Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Relaterede dokumenter
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

Markedet for vindenergi

Varmepumpefabrikantforeningen

STRATEGIPLAN

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Danmarks energirejse

NÅR FORANDRINGENS VINDE BLÆSER,

15. Åbne markeder og international handel

Danmark som grøn vindernation

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

Vedlagt omdeles det talepapir, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller anvendte i forbindelse med sit foretræde for udvalget torsdag den 6.

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

KLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Program. Side 1. Velkomst v/ borgmester Hans Barlach

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats

REVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015.

Direkte investeringer Ultimo 2014

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl (10 min.)

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss

Beretning Produktion

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Åbne markeder, international handel og investeringer

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT

VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller

Viden viser vej til vækst

ANHOLT Havmøllepark. 21. april Jens Nybo Jensen

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen

Status og perspektiver for vindkraft. Temamøde om vindkraft -Vest 26. juni 2014 Jørgen Lindgaard Olesen


Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Effektiviteten af fjernvarme

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND

By- og Boligudvalget BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Energierhvervsanalyse

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

Generalforsamling. April Generalforsamling. Temaer som back-up

Hoteller CAMPING SÅDAN BLIVER FORRETNINGEN EN FORNØJELSE. wellness og sport.

FREMTID I FJERNVARME

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004

Erhvervsudviklingsstrategi

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet juni 2014 (Det talte ord gælder)

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

INDUSTRIELLE SUCCESHISTORIER. ErhvervsCamp 20. august 2015

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

Notat. Sundhedstegn på markedet for havvind. Af Silas Harbo, Cand. Polit og Energy MBA, konsulent i Dansk Energi.

Erhvervspolitik

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

NYT FRA NATIONALBANKEN

KLIMAAFTALE? Statsminister Stefan Löfven HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

FREMTIDENS PRODUKTION

Energieffektiv belysning og god lyskvalitet. Øget anvendelse af mere energieffektive lyskilder. v/poul Erik Pedersen, Elsparefonden

Globale ambitioner i Region Midtjylland

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

CleEn21 LIFE08 ENV/DK/ Green21-10 grønne værktøjer. 10 grønne værktøjer. - til at trimme din virksomhed

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

Oxford Research AB Box STOCKHOLM Sverige

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Eksportoptimisme giver forårsstemning

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Status og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv. Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, Transportministeriet

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

KLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

Energiforbedringer i eksisterende bygninger

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

ENERGI TIL SAMFUNDET. Hvordan fornyer vi løbende energiforsyningen?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Maj Danske personbilers energiforbrug

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016

BERLINGSKE GULDIMAGE. Jakob Askou Bøss Senior Vice President Corporate Strategy & Stakeholder Relations

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Energisparesekretariatet

Transkript:

Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning for, at virksomheder kan producere, og at vi har lys og varme i hverdagen. En af branchens vigtigste opgaver er at producere til konkurrencedygtige priser, hvilket samtidig understøtter vækst og jobskabelse i. Derfor er det en stor udfordring, at Europa skal udskifte størstedelen af sine kraftværker over de næste to årtier. Det koster penge og kræver store investeringer. Og når EU s egen produktion af olie og gas samtidig falder, øger vi importen af fossile brændsler til stigende og svingende priser. Hvordan fornyer vi forsyningen, så vi sikrer til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

