PRESSEINFORMATION 2016



Relaterede dokumenter
Sejlplan BornholmerFærgen. YSTAD RØNNE 1 time 20 minutter. SASSNITZ RØNNE 3 timer 20 minutter / 4 timer. faergen.dk

Færgen er Danmarks største ø-rederi og sejler til henholdsvis Bornholm, Samsø, Fanø, Als, Langeland og Lolland.

BornholmerFærgen. Sejlplan YSTAD RØNNE 1 time 20 minutter KØGE RØNNE. 5 timer 30 minutter SASSNITZ RØNNE 3 timer 20 minutter / 4 timer

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ

RISTINGE SOMMERCAMP MODERNE SANITÆRE FACILITETER HYTTER OG FERIELEJLIGHEDER FLOT 18 HULLERS MINIGOLFBANE

Marielyst Kro ligger i den lille ferieby, Marielyst, på Falster. Her danner et bindingsværkhus rammerne om en autentisk dansk krooplevelse.

BornholmerFærgen. Sejlplan Ystad Rønne 1 time 20 minutter Køge Rønne 5 timer 30 minutter Sassnitz Rønne 3 timer 20 minutter / 4 timer

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

Street Art som eventyr Kan kun opleves i Rødovre

Fanø en historisk og kulturel perle i Vadehavet

SSFs tur til Bornholm

Kitesurfing begynderkursus. Windsurfing

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne. Færøerne på kryds og tværs Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

MADKVALITET I DANSK TURISME

Sommer tur til Budapest

Turismestrategi

Telefon- og Turtjenestens program for. Dragør

14 Hvor skal vi hen? LØSNINGER & UDSKRIFTER. 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre. Julia: Har du været i Skagen?

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Stjernerejse i Sydslesvig - en rejseoplevelse helt tæt på juli 2014 Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage

MIDDELFART Oddevejen Middelfart Tlf Fax ODENSE middelfart@kursuscentre.dk CVR:

Velkommen til Feriecenter Samsø!

Inspirationsmateriale til forløbet De små kunstopdagere

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. Højsommervandringer. Langs smukke fjorde og på øer

VELKOMMEN TIL HOTEL STRANDPARKEN

Vandhunde og vinterbadere i tidligere industrihavn

Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening

DET SKER PÅ LANGELAND. Januar Koncerter, guidede ture og meget mere. Museer, seværdigheder, spisesteder LANGELAND - KOM OG VÆR TIL

AlsFærgen. LangelandsFærgen. FanøFærgen. Sejlplan og priser minutter. Bøjden Fynshav u. Spodsbjerg Tårs u 45 minutter

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

ASejlplan og priser 2013

Bornholm - Østersøens perle

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Overnat i Ulvehytten i Knuthenborg Safaripark bo med et ULVEKOBBEL SOM NABO! Hvornår Pris Primitivt og VILDT spændende!

EN GOD FEST KRÆVER GOD FORBEREDELSE

Sommerlejr for Konkylier

Blåvand Varde Nr. Nebel. Din lokale sommerhusudlejer nummer 1. Servicekontorene

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

OPLEV NATUREN FÅ VIDEN, NETVÆRK OG INSPIRATION ANDET HALVÅR Arrangementer for Hedeselskabets medlemmer

PTU s. i Danmark. Start ferieoplevelsen her

PINSETUR 2014 til Weingut Schauf fredag d. 6. juni - mandag d. 9. juni

Italien - Cykelferie langs Toscanas kyst

Mandag d. 1. oktober.

Ophold PÅ HOTEL KOLDINGFJORD I AFSLAPPENDE OMGIVELSER. Let at finde, svært at forlade

Luksus bolig i Thailand - Ref:

Bornholm - Østersøens perle

Vadehavet. Navn: Klasse:

ROSKILDE DOMKIRKE OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I...

Hotel Rügen Park ligger på den rolige vestside af Rügen, hvor der er færrest turister.

Rejsebrev 6. Douro. Proviantering. Douro. En tur på værtshus. Douro s nedre løb. Douro s nedre løb.

