Skt. Laurentii sogneblad

Relaterede dokumenter
Menighedsrådets beretning 26. april april 2016.

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå

Danmarks Katolske Kvindeforening

Skt. Laurentii sogneblad

Skt. Laurentii sogneblad

"et lys til åbenbaring for hedninger"

Henrik. September 2008 Side 3

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR Kære alle,

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 1. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/12-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, , ,

Nyt fra LightChannel.dk

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Dukketeater til juleprogram.

Tennisskole i Hylke. Lørdag og søndag den 13. og 14. Juni fra kl. 9-15

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Fredagsbrev. Klargøringslørdag... Velkommen søndag...en pindsvin blev begravet... IT-løsning... 2 bestyrelsesmøder...

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Nyhedsbrev nr

Ord på vej Af Dean Andersen

Lagoni SFO. Unionvej Vojens - Tlf Mobil chsc@haderslev.dk

Husavis Hvalsø Ældrecenter Maj 2013

Skt. Laurentii Sogneblad

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 4, maj årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Nr. 5 november - december årg.! " # $ $ % & % % ' (! & *$ ' % +,%, ' - * $. / +.

ST RAN DPOSTEN JUNI 2015 PLEJECENTRET VINTERSBØLLE STRAND

PRAKTISKE VINK VELKOMMEN I ADAMSMINDE. For at lette hverdagen i Adamsminde for alle parter, har vi samlet en række praktiske oplysninger.

Midt- og Nordjyllands Døvemenighed

Hold Øje uge 25. Sidste uge i dette skoleår nærmer sig med hastige skridt. Pedellerne arbejder med legepladsen uha det bliver godt

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Nyhedsbrev Uge

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Sankt Knuds Kirke Sogneblad for den katolske menighed i Fredericia

Oktober 2013 INDHOLD I DETTE NUMMER

November ÅRGANG

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Den vigtigste og bedste gave

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

Børnehaven Lauge Koch Lauge Kochs vej Aarhus N Tlf el blr@aarhus.dk Hjemmeside:

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Vuggestuen Heimdalsvej

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Husavis. Hvalsø Ældrecenter juli At leve er ikke nok, solskin, frihed og en lille blomst må man have H.C. Andersen

Skt. Laurentii sogneblad

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

10. september 2009 TAK!

Tale til sommerafslutning 2010

En fantastisk sommer er snart forbi

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

September, oktober & november ÅRGANG

Vise Nyt. Visens venner i Randers. Januar årgang

SKT. LAURENTII SOGNEBLAD

Så kom der en lille smule vintersne - midt i januar

Skt. Laurentii sogneblad

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Personale: Christa er ansat som pædagogmedhjælper

Asserballe sogns kirkeblad

Skt. Laurentii sogneblad

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

Mærkedag: 02. juni 04. juni 06. juni 07. juni

Ugebrev uge 33 gruppe 2

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Godt Nyt. Oktober Oktober månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Velkommen tilbage til skolen!

ÅRSMØDEHÆFTE meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND

Skt. Laurentii Sogneblad

Vor Frue og Sankt Antoni

Skt. Laurentii sogneblad

Bøgen. Nr. 13 juni Udgiver: Forenede Care - Bøgeskovhus [1]

Vi er en familie -3. Alle folkeslag hører til samme familie

6.s.e.påske. 17. maj Indsættelse i Skyum og Hørdum

ARENDSE NYT Februar 2014

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Sandt Liv i Gud Nyhedsbrev 25. november Sandt Liv i Gud fejrer 30 års fødselsdag 28. november 2015

SCT. JOSEFS KIRKE Nørregade 19-21, 8700 Horsens yderligere kontaktinformation: se bagside marts 2016

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Keld har ordet.. Krisen kradser! sagde man i gamle dage

Haveforeningen. Og bag mig sol og blød mig regn! Jeg plukker mine nødder og trasker langs et brombær hegn med plovmuld under fødder.

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Medlemsnyt. Nyhedsbrev Frederikshavn Folkedansere og Fladstrand Spillemændene Februar 2014 nr. 6

Kapitel 1. Noget om årets gang

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

NYHEDSBREV. Grundejerforeningen Fuglebakken Årgang 9 nr. 19 April Indhold:

Transkript:

Skt. Laurentii sogneblad Skt. Laurentii Katolske Kirke Frederiksborgvej 11, Roskilde 2015 - nr. 2 Juni-august 2015 Kære menighed! Foråret er over os. Solen skinner og det kribler i fingrene for at komme ud i haven og gøre den sommerklar. I min sparsomme fritid er det dejligt at arbejde ude i haven. Og jeg har da også taget hul på dette arbejde. Der er sat kartofler, plantet tomater og sået gulerødder, rødbeder, bønner og ærter. Og der er også plantet nye jordbær. På dette tidspunkt var vi endnu ikke nået frem til en afgørelse af, om vi som menighed skulle sælge eller udleje vore bygninger. Hvis vi ville sælge, ville min høst senere på året ikke være min, men den nye ejers. Alligevel fortsatte jeg mit arbejde, fordi haven skulle under alle omstændigheder være pæn hen over sommeren. Vi har mange flotte blomster og træer i haven, og de vidner om mange menneskers arbejde gennem tiderne. Nu har vi besluttet os. Og vi beholder bygningerne, men udlejer dem over en fem årig periode til skolen. Der er tale om hele underetagen minus præsteboligen. Beslutningen er truffet ud fra den kendsgerning, at vi som menighed ikke har de fire til fem millioner kroner, en nødvendig restaurering vil koste. Ved salg kan vi ikke forvente at få mere end det samme beløb. På det seneste menighedsrådsmøde, hvor disse kendsgerninger blev forelagt og diskuteret, var der flertal for beslutningen om at udleje. Vi har nu en stor Sogneblad 2015-2, side 1

