Miljøredegørelse 2007. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Miljøredegørelse 2007 Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger 2007-2009... 3 Ny organisering af miljøarbejdet... 4 Fakta om Århus Sygehus... 5 Specialer... 5 Nøgletal... 5 Om sygehuset... 6 Miljøarbejdet på Århus Sygehus i 2007... 7 Opfølgning på miljømålsætningerne for 2005-2007... 7 Interne retningslinier for miljøarbejdet... 8 Miljøuddannelse... 8 Miljøpåvirkningerne på Århus Sygehus... 8 Århus Sygehus og miljømyndighederne... 9 Miljøgodkendelse... 9 Spildevand... 9 Affald... 9 Klinisk risikoaffald... 9 Kemikalier og miljøbelastende stoffer... 9 Støj- og luftforurening... 10 Tilsyn og klager... 10 Energi... 10 Energi... 11 Fjernvarme, olie og el... 11 Fjernvarme... 11 El... 12 Emissionsbidrag fra energiforbruget 2007... 12 Emissionsbidrag fra transport... 12 Vand... 13 Fald i vandforbruget... 13 Sprit i stedet for håndvask... 13 Fortløbende vandbesparelser... 13 Indkøb og forbrug... 14 Papirforbrug... 14 Forbrug af engangsartikler... 14 Forbrug af engangshandsker... 15 Forbrug af medicinske luftarter... 15 Kemikalier og andre miljøbelastende stoffer... 15 Udskiftning af miljøbelastende kemikalier... 16 Miljøvenlige rengøringsmidler... 16 Dosering af rengøringsmidler... 17 Indkøbsarbejde og miljøarbejde integreres... 17 Affald... 18 Affald til specialbehandling... 18 Affald til genanvendelse... 18 Affald til deponi... 18 Affald til forbrænding... 19 Klinisk risikoaffald... 19 Kildesortering af affaldet... 19 Miljøredegørelse Århus Sygehus 2007 2

Indledning Efter de tidligere amter blev nedlagt, hører Århus Sygehus nu ind under Region Midtjylland; og ligesom regionens øvrige virksomheder har sygehuset været nødt til at finde et nyt ståsted. Det har også påvirket miljøarbejdet på Århus Sygehus. Region Midtjylland har ikke en vedtaget en konkret miljøpolitik, og der foreligger ingen specifikke, vedtagne miljømålsætninger for miljøarbejdet på regionens virksomheder og institutioner. Efter nedlæggelsen af amterne har det derfor været op til sygehuset selv at fastsætte rammerne for miljøarbejdet på de fire hospitaler, der er en del af Århus Sygehus: Indsatsen på miljøområdet er derfor struktureret i forhold til Århus Sygehus egen miljøpolitik og egne miljømålsætninger, som gælder for 2007-2009. Sygehusets miljøudvalg er blevet nedlagt i et forsøg på at gøre miljøarbejdet mere smidigt i forhold til at træffe beslutninger og gennemføre miljøprojekter. På det grundlag skal miljøredegørelsen tjene som en sammenfatning af det miljøarbejde, der er foregået på Århus Sygehus i 2007. Miljøredegørelsen fungerer som en fortløbende gennemgang af miljøforholdene på Århus Sygehus og er derfor en opfølgning på de miljødata, der er indsamlet og behandlet i de tidligere miljøredegørelser for sygehuset. Miljøpolitik Århus Sygehus arbejder for, at sygehusets aktiviteter forurener og belaster miljøet mindst muligt under hensyntagen til patienternes behandling og pleje. Det betyder, at ledere og medarbejdere i det daglige arbejder for at forbedre miljøet uden at tilsidesætte aktivitet, kvalitet, sikkerhed og sundhed. Det handler om at handle ansvarligt i forhold til forbrug af ressourcer handle ansvarligt i forhold til indkøb og dermed have fokus på grønne indkøb og anvendelse af renere teknologi følge fælles retningslinjer for affaldshåndtering og have fokus på affaldsminimering og genbrug informere, uddanne og motivere ledere og medarbejdere omkring relevante miljøoplysninger arbejde målrettet med sygehusets fælles indsatser udarbejde miljømæssige krav og standarder til nybyggeri og renovering. Århus Sygehus ledelse er ansvarlig for at tilvejebringe rammerne for en systematisk miljøindsats og skal sikre, at miljøet integreres i udviklingen af sygehuset. Medarbejdere er medansvarlige for hospitalets miljøpåvirkninger og skal sammen med ledelsen fremme samarbejdet om hospitalets miljøforhold mellem ledelse, medarbejdere og miljøkontaktpersoner. Miljømålsætninger 2007-2009 Århus Sygehus vil i perioden 2007-2009 reducere energiforbruget således, at reduktionen kan dække hele energiforbruget på Århus Sygehus, P.P. Ørumsgade (700 MWh el, 2000 MWh varme). Miljøredegørelse Århus Sygehus 2007 3

Århus Sygehus vil substituere kemikalier således, at antallet af anvendte kemikalier på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer reduceres med 20 % (inkl. kræftfremkaldende stoffer). Århus Sygehus vil øge opsamlingen af kemikalier, og undersøge indholdet af miljøbelastende stoffer i spildevand. Der skal i perioden udskiftes mindst 5 nye artikler, som med medarbejdernes initiativ erstattes med nye, mindre miljøbelastende produkter. Medarbejderinvolveringen i miljøarbejdet skal øges, og der skal etableres mindst 5 miljøprojekter, som udføres internt i afdelingerne. Ny organisering af miljøarbejdet Indtil 2007 var miljøarbejdet på Århus Sygehus centreret omkring et miljøudvalg, der bestod af en række medarbejdere, ledere og faste udvalgsmedlemmer. Udvalgets formål var at fungere som bindeled mellem hospitalsledelsen og det miljøarbejde, der foregår på hospitalet. Miljøudvalget er nu blevet nedlagt, så miljøkoordinatoren, miljøkontaktpersonerne samt resten af miljøorganisationen refererer direkte til Hovedsikkerhedsudvalget, HSiU, og hospitalsledelsen. Miljøredegørelse Århus Sygehus 2007 4

