Carlsbergs eventuelle overtagelse af Albani

Carlsbergs eventuelle overtagelse af Albani 2000

1. Konklusion og sammenfatning 2 1.1 Fusionens umiddelbare konsekvenser uden kompenserende foranstaltninger 3 1.2 Konkurrencesituationen på de danske markeder for øl og sodavand uden kompenserende foranstaltninger 3 1.3 Importbarrierer 5 1.4 Foranstaltninger 6 1.5 Virkning af foranstaltningerne 7 1.6 Håndhævelse af foranstaltningerne 7 2. Baggrund 8 2.1 Aftalen 8 2.2 Aftalens gennemførelse 9 2.3 Parterne 9 3. Markedet 12 3.1 Produktionen 12 3.2 Afgifter 13 3.3 Retursystemet 16 3.4 Markedsføring 19 3.5 Afgrænsning af det relevante marked 21 3.6 Salgskanaler 24 3.7 Konklusion om relevante markeder for analysen 27 3.8 Markedsaktører 28 3.9 Markedsudviklingen 32 4. Konkurrencemæssig vurdering 37 4.1 Mærkeøl til detailhandelen (inkl. kioskhandelen) 37 4.2 Læskedrikke (mærkevarer) til detailhandelen 40 4.3 Mærkeøl og vand til horeca 42 4.4 Kontraktøl til supermarkedskæder mv. 44 4.5 Kontraktvand til supermarkedskæder mv. 46 2

Carlsbergs eventuelle overtagelse af Albani 1. Konklusion og sammenfatning Carlsberg har den 18. august 2000 offentliggjort et tilbud om at overtage aktiemajoriteten i Albani Bryggerierne. Overtagelsen vil betyde, at Carlsberg vil få kontrol med Albani. De kommende danske fusionsregler træder først i kraft 1. oktober 2000. Som baggrund for en beslutning om, hvorvidt Danmark skal anmode EU-Kommissionen om at vurdere fusionen, har Konkurrencestyrelsen vurderet, hvordan overtagelsen vil påvirke de danske markeder for øl og læskedrikke. Erhvervsministeren har hjemmel i EU s fusionskontrolforordning til inden 1 måned efter fusionsbeslutningen at sende en sådan anmodning til EU. Hvis det sker, kan EU herefter forbyde eller tillade fusionen eller opstille en række betingelser for fusionen. Konkurrencestyrelsen har grebet sagen an på samme måde, som normalt anvendes i EU og i lande med national fusionskontrol, og som styrelsen anvendte i fusionssagerne vedrørende MD Foods og Kløver Mælk og senere MD Foods og Arla. Styrelsen har således udarbejdet en nærmere vurdering af de berørte markeder og indhentet informationer fra bl.a. berørte konkurrenter og aftagere. Konkurrencestyrelsen har vurderet, at fusionen - uden kompenserende foranstaltninger - i høj grad ville begrænse konkurrencemulighederne på de danske markeder for øl og læskedrikke. En fusion uden kompenserende foranstaltninger ville derfor være samfundsmæssigt uhensigtsmæssig og medføre risiko for, at konkurrenterne blev presset ud af markedet og for højere priser og snævrere produktudbud for forbrugerne. På den baggrund har Carlsberg givet en række tilsagn om at forbedre konkurrencen på øl- og sodavandsmarkederne i Danmark, jf. afsnit 1.4. Tilsagnene er selvsagt betinget af, at Carlsberg opnår kontrol med Albani. 3

1.1 Fusionens umiddelbare konsekvenser uden kompenserende foranstaltninger Fusionen ville uden foranstaltninger betyde, at Carlsbergs andel af det samlede ølsalg i Danmark ville stige fra godt 70 pct. til knap 80 pct. Hvad angår salget af sodavand, vil fusionen øge Carlsbergs andel fra 60 pct. til 70 pct. Samlet er der således ikke tvivl om, at Carlsberg med fusionen udbygger sin i forvejen meget stærke position i Danmark. Denne udvikling skal ses i lyset af, at der er stærke importbarrierer, og at importen af øl og sodavand derfor er forsvindende lille. Den manglende import skyldes bl.a., at forbrugerne har stærke præferencer for danske produkter, og at Carlsberg ejer 2/3 af landets største ølimportør - Premium Beer Import. Men den manglende konkurrence fra udlandet skyldes også, at punktafgifterne er udformet på en måde, som gør det vanskeligt for udenlandske producenter eller eksportører at trænge ind på det danske marked. Fusionen indebærer derfor en risiko for, at forbrugerne stilles dårligere. En anden risiko er, at monopolsituationen vil medføre et mindre effektiviseringspres. Hvis Carlsberg løbende rationaliserer driften i et langsommere tempo end ellers, vil der på sigt opstå et samfundsøkonomisk tab, som forbrugerne skal betale. En tredje risiko er, at bryggeriernes konkurrence om nye produkter reduceres, og at forbrugerne derfor vil få færre produkttyper at vælge imellem. Det er således erfaringen, at stærkt dominerende virksomheder produktudvikler i et mindre omfang end virksomheder på markeder med en moderat koncentration og mere konkurrence. Der skal dog også tages hensyn til, at en del af de lokale markeder i landet ikke vil blive påvirket af Carlsbergs overtagelse af Albani. Øl og sodavandsmarkederne er kendetegnet ved, at lokale mærker står stærkt i deres område. Eksempler på dette er Albani på Fyn, Faxe på Sydsjælland, Thor i Nord- og Østjylland, Maribo Bryghus på Lolland-Falster, Ceres i Midt- og Østjylland og Slotsmøllen i Trekantsområdet og Sønderjylland. I det følgende vurderes konkurrencesituationen på de danske markeder for øl og sodavand samt baggrunden for de konkrete foranstaltninger, som beskrives sidst i notatet. 1.2 Konkurrencesituationen på de danske markeder for øl og sodavand uden kompenserende foranstaltninger Øl- og sodavandsmarkedet består af en række delmarkeder, der konkurrencemæssigt skal behandles hver for sig. De vigtigste markeder er: Markedet for mærkevareøl, hvor Carlsberg ved fusionen øger markedsandelen fra 84 pct. til 91 pct. Markedet for kontraktøl (billigøl), hvor Carlsberg øger markedsandelen fra 43 pct. til 55 pct. 4