SAMSØ 1: VEJEN TIL OMRÅDET ANKOMST OMRÅDET MØGELSKÅR ESPEDAL FREDNINGSLINIE 1:500 SITUATIONSPLAN FRA PARKERINGEN FRA MØGELSKÅR FRA ESPEDAL

KÆRUP PARK. Tæt på Ringsted Centrum. 41 attraktive grunde i skønne naturomgivelser. - siden 1972

BornholmerFærgen. Ystad Rønne 1 time 20 minutter Køge Rønne 5 timer 30 minutter Sassnitz Rønne 3 timer 30 minutter. ASejlplan

Turistundersøgelse Destination Fyn

Camping der passer... Horsens City Camping ved skov og strand. Beliggenheden. Beliggenheden der passer! Pladsen. Pladsen der passer! Shopping.

Velkommen. Charlotte Frandsen og Morten Birkerod

Vänersborg og omegn har oplevelser for hele familien og for enhver smag. Hotel Hehrne Kök & Konferens. Hotellet tilbyder

Etableret med passion og ambition af en ung kok en aprilsdag i 1991

First Hotel Grand Odense

Tur til Hallandsåsen 31. maj

Voldstedgård Herregårdspension

TEAMBUILDING, SJOV OG WELLNESS

Øen der ikke vil dø. Teskt af Julie Hammer Lauridsen og Michala Rosendahl Foto af Michala Rosendahl

Telefon- og Turtjenestens program for. Valby

Spis en god middag i hotellets smukke restaurant. Der serveres både lokale og internationale retter.

Sejlplan BornholmerFærgen. Ystad Rønne 1 time 20 minutter Køge Rønne 5 timer 30 minutter Sassnitz Rønne 3 timer 30 minutter. Awww.faergen.

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

8 dages cykelferie i Cuba

Velkommen i nabolaget

Kyst- og naturturister i Danmark. VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse

BornholmerFærgen. Sejlplan Ystad Rønne 1 time 20 minutter Køge Rønne 5 timer 30 minutter Sassnitz Rønne 3 timer 20 minutter / 4 timer

Vi var nogle stykker der benyttede sig af det gode sommer vejr til at deltage i Dronningens besøg på Årø Med Dannebrog for anker i Årøsund, og

Transkript:

Dansk Ø-ferie de bedste oplevelser Dansk Ø-ferie er vejen til skræddersyede ferier i det danske ørige. Som den eneste i Danmark gør bookingportalen det muligt at bestille både transport, ophold og oplevelser hjemmefra, så selve ferien kan bruges på kvalitetstid med familien i stedet for planlægning og aktiviteter og indsamling af information. Brugeren sammensætter dermed på forhånd de forskellige elementer i sin feriepakke og sikrer dermed det bedst mulige udgangspunkt for ferien. Ligeledes giver Dansk Ø-ferie som noget helt nyt mulighed for ø-hop i Danmark. Konceptet er især kendt fra Sydeuropa, hvor mange turister hopper fra ø til ø for at få så mange forskelligartede ferieoplevelser som muligt med hjem. Også her er det via Dansk Ø-ferie muligt at sammensætte transport, ophold og oplevelser selv, så ferien for eksempel kan indeholde et besøg i verdens største labyrint på Samsø, en østerssafari på Fanø og et besøg i Universe Oplevelsespark på Als. Dansk Ø-ferie er skabt af rederiet Færgen. Færgen er Danmarks største ø-rederi og sejler til henholdsvis Bornholm, Samsø, Fanø, Als, Fyn, Langeland og Lolland. Dansk Ø-ferie rækker dog endnu videre, idet ambitionen er, at portalen skal omfatte så mange danske øer som muligt med det formål at præsentere danske ø-ferier via én fælles platform. Dansk Ø-ferie kan opleves her: www.danskoferie.dk. FærgenShop Nyt navn og logo AM 15 de bedste oplevelser Dansk Ø-ferie gør det muligt at booke både transport, ophold og oplevelser på én gang. 1