Fakta om Århus Sygehus Specialer Sygehuset har følgende lægelige specialer: Anæstesiologi Reumatologi/intern medicin Intern medicin/med. endokrinologi Klinisk biokemi Klinisk neurofysiologi Intern medicin/med. allergologi/ Medicinske lungesygdomme Neurokirurgi Neurologi Oftalmologi Ortopædisk kirurgi Oto-, rhino-, laryngologi Patologisk anatomi Plastikkirurgi Onkologi Kirurgisk gastroenterologi Hospitalsodontologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Arbejdsmedicin Intern medicin/hepatologi Medicinsk gastroenterologi Diagnostisk radiologi Klinisk genetik Dermato-venerologi Geriatri Hæmatologi Medicinsk kardiologi Klinisk epidemiologi Ejerforhold Århus Sygehus ejes af Region Midtjylland og er en del af Århus Universitetshospital, der også inkluderer Skejby Hospital. Nøgletal Antal normerede stillinger i 2007: 5.324. Antal forbrugte stillinger i 2007: 5.375. Samlet bruttobudget: 3,034 mia. kr. Disponible sengepladser: 745 Behandlinger i 2007 Ambulante besøg: 401.598 Antal sengedage: 237.235 Antal operationer i alt: 57.831 Besøg i Skadestuen: ca. 55.000 Adresse Århus Sygehus Nørrebrogade 44 DK- 8000 Århus C Tlf. 8949 4444 Fax 8949 4455 Email: as@as.aaa.dk Hjemmeside: www.aarhussygehus.dk Afdelingerne under Århus Sygehus er fordelt på fire adresser: Nørrebrogade 44, 8000 Århus C Tage-Hansens Gade 2, 8000 Århus C P.P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C Sygehusvej 26, 8605 Samsø Ledelse Konstitueret sygehusdirektør Ole Thomsen Cheflæge Anne Thomassen Chefsygeplejerske Kirsten Bruun Miljøredegørelse Århus Sygehus 2007 5

Yderligere information Kontakt redaktionen: Informationschef Eva Bundegaard, bunde@as.aaa.dk Data og tekst Data er indsamlet og behandlet af Mathias Schou Gammelgaard, Miljø- og Indkøbskoordinator. Om sygehuset Århus Sygehus er et af landets største og mest specialiserede sygehuse med højt kvalificerede medarbejdere og moderne udstyr. Sygehuset blev dannet den 1. januar 2004 af de to tidligere sygehuse: Århus Kommunehospital og Århus Amtssygehus. Sygehuset er fordelt på fire adresser: Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tage-Hansens Gade 2 8000 Århus C P.P. Ørums Gade 11 8000 Århus C Sygehusvej 26 8305 Samsø Sammen med Skejby Sygehus udgør Århus Sygehus det lokale sygehus for borgerne i og omkring Århus. Desuden kommer patienter fra den vestlige del af Danmark til specialistbehandling på Århus Sygehus. Århus Sygehus er del af Århus Universitetshospital, som repræsenterer samarbejdet mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets kliniske sektor og universitetssygehusene i Region Midt- og Nordjylland. Som universitetshospital er Århus Sygehus forpligtet til at forske og udvikle på højt internationalt niveau. Gennem forskning, uddannelse og udvikling søger Århus Sygehus til stadighed at øge kvaliteten i sundhedsvæsenets tilbud om sundhedsfremme, forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering på højeste internationale niveau, så det bliver til gavn for befolkningen i det vestdanske område. Århus Sygehus tager sig bl.a. af: sygdomme i hovedet og nervebanerne kræftsygdomme diabetes og andre sygdomme i hormonproducerende kirtler lungesygdomme sygdomme i leveren gigtsygdomme hudsygdomme ortopædkirurgi mave- og tarmkirurgi plastikkirurgi geriatri (ældre menneskers sygdomme) skadestuefunktion Miljøredegørelse Århus Sygehus 2007 6

