BEK nr 1112 af 21/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 08-0116-000002 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1281 af 19/11/2010 BEK nr 307 af 29/03/2016 Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger I medfør af 7, stk. 3, 14, 15, 17, 18, stk. 1, og 24, stk. 2 og 3, i lov nr. 463 af 17. juni 2008, økologiloven, og efter bemyndigelse fastsættes: Kapitel 1 Anvendelse og definitioner 1. Ved levekylling forstås i denne bekendtgørelse kyllinger indtil 18. leveuge, der skal indgå i en æglæggende produktion. 2. Økologiske levekyllinger, der er lovligt produceret eller markedsført i de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union eller lande i EØS, er ikke omfattet af denne bekendtgørelse. 3. Levekyllinger produceret her i landet, der er eller skal forsynes med angivelser, der henviser til den økologiske produktionsmetode, skal være produceret i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse, i bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v., i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (rådsforordningen) og i Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførselsbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (kommissionsforordningen). Kapitel 2 Markedsføring 4. Levekyllinger kan kun markedsføres som økologiske, hvis fuglene er indsat i et økologisk produktionssystem, inden de er tre dage gamle. Stk. 2. Levekyllinger, som indsættes i et økologisk produktionssystem, må ikke være næbtrimmede. Kapitel 3 Foder 5. Grovfoder, friskt eller tørret foder eller ensilage skal indgå i den daglige foderration. 6. Opfedningsmetoder skal kunne omlægges på ethvert stade i opdrættet. Tvangsfodring er forbudt. Foder fra omlægning 7. Foder fra omlægning må gennemsnitligt udgøre højst 30 pct. af foderplanen. Stk. 2. Når foder fra omlægning kommer fra en af bedriftens egne enheder, kan denne andel forhøjes til 60 pct. 8. Højst 20 pct. af det samlede gennemsnitlige foderforbrug må stamme fra græsning på eller høst af permanente græsarealer eller parceller med flerårige foderplanter, der er i det første år for omlægning til 1
økologisk produktion, forudsat at disse arealer er en del af bedriften og ikke i de foregående fem år har været en del af en økologisk produktionsenhed på denne bedrift. Stk. 2. Hvis der anvendes foder fra omlægning såvel som foder fra parceller, der er i det første omlægningsår, må foderplanens samlede andel af sådanne foderstoffer ikke overstige de maksimale procentsatser, der er fastsat i 7, stk. 1 og 2. 9. Andelene af omlægningsfoder, som iblandes, skal angives i procent af tørstofindholdet i foderstoffer af landbrugsoprindelse. Tørstofprocenten beregnes pr. dyr pr. dag. Fodermidler og foderstoffer 10. Ikke-økologiske fodermidler af vegetabilsk og animalsk oprindelse kan anvendes i økologisk produktion, dog med forbehold af restriktionerne i artikel 43 i kommissionsforordningen, og kun hvis de er opført i bilag V i kommissionsforordningen, og opfylder de heri fastsatte betingelser. Stk. 2. Økologiske fodermidler af animalsk oprindelse og fodermidler af mineralsk oprindelse kan kun anvendes i økologisk produktion, hvis de er opført i bilag V i kommissionsforordningen, og de heri fastsatte betingelser er opfyldt. Stk. 3. Produkter og biprodukter fra fiskeriet kan kun anvendes i økologisk produktion, hvis de er opført i bilag V i kommissionsforordningen, og de heri fastsatte betingelser er opfyldt. Stk. 4. Fodertilsætningsstoffer, visse produkter, der anvendes ifoderstoffer, og tekniske hjælpestoffer kan kun anvendes i økologisk produktion, hvis de er opført i bilag VI i kommissionsforordningen, og de heri fastsatte betingelser er opfyldt. Kapitel 4 Velfærd 11. Levekyllingers forhold skal være afpasset efter deres sundhedsmæssige, biologiske og adfærdsmæssige behov, og dyrenes naturlige bevægelses- og adfærdsmønstre skal tilgodeses. 12. Dyrene skal have let adgang til foder og frisk drikkevand. 13. Døde dyr skal straks fjernes, og antallet noteres i en logbog med angivelse af den formodede dødsårsag. 14. Levekyllinger må ikke holdes i bure. 15. I fjerkræhuse må belægningsgraden ikke overstige 15 dyr pr. m 2 eller 21 kg levende vægt pr. m 2. 