Dansk Energipolitik - Status, udfordringer og dilemmaer Anders Stouge, Dansk Energi Journalist-seminar
Dagsorden En status det tredje ben halter En række spørgsmål til debat: Passer energispare-indsatsen til det nye energisystem? Har afgiftssystemet det rette fokus? Er den nuværende elmarkedsmodel levedygtig? Hvordan skal finansieringen overleve? Er vi ved at misse toget? Er der konkurrence eller ikke? Er Energiunionen gammel vin på nye flasker?
Markant udbygning med VE og lavt energiforbrug PJ 900 850 800 750 Danmarks energiforbrug er faldet til rekordlavt niveau 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% På vej mod 80 % VE i el og fjernvarme 19-03-2015 3 2000 2005 2010 2015 2020 700 2005 2010 2015 2020 Kilde: Energistyrelsen
Indeks (2011 = 1) Men det går knap så godt med det tredje ben - elektrificeringen Vindkraftproduktion accelerer Vindproduktion og elforbrug 2,5 2,0 1,5..mens elforbrug stagnerer 1,0 0,5 0,0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Vindkraftproduktion Elforbrug
Passer energispare-indsatsen til det nye energisystem? 350 300 CO2 indhold g/kwh 321 g. 250 200 150 100 151 g. El Fjernvarme Olie Naturgas El vil i 2020 være markant grønnere (lavere Co2/kWh) 50 0 2013 2020 Vindkraft x 2 og elforbrug El vil i mange timer være både rigelig og billig
Har afgiftssystem det rettet fokus? Provenu udvikling i energiafgifter Statens provenu falder med den grønne omstilling PSO Afgiftssystemet straffer brugen af det vi får mere af og gerne skulle bruge 6
Er elmarkeds-modellen levedygtig? Elmarkedet giver ikke investeringssignaler Muligheder for transmission blokeres - indre marked blokeres 7
Svage investeringssignaler fra elmarkedet øger behovet for støtte til vedvarende energi Electricity wholesale prices Total support to the electricity sector, EU28 Source: Bloomberg, Platts Conventional includes fossil fuels an other sources Renewables includes hydro, solar, Wind, tidal geothermal Source: EU-Commission, JRC
Mange faktorer forklarer elmarkedets problemer i EU Energy commodities and CO2 prices Source: Bloomberg, Platts + weak/decreasing demand for electricity + structural increasing share of renewables + design of market not aligned with large share of renewables with low marginal costs
Hvordan skal finansieringen overleve? PSO-udgiften er blevet meget synlig EU har underkendt det nuværende setup De fleste VE-teknologier vil også få brug for støtte efter 2020 pga. lave el- og CO2- kvotepriser EU guidelines for statsstøtte siger, at det skal ske ved udbud (med undtagelser) senest i 2017 10
Er vi ved at misse toget i DK? Case: Region Syddanmark I fjernvarmesektoren investeres der i biomassekedler i den decentrale kraftvarme for at opretholde varmekapacitet Mismatch mellem samfundsøkonomi og selskabsøkonomi Energistyrelsen 2014 kr./mwh Varmepris inkl. faste omkostninger 2020 Det burde være store varmepumper. Derfor behov for handling før toget er kørt. 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Gaskedel Gasmotor + RGK Fliskedel Varmepumpe Selskabsøkonomisk Samfundsøkonomisk
Afgifterne på el står i vejen Det er åbenbart forbudt at bruge den grønne strøm Provenu udvikling i energiafgifter Statens provenu falder med den grønne omstilling PSO Afgiftssystemet straffer brugen af den grønne el vi får mere af og gerne skulle bruge Uholdbart hvis PSO-tariffen blot konverteres til en elafgift så er vi lige vidt 12
Er der konkurrence eller ikke? Lav andel leverandørskrift kan betyde svag konkurrence. Det kan også betyde intensiv konkurrence. Tallet kan ikke bruges til at sige noget om konkurrencen. Det skal supperes med andre tal for at få det rette billede frem. Elhandlernes bruttoavance pr. husstand er rekordlav i Danmark. Figur 2 Gennemsnitlig bruttoavancer for 2008-2013 per husstand Det er en indikator på høj konkurrenceintensitet. Lav avance betyder også, at det er marginalt hvad forbrugerne kan få ud af at skifte leverandør. Det er måske derfor man ikke skifter leverandør. Svarer også til Energitilsynets konklusion. (Fra kommende CE-analyse af konkurrencen på detailmarkedet) N ote: Sammenligningslandene udgøres af E U15 og N orge. Gennemsnittet er et s impelt gennemsnit og indeholder ikke Danmark. Den negative bruttoavance for Frankrig s kyldes regulerede priser. Forbruget pr. hus s tand er fra 2 0 1 3 og bas eret på tal fra World E nergy C ouncil Kilde: A C ER (2 0 14), M arket M onitoring Report. World Energy C ouncil, http://www.wec - indic ators.enerdata.eu/electricity-use-per-capita.html
