Benchmarking af kvalitet i levering af strøm i 2006



Relaterede dokumenter
Indberetningen indeholder en rettelse til selskabets anmeldelse af netkomponenter (antallet af fjernaflæste- og ikke-fjernaflæste målere) for 2011.

Til elnetselskaberne. 2. høring af udkast til afgørelse om Effektiviseringskrav til elnetselskaberne

1-2,5 MWh/år 2 MWh/år 2,5-5 MWh/år 4 MWh/år 5-15 MWh/år 15 MWh/år (elvarmekunde)

Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation.

Elforsyningens tariffer & elpriser

Summerede besparelser fra indberetningerne Indberetning 2017 vist i MWh

Summerede besparelser fra indberetningerne Indberetning 2017 vist i MWh

Effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2012

4. kvartal Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation.

Energitilsynets afgørelse af 28. september 2009 om reduktion af elnetselskabernes

INDRAPPORTERING AF DATA TIL BENCHMARKING AF KVALITET I LEVERING

Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav

Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation.

Elforsyningens nettariffer & priser

Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav

Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation.

Reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2011

Elforsyningens tariffer & elpriser

Lidt lavere vækst i elforbruget i 1. kvartal 2007.

Omgørelse af Energitilsynets benchmarkingafgørelse af 18. december

3.kvartal Figur 1. Elforbrugspanelernes kvartalsvise og 4 kvartalers glidende gennemsnits vækst, korrigeret for temperatur og kalendervariation.

Reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2009

Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav

1. kvartal Stigning i elforbruget på 0,3 procent i 1. kvartal 2004

1. kvartal Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation.

1. kvartal Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation.

KRITERIER FOR INDRØMMELSE AF

Energitilsynets sekretariats bemærkninger til de forskellige høringssvar

Lidt højere vækst i elforbruget i 2. kvartal 2007.

2. kvartal 2002 Udvikling 2. kvartal 2002:

Uændret vækst i elforbruget i 3. kvartal 2007.

Væksten i elforbruget omkring halvanden procent

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2018 HØRINGSUDKAST

Væksten i elforbruget er fortsat over 1 procent

Markant stigning i elforbruget i 4. kvartal 2010.

Yderligere fald i elforbruget i 4. kvartal 2009.

Lidt lavere vækst i elforbruget i 4. kvartal 2006.

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2018

Elforsyningens tariffer & elpriser

Energitilsynets administrations- og dokumentationskrav i forbindelse med begrebet nødvendige nyinvesteringer i indtægtsrammebekendtgørelsen Resumé

3. kvartal Stigning i elforbruget på 1 procent i 3. kvartal 2004

Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation.

3. kvartal 2002 Udvikling 3. kvartal 2002:

Bilagsoversigt. Bilag til punkt 5. Energitilsynets møde den 18. december Bilag Bilagsside

Yderligere fald i elforbruget i 4. kvartal 2008.

1. kvartal Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for klima- og kalendervariation.

Energitilsynets afgørelse af 16. december 2014 stadfæstes.

Velkommen til Eftermiddagsmøde hos. DEFU Dansk Energi Forskning og Udvikling

Metodebeskrivelse for elprisstatistik udarbejdet efter 1. januar 2007

Dansk Energi som mandatar for 52 elnetselskaber over Energitilsynet af 27. oktober 2008 reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2009

Sagen er hovedforhandlet under medvirken af tre dommere, jf herved retsplejelovens

Benchmarking. Vejledning til indberetning af netkomponenter til brug for benchmarking af økonomisk effektivitet. Maj 2011

4. kvartal Væksten i elforbruget stiger i 4. kvartal 2005 efter et dyk i kvartalet før.

HØRING OM VILKÅR OG BETINGELSER FOR AT VÆRE SYSTEMFORSVARSYDELSESLEVERANDØR OG SYSTEMGENOPRETTELSESYDELSESLEVE- RANDØR

4. kvartal Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation.

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2017

Udligningsordningen, procedurer og dokumentation. Indhold. 1. Generelt om portalen Overordnet beskrivelse. 14.

