Bæredygtighedsstrategi

BILAG 1 Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Indhold 1. Forord 3 2. Indledning 4 3. Visioner for et Bæredygtigt Aalborg 8 4. Strategiens fire bærende principper 10 4.1 Helhedstænkning 10 4.2 Bæredygtige kompetencer 11 4.3 Partnerskaber og alliancer 12 4.4 Identitet 13 5. Bæredygtighedstemaer 14 5.1 Bæredygtig Byudvikling 14 5.2 Bæredygtig Mobilitet 18 5.3 Bæredygtig Forsyning 20 5.4 Bæredygtighed og borgerne 26 5.5 Bæredygtig Erhvervsomstilling og Grøn Vækst 28 5.6 Natur & Miljø 30 6. Implementering af strategien 32 7. Aalborg Commitments forpligter 34 2

1 Forord Aalborg Kommune skal være en bæredygtig kommune, der bygger på miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, og med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004 har byrådet fastlagt de politiske rammer for en bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune. Bæredygtighedsstrategi 2013-16 er kommunens overordnede strategi for en lokal bæredygtig udvikling på natur- og miljøområdet, med særligt fokus på indsatsområder, der samtidigt påvirker sociale og økonomiske aspekter. Strategien søger at skabe og understøtte vækst og udvikling i kommunen på et bæredygtigt grundlag. En bæredygtig udvikling kræver en langsigtet planlægning og indsats. Bæredygtighedsstategien indeholder derfor både langsigtede strategier, der er mere eller mindre uafhængige af den aktuelle politiske dagsorden og så mere kortsigtede strategiske fokusområder. De tager fat på helt aktuelle udfordringer, der skal løftes frem til 2016 og vil blive implementeret samt dokumenteret via kommunens forskellige fag- og handlingsplaner. Vi har i Aalborg Kommune opnået en lang række fremskridt på miljø- og naturområdet, siden vedtagelsen af den seneste Bæredygtighedsstrategi i 2008. Det gælder bl.a. på klimaområdet, hvor der er afsat et historisk stort budget til investeringer i energibesparelser i kommunens bygninger. Det gælder også på erhvervsområdet, hvor virksomheder og butikker har samarbejdet konstruktivt om at nedbringe ressourceog energiforbrug. På naturområdet, har vi som en af de første kommuner i landet fået kortlagt naturindholdet og har igangsat adskillige naturgenopretningsprojekter bl.a reetablering af Lille Vildmose. Bæredygtighedsstrategien er blevet til i dialog med kommunens interessenter fra industrien, landbruget, naturorganisationer mv. og alle kommunens forvaltninger. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle involverede, for det gode og konstruktive samarbejde, som lover godt for fortsættelsen, nemlig at få omsat og implementeret Bæredygtighedsstrategien i vores daglige arbejde og opgaveløsning. Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Bente Graversen Direktør Sundhed og Bæredygtig Udvikling 3

2 Indledning Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 for Aalborg Kommune angiver de visioner og strategier, som Byrådet vil arbejde for, med henblik på at fremme en natur- og miljømæssig bæredygtig omstilling til gavn for kommunens borgere, erhvervsliv og miljø. Bæredygtighedsstrategien skal som udgangspunkt skabe en fælles forståelsesramme og et fælles billede af, hvad bæredygtighed er. Med bæredygtighed menes her balancen mellem menneskets fysiske, økonomiske og sociale relationer og det (globale og lokale) økologiske kredsløb (ressource/ miljø). Bæredygtighed kræver en helhedsorienteret tilgang til og rettidig omhu i forhold til en langsigtet global udvikling. Verden omkring os har ændret sig siden 2008, hvor Aalborg Kommunes sidste Bæredygtighedsstrategi blev vedtaget. Hele klimadebatten er sat på dagsordenen, og mange kommuner har profileret sig på bl.a. ambitiøse klimamål. Trods den økonomiske krise, er økologiske fødevarer fortsat i fremdrift og kommunerne er fortsat aktive medspillere i forhold til grønne indkøb og sundhed. Grøn Vækst er for alvor blevet et indsatsområde både i Danmark, jf. regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen, men også i Europa, hvor EU s 2020 strategi har mål om at fremme et ressourceeffektivt, bæredygtigt og socialt ansvarligt Europa. Der findes en lang række eksempler på den nytænkning, der sker med hensyn til bæredygtighed: Flere virksomheder har allerede erkendt deres samfundsansvar og satser i stigende omfang på : CSR (Corporate Social Responsibility). Vugge til vugge ( cradle to cradle ) tankegangen LCA (life-cycle analysis). Et eksempel er at Aalborg har fået Danmarks første vugge til vugge certificerede virksomhed (Gabriel). At årets bil 2012 blev en elbil, er også et tegn på denne nytænkning. For at fremme en bæredygtig udvikling er det afgørende at fokusere på strategier og mål, hvor bæredygtighed kan medvirke til værdiskabelse på flere områder samtidig. Det er derfor vigtigt at satse på mål, der ikke alene fremmer en miljømæssig bæredygtig udvikling, men også fremmer økonomiske og/eller sociale forbedringer. Globalt bæredygtighedsperspektiv Jorden har igennem tiden været udsat for meget store miljøændringer. I de sidste 10.000 år har miljøet på jordkloden dog været forholdsvis stabilt. Med den industrielle revolution har menneskets aktiviteter imidlertid påvirket det globale miljø betydeligt. En gruppe anerkendte forskere har forsøgt at identificere og kvantificere i alt 9 parametre 4

for det globale økosystem, hvilke fremgår af figuren. Den grønne markering angiver tærskelværdierne for de 9 globale parametre, der ikke bør overskrides, hvis den nuværende balance i det globale økosystem skal opretholdes. Den røde markering angiver et skøn over status for 7 af de 9 parametre. Som det fremgår af figuren, er tærskelværdierne for drivhusgasser, kvælstofkredsløb og biodiversitet allerede overskredet. Denne overskridelse, der skyldes menneskets aktiviteter, kan på sigt medføre uacceptable ændringer i miljøet og dermed også for livsbetingelserne for alle mennesker på jorden. Det økologiske fodaftryk (Ecological footprint) er et mål for efterspørgsel efter ressourcer fra det globale økosystem sammenholdt med økosystemets evne til at regenerere disse. Det økologiske fodaftryk er således et mål for det areal af produktiv jord og hav, der er nødvendigt for at levere de ressourcer et menneske forbruger. I 2007 var menneskehedens samlede økologiske fodaftryk ca. 1,5 gange så stort, som det globale økosystem var i stand til at regenerere. I 2007 forbrugte danskerne 1,7 gange flere ressourcer, end Danmarks andel af produktiv jord og hav kunne levere. Stigende befolkningstal og øgede krav om en mere ligelig fordeling af Jordens ressourcer medfører, at de industrialiserede lande i de kommende år vil være nødt til at reducere det økologiske fodaftryk. Nationale mål for bæredygtighed Bæredygtighed, stigende forureningsproblemer, ressourcemangel og klimaforandringer står højt på dagsorden i regeringsgrundlaget fra oktober 2011 Et Danmark, der står sammen. Danmark har en chance for at udvikle sig til et bæredygtigt demonstrationsland for nye teknologier Kilde: Nature, 24. September 2009 og nye metode, og dermed skabe grundlaget for at bevare og udvikle nye produktions- og vidensarbejdspladser. Derved kan fordelene ved et bedre miljø forenes med en stigende beskæftigelse i form af en bæredygtig udvikling og vækst. En omlægning af skatter og afgifter kan sikre, at der skabes de rette incitamenter til at tænke og handle grønt. Det skal kunne betale sig at spare på energien og reducere anvendelsen af pesticider. Omstillingen til et mere bæredygtigt samfund skal ske gennem et tæt offentligt-privat-samarbejde. 5

