Læge Vil du med indenfor?

Sundhed og Sygdom Dialogliste - Dansk Introduktion Sundhed og Sygdom (01.12)Speak I dag er der meget fokus på sundhed. Det er der, fordi sundhed og det at leve sundt er en af de bedste måder at forebygge og undgå sygdomme på. (01.36)Selvom man lever sundt, vil man dog før eller siden møde det danske sundhedsvæsen. Det kan være i forbindelse med forebyggelse af sygdomme, undersøgelse for sygdomme eller behandling af sygdomme. Hvornår er man syg og hvornår har man brug for behandling kan være vanskeligt at afgøre? Det vigtigste er, at man lytter til sin krop og holder øje med eventuelle advarselssignaler. Det er ikke altid, man kan mærke sygdom. (02.15)Smerte er et af de signaler, der fortæller os, at der er noget galt og for at kunne sætte ind med den rette behandling, er det vigtigt at finde årsagen til smerten. n (02.32)Sygdom opleves forskelligt. Nogle oplever det meget voldsomt og som noget der fylder meget og andre mindre som ubehag eller bare en anderledes fornemmelse i kroppen. Det vigtigste er, at det ikke hindrer dig i at leve et godt liv. Hvis du ikke selv kan gøre noget for at få sygdommen væk, må du søge hjælp i sundhedsvæsenet. (03.08) til kamera(m) Den praktiserende læge er en af de personer i sundhedsvæsenet, man kan henvende sig til med de problemer, man har. Man kan sige, at det er indgangspersonen. Han eller hun kan behandle en, men også sende en videre i systemet, hvis det bliver nødvendigt. (m) Så er det din tur (k) Ja Vil du med indenfor? (03.26)Speak n er den person i sundhedsvæsenet, som man har kontakt med jævnligt og som følger en gennem hele livet. (03.34) til kamera Den praktiserende læge har en lang og grundig uddannelse bag sig. 1

Først 6 år på universitet og derefter en uddannelse i almen medicin. (03.47)Speak De fleste praktiserende læger har ikke kittel på, når de arbejder i lægekonsultationen. Vi skulle fortsætte i dag behandlingen af din sukkersyge. Og jeg har set, at du har fået taget blodprøverne, før du kom, og det er rigtig fint. Hvordan synes du det går med behandlingen? (04.02) Det er svært at huske at tage medicinen. (04.11) Ja. Det er også sådan en rigtig kendt ting, når man sådan starter med at skal tage noget, tage tabletter hver dag, huske det hver dag, at det er rigtigt svært. Så det er godt at få sådan en fast rutine, det kunne være, at du tog dem eksempelvis til morgenmaden, det vil være en smart ting. Og når jeg sådan sammenholder dine prøvesvar med, hvordan jeg synes sådan det går i øvrigt, så skal du fortsætte med medicinen. Okay. (04.27) Og jeg kan se, at din recept, den må være ved at være løbet ud, så jeg vil faktisk lige have lavet en recept til dig. Jeg kan lægge den enten på vores lokale apotek, men jeg kan også lægge recepten sådan elektronisk, på det, det hedder receptserveren, så kan du selv frit vælge, hvilket apotek, du gerne vil have. (04.43)Speak Der er mange sygdomme, man kan behandle med medicin og man som læge kan hjælpe med, men der er også mange sygdomme, faktisk de allerfleste sygdomme og helbredsproblemer, hvor man selv kan gøre noget. Nogle sygdomme helbreder tiden, så de går over af sig selv. (05.01) Det var så recepten, vi fik lavet her, men det er jo ikke det hele i din behandling af sukkersygen. Det er rigtig vigtigt det omkring kost og motion, så det kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre lidt om, hvordan det går. (05.14) Jeg synes det går rigtig godt med at spise sundt. Jeg er holdt op med at spise kager og slik, og spiser mange små måltider om dagen, masser af grøntsager, øh men det med motionen, det er ikke lige det, jeg gør mig allermest i. 2

Nej. Det er lidt svært for mig. (05.32) Det er jo sådan en del af behandlingen som egentlig også rigtig gerne vil have med fordi det gælder om, at du får tabt lidt i vægt, så kunne guleroden for dig være, at du måske kunne undvære din medicin. Det der er, det er at vi i vores kommune har fået sådan et center for forebyggelse og sundhed, og et af deres indsatsområder, det er sådan type2 diabetes, altså din sukkersygeform, og der kunne jeg faktisk tro, at du ville have rigtig god gavn af at komme hen. Ville det være i orden for dig, at jeg lavede sådan en henvisning til dig, så du kunne komme derned? Det lyder godt. Sygesikring og sundhedskort (06.06)Speak Det er ikke altid at lægen ordinerer medicin til at behandle sygdomme. Det betyder ikke, at lægen ikke tager din sygdom alvorligt. (06.25)Speak I det danske sundhedsvæsen har alle borgere lige og gratis adgang til lægehjælp. Vi har en offentlig sygesikring, som vi alle er med til at betale til over skatten og derfor kan vi, når vi bliver syge, få den behandling, vi har behov for. Alle, der har fast bopæl i Danmark, kan få hjælp fra den offentlige sygesikring. (06.50)Borger(m) Jeg kom her fordi, jeg vil gerne bede om at få skiftet min læge. Borgerservice(k) Ja, ved du hvilken læge du gerne vil have? (06.55)Speak Det er Borgerservice hos kommunerne, der sørger for, at du får et såkaldt sundhedskort. Sundhedskortet er en slags adgangskort til sundhedssystemet. Du kan vælge, om du ønsker en mandlig eller kvindelig læge. Valg af læge eller skift af læge foregår også hos Borgerservice. (07.15)Borgerservice Du vil bare gerne have en anden læge, det er ikke i forbindelse med flytning eller noget? Borger 3

Nej (07.20)Speak Hvis du taber dit kort eller hvis du selv vælger at skifte læge, skal du betale et gebyr. Borgerservice Så har jeg lavet et lægeskifte til dig, som kommer det nye kort hjem til dig om 14. dage. Borger Okay Borgerservice Vil du have den her med, så du kan se, hvornår lægen har åbent? Borger Ja, det vil jeg gerne tak Borgerservice Så skal vi bare lige ordne betalingen, vil du betale med dankort eller kontant? (07.37)Speak Medbring altid dit sundhedskort, når du skal til lægen eller andre steder i sundhedsvæsenet. (07.43)Sundhedskortet dækker også akut sygdom under ferierejser i Europa i op til en måned. Det kan også være godt at have det blå eusygesikringskort med. Hjemtransport er ikke dækket af de to kort. Du skal altid huske at undersøge, om du er forsikret inden du rejser uden for Danmark. Tjek reglerne for den offentlige sygesikring på din kommunes hjemmeside eller på borger.dk. (08.21)Du kan vælge mellem to sygesikringsgrupper, gruppe 1 og gruppe 2. De fleste borgere er tilmeldt gruppe 1. Her er du tilknyttet én bestemt praktiserende læge og al behandling hos lægen er gratis. (08.42)Al behandling hos speciallæger er også gratis. Oftest kræver det en henvisning, dog med få undtagelser, som fx behandling ved øjenlæge og ørelæge. Du kan også med en henvisning fra lægen få tilskud til fysioterapi, psykolog og kiropraktor. Derudover får du automatisk tilskud til tandlæge og til medicin. (09.10)Når du får tilskud til behandling, betyder det, at du selv skal betale noget af behandlingen. Hvor meget du selv skal betale er forskelligt fra behandling til behandling. (09.23)Sygehusbehandling er gratis for alle både i gruppe 1 og gruppe 4

