Menighedspleje og sognediakoni. Start-tips. Samvirkende Menighedsplejer

Menighedspleje og sognediakoni Start-tips < Samvirkende Menighedsplejer

Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Hvad er diakoni? side 3 Kapitel 2: Hvad er en menighedspleje side 4 Forslag til fremgangsmåde ved start side 5 Kapitel 3: Idéer til sognets diakonale arbejde side 6 Procedure ved oprettelse af samarbejdsaftale side 10 Procedure ved oprettelse af en menighedspleje side 11 Kapitel 4: Vilkår og tilbud for medlemmer af Samvirkende Menighedsplejer side 12 Bilag 1: Samarbejdsaftale side 14 Bilag 2: Standard-vedtægt for en menighedspleje side 16 Bilag 3: Nogle ideer og materialer side 18 Takster side 19 Personligt medlemskab side 19 Adresser Bagsiden Dette hefte er trykt hos Samvirkende Menighedsplejer. Det er udgave 3 / 2010. Tekst: Generalsekretær Kirsten R Laursen i samarbejde med SMPs konsulenter. Fotos: Rune Hansen. Billederne side 6: Palle Højland. Layout og sats: Palle Højland. 1

1. Hvad er diakoni Diakonien er den kristnes tjeneste for medmennesket. Diakoni betyder tjeneste. Dens basis findes i troens taknemmelighed: Af glæde over det skabte liv, frelsen i Kristus og fællesskabet med andre mennesker går den kristne ud og bruger sine talenter, hvor de gavner mest. Tjenesten sker ud fra samtidens forudsætninger og behov, og indsatserne adskiller sig ikke meget fra andre af civilsamfundets hjælpetjenester. Men diakoniens forbillede er til enhver tid Jesus og hans tjeneste for syge, fattige og andre udsatte, motivationen er troen, og målet for at handle er alt det, som det kristne håb indeholder: At kærligheden og livet skal sejre. Diakonien i kirken Fra kirkens ældste dage har den kristne tjeneste til gavn for nødlidende været en helt naturlig og nødvendig del af kirkens liv. Ældst er menighedens diakoni, som finder sted i nær tilknytning til gudstjenestens fællesskab. At troen har en handlingsdimension, har altid været diakoniens basis. Menighedsdiakonien er senere blevet suppleret med diakonien på institutioner, som har taget særlige opgaver op for de hårdest ramte. Diakoni og samfund Selv i en tid, hvor det meste af samfundets omsorg for udsatte mennesker ligger hos det offentlige, er der brug for kirkens diakoni. Her sætter man til stadighed ind over for oversete og særligt nødlidende grupper og er på den måde med til at sørge for samfundets velfærd. Kirkens diakoni er en vigtig del af det socialt bevidste civilsamfund. 3

2. Hvad er en menighedspleje? En menighedspleje er det kirkeligsociale arbejde, der udføres i sognene. Man benævner ofte dette arbejde som sognets menighedspleje eller som menighedsdiakonien. At den danske folkekirke skal have et diakonalt virke, kan begrundes både ud fra Bibelen og ud fra kirkens historiske tradition. Den diakonale forpligtelse varetages af de fleste sogne med et varierende indhold. Husbesøg hos og sjælesorg for ældre og syge er traditionelt en opgave, som præsten forventes at tage sig af. I de senere årtier er organisering af husbesøg og netværkstiltag ved kirken en del steder blevet en opgave, som påhviler en ansat sognemedhjælper. Både ansatte og frivillige behøves For de ansatte ved en kirke er det imidlertid en nødvendighed, at også frivillige indgår i det diakonale arbejde i sognet, hvis det skal nå ud til de forskellige, der har brug for hjælp. Præster (og sognemedhjælpere) samarbejder naturligt med menighedsrådet om at igangsætte diakonalt arbejde i sognet. Det sker typisk gennem nedsættelse af et diakoniudvalg, som undersøger behovene for kirkelig-sociale indsatsområder i sognet, eventuelt ud fra en sogneanalyse. Derefter foretager man en prioritering og igangsætter et arbejdsområde. Finansiering af menighedsplejen sker da primært gennem menighedsrådets midler. Samvirkende Menighedsplejer yder råd, vejledning og konsulentbistand for 4 menighedsråd, der arbejder med diakoni, gerne gennem en samarbejdsaftale. Se ordlyden for samarbejdsaftalen bag i dette hæfte. En menighedspleje styrkes af fællesskab Måske antager de diakonale arbejdsområder i et sogn et større omfang og kræver flere ansvarlige frivillige. Eller man ønsker at få flere økonomiske muligheder i menighedsplejearbejdet og måske skabe et diakonalt samarbejde på tværs af flere sogne. Da kan man stifte en menighedspleje. Det er en selvstændig forening med egne vedtægter, uafhængig økonomi og egen bestyrelse. Også her stiller Samvirkende Menighedsplejer sig som paraplyorganisation til rådighed for den lokale menighedspleje, som kan tilmelde sig fællesskabet. Se ordlyden for standardvedtægt for en menighedspleje bag i dette hæfte. Fra 2010 koster medlemskab af Samvirkende Menighedsplejer 900 kr. pr. år for en tilmeldt organiseret menighedspleje, mens det koster 1.300 kr. for et menighedsråd at have en samarbejdsaftale med Samvirkende Menighedsplejer (se nærmere side 12). Forholdet mellem menighedsråd og menighedspleje Menighedsrådet har ingen beslutningskompetence i forhold til menighedsplejens bestyrelse. Af hensyn til de frivillige, der udfører et kirkelig-socialt arbejde i en menighedspleje, er det af værdi, at de får et selvstændigt mandat og dermed ansvar og engagement gennem menighedsplejens selvstændighed. Det