Miljøarbejdet på Århus Sygehus i 2007 Opfølgning på miljømålsætningerne for 2005-2007 Hospitalets miljøudvalg vedtog i 2005 en række miljømålsætninger, der skulle fungere som rammer for miljøarbejdet på Århus Sygehus gennem en toårig periode. Perioden er afsluttet, og som opfølgning fremhæves nogle af de tiltag, der er blevet gennemført i forhold til de enkelte miljømålsætninger. 1. Århus Sygehus vil i perioden 2005 til 2007 gøre en indsats for at forbedre miljøorganisationen og miljøkommunikationen. 2. Århus Sygehus vil i perioden 2005 til 2007 forbedre kildesorteringen af affald, så mængden af affald til genbrug øges med 5 % og de totale affaldsmængder reduceres. 3. Århus Sygehus vil fastholde energiforbruget på niveauet for 2004 4. Der skal fokus på vareindkøb, så der indkøbes mindre miljøskadelige produkter. 5. Der skal stilles krav til miljørigtig renovering og byggeri. Ad 1) Nedlæggelse af miljøudvalget Nedlæggelsen af miljøudvalget og den nye miljøorganisation er et relativt nyt tiltag. Derfor er det vanskeligt at vurdere, i hvilken udstrækning det har forbedret miljøorganisationen og miljøkommunikationen. Tanken med nedlæggelsen af udvalget er dog netop at forbedre kommunikationen og skabe en mere direkte kontakt mellem de folk, der er en aktiv del af miljøarbejdet, og HSiU samt hospitalsledelsen. På den måde er miljøorganisationen blevet udviklet med henblik at fremme hurtigere beslutninger i forbindelse med miljøprojekter. Ad 2) Etablering af nye affaldsrum på Nørrebrogade 44 På Nørrebrogade 44 er der etableret en række nye affaldsrum, og en del af de gamle affaldsrum er blevet renoveret. Der er blevet sat flere containere op og gjort mere ud af at informere de ansatte om, hvordan affaldet sorteres korrekt. Forøgelse af mængderne af affald til genanvendelse Samlet set er de totale affaldsmængder på Århus Sygehus blevet reduceret, og mængden af affald til genanvendelse er samtidig blevet procentvis forøget i forhold til de totale affaldsmængder sammenlignet med 2006. Dermed er der opnået en forbedring i forhold til, at der fra 2005 til 2006 skete et fald i mængden af affald til genanvendelse. Målet om en forøgelse på 5 % er dog ikke helt nået, hvilket blandt andet skyldes, at det i 2006 ikke blev registreret, hvor store mængder byggematerialer der blev sendt til genbrug. Ad 3) Reduktion af det samlede energiforbrug Århus Sygehus har gennem de seneste år arbejdet systematisk med at reducere energiforbruget, og i forhold til 2004 er der samlet set sket en reduktion. Det har blandt andet resulteret i, at Århus Sygehus blandt 30 virksomheder er blevet udvalgt som en af fem nominerede til Foreningen for Energi og Miljøs Energi- og Miljøpris 2007. Der har været udsving i energiforbruget, men det har skyldtes, at man har taget nye bygninger i brug, som eksempelvis den nye Onkologibygning, der blev indviet i 2006. Samlet set er der dog sket en reduktion i energiforbruget over de seneste år, hvilket er sket til trods for, at sygehusets aktivitet er blevet udvidet. Miljøredegørelse Århus Sygehus 2007 7

Ad 4) Opretning af en ny stilling som indkøbs- og miljøkoordinator Det er i perioden blevet besluttet, at miljøkoordinatoren også skal vare tage en rolle som indkøbskoordinator i forhold til udbud i regionen. En af grundene til at oprette en integreret stilling som indkøbs- og miljøkoordinator er netop, at man på den måde kan lægge mere vægt på miljøhensyn i forbindelse med indkøb til sygehuset. Ad 5) Tjeklister til inddragelse af miljøhensyn i nybyggeri og renoveringsprojekter Der er blevet udarbejdet en række tjeklister, som skal anvendes i forbindelse med såvel nybyggeri som renoveringsprojekter. Tjeklisterne skal sikre, at der bliver taget hensyn til blandt andet mindre miljøbelastende materialer og korrekt bortskaffelse af affald allerede i planlægningsfasen. Interne retningslinier for miljøarbejdet Der foreligger foldere og håndbøger for affaldshåndtering, retningslinjer og vejledninger for det øvrige miljøarbejde, oversigt over de enkelte affaldsrum med tilhørende affaldsfraktioner, miljøpolitik for sygehuset og kontaktinformation for alle miljøkontaktpersonerne. Alle dokumenter kan findes på sygehusets intranet og er tilgængeligt for alle ansatte. Miljøuddannelse Nye medarbejdere gennemgår et introduktionsprogram, hvor de bliver sat ind i regler for affaldshåndtering, sygehusets miljøorganisation og miljøarbejde i øvrigt. De medarbejdere, der fungerer som miljøkontaktpersoner for de enkelte afdelinger, deltager løbende i informationsmøder, der har til formål at holde dem opdateret i forhold til gældende regler og retningslinier for miljøområdet. Miljøkoordinatoren bidrager i øvrigt til uddannelse af nye servicemedarbejdere og serviceassistenter. Til det formål laves blandt andet pamfletter på baggrund af affaldsfolderne, og de anvendes som en let overskuelig oversigt over reglerne for affaldshåndtering i uddannelsen af nye rengøringsmedarbejdere. Miljøpåvirkningerne på Århus Sygehus På baggrund af en gennemgang af sygehusets miljøpåvirkninger, har miljøudvalget inden nedlæggelsen vurderet, hvilke af sygehusets miljøpåvirkninger der er væsentlige og relevante at overvåge. Formålet er med denne miljøredegørelse er blandt andet at gennemgå og beskrive sygehusets miljøarbejde i forhold til disse miljøpåvirkninger. Det drejer sig om: El-, olie-, varme- og vandforbrug Forbrug af kontor- og engangsartikler Forbrug af kemikalier og rengøringsprodukter Forbrug af medicinske gasser Produktion af affald Miljøredegørelse Århus Sygehus 2007 8