Noget i gære på de danske øer Rederiet Færgens trafiktal for 2015 viser stigninger i færgetrafikken på alle ruter for det primære trafikparameter i form af antallet af fragtede personbiler. Det er der flere gode forklaringer på. En af de vigtigste er, at øerne og deres turistorganisationer igennem en årrække har været dygtige til at udvikle og promovere deres turismetilbud. De danske øer har tidligere primært været kendt for ro og idyl, hvilket fortsat at gældende. Imidlertid er der blevet lagt mange lag ovenpå, således at øerne i dag tilbyder et væld af unikke madoplevelser, sportsaktiviteter samt musik, kunst og kultur. Kendetegnende for flere af øerne er, at der inden for små afstande er samlet mange forskellige aktiviteter, hvilket gør transporten begrænset og muligheden for at opleve stor. I spidsen for udviklingen står Bornholm, der fra tidligere at være kendt som en lejrskole-destination har udviklet sig til et fyrtårn inden for gourmet, råvarer af høj kvalitet samt en række outdooroplevelser som klippeklatring, surfing, dykning og ekstremløb. Mange danske øer har en lignende tilgang til sin fødevareproduktion, ligesom de har udviklet en lang række forskelligartede aktiviteter for både familier og kvalitetsbevidste par. Dansk Ø-ferie samler alt det bedste fra de danske øer og giver mulighed for at sammensætte sin helt egen unikke ferie for eksempel via besøg på flere øer inden for den samme rejse. Flere af de danske øer er kendt for unik fødevareproduktion. Her har Restaurant Behrnt ved Ballen Badehotel på Samsø kreeret vinderen af konkurrencen Samsøs bedste kartoffelmad 2015. 2

Bornholm Igennem de seneste 15-20 år har Bornholm gennemgået en voldsom udvikling, der har løftet den stolte solskins-ø fra primært at være kendt som en lejrskoledestination til toppen af det danske turismetilbud. Øen har således vist, at den indeholder meget mere end Hammershus og røgede sild. Bornholm er i særlig grad blevet kendt for sin fødevareproduktion og sine gourmetrestauranter. Fyrtårnene er her restauranterne kadeau og Stammershalle, der i sig selv er en rejse værd. De unikke fødevarer tæller blandt andet verdenskendte oste, pasta, rapsolie, sennep, øl, chokolade, karameller, lakrids og håndlavet vingummi med tang. På oplevelsessiden har Bornholm i høj grad udviklet sig til en outdoor-destination med en lang række muligheder for at dyrke sport i det fri. Heriblandt klatring, rapelling, dykning, surfing, havkajak, mountainbike, ekstremløb, ridning, golf, lystfiskeri og vandring. Blandt de ekstraordinære naturoplevelser er Helligdomsklipperne, Nordeuropas største borgruin Hammershus og skoven Almindingen, hvor der er udsat fritgående europæiske bisoner. Helligdomsklipperne ved Gudhjem hører til blandt de smukkeste naturoplevelser i Danmark. Selv om øen er lille, er aktivitetsniveauet højt, og Bornholm rummer derfor også masser af sociale og kulturelle arrangementer. Blandt dem musikfestivalen Wonderfestiwall, kokkekonkurrencen Sol Over Gudhjem og motionsløbet Etape Bornholm et maratonløb fordelt over fem dage med vidt forskellige naturoplevelser undervejs. BornholmerFærgen klarer rejsen mellem Ystad og Rønne på 1 time og 20 minutter, så turen fra København til Bornholm kun tager cirka tre timer. Rederiet Færgen sejler også til Bornholm fra Køge og tyske Sazznitz. 3