Sogne er meget forskellige. Derfor er menighedsplejer også meget forskellige. er dog tilrådeligt, at der er et aktivt og positivt samarbejde mellem menighedsplejens bestyrelse og menighedsrådet. Sognets præster og sognemedhjælpere har gennem deres ansættelse den tætteste kontakt med menighedsrådet. Da de som oftest også deltager i bestyrelsesarbejdet i menighedsplejen, er det vigtigt, at der er et positivt samarbejde menighedsråd og menighedspleje imellem. Det er endvidere en fordel, hvis et par medlemmer af menighedsrådet i henhold til menighedsplejens vedtægter er medlemmer af menighedsplejens bestyrelse. I øvrigt er det meget værdifulde ved en menighedsplejebestyrelse, at her kan deltage personer med speciel interesse for diakonien, hvorved menighedsrådet aflastes i dets mange opgaver. En menighedspleje har økonomiske fordele Organisatorisk er der også den fordel, at en menighedspleje på grund af sin foreningsopbygning bedre kan modtage midler fra det offentlige (kommune og stat), end menighedsrådets offentlige kasse kan. Der kan opnås støtte dels fra kommunale frivillighedsmidler, jf. Lov om Social Service 18, og dels fra Socialministeriets frivillighedsmidler. Endvidere kan menighedsplejen modtage skattefrie gaver fra private gennem medlemskabet af Samvirkende Menighedsplejer. På disse måder kan der gennem en selvstændig menighedspleje findes flere midler til den lokale kirkes sociale arbejde, og der vil komme et både påkrævet og naturligt samarbejde mellem menighedsplejen og den offentlige omsorg. Flere sognes fælles menighedspleje Når man ønsker at gå i gang med større diakonale opgaver, kan det til tider være en fordel, at flere sogne går sammen om at oprette en fælles menighedspleje, eller at menighedsplejer samarbejder på tværs af sogne. Forslag til fremgangsmåde ved dannelse af menighedspleje: 1. Nedsættelse af diakoniudvalg i menighedsrådet 2. Undersøgelse af behovet for diakonalt arbejde i sognet, evt. gennem en sogneanalyse 3. Liv og vækst-dag i sognet, eventuelt 5 med deltagelse af en konsulent fra Samvirkende Menighedsplejer