2. (09.31)Ud over den offentlige sygesikring, som du har med sit sundhedskort, så kan du tegne private forsikringer. Med disse kan du få et ekstra tilskud til behandling. Et eksempel herpå er Sygesikringen Danmark som blandt andet giver tilskud til tandlæge, briller og medicin. (09.54)Det er en god idé at tegne en privat ulykkesforsikring i et forsikringsselskab. En ulykkesforsikring giver økonomisk kompensation bl.a. ved kroniske lidelser, arbejdsskade og ved død. Apoteket Nogle er også sundhedsforsikret privat gennem deres arbejde. Andre har selv købt en privat sundhedsforsikring for netop at sikre sig adgang til behandling på private hospitaler og klinikker. (10.34)Farmaceut(k) Nr. 48 Klient(k) Hej Farmaceut Hvad kan jeg gøre for dig? (10.37)Klient Jeg skulle hente noget medicin, recepten er blevet sendt elektronisk Klient Værsgo Farmaceut Der ligger noget Metformin til sukkersyge? Er det det? Klient Ja, det er det (10.53)Farmaceut til kamera(k) På apoteket kan du købe både receptmedicin og håndkøbsmedicin. Håndkøbsmedicin kan du også købe i visse kiosker og supermarkeder, men på apoteket er der kun ansat faglært personale, farmakonomer og farmaceuter. Begge har en længere videregående uddannelse. På apoteket kan du altid få grundig vejledning om den medicin, du køber. Har du mindre skavanker, som forkølelse, tilstoppet næse eller milde smerte kan du tit få råd og vejledning på apoteket uden du behøver at gå til lægen først. (11.28)Farmaceut 5

Er det noget, du har fået før? Klient Ja, jeg har fået det i ca. ½ år. Farmaceut Og det går godt? Klient Tjah, jeg synes det går meget godt, men jeg får lidt kvalme af det. Farmaceut Det kan du jo faktisk minimere ved at tage det enten før eller under måltidet, så kan man slippe af med den kvalme. I mange tilfælde i hvert fald. Klient Ja, det vil jeg gøre (11.50)Farmaceut Hov, jeg kan se, der ligger også noget Simvastatin til kolesterolen, vil du have det med, med det samme? Klient Ja. Altså, jeg har faktisk noget derhjemme og jeg tænker lidt på, om jeg behøver at tage det, fordi mit kolesteroltal er jo ikke særlig højt. (12.03)Farmaceut Det er altså vigtigt, at du gør det. Du skal både tage Simvastatinen og Metforminen, når lægen har sagt det. (12.09)Speak Du skal følge de anvisninger, du får fra lægen og som står på din receptpligtige medicin. Medicinen virker ikke efter hensigten, hvis man ikke bruger den rigtigt og det betyder måske, at man bliver mere syg. (12.24)Farmaceut til kamera Når du køber håndkøbsmedicin, vil der altid være en indlægsseddel i pakken, hvor der står hvordan og hvorledes, du skal tage din medicin og hvilke forholdsregler, du skal tage, og der står fx også om bivirkninger. Så det er vigtigt, at du gemmer den indlægsseddel sammen med din medicin, så du altid kan tjekke, hvis der er noget, du bliver i tvivl om. (12.48)Speak Anvisningerne er vigtige at følge, uanset om det er livsvigtig medicin, vitaminer eller mineraler. (12.56)Farmaceut til kamera Hvis du ikke har det godt med din medicin, skal du ikke stoppe uden at kontakte din læge. Måske skal dosis ændres eller du skal tage 6

medicinen på en anden måde eller måske skal du have noget helt andet medicin. Tager du fx d-vitamin, så er det vigtigt, at du gør det som lægen har sagt, også selvom d-vitamin bare er et vitamin. Man mærker måske heller ingen forskel om man tager det eller ikke tager det, men på længere sigt, kan det have store konsekvenser for dig at lide af d- vitaminmangel. Man kan fx få knogleskørhed og muskelsvaghed. (13.32)Farmaceut Det bliver kr. 35,-. Er du medlem af Danmark? Klient Ja, det er jeg faktisk. Tid hos lægen Farmaceut Så får du jo faktisk både noget fra den offentlige sygesikring og du får også noget refusion fra den private sygeforsikring Danmark. (14.04)Sekretær(k) Det er Haslev center. Ja, god dag (14.08)Speak Før man går til lægen, skal man bestille tid. Det kan man gøre på flere måder. Den hurtigste og nemmeste måde er at bestille tid over Internettet på lægens hjemmeside eller ved at sende en mail til lægen. Man kan også bestille tid ved at ringe til lægens sekretær i lægens åbningstid. (14.32)Sekretær(k) Ja, jeg har en tid i dag kl. 10.30. Vil du have den? Speak Hvis man er syg og har behov for at tale med lægen, skal man ringe i lægens telefontid. De fleste læger har fast telefontid en time om dagen. (14.51)Hvis man vælger at ringe, skal man være klar over, at der tit er meget travlt ved lægen og at det kan være svært at få fat i lægen. (15.00)Husk at medbringe dit sundhedskort, når du skal til lægen. I det hele taget, er det en god idé at forberede sig på sit lægebesøg. Måske har lægen bedt dig om at tage din temperatur forud for besøget eller har bedt dig om at skrive dit sygdomsforløb ned eller et overblik over den medicin, du tager. Skriv også ned, hvad du gerne vil snakke med lægen om, så du husker det, når du sidder hos lægen. (15.26) Hvis I så kommer op til mig i morgen fx kl. 10, vil det passe? (15.31)Speak Af hensyn til lægens planlægning er det vigtigt, at man kommer præcist, 7

og at man ringer afbud, hvis man bliver forhindret i at komme (15.41) Jeg kan se, du har bestilt tid til flere ting i dag. (m) Ja, jeg ville snakke med dig om to ting. Speciallæger og andre specialister Speak Hvis man kommer med flere problemer på en gang, er det vigtigt at sige det, når man bestiller tid, så lægen kan sætte ekstra tid af. (16.05)Speak I de fleste tilfælde kan den praktiserende læge hjælpe dig med de problemer, du kommer med. Hvis ikke henviser lægen dig til videre behandling hos speciallæge eller til et hospital. (16.19)Ørelæge(k) Hører du den i begge ører? Nej et af ørerne Ørelæge Hvilke en af ørene hører du den i (m) I højre Ørelæge I højre (16.28)Speak En speciallæge er en læge, der har specialiseret sig inden for et bestemt område. Øjenlæge(m) Ja, det fint, tak skal du have (16.37)Ørelæge Så vender jeg dig om, for du ikke kigger, ik? (16.39)Speak Der er mange forskellige speciallæger. De arbejder enten på hospitalerne eller som privat praktiserende speciallæger med egen klinik. (16.51)Ørelæge 8