Markedet for mærkevaresodavand, hvor Carlsberg øger markedsandelen fra 73 pct. til 78 pct. Markedet for kontraktsodavand, hvor Carlsbergs markedsandel er uændret 55 pct. Markedet for øl- og sodavandsleverancer til hotel og restaurationssektoren (HORECA), hvor Carlsbergs markedsandel for øl forøges fra 73 pct. til 84 pct. For sodavand øges Carlsbergs markedsandel fra 56 til 69 pct. Fusionen ville - uden modvirkende foranstaltninger - have haft alvorlige konsekvenser for konkurrencen på varemærkeøl, fordi Carlsbergs markedsandel her når helt op på 90 pct. På dette marked er der ikke nogen væsentlig potentiel konkurrence fra de øvrige danske bryggerier, og der er heller ikke nogen import af betydning. I visse områder har forbrugerne stærke lokale præferencer. Således står Albani meget stærkt på Fyn og Lolland-Falster og har en god position i Syd- og Sønderjylland. Uden kompenserende foranstaltninger ville fusionen betyde, at konkurrencen i Albanis lokale styrkeområder var blevet stærkt begrænset. Omkring en tredjedel af det mærkevareøl, der sælges i Danmark, sælges på restaurationer, hoteller mv. Restauranter har typisk kun øl og sodavand fra én leverandør. Det skyldes til dels eksklusivaftaler mellem leverandørerne og restaurationerne. Disse eksklusivaftaler er i dag tilladt ifølge EU-reglerne. Carlsbergs andel af salget af mærkevareøl til restaurationer, hoteller mv. svarer stort set til markedsandelen på det samlede marked for mærkevareøl. På markedet for kontraktøl (billigøl) får Carlsberg med fusionen en markedsandel på knap 56 pct. I modsætning til markedet for mærkevareøl er markedet for kontraktøl forholdsvis konkurrencepræget. Udover Carlsberg og Albani er der flere udbydere, hvor Harboe er den største. På markedet for kontraktøl står detailkæderne stærkere i forhandlinger med bryggerierne om kontrakterne, fordi forbrugerne ikke har de samme stærke præferencer som for mærkevarerne. Konkurrencen begrænses dog af det forhold, at Danmarks største dagligvaregrossist Dagrofa delvist ejes af Carlsberg. Også på området for læskedrikke vil Carlsberg med fusionen øge sin dominans. Mest alvorligt på markedet for mærkevaresodavand, hvor Carlsberg med overtagelsen af Albani og varemærket Jolly-Cola vil øge sin markedsandel fra 73 pct. til 78 pct. På markedet for kontraktvand vil Carlsbergs markedsandel uændret være 55 pct. Reelt er der kun ét betydende bryggeri i Danmark, der er uafhængigt af Carlsberg. Der er omkring 10 konkurrerende udbydere af øl og læskedrikke, hvoraf to er betydende (Bryggerigruppen og Harboe). Carlsberg ejer 25 pct. af aktiekapitalen i Harboe. Etablering af et nyt bryggeri er forholdsvis bekosteligt. Hertil kommer, at forbrugernes præferencer for øl og læskedrikke er stærke. Det kræver en betydelig indsats at trænge ind på det danske marked med nye, ukendte varemærker. På kontraktøl er det noget lettere. Men samlet må det vurderes, at heller ikke den potentielle konkurrence fra nye udbydere er betydelig. 5

Konkurrencen fra importeret øl og læskedrikke er meget beskeden. Importeret øl udgjorde i perioden 1995-1999 omkring 1 pct. af de solgte mængder. Det tilsvarende tal for læskedrikke er endnu mindre, under 0,5 pct. Det skyldes bl.a., at forbrugerne har stærke præferencer for danske produkter. Hertil kommer, at Carlsberg med 2/3 af anparterne i Premium Beer Import har indflydelse på importen af en lang række udenlandsk producerede mærkevareøl. Premium Beer Import er landets største ølimportør. 1.3 Importbarrierer Det danske retursystem indebærer, at al emballage til øl og sodavand skal indgå i et retursystem med henblik på genpåfyldning eller genindvinding det gælder også importerede produkter. Retursystemet skal i fremtiden administreres gennem Dansk Retursystem A/S. Carlsberg ville uden foranstaltninger have fået en betydelig indflydelse i selskabet. Selskabet, der er under etablering, og som i øvrigt er anmeldt til Konkurrencestyrelsen, vil få eneret på indsamling og håndtering af returpant, og der vil i nogle år være tilslutningspligt for udbydere af øl og læskedrikke også importører. Herudover skal udbyderne indberette salgsmængder til selskabet. Efter planen skal Carlsberg have 4 af 10 pladser i bestyrelsen. Carlsbergs deltagelse i bestyrelsen vil give selskabet stor indflydelse på, hvordan det danske retursystem udformes også i forhold til potentielle konkurrenter fra udla ndet. Den manglende konkurrence fra udlandet skyldes også, at den måde punktafgifterne er udformet på, gør det vanskeligt at trænge ind på det danske marked. Det danske system for punktafgifter på øl har den uheldige sideeffekt, at det begrænser importen. Problemet er størst for import af øl fra Tyskland, Holland og Belgien. Problemet skyldes for det første, at Danmark beskatter øl efter fylde og ikke efter alkoholprocent. Fylden måles teknisk i en enhed, der kaldes Plato, som er et udtryk for øllets indhold af næringsstoffer. Højere fylde giver højere alkoholprocent, men sammenhængen er dog ikke entydig, hvilket netop skaber problemet, idet øl med identisk alkoholindhold i en række tilfælde beskattes forskelligt. For det andet er det et problem, at vi har inddelt skatteskalaen i trin, der er nøje afstemt efter dansk ølbrygningstradition. 85 pct. af det øl, der sælges i Danmark, er pilsner i skatteklasse 1 med en fylde på 10,5 Plato og en alkoholprocent på 4,6. Punktafgiften pr. flaske er 89 øre plus moms. Skatteklasse 1 dækker øl med en fylde på op til 11 pct. Øl med fylde over 11 til 14 Plato betragtes som skatteklasse 2, hvor punktafgiften er 114 øre plus moms. I Tyskland har en typisk pilsner en fylde på 12,5 Plato og en alkoholpct. på 5 pct. Det vil sige, at en almindelig tysk pilsner med næsten samme alkoholprocent som en almindelig dansk pilsner bliver beskattet som en guldøl skatteklasse 2 med en punktafgift på 114 øre plus moms, hvis den eksporteres til Danmark. 6

En almindelig tysk pilsner beskattes altså før moms med 25 øre mere end en dansk pilsner. Inkl. moms udgør merbeskatningen 31 øre. Af hensyn til importkonkurrencen ville det være en fordel, hvis Danmark ændrede sine skatteregler, så ølskatten for det første kommer til at hvile alene på alkoholprocenten. For det andet kan man vælge en glidende skatteskala, så skatten bliver fastsat proportionalt med alkoholprocenten. En sådan skala har man fx i Sverige. En sådan ændring vil øge muligheden for importkonkurrence og samtidig tilgodese sundhedspolitiske hensyn. Afgiftssystemet ville således tilskynde til produktion af øl med lav alkoholprocent. Det foreslåede beskatningssystem kan endvidere indrettes, så det giver præcis samme provenu som i dag, nemlig 1,5 mia. kr. Konkurrencestyrelsen foreslår derfor, at ølafgifterne ændres, så de ikke ligesom hidtil udgør en importbarriere, samtidig med at sundhedspolitiske hensyn fortsat tilgodeses. 1.4 Foranstaltninger På baggrund af Konkurrencestyrelsens analyse af fusionens effekter på de danske markeder for øl og sodavand har Carlsberg givet en række tilsagn for at forbedre konkurrencen. Tilsagnene falder i fire grupper. Fremme af den potentielle konkurrence på alle berørte markeder Carlsberg accepterer at sælge sine aktier i Harboe, og Albani sælger sine aktier i Vestfyen, Harboe og i Bryggerigruppen. Herved får udenlandske ølproducenter lettere ved at trænge ind på det danske marked via alliancer med fx Harboe eller Vestfyen. Samtidig forsvinder Carlsbergs ejerindflydelse hos de tre konkurrenter. Carlsberg sælger sine aktier i Dagrofa. En uafhængig tredje detailgigant vil gøre det nemmere for andre, herunder udenlandske bryggerier, at komme ind på kontraktølmarkedet. Carlsberg skal ophæve den klausul, der blev indskrevet ved Carlsbergs salg af Wibroe bryggeriet. Ifølge klausulen måtte bryggeriet ikke anvendes til ølproduktion i større målestok i de næste 10 år. Ved at ophæve klausulen gøres det muligt for danske eller udenlandske konkurrenter at opkøbe eller leje eksisterende anlæg til ølproduktion i Danmark og dermed komme ind på markedet. Carlsbergs indflydelse i Premium Beer Import reduceres. Carlsberg accepterer, at selskabet ikke må have direkte indflydelse i det kommende Dansk Returpant A/S. Fremme af konkurrencen på hotel- og restaurationsmarkederne Carlsberg giver afkald på sin ret til eksklusivt salg af øl og læskedrikke i restaurationssektoren allerede 1. juli næste år. Efter ændring af EU's regler vil sådanne aftaler først være forbudte pr. 1. januar 2002. Herved sikres konkurrenter mulighed for adgang til restaurationer, hoteller mv. 7