3. Idéer til sognets diakonale arbejde: Koordinering er grundlæggende for alle arbejdsgrene Inden for alle arbejdsgrene gælder det, at der skal være en koordinator (leder), der enten er lønnet (typisk en sognemedhjælper) eller frivillig. Denne koordinator skal have nogle faglige kvalifikationer og skal løbende dygtiggøre sig for at kunne varetage den konkrete opgave. Det indebærer et stort ansvar, men det vil også være meget givende at tage en koordinator-rolle på sig. Besøgstjeneste i private hjem De frivillige foretager regelmæssige besøg i hjemmene. Besøgsvennens opgave er at lytte, samtale og sprede glæde i en ensom hverdag. Koordinatoren har følgende opgaver: hvervning af besøgsvenner, kontaktbesøg hos interesserede værter, supervision af og kurser for de frivillige. Aflastningstjeneste for pårørende til kronisk syge, døende og demensramte Den frivillige aflaster, der typisk har en baggrund i sundhedssektoren, foretager regelmæssige besøg i hjemmene. Som regel gives også tilbud fra den frivillige om støttesamtaler med den raske pårørende. Som opfølgning kan der eventuelt oprettes en pårørendegruppe, hvor den raske pårørende kan deltage sammen med mennesker i en lignende situation. Eller kan der oprettes samværsaktiviteter, hvor demensramte kan deltage sammen med deres raske ægtefælle. Koordinatoren foretager hvervning af aflastere, kontaktbesøg hos interesserede familier, supervision af og kurser for de frivillige samt eventuelt oprettelse af pårørendegrupper og samværsaktiviteter. Besøgstjeneste og andre aktiviteter på plejecentre Besøgsvennerne kan glæde plejecentrets beboere med regelmæssige besøg. Det kan være ved individuelle besøg hos den enkelte beboer, eller ved små grupper, der deltager i eller selv iværksætter samværsarrangementer for større eller mindre grupper af beboere, også de demensramte En særlig mulighed kan være at stå for kulturelle aktiviteter fælles for plejecentrets beboere og ældre fra nærområdet. Her arbejder menighedsplejens koordinator sammen med en koordinator fra plejehjemmet. Menighedsplejens koordinator foretager hvervning og indledende samtale. Koordinatoren forestår endvidere - sammen med plejehjemmets koordinator - sammenkobling af besøgsvennerne og interesserede beboere, samt forestår planlægningen og gennemførelsen af samværsaktiviteter. Kurser for de frivillige kan afholdes af menighedsplejen i samarbejde med plejecentret. 6

Ledsagertjeneste Frivillige melder sig som ledsager for svagelige, typisk ældre mennesker, når disse skal til gudstjeneste, lægebesøg eller hospitalsindlæggelse, møder med kommunen etc. Koordinatoren hverver ledsagerne og skaber kontakten mellem den frivillige og den person, der ønsker en ledsager Oplevelsesklubber Formålet er at forebygge ensomhed blandt mobile ældre ved at arrangere jævnlige samvær med fælles ture til kultur- eller naturseværdigheder. Den fælles kulturelle oplevelse er basis for et godt samvær med gode samtaleemner. Koordinatoren står for planlægning, og frivillige er med som hjælpere på turene samt ved socialt samvær før og efter turene. Samvær mellem børn og ældre/voksne Dette tilbud er primært for at hjælpe børn, der er ensomme på grund af deres sociale situation. Tilbudet kan være som opfølgning på kirkernes undervisning af minikonfirmander (og eventuelt konfirmander), men kan også være gennem et samarbejde med skolerne. Ældre/voksne tilbyder samvær med børnene ud over undervisningspe- 7

riodens afslutning, først i kirkens lokaler og senere hjemme hos den ældre. Samværet består i samtale, leg, hobbyog motionsaktiviteter. Koordinatoren står her for at finde de interesserede børn, hverve interesserede ældre og koble de to aldersgrupper sammen. Desuden tilbydes kurser for og supervision af de ældre frivillige. Netværksaktiviteter for udsatte børnefamilier Der oprettes i kirkens lokaler samværsaktiviteter for børn og voksne med spisning. Aktiviteten for de voksne kan suppleres med studiekreds/undervisning, hvor man kan få besøg af ressourcepersoner, der kan støtte op med vejledning af familierne. Koordinatoren er ansvarlig for at tilrettelægge aktiviteterne. Familierådgivning Der oprettes en kirkelig rådgivning, f.eks. i en kirkes lokaler. Her kan ægtepar og familier komme og få rådgivning om samlivsspørgsmål, børneopdragelse m.m. Familierådgivningen kan kombineres med sorggrupper og netværksaktiviteter, såsom spisefællesskaber. Rådgiverne kan også komme på besøg udefra. Rådgivningen ledes af en koordinator, bistået af forskellige frivillige (alle med de faglige kvalifikationer). Bisiddertjeneste Frivillige kan yde en bisidderstøtte for en udsat familie omkring en bestemt sag i en vis periode, indtil opgaven er løst. Opgaven indebærer vejledning og/eller ledsagelse. Derefter kan bisidderen vende sig til en ny opgave. Koordinatoren hverver bisidderne, matcher dem med en familie og sørger for, at de er fagligt udrustet til opgaven. Sorggrupper for voksne, der har oplevet ægtefællens eller et barns død Formålet er at forebygge en fastlåst Folkekirkens Feriehjælp for udsatte børnefamilier I samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer kan sogne i særligt socialt belastede områder arrangere en uges sommerferie i Danmark for typisk tre børnefamilier med en indtægt op til kontanthjælpsloftet. En kontaktperson koordinerer ferien sammen med Samvirkende Menighedsplejer, og der deltager fra sognene to frivillige rejseledere for hver tre familier. 8