Samsø Samsø er placeret lige midt i Danmark og er dermed let tilgængelig fra både øst og vest. Øen er på mange måder et uforstyrret åndehul, som mange bruger til at koble af og lade batterierne op i smukke og varierede omgivelser med både skov, strand, bakker og hede. En række musikere og kunstnere har endvidere et forhold til øen, fordi de bruger den som en sted at søge inspiration. Samsø rummer samtidig mange oplevelser som verdens største labyrint, hvor store og små forsøger at finde vej til centrum og tilbage igen. Det sker ved hjælp af en form for quiz, hvor et rigtig svar bliver belønnet med et skridt i den rigtige retning, mens forkerte svar leder deltagerne på afveje. Også Samsø Festival er en tilbagevendende succes med omkring 10.000 deltagere hvert år. Ligeledes er der på Danmarks eneste rockhotel, Brundby Hotel, løbende masser af koncerter med kendte musikere. Gadekæret i Nordby på Samsø. Byen er tidligere blevet kåret til Danmarks bedste bevarede landsby. Fælles for oplevelserne er, at afstanden imellem dem er lille på grund af Samsøs begrænsede størrelse. Størrelsen til trods lægger Samsø omgivelser til tre restauranter, der er at finde i den såkaldte White Guide, som lister Danmarks bedste restauranter. Der er tale om Restaurant SAK i Ballen, Restauranten Ved Kæret i Nordby og Restaurant Behrnt ved Ballen Badehotel. I 2014 overtog Samsø titlen som Danmarks solskins-ø fra Bornholm ifølge en opgørelse fra DMI over antallet af solskinstimer. I 2015 blev en ny færgehavn i Ballen indviet, ligesom rederiet Færgen indsatte en moderniseret færge på ruten mellem Kalundborg og Ballen. Det har nedsat sejltiden til 1 time og 15 minutter i weekender og ferieperioder. Fra Jylland sejler Samsø Rederi mellem Hou og Sælvig. Her tager overfarten en time. 4

Fanø Fanø er en lille perle med flere oplevelser, som ikke fås andre steder i Danmark. Heriblandt ikke mindst sælsafari, hvor deltagerne ledt langt ud i Vadehavet til de steder, hvor sælerne opholder sig på sandbankerne i store grupper på flere hundrede eksemplarer. På Fanø er det ligeledes muligt at tage på østersafari. Her leder guiden deltagerne til de steder i Vadehavet, hvor store og flotte østers kan plukkes direkte fra havbunden i overflod. Efterfølgende indtager deltagerne den lækre spise med et glas koldt hvidvin eller champagne. Grillede og gratinerede østers i strandkanten på Fanø er en både velsmagende og smuk oplevelse. Fanø er desuden hjemsted for omkring 300 bunkers, som er strøet ud over Fanøs bare 56 km2 store areal. En af de største bunkers på øen bliver i dag brugt til blandt andet modeopvisninger, vinsmagninger, kunstudstillinger og koncerter. Fanø er også hjemsted for et par temmelig utraditionelle festivaler i form af blandt andet verdens største dragefestival, hvor drageflyvere fra hele verden samles. Også Fanø Strikkefestival er uhyre populær med omkring 10.000 deltagere. I sommermånederne ligger Fanøs hvide sandstrande desuden omgivelser til sporten blokarting, som dækker over strandsejlads på opmærkede baner. Fanø er også kendt for at være et sted, man spiser godt. Sønderho Kro leverer på et så højt niveau, at restauranten er at finde i White Guide, som lister Danmarks bedste spisesteder. Fanø ligger midt i Nationalpark Vadehavet, som i 2015 blev optaget på UNESCO s verdensarvsliste over særligt bevaringsværdige områder. FanøFærgen sejler mellem Esbjerg og Fanø på bare 12 minutter. 5

Als Als emmer af historie og har da også været ude for lidt af hvert igennem tiderne. Ikke mindst Danmarkshistoriens største enkeltstående slag, slaget ved Dybbøl i 1864. Den drabelige begivenhed bærer øen stadig præg af på flere måder. På Historiecenter Dybbøl Banke og Sønderborg Slot samt via guidede ture på Gendarmstien formidles historien om slaget og den voldsomme overmagt fra den preussiske hær, idet den danske stilling igennem seks timer blev bombarderet med omkring 8.000 granater en granat hvert tredje sekund. I Universe Oplevelsespark er slaget moderniseret, således at du med 3D-briller for øjnene kan tage på en simuleret flyvetur tilbage til slagmarken. Det sker i bevægelige sæder og med brugen af røg, vand og vind, der til sammen skaber en fascinerende følelse af selv at være til stede i kampens hede. Dybbøl Mølle er et af de primære symboler på danskhed og fungerer i dag som historiecenter. Als er ligeledes kendt for sine ringridningsfester, en ekstraordinært smuk golfbane og sin madkultur, hvorfra det sønderjyske kaffebord er blandt de mest spektakulære indslag. Kaffebordet består typisk af omkring 20 forskellige kager, som tilbydes på flere af områdets spisesteder. Senest har Als introduceret en 100 kilometer lang riderute med såkaldte høhoteller, hvor hestene kan opstaldes, mens rytterne bor umiddelbart ved siden af. Rederiet Færgen indviede i 2015 en ny AlsFærge, hvilket fordoblede kapaciteten på færgeruten mellem Bøjden på Fyn og Fynshav på Als. Overfarten varer 50 minutter og finder sted i smukke og historiske vande med mulighed for at se både hvaler og marsvin. 6