Fremme af konkurrencen på lokalmarkederne Albani sælger sine rettigheder til varemærket Slotsmøllen. Dette tilsagn sikrer fortsat konkurrence i områderne Sønderjylland og Trekantsområdet. Fremme af konkurrencen på mærkevaresodavand Albani sælger sine rettigheder til varemærket Jolly-Cola for at øge konkurrencen for varemæresodavand. 1.5 Virkning af foranstaltningerne Det er styrelsens vurdering, at fusionen og aftalen med Carlsberg om foranstaltningerne samlet set fører til, at konkurrencesituationen ikke forringes. Såfremt Folketinget ændrer ølafgiften som foreslået, vil konkurrencesituationen blive forbedret. Dette vil være tiltrængt som det fremgår af Konkurrenceredegørelse 2000, er øl og sodavandspriserne i Danmark, når man renser for moms og afgifter, hhv. 5 og 47 pct. højere end i vore nabolande. Ser man på de umiddelbare konsekvenser, uden at inddrage de dynamiske konsekvenser af den forøgede potentielle konkurrence, betyder tilsagnene, at Carlsbergs markedsandel på det samlede ølmarked på kort sigt vil stige fra godt 70 pct. til 76-77 pct. Uden foranstaltninger ville markedsandelen være steget til knap 80 pct. På sodavandsmarkedet vil Carlsbergs markedsandel på kort sigt stige fra 60 pct. til knap 68 pct. Uden foranstaltninger ville markedsandelen være steget til 70 pct. Vigtigere er det, at de foreslåede foranstaltninger på lidt længere sigt vil give mulighed for konkurrence fra udlandet. Det er ikke sikkert, at denne mulighed vil blive udnyttet af de udenlandske producenter, men selve konkurrencetruslen vil i nogen grad kunne lægge et pres på de danske producenter, herunder især Carlsberg. Hvis de importerede øls markedsandel stiger med 7 8 pct., og de danske producenters indbyrdes markedsandele er uændrede, så vil Carlsbergs samlede markedsandel være uændret i forhold til i dag. 1.6 Håndhævelse af foranstaltningerne Da fusionskontrollen indtil 1. oktober 2000 i Danmark alene er fastsat i EU s fusionskontrolforordning, er der ikke nærmere regler for håndhævelse af de foranstaltninger, der indgås aftale om. Det betyder, at der ikke er mulighed for bøder i henhold til konkurrenceloven, såfremt virksomheden ikke gennemfører de aftalte foranstaltninger. Det fremgår imidlertid af aftalen, at tredjeparter kan anlægge erstatningssøgsmål mod Carlsberg ved domstolene, hvis Carlsberg ikke overholder betingelserne. 8

2. Baggrund 2.1 Aftalen Carlsberg Danmark A/S (Carlsberg) og Albani Fonden har indgået en aktionæroverenskomst om den fremtidige drift af Albani Bryggerierne (Albani). I den forbindelse fremsatte Carlsberg den 18. august 2000 tilbud om overtagelse af aktier i Albani til en overkurs. Aktionæroverenskomsten er betinget af, at Carlsberg gennem tilbudet opnår kontrol med mindst 2/3 af aktiekapitalen og mere end halvdelen af stemmerne i Albani. Carlsberg vil ved overtagelse af det nævnte antal aktier og gennem aftalen med Albani Fonden opnå kontrol over Albani. Selskabet vil kunne kontrollere ændringer af Albanis vedtægter. Ifølge disse kræves ved afgørelser på generalforsamlingen simpelt flertal, dog ikke ved afstemninger om vedtægtsændringer eller selskabets opløsning. Her kræves kvalificeret flertal - 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. 2.2. Aftalens gennemførelse Albani Fonden råder i dag over 5 pct. af aktiekapitalen og 23 pct. af stemmerne i Albani Bryggerierne. Carlsberg råder over 15 pct. af aktiekapitalen og 9 pct. af stemmerne. Hertil kommer, at Albani inkl. datterselskaber ejer 4 pct. af aktiekapitalen og 7 pct. af stemmerne. Parterne (Albani Fonden og Carlsberg) råder således i dag ikke over noget flertal hverken af aktierne eller af stemmerne. Væsentlige poster findes endvidere hos Amtssparekassen Fyn og hos en række pensionsselskaber. Carlsbergs tilbud løber til den 10. oktober 2000 kl. 16.00. 2.3 Parterne Carlsberg Gruppen er klart den største udbyder af såvel øl som læskedrikke til det danske marked. Gruppens omsætning var i 1998/99 godt 24 mia. kr. ekskl. afgifter. Moderselskabet i gruppen er Carlsberg A/S. Carlsberg Fondet er den største enkeltaktionær i Carlsberg A/S med 55 pct. af aktiekapitalen. ATP er den eneste anden aktionær, der ejer mere end 5 pct. af aktierne. Carlsberg Fondet, der blev stiftet i 1876, har til formål at yde tilskud til og forestå ledelsen af Carlsberg Laboratorium, virke til fremme af og støtte for videnskaben, opretholde og udvikle Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg og gennem Tuborgfondet yde tilskud til samfundsgavnlige formål, særligt til støtte for dansk erhvervsliv. Tuborgfondet må ikke yde tilskud direkte til virksomheder. Vedtægterne i fondet kræver, at Carlsberg stedse skal eje af mindst 51% af aktiekapitalen i Carlsberg A/S. Vedtægterne er imidlertid ændret. Carlsberg Fondet skal efter vedtægtsændrin- 9