Skt. Laurentii Sogneblad Nr. 2-2015 Indhold Præsten har ordet 1 Nyt fra menighedsrådet 3 Meddelelser fra sognekontoret 5 Nyt fra udvalgene 7 Regnskab for 2014 og budget for 2015 8 Menighedsrådsmøder 9 Påsken i billeder 14 Første kommunion 2015/16 16 Firmelsesundervisning 16 Midi-KUK 17 En kirke med mange smukke detaljer 18 Frisk pust fra Italien 20 Sankt Vincent Grupperne 21 Sommerfest 21 Pilgrimsvandringer 22 Ugekalender 24 Sognekalender, Juni 25 Sognekalender, Juli 26 Sognekalender, August 27 Bagsiden 28 opgave i at overbevise menigheden om nødvendigheden for en større skatteindbetaling. Vi er ca. 800 voksne medlemmer, men det er kun 225 af dem, der betaler kirkeskat. Skal vi også i fremtiden have vores kirke som vi kender den, er det nødvendigt med en større imødekommenhed med hensyn til skattebetaling. Den seneste plan fra bispekontoret angående sognesammenlægninger tyder på, at vi skal være sammen med menigheden i Køge. Hvis det holder, vil det bl.a. betyde en større ænring af præstens arbejde, også med hensyn til søndagsmesserne. Men det må vi sammen med menighedsrådet i Køge se på, når den endelige plan foreligger. Begge menigheder vil fortsat være selvstændige menigheder. Jeg håber, at ændringerne vil blive til glæde og gavn for begge menigheder. Sommeren står for døren, og jeg vil ønske alle en rigtig god sommer. Sogneblad 2015-2, side 2 Med venlig hilsen og Herrens velsignelse p. Alren.

Nyt fra menighedsrådet Der er nu gået et år, siden det nuværende menighedsråd trådte til. Vi røg lige ind i 100-års jubilæet for kirkens bygning og forhandlinger med Sankt Josefs Skole, som ønskede at leje menighedssalen til undervisningsbrug. Denne turbulente start har været en belastning for rådet, som har haft svært ved at finde sine ben. Men nu ser det ud til at lysne, og bispedømmet har vist forståelse for, at vi har behov for vejledning i den rette måde at få et råd til at fungere på. Menighedsrådets virke i 2014 er beskrevet i en årsberetning, som kan læses på kirkens hjemmeside. Også menigheden er ved at finde en optimistisk holdning og en tro på fremtiden, som tegner godt. Vi har haft to menighedsmøder, det første den 1. marts om sognesammenlægningen og det andet den 26. april, hvor menighedsrådet afholdt sit årlige møde for menigheden, sådan som reglerne foreskriver. Begge møder var velbesøgte, og der var en god stemning og spørgelyst blandt de fremmødte. Så det virker i høj grad som om, at der er behov for disse møder, og vi vil derfor gerne indbyde til endnu et i løbet af efteråret. Der er jo nu to vigtige ting, som vi må tage stilling til, det første er sognebygningens fremtid, og det andet sammenlægningen med menigheden i Køge. Der var et stort fremmøde til menighedsmødet søndag den 26. april. Sogneblad 2015-2, side 3

Med hensyn til sognebygningen, så har vi kniven på struben, vi er nødt til at gøre noget for at få flere indtægter til vedligeholdelse af det gamle hus. Der har oprindelig været tale om salg af bygningen og forskellige andre planer, men nu ser vi kun den mulighed at beholdebygningen og leje stueetagen ud (undtagen nordfløjen). Dette giver anledning til bekymring blandt menigheden, idet vi så ikke har fuld rådighed over menighedssalen. Men vi havde nøjagtig de samme overvejelser for et år siden, da skolen også ønskede at bruge salen til to klasser i deres internationale skole. Salen bliver opdelt i to rum med en foldedør, og vi har fuld rådighed over den og køkkenet i weekenderne og om aftenen. Sognekontorerne flytter på 1. sal. Også dette har givet anledning til bekymring ved tidligere forhandlinger, men det bliver en acceptabel løsning, og vi må finde udveje for dem, der ikke kan klare trapperne. Man kan læse mere om begrundelsen for menighedsrådets beslutninger angående udleje til skolen i årsberetningen og resuméerne fra menighedsrådsmøderne. Men hensyn til sognesammenlægningen, så har det nu i anden omgang vist sig, at vi skal sammenlægges med Køge til én sogneenhed. Patoralrådet mødes den 20. og 21. juni, hvor den endelige beslutning om Det nye Katolske Danmarkskort tages. Ellen Margrethe Nelth tager af sted, og vi venter spændt på resultatet af, at vi har ønsket en præst til at aflaste P. Alren, som får 1.700 medlemmer og et stort område at tage vare på. Vi er naturligvis også spændt på et møde med menigheden i Køge. God sommer til alle og på glædeligt gensyn til august, hvor nye udfordringer venter. Maria Alster Guiden til Skt. Laurenti Kirke i Roskilde kan fås på Sognekontoret. Sankt Laurentii Kirke ROSKILDE ROMERSK-KATOLSK MENIGHED Skt. Laurentii Kirke Frederiksborgvej 11 4000 Roskilde Tlf. 46 35 09 65 100 år 2014 2014-04-15 Laurentii-folder.indd 1 15-04-2014 09:24:15 Sogneblad 2015-2, side 4

Olayemi Sophia Adenle blev døbt i Skt. Laurentii kirke den 12. april. Meddelelser fra sognekontoret Til lykke med dåben til Relmuantü Ragnhild Naguil-Soza, Olayemi Sophia Adenle, Ricardo Paka, Aliyah Paka, Lucas Martin Munro-Thers. Vi beder for vores afdøde: Tove Margrethe Ibsen, Gunner Pouli Johannes Abel, Anders Høgstedt. Første Kommunion: Søndag den 17. maj 2015 fik 10 børn deres første kommunion i den romersk-katolske kirke under messen kl. 10.00. Til lykke til: Adam Salnitri Hjorth Fox, Elisa Felici Frederiksen, Elisabeth Skallerup, Leo Konstantin Graff Giebel, Lucas Felici Frederiksen, Madita Margorzata Kaiser, Rebecca Bruna Hjorth Fox, Relmuantü Ragnhild Naguil-Soza, Sara Bevilacqua, Trine Valley Murphy. Skt. Hans Aften, den 23. juni 2015 Vi holder ikke Skt. Hans Aften i år. I stedet holdes søndag den 21. juni grøn messe kl. 10.00 i haven med internationale indslag, hvis vejret tillader det. Efter messen er der fælles spisning. Sogneblad 2015-2, side 5

