Skovhegnet nedklassificeres til privat fællesvej

1 of 10 Skovhegnet nedklassificeres til privat fællesvej Syddjurs Kommune, Udvalget for natur, teknik og miljø har bestemt, at der skal ske en harmonisering af boligveje i kommunen. Nogle boligveje har i dag status som private fællesveje, der vedligeholdes af grundejerne, mens andre boligveje har status som offentlige veje, der vedligeholdes af kommunen. Udvalget ønsker, at der skabes en større ensartethed, så alle sammenlignelige boligveje i fremtiden har status som private fællesveje. Den foreløbige beslutning om, hvilke boligveje, der skal nedklassificeres, har været offentliggjort på vores hjemmeside siden den 10. maj 2014. Skovhegnet er én af de boligveje, der ønskes nedklassificeret fra offentlig til privat fællesvej. Påtænkt afgørelse 1. Skovhegnet nedklassificeres til privat fællesvej. Nedklassificeringen gælder for strækningen mellem Sdr. Skovvænget i den ene ende (bagkant fortov) og stien mellem Kiwi og Sdr. Skovvænget i den anden ende, jf. vedlagte luftfoto, hvor strækningen er indrammet med sort streg. 2. Vejen skal være belyst som hidtil af hensyn til færdslen på vejen. Kommunen vil fortsat være ejer af lysanlægget. Grundejerne betaler for drift og vedligeholdelse. Strømforbruget beregnes ud fra gadelampernes antal og effekt samt antal brænd timer. 3. Vejarealet ejes fremover af kommunen. Kommunen sørger for matrikulær berigtigelse og tinglysning af adkomsten. 4. Vejen skal fremover tjene som færdselsareal for følgende ejendomme: Skovhegnet 1, Skovhegnet 2, Skovhegnet 3, Skovhegnet 4, Skovhegnet 5, Skovhegnet 6, Skovhegnet 7. Kommunen tinglyser vejretten på vejarealet. 5. Det forventes, at beslutningen træder i kraft den 10. maj 2018. Grundejerne har fra denne dato ansvaret for vedligeholdelse og drift af vej med udstyr. Side 1 af 10 Hovedgaden 77 8410 Rønde 87 53 50 00 syddjurs@syddjurs.dk www.syddjurs.dk

2 of 10 Grundejerne kan indgå aftale med kommunen om drift og vedligeholdelse for grundejernes regning. Vedligeholdelsen omfatter vejbærelag, vejbelægning, vejafstribning, fortov, vejrabat, afvandingsbrønde, vejbelysning, vejskilte, gadefejning, sne- og glatførebekæmpelse mv. Tilstandsrapport Vi har udarbejdet en rapport, der viser tilstanden af vejens enkelte elementer. Tilstandsrapporten er vedlagt. Rapporten dokumenterer, at vejen med udstyr er i god og forsvarlig stand i forhold til den fremtidige trafik på vejen. Det vil sige, at vi har vurderet, at vejens enkelte elementer vejkasse, belægning (vejbelægning og fortovsbelægning), vejbelysning, afvandingsbrønde - har en restlevetid på mindst en fjerdedel af elementets tekniske levetid, og vejen i øvrigt er forsynet med et tilstrækkeligt vejafvandingssystem i forhold til normale nedbørsmængder. Følgende elementer på Skovhegnet er vurderet: Element Teknisk Alder Restlevetid levetid Kørebane (bærelag) 100 år 40 år 60 % Kørebane (slidlag) 30 år 2 år 93 % Fortovsbelægning, østlig side 60 år 45 år 25 % Fortovsbelægning, vestlig side 60 år 15 år 75 % Gadelys (Stander og ledning) 100 år 40 år 60 % Gadelys (Armatur) 40 år 3 år 93 % Afvanding (riste, brønde, ledninger) 100 år 40 år 60 % Høring Dette brev tjener som høringsbrev, både hvad angår den påtænkte beslutning (nedklassificering) og tilstandsrapportens konklusion (vejens stand). a. Har du ændringsforslag, indsigelser, øvrige kommentarer eller andet materiale, du mener har betydning for den påtænkte afgørelse (nedklassificering), skal disse sendes til undertegnede. b. Har du indsigelser mod tilstandsrapportens konklusioner, skal disse ligeledes sendes til undertegnede. Der er i begge tilfælde en høringsfrist til den 10. marts 2017. Side 2 af 10