Jeg kan godt se, at du har en lille smule nedsat hørelse på det højre øre. (16.57)Speak En læge kan også henvise til behandling hos fx fysioterapeut, kiropraktor, fodterapeut eller psykolog. (17.07)Fysioterapeut(k) Hold den lidt der Speak Fysioterapeuter kan man gå til, hvis man fx har muskelsmerter, sportsskader eller andre fysiske skavanker eller hvis man har behov for genoptræning. Det samme arbejdsområde har kiropraktoren. Men kiropraktoren har mulighed for også at bruge røntgenbilleder i udredningen af din sygdom. (17.36)At gå til psykolog er et tabu for mange (17.41)Psykolog(m) Folk kommer til mig eller bliver henvist til mig, hvis de triste eller har et problem, de ikke kan komme videre med. Forskellen på en psykolog og en psykiater er, at hos psykologen tilbydes der en samtale. Psykiateren er uddannet læge, og må derfor give medicin med sin behandling. (18.01)Speak Nogle er flove over at have det psykisk dårligt og ønsker ikke at tale om det. Men samtaleterapi kan virkelig hjælpe mange med de psykiske problemer, de har. (18.15)Psykolog Nu er der heldigvis flere og flere der kommer til os, for det kan være svært for familien at hjælpe en, når man har følelser, holdninger og forventninger til den person, der har brug for hjælp. (18.27)Speak Når du bliver henvist til speciallæger, til hospitalet eller til andre specialister kan man ikke altid vide, om du vil blive behandlet af en mandlig eller kvindelig læge. I nogle tilfælde kan du selv vælge, så hvis du har et specielt ønske herom, skal du fortælle det. Akut opstået sygdom (18.50)I dag er det muligt for lægen at give en elektronisk henvisning. Det vil sige, at du selv kan vælge, hvor du vil bruge henvisningen, da den speciallæge, det hospital eller den fysioterapeut, du vælger, kan hente din henvisning ned fra nettet. (19.20)Speak Hvis du får akut behov for lægehjælp uden for den praktiserende læges åbningstid, er der forskellige muligheder alt efter, hvor alvorligt og akut 9

det er. (19.35)Du kan henvende dig hos lægevagten, på en akutklinik eller en akutmodtagelse, ringe til akuttelefonen eller til alarmcentralen (19.45)vagten kan du ringe til, hvis du bliver syg uden for egen læges åbningstid. (19.51)vagt(m) Det er vagtlægen, ja. (k) Det er Malene Andersen. Jeg ringer, fordi jeg har ondt i hals og ondt i brystet. (20.01)vagt Har du smerter? Hmm. Hvornår startede det? (20.05)Speak Hvis du kan vente til din egen læge har åbent igen, så gør det. Hvis du er i tvivl, om det er forsvarligt at vente, kan du ringe og spørge lægevagten til råds. vagten, som er en erfaren praktiserende læge vurderer så, om du skal undersøges af en læge. Undersøgelsen vil oftest forgå i lægevagtens konsultation, hvor du bliver bedt om at møde op. (20.31)vagt Jeg synes, du skal komme til os. Har du mulighed for det, kender ud adressen? Ja, jamen jeg har været der før. (20.38)vagt Er der nogen, som kan være med dig? Ja, det er godt. Ja. (20.45)Speak Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig, eller har du spørgsmål til sygdom el. skader, kan du ringe på akuttelefonen på 1813. Ved akuttelefonen sidder en sygeplejerske, som kan hjælpe dig døgnet rundt. (20.58)Sygeplejerske(k) Han ligger oppe i sin seng. Ved du hvad, du skal have ham om på ryggen. Speak Her kan du også få at vide, hvilken akutmodtagelse el. akutklinik, der har den korteste ventetid. (21.10)Akutmodtagelsen kan du tage til døgnet rundt ved akut sygdom 10

samt mindre eller større skader. På akutklinikker kan du få behandlet akut sygdom samt mindre skader. Her er ikke åbent om natten. (21.30)Er der sket en alvorlig ulykke eller mener du, at en person er i livstruende fare eller har brug for behandling her og nu, kan du ringe til alarmcentralen på telefonnummer 112. (21.43)Her skal du fortælle, hvad der er sket, hvor det er sket og hvor mange, der er kommet til skade. (21.49)Mand Der er èn person, han er faldet om. Hospitalet forundersøgelsen Speak Alarmcentralen sender så bud efter en ambulance, der kører patienten til nærmeste akutmodtagelse. (22.22)(m) Jeg har meget meget ondt i lysken, og det generer mig meget. Jeg har snakket med nogle, og de siger at det kan være brok, og det kan også være fordi jeg bærer for meget. (22.30)(m) Men det lyder sådan set ret sandsynligt. Har du sådan en bule dernede i lysken eller? Ja, det har jeg og det klemmer også. (22.37) Hvis du, ved du hvad, vi går over til lejet herovre, så kan jeg lige undersøge dig her ik? Ja, nu skal du se, jeg trykker lige lidt her. Gør det ondt når jeg sådan presser her? (22.49) Jo, det gør det Ja, okay. Kunne du lige prøve at hoste en gang for mig? Host Host (22.56) Ja, det er flot. Ved du hvad, sådan som jeg ser det, så kan der ikke være nogen tvivl om, at du har et lyskebrok. 11

Hvad skal der så ske? Ja, altså det at have et lyskebrok i sig selv, er ikke nødvendigvis lig operation, men er du meget generet af det? Ja (23.08) Man må nok sige, at hvis du har det på den måde, og at du har de her smerter, og generet af det i al almindelighed, så ligger det sådan lige for, at du nok skal opereres. Så det jeg vil gøre er, at jeg vil henvise dig til sygehuset og der vil du så blive indkaldt til en forundersøgelse. Så den henvisning vil jeg lige lave. (23.25)Speak Efter kort tid får du et brev om hvor og hvornår, du skal møde. Passer datoen dig ikke, så sørg for at få kontaktet hospitalet og få ændret datoen. (23.36)Hospitalslæge(m) Det var meget fint, tak skal du have Malik. Nu må du gerne rejse dig op, så kan vi gå og sætte os og snakke tingene igennem igen. Værsgo. Nu har vi kigget på din brok og der er ingen tvivl om, at du har et lyskebrok på venstre side. (23.50)Speak Stort set al behandling og undersøgelse på hospitaler og sygehuse er gratis. Man kan enten blive behandlet på et hospital, fordi man er blevet akut indlagt eller fordi man er blevet henvist. (24.03)Hospitalslæge Nu synes jeg, at vi skal gøre det, at når du forklarer mig, at du har symptomer fra det, så er der en god grund til at få det opereret. Den operation, man kan gøre det på to måder. Man kan gøre det i fuld bedøvelse og man kan gøre det i lokalbedøvelse. Begge operationer har sine fordele og ulemper. Det andet du skal vide er, at når man er en ung mand og rask ligesom dig, så kan man faktisk opereres i dagkirurgisk regi. (24.30)Speak Nogle undersøgelser og operationer foregår ambulant. Det betyder, at man ikke bliver indlagt i flere dage, men derimod kan tage hjem samme dag. (24.42)Hospitalslæge Operationen foregår på den måde, at man snitter i det område, hvor du har brokket. 12

(24.49)Speak Andre operationer og undersøgelser kræver, at man er indlagt på hospitalet i en periode. Det kan være fordi, der er behov for flere forskellige undersøgelser eller længerevarende behandlinger eller fordi, at lægerne vil sikre sig, at alt forløber, som det skal. (25.05)Hospitalslæge Det vi gør nu er, at vi skal gå hen og finde en operationstid til dig og det kan vores bookingsygeplejerske sørge for. (25.15)Speak Et ophold på hospital skal ses som et forløb, hvor sygdommen diagnosticeres, det vil sige hvor man finder ud af, hvad man fejler, hvor sygdommen behandles, eller hvor behandling sættes i gang og bliver holdt øje med indtil man bliver erklæret rask eller klar nok til at blive udskrevet. Nogle gange kan det tage tid, at finde ud af, hvad problemet er. Nogle gange kan man også fejle mere end en ting. (25.41)Hospitalslæge Hej Ulla. Ulla vi skal sørge for, at Malik han får en operationstid. Bookingsygeplejerske(k) Okay. Hospitalslæge Og så skal vi sørge for, at han går og snakker med narkosen i dag. Malik det var hyggeligt at hilse på dig. Vi ses på operationsdagen. Tak for det. (25.58)Speak I Danmark er der frit sygehusvalg. Det betyder, at man med en henvisning fra lægen til sygehusbehandling frit kan vælge mellem alle de offentlige sygehuse og hospitaler, som laver netop den behandling. (26.15)Ventetiderne på behandling er forskellige fra hospital til hospital, så det er en god idé at undersøge, hvor man kan komme til hurtigt, hvis det er det, man ønsker. Hvis ventetiderne ikke overholdes, skal du som patient tilbydes behandling på et andet offentligt eller privat sygehus i Danmark eller i udlandet. Det betyder, at der er behandlingsgaranti. Du bestemmer selv, om du vil vente eller tage imod dette tilbud. (26.46)Du kan også vælge selv at betale din behandling på et privat hospital eller klinik uden om det offentlige sygehusvæsen. Eller hvis du har en privat sundhedsforsikring, der dækker behandling på private hospitaler, kan du bruge den. 13