Sommerprogram Fra onsdag den 1. juli til søndag, den 2. august 2015 kører vi med sommerplan Der er søndagsmesse kl. 10:00, men ikke kl. 8:30 Der er ikke hverdagsmesser eller ordets gudstjenester. Der er ikke messe på engelsk Der er ikke international messe med spisning Der er ikke polsk messe Der er ikke messe på Ledreborg. Der er onsdags rosenkrans. Eukaristisk tilbedelse vi meddeler fra uge til uge, om fredag aftens tilbedelse holdes eller ej. Hold øje med hjemmesiden og opslagstavlen. Kirkekontoret er lukket i juli. Er der noget vigtigt kan man sende en mail til kirkekontoret eller lægge en besked på telefonsvareren, da mail læses og telefonsvarerenn aflyttes i hele juli måned. Kontoret åbner først tirsdag den 4. august. August måned Da vi må forvente ændringer i vores planlægning grundet den nye sognestruktur, der starter den 1. august, er programmet for august måned med forbehold for ændringer. Der orienteres via hjemmesiden og via opslag. Den foreløbige opstart på august måned ser således ud: Søndagen den 2. august er vi tilbage på den almindelige gudstjenesteplan med messe både kl. 8.30 og kl. 10.00. Messe i Ledreborg Slotskapel begynder også søndag den 2. august. Messen er kl. 17.00. p. Alren og Ellen Margrethe Birgitta Nelth Sogneblad 2015-2, side 6

Nyt fra udvalgene Liturgiudvalget I begyndelsen af året aftalte vi, at vi regelmæssigt synger nogle af messens led på latin. Derfor vil der den 2. søndag i hver 2. måned blive sunget Kyrie, Gloria, Sanctus og Agnus Dei ved 10-messen. Dvs. i månederne januar, marts, maj, september, november. Der bliver en børnemesse den 3. søndag i måneden kl. 11.30. Undervisningen starter kl. 10.00 inden børnemessen, første gang i april. Familiemessen den 1. søndag i måneden kl. 10.00 fastholdes. Kirkeskatteudvalget Udvalget har holdt 2 møder i 2015. Det har været mange planer for at få flere til at betale kirkeskat. Der bliver med dette nummer af sognebladet sendt et brev med tilmeldingsblanket og link til bispedømmets tilmeldingsblanket med opfordring til alle ikke-betalere til at betale skat. Vi udarbejder en folder med tekst på 4 sprog med opfordring til at betale kirkeskat og oplysning om, hvordan man bliver kirkeskatteyder. Pinsesøndag opfordres menigheden efter 10-messen til at betale kirkeskat, og folderen uddeles sammen med en tilmeldingsblanket til alle kirkegængere. Alle forældre, der tilmelder deres børn til 1. kommunion og firmelse, opfordres til at betale skat til kirken. I denne forbindelse skal det nævnes, at Bispekontoret har udarbejdet en kombineret registreringsblanket og tilmeldingsblanket til kirkeskat på fire fremmede sprog: engelsk, fransk, polsk og vietnamesisk. Disse kan printes ud fra Den katolske Kirkes hjemmeside eller hentes på sognekontoret. Kommunikationsudvalget og hjemmesidegruppen Det første møde fandt sted den 23. april og der vil senere fremkomme, hvad udvalget har af planer for at bedre kommunikationen i sognet både på tryk og elektronisk. Sogneblad 2015-2, side 7

Festudvalget Festudvalget har som ansvarsområde at sørge for, at der er navne på tilmeldingslisten i menighedssalen til kirkekaffe. Det er ikke kun festudvalget, der skal lave kirkekaffen. Det er ønskeligt, at flere melder sig til denne opgave. Alle må gerne give en hånd med her: firmanderne, de fremmedsprogede grupper, enkeltpersoner osv. Det er jo vigtigt at mødes efter messen for fællesskabets skyld, og det er vigtigt, at mange personer hjælper med, også til oprydningen efter kaffen! Regnskab for 2014 og budget for 2015 Sognets indtægter i 2014 var 741,580 kr. udgifterne beløb sig til 811.207 kr. Indtægterne i 2014 svarede til budgettet for 2014, men udgifterne blev højere end budgetteret. Dermed havde vi et underskud på 69.627 kr. Dette var en klar fremgang fra 2013, hvor underskuddet var på 231.197 kr. Se regnskabet i Årsberetningen på hjemmesiden under Om os - Menighedsråd. Vi har dermed nedbragt underskuddet fra 2013 betragteligt. Den største indtægtskilde er kirkeskatten og kollekter, i alt 549.682 kr. Vi har store udgifter til el, vand og varme og til bygningernes vedligeholdelse. Det har været helt nødvendigt, at vi har fået indtægter fra udleje af kontorfløjen til Skt. Josefs Skoles internationale afdeling fra august 2013 og parkeringspladsen fra oktober 2014. I 2014 fik vi i alt 120.000 kr. for disse lejemål. Uden dem havde vi haft et endnu større underskud. Ved udlejning betaler vi 15 % af overskuddet ved lejen til bispekontoret, dvs. når udgifterne til forbruget af el, vand og varme er fratrukket indtægten. Det eneste, der er fritaget for afgift til bispekontoret, er indtægterne ved kirkekaffe, bogsalg og salg af lys i kirken. Bispekontoret tager fra 2015 40 % af kirkeskatten og vore egne indtægter, så vi har kun råderet over 60 %. Det belaster vor økonomi hårdt. Og vi får intet fra bispekontoret til vedligeholdelse af kirken eller sognebygningen. I 2015 håber vi at få øgede indtægter for udleje af hele stueetagen af Frederiksborgvej 11, (bortset fra nordfløjen med præsteboligen) til Skt. Josefs Skole. Budgettet for 2015 bliver derfor revurderet til august. Det overvejes også at foranstalte indsamlinger til bestemte formål, så bygningerne kan blive bedre vedligeholdt. Maria Alster Sogneblad 2015-2, side 8