Konkrete, ambitiøse og langsigtede mål bl.a. for vedvarende energi kan tilskynde virksomheder til at udvikle, teste og udbrede de teknologiske løsninger, som en omstilling til et mere bæredygtigt samfund kræver. Samtidig kan mange klima- og energitiltag bruges som løftestang for innovation, øget produktion og eksport af intelligente bæredygtige teknologier og dermed jobskabelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 skal være reduceret med 40 % i forhold til niveauet i 1990. I 2020 skal halvdelen af elproduktionen komme fra vindmøller. I 2035 skal el- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi, og senest i 2050 skal hele energiforsyningen dækkes af vedvarende energi. Regeringen har i 2012 fremlagt en klimaplan, der peger frem mod dette mål. På naturområdet vil regeringen fremlægge en Naturplan Danmark, der bl.a. skal bidrage til at reducere Danmarks klimaforurening, og at der skabes mere natur og etableres mere skov også bynær skov. Regeringen vil iværksætte et arbejde med bæredygtig byudvikling og give de største byer større frihed til at etablere effektive ren-luft-zoner - som en forbedring af de nuværende miljøzoner og vedtage krav til luftkvaliteten og virkemidler til at opnå den. Det er regeringens målsætning, at der skal udarbejdes en forpligtende bæredygtighedsstrategi med faste mål, tidsgrænser og tilhørende indikatorer og overvågning. De lokale bæredygtighedsudfordringer Det er afgørende for Aalborg Byråd med Bæredygtighedsstrategien - at have fokus på langsigtede strategier, som kan medvirke til at ændre positivt på de globale og lokale udfordringer, samtidigt med at have fokus på en række primært lokale strategiske fokusområder, der de næste 4 år, skal give retning og skabe handling i Aalborg Kommune. De lokale bæredygtighedsudfordringer* blev kortlagt og prioriteret i forbindelse med Bæredygtighedsstrategien 2008 2011** og der blev igangsat en række initiativer, der har udviklet Aalborg Kommune i en positiv retning. Nye udfordringer er kommet til, men de 4 væsentligste udfordringer globalt såvel som lokalt i forhold til en miljø- og naturmæssig bæredygtig udvikling er fortsat relateret til: Klima, hvor udviklingen i C0 2 - belastningen, er meget tæt på at løbe løbsk med risko for temperaturstigninger på 3-5 grader. Natur/biodiversitet, hvor der i dag globalt udryddes arter i en hastighed, der er større end nogensinde tidligere svarende til 1-2 arter om måneden. Ressourceforbruget, der i dag har et niveau, som betyder, at vi på globalt plan forbruger 1,3 kloder altså at vi bruger langt flere ressourcer, end naturen kan bære. Anvendelsen af farlige kemikalier betyder, at der spilles hasard med natur og sundhed, idet kun 2-3 % af de anvendte kemikalier har en dokumenteret og godkendt sundheds- og økologisk effekt. Bæredygtighedsstrategiens lokale forankring og struktur Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi, der formelt er forankret i planloven, er en af de fire hjørnesten i Aalborg Kommunes overordnede samarbejde om Fysiske planer og strategier 2010 2013, der omhandler de 7 forvaltningers vigtigste planog strategiopgaver. Bæredygtighedsstrategien er ligeledes forankret i Aalborg Commitments, der bygger på det brede bæredygtighedsbegreb, der ud over miljømæssig bæredygtighed også omhandler social og økonomisk bæredygtighed. Implementering og evaluering Som opfølgning på bæredygtighedsstrategien vil de enkelte forvaltninger udarbejde planer med hensyn til implementering af bæredygtighedsstrategien inden for de respektive områder. Der vil blive foretaget en halvvejsevaluering af strategiens implementering ultimo 2014 til byrådets orientering, samt en årlig status til kommunens fagudvalg. * Bæredygtighedsrapport, Status 2007. (LINK) ** Evaluering af bæredyghedsstrategi 2008-2011 indgår ikke direkte i denne strategi, men er afrapporteret særskilt. (LINK) 6

De fire plansamarbejder, er: 1. By- Infrastruktur og åbent land Samarbejde om, hvordan Aalborg Kommune skal udvikle sig fysisk og geografisk, og derved skabe gode og sunde levevilkår og attraktive bymiljøer for borgerne. 1. 2. 2. Erhverv og beskæftigelse Samarbejde om, hvordan Aalborg Kommune skal sikre job og arbejdspladser til borgerne, og dermed økonomisk grundlag for udvikling i fremtiden. 3. Landdistriktet Samarbejde om hverdagslivets vilkår og den fremadrettede udvikling i de mindre byer og deres omkringliggende landområde. 3. 4. 4. Miljø og Bæredygtighed Samarbejde om en sund og bæredygtig kommune, som sikrer, at vækst og udvikling samtidig fremmer en natur- og miljømæssig positiv udvikling. Aalborg Kommunes fire plansamarbejder om fysiske planer og strategier 2010-2013. 7

3 Visioner for et Bæredygtigt Aalborg Bæredygtig By og Bolig Vi skal være bæredygtige både i by og på land Aalborg Byråds vision er, at by og land skal udgøre en bæredygtig og attraktiv ramme for mennesker, som tager hensyn til klima, miljø og natur og sikrer en god livskvalitet med sunde boliger, gode trygge, levende og grønne byrum præget af kvalitet og nærhed til rekreation og natur. Bæredygtig Mobilitet Vi skal transportere os mere bæredygtigt Aalborg Byråds vision er, at fremme sunde og bæredygtige transportformer og reducere klima- og miljøbelastningen fra transporten. Bæredygtig Forsyning Vi skal spare på jordens ressourcer og være uafhængige af fossile brændsler Aalborg Byråds vision er, at al forsyning med gas, el, varme, vand og bortskaffelse af spildevand og affald skal ske med det mindst mulige energi- og ressourceforbrug og den mest bæredygtige teknologi for at reducere det økologiske fodaftryk på det globale klima og miljø. 8

