Viden viser vej til vækst

Transkript

1 Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og faglærte medarbejdere og har en sundere økonomi end virksomheder uden højtuddannede. Den viden er helt afgørende i debatten om, hvordan Danmark får fornyet gang i væksten og jobskabelsen og genskaber danske virksomheders konkurrencekraft og produktivitet. Det kan være nødvendigt at kigge på rammevilkårene i form af skatter og afgifter, så danske virksomheder ikke påføres ensidige ekstraomkostninger i forhold til udenlandske konkurrenter. Men den helt centrale nøgle er dygtige medarbejdere, der kan levere ydelser af en kvalitet, der er konkurrencedygtig i forhold til konkurrerende virksomheder og nationer. Efter Djøfs opfattelse ligger løsningen på Danmarks udfordringer med manglende vækst og høj ledighed i en målrettet indsats for at skabe vækst og beskæftigelse i den private sektor Jobboom i SMVerne styrk fundamentet Der er sikker viden om, at højtuddannede i små og mellemstore virksomheder har en positiv effekt på virksomhedens konkurrenceevne. En virksomhed, der ansætter sin første akademiker, kan regne med at se resultater allerede inden for 3 år. Virksomhederne har en beskæftigelsesudvikling, der er 7,1 pct. større end arbejdssteder, der ikke har ansat akademikere. Det svarer til, at hver akademiker skaber job til 1,2 kortuddannede, faglærte eller ufaglærte kolleger 1. Andre undersøgelser peger på en endnu højere afledt beskæftigelseseffekt af at ansætte akademikere, men vi har valgt at tage udgangspunkt i et konservativt skøn for effekten. Blandt SMVere, der havde højtuddannede ansat i 2008, har 40 pct. præsteret en beskæftigelsesfremgang siden på trods af krisen. Det er dobbelt så mange som SMVere uden akademikere, hvor kun 19 pct. har haft fremgang i beskæftigelsen virksomheder har i dag ikke en eneste højtuddannet medarbejder ansat. I årene 1995 til 2011 har virksomheder hvert år ansat deres første 1 Se undersøgelsen Ansættelse af første akademiker, AE for Djøf, 2012

2 akademiker. Selv under den værste krise fra sker der en nettotilvækst i den private akademikerbeskæftigelse på personer om året. Alligevel er det kun godt 15 % af de private arbejdssteder, der har ansat akademikere. 2 Forslag Der sættes mål om at ansætte flere højtuddannede blandt de akademikerløse virksomheder i de kommende 3 år. Det vil skabe nye job til bl.a. faglærte og ufaglærte medarbejdere. Potentialet og velviljen blandt SMVerne er til stede. En undersøgelse fra Djøf og Håndværksrådet fra januar 2012 viste, at halvdelen af Håndværksrådets medlemsvirksomheder er positive over for tanken om at få højtuddannede inden for dørene. Og andelen stiger markant, hvis de kan få hjælp og støtte til en ansættelse. Undersøgelsen viste et uforløst potentiale på mellem og nye akademikerjob i denne type virksomheder. 3 Forslag De nuværende initiativer i akademikerkampagnen og videnpilotordningen med støtte til ansættelse af højtuddannede i SMVere har haft en positiv effekt. 4 Akademikerkampagnen og tilsvarende matchinitiativer lokalt og regionalt videreføres, udvikles og tilføres ekstra 20 mio. kr. i Som en del heraf gennemføres der en målrettet informationskampagne over for de akademikerløse virksomheder, så de bliver bekendt med støttemulighederne og gevinsterne ved at investere i ny viden. Mål: 2000 nye job. Videnpilotordningen indrettes, så der fra 2014 sikres tilstrækkelige midler til at ansætte det antal højtuddannede videnpiloter, som virksomhederne efterspørger. Som et alternativ for de virksomheder, der ikke har et konkret og veldefineret innovationsprojekt klar foreslås en vækstspireordning, hvor virksomheder ansætter den højtuddannede tidsbegrænset i 12 uger på ordinære vilkår og modtager en kompensation fra staten på op til kr. om måneden. For at virksomhederne kan deltage i 2 Se AEs analyse for Djøf: Jobskabelse og jobnedlæggelse under krisen fokus på små og mellemstore virksomheder, Se: 4 Se fx 2