Referat af menighedsrådsmødet den 12. februar 2015 Til stede: Pater Alren, Ellen Margrethe Nelth, Maria Alster, Maria Dovicicova, Anna Elzbieta Jørgensen, John Munro, Ludwig von Malsen og Annelise Nielsen. Fraværende var: Sisinnius Akoh. Ole-Chr. Munk Plum har orlov. Pater Alren fortalte, at Josef Nelth er holdt op som sakristan. Der er brug for et nyt medlem af liturgiudvalget. Vi opfordres til at læse Pavens fastebudskab på kirkens hjemmeside eller uddrag af det i kirkebladet. Det overvejes at afholde en retræte for hele menigheden i fasten. Regnskab og budget Maria Alster gennemgik regnskabet. Fremover skal der laves et særskilt regnskab for udlejning af lokaler og parkeringsplads. Af indtægterne herfra går 15 % til bispekontoret. Vi betaler 37 % til bispekontoret af de øvrige indtægter. Vores indtægter i dette regnskabsår er højere end tidligere pga. lejeindtægterne. Varmeudgifterne ændrer sig år for år afhængigt af, hvor koldt det har været om vinteren. Det ses af regnskaberne fra de to sidste år. Vi har betalt 29.000 kr. til skader, der bl.a. er opstået på vandrørene. I 2016 er vi bedre dækket med en ny forsikring i tilfælde af opståede skader. Underskuddet er faldet fra 231.197 kr. til 54.551,12 kr. Der er mange løse ender, før et nyt budget er færdigt. Vi forhandler med skolen om vores bygningers fremtid. Mandag den 16. februar sender skolen nogle byggesagkyndige for at gennemgå vore bygningers tilstand. Dernæst er der møde med skolen den 15. april. Skolen tager den endelige beslutning den 28. april. Den 7. maj tager vi vores endelige beslutning om bygningernes fremtid. Inden da skal vi også have vurderet bygningerne af en erhvervsejendomsmægler. Vi henvender os til bispekontoret om det. Ved næste menighedsrådsmøde den 12. marts er repræsentanter fra bispekontoret til stede. Vi skal høre om deres indstilling til bygningernes fremtid, da det i sidste ende er Ansgarstiftelsens ejendom. Bispekontoret er dog indstillet på at lytte til vores ønsker og tage hensyn til dem. Der har været tale om at bygge en ny præstegård på parkeringspladsen, men da denne plads har sit eget matrikelnummer, og da den kun må bebygges med 205 etagemeter, dvs. 205 m 2 i alt fordelt på to etager, vil der ikke blive plads nok til præstebolig, menighedssal, sognekontor og mødelokaler. Referent: Annelise Nielsen Sogneblad 2015-2, side 9

Referat af menighedsrådsmødet den 12. marts 2015 Til stede: Pater Alren, Ellen Margrethe Nelth, Maria Alster, Anna Elzbieta Jørgensen, Sisinnius Akoh, Ludwig von Malsen og Annelise Nielsen. Gæster: Niels Engelbrecht og Son Bui fra bispekontoret. Fraværende var: John Munro og Maria Dovicicova. Ole-Chr. Munk Plum har orlov. Vi diskuterede fremtidsmuligheder for vores bygninger med Niels Engelbrecht og Son Bui fra bispekontoret. Vi opfordres til at lade to ejendomsmæglere vurdere bygningerne, så vi har et forhandlingsoplæg til de videre forhandlinger med skolen. Man kunne også undersøge muligheden for at stifte en ejerforening, hvor bygningerne deles i to ejerlejligheder med et fælles område, der skal beskrives i en kontrakt, så det fremgår, hvordan fællesudgifterne skal fordeles. Det er menighedens eget ansvar at vedligeholde alle bygninger, som den ejer også kirkebygningen. Det kan læses i Bestemmelser for menighedens økonomiske og personalemæssige forvaltning 1 stk. 14. Menigheden skal sætte penge fra til driften. Vi indleder snart forhandlinger med skolen den 23. marts. Den endelige beslutning tages i MR den 7. maj. Vi havde en drøftelse af den nye sognestruktur, som vil blive viderebehandlet af bispekontoret, når høringssvarene fra de forskellige menigheder er indkommet. Fristen for høringssvarene er den 13. marts. Pater Alren meddelte, at altret er blevet 60 cm bredere ved at indsætte en plade i hver side, fordi der før var for lidt plads til de ting, der skal kunne være på altret. 1. kommunionsholdet ønsker at genindføre en særlig børnemesse en gang om måneden. Den vil blive afholdt den 3. søndag i måneden kl. 11.30. Denne søndag starter undervisningen kl. 10.00 inden børnemessen. Første gang bliver i april måned. Familiemessen den 1. søndag i måneden fastholdes. Statuen af Jomfru Maria placeres på en plade mellem vinduerne bag altret. Sognesammenlægningen skyldes bl.a., at antallet af præster er faldet meget i Danmark. Vi talte om præstedækningen i tilfælde af sygdom og andet forfald og håbede, at der i sådan et tilfælde ville kunne skaffes en vikar. Nogle sogne er allerede lagt sammen og har fået en bedre økonomi. Det er blevet lettere at finde frivillige til det Sogneblad 2015-2, side 10