3 of 10 Videre sagsforløb Det forventes, at: - April 2017: Endelig tilstandsrapport offentliggøres og sendes direkte til grundejerne. - Maj 2018: Endelig afgørelse offentliggøres og sendes direkte til grundejerne. Aftale om den fremtidige administration og vedligeholdelse Grundejerne kan indgå aftale med kommunen om, at forestå den fremtidige vedligeholdelse. Dette kan ske ved, at samtlige grundejere accepterer nedenstående aftalevilkår. Det kan også ske ved, at 2/3 anmoder om en overenskomst på nedenstående vilkår, hvorefter kommunen kan træffe afgørelse om, at overenskomsten skal gælde for samtlige grundejere. Vi vil så medtage vedligeholdelsen af bl.a. vejbelægningen, gadefejning, tømning af sandfang i afvandingsbrønde samt vedligeholdelse af gadebelysning i vores udbud for de offentlige veje: Hermed sikres, at vedligeholdelse og drift opnår den billigste pris. Der ud over vil vores Natur- og Vejservice, der i forvejen forestår driften af de offentlige veje, være inden for rækkevidde, hvis der f.eks. opstår akut behov for reparation af mindre huller i vejbelægning og udskiftning af enkelte riste til afvandingsbrønde eller enkelte fortovs- og kantsten mv. Side 3 af 10

4 of 10 Drift: Antal Enhedspris Årlig pris vej Årlig pris grund Gadefejning (4 gange årligt) 98 m 1,50 kr. 147 kr. 21 kr. Tømning af sandfang (1 gang 4 stk. 50 kr. 200 kr. 29 kr. årligt) Vedligeholdelse gadelys 4 stk. 100 kr. 400 kr. 57 kr. Strøm til gadelys (4 stk. á 52 208 2,03 kr. 423 kr. 60 kr. kwh) kwh Administrationsudgifter 0,25 400 kr. 100 kr. 14 kr. time Årlige driftsudgifter 1270 kr. 181 kr. Renovering: Asfaltbelægning (når belægningens alder er 15 år) Asfaltbelægning (når belægningens alder er 22 år) Nyt asfaltslidlag (når belægningens alder er 28 år) Ny fortovsbelægning østlig side (når belægningen er 60 år) Ny fortovsbelægning vestlig side (når belægningens alder er 60 år) Lys udskiftning af armaturer (når armaturenes alder er 40 år) År efter overtagelse Pris vej Pris grund 13 10.000 kr. 1.429 kr. 19 5.000 kr. 714 kr. 25 44.550 kr. 6.364 kr. 15 36.500 kr. 5.214 kr. 45 48.500 kr. 6.929 kr. 37 16.000 kr. 2.286 kr. Udgifter for den enkelte grund kan således estimeres således: År Udgift pr. grund 1-12 181 kr. 13 181 kr. + 1.429 kr. =1.610 kr. 14 181 kr. 15 181 kr. + 5.214 kr. = 5.395 kr. 16-18 181 kr. 19 181 kr. + 714 kr. = 895 kr. 20-24 181 kr. 25 181 kr. + 6.364 = 6.545 kr. 26-36 181 kr. 37 181 kr. + 2.286 kr. = 2.467 kr. 38-44 181 kr. 45 181 kr. + 6.929 kr. = 7.110 kr. Der til kommer løbende reparationer. Det kan dreje sig om udskiftning/reparation af enkelte afvandingsriste eller lysstandere mv. på grund af uheld samt mindre huller i Side 4 af 10

5 of 10 asfaltbelægning, udskiftning eller opretning af enkelte fortovsfliser mv. på grund af ekstraordinært slid. Dette udføres af vores Natur- og Vejservice til timepris. Der kan ikke estimeres en pris på disse løbende reparationer. Udgifter til renovering af vejkasse, udskiftning af lysstandere og afvandingsbrønde/ledninger er ikke beregnet, da dette først skal ske om rigtig mange år. Kommunen vil opkræve udgifterne for driften, inkl. Natur- og Vejservices løbene arbejde, hvert år sammen med opkrævning af ejendomsskatten. Udgifter til renovering opkræves de år, arbejdet udføres. Udgifterne fordeles ligeligt mellem de enkelte grundejere, da samtlige grunde har en ganske ensartet benyttelse. Grundejerne skal selv forestå sne- og glatførebekæmpelse på kørebane og fortov. Grundejerne skal endvidere selv sørge for renholdelse af fortov. Lovgivning Til orientering vedlægges en oversigt over de regler, der regulerer: - Nedklassificering af offentlige veje - Vedligeholdelse af private fællesveje Side 5 af 10