4. kvartal Stigning i elforbruget på 0,9 procent i 4. kvartal 2003

Høringsnotat over vejledning til indsamling af leveringssikkerhedsdata

Prisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el. 3. kvartal 2014

VEKS Vores Rens Spildevandscenter Avedøre I/S Albertslund Varmeforsyning. Vores Rens Spildevandscenter Avedøre I/S

ENERGITILSYNET. Vejledning til indrapportering af data til benchmarking af kvalitet i levering

2. og 3. kvartal 2012

4. kvartal Det er 4. kvartal i træk at der er en stigende vækstrate. Det er første gang i panelets historie at det observeres.

De godkendte metoder skal offentliggøres af Energi Fyn med angivelse af godkendelsesdatoen, jf. 1, stk. 3 i metodebekendtgørelsen.

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2017

VEKS Spildevandscenter Avedøre Albertslund Varmeforsyning. Engholm Varmecentral I/S Nordforbrænding. Spildevandscenter Avedøre

S i d e 74. Bilag. Bilag 1. Statistikbanken Samlet husstandsforbrug, og herunder også på elektricitet 7.453,5 kr./ ,9 kr.

AURA El-net GE A/S Smedeskovvej Galten AFGØRELSE OM FORHØJELSE AF AURA EL-NET GE A/S IND- TÆGTSRAMME SOM FØLGE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER

Referat Energitilsynsmøde den 30. maj 2011

Bilagsoversigt. Bilag til pkt. 4. Reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for Bilag Bilagsside

Kontrolstruktur for det kollektive elforsyningsnet

Sekretariatet for Energitilsynet forhøjer EnergiMidt Net A/S reguleringspris med de årlige beløb, som er angivet i Tabel 4, kolonne 3.

MODELLEN FOR MÅLING AF LEVERINGSKVALITET PÅ AGGREGERET NIVEAU

Elsystemets kontrolstruktur

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE 2016

Bilagsoversigt. Bilag til afgørelsen. Bilag Bilagsside

Beregningsmodel for udligning af nettab I forbindelse med nye nettabssager Gældende fra den for hele Danmark

Engrosmodellen. Teknik- og implementeringsgruppen. Møde Februar

Vedlagt afgørelsen er de økonomiske modeller, beregningseksempel samt retsgrundlag anvendt konkret til afgørelsen.

Opfølgningen på Energitilsynets undersøgelse af fordeling af graveomkostninger ved kabellægning

Vedlagt afgørelsen er de økonomiske modeller, beregningseksempel samt retsgrundlag anvendt konkret til afgørelsen.

NRGi Net A/S Dusager Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg

Effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2014

Afgørelse om mål for netvirksomheders leveringskvalitet

Elforsyningens nettariffer & priser

Vedlagt afgørelsen er de økonomiske modeller, beregningseksempel samt retsgrundlag anvendt konkret til afgørelsen.

Brønderslev Vand A/S, Brønderslev Varme A/S, Brønderslev Spildevand A/S,

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

ELNETSELSKABERNES SÆRSKILTE IDENTITET NAVNE OG LOGOÆNDRING

Bilagsoversigt. Bilag til sekretariatsafgørelse. Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav. Bilag Bilagsside.

Vedlagt afgørelsen er de økonomiske modeller, beregningseksempel samt retsgrundlag anvendt konkret til afgørelsen.

Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015

Vedlagt afgørelsen er de økonomiske modeller, beregningseksempel samt retsgrundlag anvendt konkret til afgørelsen.

Driftsoptimering af distributionsnettet

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Vedlagt afgørelsen er de økonomiske modeller, beregningseksempel samt retsgrundlag anvendt konkret til afgørelsen.