forskellige arbejde i sognet. Som eksempel blev nævnt Lyngby sogn, der er blevet slået sammen med nogle nedlagte sogne i Nordsjælland, Birkerød og Hørsholm. Vi er positive over for ideen med at slå os sammen med Holbæk, men vi skal passe på vores præster, så arbejdsbyrden ikke bliver for stor! Vi skal have lavet en engelsk plakat til flygtningecentret på Sct. Hans, hvor vi orienterer om, at der er en katolsk kirke i deres nærområde dvs. i Roskilde. Vi taler med Maria D., som har god kontakt til de engelsktalende i menigheden og hører hende, om hun kan få lavet en sådan plakat og få nogle til at sætte den op på Sct. Hans flygtningecenter. Der er katolsk familieweekend i Ishøj i maj måned. Vi reklamerer for den ved plakater i våbenhuset og til messerne og ser, om vi kan finde en familie, som sognet kan sponsere, så de kan deltage og dermed repræsentere sognet. Pater Alren leder efter egnede kandidater på 1. kommunionsholdet. Vi diskuterede udfyldelsen af skemaet om familiens vilkår i kirken, som skal bruges til familiesynoden i Rom i efteråret. Vi må desværre konstatere, at tidsfristen for besvarelsen er så kort, at vi ikke ser os i stand til at nå at udfylde det i rette tid i menighedsrådet. Referent: Annelise Nielsen Referat af menighedsrådsmødet den 7. april 2015 Til stede: Pater Alren, Ellen Margrethe Nelth, Maria Alster, Anna Elzbieta Jørgensen, Sisinnius Akoh, Ludvig von Malsen, John Munro, Maria Dovicicova, Ole-Chr. Munk Plum og Annelise Nielsen Orientering om forhandling med skolen om Frederiksborgvej 11. Efter at skolen har fået ejendommen gennemgået af sit arkitektfirma med henblik på den bygningsmæssige tilstand, har den ikke set sig i stand til at købe bygningen, da det vil blive alt for dyrt både at sætte den i stand. I stedet vil skolen gerne leje stueetagen i en femårig periode. Skolen ønsker at leje menighedssalen, køkkenet, gangarealet, kontorerne og den del, der allerede er lejet ud til skolen, men ikke værelserne på 1. salen. Jock Munro, Maria Alster og p. Alren mødes med skolen den 15. april og forhandler de nærmere vilkår. Hele menighedsrådet går ind for at leje bygningen, bortset fra præsteboligen og 1. salen, ud til skolen de næste 5 år. Prisen for leje af undervisningsfløjen og betaling af forbrug af vand, varme og elektricitet genforhandles. Vi ønsker opsætning af målere, så sognets og skolens forbrug kan adskilles. Skolen Sogneblad 2015-2, side 11

vil renovere det indre af bygningen, medens vi har ansvaret for den udvendige vedligeholdelse. Vi mener, at en realistisk leje for alt inklusiv parkeringspladsen skal ligge på ca. 400.000 kr. om året. Efter forhandlingerne med skolen tager menighedsrådet den endelige beslutning ved næste møde. Det foreslås, at væggene i menighedssalen kan dækkes af gardiner, så evt. plakater fra undervisningen er skjult, når menigheden bruger salen. Husorden med hensyn til menighedens brug af de udlejede lokaler er den samme, som vi besluttede sidste år. Skolen har tilbudt at indrette nye kontorer på 1. salen i stedet for dem, vi vil udleje. Vi har fået ejendommen vurderet af en ejendomsmægler, der mener, at den kan sælges for 9 millioner kr. på grund af den gode beliggenhed, hvis det skulle blive aktuelt. Forberedelser til menighedsmøde den 26. april. Maria Alster har lavet en udmærket beretning om menighedsrådets virke fra april 2014 til april 2015. Den bliver lagt på hjemmesiden og trykt i nogle eksemplarer, som kan hentes på sognekontoret, så folk kan læse den inden mødet. Messer på polsk. Der er holdt messer på polsk i 6 måneder. Der er en god opbakning og deltagelse. Folk, der ikke kom i Skt. Laurentii kirke før, er begyndt at komme både til den polske messe og til de danske messer. Der er udarbejdet et hæfte med oversættelse af de danske messetekster til polsk. Der er ønsker om, at vi også oversætter dem til engelsk. Vi havde en debat om, hvorvidt vore messer på polsk og engelsk splittede vores lille menighed, eller om det gav menigheden en tiltrængt saltvandsindsprøjtning. Vi er enige om, at vi er én menighed, og at de polske og engelske messer skal bruges til at introducere nye mennesker til menigheden, så snart de forstår dansk. Vi vedtog at fortsætte med at holde polske messer. Ellen Margrethe orienterer om sognesammenlægningen. Der er 50 præster under 50 år. Af dem skal de 40 være sognepræster, medens de andre får andre opgaver. Roskilde skal sammenlægges med Køge sogn og kommer til at strække sig helt til Fakse og får 1.706 medlemmer. Vi mener, at et så stort område, som også indeholder to store sygehuse og et stort flygtningecenter, skal betjenes af to præster. P. Alren er ordenspræst, så han skal minimum bo sammen med én præst. Sogneblad 2015-2, side 12 Msza Święta, Side 1 Sankt Laurentii Kirke ROSKILDE ROMERSK-KATOLSK MENIGHED Liturgia Mszy Świętej w języku polskim i duńskim Messens liturgi på polsk og dansk

Den 11. april clebrerede p. Wieslaw Staszko fra Helsingør den polske messe i Skt. Laurentii kirke. Efter messen var der samvær i menighedssalen. Vedrørende kirkeskat: Vi kan aflevere et brev til kirkegængerne ved højtiderne, for at få dem til at overveje at betale kirkeskat. Når børnene indskrives til firmelse, skal forældrene opfordres til at betale kirkeskat. Der var et forslag om at starte messen påskenat kl. 22.00 i stedet for som nu kl. 23.00. Referent: Annelise Nielsen Skt. Laurentius fest fejres søndag den 9. august. Sidste år gik vi i procession fra den oprindelige Sct. Laurentii kirke på Stændertorvet til vor egen kirke før højmessen. Turen gik forbi domkirken og det smukke Provstevænge tilbage til Frederiksborgvej. Dette vil vi gerne gentage i år i det håb, at det kan blive en fast tradition at forbinde den middelalderlige kirke med kirken på Frederiksborgvej hvert år på Skt. Laurentius festdag. Tidspunktet for processionens start oplyses senere. Maria Alster Sogneblad 2015-2, side 13

Glimt fra påsketiden i Skt. Laurentii menighed Palmesøndag i Skt. Ibs kirkeruin. Menigheden gik i procession fra kirkeruinen til Skt. Laurentii kirke. Langfredag i Skt. Laurentii kirke. Sognepræsten og ministranterne ved Jesu Kristi kors. Sogneblad 2015-2, side 14