6 of 10 Bilag til høringsbrev - Vejlovgivningens regler om: Nedklassificering af offentlige veje Vedligeholdelse af private fællesveje i byområder Reglerne om nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje fremgår af vejloven 1. Private fællesveje administreres efter privatvejsloven. 2 Nedklassificering af offentlige veje Kommunen bestemmer, hvilke offentlige veje, der skal nedlægges (nedklassificeres) 3. Kommunen skal ved nedklassificering af offentlige veje træffe bestemmelse om, hvilke ejendomme der fremover skal have vejret til vejen, og hvem der skal have adkomst til vejen 4. Kommunen kan tidligst træffe endelig beslutning 4 år efter og senest 6 år efter, at den påtænkte beslutning er offentliggjort på f.eks. kommunens hjemmeside 5. Kommunen udarbejder en tilstandsrapport, der skal dokumentere, at vejen med udstyr er i god og forsvarlig stand i forhold til den fremtidige trafik på vejen. For at en vej er i god og forsvarlig stand forudsættes, at vejens elementer vejkasse, belægning, slidlag, belysning mv. i almindelighed har en rest levetid på mindst 25 % af anlægselementets tekniske levetid, og vejen i øvrigt er forsynet med forsvarlig afvanding. Tilstandsrapporten skal sendes i høring hos grundejerne, der skal have mindst 12 uger til at fremkomme med indsigelser 6. Samtidig underrettes og partshøres grundejerne direkte om den påtænkte nedklassificering, som også offentliggøres i avisen 7. Kommunen udarbejder den endelige tilstandsrapport, når høringsfristen er udløbet. Den endelige tilstandsrapport sendes direkte til grundejerne og offentliggøres på f.eks. kommunens hjemmeside. Grundejerne har mulighed for at påklage tilstandsrapporten til Vejdirektoratet 8. Vejdirektoratet kan foretage en fuld prøvelse af tilstandsrapporten og dens konklusioner. 1 Lovbekendtgørelse nr. 1048 af 03-11-2011 om offentlige veje, kapitel 9 2 Lov nr. 1537 af 21-12-2010 om private fællesveje 3 Vejelovens 23, stk. 1 4 Vejlovens 90, stk. 3 5 Vejlovens 90, stk. 7 6 Vejlovens 90, stk. 8 og 10 7 Vejlovens 90, stk. 5 8 Vejlovens 90, stk. 11 og 4, stk. 2 Side 6 af 10

7 of 10 Når fristen for klage over tilstandsrapporten er udløbet, eller en eventuel klage er færdigbehandlet, kan kommunen træffe endelig beslutning om nedklassificering 9. Beslutningen kan ikke begrunde erstatningskrav over for kommunen 10. Beslutningen kan påklages til Vejdirektoratet for så vidt angår retlige spørgsmål 11. Vejdirektoratet kan således bedømme, om kommunen har fulgt reglerne i vejloven og forvaltningsloven, men kan ikke bedømme kommunens skøn, og om afgørelsen er rimelig. Vedligeholdelse af private fællesveje Private fællesveje i byområder administreres efter privatvejslovens byregler (afsnit I, III og IV) 12. Vedligeholdelsesforpligtigelsen: Det er som udgangspunkt den tilgrænsende grundejer, der vedligeholder den del af vejen, der ligger nærmest dennes grund 13. Det vil som regel sige, at den tilgrænsende grundejer vedligeholder vejen ud til vejens midte langs grundens facade mod vejen. Grundejere, der kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen, skal dog ikke deltage i vedligeholdelsen 14. Det er i stedet de grundejere, der ligger nærmest denne del af vejen, der har vedligeholdelsespligten, jf. ovenstående nærhedsprincip. Kommunen kan påbyde de vedligeholdelsespligtige at vedligeholde vejen. Beslutningen kan først træffes efter, at lodsejeren har haft en frist på mindst 3 uger til at fremkomme med bemærkninger 15. Hvis arbejdet ikke udføres tilfredsstillende inden en bestemt frist, skal kommunen udføre det for grundejeren regning 16. Kommunen skal sikre, at dette arbejde udføres billigst muligt 17, og kan kræve sine administrationsudgifter dækket ved et administrationstillæg på maksimalt 9 % af udgifterne 18. Hvis det påbudte istandsættelsesarbejde omfatter særlige elementer, f.eks. brønde og trafikdæmpende foranstaltninger, kan grundejeren forlange, at arbejdet skal udføres som ét samlet arbejde 19. 9 Vejlovens 90, stk. 12 10 Vejlovens 90, stk. 13 11 Vejlovens 4, stk. 1 12 Privatvejslovens 3, stk. 1 og 2 13 Privatvejslovens 44 14 Privatvejslovens 44, sidste punktum 15 Privatvejslovens 47, stk. 1 og 2 16 Privatvejslovens 55, stk. 4 17 Privatvejslovens 55, stk. 5 18 Privatvejslovens 53, stk. 1 19 Privatvejslovens 47, stk. 3 Side 7 af 10