3 ordningen, skal akademikeren efterfølgende tilbydes en videnpilotstilling eller en ordinær ansættelse i forlængelse af vækstspiren. Udgift: 7,5 mio. kr. brutto til 200 årlige vækstspireprojekter Traineeordning målrettet virksomheder med under 250 ansatte med det formål at skabe vækst og innovation i små og mellemstore virksomheder ved at matche fortrinsvis nyuddannede akademikere med virksomheder, der har udviklingsbehov. Virksomheden kan i et år modtage et løntilskud på kr 5. om måneden som tilskud til den normale løn. Virksomheden kan derudover modtage op til kr. til et virksomhedstilrettelagt oplærings- og uddannelsesprogram. En ny, international isbryderordning følger op på en af 90ernes største erhvervspolitiske succeser, nu med et internationalt perspektiv. 6 Virksomheder får mulighed for at ansætte en International Isbryder til at organisere det internationale strategiarbejde. Virksomheden modtager et løntilskud på kr. 7 om måneden. Ordningen kan også benyttes af den offentlige sektor. 5 Beløbet svarer til den maksimale dimittendsats 6 Undersøgelser viser, at danske virksomheder og offentlige institutioner i alt for ringe udstrækning besidder internationale kompetencer og strategier for at klare sig i den internationale konkurrence om henholdsvis markeder og indflydelse, se fx x. 7 Beløbet svarer til den maksimale dagpengesats 3

4 1 million mentalt ledige i Danmark genskab optimismen Mange økonomer peger på, at en af de største barrierer for vækst, ligger i at både virksomheder og borgere er fanget af en krisestemning, der får os til at holde igen med forbruget. Selv om vi har penge, sparer vi op, og det koster arbejdspladser. Analyser viser, at over 1 million danskere økonomisk agerer som om, de er arbejdsløse. 8 Forslag Genindfør servicejob-ordningen efter svensk model. En ordning med skattefradrag til private husholdningers køb af privat service vil stimulere de private husholdninger til at købe mere service og bidrage til en positiv stemning, der kan bryde det økonomiske mismod. Udgift: 25 mio. kr. i 2013 voksende til 80 mio. kr. i 2014 og fuldt indfaset efter 3 år 90 mio. kr. årligt. Beskæftigelseseffekten er i job voksende til job i Dagpengesystemet skal fremtidssikres så, det bliver attraktivt og robust både under høj- og lavkonjunktur. Der må sikres en højere dækningsgrad i starten af ledighedsforløbet i en kortere periode og samtidig incitamenter, der tilskynder til at komme i job så hurtigt som muligt. Systemet må desuden indrettes, så ledige medlemmer af A-kasserne ikke mister deres forsørgelsesgrundlag helt ved længerevarende ledighed under lavkonjunktur. Djøf foreslår, at arbejdet med en ny dagpengemodel indgår som en del af den revision af beskæftigelsessystemet, som ministeren har igangsat. Der kunne med fordel tages udgangspunkt i de såkaldte årsberegningsmodeller eller i den svenske model. Erhvervspolitikken motor for beskæftigelsen Erhvervspolitikken skal sammentænkes med beskæftigelsespolitikken, så erhvervsudvikling bliver motor for jobskabelsen. Det er meningsløst, at de to meget omkostningstunge systemer i dag kører i hvert sit spor uden synligt eller forpligtende samarbejde. Der bruges i dag 114 milliarder på passiv forsørgelse dagpenge, kontanthjælp, førtidspension og andre overførelsesindkomster. Ledige mødes med krav om i mange tilfælde meningsløs aktivering. Hvis midlerne i højere grad bruges aktivt med et erhvervspolitisk sigte, vil investeringen kunne bidrage til at skabe vækst og udvikling. 8 Tallet omfatter mere end mennesker, der er i arbejde, mens som frygter at blive afskediget. Hver 10. offentlig ansat oplever nogen eller stor risiko for at blive afskediget - DeFacto-analyse 1/ Beregningen af udgifter og jobeffekt er hentet fra Dansk Erhvervs forslag til job-, vækst- og konkurrenceevnepakke,