Lolland-Falster De fleste kender Lalandia og Knuthenborg Safari Park. Populære og familievenlige steder som i høj grad er blevet lig med Lolland-Falster i den almene danskers opfattelse. Imidlertid er Lolland-Falster meget mere end sine to største attraktioner. Blandt dem er de unikke sejlforhold i Nakskov Fjord, som er en mulig kandidat til UNESCO s verdensarvsliste over særligt bevaringsværdige områder. Derforuden eksisterer der et sjældent plante- og dyreliv ved Naturpark Maribosøerne, ligesom øerne huser en række historiefyldte godser og herregårde, som i høj grad er værd at udforske. Også på det kunstneriske område er der meget at komme efter med Reventlov-Museet og Fuglsang Kunstmuseum som de meste markante aktører. På Fuglsang Kunstmuseum på Lolland udgør udsigten et maleri i sig selv. Derfor er der indrettet et udsigtsrum til at nyde de fredfyldte omgivelser. På fødevareområdet gemmer Lolland-Falster på blandt andet prisvindende kirsebærvin, økologiske oste, rapsolie og øl fra Krenkerup Gods. Dette er blandt årsagerne til, at mange af områdets fødevareproducenter er leverandører til en lang række af landets gourmetrestauranter. Derudover lægger Falster omgivelser til Marielyst Strand, som blev kåret til Danmarks bedste både i 2011, 2012 og 2013. LangelandsFærgen sejler mellem Spodsbjerg på Langeland og Tårs på Lolland. Turen varer 45 minutter. I 2012 indsatte rederiet Færgen to nye dobbeltenderfærger på ruten mellem Lolland og Langeland. Færgerne er bygget med miljøvenlighed for øje, idet de kan sejle på biodiesel og ombygges til drift med gas, som efter al sandsynlighed er blandt færgeindustriens fremtidige brændstofmuligheder. 7

Langeland For mange er Langeland synonym med Langelandsfestival. Festivalen viser da også Langeland frem på en retvisende måde, idet den er både hyggelig og har noget at byde på for hele familien. Hvert år tager 25.000 mennesker del i den ugelange festival i Rudkøbing. Udover musikken indeholder den et børneland på størrelse med fire fodboldbaner med blandt andet hoppepuder, go cart-baner og swimmingpools. Det er ikke for ingenting, at festivalen er kendt som Danmarks største havefest. Der er også god grund til at besøge Langeland i årets øvrige 51 uger. Øen har en fantastisk natur med store åbner græssletter, søer og moser, historiske skove og stejle klinter. Kysten rummer 140 km sandstrand, og Ristinge Strand er blandt landets bedste badestrande med klart, børnevenligt vand. Det gør Langeland populær blandt familier, der ønsker trygge forhold i ferien. Langeland er også meget benyttet til vandreture, blandt andet i en af Danmarks flotteste bøgeskove med afmærkede stier på Nordøen. Et helt særligt naturfænomen er øens unikke hatbakker, som dækker over omkring 700 flade bakker, der er formet under sidste istid for cirka 15.000 år siden. Dette fænomen er ikke at finde andre steder i Danmark. De mange små veje gør desuden Langeland til et oplagt sted for cykelferier. Muligheden for at opleve øen på to hjul er således i høj grad til stede, og uanset alder er der masser at stoppe for undervejs; stråtækkede bindingsværkshuse, enorme herregårde, stenalderbopladser, smukke landsbykirker og sågar vilde heste. På Sydøen lever en stor flok exmoor-ponyer således frit. De vilde heste på Langeland klarer sig selv året rundt stort set uden menneskelig indblanding. LangelandsFærgen sejler mellem Spodsbjerg på Langeland og Tårs på Lolland. Turen varer 45 minutter, og havnen i Spodsbjerg er placeret lige midt på den langstrakte ø. 8