Sundhed.dk (27.28)Speak På hjemmesiden sundhed.dk kan du blandt andet få indblik i ventelister på behandling rundt om på landets sygehuse og hospitaler. (27.39)Sundhed.dk er det offentlige sundhedsvæsen på internettet og det er din og andres direkte adgang til sundhedsvæsenet. På hjemmesiden kan man søge information om sundhedsvæsenet generelt. Som borger kan man se sine egne journaler. Man kan også gå ind på sin medicinprofil, hvor man blandt andet kan se, hvilke recepter, man har liggende. Man kan også forny recepter og bestille tid hos egen læge her. Hospitalet indlæggelsen (28.13)På Sundhed.dk er der mange muligheder for dig som borger. De fleste informationer er tilgængelige for alle. Men det er kun dig, der kan få adgang til og se dine personlige informationer. Det kræver nemlig en personlig adgangskode. (28.46)Sygeplejerske til kamera(k) Når man er indlagt på et hospital, foregår det på den måde, at man får en seng og man får et sengebord, hvor der er plads til ganske få af ens private ejendele. (28.57)Speak Du får en samtale med en læge og en sygeplejerske, når du bliver indlagt. Derudover får du tilbudt én eller to kontaktpersoner, som er delvis ansvarlige for behandlingen og plejen under dit hospitalsophold. De vil sammen med dig planlægge dit forløb og deltage i samtaler med dine pårørende. (29.22)En sygeplejerske har en videregående faglig uddannelse. 29.27)Sygeplejerske til kamera Det er sygeplejersken, som er ansvarlig for sygeplejen til patienten. Og det er sygeplejersken som følger dig, og som du kan stille spørgsmål til, hvis du har spørgsmål i forbindelse med din indlæggelse. (29.42)Speak n er den person, der finder ud af, hvad man fejler, opererer og fortæller, hvordan en patient skal behandles. Både lægen, sygeplejersken, social- og sundhedsassistenter og andet personale ansat på hospitalet, er alle med til at behandle og tage sig af patienten. (30.03)Sygeplejerske Lena, jeg kommer her med din middagsmedicin. Der er to panodiler, som du har fået ordineret af lægen, du skal tage her. (k) Tak 14

(30.14)Speak n går typisk fast stuegang en gang om dagen. Det er dog forskelligt fra afdeling til afdeling. Sygeplejerske Hej, så er der stuegang (m) Ja (m) God dag, god dag. God dag, god dag. Har du nogen smerter? Nej, det er ved at være væk nu. Ikke nogen opkastninger eller? (30.40)Speak n følges med en sygeplejerske og de har din journal med, hvor dit sygdomsforløb står beskrevet. Det går den rigtige vej. Så vi fjerner det du har i halsen i dag. Og såret det ser også meget pænt ud? Sygeplejerske Ja, det gør det nemlig. (30.55) Godt, så ved du hvad, så faktisk du kan regne med udskrivelse meget snart. I morgen eller overmorgen senest ikke? Hvad siger du til det? Det er meget fint. (31.05) Så du kan informere familie. Jamen, det er godt, fortsat god dag Sygeplejerske til kamera(k) Når man er indlagt på et hospital, har man mulighed for at få besøg af sin familie og venner. Det er vigtigt, at man overholder den besøgstid, 15

som hospitalet har. Og det er vigtigt, at man sørger for, at man deler sig op, så man ikke er for mange besøgene på en gang. (31.27)Besøgende(k) Du ser da godt ud i dag. Ja for søren. Det går også meget bedre. Besøgende Du har fået læbestift på Ja, ja Besøgende Det bliver rart at komme hjem til Færøerne igen, som en ny mand. (31.41)Sygeplejerske til kamera Af hensyn til patienten som også skal have hvile og af hensyn til de medpatienter, som er på stuen, så er det vigtigt, at man sørger for at samarbejde med personalet, så man finder ud af hvem af familie eller venner, der kontakter personalet vedrørende spørgsmål, så alle ikke ringer eller stiller samme spørgsmål. (32.05)Sygeplejerske Lene, hvad kunne du tænke dig at spise her, vi har kylling i noget estragonsovs? (32.10)Sygeplejerske til kamera Når man er indlagt på et hospital, vil man altid få tilbudt mad flere gange om dagen. Nogle steder vil det være anrettet på en bakke og andre steder vil der være en buffet, hvor man kan gå ud og hente sin mad. Der vil altid være mad, som dækker alles behov. (32.27)Speak Man bliver udskrevet, når operationen eller behandlingen er overstået og lægen vurderer, at man er rask nok til at komme hjem og at der ikke vil opstå komplikationer. Ens egen praktiserende læge får et udskrivningspapir, der fortæller om undersøgelsesresultater, diagnose og behandling. Nogle gange skal man selv komme tilbage til hospitalet til kontrol eller man kan blive henvist til efterbehandling eller genoptræning. Rettigheder og muligheder (32.57)Sygeplejerske Farvel og tak for denne her gang og det er dejligt at se, at du har det godt igen. God bedring og husk at kontakte din egen læge om en uge. (33.24)Speak 16

Sundhedsvæsenet er stort og derfor er det godt at kende sine rettigheder og muligheder som patient. (33.31)På hospitalerne er tilknyttet en patientvejleder. En patientvejleder er neutral og kan vejlede og rådgive om rettigheder for behandling, ventetider, frit sygehusvalg, klage- og erstatningsmuligheder i forbindelse hospitalsbehandling samt hjælpe, hvis der er opstået misforståelser mellem dig og sundhedspersonalet. (33.53)Alle steder i sundhedsvæsenet har du ret til fuld information om din helbredstilstand, diagnose og muligheder for behandling, men også ret til at kende risikoen for komplikationer og bivirkninger. en skal også først give sit samtykke, dvs. tilladelse, før behandlingen må sættes i gang. Samtykke kan være mundtligt, men det kan også være et stykke papir, der skal underskrives af patienten. (34.21)I Danmark har du ret til at få aktindsigt i din patientjournal. Du kan med andre ord få en kopi af din journal. En journal er lægens arbejdsredskab og i den er hele din "sygehistorie" beskrevet. På sundhed.dk kan du se din journal, hvis den ligger elektronisk. Ellers skal du henvende dig til den afdeling eller sundhedsperson, som har med dit sygdomsforløb at gøre. (34.55)I Danmark findes over 100 patientforeninger, hvor du kan få råd og vejledning, hvis du har en kronisk eller livstruende sygdom. I patientforeningerne kan man få overblik over behandlingsmuligheder og møde mennesker med samme sygdom. Jo mere man ved om sin egen sygdom, jo nemmere er det at håndtere sin situation og få et godt forløb. Tolk (35.20)er, der er utilfredse med den behandling, de har fået i sundhedsvæsenet, kan klage. Klager kan sendes til ombuddet. Hvis du er kommet til skade under behandling og ønsker erstatning, skal du henvende dig til forsikringen. Du kan få vejledning om dine klagemuligheder hos patientvejlederen eller hos ombuddet. (35.59)Speak Hvis man ikke behersker det danske sprog tilstrækkeligt, har man, når man bliver behandlet, mulighed for at få tolkebistand. Det er den praktiserende læge, speciallægen eller hospitalet, der beslutter om det er nødvendigt med en tolk under behandlingen. Det er gratis at få tolkehjælp de første år, man er i Danmark. (m) Que es lo que tengo? Tolk(k) Hvad er det jeg fejler? (36.26)(m) 17