16. Det enkelte fjerkræhus må højst rumme 4.800 levekyllinger. 17. Dyrene skal have uhindret adgang til et tilstrækkeligt stort og trækfrit areal. 18. Isoleringen, opvarmningen og ventilationen af fjerkræhuse skal sikre, at luftcirkulationen, støvniveauet, temperaturen, den relative luftfugtighed og gaskoncentrationen holdes inden for grænser, der ikke medfører gener for dyrene. Stk. 2. Der skal være rigelig naturlig ventilation i fjerkræhuse. Stk. 3. I fjerkræhuse må ammoniakkoncentrationen ikke overstige 25 ppm. 19. I fjerkræhuse skal der være så meget naturligt lys, at det er muligt at læse en almindelig tekst i mindst halvdelen af stalden. Stk. 2. Dagslyset i fjerkræhuse kan suppleres med kunstigt lys, så der dagligt er lys i indtil 16 timer med en sammenhængende natlig hvileperiode uden kunstigt lys på mindst 8 timer. Stk. 3. Plantedirektoratet kan i enkeltstående tilfælde for en begrænset periode dispensere fra reglen i stk. 1, hvis producenten konstaterer konkrete problemer med dyrevelfærden i besætningen, såsom 1) at dyrene går i for tidlig lægning, 2
2) fjerpilning og 3) kannibalisme. Stk. 4. Dispensationsansøgningen skal være vedlagt en plan for afhjælpning af velfærdsproblemerne. 20. I fjerkræhuse skal mindst en tredjedel af gulvarealet være fast, dvs. ikke være en spalte- eller tremmegulvskonstruktion, og være dækket med sand, jord, tørv eller lignende, så det kan anvendes som støvbadningsareal. Stk. 2. I fjerkræhuse skal en tilstrækkelig stor del af det areal, hønsene har adgang til, være beregnet til opsamling af deres ekskrementer. Stk. 3. Fjerkræhuse skal være forsynet med siddepinde til alle dyr. Siddepindene skal være på mindst 18 cm pr. dyr. 21. Fjerkræhuse skal have indgangs- og udgangshuller af en størrelse, som passer til fuglene, og disse huller skal tilsammen være mindst 4 m pr. 100 m 2 af det husareal, der til enhver tid er til rådighed for fuglene. Stk. 2. Ind- og udgangshullerne skal være jævnt fordelt mod udearealet, således at hele flokken har uhindret adgang til at komme ud. Stk. 3. Hvis fjerkræhuset er udstyret med en solid tilbygning af fast konstruktion med en mindste bredde på 1 m, som fuglene har uhindret adgang til hele døgnet, skal størrelsen af ind- og udgangshullerne mellem den indre stald og tilbygningen være mindst 1,5 m pr. 100 m 2 af det husareal, der til enhver tid er til rådighed for fuglene. Tilbygningen skal kunne lukkes af mod udearealet. 22. Det tilgængelige udendørsareal skal udgøre mindst 1 m 2 pr. dyr. 23. Udearealer skal være dækket af vegetation og alt efter de klimatiske forhold og den pågældende race frembyde tilstrækkelig beskyttelse mod regn, blæst, sol, ekstreme temperaturer samt rovdyr. 24. Levekyllinger skal, når de er fuldfjerede ved ca. 6-7 ugers alderen, have adgang til et attraktivt udeareal, når vejrforholdene tillader det, og skal, når det er muligt, have en sådan adgang i mindst en tredjedel af deres liv. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan levekyllinger under 9 uger holdes inde i perioden mellem den 1. oktober og 15. april. 25. Udearealet skal være indrettet, så afstanden til nærmeste indgangshul til staldbygningen intet sted overstiger 150 m. Stk. 2. Plantedirektoratet kan dispensere fra kravet i stk. 1, så afstanden kan udvides til 350 m. Kapitel 5 Operative indgreb, sygdomsforebyggelse og veterinærpleje 26. Det er forbudt at klippe eller slibe næb på levekyllinger (næbtrimme). 27. Anvendelse af kemisk fremstillede allopatiske veterinærlægemidler eller antibiotika til forebyggende behandling er forbudt, jf. dog 28, stk. 3. Stk. 2. Anvendelse af vækstfremmende stoffer (herunder antibiotika,coccidiostatika og andre kunstige vækstfremmende hjælpemidler) samt anvendelse af hormoner eller lignende stoffer til at styre formeringen eller til andre formål (f.eks. fremkaldelse eller synkronisering af brunst) er forbudt. Stk. 3. Hvis levekyllingerne kommer fra ikke-økologiske bedrifter, kan der, afhængigt af de lokale forhold, kræves særlige foranstaltninger, f.eks. kontrolundersøgelser og karantæneperioder. Stk. 4. Stalde, folde, udstyr og redskaber skal renses og desinficeres for at undgå krydsinfektion og udvikling af sygdomsbærende organismer. Fæces, urin og levnet eller spredt foder fjernes så ofte som fornødent for at mindske lugten og undgå, at der tiltrækkes insekter og gnavere. Ved anvendelse af artikel 14, stk. 1, litra f), i rådsforordningen kan kun produkterne i bilag VII i kommissionsforordningen anvendes til 3