Århus Sygehus og miljømyndighederne Miljøgodkendelse Århus Sygehus er omfattet de normale bestemmelser i forhold til miljøloven, nærmere bestemt miljøbeskyttelsesloven af 22. december 2006, med tilhørende underlovgivninger. I henhold til Kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven er Århus Sygehus samlet set ikke godkendelsespligtig. På Nørrebrogade 44 er der dog nogle dele af hospitalet, som udfører godkendelsespligtige processer. Det drejer sig om kedelcentralen og apoteket, som på den baggrund har fået meddelt separate miljøgodkendelser i henholdsvis 1999 og 1996. Det er Århus Kommune, der godkendelsesmyndighed for Århus Sygehus. Spildevand Århus Sygehus har på nuværende tidspunkt fået meddelt to spildevandstilladelser; en for Århus Sygehus Vaskeri og en generel godkendelse for Nørrebrogade 44. De to tilladelser indeholder ikke længere vilkår om egenkontrol, og de resterende vilkår overholdes. I 2007 er der blevet igangsat et projekt i Klinisk Biokemisk Afdeling på både Nørrebrogade og Tage Hansens Gade, hvor begge afdelinger skal etablere en række nye analyselinier. De nye analyselinier medfører en ændring i afdelingernes udledning af spildevand, og det har medført, at der skal meddeles separate spildevandstilladelser til de to afdelinger. Arbejdet med at ansøge om spildevandstilladelserne hos Århus Kommune er blevet igangsat i slutningen af 2007, og det forventes at tilladelserne bliver endeligt meddelt i løbet af foråret 2008. Affald Sygehusets affaldshåndtering bliver reguleret af Århus Kommunes gældende regulativer for erhvervsaffald. Århus Kommune har ikke meddelt sygehuset nogen påbud i henhold til affaldslovgivningen, og der er ingen udestående affaldssager mellem Århus Kommune og Århus Sygehus. Klinisk risikoaffald I løbet af 2007 har Århus Kommune meddelt, at de vil lukke ned for forbrændingsanlægget i Lisbjerg, hvor Århus Sygehus indtil 1. januar 2008 fik brændt klinisk risikoaffald. Grunden til nedlukningen er, at ovnen på Lisbjerg er nedslidt. Sygehuset har derfor valgt at afvikle deres samarbejde med Århus Kommune på det område for at undgå eventuelle problemer som følge af ovnens tilstand. Det kliniske risikoaffald bliver derfor nu transporteret til virksomheden SWS, der specialiserer sig i miljørigtig håndtering af klinisk risiko affald. Kemikalier og miljøbelastende stoffer Århus Sygehus anvender en række forskellige kemikalier og miljøbelastende stoffer; både i forbindelse med patientbehandlingen, men også ved rengøring og opretholdelse af hygiejnestandarder. Håndtering, opbevaring og bortskaffelse af kemiske og miljøbelastende stoffer foregår i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) af 26. april 2001 samt Århus Kommunes forskrifter. Miljøredegørelse Århus Sygehus 2007 9

Det sker blandt andet som følge af miljøuddannelsen af nye medarbejdere og den løbende opfølgning på gældende regler i forhold til miljøkontaktpersonerne. Støj- og luftforurening I miljøgodkendelserne af kedelcentralen og apoteket er der fastsat vilkår for støj- og luftforurening. Der er senest ført tilsyn med begge godkendelser i 2006, hvor alle vilkår var overholdt. Der er ikke modtaget klager angående støj- og luftforurening i 2007. Tilsyn og klager Århus Kommune har ikke ført tilsyn med Århus Sygehus i 2007, og der er ikke registreret nogen klager over miljøpåvirkningerne fra sygehusets aktivitet. Energi Indtil 2006 blev energiforhold på Århus Sygehus reguleret i forhold til ELO-ordningen. Nu er der indført nye regler om energimærkning som følge af et EU-direktiv om energibesparelser. De nye regler er trådt i kraft i form af Energimærkeordningen og indebærer, at en ekstern energikonsulent gennemfører et tilsyn med bygningernes tilstand. Energimærkeordningen er mere omfattende end ELO-ordningen, men til gengæld skal energimærket kun fornyes hvert femte år, hvor det i ELO-ordningen var hvert tredje år. Der er endnu ikke gennemført tilsyn i henhold til Energimærkeordningen på Århus Sygehus; det skyldes dels besparelser i energibudgettet og er dels på grund af, at mærkning efter ELOordningen er gyldig frem til 2008 for blandt andet Nørrebrogade. Miljøredegørelse Århus Sygehus 2007 10

Energi Århus Sygehus har etableret et online system til at overvåge energiforbruget på sygehusets fire afdelinger, og det er muligt at trække og vurdere data fra systemet. På den måde bliver forbruget løbende registreret og vurderet, hvilket kan hjælpe til at undgå afvigelser og store udsving i energiforbruget samt synliggøre eventuelle energibesparelser. Fjernvarme, olie og el Forbruget af el, fjernvarme og olie har været forholdsvis stabilt gennem perioden 2005-2007. Der skete en stigning i forbruget i 2006, hvilket skyldtes opførelsen og ibrugtagning af nye bygninger. I 2007 er forbruget faldet og ligger væsentligt under forbruget i 2006. Det skyldes hovedsageligt, at Odder Sygehus fra 1. januar 2007 ikke længere har været en del af Århus Sygehus og derfor ikke indgår i beregningsgrundlaget. Derfor vil 2007 fremover blive udgangpunktet for at sammenligne det samlede energiforbrug fra år til år. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Olie (Mwh) 1.521 1.437 1.128 707 1.264 764 EL (Mwh) 19.369 18.758 18.558 19.288 19.997 19.810 FJV (Mwh) 30.206 28.963 29.030 27.927 27.063 25.522 Total (Mwh) 51.096 49.158 48.716 47.922 48.324 46.096 Energiforbrug 2002-2007 De anvendte tal for fjernvarme er ikke graddagekorrigeret. Det skyldes, at hospitaler ulig mange andre virksomheder har et meget højt graddage uafhængigt energiforbrug, hvorfor det reelle forbrug giver et mere retmæssigt billede af udviklingen. Fjernvarme MwH 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 Energiforbrug 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Olie (Mwh) EL (Mwh) FJV (Mwh) Total (Mwh) AffaldVarme Århus leverer den fjernvarme, som bliver brugt på Århus Sygehus. Fjernvarmen bliver produceret på Studsstrupværket, hvor fjernvarmen bliver til ved afbrænding af olie, kul og biomasse. Dog bliver en del af fjernvarmen leveret fra affaldsforbrændingsanlæg. På Århus Sygehus afdeling på Samsø bliver fjernvarme leveret af et lokalt NRGI varmeværk, hvor der fyres med CO 2 neutralt brændsel. Fjernvarmen bliver anvendt til at opvarme ventilationssystemet, operationsstuer, sengeafsnit og øvrige rum. Der er opsat over 130 målere rundt om på hospitalerne med henblik på at måle og styre varmeforbruget. Som sagt er Århus Sygehus fjernvarmeforbrug hovedsageligt blevet reduceret på baggrund af, at Odder Sygehus forbrug ikke længere er en del af beregningsgrundlaget. Der er dog gennemført egentlige varmebesparende tiltag, som også har været med til at skabe en udligning af varmeforbruget fra den nye Onokologibygning. Blandt blev der i løbet af År Miljøredegørelse Århus Sygehus 2007 11