Transkript:

ENERGITILSYNET Bilag til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 17. december 2007 12-12-2007 ENR 4/0720-0200-0065 /TNE,CJU Punkt B Benchmarking af kvalitet i levering af strøm i 2006 Resume 1. Energitilsynet har gennemført en benchmarking af elnetselskabers kvalitet i levering af strøm i 2006. Kvalitet i leveringen af strøm måles ved nettets leveringssikkerhed, der udtrykker nettets evne til at transportere strøm pålideligt ud til forbrugerne. Leveringssikkerhed opgøres ved omfanget strømafbrud der opstår i nettet. Det er vigtigt for forbrugerne, at der er sikkerhed i leveringen af strøm, da stop i leveringen kan indebære både gener og omkostninger for forbrugeren. ENERGITILSYNET sekretariatsbetjenes af KONKURRENCESTYRELSEN Center for Energi 2. I 2008 vil selskabernes kvalitet i levering af strøm sammen med oplysninger om selskabernes økonomiske effektivitet udgøre grundlaget for Energitilsynets udmelding af krav til selskabernes effektivitet. Det skal understreges, at benchmarkingen af kvalitet i leveringen af strøm i 2006 ikke vil danne grundlag for udmelding af effektivitetskrav til elnetselskaberne. Benchmarkingen af kvalitet i leveringen af strøm i 2006 er at betragte som indikativ og som et erfaringsgrundlag for det videre arbejde. Metoden for benchmarkingen af kvalitet i leveringen af strøm i 2007, som vil lægge til grund for effektivitetskrav i 2009, bliver først fastlagt i 2008. 3. Som følge af, at selskaberne i 2006 er blevet pålagt at registrere strømafbrud på mellemspændingsnettet og højspændingsnettet og først skal registrere strømafbrud på lavspændingsnettet fra 2007 indgår der kun regionale transmissionsselskaber og distributionsselskaber i benchmarkingen. 4. Selskaberne er hver især underlagt nogle rammevilkår, der fører til naturlige forskelle i selskabernes kvalitet i levering af strøm. I data fra 2006 har det dog ikke været muligt for Energitilsynet at tage hensyn til dette ved benchmarkingen af kvalitet i levering af strøm. Ingen forklaringsparametre i data fra 2006 har i en tilfredsstillende grad kunnet vise en sammenhæng mellem omfanget af strømafbrud og selskabernes rammevilkår. Derfor er selskaberne udelukkende opdelt efter om de regionale transmissionsselskaber eller distributionsselskaber.

2/7 5. Der er stor forskel på hvor mange og hvor lange strømafbrud der i 2006 har været i selskabernes netområder. En række selskaber har ikke haft afbrud i deres net, mens andre selskaber har haft en del afbrud. 6. Blandt de regionale transmissionsselskaber har Vestjyske Net 150 kv A/S og Midtjyske Net A/S haft flest afbrud. Hos Vestjyske Net 150 kv A/S har hver forbruger i gennemsnit været afbrudt i knap ½ minut i 2006, mens forbrugere hos Midtjyske Net A/S i gennemsnit har været afbrudt i knap et minut. 7. Blandt distributionsselskaberne har Hammel Elforsyning haft flest afbrud. Hos Hammel Elforsyning er hver forbruger i gennemsnit blevet afbrudt godt 1½ gang i løbet af 2006 og været uden strøm i godt en time. Sagsfremstilling 8. Energitilsynet skal fra og med 2008 udmelde individuelle effektiviseringskrav til elnetselskaberne. Energitilsynet udmeldte i september 2007 effektiviseringskrav der bruges til at reducere reguleringspriserne for reguleringsåret 2008. Effektivitetskravene blev opgjort på baggrund af en vurdering af selskabernes økonomiske effektivitet. 9. Fra og med 2008 vil resultaterne af benchmarking af kvalitet i leveringen af strøm indgå i de krav til effektivisering som Energitilsynet udmelder til elnetselskaberne. I 2008 vil Energitilsynet således udmelde effektiviseringskrav gældende for 2009 på baggrund af dels den økonomiske effektivitet, dels en benchmarking af kvalitet i leveringen af strøm i 2007. 10. Det skal understreges, at benchmarkingen af kvalitet i leveringen af strøm i 2006 ikke vil danne grundlag for udmelding af effektivitetskrav til elnetselskaberne. Benchmarkingen af kvalitet i leveringen af strøm i 2006 er at betragte som indikativ og som et erfaringsgrundlag for det videre arbejde. Metoden for benchmarkingen af kvalitet i leveringen af strøm i 2007, som vil lægge til grund for effektivitetskrav i 2009, bliver først fastlagt i 2008. 11. Kvalitet i leveringen er et begreb der indeholder elementerne forbrugerservice, spændingskvalitet og strømafbrud. Energitilsynet besluttede i april 2005 alene at inddrage strømafbrud i benchmarkingen. Energitilsynet kan på et senere tidspunkt vælge at inddrage andre elementer end strømafbrud i benchmarkingen. 12. Der findes forskellige typer af strømafbrud. Et strømafbrud kaldes varslet, hvis forbrugere på forhånd er blevet orienteret om hvornår afbruddet indtræffer og dermed har mulighed for at planlægge sine aktiviteter og afværge nogle af de gener eller omkostninger som afbruddet kan forvolde. Indtræffer strømafbruddet pludseligt og uden varsel defineres afbruddet i stedet som uvarslet.