sorg ved at skabe et rum, hvor det er muligt at komme med sin sorg, angst, vrede og tomhed. Ved nærvær, ligeværdighed og gensidighed i gruppen genvindes tilliden til livet. En sorggruppe ledes to uddannede, ofte frivillige sorggruppeledere. Sorggrupper for børn og unge, der har oplevet forældrenes skilsmisse eller et tragisk dødsfald Formålet er her det samme som for voksengrupperne. Børnene og de unge har naturlige forudsætninger for at kunne leve med i de andres tab. De føler sig i højere grad forstået af jævnaldrende, der har oplevet noget tilsvarende. Møderne er ledsaget af fælles hyggeaktiviteter. En sorggruppe ledes af to-tre uddannede, ofte frivillige sorggruppeledere. Legestuer Hjemmegående forældre og deres børn mødes til samvær, hvor børnene leger med hinanden, og forældrene udveksler erfaringer. Andre muligheder er f.eks. med babysalmesang og bibelhistorie. Koordinatoren er ansvarlig for rammerne om samværet, med hjælp fra (andre) frivillige. Børn/unge-caféer Der oprettes samværssteder, hvor interesserede børn kan komme, eventuelt i årene mellem minikonfirmand- og konfirmandundervisningen. Frivillige voksne er til stede og hjælper børnene med lektierne, med forskellige aktiviteter, eller de står til rådighed til samtaler. Koordinatoren er ansvarlig for rammerne om samværet, med hjælp fra (andre) frivillige. Væresteder, sognecaféer, dagligstuer, eller spisefællesskaber Der er mulighed for at mødes til samtale og hyggeligt samvær for ensomme eller andre udsatte grupper, eventuelt i kombination med et måltid, og måske til tider med forskellige indslag. Koordinatoren står for aktiviteterne sammen med en gruppe (andre) frivillige hjælpere. Tværkulturelt arbejde Her kan arrangeres samværsaktiviteter, herunder spisefællesskaber, lektiehjælp, bisidder-tjeneste m.m., på tværs af etniske og religiøse forskelle. Målsætningen er dialog mellem deltagerne og forøgelse af deltagernes forståelse og anerkendelse af hinanden. En koordinator står for aktiviteterne sammen med en gruppe frivillige hjælpere. Genbrugsbutik 9

Menighedsplejen i sognet kan vælge at finansiere en del af sit virke ved at drive en genbrugsbutik. Samtidig er genbrugsarbejdet rammen for et socialt fællesskab for medarbejderne. Samvirkende Menighedsplejer opretter i disse år genbrugsbutikker med navnet Kirkens Genbrug, i samarbejde med lokale menighedsplejer. I butikken har koordinatoren (butikslederen) rollen som de frivilliges leder, mens en mængde andre ledelsesopgaver er lagt over på frivillige afdelingsledere m.v. Økonomisk bistand Menighedsplejens arbejde omfatter traditionelt også mulighed for kontant hjælp til familier i økonomisk krise, både generelt og specielt ved juletid. Den økonomiske bistand kan eventuelt også bestå i gratis eller billige måltider i sognegården. Menighedsplejens bestyrelse udbetaler den kontante hjælp, i samarbejde med præsten (og/eller sognemedhjælperen). Samvirkende Menighedsplejer bistår med midler til medlemssognenes julehjælp og bistår generelt sogne med hjælp til personer i akut økonomisk nød. 10