2006 etableret en bedre pumpe- og termostatstyring af radiatorsystemet, og effekten af det tiltag er først kommet til sin fulde ret i løbet af 2007. I forbindelse med renoveringen af centralkøkkenet på Nørrebrogade er der blevet truffet beslutning om, at de sidste dampforsynede maskiner skal nedlægges og erstattes med fjernvarmeforsynede maskiner. Det kommer efter alt at dømme til at betyde, at fjernvarmeforbruget vil stige over de næste par år; men det betyder samtidig, at Århus Sygehus vil opnå en højere virkningsgrad og et mindre varmetab på de områder, det drejer sig om. Derudover bliver der som led i køkkenrenoveringen gennemført et projekt, hvor kondensvarmen fra en række køleanlæg udnyttes og anvendes til opvarmning af vand og ventilationsluft. El El bliver brugt til en række forskellige maskiner, herunder cirkulationspumper, køleanlæg, belysning, ventilationsanlæg, behandlingsudstyr, computere og andet kontorudstyr, køkkenudstyr, MR-scannere og acceleratorer. Også på dette område skyldes reduktionen i forbruget, at Odder Sygehus ikke længere er en del af beregningsgrundlaget for det samlede energiforbrug. På Nørrebrogade har der været en markant stigning i el-forbruget i forhold til 2006. Det skyldes, at energibudgettet for 2007 blev skåret med 2 mio. kr., der var sat af til energibesparende tiltag. Det er sket for at kunne leve op til de besparelseskrav, sygehuset er blevet pålagt. På de øvrige afdelinger er der opnået mindre reduktioner af el-forbruget, hvilket skyldes en mindre, løbende udskiftning af udtjente maskiner, der er blevet erstattet af mere energieffektive maskiner samt en generel bedre energistyring. Emissionsbidrag fra energiforbruget 2007 Der er en række miljøbelastninger, som er en indirekte konsekvens af energiforbruget. Forbruget af el, fjernvarme og olie skaber en udledning af CO 2, SO 2 og NOx, der hver især belaster miljøet eksempelvis som følge af syreregn og forværring af drivhuseffekten. Udledte luftarter CO 2 SO 2 NOx El Tons 9271,08 2,7734 14,6594 Fjernvarme Tons 3113,684 2,5522 8,9327 Olie Tons 220,032 0,82512 0,41256 Emissionsbidrag fra Århus Sygehus 2007: Beregningerne er foretaget på baggrund af nøgletal fra Key2Green, www. key2green.dk. Det er vanskeligt at sammenligne emissionsbidraget for 2007 med tidligere år, da der er sket en justering af nøgletallene samt anvendt forskellige beregningsmetoder. Emissionsbidrag fra transport Den transport, der gennemføres som en del af Århus Sygehus drift, er også en betydende faktor for det samlede emissionsbidrag. Det er dog vanskeligt at redegøre herfor, da der på nuværende tidspunkt ikke foretages en registrering af energiforbruget i forbindelse med transport. Dertil er der nogle elementer, som sjældent kan registreres: transport af varer, mad, patienter, vasketøj, affald m.v. samt transport af medarbejdere til og fra arbejde og mellem Århus Sygehus fire afdelinger. Miljøredegørelse Århus Sygehus 2007 12

Vand Vand anvendes primært til centralkøkkenet, apoteket, hospitalsmaskiner, rengøring samt sanitære formål. Fald i vandforbruget Gennem de seneste fem år har tendensen været, at der er sket en reduktion i vandforbruget på Århus Sygehus. Det samme gør sig gældende for 2007 set i forhold til året før, men også her spiller det en vigtig rolle, at Odder Sygehus ikke længere indgår i beregningsgrundlaget. Der er dog generelt sket et fald i vandforbruget på Århus Sygehus enkelte afdelinger, Apotek Køkken, NBG Øvrige sygehus Totalt vandforbrug undtagen på Tage Hansens Gade hvor forøgelsen af vandforbruget skyldes afvigelser i vandforbruget i hospitalskøkkenet. Det skal bemærkes, at vandforbruget for vaskeriet, MidtVask, modsat tidligere miljøredegørelser for Århus sygehus ikke indgår i miljøredegørelsen for 2007. Det skyldes, at vaskeriet gennemfører egen miljøafrapportering som led i deres miljøstyringssystem, og at miljøindsatsen på det øvrige hospital, som denne miljøredegørelse omhandler, ikke har indflydelse på vaskeriets vandforbrug. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Apotek (m3) 7.527 6.327 1.022 1.042 1.007 1.079 Køkken, NBG (m3) 6.704 6.685 6.017 5.024 4.624 4.695 Øvrige sygehus (m3) 141.318 135.285 148.924 118.794 120.585 114.795 Totalt vandforbrug (m3) 155.549 148.297 155.963 124.860 126.216 120.569 Vandforbrug 2002-2007 Sprit i stedet for håndvask De to primære årsager til reduktionen i vandforbruget er i stedet: 1. en generel øget bevidsthed omkring at spare på vandet blandt sygehusets ansatte 2. at håndhygiejne i større og større udstrækning opretholdes ved brug af sprit i stedet for ved håndvask. Under alle omstændigheder er det værd at lægge mærke til, at der fortsat sker en reduktion af vandforbruget, selv om sygehusets udvides med nye bygninger og større aktivitet. Således har det været muligt at reducere vandforbruget i 2007, selv om der i 2006 blandt andet blev etableret en ny Onkologibygning på Nørrebrogade. Fortløbende vandbesparelser M3 200000 150000 100000 50000 0 Vandforbrug 2002-2007 2002 2003 2004 2005 2006 2007 For at opnå vandbesparelser fremover, er det nødvendigt at blive ved med at oplyse sygehusets ansatte om, hvordan de kan være med til at spare på vandet i hverdagen. Derfor vil der løbende blive udsendt mails til miljøkontaktpersonerne på de enkelte afdelinger omkring mulighederne for at reducere vandforbruget. Derudover indgår vandbesparende tiltag som en del af de standarder, der skal følges i forbindelse med nybyggeri og større renoveringsprojekter. År Miljøredegørelse Århus Sygehus 2007 13