Fyn Alle kender Fyn, men mange har ikke kendskab til den enorme palet af oplevelser, som øen gemmer på. I Odense er meget naturligvis koncentreret omkring H.C. Andersen med eget museum og mulighed for at opleve den verdenskendte digter og forfatters diminutive barndomshjem, der fortæller meget om levevilkårene i begyndelsen af 1800-tallet. Nogle få kilometer derfra er det endvidere muligt at opleve komponisten Carl Nielsens barndomshjem. At de to koryfæer blev inspireret af deres omgivelser er til at forstå, når man ser på øens smukke natur og lange perlerække af slotte, herregårde og lavtloftede bindingsværkshuse. Ligeledes er der på Fyn et særligt lys, hvilket har skabt samlingen af De sydfynske malere, som kan opleves på Fåborg Museum. Unikt er det også, at der hele vejen rundt om Fyn ligger 96 små øer, som alle har hvert deres særpræg og kan opleves på en sejltur derud. Fyn er også lig med masser af oplevelser i børnehøjde. Blandt andet via Odense ZOO, som i 2015 blev kåret til Europas bedste zoologiske have med mellem 250.000 og 500.000 gæster årligt. Også på Egeskov Slot er der noget at komme efter for hele familien. Her bliver historieformidling og kunstneriske udstillinger blandet med traktortræk, snobrødsbagning og bueskydning samt interaktive tiltag som muligheden for at konkurrere i at skifte et bildæk på tid. Slottet gemmer ligeledes på et veteranbilsmuseum, et flymuseum og en hårrejsende oplevelse i Draculas Krypt. Egeskov Slot er blandt de eventyrlige oplevelser på Fyn. På fødevareområdet er Fyn i særdeleshed kendt for Falsled Kro, som er bredt anerkendt som en af Danmarks bedste gourmetrestauranter. Fyn er også kendt for Hindsholmgrisen, unikke rygeoste fra blandt andet Løgismose Mejeri, håndlavede specialiteter fra Summerbird Chokolade samt landets største produktion af asparges. AlsFærgen sejler mellem Bøjden på Fyn og Fynshav på Als. Overfarten varer 50 minutter og finder sted i smukke og historiske vande med mulighed for at se både hvaler og marsvin. 9

Det gode liv med Dansk Ø-ferie Dansk Ø-ferie samler alle de bedste oplevelser fra de danske øer og tilbyder færdige pakkeløsninger. Ligeledes er det muligt selv at sammensætte sine ferieoplevelser og at kombinere oplevelser og ophold på flere øer inden for den samme ferie. Med Dansk Ø-ferie kan du spise der, hvor de danske gourmetrestauranter henter sine råvarer. Du kan opleve kunst på museer, der er placeret midt i den natur, som inspirerede malerne. Eller du kan bo med udsigt til havet under historiske vingesus. Det hele begynder med sejlturen dertil for ferien starter på færgen. Samtidig giver Dansk Ø-ferie øerne mulighed for at markedsføre sig i samlet flok, hvilket alt andet lige skaber større muligheder end enkeltstående, selvstændige initiativer. Dansk Ø-ferie er således et forsøg på at fremme indenlandsk turisme som et samlet hele, ligesom Dansk Ø-ferie giver udenlandske turister mulighed for at opleve Danmark på en ny måde. Dansk Ø-ferie er drevet af rederiet Færgen. Færgen drives under det juridiske navn Danske Færger A/S. Rederiet er ejet af Clipper Group A/S og den danske stat, hver med 50 procent. Læs mere om Færgen på www.faergen.dk. Gå direkte til Dansk Ø-fere på www.danskoferie.dk. 10