gerne stadig eje mindst 51 pct. af aktierne i Carlsberg A/S, men fondets direktion kan nu beslutte af give afkald på bestemmende indflydelse i datterselskaber, som ejes af dette selskab. Dette muliggjorde Carlsbergs aftale om at overtage Orkla A/S drikkevareaktiviteter med virkning fra 1. juni 2000. Carlsberg A/S etablerede med denne fusion selskabet Carlsberg Breweries A/S, som ejes for 60 pct. vedkommende af Carlsberg A/S og for 40 pct. vedkommende af Orkla. Carlsberg Breweries overtager Carlsbergs aktiviteter inden for øl og læskedrikke 1. Gruppens hovedaktivitet er salg af øl, hvor 88% af salget foregår uden for Danmarks grænser. Produktionen foregår på 73 produktionssteder i 40 lande - i Danmark i København og i Fredericia. Selskabets salg i andre lande foregår fra lokalt baserede bryggerier, der enten er helt eller delvist ejet af Carlsberg eller brygger selskabets produkter på licens. Bryggeriet ejer en række kendte mærkevarer, herunder navnlig Grøn Tuborg og Carlsberg Pilsner. Selskabet solgte i 1998/99 knap 4 mio. hl øl på det danske marked. Carlsbergs læskedrikke produceres og sælges i samarbejde med The Coca-Cola Company (TCCC) i det fælles selskab Coca-Cola Nordic Beverages (CCNB) A/S for såvidt angår mærkevarer. De stærkeste mærker er Coca-Cola, Sprite, Fanta, Carlsberg Kurvand og Tuborg Special. Carlsbergs kontraktvand produceres og sælges fra det 100 pct. ejede datterselskab Saltum & Neptun Bryggerierne. Carlsberg markedsfører gennem CCNB læskedrikke i hele Norden, men er ellers ikke aktiv på det internationale læskedriksmarked, der domineres af TCCC og af PepsiCo koncernerne. Carlsberg solgte i 1998/99 samlet ca. 3,4 mio. hl læskedrikke i Danmark. Selskabets import og afsætning af en lang række udenlandske ølmærker sker bl.a. gennem det 67 pct. ejede Premium Beer Import ApS. Carlsberg ejer inden for øl- og læskedrikke i Danmark 25% af aktierne i Harboe Bryggeri A/S og som nævnt 25% (stemmeandel på 15%) af aktierne i Albani Bryggerie rne A/S. Carlsberg ejer desuden ca. 13% af aktierne i Dagrofa A/S 2, der formidler indkøb af dagligvarer, herunder øl- og læskedrikke til kæder og butikker inden for dagligvarer. Endelig ejer Carlsberg Danish Malting Group A/S, den største danske producent af malt til ølproduktion. Albani Bryggerierne A/S er moderselskab i en koncern. I 1999 var koncernomsætningen på 466 mio. kr. ekskl. afgifter, hvoraf 93 mio. kr. kommer fra eksport. Blandt datterselskaberne er Maribo Bryghus (100 pct.), der brygger øl og læskedrikke til loka l- markedet på Lolland-Falster og har et betydeligt salg af kontraktøl øst for Store Bælt. Albani har 94,4 pct. af aktierne i Dansk Coladrik A/S, der fremstiller Jolly Cola. Aktiemajoriteten blev overtaget i 1997 efter krav fra Kommissionen til Carlsberg i forbindelse med etableringen af det tættere samarbejde med TCCC. De øvrige aktier ejes af Thisted Bryghus (4,2 pct.) og Bryggeri- 1 Overtagelsen af Orkla s drikkevareaktiviteter undersøges for tiden af bl.a. konkurrencemyndighederne i Sverige (Konkurrensverket) i henhold til de svenske fusionskontrolregler. 2 Kilde: Greens 10

et Vestfyen (1,4 pct.). Selskabets vedtægter giver de øvrige aktionærer forkøbsret til en kurs, der maksimalt kan svare til selskabets regnskabsmæssige indre værdi i henhold til det senest godkendte årsregnskab. En aktionær, der ophører med at aftappe eller forhandle selskabets læskedrikke er pligtig til at tilbyde bestyrelsen sine aktier efter de nævnte regler. Albani producerer og sælger mærkevarer inden for øl og læskedrikke og kontraktøl. Bryggeriet har landsdækkende aktivitet, men er specielt regionalt stærk på Fyn, Syd- og Sønderjylland og Lolland-Falster, ligesom bryggeriet har en stigende eksport af øl, specielt til Tyskland og Sverige. Den stærkeste mærkevare er Odense Pilsner. Derudover markedsfører selskabet Maribo Pilsner, Slots Pilsner og Giraf øl (skatteklasse 2 og 3), der tillige er selskabets eksportmærke. Albani markedsføres uden for Danmark som Giraf Breweries. Selskabets kontraktvand distribueres efter salget af Baldur fra marts 2000 af Carlsbergs datterselskab Saltum & Neptun Bryggerierne til de dele af Danmark, der ligger ud over Fyn, Sønderjylland og Lolland-Falster. Samtidig er der indgået en aftale om løntapning af læskedrikke i 1½ l PET flasker med Saltum. Denne aftale træder i kraft senest 1. januar 2001. 11

3. Markedet 3.1 Produktionen Øl produceres af byg, majs, humle, gær og vand. Byggen maltbyg omdannes til malt inden den anvendes i ølproduktionen. Det største malteri i Danmark Danish Malting Group A/S - ejes af Carlsberg. Malten knuses og tilsættes bl.a. vand, humle og tilsætningsstoffer under opvarmning. Blandingen filtreres og det rensede produkt urten - afkøles til 10-13 grader. Urten pumpes på store tanke, hvor gæren tilsættes. Gæren omdanner maltsukkeret til alkohol. Når størstedelen af maltsukkeret er omdannet til alkohol sænkes temperaturen og øllet lagres. Lagringen afhænger af øltype og kan vare fra få uger til flere måneder. Til sidst sænkes temperaturen i tankene til 0 grader. Derved udfældes de overflødige stoffer og øllet filtreres og aftappes. Tapningen foregår under tryk med hastigheder på op til 50.000 flasker i timen. Til de forskellige bryg anvendes forskellige recepter. I Tyskland brygges øl efter reglerne i det tyske Reinheitsgebot fra 1516, der foreskriver, at øl skal brygges af humle, malt, gær og vand og uden anvendelse af tilsætningsstoffer. I Danmark er der en positivliste for, hvad øl skal indeholde, men den er ikke lige så restriktiv som de tyske regler. Øl produceres i dag i anlæg, der er baseret på fremstilling af store serier. Et moderne bryggeri, der kan fremstille ½ mio. hl om året, koster ca. 400 mio. kr. at etablere. ½ mio. hl svarer til 9 pct. af det danske salg af øl. Læskedrikke kan i modsætning til øl fremstilles fra dag til dag. Læskedrikken blandes i store beholdere hvor der til vandet tilsættes ekstrakt og sukker (eller sødestoffer). Ekstrakten kan bestå af frugtsaft og frugtdele, aromaer, syrer og surhedsregulerende stoffer, konserveringsmidler, farvestoffer, stabiliseringsmidler og salte. Hvis der er tale om kulsyreholdige læskedrikke tilsættes kuldioxid i forbindelse med tapningen. Råvareudgifterne til fremstilling af læskedrikke er typisk betydeligt lavere end råvareudgifterne til øl. Det kræver kun få omstillinger at anvende samme tappelinie til tapning af hhv. sodavand og øl på anlæg til standardflasker. Tapning af læskedrikke i PET flasker sker dog på særlige tappelinier. Det kræver relativt betydelige investeringer at ombygge tappelinier beregnet for glasflasker til PET flasker. Æblemost og anden saft tappes på karton og flaske. Der stilles ikke som for kulsyreholdige drikke - i lovgivningen krav om returflasker ved salg af æblemost og andre ikke-kulsyreholdige læskedrikke. 12