Jeg har fundet en lille lungebetændelse hos dig. Tolk Hay encontrado una pequeña pulmonia Que es lo que tengo que hacer Tolk Hvad kan han gøre? Du skal have noget penicillin, som du skal tage tre gange om dagen i en uge. (36.40)Speak Det vigtigt at bruge en professionel tolk, når man er ved lægen i stedet for at bruge fx sin egen familie eller børn. Når nu den der uge er gået, det kan godt være du hoster stadigvæk, men betændelsen er væk. Tolk. (36.58)Speak Der kan opstå sproglige misforståelser, da der kan være mange svære ord, når man taler om sygdom. Det er heller ikke sikkert, at man i første omgang ønsker at bekymre og inddrage familien, inden man kender sin situation. Tolken har derimod, ligesom lægen, tavshedspligt, hvilket betyder, at det der bliver sagt, forbliver mellem dig, læge og tolk. Forebyggelse Adio s (37.36)(m) Der var også en anden ting, vi skulle snakke om i dag? (m) Jeg skal rejse til Lahore i Pakistan, og jeg skal vaccineres mod leverbetændelse Ja (37.47)Speak 18

Vaccination er en måde at forebygge sygdomme på. Der findes jo sådan flere former for leverbetændelse, men den man bør vaccinere sig imod, i hvert fald, når man skal sådan længere væk, det er den der hedder leverbetændelse A. Det foregår med sådan en serie med to vaccinationer, jeg skal nok forklare dig, hvordan det foregår. (38.04)Speak Men der er også mange andre måder at forebygge på. Ved at tage medicin, vitaminer og mineraler eller ved at man tager imod de forebyggende tilbud, som man får fra det danske sundhedsvæsen. Det kan være tilbud som screenings for brystkræft og livmoderhalskræft og det kan være tandlægeundersøgelser, graviditetsundersøgelser og andre sundhedscheck. Det kan være svært at forstå, at man skal tage noget medicin eller gøre noget forebyggende, hvis man ikke føler sig syg. (38.36)En måde at forebygge sygdomme på er ved at have en sund livsstil. (38.51)Sundhedsvejleder til kamera(k) I sundhedscentre og forebyggelsescentre rundt om i landet er der tilbud til borgere med livsstilssygdomme, som fx kronisk lungelidelse, type 2 diabetes og hjertesygdomme. Og der er også tilbud borgere, som generelt ønsker en sundere livsstil. I sundhedscentrene er der ansat sundhedsfagligt personale, som fx diætister, fysioterapeuter, sygeplejersker og sundhedsformidlere. (39.16)Tilbuddene i centrene er til borgere, der ikke er så syge, at de skal følges i hospitalsregi. Og du kan komme hertil med en henvisning fra din egen læge eller fra hospitalet. Man kan også komme ind direkte fra gaden, altså uden en henvisning. (39.33)Speak Det er ikke alle kommuner i Danmark, der har et sundhedscenter eller et forebyggelsescenter. Men lignende tilbud findes alle steder. Spørg din læges til råds. (39.44)Sundhedsvejleder Jeg har jo modtaget en henvisning fra din læge, og jeg kan se du har sukkersyge. Og hvordan har du det? (39.50)Borger(k) Jeg synes jeg har det meget godt, men jeg har rigtig svært ved at komme i gang med træningen og motionen. (39.58)Sundhedsvejleder Så er det rigtig godt, du er kommet her, for det er nogen af de ting, vi kan hjælpe dig med. Og i dag, der skal vi bare snakke sammen. Jeg fortæller dig lidt om de forskellige tilbud og så laver vi en plan over dit 19

forløb og for hvordan du kan bruge stedet her. (40.129Speak Det er forskelligt fra tilbud til tilbud, fra kommune til kommune, om det koster noget, at benytte sig af de sundhedstilbud, som kommunerne har. Spørg før du går i gang, så der ikke er nogen tvivl. (40.26)Sundhedsvejleder til kamera Her i centret kan du få hjælp til at håndtere livsstilssygdomme. Du kan få fysisk træning, kostvejledning, madlavning, undervisning om din sygdom og rygestop. Forløbet tilpasses den enkelte, så det passer ind i din hverdag. (40.42)Speak Man kan også bruge centeret, hvis man synes man vejer for meget, spiser for usundt eller hvis man føler sig træt og har behov for at være lidt mere aktiv i hverdagen. (40.52)Sundhedsvejleder Og så har vi træning, hvor man træner to gange om ugen på et hold sammen med 10-12 andre. (41.00)Sundhedsvejleder til kamera Sukkersyge det er jo en kronisk sygdom, det betyder, at kroppens evne til at optage sukkeret fra blodet, den er forringet. Og det kan være arveligt, men livsstilen har også en rigtig stor betydning. Så hvis man fx kan få mere sunde kostvaner og komme i gang med noget motion, så vil det betyde rigtig meget for dig. (41.22)Ligesom med sukkersyge, kan man også komme her, hvis man har andre livsstilssygdomme, det kan være forhøjet kolesterol eller blodtryk eller overvægt. Og det samme gælder rygning. Fødsel og graviditet (41.32)Det kan virke uoverskueligt at starte med at ændre sine vaner, men det er vigtigt at starte med nogle små skridt. Og det kan fx være at cykle på arbejde eller gå i stedet for at tage bussen. Det er vigtigt, at man starter med nogle små ændringer, så man får nogle positive oplevelser og nogle små succeser og så vil man efterhånden opleve, at man får mere energi i hverdagen og man får lyst til at gøre mere for sig selv og sin sundhed. (42.19)Speak For at give de nye små børn en god start på livet, er der mange tilbud om helbredsundersøgelser og rådgivning for gravide, forældre, børn og unge. Når du bliver gravid eller hvis du skal have undersøgt, om du er gravid, skal du kontakte din praktiserende læge. Din læge vil foretage en undersøgelse og henvise dig til en jordemoder. (42.49)Jordemoder(k) Ja, nu går den sådan her til navlen, det er meget fint. Hvor længe har du 20

mærket liv? Gravid(k) Jeg vil sige i to tre uger nærmest. (43.02)Speak Både egen læge og jordemoder vil gennem graviditeten følge barnets udvikling og rådgive om graviditet og fødsel. (43.12)Jordemoder Det passer rigtigt fint, svarende til graviditetsugen. Speak Det er et planlagt forløb, som alle følger. Jordemoder Så vil jeg lige lytte på hjertelyden Ann, og høre, hvordan det står til derinde. Det er rigtigt fint, der er en god rytme. Hjertelyden har en fin klang. Så sætter jeg også lige denne her på Ann, så du kan høre lyden. Gravid Okay. Jordemoder Der. Det er fordi den sparker derinde, så skratter lyden lidt. (43.54)Speak Der gratis fødselsforberedelsesundervisning, som ruster dig og din partner til fødslen og til at der kommer en lille ny i familien. I Danmark er det almindeligt, at de vordende fædre er med til fødslen og ofte også med til fødselsforberedelse. (44.14)Du kan selv bestemme, hvor du vil føde. Du kan vælge at føde på et hospital, en klinik eller derhjemme. Alle nybagte forældre får besøg af en sundhedsplejerske. (44.30)Sundhedsplejerske 6.4. She is 6.4 now. Speak Sundhedsplejersken er uddannet sygeplejerske og har herudover en videreuddannelse, som specielt sigter på sundhedsfremme og forebyggelse af sygdomme hos små børn, skolebørn, familier og grupper. Sundhedsplejerskens opgave er at undersøge barnet og give dig råd og vejledning. (44.59)Sundhedsplejerske 21

