Anmodning om genoptagelse - klage over placering af lystmast på den private fællesvej Georginevej, København

Transkript

1 Dato 27. januar 2016 Sagsbehandler Julie Egholm Mail Telefon Dokument 15/ Side 1/6 Anmodning om genoptagelse - klage over placering af lystmast på den private fællesvej Georginevej, København Vejdirektoratet har modtaget din af 24. januar 2016, hvor du erklærer dig uenig i vores endelige afgørelse af 6. januar Vi må forstå af din , at du ønsker en genoptagelse af sagen. Vejdirektoratets afgørelse Efter en fornyet gennemgang af sagens bilag, herunder dine supplerende bemærkninger i af 24. januar 2016, finder Vejdirektoratet ikke anledning til at genoptage sagen. Vi kan ikke tage stilling til din klage. Det skyldes, at vi ikke mener, at du er klageberettiget i forhold til Københavns Kommunes afgørelse om istandsættelse af vejbelysningen på Georginevej. Vi må derfor afvise din klage. En uddybning af vores afgørelse følger nedenfor. Vores afgørelse af 6. januar 2016 Vi har den 6. januar 2016 truffet afgørelse om, at vi ikke kan tage stilling til din klage, da vi mener, at du ikke er klageberettiget. Du har i din af 24. januar 2016 anført følgende: At du er uenig i vores afgørelse om, at du ikke er klageberettiget. Du mener vi skal se bort fra paragraffer og tage udgangspunkt i det menneskelige aspekt i sagen. Du har som følge af placeringen af lysmasten svært ved at falde i søvn og svært at falde i søvn igen, hvis du vågner i løbet af natten, som betyder at du ikke kan komme op om morgenen og afsted til tiden og træthed i løbet af dagen. Det er fint for vejen med lysmasten, men lyset er for skarpt til, at lysmasten skal være placeret så tæt på en beboet ejendom. Placeringen af lysmasten er forkert, og den første mast fra Amagerbrogade burde have startet samme sted, som den tidligere mast. På den måde ville naboejendommen også have fået bedre lys ind til deres gadedør. Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Baggrund Den private fællesvej, Georginevej administreres af Københavns Kommune efter byreglerne i privatvejsloven 1, jf. lovens 3, stk. 1 jf. 1, stk. 2. Georginevej ligger ejendommen, matr. nr Det er uvist, hvem der er ejer af vejarealet. 2 Du bor i en lejlighed i Andelsboligforeningen, matr.nr. 674 og 677 SØ. Københavns Kommune har hverken partshørt andelsboligforeningen som nabo og vejberettiget til den private fællesvej eller dig som lejer af en lejlighed, ud for hvilken en lysmast og armatur placeres. Det skyldes ifølge kommunen, at I ikke er parter i sagen. Endvidere mener kommunen ikke, at den har truffet en forvaltningsretlig afgørelse. Du har dog sammen med Københavns Kommune besigtiget stedet og drøftet situationen om den nye placering af lysmasten. Københavns Kommune har den 11. december 2015 telefonisk oplyst til Vejdirektoratet, at kommunen afholder alle udgifter forbundet med udskiftning og drift af vejbelysningen på Georginevej. Privatvejslovens regler om vejbelysning på private fællesveje i byer og bymæssige områder Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at private fællesveje skal holdes belyst, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er nødvendigt af hensyn til færdslen på vejen eller for at tilgodese andre almene, offentlige hensyn, jf. privatvejslovens 59, stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer i den forbindelse blandt andet, hvordan vejbelysningen skal være indrettet. Når kommunalbestyrelsen træffet en afgørelse efter 59, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at vejbelysningen udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol. Det betyder bl.a., at kommunen skal overholde procedurereglen i privatvejslovens 48. Det fremgår af privatvejslovens 59, stk. 2. Ved siden af denne procedureregel skal kommunalbestyrelsen iagttage de almindelige forvaltningsretlige bestemmelser, navnlig forvaltningslovens 19 og 21 om partshøring og retten til at udtale sig. Selve udgiftsfordelingen sker efter de principper, der er fastlagt i privatvejslovens 51. Hvis kommunalbestyrelsen kræver forbedringer i vejbelysningen af hensyn til den almene færdsel på vejen, skal kommunen afholde anlægsudgifterne og en forholdsmæssig del af driftsudgifterne hertil, jf. privatvejslovens 59, stk. 5. Endelig er det fastslået i lovens 59, stk. 6, at kommunen kan afholde udgifter til anlæg, forbedring og drift af vejbelysning, hvis almene, offentlige hensyn taler derfor. 1 Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov nr. 552 af 14. juni Jf. København Kommunes mail af 7. december