Bæredygtighed og borgerne Vi skal være en bæredygtig kommune, hvor alle deltager Aalborg Byråds vision er, at alle dele af lokalsamfundet, borgere, organisationer og virksomheder, deltager i en fælles indsats for en bæredygtig omstilling. Bæredygtig Erhvervsomstilling og Grøn Vækst Vi skal skabe grønne arbejdspladser Aalborg Byråds vision er at sikre en konkurrencedygtig lokal økonomi, der bygger på øget bæredygtighed. Natur og Miljø Vi skal have mere natur og et bedre miljø Aalborg Byråds vision er løbende at fremme bedre og mere natur og øge biodiversiteten i kommunen. 9

4 Strategiens fire bærende principper Bæredygtighedsstrategi 2013-16 bygger på 4 bærende principper, der skal sikre sammenhæng og fremdrift i kommunens aktiviteter og serviceydelser, både internt i kommunens forvaltninger såvel som eksternt med kommunens interessenter. De 4 bærende principper skal opfattes som en slags bæredygtighedsstrategiens DNA, der skal tænkes ind når strategierne skal omsættes og føres ud i livet. Helhedstænkning Bæredygtige kompetencer Partnerskaber og alliancer Identitet De 4 bærende principper er ikke nye for Aalborg Kommune, men brugen af dem skal styrkes for at få skabt en mere bæredygtig kommune. Principperne indgår både i de langsigtede strategier og i de strategiske fokusområder for perioden 2013-16. For at tydeliggøre hvordan principperne indgår i Bæredygtighedsstrategier, er strategier og fokusområder markeret med de viste farver under de enkelte temaer i kapitel 5. 4.1 Helhedstænkning Bæredygtighedsstrategien skal fremme helhedstænkning på tværs af de kommunale forvaltninger og sektorer. Initiativer på et forvaltningsområde skal være kendt, så det kan indgå på andre områder. Bæredygtighedsvurderinger af planer og beslutninger skal sikre, at alle facetter af Aalborg Kommunes bæredygtighed bliver belyst, fordi bæredygtighed i planlægning og projekter er et resultat af en prioritering. Det skal være synligt, hvilke hensyn der har været prioriteret og hvilke der ikke har, inden der træffes afgørelser. På det økonomiske område er helhedstænkning essentiel. Det handler bl.a. om at tænke anlæg- og driftsomkostninger sammen og projekters livstidsøkonomi (totaløkonomi). For det handler om at få mest mulig bæredygtighed, kvalitet og velfærd ud af den enkelte krone. En økonomisk helhedstænkning vil være styrende og kræver, at der tænkes i helheder på alle niveauer i den kommunale forvaltning. Bygnings- og energirenovering hænger sammen, som anlæg og drift. Kloaksanering koordineres med vedligeholdelse af øvrig infrastruktur. Sundhedsaspekter tænkes ind i planlægningen. Grøn beskæftigelse ved åbning af GenbrugNord. 10

4.2 Bæredygtige kompetencer Læring og undervisning er nødvendig for at skabe forståelse for, hvordan den enkelte borger kan bidrage og indgå i en bæredygtig kommune. Læring gælder hele livet og er for borgerne i alle aldre. Børn og unge i Aalborg Kommune skal bibringes kompetencer, der gør, at de kan forholde sig til miljø- og klimaproblemer og forstå deres sammenhænge. Naturformidling. Grønt flag grøn skole om miljø og natur i undervisningen. Børn og unge skal klædes på til at træffe ansvarlige bæredygtige valg i deres hverdag, både i skolen og hjemme. Voksne skal informeres og oplyses om konsekvenserne ved deres valg eller fravalg af bæredygtige løsninger. Viden om gevinster ved en bæredygtig adfærd skal stimulere borgerne til at træffe de bedste valg. Kommunen skal bruge kontakten til borgerne, unge som gamle, til at informere og opfordre til en ansvarlig og bæredygtig livsstil. Kommunen skal gennem samarbejde med erhvervslivet opfordre den private sektor til en bæredygtig og social ansvarlig adfærd, både i produktion og produkter. Økologi i børnehøjde. Uddannelsesinstitutioner skal inviteres til samarbejde, om at få skabt de rette og bedste betingelser i uddannelsessystemet for læring og uddannelse i bæredygtighed. Skoleundervisning i miljø- og energirigtig adfærd. 11

4.3 Partnerskaber og alliancer Aalborgs stærke kompetencer på miljø- og energiområdet, både erhvervsmæssigt og vidensmæssigt, skal omsættes til forretningsmæssige fordele for de lokale virksomheder. En styrkelse af kommunens erhvervsudvikling inden for miljøog energisektoren er til gavn for miljøet, den lokale beskæftigelse og for kommunens økonomi. Partnerskab om vedvarende energi i fjernvarmesystemet i projekt Flexenergi. Erhvervsfremme partnerskab med leverandører til vindmølleindustrien i projekt North Hub. Kommunen vil invitere til samarbejde og skabe netværk, der kan styrke de lokale aktører inden for miljø- og energiområdet, for at udnytte synergier og skabe win-win for alle involverede. Kommunen vil søge samarbejde på tværs af sektorer og inddrage forskning, den finansielle sektor og interesseorganisationer i nye partnerskaber om en bæredygtig udvikling for Aalborg. Samarbejde om miljø og CSR i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling. Samarbejde om miljøvenlig drift i Grønne Butikker. 12

4.4 Identitet Internationalt er Aalborg Kommune kendt som foregangskommune på bæredygtighedsområdet i form af Aalborg Charteret (1994) og Aalborg Commitments (2004). Det giver Aalborg en idenditet som bæredygtig by og et brand, der skal vedligeholdes og udvikles. Det vil tiltrække nye virksomheder, og fremme chancerne for nationale og internationale investeringer i byen og invitationer til deltagelse i EU projekter. 110 borgmestre skrev under på Aalborg Commitments i 2004 og i dag er der mere end 650 der har underskrevet. Aalborg Commitments skal være grundlaget for branding af Aalborg Kommune, hvor bæredygtighed går hånd i hånd med sundhed og trivsel, vækst og udvikling samt events, kultur og turisme. Som borger i Aalborg og som besøgende skal bæredygtighed være en del af oplevelsen, og den tænkning skal bringes ind i kommunens strategier og opgaveløsning. Aalborg Sømandshjem går foran som miljøcertificeret. Kommunens tryksager er Svanemærkede. Ved Informed Cities Forum 2011 i Napoli, Italien, blev deltagerne bedt om at identificere det vigtigste værktøj i arbejdet med bæredygtig udvikling for kommuner og byer i Europa. Ved denne afstemning blev Aalborg Commitments rangeret som nummer 1. Visit Aalborg har lanceret Grøn Aalborg på deres hjemmeside. Aalborg Commitments er et vigtigt internationalt brand for Aalborg. 13