5 Forslag Djøf foreslår at styrke de regionale vækststrategier, så der kommet et forstærket fokus på at udvikle de lokale virksomheder. Der er i Danmark meget stor forskel på hvor gode virksomhederne er til at bruge nye kompetencer og styrke deres konkurrenceevne. I og omkring de store uddannelsesbyer er virksomhederne markant bedre til at anvende højtuddannet arbejdskraft end i andre dele af landet. Formåede elinstallatøren i Herning at ansætte og bruge højtuddannet arbejdskraft svarende til sin kollega af samme størrelse i Herlev og gjorde lignende virksomheder det samme, kunne der skabes nye job, større indtjening og øget vækst. 10 Al erhvervsstøtte skal effektmåles, så der skabes vækst og beskæftigelse. Den samlede erhvervsstøtte udgør 23,6 mia. 11 kr. i 2010, dels fra særskilte ordninger på finansloven, dels fra skattesystemet. Resultaterne skal anvendes målrettet til at omprioritere indsatsen til fordel for ordninger og øvrige investeringer, der har dokumenteret effekt, således som det bl.a. er sket med de ordninger, der ligger i regi af Rådet for Teknologi og Innovation (RTI). 12 Målrettet og midlertidigt skatteincitament for øget beskæftigelse i den private sektor. Djøf foreslår, at der som led i en konkurrenceevnepakke sættes målrettet ind for øget beskæftigelse af ledige gennem et ekstraordinært nedslag i selskabs-/virksomhedsskatten i 2013 og Nedslaget beregnes på grundlag af øget beskæftigelse i virksomheden kombineret med forøgelsen af lønsummen ud over den af de senest foregående 12 måneder med højeste antal årsværk/største lønsum. Modellen indrettes, så en forøgelse af fuldtidsårsværk sammen med en øget lønsum giver et nedslag på 50 procent af den forøgede lønsum, maksimalt kr pr. årsværk /~/media/Documents/Djoef/P/Potentiale%20for%20større%20akademikerbeskæftigelse.ashx 11 Tallet er hentet fra den årlige Redegørelse om erhvervsstøtte 2012 fra Erhvervs- og Vækstministeriet 12 Se: Økonomi- og Erhvervsministeriet: Redegørelse om erhvervsstøtte 2010 og Forsknings- og Innovationsstyrelsen: InnovationDanmark Viden til virksomheder skaber vækst. Handlingsplan fra Rådet for Teknologi og Innovation. Effektmålinger i 2010 af to af RTIs ordninger Videnpiloter og ErhvervsPhD dokumenterer positive vækst- og beskæftigelseseffekter. 5

6 Stærkere vilkår for akademiske iværksætteres jobskabelse. Undersøgelser viser, at nystartede virksomheder står for en meget stor del af jobskabelsen, samt at akademikere relativt hyppigere end andre uddannelser vælger at starte egen virksomhed 13. Desværre er antallet at nystartede virksomheder halveret under krisen 14. Derfor handler det om at skabe positive tilskyndelser og fjerne barrierer. Blandt førstnævnte kan Djøf støtte regeringens forslag om at etablere en iværksætterpilot, hvor dimittender får rådgivning og finansiering til at skabe egen virksomhed. Det bør dog følges op ved målrettet at fjerne de barrierer, der i dag ligger i dagpengesystemet. Konkret bør dimittender, der efter endt studium løber en risiko og starter egen virksomhed, ikke stilles ringere mht. dagpengeret, end de studerende, der modtager dagpenge i umiddelbar forlængelse af studiet. Desuden bør loven generelt ændres, så både A-indkomst og B-indkomst tæller med i opgørelsen af beskæftigelsesgraden. Det vil reducere den økonomiske risiko ved at starte egen virksomhed gradvist op ved siden af et lønmodtagerjob. Det gør kun få i Danmark, mens det i Norge er hver 2. selvstændig Den økonomiske krises betydning for opstarten af nye vækstvirksomheder i Danmark, dec Se 6