Op i min mors trygge hænder. I feel safe when I am with my mummy (45.06)Speak Sundhedsplejersken besøger hjemmet nogle gange i barnets første leveår og sørger for, at man kommer godt fra start. (45.15)Sundhedsplejerske I think, it s okay if you dress her now Speak Du kan drøfte emner, der er vigtige for dig, uanset om det er praktiske ting, som barnets pleje og ernæring eller spørgsmål om familiens trivsel generelt. (45.31)Sundhedsplejerske In Danish we call it storkebid. That is a mark that will become less visible later on. When they are about Børn og sundhed (45.40)Speak Tilbuddene er gratis. Ligesom voksne så har børn deres eget sundhedskort, som også skal medbringes til lægen. (45.59)Speak De første 5 år af barnets liv, inden barnet starter i skole, bliver barnet tilbudt en række forebyggende helbredsundersøgelser hos egen læge. (46.13)(m) Det var rigtig fint i kunne komme i dag, og det var så med henblik på sådan en 1 års undersøgelse. Far Ja Vi skal måle og veje og vi skal lytte og så skal jeg høre lidt om, hvordan det går. (46.25)Speak n undersøger om barnet udvikler sig, som det skal. Om det vokser, spiser og om det trives generelt. Ved at følge de forebyggende helbredsundersøgelser har du og barnet mulighed for at møde lægen og opbygge et tillidsforhold, mens barnet er raskt, og barnet vil få de rigtige vaccinationer på det rigtige tidspunkt. Du lyder rigtig fin. (46.54)Speak Vaccinationerne forebygger alvorlige og smitsomme sygdomme. Det 22

anbefales, at du lader dit barn vaccinere. Der er få eller ingen bivirkninger ved vaccinationerne og så er de gratis. Hvis barnet ikke vaccineres i barnealderen, kan det få en børnesygdom i voksenalderen, hvilket kan være meget ubehageligt. (47.20)I løbet af skoletiden bliver børnene indkaldt til undersøgelser hos skolesundhedsplejen. Kontakten kan bestå i sundhedssamtale, sundhedsvejledning, undervisning, syns- og farvetest, høreprøve, mål og vægt. Sundhedssamtalen tager udgangspunkt i, hvordan barnet oplever sin hverdag. (47.46)Psykolog(m) Vi kunne starte med, at du lige skrev dit navn. Her på denne her linie. (47.53)Speak Skolerne har også tilknyttet en skolepsykolog, der kan hjælpe børn, der ikke føler sig rigtigt tilpas i skolen eller derhjemme. (48.02)Psykolog Se nu vender jeg det om, og så får du lov til at lave det selv. Tandlæge Speak Skolepsykologen taler med barnet, forældrene og lærerne om, hvordan man kan løse problemerne, så barnet får det godt igen. (48.26)Tandlæge Så er det tid til, at du skal have checket tænder. Du starter med at få en serviet på. (48.31)Speak For at bevare sine tænder gode og sunde hele livet er det vigtigt, at de allerede helt fra start bliver passet og set regelmæssigt efter af en tandlæge. (48.44)Alle børn får tilbudt gratis tandlægepleje fra fødslen til 18-års alderen. I de fleste kommuner indkaldes barnet til sin første undersøgelse, når det er mellem 1 og 2 år. Tandlæge(k) Ja, 6+, 5, 4, +6 (49.06)Speak Tandlægen følger barnet jævnligt og kan vejlede dig i, hvordan huller i tænderne undgås og hvor vigtigt det er, ikke at spise for meget slik og søde sager. (49.18)Tandlæge Ingen huller. Rigtig godt. Har du fået børstet tænderne her til morgen? 23

Barn(m) Ja Tandlæge Ja, jeg kan også godt se, at det ser rigtig fint ud, du har børstet flot her ved fortænderne, men der er lige et sted der mangler, kan du lige holde spejlet? Kan du lukke en lille smule mere sammen, ja, så tager du tandbørsten helt tilbage, runde cirkulære bevægelser, rammer tand og tandkød og så bagefter, så tager du den på tværs herinde og får børstet. Ved du hvad, det var det for i dag, så skal du lige op og sidde (49.45)Speak Tandplejen er gratis indtil barnet fylder 18 år. Tandlæge Så er det nemlig præmietid. Barn Jubi (49.51)Speak Tandlægebesøgene foregår enten hos kommunens specielle børne- og skoletandplejeklinik eller hos privat praktiserende tandlæge. Tandlæge En tandpasta, det var fornuftigt. (50.03)Speak Ved at gøre så meget ud af tandplejen i barneårene, håber tandlægerne at børnene får nogle gode vaner, som de kan tage med i voksenlivet. (50.13)Tandlæge(m) Jeg tager lige et lille billede med et kamera her. Det viser visdomstanden og tandkødet der ligger hen over og at den gerne vil skævt frem inde i munden på dig. (50.24)Speak Som voksen har man som regel valgt en fast tandlæge, der så indkalder én en gang om året eller oftere, hvis der er behov for det. Hvis man er forhindret i at komme til den aftalte tid, skal man huske at melde afbud. Hvornår er man syg? (50.38)Voksne skal selv betale det meste af tandlægeregningen. Man får kun et mindre tilskud fra sygesikringen. (Sundhedsvejleder(k) Nå, hvordan går det? Borger(k) 24

Jo, det går meget godt Sundhedsvejleder Det ser godt ud i hvert fald. Borger Det er lidt hård. (51.10)Speak Om man er syg og har brug for behandling kan være svært at afgøre. Det er kun én selv, der ved hvordan man har det og derfor kun én selv, der kan gøre noget for at få behandling i sundhedsvæsenet. (51.24)Sundhedsvejleder Men held og lykke med det. Borger Jo tak Sundhedsvejleder Det ser rigtig godt ud. Borger Tak Det danske sundhedsvæsen (51.31)Speak Jo hurtigere du kommer i behandling, jo større er chancen for hurtig helbredelse og et raskt og sundt liv. (52.13)Speak Sundhedsvæsenets opgaver er mange og koster mange penge. Opgaverne er fordelt mellem stat, region og kommuner. En del af den skat, vi betaler til staten og kommunerne, går til det offentlige sundhedsvæsen. (52.29)Det er staten, dvs. regering og folketing, der har ansvaret for at lovgive og lave retningslinier for de overordnede sundhedspolitiske mål i Danmark. Der er et ministerium, der tager sig af området sundhed og sygdom. (52.45)Under ministeriet findes der en række styrelser. Fx Sundhedsstyrelsen, der har til opgave at skabe de bedste rammer for behandling og forebyggelse og rådgive befolkningen og politikere. (53.00)Danmark er inddelt i fem regioner. Hvert år bevilliger staten et fast beløb til hver af dem. Regionernes hovedopgave er at drive hospitalerne og betaler for at borgerne kan bruge de private praktiserende læger, speciallæger og andre specialister. 25