17 Billigere havvind En af branchens største udfordringer er at forny systemet samtidig med, at en stadig er til at betale. For el fra nye kraftværker og vindmøller koster mere end el fra gamle kraftværker og vindmøller, der er fuldt afskrevet. I DONG Energy er vi eksperter i havvind, og her er der en særlig udfordring. Havmølleparker er i dag dyrere at bygge end kul-, gasog atomkraft eller landmøller. Det er ikke så underligt, for det er kun i 10-15 år, at DONG Energy og andre selskaber for alvor har arbejdet med havvind. Til sammenligning udviklede teknologien bag landvind sig betydeligt allerede fra 1970 erne, hvorfor landvind i dag mange steder kan konkurrere med de fossile brændsler. Over de næste år skal havvind ud på den samme rejse, som landvind har været på. I DONG Energy vil vi reducere omkostningerne på havvind med 35-40% på parker, der træffes beslutning om i 2020, sammenlignet med 2012. Det vil sammen med en meningsfuld pris på at udlede CO2 bringe havvind på niveau med kul-, gas- og atomkraft. fundamenter og nye måder at opsætte og drive møllerne på. Med færre og større møller kan vi opnå den samme elproduktion til lavere omkostninger. Det handler også om at standardisere. Hidtil har vi specialbygget havmølleparker med udgangspunkt i den specifikke placering. Fremover vil vi i højere grad vælge projekter med udgangspunkt i, hvilke placeringer, der passer til en standardiseret park. Vi fokuserer på at strømline udviklingen af nye parker og på den måde opnå yderligere besparelser. At bringe omkostningerne ned på havvind er nødvendigt for at sikre den folkelige og politiske opbakning til teknologien. Og det er nødvendigt for at markedet for havvind fortsat kan vokse, og at vi i DONG Energy kan realisere vores mål om, at havvind skal levere en stor del af forretningens indtjening i 2020. Fakta 6,6% Elpriserne i EU steg med gennemsnitligt 6,6% på ét år fra 2011 til 2012. 0% De danske elpriser har holdt sig i ro med en 0% stigning i samme periode. Kilde: Eurostat 2013 Målsætningen er en meget stor udfordring, der vil kræve nye og større turbiner, nye Konkurrencedygtig havvind DONG Energy s havvind skal være 35-40% billigere fra 2020 sammenlignet med 2012. 160 euro pr. MWh i 2012 100 euro pr. MWh fra 2020

Fakta 113 % De europæiske priser på kul, olie og gas steg med mellem 84% og 113% fra 2005 til 2012. Samtidigt svinger de mere og mere. 672 kr. Kulprisen i Europa steg med 130% fra 2006 til 2008, hvor den toppede på 812 kr. pr. ton. Prisen 18 Færre udgifter til For nogle virksomheder udgør forbruget en stor andel af udgifterne. Ved at spare på en kan virksomheder bruge pengene på noget andet. faldt så igen med 50% til 407 kr. pr. ton i 2009, og steg så igen med 65% fra 2009 til 2011 til en pris på 672 kr. pr. ton. Kilde: BP Statistics Database 2013 I DONG Energy har vi et mål om at firdoble besparelserne hos vores danske kunder fra 2012 til 2020. Vinden på havet er en gratis ressource Vi forfølger målet om at hjælpe vores kunder med at spare på en gennem vores klimapartnerskaber, gennem salg af rådgivningsydelser og gennem initiativer til at udbrede tilskudsmulighederne i Energistyrelsens Energispareordning. Siden 2006 har vi samlet set hjulpet vores kunder med at spare, hvad der hvert år svarer til mere end 188.000 danskeres forbrug af el og varme. I 2020 vil den samlede årlige besparelse svare til mere end 556.000 danskeres forbrug. Priserne på de fossile ressourcer kul, gas og olie er både ustabile og har overordnet været stigende siden årtusindeskiftet. Det får prisen på strøm til at svinge, og det gør det sværere for virksomheder at kende deres omkostninger i fremtiden. Hvad angår havvind, koster det noget at investere i havmøllen. Men når havmøllen først er sat op, kender man i det store hele prisen på strømmen, da vinden som ressource er gratis. Det giver forudsigelighed, da el-prisen afkobles fra svingende brændselspriser. De virksomheder, vi rådgiver, har erfaret, at de hurtigt og med lav risiko kan spare penge ved at spare på en. Vores kunder har med hjælp fra DONG Energy s rådgivere kunnet accelerere arbejdet med at spare på en, hvad enten det har drejet sig om at identificere sparemuligheder, at udvikle projekter at investere i eller at implementere besparelserne i bygninger eller produktionsanlæg. I 2013 har især Novozymes, Haldor Topsøe, Chr. Hansen, Københavns Universitet og Aalborg Portland bidraget til, at vi er kommet et skridt tættere på vores 2020-mål for besparelser. Ved at reducere udgifterne til kan virksomheder frigøre midler til andre aktiviteter, og for DONG Energy ligger værdien i, at vi bygger stærkere relationer til vores kunder. Højere effektivitet I 2020 vil de akkumulerede besparelser, DONG Energy har hjulpet sine danske kunder med at opnå siden 2006, spare lige så meget om året, som 556.000 danskere bruger i el og varme. 556.000 danskeres forbrug af el og varme sparet om året i 2020