Indkøb og forbrug Efter nedlæggelsen af amterne den 1. januar 2007 hører alle indkøb til Århus Sygehus nu ind under Region Midtjyllands Indkøbs- og Logistikafdeling. Indkøb og efterfølgende forbrug sker derfor i henhold til de rammer, som regionen fastsætter, samt de indkøbsaftaler, regionens Indkøbs- og Logistikafdeling indgår for sygehusene. Papirforbrug Papir bliver hovedsageligt anvendt i forbindelse med kontorarbejde og behandling af patientjournaler på de enkelte afdelinger. Regionens Indkøbs- og Logistikafdeling har indgået en indkøbsaftale for det papir, der skal anvendes på hospitalerne. Aftalen indebærer, at der ikke længere anvendes genbrugspapir, men papir fremstillet af jomfruelige materialer. Det anvendte papir er Svanemærket, da det bliver fremstillet ved en miljøvenlig produktionsproces og ved brug af miljøvenlige hjælpematerialer. ÅR 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Papirforbrug 21.707.857 19.736.600 21.490.500 19.025.026 22.605.240 22.501.524 (stk.) Papirforbrug 2002-2007 Generelt er der sket en mindre reduktion i forbruget af papir på Århus Sygehus. Baggrunden for reduktionen er hovedsageligt, at Odder Sygehus ikke længere indgår i beregningsgrundlaget. Det er dog forventningen, at der vil ske et fald i papirforbruget gennem de næste år. Det skyldes, at hospitalet for nylig er overgået til at anvende Elektronisk Patient Journal (EPJ). Der er dog en vis tilvænningsperiode i forhold til det nye system, og ibrugtagningen af EPJ er i det hele taget et skifte, der vil ske over en længere periode, efterhånden som sygehusets ansatte får mere tillid til systemet. Forbrug af engangsartikler På et hospital vil der altid være et stort forbrug af engangsartikler. Det skyldes primært, at der stilles store krav til hygiejne i forbindelse med behandlingen af patienter, hvorfor visse produkter og materialer ikke er hensigtsmæssige at genbruge. Det betyder, at forbruget af engangsartikler udgør en væsentlig miljøpåvirkning for et sygehus, da fremstillingen af disse materialer og produkter medfører et træk på råstoffer og ikke fornyelige ressourcer. ÅR 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Engangskrus 1.234.960 1.424.970 1.624.080 1.402.459 1.742.400 1.962.310 Paptallerkener 225.750 217.730 166.850 169.415 231.150 240.100 Håndklædeark 10.939.117 12.597.122 13.594.325 13.251.896 16.916.407 19.540.370 Håndklæderuller 19.956 32.940 3.963 2.490 4.856 1.740 Forbrug af engangsartikler 2002-2007 Generelt er der sket i stigning i forbruget af engangsartikler over de seneste år. Det samme gør sig gældende for 2007 set i forhold til året før. Baggrunden for stigningerne er overvejende, at der ligeledes er sket en stigning i aktiviteten på sygehuset. Miljøredegørelse Århus Sygehus 2007 14

Forbrug af engangshandsker Engangshandsker bliver brugt i stor udstrækning i forbindelse med patientbehandlingen for at sikre et højt hygiejneniveau. Der findes forskellige typer engangshandsker, og ændringen i forbruget af de forskellige handsketyper har forandret sig meget over de seneste år. Især er forbruget af handsker indeholdende PVC blevet reduceret. Det er ikke forventeligt, at det samlede forbrug af engangshandsker vil falde i de kommende år, da de er en nødvendig del af patientbehandlingen, som tager til i omfang. ÅR 2002 2003 2004 2005 2006 2007 PVC/Vinyl 1.158.584 871.776 21.356 38.951 21.004 5.200 Nitril 391.600 756.800 1.025.500 853.704 1.026.000 929.000 Latex 4.502.202 4.878.021 5.568.913 6.566.664 7.491.456 7.512.270 Andre 7.731 29.861 93.544 91.472 131.776 464.261 Totalt forbrug 6.060.117 6.536.458 6.711.317 7.550.791 8.670.236 8.910.731 Forbrug af engangshandsker 2002-2007 Forbrug af medicinske luftarter De medicinske luftarter, der anvendes på hospitalet, består af ilt og lattergas. En af årsagerne til forbruget af medicinske luftarter betragtes som en miljøpåvirkning er, at fremstillingen af disse luftarter er meget energikrævende. Emission af lattergas forøger derudover drivhuseffekten, og har således en negativ indvirkning på atmosfæren. ÅR 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Lattergas (kg) 5786 4178 647 622 84 112 Oxygen (m3) 273.921 257.800 245.539 266.764 274.967 271.574 Forbrug af medicinske luftarter 2002-2007 Forbruget af lattergas har været faldende gennem de seneste år og ligger generelt på et lavt niveau. Hovedårsagen bag denne tendens er, at lattergas i større og større udstrækning udskiftes med medicinske metoder til bedøvelse, da bedøvelsen derved er mere nøjagtig og nemmere at kontrollere. Forbruget af ilt er vanskeligt at regulere, da det er direkte afhængigt af, hvor meget ilt der er påkrævet i behandlingen af patienterne. Kemikalier og andre miljøbelastende stoffer Anvendelsen af kemikalier er en vigtig del af sygehusets drift. Der anvendes kemikalier i rengøringsmidler, medicinske gasser, i forbindelse med laboratoriearbejde, analyser af patientprøver, i desinfektionsmidler, midler til personlig hygiejne, bygningsvedligehold m.v. De fleste af kemikalierne belaster miljøet i en eller anden udstrækning, og der arbejdes derfor løbende på at reducere anvendelsen af kemikalier under hensyntagen til patientbehandlingen. Det skal forstås på den måde, at der findes aktiviteter på sygehuset, hvor det er nødvendigt at anvende bestemte typer og bestemte mængder af kemikalier. Det drejer sig eksempelvis om aktiviteterne forbundet med analyse af blod-, væske- og vævsprøver fra patienter. I den slags situationer arbejdes der for at opsamle kemikalierne, så de belaster miljøet mindst muligt. Miljøredegørelse Århus Sygehus 2007 15