(53.19)Regionerne betaler også medicintilskud og så bidrager de til at borgere, der er syge kan få et bedre liv på trods af deres sygdom. (53.30)Kommunerne er ansvarlige for forebyggelse af sygdomme hos den almindelige borger. Det vil sige, at de skal hjælpe deres borgere med at leve et sundere liv fx ved at tilbyde hjemmebesøg af sundhedsplejersker, undervisning i folkeskolen, muligheder for motion og oplysning om kost. Kom kræften i forkøbet (53.55)Kommunerne har også ansvaret for genoptræning af patienter, efter de er udskrevet fra hospitalet (54.25)Speak I Danmark inviteres kvinder til screening for livmoderhalskræft og for brystkræft. (54.32)Chancen for at overleve en kræftsygdom er større, hvis sygdommen opdages tidligt. (54.36)Vicedirektør, Herlev Hospital(m) Hvis sygdommene opdages ved en screeningundersøgelse, vil chancerne for helbredelse være meget store, da man finder sygdommen på et tidspunkt, hvor den endnu ikke har givet symptomer. Samtidig vil behandlingen ofte være mildere og mere skånsom. (54.53)Speak Screening er en undersøgelse af raske personer. For nogle giver det ikke mening at blive undersøgt, når de føler sig raske. Men en screeningundersøgelse kan afsløre sygdomme, inden du får symptomer eller tegn på sygdom. (55.10)sekretær(k) Tak skal du have, og vær så god og tage plads. (k) Tak Speak Kvinder i alderen 23-49 år inviteres til screening for livmoderhalskræft hvert 3. år. Fra 50-65 år hvert 5. år. (55.24)(k) Du har fået en indkaldelse til en livmoderhalsundersøgelse? Ja. (55.28)Speak Undersøgelsen foregår hos den praktiserende læge. 26

Hvornår har du sidst haft menstruation? Det er to uger siden. Det er to uger siden, så det passer fint, vi vil nemlig gerne lave en prøve lige mellem to menstruationer. (55.41)Speak n foretager en gynækologisk undersøgelse og tager en celleprøve fra livmoderhalsen. : Så, så prøver du at trække vejret dybt ind og ånd langsomt ud. (55.55)Speak Formålet med undersøgelsen er at finde celleforandringer. Så er det overstået (56.01)Speak Celleforandringer er ikke kræft. Men de kan være forstadier til livmoderhalskræft, og hvis de ikke behandles, kan de undertiden udvikle sig til kræft. (56.13) Se, nu går der noget tid inden du får svar. Der går fra ca. 1 3 uger. Så får du brev med posten og i det brev står der, at prøven er normal eller også står der, at der er et eller andet, der kan være lidt anderledes (56.28)Speak Livmoderhalskræft udvikler sig i de fleste tilfælde langsomt, over 10-15 år. (56.35) Oftest betyder det blot, at du har lidt irritation, så vi skal se dig igen om et halvt år til en ny prøve. Nogle enkelte gange betyder det, at du skal til en gynækolog og have lavet lidt udvidet undersøgelser, hvor man med sådan en kikkert tager nogle mere specifikke prøver. Men det er sjældent noget alvorligt vi finder på det her tidspunkt. Og jeg kan sige, at du ser så fin ud, så det skal du ikke bekymre dig om. Okay (57.00)Speak Screening for brystkræft kaldes også mammografi. Det er en 27

røntgenundersøgelse af brystet. (57.09)Kvinder i alderen 50-69 år bliver inviteret til screening for brystkræft hvert andet år. (57.18)Receptionist(k) Du skal til mammografi? (k) Ja, det skal jeg. Receptionist Ja, og hvad er dit navn Contika Valencia (57.26)Speak Undersøgelsen foregår på en mammografiklinik. Radiograf(k) God dag Contika, og velkommen, hej. Jeg hedder Rim, og jeg er radiograf og det er mig, der skal fotografere dig. (57.36)Jeg skal have taget 4 billederne af brysterne på dig. Det er to af hvert bryst. Til de første to, kommer du ned og sidde og til de næste to, der kommer du op og stå for mig. (57.46)Speak Røntgenundersøgelsen kan afsløre knuder i brystet, der er så små, at du ikke kan mærke dem med fingrene. Radiograf Gør det ondt? Nej Radiograf Nej, rigtig rigtig fint. Så trykker jeg lige det aller sidste her. Sådan der. Er det til at holde ud Contika? Ja Radiograf Jeg går ud og tager billedet nu her. (58.18)Speak 28

Røntgenbillederne bliver undersøgt af to særligt uddannede røntgenlæger. Billederne kan vise forandringer i brystet. (58.27)Radiolog(k) Hos de fleste kvinder, der finder vi ikke forandringer, som tyder på kræft. Men hos nogle kvinder, der vil der være forandringer, som kunne være kræft, men også sagtens kan være helt godartede forandringer. Det kan være vandcyster eller kirtelknuder, men vi kan være nødt til at indkalde til ekstra undersøgelse. Og denne ekstra undersøgelse, den vil typisk indbefatte, at du møder speciallægen, som vil gennemføle dine bryster og armhuler og der vil blive taget ekstra mammografioptagelser. Der vil også blive foretaget ultralydsskanning af begge bryster og armhuler og hvis vi finder knuder eller andre forandringer i brystet, ja, så vil vi supplerer med en vævsprøve, som vil blive taget med en lille tynd nål. Denne nålebiopsi, vil kunne afklare, i de fleste tilfælde, om det drejer sig om godartet eller ondartet forandringer. Svaret på screeningsundersøgelsen, den vil du typisk få inden for 10 hverdage. (59.25)Vicedirektør, Herlev Hospital(m) Screening er et gratis tilbud til dig. Undersøgelsen er frivillig at deltage i, men for at kunne afgøre, om du vil deltage i undersøgelsen er det vigtigt, at du kender både fordele og ulemper ved undersøgelsen. (59.37)Livmoderhalskræft og brystkræft er nogle alvorlige sygdomme, som man kan dø af, hvis sygdommen har spredt sig. (59.46)Fra 2014 vil man som noget nyt kunne tilbyde personer mellem 50-75 år screening for tarmkræft. (59.54)Speak Det er aldrig for sent at blive screenet. Hvis du ikke har taget imod invitationen, så kan du altid selv bestille tid eller kontakte din egen læge, som kan fortælle dig, hvad du skal gøre. (1.00.10Ventetiden på prøvesvar kan være svær og mange tanker kan gå igennem ens hoved, men lad det ikke hindre dig at i blive undersøgt. Screening er en måde at finde ud af, om du er syg. Men du skal stadigvæk lytte til de signaler, som kroppen sender. Gå altid til din læge, hvis du har symptomer. (1.00.32)Radiolog(k) De forandringer, du kan bemærke i dit bryst, det kan være en knude, der kommer til, det kan være din brystvorte, der begynder at trække sig indad, det kan være du føler hævede lymfeknuder oppe i armhulen. Så må du endelig huske at gå til egen læge, også selvom du lige har fået foretaget en screeningsmammografi. (1.00.47)Speak Forstadier til livmoderhalskræft giver ikke symptomer. Men hvis du 29

f.eks. bløder ved samleje, skal du kontakte din læge. (1.01.01)Du får en invitation med posten til screening. I invitationen står et tidspunkt for undersøgelsen, hvordan du kan bestille tid eller hvad du skal gøre. Du kan også læse om, hvad undersøgelsen går ud på. Hjælp ved psykisk sygdom (1.01.17)Har du spørgsmål, så ring til screeningssekretariatet eller din egen læge. Læs også mere om undersøgelserne på regionens hjemmeside www.regionh.dk eller på www.sundhed.dk. (1.01.40)Speak Psykiske problemer viser sig ved, at du føler dig psykisk forandret i forhold til, hvordan du plejer at være. Problemerne udvikler sig oftest langsomt og ubemærket og nogen gange uden, at du selv mærker det. (1.01.56)Føler du eller kender du en, der føler sig nedtrykt, ked af det, har lyst til at være alene eller andre symptomer på, at der er noget galt, så søg hjælp. (1.02.08)Skjul ikke dine problemer for dig selv, dine venner og din familie. Jo hurtigere du får hjælp, jo hurtigere vil du få det bedre. (1.02.18)Hvis du har psykiske problemer, kan du søge hjælp i det danske sundhedsvæsen. (1.02.24)Har du brug for hjælp, skal du i dagtimerne gå til din praktiserede læge (m) Selma (k) Ja Hej, hej, hvordan går det? Ikke så godt. Ikke så godt? Nej Okay, vi må snakke en gang, kom sæt dig ned. 30