5 Bæredygtighedstemaer Bæredygtighedsstrategiens 6 hovedtemaer udspringer af Aalborg Commitments, som Byrådet tiltrådte i 2004. Aalborg Commitments brede definition af miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed er dækket ind af de 6 hovedtemaer, idet der er særlig fokus på de sociale og økonomiske aspekter som bæredygtighedsstrategiens strategier på miljø- og natur og transportområdet afføder. For hvert tema er der fastlagt vision, strategier og strategiske fokusområder, som skal medvirke til at Aalborg Kommune bevæger sig i en mere bæredygtig retning. Visioner og strategier har en lang tidshorisont, de strategiske fokusområder vil frem til 2016 blive foldet ud og implementeret i de relevante kommunale forvaltninger, enten via eksisterende planer eller alternativt nye handlingsplaner. De 6 hovedtemaer er: Bæredygtig By og Bolig Bæredygtig Mobilitet Bæredygtig Forsyning Bæredygtighed og borgerne Bæredygtig Erhvervs-omstilling og Grøn Vækst Natur & Miljø 5.1 Bæredygtig By og Bolig Aalborg Byråds vision er, at by og land skal udgøre en bæredygtig og attraktiv ramme for mennesker, som tager hensyn til klima, miljø og natur og sikrer en god livskvalitet med sunde boliger, gode trygge, levende og grønne byrum præget af kvalitet og nærhed til rekreation og natur. (jf. Aalborg Commitments pkt.5) Strategi Aalborg Kommune vil: fremme en bæredygtig by- og landdistriktsudvikling med særligt fokus på byens rolle som driver for grøn omstilling. sikre at den fremtidige indretning af byen gør det let for borgere og erhvervsliv at agere bæredygtigt. fremme opførelsen af byggeri baseret på vugge til vugge konceptet via samarbejde med byggeriets parter. sikre en øget lokal og international bevidsthed om Byrådets strategiske fokus på fremme af bæredygtighed, som et bærende element i byens udviklingsstrategi. Udfordringer Byer er økosystemer, som forbruger, omdanner og afgiver materialer og energi i store mængder. Det gælder også for byerne i Aalborg Kommune fx Nibe, Hals og Svenstrup, men i særdeleshed for Aalborg. En hurtig status over karakteristika for byer i dag - globalt set - er: 1) at byerne er ansvarlige for mere end 70 % af det samlede energiforbrug 2) at mere end 50 % af klodens befolkning bor i byerne 3) at det største potentiale for udvinding af råstoffer findes i byerne og i affaldet generet i byerne (genindvinding). Indretningen af byerne er sammen med vores forbrugsmønster hovedårsager til et unødvendig stort ressourceforbrug og en unødvendig stor klima- og miljøbelastning. Problemerne i byerne er komplekse og kan ikke betragtes isoleret, men er bl.a. koblet sammen med fysisk planlægning, økonomi og erhvervsudvikling. En anden konkret udfordring er, at der i Europa hvert år dør flere pga. luftforurening end ved trafikulykker. Livsbetingelser, natur og sundhed er afgørende elementer i byernes indretning. Det er vigtigt at beskæftige sig med den rolle vi kan spille i fremtiden i forhold til at forme kommunens byer i en bæredygtig retning. Målet er, at byerne er attraktive og et godt sted at bo hele livet, samtidig med at energi- og ressourceforbruget optimeres fx gennem en passende bebyggelsestæthed og placering af byfunktioner. Endelig er det afgørende, at byudviklingen løbende understøtter udviklingen af en grøn økonomi, som fremadrettet skaber værditilvækst både investeringsmæssigt, men også kulturelt og arkitektonisk. 14 Links til relevante strategier og planer Planstrategi 2011 danner grundlag for den kommende revision af Kommuneplan 2013, om kommunens udvikling og har særligt fokus på kommunens værkstakse.(link) Kommuneplanen er kommunens overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig og bruge sine arealer. Planen omfatter bl.a. placering af boliger, rekreative områder, trafikbetjening, placering af erhvervsområder mv. (LINK) Klimastrategi 2012-15 peger bl.a. på strategier for bæredygtigt byggeri.(link)

Eksempler på nuværende mål: Der redegøres for håndtering af regnvand i alle lokalplaner senest fra 2012 med udgangspunkt i LAR (Klimastrategi 2012-15) Der stilles som udgangspunkt krav om lavenergibyggeri i energiklasse 2015 i alle lokalplaner og større renoveringsprojekter, med virkning fra 2012, under forudsætning af en positiv samfundsøkonomi (Klimastrategi 2012-15) Det er afgørende for en grøn økonomi, at byen struktureres og planlægges, bygges, drives samt ændres med et langsigtet perspektiv, som altid har fokus på bæredygtige løsninger og totaløkonomi. En bæredygtig by er kendetegnet ved anlæg og byggeri af god kvalitet og arkitektur med en lang levetid. Danske undersøgelser viser, at der er økonomiske gevinster ved at gå foran med bæredygtighed og fx er energieffektive ejendomme en god investering også i krisetider. Det kræver samarbejde og nytænkning af byernes udformning, arkitektur, infrastruktur og planlægning for at fremme en bæredygtig byudvikling. Samtidig vil det også kunne være grundlaget for at fungere som en vækstdynamo for en lokal grøn vækst og beskæftigelse. De byer, som på sigt fx minimerer deres afhængighed af fossile brændsler samt udnytter fx mineral- og ressourcereserverne i bygningerne, står godt rustet i fremtiden. I Aalborg er målet, at energiforbruget i bolig og erhvervsbyggeriet skal reduceres med 50 % inden 2050. Det er vigtigt, at energiforbruget i både eksisterende og nye bygninger minimeres, og at nye bygninger orienteres optimalt med hensyn til vind og udnyttelse af passiv og aktiv solenergi. Bæredygtighed skal integreres synligt i bybilledet som med det Det Blå Hus fra 1997. Grøn Blå Struktur lægger bl.a. vægt på, hvordan naturen skal indtænkes i kommuneplanlægningen.(link) Varmeplan Aalborg 2030 fastlægger, hvordan kommunens sikres varmeforsyning og har dermed betydning for byudvikling mv. (LINK). Sundhedspolitikken 2012-14 handler bl.a. om, hvordan byplanlægningen kan fremme borgernes muligheder for at dyrke motion.(link) Landdistriktspolitik 2010-2013 peger på strategier for, hvordan landsbyernes rolle styrkes.(link) 15