3.2 Afgifter 3.2.1 Punktafgifter Salg af øl og læskedrikke er belagt med punktafgifter. 3 For en almindelig 33 cl. pilsner (klasse 1) er afgiften på 89 øre plus moms. For kulsyreholdige læskedrikke er afgiften 100 øre pr. liter plus moms. 3.2.1.1. Punktafgifter for øl Salget af øl i Danmark er belagt med punktafgifter. Afgifterne indbragte i 1999 den danske stat 1,5 mia. kr. Den nationale udformning af afgifterne sker med udgangspunkt i rammedirektiver fra EU. 4 Der gælder en mindstebeskatningssats og visse mindsteregler for beregningsmetode og skalaer. Inden for disse rammer kan medlemsstaterne frit udforme deres regler. Der er to overordnede beregningsmetoder, som medlemsstaterne kan vælge. De kan basere punktafgifterne enten på indbrygningsgraden målt i pct. Plato 5 eller på alkoholprocenten: Indbrygningsgraden målt i procent Plato: måling af produktets alkoholindhold og indhold af ekstrakter målt i procent Plato, eller Alkoholindhold: alkoholprocent målt i volumen. Medlemsstaterne kan endvidere vælge mellem at inddele afgiftssatserne i intervaller med faste skalatrin eller anvende glidende satser. Danmark har valgt at beskatte øl ud fra indbrygningsgrad og med faste skalatrin, jf. tabel 3.1. 3 Jf. Lovbekendtgørelse nr. 565 af 3/8 1998 af lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. 1 og Lovbekendtgørelse nr. 562 af 3/8 1998 af lov om afgift af mineralvand. 4 EU tog i 1992 skridt til at harmonisere og tilnærme punktafgifterne i landene og derved mindske deres konkurrencebegrænsende virkning. Det skete i to direktiver: Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, samt 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer. 5 Plato er betegnelsen for ekstraktindhold. Platotabellen er baseret på måling af sukkeropløsningers vægtfylde. 13

Tabel 3.1: Afgiften på øl inddelt i skatteklasser ØL INDBRYGGET MED ET EKSTRAKTINDHOLD (PCT. PLATO) SKATTEKLASSE AFGIFT ØRE PR. FLASKE (33 CL) 11 eller derunder 1 89 over 11 til 14 2 114 over 14 til 18 3 152 over 18 til 22 4 168 over 22 5 mindst 196 Hovedparten af ølsalget er i skatteklasse 1 (pilsnerøl), der omfatter ca. 85 pct. af salget i Danmark. Beskatning øl ud fra indbrygningsgraden målt i pct. Plato og med faste intervaller anvendes af Danmark, Holland og Portugal. Tyskland, Belgien, Italien, Luxembourg, Grækenland, Østrig og Spanien anvender ligesom Danmark en beskatning baseret på indbrygningsgraden, men beregner afgifterne efter en glidende skala. Andre lande har valgt at beskatte øl i forhold til alkoholindhold efter en glidende skala. Det gælder Sverige, Finland, UK, Irland og Frankrig. Valget af beregningsmetode og intervalgrænser i de enkelte lande er sket i overensstemmelse med nationale traditioner for brygning af pilsnerøl og stærkere øltyper inden for rammerne af de 2 EU-direktiver. Der er også betydelig forskel på afgiftsniveauet i mellem landene. Mindsteafgiften iflg. EUdirektivet svarer til ca. 20 øre for en flaske med 33 cl. øl 6. Men over dette mindsteniveau beskatter landene øl i meget forskellig udstrækning. Beskatningsniveauet i Danmark og de øvrige skandinaviske lande er højere end i lande som Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig jf. tabel 3.2. Forskelle i landenes afgiftsniveau kan påvirke grænsehandelen, men da punktafgifterne refunderes ved eksport, har de ikke direkte følger for handelen mellem virksomheder og dermed for konkurrencen. Forskellene i beregningsmetoder kan derimod påvirke handelen mellem landene. Det skyldes, at beregningsmetoden tager udgangspunkt i de enkelte landes bryggeritraditioner. Det betyder, at øl, der produceres ud fra andre traditioner, ofte beskattes hårdere end den lokale øl. Som eksempel kan nævnes, at i Danmark har en almindelig pilsner med 4,6% alkohol en indbrygningsgrad på 10,5% Plato. Maksimumsgrænsen for beskatningen i skatteklasse 1 er sat ved 11% Plato. En tysk pilsner har en indbrygningsgrad på 12,5% Plato. Tyske bryggerier fremstiller traditionelt øl 6 Mindstesatserne er pr 1. januar 1993 sat til 0,748 ECU pr. hl/plato-grad eller 1,87 ECU pr. hl/alkoholgrad. Det svarer til ca. 20 øre for 33 cl. øl skatteklasse 1. 14

med højt frugtindhold (og dermed høj indbrygningsgrad). Det betyder, at en tysk pilsnerøl, der importeres til Danmark beskattes efter den højere afgiftssats for guldøl (skatteklasse 2). 7 Tabel 3.2: Punktafgift på øl med 5% alk. vol. og moms i 8 EU-lande og Norge PUNKTAFGIFT ØRE PR. FLASKE (33 CL.) MOMS PCT. Norge 550 23 UK 237 17,5 Sverige 215 25 Finland 351 22 Danmark 114 25 Holland 52 17,5 Belgien 50 21 Italien 41 20 Frankrig 32 20,6 Tyskland 23 16 Kilde: Bryggeriforeningen Der ydes afgiftslettelse for øl til små bryggerier i EU. Afgiftslettelsen kan ydes til bryggerier med en produktion på op til 200.000 hl. øl om året. De reducerede satser må ikke ligge mere end 50% under den normale nationale afgiftssats. 8 I Danmark er ordningen udformet således, at bryggerier med en produktion på under 3.700 hl. pr. år modtager en afgiftslettelse på 70 kr. pr. hl. For bryggerier med et større salg aftrappes moderationen pr. hl. 9 Moderationsordningen gælder dog kun for bryggerier etableret før 1940 og omfatter for tiden kun 3 bryggerier med en samlet markedsandel på ca. 1 pct. Nyetablerede bryggerier har derved ikke adgang til samme afgiftslettelse. 10 Konkurrencerådet har i 1997 i en henvendelse til skatteministeren påpeget, at ordningen virkede konkurrenceforvridende, da den ikke behandler de små bryggerier lige. Skatteministeren afviste en ændring, da en tilsvarende afgiftslettelse for nye små bryggerier, måtte betragtes som et tilskud til nyetablering af visse bryggerier. 11 3.2.1.2. Beskatning af læskedrikke I Danmark beskattes læskedrikke, dvs. mineralvand, limonade, frugt- og grøntsagssafter, most mv. med en særlig punktafgift, når de er tilsat kulsyre. Afgiften er 1 krone pr. liter og indbragte i 1999 staten et provenu på ½ mia. kr. Andre læskedrikke uden kulsyre, fx naturligt mineralvand, saft, icetea, most, juice mv., er ikke belagt med afgifter. 7 Internationale statistikker viser, at øl brygget i de nordiske lande og i UK og Irland har en lavere indbrygningsgrad end øl fremstillet i Tyskland, Holland, Belgien og Sydeuropa. 8 Jf. Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, art. 4. 9 Jf. Lovbekendtgørelse af lov nr. 565 af 3.8.1998 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., 2. 10 I Danmark er det således kun Thisted Bryghus, Hancock og Fuglsang der nyder godt af ordningen, mens bryggerierne Refsvindinge Bryggeri og Svaneke Bryggeri er afskåret fra afgiftslettelsen. 11 Jf. Dokumentation 1997 2/3. 15