19 En vitaminpille til økonomien Enhver økonomi kræver investeringer, der skaber økonomisk aktivitet. Specielt i en periode med økonomisk krise. Det gælder også for den europæiske økonomi. DONG Energy s investeringer bidrager blandt andet til at omstille til mere vedvarende og til at producere olie og gas for at holde i gang. DONG Energy har siden 2006 investeret 97 milliarder kroner i især Danmark, Storbritannien, Tyskland og Norge. Fremover vil en stor del af investeringerne fortsat ligge på disse markeder. Investeringerne er afgørende for realiseringen af DONG Energy s vækststrategi. Og de bidrager til at indfri en del af det store investeringsbehov i den europæiske sektor, så europæerne kan få stabil, der er renere. Nye penge Der er et grundlæggende behov for investeringer i at forny systemet, men det er en stor udfordring at skaffe den nødvendige kapital. DONG Energy har udviklet en ny finansieringsmodel, hvor i alt syv pensionskasser og andre investorer tilsammen har investeret mere end 15 milliarder kroner i vores havmølleparker. Det drejer sig blandt andet om PFA, PensionDanmark og Marubeni. Modellen sender store beløb ud at arbejde i branchen og i, og for DONG Energy bidrager det til vores mål om at opbygge en værdiskabende forretning for havvind. 97 mia. kr. Siden 2006 har DONG Energy investeret 97 milliarder kroner i projekter i Nordvesteuropa. Vores investeringer er også en vitaminpille til økonomien. Særligt i projekternes byggefase skaber vores investeringer lokal økonomisk aktivitet og arbejdspladser. I 2013 investerede vi 21,2 milliarder kroner, primært i havvind og olie- og gasaktiviteter. Vi investerede 9,5 milliarder kroner i vindprojekter og 9,6 milliarder kroner i olieog gasaktiviteter. Investeringer højt mod nord I DONG Energy har vi investeret i udviklingen af gasfelterne LagganTormore, som efter planen begynder at producere i løbet af 2014. DONG Energy ejer 20% af projektet, mens Total ejer 80%. Mere end 1.400 personer har arbejdet på byggepladsen på Shetlandsøerne, og herudover har projektet skabt mange afledte jobs uden for området. Vi forventer, at feltet producerer i 15 år og kræver omkring 80 jobs til den daglige drift. Dertil kommer lokale jobs fra vedligeholdelsesopgaver. Aktivitet på byggepladsen ved Laggan-Tormore