En CO 2 -neutral energiforsyning af byen forudsætter, at bl.a. boligerne indgår som et integreret element i et bæredygtigt energisystem, hvor boligerne indgår som såvel energiforbruger, energiproducenter og lagerkapacitet for vedvarende energi. Bygninger og byggematerialer skal genanvendes, når de eksisterende funktioner ophører. Det er dels for at bevare identitet og kulturarv og dels for at opnå optimal genanvendelse af materialerne, herunder bruge ressourcerne i nye værdifulde sammenhænge. I en bæredygtig by skal byens indretning, bygninger og anlæg kunne dække flere behov, som eksempelvis mental rekreation, socialt samvær, motion og naturoplevelser, bl.a. med henblik på at fremme sundhed og trivsel. I forbindelse med fx byens rum og tage er det vigtigt at tænke på løsninger og arkitektur, som tilgodeser byens borgere, herunder naturen. Taghaver kan fx bruges til forsinkelse, fordampning og brug af regnvand, så de bidrager til, at uheldige konsekvenser fra klimaændringerne afbødes, og vandet så vidt muligt bruges som gevinst for byen. Parker og grønne områder er vigtige som pusterum til ro, leg og udendørs motion i byen, ligesom bynære skove og naturområder øger bosætningsværdien samtidig med, at der bindes CO 2, og grundvandet beskyttes mod forurening. Indretningen af byer og byrum skal stimulere sundhedsfremmende aktiviteter. Bæredygtige byer handler bl.a. om at sol, vind og landskab udnyttes i byudviklingen til gavn for klimaet at vandet håndteres til forskønnelse af byen og til gavn for vandmiljøet at lokale vedvarende energiressourcer anvendes i det lokale energisystem at biodiversiteten og nærheden til rekreativt natur forøges at mineral- og ressourcereserverne i byen ikke går tabt men genanvendes (upcyckling af fx gamle byggematerialer) Ved udviklingen af bæredygtige byer er det afgørende for en grøn økonomi, at byen bygges, ændres og drives med en fokus på, at mineral- og ressourcereserverne i byen ikke går tabt som ikke genbrugeligt affald eller miljøbelastninger af mennesker og natur. Den attraktive by Som anført i Planstrategien og Erhvervsplanen er det Byrådets overordnede vision, at Aalborg skal være en attraktiv by med god plads til et varieret byliv. For at følge op på Byrådets vision er der i bæredygtighedsstrategien fokus på at fremme den attraktive by, der samtidigt understøtter en natur- og miljømæssig bæredygtig udvikling. 16

Aalborg Kommune vil i perioden 2013-16 sætte særligt fokus på: at infrastruktur i form af bl.a. energiforsyning, drikkevandsforsyning, håndtering af spildevand og regnvand, affaldshåndtering, kollektiv trafik og cyklismen på et tidligt tidspunkt tænkes ind i forbindelse med byplanlægning og byudvikling. [1] at håndtere regnvandet i alle byudviklings- og anlægsprojekter, så det tager højde for klimaforandringerne og samtidig bidrager til at forøge biodiversiteten, eller understøtter andre bæredygtighedstemaer. [2] at fremme og dokumentere biodiversitet ved by- og boligudvikling. [3] at sikre indretning af byrum, der gør det let for borgere og turister, at agere bæredygtigt, fx sortere affald og cykle rundt i byen. [4] at informere om energieffektivisering, håndtering af regnvand og affald samt miljøfarlige byggematerialer i forbindelse med byggesagsbehandlingen. [5] at fremme sundt og energieffektivt byggeri i tæt samarbejde med byggeriets parter med særlig fokus inden for vækstaksen. [6] Infrastruktur i form af bl.a. energiforsyning skal indtænkes tidligt i byplanlægningen. at indretningen af byens rum styrker lyst og behov for sundhedsfremmende aktiviteter. [7] Aalborg Commitments anvendes ved formidling af alle aktiviteter, som understøtter bæredygtighedsstrategien. [8] at udvide Aalborg Commitments kampagnen ved et strategisk samarbejde med ICLEI. [9] 17

5.2 Bæredygtig Mobilitet Aalborg Byråds vision er, at fremme sunde og bæredygtige transportformer og reducere miljø- og klimabelastningen fra transporten. (jf. Aalborg Commitments pkt. 6) Strategi Aalborg Kommune vil: forbedre forholdene for cyklister og fodgængere og udbygge den kollektive trafik. motivere borgerne og erhvervsliv til at vælge bæredygtige transportformer. styrke samarbejdet med trafikselskaber, virksomheder og organisationer for at sikre bredt og sammenhængende udbud af bæredygtige transportformer. Aalborg skal brandes som en by med bæredygtig transport. Udfordringer Udviklingen af Aalborg som en attraktiv vækstkommune er afhængig af en god og velfungerende infrastruktur, det gælder både persontransport og godstransport. Det skal være let at komme til og fra Aalborg, og bæredygtig mobilitet handler om at få skabt en infrastruktur og stimuleret et transportvalg, der sikrer en effektiv trafikafvikling, med mindst mulig miljøbelastning og energiforbrug. Den generelt stigende vækst i vejtransporten og specielt personbilstrafikken, giver udfordringer i forhold til fremkommelighed på vejnettet og borgernes sundhed. Den begyndende trængsel vil på længere sigt give betydelige samfundsøkonomiske tab i form af ventetid for trafikanterne, ligesom øget trafikmængder bidrager til forureningen. Vejtransporten giver også udfordringer i forhold til barriereeffekter, der gør byen mindre attraktiv at færdes i, og der er fortsat alt for mange, der kommer til skade i trafikken. Vejtransport skaber forurening og støj, der giver dårligt bymiljø og stigende udledning af CO 2. I Aalborg Kommune kommer 30 % af den samlede CO 2 -udledning fra transportsektoren, og vejtransport vejer tungest i det regnskab. Vejtransportens store energiforbrug skal ses som en del af det samlede energisystem og er derfor et vigtigt indsatsområde i Aalborg Kommunes bestræbelser på at være fri af fossile brændsler i 2050. Det kræver væsentlige reduktioner i energiforbruget, og at der er tilstrækkelige vedvarende energiressourcer til rådighed. Den teknologiske udvikling, inden for alternative drivmidler forventes også at få stor betydning for reduktion af transportsektorens energiforbrug. Det samme gælder udviklingen af bæredygtige køretøjer, som ud over lavt energiforbrug også omfatter køretøjer med lang holdbarhed og køretøjer konstrueret af fornybare materialer. Trængslen i trafikken skal begrænses, da ventetid i bilen koster både CO 2 og tid. En væsentlig udfordring er at få ændret trafikken i en mere bæredygtig retning ved at styrke den kollektive trafik og fremme cykeltrafik. Fordelingen mellem de forskellige transportmidlers markedsandel (antal ture)i Aalborg Kommune, har de seneste 5 år stort set været konstant, og den kollektive trafik og cykeltrafikken står kun for hhv. 8 % og 12 % af de samlede antal ture. Eksempler på nuværende mål: Antallet af børn, der bliver kørt til skole i bil, skal inden 2020 reduceres til maksimalt 10 % af børnene til skoler i byområder og maksimalt 20 % til skoler i landområder (Cykelstihandlingsplan) Senest i 2016 skal der foreligge anvisninger på, hvor i kommunen der kan etableres optankningsanlæg for drivmidler, så forsyning af flere typer drivmidler kan dækkes (Klimastrategi 2012-15) 18 Links til relevante strategier og planer Planstrategi 2011, sætter fokus på en stærk infrastruktur og mere bæredygtig trafikfordeling for at sikre Aalborg Kommunes konkurrenceevne.(link) Kommuneplanen peger på strategier og handlinger, der underbygger en målsætning om at reducere biltrafikkens vækst og øge brugen af bæredygtige transportformer.(link) Klimastrategi 2012-15 peger på strategier og målsætninger for, hvordan transportområdets CO 2 udledning skal nedbringes gennem styrkelse af den kollektive trafik, øget cykeltrafik og overgang til mere miljøvenlige køretøjer.(link)