Udskiftning af miljøbelastende kemikalier Der foregår løbende en vurdering af nye kemikalier og kemikalier, der allerede anvendes. Der sker som led i, at de enkelte afdelinger løbende arbejder med arbejdspladsbrugsanvisninger, APB. APB erne er baseret på leverandørernes egne oplysninger om produkterne, og herudfra vurderes det, hvilke kemikalier der anvendes på afdelingen, og hvilke forholdsregler der er påkrævet i forbindelse med brugen af dem. På den baggrund motiveres afdelingerne til at udskifte kemikalier og miljøbelastende produkter med mere miljøvenlige og arbejdsmiljøvenlige materialer. Miljøvenlige rengøringsmidler De rengøringsmidler, der anvendes på hospitalet, har alle opnået en form for miljøgodkendelse. Alle de rengøringsprodukter, der gøres brug af i den daglige rengøring, lever op til kravene for Svanemærkning, som betyder, at der er taget miljøhensyn i alle faser af rengøringsmidlernes livscyklus fra fremstilling, henover brug, til bortskaffelse. De øvrige rengøringsmidler lever enten op til kravene i forhold til Svanemærkning eller kravene, som er fastsat gennem Sveriges Naturfredningsforenings Bra Miljövalg program, hvor der tages hensyn til biologisk nedbrydelighed, giftighed og allergivenlighed. Rengøringsprodukterne er dertil deklareret i samarbejde med Astma- og Allergiforbundet. NBG, THG og PPØ Kemikalier til rengøring 2003 2004 2005 2006 2007 Skurecreme liter 337 374 136 243 184 Toiletrens liter 4.986 3.753 2.993,25 3.662 3.373 Gulvbehandling liter 1.270 1.690 1.380 1.500 1.191 Gulvvask liter 3.615 2.280 1.058 2.360 2.315 Universalrengøring liter 3.151 2.874,5 5.389,75 6.437 4.887 Sanitær liter 2.421 2.969 4.978 2.964 1.632 Glasrens liter 109,5 119,25 40,4 83 49,5 Kalkfjerner liter 866 505 529 749 838 Grundrens kg 27 37,5 63 81 30 Øvrige kemikalier 2003 2004 2005 2006 2007 Patientsæbe fast kg 91,2 65,475 58,02 37 9,3 Sæbespåner kg 11 6 3 3 6 Brun sæbe kg 29 46,5 22 36 40 Maskinopvask fast/pulver Kg 698,2 681,8 1230,8 909 522 Maskin/instrumentvask liter 22.195 23.417 24.969 19.275 17.452,5 Rengøringssprit liter 97 115,5 113 156 46 Håndsprit liter 5.551 8.301 12125,7 17.390 16.530 Desinfektion liter 2.725 2.698,3 3.989 2.753 1546,9 Patient-/håndsæbe, flydende liter 10.028,6 10.264,73 9.738,4 13.861 8.366,9 Tøjvask liter 1.340 1.229,5 1.217,5 948 574 Håndopvask liter 1.189 1.413 1.100 1.464 1.231 Alm. eddike liter 1.007 1.050 850 1.023 733 Eddikesyre liter 291 428,5 158,5 101 120 Afkalker kaffemaskine liter 1.534 2.631 2.310 2.593 2.253 Forbrug af kemikalier og rengøringsmidler 2003-2007 Det skal bemærkes, at de tal, der er præsenteret i dette kapitel, ikke indeholder forbruget fra Samsø Sygehus. Dette hospitals forbrug er dog af et så begrænset omfang, at det ikke have betydning for tendenserne i udviklingen indenfor det samlede forbrug. Miljøredegørelse Århus Sygehus 2007 16

Dosering af rengøringsmidler I løbet af 2006 er 50 doseringsanlæg taget i brug rundt om på Århus Sygehus. Formålet med anlæggene er at skabe en bedre styring af forbruget af rengøringsmidler, og som det fremgår af ovenstående skema, er der på mange områder allerede registreret en positiv effekt i form af et lavere forbrug. Indkøbsarbejde og miljøarbejde integreres I 2007 er der truffet beslutning om, at miljøkoordinatoren også skal fungere som sygehusets koordinator og kontaktperson i forhold til det arbejde med udbud og indkøb, der foregår i regionens Indkøbs- og Logistikafdeling. En af hensigterne med at integrere en indkøbsfunktion i miljøkoordinatorstillingen er, at der herigennem kan arbejdes på at inddrage flere miljøhensyn i indkøb, der foretages i forhold til Århus Sygehus og i de indkøbsaftaler, som regionen indgår på sygehusets vegne. Miljøredegørelse Århus Sygehus 2007 17