Påskelørdag mødte mange op i kirken for at få velsignet påskemaden. Lørdag nat fejredes påskevigilien, og inden øvede koret de mange salmer og sange. Så blev påskelyset tændt, og i en smukt pyntet kirke kunne menigheden efter en højtidelig messe ønske hinanden Glædelig Påske. P. Alren og kateketer sammen med børn og unge fra dette års første kommunionshold og firmelseshold. Sogneblad 2015-2, side 15

Tilmelding til Første kommunion 2015/16 Vi ser frem til at møde de nye første kommunionsbørn 2015/16. Søndag den 23. august efter messen kl. 10 er der tilmelding/indskrivning Forældre og børn møder efter messen på Kirkekontoret. Selve tilmeldingen og indskrivningen foregår hos pater Alren og sognesekretær Ellen Margrethe Nelth. Der medbringes: Dåbsattest samt betaling for materialer, 300,- kr Kateketerne vil være til stede: Maria Indruszewski, Katrin Indruszewski, Helle og Gérard Couppé Firmelsesundervisning Firmelseshold 2015 (de unge, der der skal firmes den 1. november 2015) holder sommerpause indtil d. 6. september. Hold 2016 har almindelig undervisning på følgende søndage: 7. juni, 14. juni og afslutning den 21. juni, hvor firmanderne og deres familier er inviteret til at deltage i vores sommerfest (se indlæg om sommerfesten i sognebladet). Vi starter først op den 27. september efter sommerferien. Der er fjorten unge på det nye hold, og de havde en god start søndag den 19. april efter indskrivning den 12. april. Med venlig hilsen Birthe Schultz og Maura Murphy Skt. Laurentii sogneblad Deadline for stof til nr. 3-2015 (september, oktober, november) er søndag den 2. august Deadline for stof til nr. 4-2015 (december, januar, februar) er søndag den 18. oktober Redaktionsgruppen består af: p. Alren, Ellen Margrethe Nelth, Annette Plum, Maria Alster, Ove Christensen og Ole-Chr. M. Plum. Sogneblad 2015-2, side 16

Midi-KUK gruppe (9-13 år) fra den 7. juni 2015 til søndagsmessen, kl. 10.00 Kære børn og unge, Fra søndag den 7. juni kan I glæde jer over, at vi starter vores Midi-KUK møder. Kort efter søndagsmessen kl. 10:00 er begyndt, vil P. Alren fortælle, at alle børn og unge i kirken, som har fået første kommunion, er velkomne til at gå til Midi- KUK møde sammen med en kateket. Vores møde strækker sig under læsningerne og prædiken, og vi kommer tilbage i kirken til brødets liturgi. Til Midi-KUK vil vi lave forskellige ting sammen for at lære mere om vores tro. Vi vil læse i biblen, bede, tale og tegne sammen. Vi vil gerne blive et sted, hvor vi oplever meningen med at være en del af det kristne fællesskab, hvor vi kommer tættere på Gud, og hvor vi gør os klar til at deltage i brødets liturgi, når vi er tilbage i kirken. Der vil ofte også være mulighed for at være sammen efter messen til hygge, sjov og leg, mens jeres forældre er til kirkekaffe. Midi-KUK gruppen er målrettet alle børn i alderen 9-13 år, der har fået første kommunion. Alle andre børn, ældre som yngre, er også meget velkomne. Forældre må gerne være med, så længe barnet har brug for det. Midi-KUK gruppen møder som udgangspunkt hver søndag, der kan dog forekomme aflysninger på dagen, samt pauser i skoleferien. Midi-KUK kræver ingen tilmelding, bare mød op! Vi ønsker flere kateketer eller voksne til at hjælpe til Midi-KUK. Hvis du er interesseret, er du velkommen til at kontakte p.alren, Marie-Gabrielle eller Patrizia. Kateketer: Marie-Gabrielle de Bourbon-Parme, Patrizia Frederiksen, Claudia Oddone. Sogneblad 2015-2, side 17

En kirke med mange smukke detaljer af oc Vi har en kirke med mange smukke detaljer, som man måske ikke i det daglige lægger specielt mærke til, men de er der. Og de forskønner kirken og oplevelserne i kirken. Gå på opdagelse, og du vil finde dem. Tiderne skifter, og det gør arkitekturen og udsmykningen også. Fra det pompøse til det mere puritanske. Ikke så sjældent bliver de forskellige stilarter blandet sammen i forsøget på at sætte fingeraftryk på det færdige resultat. Når det drejer sig om vores kirke, Sct. Laurentii kirke, skrev journalist Henrik Denman en fremragende og smuk bog om den katolske kirke i Roskilde 1901-2001. Bogen kan varmt anbefales, hvis man vil vide mere om den katolske udvikling i byen de seneste godt hundred år. Fra min altan kan jeg se op på vores kirke, og næsten hver gang jeg gør det, ærgrer det mig, at vi ikke længere har et kirkespir som himmelstræbende afslutning på tårnet. Symbolikken ligger lige for. Spiret havde vi indtil 1984. Dengang som nu fattedes kirken penge, og der var ikke længere råd til at forny spiret. Resultatet blev en hat som afslutning. Det muliges kunst, men næppe det smukkeste. Hvis vi bliver lidt ved kirketårnet, der ret beset kun tjener det formål at bære klokkerne, men som i vores tilfælde er et smukt dekoreret tårn. Ikke overdådigt, men med omtanke for de små detaljer, der ikke koster meget ekstra, men sublimt godt håndværk der tilfører bygningen en egen skønhed. Prøv rigtig at se på det, stop op næste gang du kommer forbi. En lille tur rundt om kirken og et eftersyn inde i bygningen overbeviser beskueren om, at håndværkerne, arkitekten og bygherre har lagt sjæl i det færdige resultat. Lige fra de glasserede mursten i solbænkene under de mange blyindfattede vinduer f.eks., den gennemførte ornamentering under taget til de små kviste på taget. Detaljer, som jeg sætter pris på. Sogneblad 2015-2, side 18