Et særligt indsatsområde er at få mindsket biltrafikken på de korte ture (<5km), hvor cykeltrafik er et oplagt alternativ til bilen. For den kollektive trafik handler det om at forbedre bussernes muligheder for at komme lettere og hurtigere igennem den øvrige trafik (bedre fremkommelighed) og øget tilgængeligheden bl.a. med flere afgange, hvor der er passagermæssigt potentiale. Den tunge trafik i Aalborg midtby skal være miljømæssigt bæredygtig for herigennem at medvirke til en begrænsning af luftforurening og trængsel samt en forbedring i bymiljøet. Det vil være målet i en kommende strategi for Tung Trafik i Aalborg. Aalborg Kommune vil i perioden 2013-16 sætte særligt fokus på: at mindske biltrafikken specielt på de korte ture (<5km). [10] at reducere udledningen af CO2 fra transport, så de nationale målsætninger kan opfyldes. [11] at deltage i en foranalyse af letbane i Aalborg. [12] at udpege stilleområder(<55db(a)) i forbindelse med støjhandlingsplaner. [13] at gennemføre kampagner om bæredygtig mobilitet målrettet børn og unge. [14] at via samarbejde med den private sektor skabe infrastruktur og incitamenter til flere bæredygtige køretøjer privat, kommunalt og erhvervsmæssigt. [15] at styrke brandingen af Aalborg som cykelby. [16] Nødvendige forbindelser Som anført i Planstrategien vil Aalborg Kommune fortsat arbejde for: Fortsat udvikling af Aalborg Havn og Aalborg Lufthavn (sikring af nationale og internationale forbindelser). En tredje Limfjordsforbindelse. 1 Letbane og kobling af denne med nærbane. En realistisk balance mellem valg af transportmidler i kommunens landdistrikter. Der skal skabes attraktiv infrastruktur for cykeltransport og mobilitet handler også om sundhedsfremme. Tænk letbane - kør bus, således at den kollektive trafik kan få gavn af tiden frem til en letbane. Trafik- og Miljøhandlingsplan 09 sætter rammerne for trafikområdet under hensyntagen til påvirkning af klima og miljø.(link) (Forventes erstattet af en Mobilitetsstrategi i 2012). Cykelstihandlingsplanen sætter fokus på gode og sikre muligheder for at transportere sig på cykel i Aalborg Kommune(LINK) Vejudbygningsplanen er en samlet plan for udvikling af vejnettet i Aalborg Kommune.(LINK) 1 Aalborg Byråd anbefalede på byrådsmøde møde den 12. september 2011 en vestlig linjeføring over Egholm. 19

5.3 Bæredygtig Forsyning Aalborg Byråds vision er, at al forsyning med gas, el, varme, vand og bortskaffelse af spildevand og affald skal ske med det mindst mulige energi- og ressourceforbrug og den mest bæredygtige teknologi for at reducere det økologiske fodaftryk på det globale klima og miljø. (jf. Aalborg Commitments pkt. 3, 4 og 10) En bæredygtig infrastruktur og herunder en bæredygtig forsyning med energi, vand og bortskaffelse af spildevand og affald er helt fundamental i et moderne bæredygtigt samfund. I det følgende opstilles strategier og strategisk fokus i perioden 2013-2016 for henholdsvis energi, vand, spildevand og affald. 5.3.1 Strategi for energi Aalborg Kommune vil: medvirke til at andelen af vedvarende energi øges og at anvendelsen af fossil energi udfases. Udfordringer Energiforsyning spiller en afgørende rolle med hensyn til forsyningssikkerhed, et renere miljø og ikke mindst forebyggelse af klimaændringer. Udledningen af drivhusgasser (CO 2, metan mv.) har hovedansvaret for den globale opvarmning og de deraf afledte klimaforandringer. Derfor er det i de kommende år nødvendigt at foretage en forstærket indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser i forbindelse med energiforbrug, blandt andet ved at øge energispareindsatsen og anvende vedvarende energi og en energieffektiv teknologi. Energi er et meget vigtigt grundlag for det moderne samfund. Rigtig mange sociale og økonomiske aktiviteter afhænger af en sikker og tilgængelig energiforsyning. En bæredygtig energiforsyning udgør således grundlaget for en bæredygtig livsstil. Det er imidlertid afgørende for både befolkningens sundhed og det økologiske kredsløb, at udledningen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra energiproduktionen minimere mest muligt. Det er vigtigt, at den enkelte borger i forbindelse med indkøb og forbrug tager medansvar for det ressourceforbrug og de effekter, der er afledt heraf, fordi de miljømæssige konsekvenser af indkøbte produkter og forbrug blandt andet er afhængige af omfanget af energiforbruget, hvilke energikilder og konverteringsformer, der er anvendt. Det er derfor vigtigt, at kommunens borgere informeres bedst muligt om sammenhængen mellem varekøb, forbrug og udledning af eksempelvis drivhusgasser. Aalborg Kommune har de seneste 20 år arbejdet målrettet for at nedbringe energi- og ressourceforbruget og dermed også udledningen af drivhusgasser og øvrige forureningskomponenter i Aalborg Kommune. medvirke til at udvikle kompetencer om energibesparelser og energieffektivitet. styrke samarbejdet omkring udvikling og udnyttelse af vedvarende energi og energibesparende teknologier samt udnytte lokale erhvervspotentialer. være fossilfri kommune senest i 2050. Et fleksibelt energisystem med SmartGrid er en grundlæggende forudsætning, hvis Aalborg skal frigøre sig fra fossile brændsler. Bernd Müller, AAU - 2011 20 Links til relevante strategier og planer Planstrategi 2011, der danner grundlag for den kommende revision af Kommuneplan 2013, omhandler følgende hovedpunkter: Vækstaksen, Nødvendige forbindelser, Den attraktive storby og Et godt sted at bo hele livet. (link), Kommuneplanen er kommunens overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig og bruge sine arealer. Planen omfatter bl.a. placering af boliger, rekreative områder, trafikbetjening, placering af erhvervsområder mv. (link)