Procedure ved indgåelse af en samarbejdsaftale med Samvirkende Menighedsplejer 1. En standardformular kan downloades fra www.menighedsplejer.dk (se under Menighedsplejer/Medlemsvilkår) eller tilsendes ved henvendelse til Samvirkende Menighedsplejer. Samarbejdsaftalen skal underskrives af formanden for menighedsrådet, hvorefter den fremsendes i to eksemplarer til Samvirkende Menighedsplejer, Valby Tingsted 7, 2500 Valby, e- mail: smp@menighedsplejer.dk. 2. Efter modtagelsen af samarbejdsaftalen underskrives aftalen af Samvirkende Menighedsplejers generalsekretær, og den sendes tilbage sammen med forskelligt materiale: Start Tips folder Nyeste foredrags- og kursushæfte Adresse og oplysningsskema, hvor Samvirkende Menighedsplejer udbeder sig oplysning om menighedsrådets formand og kasserer (det sidste med henblik på fremsendelse af opkrævning af kontingent), endvidere om kontaktpersonen vedr. det diakonale arbejde generelt i sognet og eventuelt kontaktpersoner for særlige arbejdsgrene. Menighedsråd med samarbejdsaftale regnes med i medlemskredsen. 3. Adresse- og oplysningsskemaet returneres til Samvirkende Menighedsplejer med henblik på opdatering af databasen over medlemssognene på www.menighedsplejer.dk. 4. Senere ændringer i menighedsrådet samt i menighedsplejens aktiviteter (herunder kontaktpersoner) bedes meddelt Samvirkende Menighedsplejer af hensyn til ajourføring af Samvirkende Menighedsplejers informationer om det enkelte medlem. Læs mere om Samvirkende Menighedsplejers mange tilbud og arbejdsområder på www.menighedplejer.dk 11

Procedure ved oprettelse af en selvstændig menighedspleje i sognet eller sognene 1. Et eller flere menighedsråd eller en personkreds i samarbejde med menighedsrådet/menighedsrådene planlægger og annoncerer et stiftende møde for sognets eller flere sognes fælles menighedspleje. Forud for mødet er der udarbejdet oplæg til vedtægter for menighedsplejen til vedtagelse på det stiftende møde. Standardvedtægter for en menighedspleje kan downloades fra www. menighedsplejer.dk Disse kan tilpasses det enkelte sogns behov. Samvirkende Menighedsplejer er også gerne er behjælpelig i processen med at formulere vedtægterne forud for det stiftende møde. 2. Medlemskab af Samvirkende Menighedspleje medfører, at vedtægterne skal godkendes af Samvirkende Menighedsplejer inden optagelse i fællesskabet. Vedtægten i to eksemplarer underskrevet af alle bestyrelsens medlemmer samt referat af stiftende møde, underskrevet af mødets dirigent, tilsendes Samvirkende Menighedsplejer 3. Efter godkendelse af vedtægterne underskrives disse af Samvirkende Menighedsplejers generalsekretær (efter bemyndigelse fra Fællesudvalget), og menighedsplejen får det ene sæt tilbage sammen med: Start Tips Folder Nyeste foredrags- og kursushæfte Adresse- og oplysningsskema, med oplysning om bestyrelsens medlemmer, herunder formand og kasserer (med henblik på fremsendelse af kontingentopkrævning), om diakonale aktiviteter i sognet (sognene) samt kontaktpersoner til disse. Disse oplysninger returneres til Samvirkende Menighedsplejer med henblik på opdatering af databasen over medlemssognene på www.menighedsplejer. 4. Senere ændringer i bestyrelsessammensætningen samt i menighedsplejens aktiviteter (herunder kontaktpersonerne) bedes meddelt Samvirkende Menighedsplejer af hensyn til ajourføring af Samvirkende Menighedsplejers informationer om det enkelte medlem. 12

