont som er attraktiv for private investorer Ligeledes reduceres investeringstrækket fra 684 mio. kr. i 2021 til 310 mio. kr. i 2019 Garanterede lån fra eksempelvis investeringsbanker kan bidrage til finansieringen Udstedelse af infrastruktur licenser kan også bidrage til at gøre investering attraktiv Fra 2025 og frem kan afgifter på elektricitet og brint øges for at regulere overskuddet Side 48