Der er ingen EU-regulering af afgiftsberegningen for læskedrikke. Ud over Danmark har enkelte andre lande i EU punktafgifter på læskedrikke. Afgiftsgrundlaget er dog anderledes, da indholdet af kulsyre ikke er tillagt afgørende vægt. Den danske afgift for læskedrikke er den højeste i Europa, jf. tabel 3.3. Tabel 3.3: Afgiften på læskedrikke og moms i 6 EU-lande og Norge ØRE PR. LITER MOMS PCT. Danmark 100 25 Norge 99 23 Holland 68 6 Belgien 55 21 Finland 23 17 Frankrig 4 5,5* Østrig 3 20 *) 18,5 pct. i handelen Kilde: Danske Læskedrik Fabrikanter Mineralvandsfabrikker kan opnå afgiftslettelse på 9 øre pr. liter, såfremt den samlede produktion pr. år af mineralvand for hver enkelt mineralvandsfabrik ikke overstiger 6000 hl. For mineralvandsfabrikker med et salg på over 6000 hl, foretages en reduktion i afgiftslettelsen. Ordningen omfatter i alt 4 virksomheder, herunder de samme 3 bryggerier som modtager ølmoderation 12. 3.3 Retursystemet Det er et krav til leverandørerne af øl og læskedrikke, at der etableres et system til returnering af flasker og kasser. I den forbindelse opkræves pant. Det har endvidere været en forudsætning for det danske system, at antallet af forskellige returflasker holdes nede. Af godt 410 mio. returflasker i det danske retursystem er ca. 250 mio. 33 cl. ølflasker (standardflasker). Efter oplysningerne til Konkurrencestyrelsen findes der ikke i andre lande en flaske, der præcist svarer til den danske standardflaske mht. form, farve, størrelse osv. Der er dog også godkendt en 50 cl. gla s- flaske til øl. Denne flaske er en europæisk standardflaske. De 410 mio. flasker repræsenterer en værdi af ca. 0,8 mia. kr. I praksis fungerer systemet således, at leverandørerne forsyner markedet med flasker og kasser. Returemballage tages med tilbage fra forretningerne samtidig med at der bringes nye forsyninger. Handelen sorterer de returnerede glasflasker i kasser. Plastflasker sendes retur i usorteret stand. Producenterne foretager efterfølgende en clearing. Tilsvarende clearer producenterne kasser. Et begrænset antal af emballagevarianter skaber ikke nogen væsentlige problemer for sorteringen i forhandlerleddet, men med det stigende antal varianter af godkendte returflasker er håndteringen af returemballage i detailhandelen blevet et problem. Detailhandelen har i de seneste år 12 Jf. Lovbekendtgørelse af lov nr. 562 af 3.8.1998, om afgift af mineralvand m.v., 2, stk. 2. 16

kritiseret de øgede omkostninger, de påføres ved at skulle håndtere det stigende antal forskellige returflasker. Forsyningen med nye glasflasker har i praksis ikke givet anledning til problemer. Pantet for disse flasker balancerer nogenlunde med kostprisen. Udgifterne til anskaffelse af nye PET-flasker er højere end pantet. Til sikkerhed for at der til stadighed er et tilstrækkeligt antal returflasker i systemet, har der derfor været en aftale mellem de danske udbydere af læskedrikke om gradvist at forøge antallet af PET-returflasker i systemet. Ordningen indebar, at hver udbyder var forpligtet til at øge sin flaskebestand med 20 pct. samtidig med at gamle flasker udtages. I maj 2000 besluttedes det imidlertid at suspendere ordningen om tilførsel af nye flasker, da der er tilstrækkeligt med flasker i omløb. EU-Kommissionen har den 1. juli 1999 indgivet stævning mod Danmark for EF-Domstolen. Kommissionen gør gældende, at Danmark ikke har opfyldt sine forpligtelser efter emballagedirektivet, særligt artikel 18, 13 der fastslår, at medlemsstaterne ikke må forhindre emballage, der opfylder reglerne i direktivet i at blive markedsført på deres område. Der sigtes hermed både til, at dansk fremstillet øl og læskedrikke kun må markedsføres i en godkendt genpåfyldelig emballage, og til at samme produkter ikke må markedsføres i metalemballage. Forbudet med metalemballage anskues primært som en handelshindring overfor producenterne af metalemballage. Derudover virker forbudet som en handelsbarriere, der holder udenlandske øl og læskedrikke ude fra det danske marked, og dermed reducerer konkurrencen. Den danske regering har argumenteret for at forbudet er miljømæssigt velbegrundet, og at de danske regler ikke er til hinder for import af øl og læskedrikke til Danmark Der forventes en afgørelse i retssagen inden for 1 år. 3.3.1 Pant Flasker og kasser er producenternes ejendom. Der er som nævnt investeret ganske betragtelige beløb i emballage til øl og læskedrikke, og for at sikre, at de tømte flasker kommer retur, opkræver producenterne pant. Pantet fastsættes af producenterne og er det samme for alle emballagetyper. De vejledende pantpriser over for forbrugerne er inkl. moms: - glasflasker (0,33 og 0,25 cl.) 1,25 kr. - plastflasker - PET (0,5 cl.) 2,25 kr. - plastflasker PET (1,50 l.) 4,00 kr. - kasser 12,50 kr. Ind- og udgående pant er samme beløb. Over for butikkerne kræver producenterne en pant på flasker, der er 25 øre højere pr. enhed (1,50 kr., 2,50 kr., og 4,25 kr.). 13 Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994. 17