4. Vilkår og tilbud for medlemmer af Samvirkende Menig- Gældende fra 1. januar 2010 Enkeltsogns pastoratets menighedspleje med medlemsaftale Enkeltsogns pastoratets menighedsråd med samarbejdsaftale Flersogns pastoraters fælles menighedspleje med medlemsaftale Flersogns pastoraters menighedsråd med fælles samarb.saftale Medlemspris (vedtaget af Fællesudvalget 2009) 900 kr. pr. år 1.300 kr. pr. år 900 kr. pr. år for første pastorat + 200 kr. pr. ekstra pastorat 1.300 kr. pr. år for første pastorat + 200 kr. pr. ekstra pastorat Deltagelse ved SMP s årsmøde 3 repræsentanter (2 ved forslag om ændring af vedtægter på årsmøde 2010) 2 repræsentanter 3 repræsentanter i alt (2 ved forslag om ændring af vedtægter på årsmøde 2010) 2 repræsentanter i alt Stemmeret ved SMP s årsmøde Ja Nej (forslag om Ja ved vedtægtsændring i 2010) Ja. Nej (forslag om Ja ved vedtægtsændring i 2010) Modtagelse af bladet Sammen Bestyrelsens formand Kontaktpersonen for aftalen Bestyrelsens formand Kontaktpersonen for aftalen Skattefrihed for enkeltpersoner ved indbetaling af gaver til sognets menighedspleje via SMP Ja Nej Ja Nej Ulykkes- og ansvarsforsikring af frivillige i besøgs- og aflastningstjenester 4 frivillige forsikret som en del af kontingentet, desuden 27 kr. pr. forsikret frivillig 4 frivillige forsikret som en del af kontingentet, desuden 27 kr. pr. forsikret frivillig 8 frivillige forsikret som en del af kontingentet, desuden 27 kr. pr. forsikret frivillig 8 frivillige forsikret som en del af kontingentet, desuden 27 kr. pr. forsikret frivillig 13

Andel i hjælp af SMP til sognenes juleuddeling Ja Ja Ja, gældende for hvert pastorat i den fælles menighedspleje Ja, gældende for hvert pastorat, der er med i den fælles aftale Gratis deltagelse i SMP s tilbud Folkekirkens Feriehjælp (så vidt økonomien rækker) Ja Ja Ja, gældende for hvert pastorat i den fælles menighedspleje Ja, gældende for hvert pastorat, der er med i den fælles aftale Kortvarig tlf.rådgivning fra SMP s kontorer Gratis Gratis Gratis Gratis Rabat ved personlig konsulentrådgivning for medlemssogne Ja Ja Ja, men alene i den fælles menighedsplejes anliggender Ja, men alene i menighedsrådenes fælles anliggender Rabat ved lokale foredrag og kurser, bestilt fra SMP af medlemmet Ja Ja Ja, men alene i den fælles menighedsplejes anliggender Ja, men alene i menighedsrådenes fælles anliggender Rabat ved personlig deltagelse i SMP s pilotprojekter Ja Ja Ja Ja Deltagelse i SMP s Kirkens Genbrug, med Ja Nej Ja, idet pastoraterne deler overskudsan- 14 Nej

Bilag 1. Samarbejdsaftale 25 % i lokal overskudsandel delen amarbejdsaftale mellem....................menighedsråd og Samvirkende Menighedsplejer 1. Formål...................... menighedsråd ønsker at fremme sognets diakonale arbejde gennem samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer. Flere menighedsråd i ét pastorat kan sammen deltage i samarbejdet. Menighedsrådets (menighedsrådenes) hjemsted er...................... kommune. Samvirkende Menighedsplejer ønsker gennem samarbejdet at stille sin viden og erfaring inden for det sognediakonale område samt deltagelse i bestemte projekter til rådighed for menighedsrådet (menighedsrådene). 2. Samarbejdspartnere Samarbejdspartnerne er på den ene side menighedsrådet (menighedsrådene), eventuelt repræsenteret ved et udvalg, og på den anden side Samvirkende Menighedsplejer, repræsenteret ved Fælleskontoret og de tilknyttede konsulenter. 3. Samarbejdets indhold Menighedsrådet (menighedsrådene) forpligter sig til at betale et fastsat kontingent til Samvirkende Menighedsplejer. Menighedsrådet (menighedsrådene) har ret til at deltage i Samvirkende Menighedsplejers årsmøde, uden stemmeret. Samvirkende Menighedsplejers Fælleskontor og de tilknyttede konsulenter står til rådighed med vejledning og samarbejde efter menighedsrådets (menighedsrådenes) ønsker og behov. Samvirkende Menighedsplejer tilsender relevant materiale, herunder invitationer til kurser, inspirationsdage i menighedsrådets (menighedsrådenes) nærområde. Menighedsrådet (menighedsrådene) har mulighed for at anmode om konsulentstøtte til løsning af konkrete diakonale opgaver. Konsulentstøtten honoreres efter samme rabattakst som for tilsluttede menighedsplejer. Sognet kan deltage i forskellige aktiviteter, arrangeret af Samvirkende Menighedsplejer, gratis eller til rabatpris. Se nærmere på www.menighedsplejer.dk, under Medlemstilbud 15