Eksempler på nuværende mål: Vedvarende energi skal i 2030 udgøre 60 %, og i 2050 skal den udgøre 100 % af al energiforsyning (Klimastrategi 2012-15) Inden udgangen af 2013 skal der være etableret et netværkssamarbejde med den finansielle sektor, energiselskaber, håndværkere og entreprenører i Aalborg Kommune, der tilbyder helhedsrådgivning i forbindelse med energirenovering og energibesparelser (Klimastrategi 2012-15) Senest har Aalborg Kommune opstillet en række mål og indsatser i Klimastrategi Forebyggelse 2013-2016, der i stor udstrækning bygger på rapporterne Energivision for Aalborg Kommune frem til 2050 og Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030. Aalborg Kommune vil frem mod 2016 udarbejde en revideret varmeplan, der forventes at medvirke til implementering af energistrategiens, klimastrategiens og bæredygtighedsstrategiens målsætninger. Aalborg Kommune vil i perioden 2013-16 sætte særligt fokus på: at begrænse energiforbruget og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder i kommunens bygninger og øvrige drift. [17] at fremme et effektivt og fleksibelt kollektivt energisystem og udarbejde energibalancer regelmæssigt, dog minimum hvert 4.år [18] at indføre Energi- og Miljøledelse i de kommunale forvaltninger inden 2015. [19] at øge information og viden om energiforbrug, -besparelser samt effektive løsninger til borgere og erhvervsliv med henblik på at reducere energiforbruget og den miljømæssige påvirkning. [20] at etablere et klimaråd bestående af politikere, embedsmænd og repræsentanter for kommunens borgere og erhvervsliv om dialog og samarbejde om udfordringerne på klimaområdet. [21] at fremme samarbejde med relevante parter om optimal anvendelse af biomasse. [22] at styrke samarbejde og partnerskaber med rådgivere og håndværkere omkring energibesparelser. [23] at brande bæredygtig energiforsyning. [24] En omlægning af energisystemet fra fossil til vedvarende energi og massive energibesparelser og energieffektiviseringer vil kræve store og langsigtede investeringer. Samtidig vil denne omlægning medføre betydelige muligheder for lokale virksomheder og arbejdspladser, som bør udnyttes bedst muligt. En større andel af el fra vindmøller vil reducere udledningen af drivhusgasser. Effektive fjernvarmenet er altafgørende for fremtidens energisystem. Information og viden om energi og klima skal øges. Klimastrategi 2012-15 peger på strategier og målsætninger for, hvordan Aalborg Kommune kan forebygge globale klimaforandringer ved at reducere udledningen af drivhusgasser. (link) Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030 (link) fastlægger grundlaget for energi- og varmeplanlægningen med henblik på at sikre forsyningssikkerhed og forebygge globale klimaforandringer bl.a. gennem energibesparelser og øget anvendelse af vedvarende energi. (link) Varmeplan Aalborg 2030 omhandler målsætninger for at reducere varmeforsyningens afhængighed af fossile brændsler og skabe grundlag for en omkostningseffektiv og konkurrencedygtig varmeforsyning med en høj forsyningssikkerhed. (link) 21

5.3.2 Strategi for vandforsyning Aalborg Kommune vil: sikre at forsyning med urenset drikkevand er det bærende princip i vandforsyningen medvirke til at udvikle kompetencer om vandbesparelser og beskyttelse af grundvand. fremme samarbejde om beskyttelse af nuværende og fremtidige vandindvindingsområder. Brande Aalborgs bæredygtige drikkevand. Udfordringer I Aalborg Kommune er en bæredygtig vandforsyning ensbetydende med, at forsyningen med drikkevand sker direkte til forbrugerne på grundlag af rent grundvand. En bæredygtig vandforsyning er endvidere ensbetydende med, at unødigt vandforbrug og vandspild så vidt muligt undgås. Grundvandet i Aalborg Kommune er fra naturens hånd generelt set dårligt beskyttet. Hovedparten af indvindingen foregår således i kalkmagasiner uden større sammenhængende beskyttende lerlag. Aalborg Kommune forsøger derfor at beskytte grundvandet i sårbare indvindingsområder mod forurening fra eksempelvis pesticider og nitrat. I forbindelse hermed udarbejdes indsatsplaner, som beskriver indsatserne, herunder at beskytte grundvandet ved at rejse skov, lægge jord helt eller delvist brak, hindre forurenende virksomheder i at etablere sig i området, stille krav om kloakering, stille krav om anlæg, der hindrer stoffer i at sive ned (fx tanke eller brønde), begrænse brug af sprøjtegifte på jorden, forhindre slam på landbrugsjord og hindre byudvikling. Herudover kan en omlægning af landbrug til økologisk drift og dyrkning af energiafgrøder være en løsning, der kan gavne vandmiljøet. Eksempler på nuværende mål: Vandværkerne skal arbejde for at mindske vandspild ved løbende at vedligeholde ledningsnettet, kontrollere målere, følge vandforbruget og informere forbrugerne om mulighederne for at spare på vandet (Vandforsyningsplan 2009-2020) Der skal også være rent, urenset drikkevand til kommende generationer. Det er vigtigt, at beskytte grundvandet mod sprøjtegifte. Aalborg Kommune vil i perioden 2013-16 sætte særligt fokus på: at sikre kvaliteten af grundvand til drikkevandsforsyning ved braklægning, skovrejsning, dyrkningsaftaler, friholdelse for byudvikling mv. [25] at sikre at forsyningen af drikkevand kan ske på grundlag af rent urenset grundvand af høj kvalitet, og de sårbare drikkevandsområder skal beskyttes bedre mod forurening. [26] at brug af drikkevand sker med omtanke for at sikre fremtidige drikkevandsressourcer. [27] at øge information og viden om, hvordan grundvandet beskyttes og forbruget reduceres. [28] Det er nødvendigt at værne om alt vand, da vand er en meget vigtig del af det økologiske kredsløb. at fremme samarbejde med relevante parter om at beskytte grundvandet i nuværende og fremtidige vandindvindingsområder. [29] at indvindingsoplande bliver giftfrie. [30] 22 Links til relevante strategier og planer Klimastrategi 2012-15 peger på strategier og målsætninger for at beskytte grundvandsressourcerne og sikre rent drikkevand. (link) Vandforsyningsplan 2009-2020 indeholder bl.a. en prioritering af grundvandsbeskyttelsen for de vandværker, der deltager i Grundvandssamarbejdet i Aalborg Kommune. (link) Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal sikre rent grundvand til borgerne. (link).