20 Mere lokal værdi En investering i en havmøllepark er en vigtig investering for ethvert land. Parken giver ny, ren og mindre afhængighed af fossile brændsler. Men kan også med rette forvente, at dele af investeringen kommer tilbage i form af arbejdspladser og økonomisk aktivitet. Det kan være en udfordring i de tilfælde, hvor det lokale erhvervsliv ikke er vant til at arbejde med havvind. Og samtidig skal vi naturligvis overholde alle udbudsregler, der skal sikre lige konkurrencemæssige vilkår. Da vi i DONG Energy byggede den danske Anholt havmøllepark i 2012 og 2013, sikrede et erhvervsnetværk af små og mellemstore virksomheder fra lokalområdet sig ordrer for mere end 450 millioner kroner primært som underleverandører til projektets hovedleverandører. Det skabte 330 arbejdspladser. Det var muligt, fordi tømrer- og murermesterforretninger, transport- og logistikfirmaer, kranleverandører og mange andre fra det lokale erhvervsliv organiserede sig i DJURS Wind Power og systematisk forberedte sig på de krav og vilkår, industrien for havvind stiller. Og det var muligt, fordi vi i DONG Samarbejdet med DONG Energy og de 450 millioner kroner, der er bestilt ordrer for hos virksomhederne i DJURS Wind Power, har givet erhvervsklimaet på Djursland luft under vingerne og har vist, at vi er stærkere sammen. Bo Allermann Tømrermester og formand, DJURS Wind Power Energy skabte en model for, hvordan de lokale leverandører kunne levere til projektets hovedleverandører. Nøgleordene i modellen er kommunikation og organisation. Modellen er enkel, men eksemplet med Anholt Havmøllepark viser, at den har effekt. Vi vil bruge modellen ved andre anlægsprojekter. Det skaber lokal værdi, og for DONG Energy styrker det vores leverandørkæde. Modellen kan øge antallet af leverandører generelt, og styrker relationerne til leverandører i lokalområdet. Klar kommunikation Åbenhed om processen Tilgængelighed Lokale leverandører, der ikke før har arbejdet med havvind, tror ofte ikke, at vindudvikleren og hovedleverandørerne af eksempelvis havmøller og fundamenter er interesserede i at arbejde med lokale virksomheder. Udvikleren skal på et tidligt tidspunkt kommunikere klart og tydeligt, at man er interesseret i at benytte lokale underleverandører, hvis kvaliteten er i orden og priserne er konkurrencedygtige. Lokale leverandører kender som oftest ikke processen for at bygge en havmøllepark eller de uddannelses- og sikkerhedsmæssige standarder, de skal efterleve. Det afholder dem fra at byde. Udvikleren skal på et tidligt tidspunkt tegne et klart billede af projektforløbet, projektomfanget og typer af leverancer, som projektet får behov for, så lokale leverandører er beredte, når der bliver fastlagt deadlines og valgt hovedleverandører. De lokale leverandører vil have vigtige spørgsmål, efterhånden som processen skrider frem. Udvikleren skal være tilgængelig for spørgsmål, så underleverandørerne ikke sidder fast, men kan få afklaring og kan byde inden for de eksisterende krav og til tiden.

21 Europæisk Når vi udnytter de europæiske kilder, reducerer det behovet for at købe uden for Europa. I stedet kommer de store milliardbeløb på arbejde i EU. Fakta Der er intet galt med handel. Det giver en mere effektiv økonomi, og nogle gange er der ikke alternativer. Men når EU får 75% af sin fra kul, gas og olie, og to tredjedele af de fossile brændsler er importerede, er det en udfordring. I 2011 forsvandt over 2.900 milliarder kroner ud af EU, fordi vi importerede fossile brændsler. Det svarer til mere end medlemslandenes samlede udgifter til uddannelse. Det tal stiger blot, efterhånden som EU s egne fossile ressourcer af olie og gas forsvinder. Kul har EU heller ikke meget tilbage af. Hvis de europæiske lande i stedet for at importere mere og mere bruger pengene til at investere i havvind og nye olie- og gasfelter, kommer pengene til at arbejde i Europa. Det bliver muligt at eksportere, at skabe arbejdspladser og få en indtægt til statskasserne. Den europæiske vindindustri beskæftiger eksempelvis i dag en kvart million mennesker og bidrog i 2010 med 243 milliarder kroner til EU s økonomi. Fra 2007 til 2010 øgede vindindustrien sit bidrag til EU s samlede BNP med 33%. DONG Energy s 2020-mål for udbygningen af havvind og for produktion af olie og gas gør, at Europa får behov for at importere lidt mindre og i stedet kan sende flere penge ud at arbejde i Europa, så der bliver skabt europæiske arbejdspladser. For DONG Energy ligger værdien i, at vi kan udnytte vores stærke kompetencer inden for havvind og olie og gas og herved skabe værdi for vores ejere. En møllevinge er klar til at blive installeret på Anholt havmøllepark 2.900 mia. kr. I 2011 brugte EU over 2.900 milliarder kroner på import af fossile brændsler. Det er 315 milliarder kroner mere end EU s samlede udgifter til uddannelse. >100% Priserne på kul, olie og gas var i 2012 mere end fordoblet siden 2000. Kilder: Eurostat 2013; BP Statistics Database 2013