(1.02.40)Speak Det er vigtigt at du åbent fortæller lægen, hvordan du har det og hvad du tror, årsagen kan være. (1.02.46) Du har stadig alle dine problemer med maven og astmaen og søvnbesvær og den slags ting? Ja (1.02.54) Jeg har jo fået foretaget nogle undersøgelser på dig, og de er normale og der er ikke rigtig nogen fysisk forklaring på, du har de her mavesymptomer. Og så når du også har det der med søvnproblemerne, så er det man begynder at spekulerer på, om der er noget andet, der rent faktisk går dig på. Hvordan er dit liv sådan lige i øjeblikket, jeg ved du er lidt belastet? (1.03.15) Jeg har lige mistet min mor, du ved, jeg kan ikke få mit liv til at hænge sammen. (1.03.24)Speak Husk at både læge og tolk har tavshedspligt. Det du fortæller bliver imellem jer. Psykiske sygdomme udvikler sig forskelligt. (1.03.37)Symptomerne kan være fysiske, som fx hovedpine, men også psykiske som fx angst, depression, søvnbesvær, tvangstanker, vrangforestillinger, aggression og misbrug. (1.03.51)Det er svært at vide, om man har en psykisk sygdom. Måske er det ikke dig selv, der opdager det, men dine nærmeste, som kan se, at der er noget galt. (1.04.03) Jeg kunne godt tænke mig at henvise dig til distriktspsykiatrien, fordi der kan du få noget samtalebehandling, og det tror jeg vil være rigtig godt for dig. Tror du selv, det kunne være en god idé for dig, at få vendt dine problemstillinger på den måde? (1.04.18)Speak Din egen læge kan også selv vælge at tilbyde samtaleterapi eller medicinsk behandling. Han eller hun kan også henvise dig videre til en privat praktiserende psykolog eller psykiater. (1.04.32) Men jeg ved ikke helt, hvor lang ventetid der er, før du kommer derhen, 31

så i mellemtiden, så synes jeg, at du skal komme her hver 14. dag, således, at vi kan tale sammen og jeg kan holde lidt øje med, hvordan du har det (1.04.42)Speak Måske er vurderingen, at du skal indlægges på et psykiatrisk center, fordi din sygdom er så alvorlig, at den kræver et længere og mere intensivt forløb. (1.04.54) Det vil sige, at planen er, at jeg laver en henvisning til distriktspsykiatrien og så går du ud nu til min sekretær og får en tid til om 14 dage til en samtale hos mig, og så må vi se, hvad tiden bringer. (1.05.06)Speak Har du svære psykiske problemer og brug for akut hjælp, fx hvis du ikke kan håndtere dit liv eller har voldsom angst, kan du ringe til akuttelefonen på 1813. (1.05.20)Du kan også henvende dig personligt i en psykiatrisk akutmodtagelse, hvor en sygeplejerske og en læge tager imod og vurderer, hvilken hjælp, du skal have. Sygeplejerske(k) Hej (m) Hej Sygeplejerske Velkommen til Tak Sygeplejerske Jeg hedder Tina Andersen og jeg er sygeplejerske, kom indenfor. Tak Sygeplejerske Så skal du se, så kan vi lige gå herned og tale sammen. (1.05.44)Speak Det er forskelligt fra person til person, hvor lang tid man er indlagt, nogle gange er det kun i få dage. (1.05.52)Sygeplejerske Det næste der vil ske det er, at du skal ned og tale med lægen. Så nu går 32

jeg ned og viser dig et sted, hvor du kan vente indtil da. Det skulle ikke tage så længe. Okay (1.06.06)Speak Målet er, at den indlagte kommer hjem og tilbydes videre ambulant behandling. (1.06.11)Sygeplejerske Vi har også en lille have, som du kan se, hvor du er velkommen til at gå ud, hvis du vil have lidt frisk luft. (1.06.19)Speak Efter indlæggelse vil du, hvis du har behov for det, blive tilbudt ambulant behandling. Det kan foregå hos egen læge, i distriktspsykiatrien eller i et ambulatorium der, hvor du har været indlagt. (1.06.33)(k) Jeg havde det virkelig dårligt på et tidspunkt. Jeg gik til min egen læge og blev henvist her til distriktspsykiatrien. Her har jeg en kontaktperson og det er rart, fordi de følger mig igennem hele forløbet. Jeg kommer her tit til behandling og det er dejligt, fordi det betyder, at jeg kan fastholde mit arbejde og leve et normalt liv sammen med min familie og mine venner. Der bliver også holdt øje med mine symptomer og med den medicin, jeg får. Jeg møder også nogle andre mennesker i samme situation, og det er rart at føle, at man ikke er alene. (1.07.09)Speak Ambulant efterbehandling betyder, at der bliver fulgt op på din sygdom, så sygdommen ikke kommer igen. Der vil blive fulgt op med samtaleterapi og på den medicin, som du eventuelt får. (1.07.24)Husk at det er vigtigt at tage den medicin, som lægen har givet dig, også selvom du har fået det bedre. (1.07.33)I børne- og ungdomspsykiatrien behandles psykiske sygdomme og symptomer hos børn og unge under 18 år. Hvis barnet er under 15 år, foregår det i samarbejde med barnets forældre. (1.0742)Behandlingen til børn og unge består af forskellige former for terapi, eventuel medicinsk behandling samt rådgivning af forældre og netværk. (1.07.52)Man skal have en henvisning fra egen læge for at få kontakt til børne- og ungdomspsykiatrien. Eller hvis barnet går i skole, er det som 33

regel kommunen, der henviser. (1.08.22)Er der brug for akut psykiatrisk hjælp, så kontakt akutmodtagelsen for børn og unge i Glostrup. (1.0829)I din kommune og i regionen findes mange tilbud. Kommunen har ansvaret for de sociale dagtilbud til mennesker med psykiske sygdomme. Spørg eventuel din egen læge, behandlingsstedet eller din kommune til råds om de forskellige muligheder. (1.08.49)Du kan søge mere viden om din sygdom og møde ligesindede i bruger og pårørendeforeninger. (1.08.59)Mor, pårørende(k) Vi er forældre til en dreng på 16, som har bipolar affektiv lidelse. Og det er det man i gamle dage kaldte manio depressiv psykose. Han har været syg i nogen år og har inden da haft en årrække, hvor han bare ikke fungerede og havde det særlig godt. Så vi har haft sygdommen inden på livet i mange år. Og der har vi blandt andet brugt en pårørende forening som SIND til at få hjælp til at forstå, hvad det er, det her handler om og hjælp til accepten af, at vores barn er syg og at han er syg på denne her måde og vi har kunne få hjælp i kraft af besidder som SIND har til at have med til møder med kommunen, psykiatrien eller skole, har stået bedre og kunne få dem frem i mødet, man gerne ville have frem i mødet, fordi man som forældre jo er meget følelsesmæssigt ramt af situationen og derfor kan sådan nogen møder være vanskelige at være i alene. (1.10.10)Far, pårørende(m) Ja, og det vi har fået ud af det er, at få håbet tilbage, kan man sige. Når det så aller sortest ud, jamen så var der nogen der hjalp os med at stille skarpt og få håb tilbage der. Drømmen, jeg tror at det er meget vigtigt at man, selvom man står i det, bevarer drømmen om, at det her, det skal nok blive godt. (1.10.32)Speak Langt de fleste mennesker, der oplever psykiske problemer, bliver raske igen. Nogle vil have brug for behandling i perioder af deres liv, og nogle hele livet. (1.10.44)Jo hurtigere du får behandling, jo nemmere kan du komme igennem din sygdom - og oftest leve et helt almindeligt liv med både arbejde og familie. 34