5.3.3 Strategi for spildevand og regnvand Aalborg Kommune vil: Unødvendigt vandforbrug og vandspild skal så vidt muligt undgås. sikre at central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand er det bærende princip i forbindelse med håndtering af spildevand og overfladevand medvirke til at udvikle borgernes og erhvervslivets kompetencer om spildevand og regnvand. Regnvand skal så vidt muligt bortledes lokalt og gerne som gevinst for byens rum. fremme samarbejde med grundejere og den private sektor om håndtering af regnvand. brande sig på at være proaktive i forhold til klimatilpasning. Udfordringer I Aalborg Kommune udgør det separatkloakerede og det fælleskloakerede areal henholdsvis 64 % og 36 % af det kloakerede areal i Aalborg Kommune. Nye områder og nye bygninger skal separatkloakeres, og regnvand, som forekommer i meget varierende mængder, og på tilfældige tidsrum, skal som udgangspunkt håndteres på egen grund. Dette kan ske ved anvendelse af LAR-løsninger* som gevinst for byens rum. Det er vigtigt, at erhverv og husholdninger begrænser udledning af miljøskadelige stoffer, så de ikke gør skade på renseanlæg og natur. Vandindvindingsområder beskyttes bl.a. ved at friholde områder for byudvikling, ved at plante skov og lave dyrkningsaftaler med landbruget. I de fælleskloakerede områder skal der ved separatkloakering ske en adskillelse af de to vandstrømme spildevand og regnvand. Det kræver, at kloakselskabets systemer skal omlægges. Håndtering af spildevand og regnvand skal tænkes ind i forbindelse med byplanlægning og nybyggeri. Links til relevante strategier og planer Klimastrategi 2012-15 peger på strategier og målsætninger for håndtering af regnvand og spildevand for at imødegå konsekvenserne af fremtidige klimaforandringer. (link) Spildevandsplan 2008-2019 giver en samlet oversigt over den nuværende og planlagte spildevandshåndtering i Aalborg Kommune, samt de miljømæssige og økonomiske konsekvenser heraf. (link) * Kommunens katalog for Lokal Afledning af Regnvand (LAR-katalog) fastsætter retningslinjer for klimatilpasningsløsninger. 23

Spildevandet skal føres til rensning på de centrale renseanlæg, og regnvandssystemerne skal etableres som decentrale løsninger med udledninger i nærmiljøet. Alle overløbsbygværker kan dermed nedlægges, og udledninger af opspædt spildevand til recipienter ophøre. Flere af de miljøskadelige stoffer, som spildevandet indeholder, kan bl.a. begrænses via industriens udledning og ved øget brug af miljømærkede produkter, idet forbrugerne er en betydelig kilde til belastningen med forurenede stoffer. Der er behov for en god kommunikation med grundejere, borgere og erhvervsliv for at sikre forståelsen for, at alle der har andel i udledning af spildevand og regnvand, kender deres ansvar. Aalborg Kommune vil i perioden 2013-16 sætte særligt fokus på: at regnvand som udgangspunkt bortledes lokalt og gerne som gevinst for byen rum. [31] at konsekvensvurderinger af klimaændringer som minimum opdateres hvert 4. år med henblik på nødvendige tiltag omkring forebyggelse og tilpasning indarbejdes i relevante planer. [32] at grundejerne motiveres til at minimere befæstede arealer og så vidt muligt nedsive regnvand på egen grund. [33] at fremme samarbejde med den private sektor om håndtering af regnvand og spildevand med henblik på udvikling og udnyttelse af erhvervspotentialer. [34] budskabet om separatkloakering udbredes til hele Aalborg. [35] 5.3.4 Strategi for affald Aalborg Kommune vil: arbejde for øget affaldsforebyggelse, genbrug og nyttiggørelse af affaldsressourcen. medvirke til at udvikle borgernes og erhvervslivets kompetencer om genbrug og genanvendelse af råstoffer og øvrige ressourcer ud fra et vugge til vugge perspektiv. fremme samarbejdet om intelligent genanvendelse med henblik på udvikling og udnyttelse af lokale erhvervspotentialer samt initiere beskæftigelsesprojekter, der fremmer genanvendelsen af ressourcer. brande sig på at være Ren by - Grøn by - Bæredygtig by Udfordringer Bæredygtig levevis indebærer, at de produkter, vi bortskaffer som affald, i videst muligt omfang indgår som byggesten for fremtidige produkter. I stedet for at de råstoffer, der er medgået til fremstilling af forskellige forbrugsgoder, går til spilde og giver anledning til forurening, når affald bortskaffes, bør der i langt højere grad fokuseres på at designe produkter med tanke på hele produktets livscyklus ( vugge til vugge ). Det er endvidere vigtigt, at alle borgere som forbrugere har fokus på de enkelte produkters ressourceforbrug og holdbarhed, idet produkter med en længere levetid medvirker til, at der genereres mindre affald. Links til relevante strategier og planer Affaldsplan 2008-2016 beskriver hvilke initiativer, der vil være i fokus, eller skal gennemføres i planperioden, for at opnå en harmonisering af affaldsordningerne i Aalborg Kommune. (link) 24

Eksempler på nuværende mål: Aalborg Kommune vil arbejde for øget genbrug og derved nedbringe affaldsmængder til forbrænding og deponering (Affaldsplan 2005-2016) Aalborg Kommune vil i perioden 2013-16 sætte særligt fokus på: at affaldshåndtering sikrer, at ressourcerne udnyttes optimalt ud fra et vugge til vugge perspektiv. [36] at affald indsamles, håndteres og behandles miljømæssigt og økonomisk optimalt med størst mulig ressourceudnyttelse. [37] at tilbyde rådgivning om affaldsminimering, genbrug og bæredygtig adfærd. [38] at styrke samarbejdet med bl.a. detailhandel og virksomheder om begrænsning, genbrug og genanvendelse af affald. [39] Når produkter bortskaffes som affald, er det vigtigt, at mest muligt nyttiggøres til nye produkter og formål. at fremme samarbejde om koordinering af indsamling og afhentning af affald i midtbyen. [40] at igangsætte borgerrettede affaldskampagner. [41] Det er en stor udfordring at sikre, at alt affald indsamles og behandles på en måde, så det ikke kommer til at udgøre et sundheds- eller et miljøproblem. Der er ligeledes store udfordringer i forbindelse med at genbruge og nyttiggøre så meget affald som muligt, så de ressourcer affaldet indeholder, fx plast, papir, glas, jern og andre grundstoffer ikke går tabt, men i stedet genanvendes, så de kan indgå i nye produkter. For at borgere og affaldsselskaber kan have det bedst mulige udgangspunkt for at genbruge og nyttiggøre så meget affald som muligt, er det vigtigt på et tidligt tidspunkt at tænke affaldshåndtering ind i den fysiske planlægning og løbende opjustere i overensstemmelse med affaldsplanlægningen. Produkter skal designes, så materialer og råstoffer kan genbruges. Gode indsamlingsordninger medvirker til at miljøfremmede stoffer ikke havner i naturen. Øget genbrug og nyttiggørelse kan også opnås ved etablering af genbrugsbutikker og genbrugsbørser. Affaldshåndtering og fælles designløsninger skal tænkes ind i forbindelse med byplanlægning og nybyggeri. Indsamlingsordninger kan sikre øget genanvendelse af ressourcerne. 25