Min indre Jeronimus(*) undrer sig dog lidt over, hvorfor det var nødvendigt at udstyre indgangsdelen med en herregårds takket top. I en vis grad tager det unødigt overhånd fornemmer man og stjæler opmærksomheden fra den mere beskedne indgangsportal flankeret af to granitsøjler på to lam og helgenerne Ansgar og Knud den Hellige. Over døren teksten: Hæc est domus Domini - Dette er Herrens hus. Men hvor er Sct. Laurentius? Ham skal man lede længe efter. Ja, man skal helt op på Stændertorvet. I toppen af det gamle kirketårn sidder en lille frise, der har overlevet reformationen i 1536. Dér finder man Sct. Laurentius. Det er nok de færreste, der tænker over, at vore bænke er de originale fra kirkens opførelse i 1913-14 - med nummerering som dekoration udført af den lokale snedkermester Eli Weitzmann. Ved lejlighed skulle vi måske forny og fremhæve bundfarven. Indvendigt er kirken udstyret med forskellige kors. Ifølge katolsk mini leksikon er der mere end hundred forskellige kors at vælge imellem. Korset er kristendommens vigtigste symbol. Det bedst kendte er vel nok det latinske kors. Det findes bag alteret med Jesus Kristus. Vi har også de rødmalede indvielseskors på væggene, der symboliserer de steder, hvor datidens biskop velsignede den nye kirke. Tillige har vi Andreaskors, placeret under de fjorten relieffer af Jesus lidelsesvandring. Og endnu et, nemlig det guldbelagte San Damiano kors ligeledes med Jesus Kristus. Frans af Assisi fik sin åbenbaring foran den type kors. Sct. Laurentii kirke er opført i romansk stil. En stil, der vel nok passer rigtig godt til dansk mentalitet og de håndstrøgne mursten fremhæver håndværkernes kvalitetsarbejde, ikke mindst i de smukke søjler og de mange buer. (*) Jeronimus fra Ludvig Holbergs Mascarade. Sogneblad 2015-2, side 19

Friskt pust fra Italien Det friske pust hedder Claudia Oddone, 49 år, fra Toscana, og har boet her i landet i fire år. Claudia er vokset op i en katolsk familie, og har altid været aktiv i den stedlige kirke i hendes hjemby, ikke langt fra Assisi. Bl.a. var hun søndagsskolelærer i over tyve år. Kirken var en helt central del af vores liv, og kirken var fuld af mennesker ved alle messer. Det har jeg savnet her. Claudia er arkitekt og har en cand. grad fra universitetet i Firenze. Sideløbende er hun også uddannet landskabsarkitekt med en bachelor grad. Sidste år blev Claudia optaget på Københavns universitet, hvor hun læser til Have- og park ingeniør. Ved siden af har hun været i praktik i Park og vejafdelingen i Roskilde kommune. Claudia har også været omkring Gymnasiefællesskabet, et administrativt samarbejde mellem 15 gymnasieskoler, hvor hun stadig arbejder på deltid som arkitekt. Claudia taler et fint dansk, med et anstrøg af en umiskendelig dialekt, formentlig fra hendes italienske opvækst. En charme, som hun ikke selv synes er charmerende, men det synes undertegnende. Jeg har lært meget dansk i børnehuset i Veddelev, hvor jeg en overgang var sprogpraktikant. Min mand, Erik, og jeg har boet sammen elleve år i Italien, før vi kom til Danmark. Vi blev gift i 2005. Vi har ikke selv børn, men jeg elsker børn, og derfor er vi hver tredje weekend familie for 13 årige Oskar. Et forhold, vi er meget glade for, og der igennem at kunne dele hans særlige synspunkter på verden omkring ham. Er der forskel på at være katolik i Italien og her? I høj grad. Der er stor forskel, ikke mindst i tilslutningen. Det forekommer sværere at være katolik her, sammenlignet med forholdene i mit hjemland. Men efterhånden har jeg fundet mit ståsted i kirken her, og det er jeg glad for. Bl.a. hjælper jeg Brenda med blomsterudsmykningen i kirken og som medlem af sognets kommunikationsudvalg. oc Sogneblad 2015-2, side 20

Sankt Vincent Grupperne har brug for medlemmer! Sankt Vincent Grupperne (SVG) har i over 50 år ydet humanitært hjælpearbejde primært i udviklingslande. Vi fokuserer på hjælp til mindre projekter projekter, som oftest glemmes af de større organisationer. SVG støtter uanset race, tro, køn eller nationalitet. For at vore gavegivere fremadrettet har mulighed for skattefradrag for gaver til SVG, skal vi på forlangende af SKAT have 300 kontingentbetalende medlemmer. Derfor vil vi opfordre dig om at blive medlem. Medlemskontingentet er kun kr. 50,- årligt og kan indbetales på vores girokonto 3047-1097164 sammen med et eventuelt bidrag. (Mærk indbetalingen med kontingent + bidrag ). Mere information om SVG s arbejde på www.vincentgrupperne.dk Vi håber, at du vil blive medlem og dermed sikre fortsættelsen af vores arbejde. Poul Skallerup Formand for Sankt Vincent Grupperne Sommerfest søndag den 21. juni 2015 I år fejrer vi sommerfest den 21. juni med en udendørs messe kl. 10.00. Det bliver en messe med internationale indslag i form af sang og musik fra forskellige lande. Vi håber naturligvis på godt vejr, men i tilfælde af regnvejr holdes messen i kirken. Festudvalget står for fællesspisningen efter messen. Der bliver tændt op under grillen, og enhver bedes tage kød med til eget forbrug. Festudvalget sørger for salat og kartofler. Man er naturligvis også velkommen til at medbringe sine egne retter. Der bliver solgt øl, vand og vin. Vi vil samtidig fejre, at menighedssalen nu er blevet istandsat af Skt. Josefs Skole, og at det er den første søndag, hvor vi igen kan bruge salen til kirkekaffe, menighedsmøder og andre arrangementer. Maria Alster Sogneblad 2015-2, side 21