rensning og desinfektion af bygninger, anlæg og redskaber til levekyllinger. Rodenticider (må kun anvendes i fælder) og produkterne i bilag II i kommissionsforordningen må anvendes til udryddelse af insekter og andre skadedyr i bygninger og andre anlæg, hvor der holdes levekyllinger. Stk. 5. Der skal være en tomgangsperiode mellem opdræt af to fjerkræflokke. I denne periode rengøres og desinficeres bygningen og dens udstyr. Ligeledes skal hønsegården hvile efter opdræt af en fjerkræflok, så vegetationen kan gro frem igen, og der kan overholdes en tomgangsperiode. Tomgangsperiodens længde er fastsat i 22 i bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. Den erhvervsdrivende opbevarer dokumentation for overholdelse af denne periode. Disse krav gælder ikke for levekyllinger, som ikke opdrættes i flokke, som ikke holdes i hønsegårde, og som kan bevæge sig frit hele dagen. Dyrelægebehandling 28. Hvis et dyr på trods af sygdomsforebyggende foranstaltninger som fastlagt i artikel 14, stk. 1, litra e), nr. i), i rådsforordningen bliver sygt eller kommer til skade, skal det straks behandles, om fornødent ved isolering og i relevante lokaler. Stk. 2. Fytoterapeutiske produkter, homøopatiske opløsninger, sporstoffer og produkter, der er anført i bilag V, del 3, og i bilag VI, del 1.1, i kommissionsforordningen, skal anvendes frem for kemisk fremstillede allopatiske veterinærlægemidler eller antibiotika, forudsat at de har en effektiv terapeutisk virkning for den pågældende dyreart og den tilstand, behandlingen er beregnet på. Stk. 3. Hvis anvendelsen af foranstaltningerne i stk. 1 og 2 ikke er effektiv til bekæmpelse af sygdommen eller lindring af skaden, kan kemisk fremstillede allopatiske veterinærlægemidler eller antibiotika anvendes under en dyrlæges ansvar. Stk. 4. Hvis et dyr eller en gruppe af dyr underkastes mere end én behandlinger med kemisk fremstillede allopatiske veterinærlægemidler eller antibiotika - bortset fra vaccinationer og behandlinger mod parasitter og obligatoriske udryddelsesprogrammer - må de pågældende dyr eller heraf afledte produkter ikke sælges som økologiske produkter, og dyrene skal gennemgå omlægningsperioderne fastlagt i artikel 38, stk. 1, litra c), i kommissionsforordningen. Optegnelser med dokumentation for tilstedeværelsen af sådanne omstændigheder skal opbevares til brug for Plantedirektoratet. Stk. 5. Tilbageholdelsesperioden mellem den sidste indgift af et allopatisk veterinærlægemiddel til et dyr under normale anvendelsesbetingelser og produktion af økologisk producerede fødevarer fra sådanne dyr skal være dobbelt så lang som den lovbestemte tilbageholdelsesperiode omhandlet i artikel 11 i direktiv 2001/82/EF eller, hvis en sådan periode ikke er fastsat, 48 timer. Kapitel 6 Klage 29. Klage over Plantedirektoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse skal indgives inden fire uger fra datoen for modtagelsen af afgørelsen. Klagen skal stiles til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og skal indsendes til Plantedirektoratet. Stk. 2. Uanset om der er klaget over en afgørelse, jf. stk. 1, kan Plantedirektoratet genoptage sagen, hvis direktoratet vurderer, at der er mulighed for, at nye oplysninger i sagen kan føre til en anden afgørelse. Kapitel 7 Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser 30. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder 3, 4-18, 19, stk. 1 og 2, 20-23, 24, stk. 1, 25, stk. 1, 26-28, 2) overtræder bestemmelserne i kommissionsforordningen, eller 3) tilsidesætter vilkår for tilladelser eller dispensationer meddelt i henhold til bekendtgørelsen. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m. v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. 4
31. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009. Plantedirektoratet, den 21. november 2008 OLE P. KRISTENSEN / Dorthe Nielsen 5