3/7 13. Strømafbrud der forårsages af en tredje part og ikke af netselskabet selv kaldes for tredje parts afbrud. Det kan for eksempel være en entreprenør, der ved gravearbejde i jorden rammer et elkabel. 14. Afbrud forårsaget af naturkatastrofer som orkan og stormflod betegnes force majeure. Det er afbrud som nettene generelt ikke er bygget til at kunne modstå. 15. Strømafbrud opdeles efter om årsagen til afbruddet findes i selskabets eget net eller uden for eget net. Et strømafbrud i et selskabs net kan således medføre, at strømtilførslen til et andet selskabs net afbrydes. Det første selskab registrerer et strømafbrud forårsaget af en fejl i eget net, mens det andet selskab registrerer et strømafbrud forårsaget af en fejl uden for eget net. Vurdering Måling af strømafbrud 16. Selskaberne er fra 2006 pålagt at registrere leveringssikkerhed og måle både afbrudshyppighed og afbrudsvarighed. Afbrudshyppighed udtrykker den gennemsnitlige afbrudshyppighed, som slutbrugerne oplever i løbet af et år, mens afbrudsvarighed udtrykker hvor lang tid en slutbruger i gennemsnit har været afbrudt i løbet af et år. 17. En definition af afbrudshyppighed og afbrudsvarighed findes i boks 1.

4/7 Boks 1. Afbrudshyppighed og afbrudsvarighed Afbrudshyppighed udtrykker den gennemsnitlige afbrudshyppighed, som slutbrugerne oplever, og opgøres ved det totale antal gange, som slutbrugerne har været afbrudt på et år divideret med det samlede antal slutbrugere. Afbrudshyppighed = Antal afbrudte slutbrugere på et år Alle slutbrugere Opgørelse af afbrudshyppighed kan illustreres med et eksempel. Antag, at der eksisterer 2 millioner slutbrugere. 1,5 millioner slutbrugere hver oplever 2 afbrydelser i løbet af året, mens de resterende 0,5 millioner slutbrugere hver oplever 4 afbrydelser. Afbrudshyppighed kan opgøres til (1,5 millioner*2 afbrud+0,5 millioner*4 afbrud)/2 millioner = 2,5. Hver slutbruger oplever i gennemsnit 2,5 strømafbrud i løbet af året. Afbrudsvarighed udtrykker, antal minutter en slutbruger i gennemsnit har været afbrudt. Dette kan udtrykkes ved den akkumulerede tid, som slutbrugerne har været afbrudt i løbet af et år divideret med det samlede antal tilsluttede slutbrugere: Samlet antal minutter af slutbrugernes afbrydelser i løbet af et år Afbruds var ighed = Alle slutbrugere Følgende eksempel illustrerer opgørelse af afbrudsvarighed. Antag, der eksisterer 2 millioner slutbrugere. 1,5 millioner oplever hver 2 afbrydelser af 10 minutters varighed, mens de øvrige 0,5 millioner slutbrugere hver oplever 4 afbrydelser af 20 minutters varighed. Afbrudsvarighed kan opgøres til (1,5 millioner *2 afbrud*10 minutter + 0,5 millioner *4 afbrud*20 minutter)/2 millioner=35. Hver slutbruger oplever i gennemsnit 35 minutters strømafbrud i løbet af året. 18. Selskaberne har i 2006 registreret strømafbrud på mellemspændingsnettet og højspændingsnettet, og registreringen udvides i 2007 til også at omfatte strømafbrud på lavspændingsnettet (0,4 kv). 19. Energitilsynet har bestilt Dansk Energi Forskning og Udvikling til at udarbejde en vejledning til registrering af leveringssikkerhed. Formålet er at sikre ensartet registrering af leveringssikkerhed på tværs af selskaber. Vejledningen er suppleret af en eksempelsamling, der illustrerer en række forskellige afbrudshændelser. Typer af strømafbrud 20. Der er forskel på, hvor stor indflydelse de enkelte selskaber har på forskellige strømafbrud. Nogle typer af strømafbrud indgår derfor med begrænset vægt i benchmarkingen, mens andre typer af strømafbrud helt udelades. Afbrud uden for selskabets netområde indgår ikke i benchmarkingen. Hvert selskab holdes ansvarlig for transporten af strøm i eget net og ikke for transporten af strøm i andre selskabers net. For eksempel kan strømforsy-