Pilgrimsvandring til Haraldsted lørdag den 4. juli 2015 Pilgrimsvandringen fra Roskilde til Haraldsted finder sted i forbindelse med årets Valfart til Haraldsted. I lighed med sidste års fejring af 100 år for genoptagelse af Valfarten til Haraldsted, vandrer vi i år fra Skt. Laurentii Kirke til Haraldsted lørdag den 4. juli og overnatter ved Knud Lavards Hus. Søndag den 5. juli slutter vi os til Kirkens fejring af Årets Valfart til Haraldsted. Programmet for pilgrimsvandringen bliver hængt op i kirken i løbet af juni. Flere oplysninger vil kunne findes på sognets hjemmeside under Valfarter. Yderligere information: Send en mail til Jerzy: golubowski@kabelmail.dk Pilgrimsvandring til Den Sorte Madonna i Czestochowa i Polen Fra 3. august til 11. august 2015 deltager 17 pilgrimme fra Danmark, og de tager gerne imod intentionerne, som ønskes bragt til Den Sorte Madonna. Skriv dem venligst ned til os. På forhånd tak. Med venlig hilsen: Beata og Jerzy: golubowski@kabelmail.dk Sogneblad 2015-2, side 22

Økumenisk fejring af Den Hellige Birgitta Skt. Birgitta Kloster Pilgrimsvandring Hellige Birgitta Lørdag den 19. september 2015 i Maribo på Lolland Kl. 13.00: Højtidelig andagt i Engestofte Kirke v. Kenneth Bjørnholt Jacobsen. Vi går sammen gennem Holmeskoven forbi Golfklubben mod Skt. Birgitta Katolsk Kirke. Undervejs holder vi kort pause, hvor vi spiser medbragt madpakke, kaffe/te og noget til. Kl. 15.30: Højtidelig andagt ved Skt. Birgitta Katolsk Kirke. Vi går videre til Maribo Domkirke. Kl. 16.10: Højtidelig andagt i Maribo Domkirke v. Per Møller. Vi går videre til Skt. Birgitta Kloster. Kl. 17.15: Højtidelig og afsluttende messe i Klosterkirken hos Birgittasøstrene Fejringen afsluttes med fælles måltid hos søstrene. Ønsker du at være med til spisningen, er tilmelding nødvendig til søstrene på telefon: 55 57 28 16. Pris: 60,- kr. Spørgsmål skriv eller ring til Beata: Mobil: 29 92 90 35 eller e-mail: golubowski@kabelmail.dk Vedrørende valfarter, pilgrimsrejser m.m. i 2015: Besøg hjemmesiden: www.laurentiikirke.dk og se under Aktiviteter og grupper. Sogneblad 2015-2, side 23

Sognekalender Ugekalender - gælder ikke for juli måned Sognepræsten er på kontoret i kontortiden, hvis der ikke er andre aftaler Skriftemål efter aftale med p. Alren. Sogneblad 2015-2, side 24

Sognekalender Juni Husk menighedens sommerfest søndag den 21. juni Læs mere om sommerfesten på side 21 Sogneblad 2015-2, side 25

Sognekalender Juli Der er rosenkransbøn onsdag kl. 16.30. Eukaristisk tilbedelse og ordets gudstjeneste vi meddeler fra uge til uge, om fredag aftens ordets gudstjeneste og tilbedelse holdes eller ej. Hold øje med hjemmesiden og opslagstavlen. Der er ikke messe i Ledreborg slotskapel. Der er ikke familiemesse. Der er ikke engelsk messe. Der er ikke international messe. Der er ikke polsk messe. Kirkekontoret er lukket i juli måned. Sognekontorets telefonsvarer aflyttes og mail læses. Sognepræsten holder ferie i juli måned. Er der behov for en præst, kan sognesekretær Ellen Margrethe Nelth kontaktes på tlf. 46 37 05 85 eller mobil 28 92 41 64. Sogneblad 2015-2, side 26

Sognekalender Foreløbigt program for august Da vi må forvente ændringer i vores planlægning grundet den nye sognestruktur, der starter den 1. august, er programmet for august måned med forbehold for ændringer. Programmet opdateres via hjemmesiden og via opslag. Tidspunkter for messerne vil blive meddelt på sognets hjemmeside www.laurentiikirke.dk Der er ingen polsk messe i august måned. Der er ingen polsk messe i august måned Sogneblad 2015-2, side 27

Kirkens adresser Skt. Laurentii kirke Frederiksborgvej 11 4000 Roskilde Tlf. 46 35 09 65 Fax. 46 36 50 91 E-mail: slkontor@gmail.com Webside: www.laurentiikirke.dk Bankkonto: Reg.nr. 2905 - Konto 2551 939 939 Sognepræst: Alren Soosaipillai, OMI Tlf. 46 36 77 56 Mobil: 28 14 19 70 E-mail: sognepraest@laurentiikirke.dk De Syges salvelse: Benyt 28 14 19 70 Menighedsrådsformand: Maria Alster Tlf: 46 75 36 60 E-mail: alster@live.dk Sognekontor: Kontortid: tirsdag til fredag, kl. 10-12 Ellen Margrethe Nelth. Tlf. 46 35 09 65 E-mail: slkontor@gmail.com Organist: Ole Palmkvist Knudsen Tlf. 51 34 09 17 E-mail: ole.p.knudsen@kabelnettet.dk Faste gudstjenester og aktiviteter Søndagsmesse: Kl. 8.30 og 10.00 Der er kirkekaffe efter messen kl. 10. Hverdagsmesse: Onsdag, torsdag og fredag kl. 17.00. Ordets gudstjeneste: Tirsdag kl. 17.00. Mass in English: On the second and on the last Sunday of the month at 1.00 PM. Polsk messe: Den 2. lørdag i måneden, kl. 16.00. W każdą drugą sobotę miesiąca o godz. 16.00. International messe med spisning: Den 3. lørdag i måneden, kl. 17.00. Religionsundervisning: Søndag kl. 10.00 (begynder med messen). Rosenkrans: Onsdag kl. 16.30. Eukaristisk tilbedelse: Fredag kl. 17.45. Skriftemål: Efter aftale med sognepræsten. Sogneblad 2015-2, side 28