4. Medlemsvilkår Samarbejdsaftalen er uopsigelig i tre år fra underskriftsdatoen. Derefter kan den ophæves af begge parter med et halvt års varsel til udgangen af et kalenderår. Således vedtaget Dato menighedsrådet/menighedsrådene ved formanden/formændene Dato Samvirkende Menighedsplejer ved generalsekretæren 16

NB Yderligere fordele kan opnås ved etablering af menighedspleje samt medlemskab af Samvirkende Menighedsplejer: Mulighed for oprettelse af Kirkens Genbrug i samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer. Mulighed for modtagelse af fradragsberettigede gaver. En samarbejdsaftale kan downloades fra www.menighedsplejer.dk Samvirkende Menighedsplejer i få ord Samvirkende Menighedsplejer er en folkekirkelig og primært sognediakonal organisation med mere end 100 års arbejde bag sig. Samvirkende Menighedsplejer har i alle disse år med udgangspunkt i en indsats fra sognene igangsat, udført og inspireret til socialt arbejde blandt særligt udsatte mennesker i alle aldre. Organisationen har sin oprindelse og sit hovedsæde i København. Fra 1990 har man som målsætning haft at blive en landsdækkende paraplyorganisation for sogne, der arbejder med frivilligt diakonalt arbejde. Der er oprettet et mindre kontor i Viborg. Godt 365 af landets sogne er medlemmer af Samvirkende Menighedsplejer, og der er for tiden god vækst i tilslutningen. Organisationen arbejder primært for indsamlede midler, tilskud fra offentlige puljer, fondsmidler og gaver fra private. En yderligere indtægtskilde er overskud fra genbrugsbutikkerne Kirkens genbrug. Et succesfuldt projekt er samarbejde med sognene om at sende fattige børnefamilier på ferie. Dette arbejde udføres med støtte fra Arbejdsmarkedets feriefond. 17

Bilag 2. Standardvedtægt for en menighedspleje Forslag til vedtægter for... Sogns Menighedspleje 1. Navn og hjemsted 1.1.... Sogns Menighedspleje er en selvejende person/forening inden for Folkekirkens diakonale menighedsarbejde. 1.2. Menighedsplejens hjemsted er... kommune,... stift. 1.3. Menighedsplejen er medlem af Samvirkende Menighedsplejer. 2. Formål Menighedsplejens formål er at varetage diakonale (kirkeligt sociale) opgaver over for sognets beboere, enkeltpersoner såvel som grupper. 3. Årsmødet 3.1. Menighedsplejens øverste myndighed er årsmødet, der afholdes i forbindelse med et menighedsmøde inden 1. maj. 3.2. Alle fremmødte medlemmer af Folkekirken, der har stemmeret til menighedsrådsvalg i sognet, har stemmeret ved årsmødet. 3.3. Indkaldelse til årsmøde sker ved offentliggørelse med mindst 3 ugers varsel. 3.4. Ekstraordinært årsmøde afholdes efter bestyrelsens beslutning, eller når mindst 20 medlemmer af menigheden ønsker det. 3.5. Indkaldelse til ordinært årsmøde skal indeholde følgende forslag til dagsorden: 18