5/7 ningen i et selskabs net på mellemspændingsniveau bortfalde som følge af et afbrud i et andet selskabs net på højspændingsniveau. Kun selskabet med net på højt spændingsniveau skal registrere dette afbrud. 21. Varslede afbrud indgår med halv vægt af uvarslede afbrud. Selskaber har mulighed for at varsle forbrugere om afbrud i forbindelse med planlagt arbejde på nettet. Forbrugere der på forhånd er varslet om strømafbrud kan planlægge sine aktiviteter og dermed afværge nogle af de scener, som et afbrud kan forvolde. 22. Afbrud der forårsages af en tredje part - og ikke af netselskabet selv kan være svære at begrænse og indgår derfor med 1/10 vægt i benchmarkingen. Gravearbejde i jorden kan resultere i et overgravet kabel. Netselskabet er kun indirekte i stand til at begrænse denne type strømafbrud, for eksempel ved at lette tredje parters adgang til geografiske kort over placeringen af kabler. 23. Afbrud forårsaget af naturkatastrofer som orkan og stormflod indgår ikke i benchmarkingen. Sådanne afbrud betegnes force majeure og udelades af benchmarkingen ud fra en betragtning om, at selskabernes net ikke er bygget til at kunne modstå naturkatastrofer og heller ikke nødvendigvis bør bygges til at kunne det. 24. Af tabel 1 fremgår hvilke typer strømafbrud der indgår i benchmarkingen med begrænset vægt og hvilke der helt udelades. Tabel 1. Typer af strøm afbrud indgår i benchmarkingen Typer af strømafbrud Vægt Uvarslede afbrud 1,0 Varslede afbrud 0,5 Afbrud forårsaget af tredje part 0,1 Afbrud forårsaget af force majeure (orkaner og stormflod) Afbrud uden for eget statistikområde Udelades Udelades Resultater af benchmarkingen 25. Selskaberne er hver især underlagt nogle rammevilkår, der fører til naturlige forskelle i selskabernes kvalitet i levering af strøm. På baggrund af data fra et enkelt år, 2006, har det dog ikke været muligt for Energitilsynet at tage hensyn til dette ved benchmarkingen af kvalitet i levering af strøm. For de regionale transmissionsselskaber gør der sig ydermere gældende, at