Baggrunden for at pantet mellem bryggeri og handel sættes højere end pantet mellem handel og forbruger er, at det giver detailhandelen en håndteringsgodtgørelse på 25 øre pr. flaske for den mængde tomme flasker, de sender ekstra retur til bryggeriet. De handlende, der modtager flere flasker retur end de udleverer, og som derfor må antages at have ekstra omkostninger til sortering, vil på den måde modtage et ekstra beløb. Handlende, der modtager færre flasker retur end solgte, vil ikke have omkostninger til håndtering af den tomme emballage. Systemet vil dog medføre tab for disse handlende, da de mister 25 øre pr. solgt flaske, der ikke returneres. Det har fået flere handlende til at sætte pantprisen op over for forbrugerne så den matcher producentens pantpris. Returemballagen anvendes også i grænsehandelen. Det har ført til, at de jyske supermarkeder modtager store mængder returemballage fra grænsehandelen uden at få særskilt dækning for disse omkostninger udover overskudspantet på 25 øre pr. ekstra flaske. Tilsvarende har forretninger, der ligger i nabolaget til de store supermarkeder og varehuse, der anvender øl og læskedrikke som slagvare i deres ugeaviser, oplevet væsentlig ubalance i deres flaskeregnskab. 3.3.2 Dansk Retursystem A/S Dansk Retursystem er etableret med virkning fra den 1. juli 2000. Selskabet ejes af bryggerierne og læskedrikfabrikanterne, men drives i samarbejde med dagligvarehandelen. Baggrunden er en aftale mellem på den ene side Bryggeriforeningen og Dansk Læskedriks Fabrikanter og en række bryggerier - og på den anden side Dansk Supermarked, FDB og De Samvirkende Købmænd. Aftalen kom i stand efter flere års diskussioner mellem bryggerierne og dagligvarehandelen om omkostningerne i forbindelse med indsamlingen og sortering af returflasker. Sorteringen af stadigt flere forskellige flasketyper på især læskedriksiden førte som tidligere nævnt - til stigende omkostninger for dagligvarehandelen. Det betød at butikkerne ikke fik den kompensation for håndteringen, der var aftalt, nemlig forskellen mellem pantet til leverandørerne og pantet til kunderne. Samtidig spillede den verserende sag for EF-domstolen en rolle. Hvis Kommissionen får medhold i sine klagepunkter, må man regne med øget import af dåser og i det hele taget en stigning i antallet af forskellige engangsemballager. Parterne forhandlede sig derfor til enighed om aftalen bag Dansk Retursystem A/S, der sikrer at systemet er fremtidssikret til at håndtere engangsemballage. De vigtigste bestemmelser i aftalen er i øvrigt: de 10 pladser i bestyrelsen fordeles med 7 til industrien (Carlsberg/Coca-Cola har 4 pladser) og tre til dagligvarehandelen Dansk Supermarked, FDB & De Samvirkende Købmænd selskabet finansieres ved gebyrer fra de tilsluttede bryggerier/læskedriks-fabrikanter og et administrationsgebyr fra de deltagende butikker. selskabet finansierer en rationalisering af den eksisterende håndtering i dagligvarehandelen. Der indføres nye automater, der også kan håndtere dåser. Automaterne tilbydes de største ca. 1850 butikker, der indsamler 80% af al øl- og læskedriksemballage 18

selskabet fastsætter og betaler håndteringsgodtgørelse til dagligvarebutikkerne. Butikker uden automater modtager en højere godtgørelse. Det vil føre til at den tidligere nævnte ordning om overskudspant (se 4.3.3) bortfalder. selskabet fastsætter pant over for butikker og forbrugere. Pantet skal være ens over for alle. selskabet har eneret på indsamling og håndtering af emballage fra de tilsluttede virksomheder. Der er tilslutningspligt for udbydere af øl og læskedrik det gælder også importører. Butikkerne har ikke tilslutningspligt. udbyderne skal indberette deres salg og returmængder pr. emballagetype. Det har været en forudsætning for parterne, at tilslutningspligten for udbyderne blev lovsikret. Folketingets Miljøudvalg har den 16. juni 2000 afgivet en beretning, der støtter, at der gennemføres en effektivisering og modernisering af retursystemet og en klargøring af systemet til engangsemballage. Miljø- og Energiministeriet er for tiden ved at udarbejde et lovudkast mv. om en ny organisering af retursystemet, der understøtter aftalen. Aftalen er anmeldt til Konkurrencestyrelsen med henblik på en erklæring om at aftalen ikke anses for konkurrencebegrænsende eller en fritagelse fra konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Aftalen er konkurrencebegrænsende, da alle store leverandørvirksomheder og de største aftagere, har aftalt eksklusivt at styre returordningen inkl. prisfastsættelsen, pantordningen mv. 3.4. Markedsføring 3.4.1. Generelle regler Ved markedsføring af fødevarer/næringsmidler i Danmark skal det pågældende produkt forsynes med en dansk varedeklaration, etiketter mv. Det gælder også for importerede produkter. 14 3.4.2. Specielle regler for øl Derudover er der for øl indført en række specielle regler af alkoholpolitiske og sundhedsmæssige grunde. Det er således forbudt at reklamere for drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol eller derover i radio og fjernsyn. 15 Erhvervsministeriet er blevet enige med en række brancheorganisationer, bl.a. Bryggeriforeningen, Dansk Handel & Service og HORESTA, om et sæt markedsføringsregler. Reglerne sigter på, at markedsføringen af alkoholholdige produkter ikke retter sig mod børn og unge og heller ikke forbindes med sport og idræt. Reglerne gælder alle medier. 14 Jf. Bekendtgørelse nr. 741 af 9.8.2000 om mærkning m.v. af fødevarer, 3. 15 Bekendtgørelse nr. 489 af 11. juni 1997 om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn, 12. 19

Lukkeloven forbyder forretninger i Danmark at sælge drikkevarer med 2,8 pct. alkohol eller derover på hverdage fra kl. 20.00 til 6.00, lørdag fra kl. 17.00 til mandag kl. 6.00 og på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag. 16 Endelig er det ikke tilladt at sælge alkoholholdige drikkevarer til børn under 15 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg. 17 3.4.3. Restaurationsloven Hoteller, restauranter og værtshuse er en vigtig afsætningskanal for bryggerierne og læskedrikfabrikanterne. Restaurationsloven stiller imidlertid krav for at restaurationer lovligt kan markedsføre øl og spiritus. Lovens 16, stk. 2, bestemmer: "Stk. 2. Personer og selskaber m.v., der har alkoholbevilling, og bestyrere for disse virksomheder må ikke uden tilladelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lade sig finansiere helt eller delvis ved lån under nogen form, indskud, usædvanlig kredit eller sikkerhedsstillelse af nogen, som fremstiller eller forhandler drikkevarer, eller som er medlem af direktion eller bestyrelse i selskaber m.v., som fremstiller eller forhandler drikkevarer. Tilsvarende gælder modtagelse af gaver af ikke ubetydelig værdi bestemt til anvendelse i bevillingshaverens virksomhed." Det betyder, at anvendelsen af tilskud mv. fra leverandører af øl mv. til restauratører begrænses. Bryggerierne stiller ofte fadølsanlæg til rådighed for restaurationer mv. Det er en betingelse, at anlægget kun anvendes til bryggeriets produkter. Det er ikke i strid med restaurationsloven, så længe der ikke er tale om finansiering af driften eller hvis der er tekniske forhold, der gør det umuligt at tappe andre bryggeriers produkter på anlægget. Bestemmelsen udelukker heller ikke, at leverandørerne indgår en samhandelsaftale om et markedsføringstilskud, så længe tilskuddet modsvares af en modydelse, fx i form af markedsføring. Markedsføringen/sponsoreringen skal dog ifølge praksis 18 bære reklameværdien i sig selv og må ikke indeholde ulovlig finansiering. Det vil fx være i strid med bestemmelsen, hvis et tilskud betinges af et mersalg eller af eneforhandling. I andre tilfælde kræves en tilladelse fra Erhvervsog Selskabsstyrelsen. Praksis mht. tilladelser er dog liberal, 19 navnlig over for bryggerier, som ikke indtager en dominerende stilling. Det spiller i den forbindelse en rolle, at EU s konkurrenceregler har haft en særlig gruppefritagelse fra det almindelige forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Gruppefritagelsen indeholdt specielle regler for aftaler, der skulle sikre bryggeriernes afsætning, fx. gennem finansiering af værtshuse, der er betinget af eksklusivitet, jf. afsnit 3.4.4. 16 Bekendtgørelse af lov nr. 614 af 26.06.2000 om butikstid m.v. 2. 17 Lov nr 411 af 26/06/1998 om ændring af lov om foranstaltninger mod alkoholmisbrug 2 a. 18 Reglerne administreres af Erhvervs-og Selskabsstyrelsen, dog således at det er politiet der undersøger om der er tale om ulovlig finansiering og evt. rejser sag. 19 jf. bemærkninger til lovforslaget til den gældende restaurationslov 20