Er Energiunionen gammel vin på nye flasker? GAMMEL VIN - 43 handlingspunkter, men meget var forventet i forvejen - Høj grad af revision af eksisterende lovgivning - Få nye initiativer (Fx styrkelsen af ACER) NY FLASKE - Energiunionen er en holistisk nytænkning af klima-, energi- og innovationspolitik - Ny»superkommisær«sætter energi øverst på EU s dagsorden, og er som udgangspunkt ikke præget af en enkelt DG
Dansk Energis fem fokusområder for energiunionen Energiunionen bør lede til 1) En stærk regulatorisk ramme for det indre marked for energi 2) Styrket Europæisk energiinfrastruktur 3) Udbygning og integration af VE (2030-governance og kvotehandel) 4) Fokus på energieffektivitet og elektrificering 5) Sikker elforsyning
1) En stærk regulatorisk ramme (Software) EU har overordnet fornuftig energipolitik men implementering og håndhævelse halter Energiunionen er gylden mulighed for at fremme implementering og håndhævelse af eksisterende regulering Stærkere ACER skal monitorere, rapportere og sanktionere manglende handling og nationale grænsebomme for energi EU2030 bliver ikke en succes uden et velfungerende indre marked!
2) Styrket Europæisk energiinfrastruktur (Hardware) Transmission for samfundsøkonomiens skyld (i hele EU) Vigtigt at investeringer i infrastruktur moderniserer det europæiske energisystem, ved at bidrage til integration af den stigende mængde vedvarende energi, der kommer som et resultat af 2030 målene. PCI-projekter bør prioriteres og infrastruktur fremhæves i Junckers investeringsplan (mere risikovillighed?) Styrket ACER og ENTSO-e skal fremme samfundsøkoniske interkonnektorer
Flaskehase mange steder i Europa Need to address the problem of critical congested transmission lines with highest welfare gain from alleviating the congestion Source: ENTSOE, Technical report, Bidding zone review process, January 2014 Source: ACER/CEER, Annual Report on the Results of Monitoring the Internal Electricity and Natural Gas Markets in 2012, November 2013
Et fælles energimarked af navn, men ikke altid af gavn Kilde: Energinet.dk
3) Udbygning og integration af vedvarende energi Der er behov for klarere link til 2030 pakken for energi og klima Klar struktur for medlemslandenes handlingsplaner for gennemførelse af det EU-bindende krav om 27 % vedvarende energi i 2030 (governance-struktur) Dyrk muligheden for regionalt samarbejde Revision af Kvotehandelssystemet Tidlig indfasning af MSR Højere reduktionsfaktor Løsning på carbon leakage problematikken
4) Fokus på energieffektivitet og elektrificering EE som EU s first fuel Stadig stort potentiale i industrien op til 60 % i nogle lande Bygninger udgør 40% af vores energiforbrug, 60% af vores gasimport. 90% af EU s boliger er ikke energiinefficiente El-til-varme kan både balancere produktion og erstatte gas Derfor må kommende opvarmnings- og kølingsstrategi have stærkt fokus på elektrificering et missing link i Energiunionspakken
Vind vokser hurtigere end det fleksible forbrug Kilde: Energinet.dk Analyseforudsætninger 2014-2035 700 MW elkabel til England 22
5) Sikker elforsyning Europæiske energiselskaber er pressede af Lave engrospriser Omstilling af sektoren fra stabil til fluktuerende produktion Usikkerhed om den politiske retning Medfører: underinvestering/afvikling
Low prices and value destruction in European power companies Will this lead to an accelerated close down of power plants which could be a threath to the stability of the power market and the security of supply? EUR/MWh 100 90 80 70 60 50 40 30 20 Årlige danske elpriser vs. naboområder 2012-priser Source: The financial situation of the Electricity Industry, Eurelectric (2013) EDF RWE Energias de Portugal Tauron Iberdrola CEZ Scottish and Southern Energy Gas Natural Fenosa Verbund FORTUM ENEL E.ON. PGE Polska GDF SUEZ
Et elsystem med stor andel vind - det unormale er det nye normale Vi kan stille fire spørgsmål, som skal håndteres Hvem vil forbruge? Hvem vil være hurtig? Hvem vil producere? Konklusion: vi skal have fokus på det, som ligger uden for normalsituationen. Markedet skal kunne håndtere det nye normale Hvem vil forbruge mindre?