3 Vores kompetence Vi kan tage stilling til lovligheden af kommunalbestyrelsens afgørelser truffet efter vejlovgivningen 3, her privatvejsloven, jf. denne lovs 87, stk. 2. Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 4, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelig god forvaltningsskik. Det betyder, at vi ikke kan tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer, f.eks. kommunens vej- og lystekniske vurdering af, hvordan lysmasterne mest hensigtsmæssigt placeres på vejens areal. Vi kan heller ikke tage stilling til privatretlige forhold, ex. naboretlige/erstatningsretlige forhold. Betingelser for at tage stilling til en klage For at vi kan tage stilling til en rettidigt modtaget klage over en endelig afgørelse truffet af en kommune efter privatvejslovens regler, er det en betingelse, at den person, der klager, er klageberettiget eller repræsenterer personer, der selv er klageberettigede. Hertil kræves, at den pågældende har eller repræsenterer personer, der har en væsentlig, individuel og direkte interesse i sagens afgørelse og udfald. Hverken vejlovgivningen eller forvaltningsloven indeholder en definition af, hvem der er klageberettigede i forhold til en afgørelse. Som udgangspunkt er sagens parter klageberettigede, men heller ikke partsbegrebet er defineret i vejlovgivningen eller forvaltningsloven. Partsbegrebet er derimod omtalt i forarbejderne 5 til forvaltningsloven og nærmere i den juridiske litteratur 6. Det fremgår heraf, at kerneområdet for partsbegrebet er afgørelsens adressat. Andre personer kan efter omstændighederne have partsstatus, navnlig hvis den pågældende har en væsentlig, direkte og individuel interesse i sagens udfald. At interesse skal være individuel indebærer, at den pågældende skal have en anderledes og mere speciel interesse i opsætningen af lystmasten på den private fællesvej end grundejere i naboområdet i almindelighed. At interessen skal være direkte indebærer, at den pågældende normalt skal have et vist direkte forhold til afgørelsen, enten i form af ejendomsret til det areal, hvorpå vejbelysningen etableres, eller fordi pågældende ved afgørelsen pålægges en pligt til at afholde udgifter til vejbelysningen. En afledet interesse er således ikke tilstrækkelig. 3 Vejloven, vejbidragsloven og privatvejsloven 4 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april Folketingstidende , tillæg A, sp. 133 og Der kan i denne forbindelse henvises til John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udg., (1999), p. 257 ff, Jens Garde mfl., Forvaltningsret, Sagsbehandling, 5. udg., (2001), p. 171 f, og Hans Gammeltoft- Hansen mfl., Forvaltningsret, 2. udg., (2002), p. 61 ff. 3