3.4.4 Konkurrencereglerne og gruppefritagelser Aftaler mellem virksomheder, der har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen, er forbudt i henhold til EU-traktatens art. 81, og den danske konkurrencelovs 6, stk. 1. Der er imidlertid indført en gruppefritagelse i EU og i Danmark for eksklusive købsaftaler, og denne gruppefritagelse har nogle særlige bestemmelser for aftaler mellem bryggerier og udskænkningssteder. I praksis har denne gruppefritagelse ført til, at eksklusive købsaftaler mellem bryggerier og udskænkningssteder var fritaget fra det almindelige forbud uanset de deltagende parters markedsandele. Der gjaldt dog en række forudsætninger, bl.a. skulle aftalerne være tidsbegrænsede, og de måtte ikke indeholder regler, der begrænsede udskænkningsstedernes frie prisfastsættelse. EU s gruppefritagelse for eksklusive købsaftaler er med gruppefritagelsen for vertikale aftaler ændret med virkning fra 1. juni 2000. Det samme gælder erhvervsministerens tilsvarende danske gruppefritagelse 20. Herefter er det ikke længere umiddelbart tilladt for en virksomhed med en markedsandel over 30 pct. fx Carlsberg - at opretholde eksklusivitet i forhandlerleddet. Der vil dog kunne ansøges om individuel tilladelse. Der gælder en overgangsordning for aftaler, omfattet af den tidligere gruppefritagelse, der allerede er i kraft den 31. maj 2000. For sådanne aftaler gælder forbudet i konkurrencelovens 6, stk. 1, ikke i perioden 1. juni 2000 til 31. december 2001. Virkningen af ændringerne er, at reglerne bliver strammet over for virksomheder med en stærk eller dominerende stilling på markedet (30 pct. og derover). De vil ikke længere kunne påberåbe sig gruppefritagelsen, men vil være forpligtet til at overholde forbudet mod at indgå konkurrencebegrænsende aftaler i hvert enkelt tilfælde eller søge individuel fritagelse efter konkurrencelovens 8, stk. 1. Virksomheder med en mindre stærk markedsstilling (under 30 pct.) vil derimod fortsat kunne nyde godt af den generelle gruppefritagelse for vertikale aftaler. 3.5 Afgrænsning af det relevante marked 3.5.1 Det geografiske marked Geografisk kan markedet afgrænses til Danmark, både for øl og læskedrikke. Øl og læskedrikke beskattes nationalt ved punktafgifter, 21 og der gælder særlige danske regler om emballageafgifter. Det danske afgiftsniveau og indretningen af beskatningen (skalaen) adskiller sig fra vores nabolande. Det betyder, at importeret øl pålægges meromkostninger. Udenlandsk øl, der indføres i Danmark fordyres af, at den danske punktafgift for øl rammer pilsnerøl med høj indbrygningsprocent hårdt i forhold til dansk øl. Emballage til importeret øl skal indgå i et retursystem, og der skal opkræves pant. Det medfører ekstra omkostninger. Udenlandske flasketyper kan ikke indgå i det almindelige danske retursy- 20 Bekendtgørelse 353 af 15. maj 2000 om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis jf., 1, stk. 1. 21 Afsnit 4.4.1. 21

stem, og tapning på danske standardflasker forudsætter aftale med et eksisterende dansk bryggeri. Flere danske detailhandelskæder har peget på, at omkostningerne til det danske retursystem er en af de væsentligste hindringer for udenlandsk øls adgang til det danske marked. De udenlandske bryggerier som styrelsen har været i kontakt med, har foruden retursystemet også peget på emballageafgifterne som adgangsbarriere til det danske marked. Forbudet mod dåseemballage vurderes også at spille en rolle. I Sverige og Norge anvendes engangsemballage (metaldåser og PET flasker) i betydelig udstrækning. Dåser dækker i dag 55-60 pct. af det svenske ølmarked. I Norge er det tilsvarende tal 30-40 pct. Øl er et tungt produkt, og målt i forhold til værditilvæksten er det bekosteligt at transportere øl over længere afstande. Leverancerne fra de danske bryggerier og læskedrikfabrikker går i hovedsagen til aftagere i Danmark. Carlsbergs salg i Tyskland og Sverige sker på basis af national produktion. Distributionen i Danmark foregår via depoter direkte til butikker eller til butikkernes centrallagre. Aftalerne med forhandlerleddet og horeca indgås lokalt eller nationalt dog er der et betydeligt grænsehandelssalg af især øl til danskere, der selv henter produkterne syd for grænsen (0,6 mio. hl eller 18 pct. af forbruget i Danmark). 22 Importen af øl og læskedrikke er meget beskeden. Importeret øl udgjorde i perioden 1995-99 ca. 1 pct. af det samlede ølsalg i Danmark, målt i volumen. 23 Forbrugerne har stærke præferencer lokalt og nationalt. Traditionelt har der været stærke lokale præferencer, og Albani står fx stadig meget stærkt på Fyn og Lolland-Falster (Maribo). Selskabet betegner sig selv i sin årsberetning som et bryggeri med regional/lokal styrke på Fyn og Lolland-Falster og desuden med en god position i Syd-og Sønderjylland. Carlsberg er det eneste bryggeri, der står stærkt i alle dele af Danmark. Den tredje store udbyder af mærkeøl Bryggerigruppen har navnlig en god position på Sjælland og i dele af Jylland omkring Ceres og Thor bryggerierne i Århus og Randers. Øl, der sælges på kontrakt, distribueres nationalt og med nationale danske mærker. Med hensyn til læskedrikke er de vigtigste mærker de internationale colamærker, specielt Coca- Cola. Disse produkter tappes og distribueres dog nationalt. For de øvrige læskedrikke inkl. mineralvand findes nationale/lokale mærker (Kurvand, Faxe Kondi mv.) og nogle internationale mærker (Ramlösa, Fanta mv). Alle mærker aftappes og distribueres nationalt. Tilsvarende gælder for læskedrikke og mineralvand, der sælges på kontraktbasis. Importen af kulsyreholdige læskedrikke er meget beskeden under ½ pct. af salget. 22 Kilde: Tal fra Bryggeriforeningen 2000 23 Kilde: Tal fra Bryggeriforeningen 2000 baseret på udenrigshandelsstatistik fra Danmarks Statistik. I tallet indgår de dansk bryggeriers import fra datterselskaber og løntapning af specialprodukter i udlandet. Denne produktion udgør mere end halvdelen af den registrerede import. 22