Affald Århus Sygehus har gennem de seneste år arbejdet systematisk med at forbedre håndteringen af de mange forskellige affaldsfraktioner, der bliver frembragt som følge af sygehusdriften. På nuværende tidspunkt bliver langt størstedelen af affaldet på Århus Sygehus kildesorteret og behandlet i mere end 20 forskellige fraktioner. ÅR 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Tons 2.146 2.211 2.116 2.088 2.004 1.935 Totale affaldsmængder 2002-2007 Som det fremgår, er den samlede mængde af produceret affald blevet reduceret markant. Det skyldes dog i høj grad, at Odder Sygehus ikke længere indgår i beregningsgrundlaget. Samtidig er der nogle affaldskategorier, som ikke er blevet registreret i 2007. Det drejer sig eksempelvis om alt det hospitalsudstyr, der er blevet videresendt til direkte genbrug i blandt andet Afrika. Derudover er det værd at nævne, at forskellige beregningsmetoder kan skabe mindre udsving i forhold til de producerede affaldsmængder år for år. Affald til specialbehandling Der er dog også sket en reel reduktion af frembringelsen af nogle affaldstyper. Det drejer sig for eksempel om kemikalieaffald fra røntgenmaskiner. Radiologisk Afdeling, Nørrebrogade, har nu fuldstændigt gennemført en digitalisering af røntgenapparaturet, hvilket betyder, at der på den afdeling ikke længere anvendes nogen former for kemikalier. Det har samlet set medført en reduktion i den mængde affald, som bliver sendt til specialbehandling. ÅR 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Tons 81,253 97,158 91,326 82,500 62,845 45,223 Affald til specialbehandling 2002-2007 Affald til genanvendelse I 2007 gik 23,57 % af de samlede affaldsmængder til genanvendelse. Det er en forøgelse i forhold til 2006, hvor lidt over 22 % af affaldet blev sendt til genanvendelse. Stigningen skyldes primært, at der er gennemført byggeprojekter på sygehuset, hvorfra byggematerialer kunne genanvendes. Det betyder tillige, at der også er sket en stigning i de faktiske mængder af affald til genanvendelse. ÅR 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Tons 497,05 556,85 524,50 554,55 448,08 455,89 Affald til genanvendelse 2002-2007 Affald til deponi Hos Århus Sygehus er der en stor mængde dagrenovation, der bliver deponeret. Det skyldes, at Samsø Sygehus er en underafdeling til Århus Sygehus. Miljøredegørelse Århus Sygehus 2007 18

På Samsø bliver dagrenovationen deponeret lokalt, da der ikke findes et forbrændingsanlæg på øen - og det er hverken økonomisk eller miljømæssigt forsvarligt at transportere affaldet til et forbrændingsanlæg. Dagrenovationsaffaldet fra Samsø Sygehus udgør den klart største del af Århus Sygehus samlede mængde affald til deponi. Samlet set er der sket en markant nedgang i mængden af deponeret affald. Reduktionen skyldes primært udsving i forhold til anlægs- og renoveringsprojekter. ÅR 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Tons 60,776 64,118 47,970 51,703 60,942 30,016 Affald til deponi 2002-2007 Affald til forbrænding Forbrændingsegnet affald udgør langt størstedelen af de samlede affaldsmængder på Århus Sygehus. Over 70 % af sygehusets affald, hvoraf 90 % er dagrenovation, sendes til forbrænding. ÅR 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Tons 1.507,104 1.492,890 1.451,750 1.399,261 1.428,984 1.403,371 Affald til forbrænding 2002-2007 Udover dagrenovation består det forbrændingsegnede affald blandt andet af klinisk risikoaffald. Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald er en af de affaldsfraktioner, der adskiller Århus Sygehus fra de fleste andre virksomheder i Region Midtjylland. Sygehuset producerer meget store mængder klinisk risikoaffald sammenlignet med andre virksomheder, og derfor er det centralt, at håndteringen af det kliniske risikoaffald er velfungerende. Århus Kommune meddelte medio 2007, at det tidligere modtageanlæg for klinisk risikoaffald fra Århus Sygehus, forbrændingsanlægget i Lisbjerg, skal lukkes, fordi det er nedslidt. Det betyder, at ordningen for håndtering af det kliniske risikoaffald fra alle regionens hospitaler skal i et samlet udbud. Indtil udbudsrunden er gennemført og den nye ordning er på plads, har Århus Kommune indvilliget i fortsat at lade hospitalerne aflevere deres kliniske risikoaffald til afbrænding på Lisbjerg. Blandt andet for at undgå at det kliniske risikoaffald skulle brændes i en nedslidt ovn, har Århus Sygehus imidlertid valgt at etablere en alternativ ordning. Sygehusets kliniske risikoaffald bliver derfor nu transporteret til SWS, der er den førende virksomhed i Danmark indenfor miljørigtig behandling af klinisk risikoaffald. Kildesortering af affaldet Især på Nørrebrogade er der gennem en del år blevet arbejdet systematisk med kildesortering af affaldet, og der er løbende sket forbedringer af det interne affaldshåndteringssystem. De stigninger, der har været i affaldsmængderne på Nørrebrogade, har derfor i høj grad skyldtes en udvidelse af aktiviteterne som opførelsen og ibrugtagningen af den nye Onkologibygning. Miljøredegørelse Århus Sygehus 2007 19

Kildesortering af affaldet er dog en fortløbende proces, og det er nødvendigt løbende at genopfriske sorteringsregler og vejledninger, så mængden af genanvendeligt affald kan udgøre en stadigt større del af de samlede affaldsmængder. BEHANDLINGSFORM % AF TOTAL AFFALDSMÆNGDE Genanvendelse 23,57 Forbrænding 72,54 Specialbehandling 2,34 Deponi 1,55 Fordeling af affaldsbehandlingsformer 2007 Derfor vil der fremover blive sat større fokus på kildesorteringen på de øvrige hospitaler under Århus Sygehus, og for eksempel vil der på Tage Hansens Gade blive igangsat et projekt i løbet af 2008, som har til formål at øge sorteringen og genanvendelsen af papiraffald. Miljøredegørelse Århus Sygehus 2007 20