4 Vores vurdering Forvaltningsretlig afgørelse Allerede fordi Københavns Kommune ikke er ejer af den private fællesvej, Georginevej, og efter det oplyste heller ikke er vedligeholdelsesforpligtet grundejer, jf. privatvejslovens 44, kan vi konstatere, at Københavns Kommune har truffet en forvaltningsretlig afgørelse om vejbelysningen på vejen. Sådanne afgørelser træffes som nævnt ovenfor efter privatvejslovens regler. Uanset om kommunen vælger at afholde udgifterne til vejbelysningens renovering og fremtidige drift, træffer kommunen en afgørelse om vejbelysningens indretning. Kommunen skal i et sådant tilfælde som udgangspunkt partshøre vejarealets ejer, jf. reglerne i privatvejslovens 48. Vi har noteret os, at denne partshøring ikke har kunnet gennemføres på grund af vejejerens egne forhold. Vi finder, at det er beklageligt, at kommunen ikke har været opmærksom på, at den traf en afgørelse. Men konkret ses ingen parters retsstilling at være krænket herved. Vi finder derfor ikke, at denne fejl medfører, at sagen skal hjemvises til kommunen til fornyet behandling og korrekt behandling. Kommunens skøn Vi kan konstatere, at kommunen har foretaget en konkret vurdering af de belysningsmæssige forhold på den private fællesvej Georginevej og vurderet behovet for afstanden mellem lysmasterne og dermed placeringen af disse herunder at lysmasten skal placeres ud for ejendommen Georginevej 3, hvor du bor. Vi kan som nævnt ovenfor ikke tage stilling til kommunens vej- og belysningsmæssige skøn over behovet for afstanden mellem lysmasterne og dermed placeringen af disse. Svar på din af 24. januar 2016 Du klager over placeringen af lysmasten. Som nævnt i afgørelsen af 6. januar 2016 samt ovenfor, kan vi ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer, f.eks. kommunens vej- og lystekniske vurdering af, hvordan lysmasterne mest hensigtsmæssigt placeres på vejens areal. Du klager endvidere over lysgener fra masten. I afgørelsen af 6. januar 2016 samt nedenfor fremgår det, at vi ikke kan tage stilling til hvor meget du skal/må tåle af lysgener fra belysning på en nærliggende vej, er et privatretligt spørgsmål mellem dig og ejeren af belysningen, her kommunen. Ved fortsat uenighed mellem jer hører spørgsmålet under domstolene, herunder om kommunen kan anses for at være erstatningsansvarlig som følge af lysgener. 4

5 Er du klageberettiget? Vi har noteret os, at du ikke er ejer af den private fællesvejs areal. Du ses heller ikke at repræsentere ejeren. Vi anerkender, at du som daglig bruger af vejen, har en større interesse i vejens belysning end de almindelige trafikanter på vejen har. Vi mener dog ikke, at det i sig selv indebærer, at du bør anerkendes som klageberettiget. En betingelse for at anerkende dig som klageberettiget er, at placeringen af lysmasten ud for dit vindue indebærer, at du bliver så anderledes og intensivt berørt af kommunens afgørelse om placeringen lysmasterne, at du bør have en parts status i denne sag. Når man bor i en etageejendom i by eller bymæssigt område og som ligger ud til en vej, må man naturlig forvente at vejen holdes almindeligt belyst enten i form af lysmaster eller fra belysning ophængt på luftledninger. I det konkrete tilfælde kan vi konstatere, at du er nabo til vejen og til en lysmast. I den forbindelse mener vi ikke, at placeringen af lysmasten, herunder lysindfaldet fra denne, er af sådan en karakter, at du bliver så anderledes og intensivt berørt af kommunens afgørelse, at du bør have en parts status i denne sag. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om etablering af almindelig gadebelysning på vejareal, og at det ikke kan anses for umuligt at afdække vinduerne på en sådan måde, at lysindfald mv. fra belysningen afskærmes, eks. i form af et mørklægningsgardin eller lignende. Erstatning som følge af lysgener Vejlovgivningen, her privatvejsloven, indeholder ingen regler om gener fra lysindfald. Der er derimod tale om naboretlige/erstatningsretlige forhold. Vi kan som nævnt ovenfor ikke tage stilling til sådanne spørgsmål. Hvor meget du skal/må tåle af lysgener fra belysning på en nærliggende vej, er et privatretligt spørgsmål mellem dig og ejeren af belysningen, her kommunen. Ved fortsat uenighed mellem jer hører spørgsmålet under domstolene, herunder om kommunen kan anses for at være erstatningsansvarlig som følge af lysgener. Konklusion Efter en fornyet gennemgang af sagens bilag, herunder dine supplerende bemærkninger i af 24. januar 2016, finder Vejdirektoratet ikke anledning til at genoptage sagen. Vi kan ikke tage stilling til din klage. Det skyldes, at vi ikke mener, at du er klageberettiget i forhold til Københavns Kommunes afgørelse om istandsættelse af vejbelysningen på Georginevej. Vi må derfor afvise din klage. 5

6 6