6/7 omfanget af strømafbrud i de enkelte selskabers net forventes at variere betydeligt fra år til år. Ingen parametre i data fra 2006 har i en tilfredsstillende grad kunnet vise en sammenhæng mellem omfanget af strømafbrud og selskabernes rammevilkår. Derfor er selskaberne udelukkende opdelt efter om de er regionale transmissionsselskaber eller distributionsselskaber. 26. Resultaterne af benchmarkingerne af henholdsvis regionale transmissionsselskaber og distributionsselskaber fremgår af tabel 2. Tallene der fremgår af tabellens kolonne 2 viser det antal minutter hver kunde i gennemsnit var uden strøm i 2006, mens tallene der fremgår af tabellens kolonne 3 viser det antal gange en kunde i gennemsnit blev udsat for strømafbrud i 2006 (se boks 1). Tabel 2. Benchmarking af kvalitet i levering af strøm i 2006 Selskab Afbrudsvarighed Afbrudshyppighed Regionale transmissionsselskaber Syd Net A/S 0 0 Frederiksberg Eltransmission A/S 0 0 SEAS-NVE Transmission A/S 0 0 Fyns Net Amba 0 0 KE Transmission A/S 0 0 Vestjyske Net 60 kv A/S 0,1 0 Dong Energy Nord Elnet (før NESANET A/S) 0,1 0 Sydøstjyske Net A/S 0,2 0,1 Vestjyske Net 150 kv A/S 0,4 0,1 Midtjyske Net A/S 0,8 0,1 Gennemsnit, regionale transmissionsselskaber 0,2 0 Distributionsselskaber SK-El A/S 0 0 Viborg Elnet A/S 0 0 Viby Net A/S 0 0,3 Vordingborg Elnet 0 0 NKE Elnet A/S 0 0 Frederikshavn Kommune, Sæby Elforsyning 0 0 Hurup Elværk Net A/S 0 0 Ikast Værkerne Net A/S 0 0 Skjern Elforsyning A/S 0 0 Tarm Elværk Net A/S 0 0 Videbæk Elnet 0 0 Kjellerup Elnet 0 0 Ringkøbing Forsyning Elnet A/S 0 0 Vestforsyning Net A/S 0 0 Brabrand Net A/S 0,1 0 LEF Net A/S 0,2 0

7/7 Selskab Afbrudsvarighed Afbrudshyppighed Helsingør Elforsyning 0,5 0 Nordvestjysk Elforsyning 1,2 0 SEF Net A/S 1,4 0,1 Østjysk Energi Net A/S 1,7 0,2 AKE Net 2,3 0,1 Odense Energi Net A/S 3,4 0,2 Frederikshavn Elnet A/S 3,4 0,1 Faaborg Elforsyning A/S (Netvirksomhed) 3,4 0,1 Ærø Elforsyning Net A/S 4,6 0,1 EnergiMidt Net Vest A/S 4,6 0,2 Nyborg Elnet A/S 5,1 0,1 Korsør Elnet 5,5 0,7 Energi Randers Net A/S 5,6 0,1 Roskilde Kommune Forsyningsafdeling 5,8 0,1 Frederiksberg Elnet A/S 6,8 0,1 MES Net A/S 7,2 0,2 Energi Horsens Net A/S 7,4 0,2 ENV Net A/S 7,6 0,2 Galten Elværk Net A/S 8,9 0,3 Energi Fyn Net A/S 8,9 0,2 TRE-FOR Elnet A/S 9,6 0,3 ESV Net A/S 9,8 0,3 Hillerød Kommune 11 0,2 DONG Energy City Elnet A/S 12,4 0,2 RAH Net A/S 12,8 0,3 Ravdex A/S 13 0,4 BOE Net A/S 13,3 0,3 SYD ENERGI, SE Net, SYD ENERGI Net 60 kv 13,7 0,2 HHE Net 17,4 0,5 EnergiMidt Net A/S 17,7 0,5 NRGi Net A/S 20,5 0,3 Dong Energy Nord Elnet (før NESANET A/S) 21,6 0,4 Østkraft Net A/S 22,4 0,4 Struer Forsyning Elnet AS 25,9 0,5 ELRO Net A/S 26,3 0,4 VOS Net A/S 37,9 0,8 HEF Net A/S 43,1 1,2 Thy Højspændingsværk Net A/S 49,2 0,8 SEAS-NVE distribution 50,4 0,7 Thy-Mors El-Net A/S 60,4 0,6 Hammel El-Forsyning 61,7 1,6 Gennemsnit 11,3 0,3 Note: Det regionale transmissionsselskab NV Net A/S er ikke medtaget i tabel 1.