Valg af dirigent Bestyrelsens beretning Revideret regnskab for det afsluttede regnskabsår Budget for indeværende regnskabsår Indkomne forslag Valg af bestyrelsesmedlemmer Valg af revisor (i lige år) Valg af 2 bestyrelsessuppleanter og 1 revisorsuppleant Eventuelt 3.6. Forslag til bestyrelsesmedlemmer, revisor og suppleanter samt øvrige forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, indgives skriftligt til formanden senest 14 dage før årsmødet. 3.7. Årsmødet træffer beslutninger ved almindelig stemmeflerhed. 3.8. Valg gælder for 2 år - valg af suppleanter dog kun 1 år. 3.9. Der skal ske skriftlig afstemning, såfremt blot en årsmødedeltager ønsker dette. 4. Bestyrelsen 4.1. Bestyrelsen består af mindst 5 medlemmer, der vælges således: 3 medlemmer vælges af årsmødet for to år (2 vælges i lige år, 1 i ulige år) 2 medlemmer vælges af menighedsrådet blandt rådets medlemmer gældende for menighedsrådets valgperiode Sognets præst(er) er medlem(mer) af bestyrelsen, såfremt de ønsker det. 4.2 Såfremt der i sognet er ansat en sognemedhjælper med diakonale opgaver (sognediakon), deltager denne i bestyrelsesmøder med taleret, men uden stemmeret. 4.3. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Hverken formand eller næstformand kan vælges som kasserer. 4.4. Menighedsplejen tegnes af formand, næstformand eller kasserer samt én mere fra bestyrelsen. 4.5. Der indkaldes til bestyrelsesmøder efter behov - dog mindst 2 gange årligt. 4.6. Møder indkaldes og ledes af formanden. 4.6. Der føres referat af møderne. 4.7. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Der træffes afgørelse ved simpel stemmeflerhed. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Ved stemmelighed bortfalder forslaget. 5. Regnskab 5.1. Regnskabsåret er kalenderåret. 19

5.2. Årsregnskabet udarbejdes efter lovgivningens regler og revideres af 2 revisorer. 6. Vedtægtsændringer og ophør 6.1. Vedtægtsændringer kræver, at mindst 2/3 af de stemmeberettigede på et årsmøde stemmer herfor. 6.2. Vedtægtsændringer skal godkendes af Samvirkende Menighedsplejer. 6.3. Opløsning af menighedsplejen eller udmeldelse af Samvirkende Menighedsplejer kan kun ske, såfremt et forslag herom er tiltrådt af den samlede bestyrelse og af menighedsrådet. Desuden skal mindst 2/3 af de stemmeberettigede på det efterfølgende årsmøde stemme herfor. 6.4. I tilfælde af menighedsplejens ophør træffer menighedsrådet i samråd med Samvirkende Menighedsplejer beslutning om anvendelse af formuen i overensstemmelse med menighedsplejens formål. Vedtaget den... Tiltrådt af Samvirkende Menighedsplejer den... En standardvedtægt kan downloades fra www.menighedsplejer.dk., og denne kan tilpasses det enkelte sogns behov. Skal godkendes af Samvirkende Menighedsplejer inden optagelse i fællesskabet. 20

Nogle idéer og forslag til menighedsplejens arbejde Børn og ældre kommer hinanden ved Et hæfte med eksempler og praktisk hjælp til at etablere møde mellem børn og ældre i sogne- og menighedssammenhæng. Af konsulenterne Hanne Storebjerg og Lise-Lotte Nielsen. Udsendt 2005. Pris 25,- kr. Et anderledes venskab Hæftet sætter fokus på, hvordan man opretter besøgstjeneste i sognet og giver bl.a. gode idéer til, hvordan man hverver besøgsvenner og hvordan den gode samtale mellem besøgsven og besøgsvært udfolder sig. Af journalist Anne Dorte Schwarz Nielsen i samarbejde med konsulenterne Irma Tonnesen og Lise-Lotte Nielsen. Udsendt 2008. Pris 25,- kr. Med livsglæden som ledsager Publikationen sætter fokus på den sociale relation til mennesker med demens. Og den rummer idéer til emner, som kan bidrage til at sprede livslyst og livsglæde. Hæftet målrettet til besøgsvenner og frivillige i aflastningstjeneste, men kan også anbefales til pårørende til demente og til ansatte på plejehjem. Af udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen. Udsendt 2007. pris 25,- kr. Længe leve livet Et fint lille hæfte formet som oplæg til samtaler om småbørn og parforhold, dåb og evangelium. Hæftet er skrevet primært til de unge forældre om de følelser og udfordringer, der opstår, når man pludselig har fået ansvaret for at sikre sit barns opvækst i alle henseender. Af konsulent, nuværende sognepræst Hanne Storebjerg Udsendt 2004. pris 25,- kr. 21