8 of 10 Vedligeholdelse som ét samlet arbejde: Hvis dette ikke anses for hensigtsmæssigt at lade de vedligeholdelsesforpligtigede udføre et vedligeholdelsesarbejde som enkeltstående arbejder, kan kommunen bestemme, at arbejdet skal udføres som ét samlet arbejde 20. Et samlet arbejde udføres under kommunens kontrol for samtlige vedligeholdelsesforpligtigedes regning 21. Beslutningen kan først træffes, når der enten har været afholdt vejsyn, møde eller gennemført en skriftlig procedure, og grundejerne har haf en frist på mindst 3 uger til at komme med indsigelser eller fremkomme med ændringsforslag 22. Efter aftale med samtlige de vedligeholdelsesforpligtigede kan kommunen påtage sig helt eller delvist at udføre den fremtidige vedligeholdelse 23. Hvis vedligeholdelsespligtige grundejere, der skal afholde mindst 2/3 af udgifterne af de samlede udgifter til vejens vedligeholdelse anmoder kommunen om det, kan kommunen bestemme, at den helt eller delvist påtager sig den fremtidige vedligeholdelse for samtlige vedligeholdelsespligtige grundejeres regning 24. Hvis kommunen sørger for at udføre et vedligeholdelsesarbejder som ét samlet arbejde, skal den sikre, at dette udføres billigst muligt 25. Kommunen kan ved udførsel af et vedligeholdelsesarbejde som ét samlet arbejde kræve sine administrationsudgifter dækket. Dette administrationstillæg kan dog maksimalt udgøre 9 % af udgifterne, når arbejdet drejer sig om påbudt arbejde eller arbejde efter overenskomst 26. Belysning: Kommunen kan bestemme, at en vej skal holdes belyst, hvis dette re nødvendigt af hensyn til færdslen på vejen 27. Anlæg og drift udføres som ét samlet arbejde 28. Kommunen kan bestemme, at en vej skal holdes belyst af hensyn til den almene færdsel på vejen (gennemgående færdsel), og skal så afholde en forholdsmæssig del af udgifterne hertil 29. 20 Privatvejslovens 45, stk. 4 21 Privatvejslovens 55, stk. 1 22 Privatvejslovens 48, stk. 1-4 23 Privatvejslovens 55, stk. 2 24 Privatvejslovens 55, stk. 3 25 Privatvejslovens 55, stk. 5 26 Privatvejslovens 53, stk. 1 27 Privatvejslovens 59, stk. 1 28 Privatvejslovens 59, stk. 2 Side 8 af 10

9 of 10 Udgifter til belysning: Eksisterende belysning vil normalt være sluttet til et større kredsløb af gadelamper, således at der ikke er selvstændige målere på de enkelte boligveje. Strømforbruget beregnes således ud fra kendskab til den enkelte lyskildes strømforbrug, antal lyskilder og tændtider. Kommunen entrerer med en ekstern leverandør om driften af gadelamper. Leverandøren giver en fast pris, i forhold til den enkelte lyskildetype, på driften, der omfatter rengøring og udskiftning af pærer. Udgiftsfordeling til vejvedligeholdelse og belysning: Hvis de tilgrænsende ejendomme udnyttes på en ganske ensartet måde (bolig) i overensstemmelse med en lokalplan mv., kan udgifterne fordeles med et ensartet beløb 30. Ellers fordeles udgifterne efter følgende kriterier 31. Kriterie Vægt Ejendommens facade mod veje 10 50 % Ejendommens størrelse 25 65 % Ejendommens offentlige ejendomsværdi eller benyttelsesmåde 25 65 % Kommunen skønner, hvordan de enkelte kriterier konkret skal vægtes inden for overnævnte spillerum Grundejerforening/vejlaug: Tilgrænsende grundejere til private fællesveje kan organisere sig i en grundejerforening/vejlaug. En grundejerforening/vejlaug har bl.a. den fordel, at grundejerne selv kan stå for en samlet vedligeholdelse (og vintervedligeholdelse) eller kan indgå aftaler med kommunen om en samlet vedligeholdelse. 29 Privatvejslovens 59, stk. 4 30 Privatvejslovens 51, stk. 5 31 Privatvejslovens 51, stk. 1, 3 og 4 Side 9 af 10

10 of 10 Ved nyere udstykningsområder er det tit bestemt i lokalplanen eller lignende, at der er medlemspligt af en grundejerforening. Hvor dette ikke er tilfældet, er det frivilligt for grundejere, at oprette/tilmelde sig en grundejerforening. Hvis samtlige grundejere på en vej organiserer sig i en forening, og vil sikre, at samtlige grundejere også er medlem ved ejerskifte mv, kan dette sikres ved, at de i forening tinglyser medlemspligt på samtlige ejendomme. Side 10 af 10