ISTANDSÆTTELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ.

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. september /13150 ISTANDSÆTTELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ. Principperne for udgiftsfordelingen var begrundet i saglige hensyn. Kommunen kunne antage at en låge til vejen betød, at den tilgrænsende ejerforenig havde vejret til vejen, der skulle istandsættes. Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 15. oktober 2010 på vegne af Ejerforeningen over kommunens afgørelse af 23. september 2010 om fordelingen af udgifterne til istandsættelsen af H vej. I skriver blandt andet, at der ikke foreligger dokumentation for at ejendommen A vej 3 har vejret til H vej lågen mod H vej alene benyttes til at køre haveaffald væk få gange om året I gerne fjerner lågen, hvis dette fører til en anden fordeling af udgifterne til istandsættelsen, fordi den nuværende udgiftsfordeling er ude af proportioner, og at A vej 7 og 9 ikke er pålagt udgifter. Vi har i brev af 6. juni 2011 sendt udkast til afgørelse i partshøring. Ejerforeningen og kommunen har i den forbindelse sendt bemærkninger. I skriver blandt andet, at ejerforeningen ikke ville have sat en havelåge i hegnet, hvis den havde vidst, at den skulle bidrage til istandsættelsen af H vej, og at havelågen er sat op uden tilladelse fra kommunen. Det fremgår af sagen, at kommunen ikke mener, at der er grundlag for at genoptage udgiftsfordelingen. Endvidere fremgår det af kommunens bemærkninger, at A vej 7 og 9 A-B er udeladt af udgiftsfordelingen efter at de øvrige bidragspligtige ikke havde indvendinger til høringen forud for kommunens afgørelse. Vejdirektoratets afgørelse Kommunen kan efter en konkret vurdering inddrage Ejerforeningen i udgiftsfordeling for istandsættelsen af H vej. Fordelingen af udgifterne til istandsættelsen er lovlig. Privatvejslovens bestemmelser Istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje i byer og bymæssige områder er nærmere reguleret i privatvejslovens 1 kap. 10, Det er grundejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, der skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang, jf. privatvejslovens 57, stk. 1. Kommunen 2 bestemmer, i hvilket omfang og på hvilken måde private fællesveje skal vedligeholdes, herunder om vejen skal istandsættes, således at der sker en forbedring af den. Kommunen bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og om det skal udføres som et samlet arbejde, også i regnskabsmæssig henseende, under kommunens kontrol, eller om de enkelte grundejere skal udføre en nærmere angiven del af arbejdet, jf. lovens 57, stk Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, med senere ændringer 2 Jf. privatvejslovens 6 Niels Juels Gade København K [email protected] EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 2 af 5 Når kommunen bestemmer, at et konkret påbudt arbejde skal udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol, skal kendelsen udfærdiges i overensstemmelse med procedureforskrifterne i privatvejslovens 59. Kommunen fordeler udgifterne til et samlet arbejde efter vejbidragslovens mellem ejerne af de ejendomme, der grænser op til vejen og har vejret til denne, jf. privatvejslovens 62, stk.1. Hvis der ikke er enighed mellem grundejerne om, hvem der har vejret til vejen, henvises grundejerne til at indbringe spørgsmålet for domstolene. Vejmyndigheden fordeler herefter udgifterne mellem grundejere, der grænser til vejen efter vejbidragslovens 11 og 12. Det fremgår af privatvejslovens 62, stk. 2. Kommunen skal fordele udgifterne mellem grundejerne på grundlag af; 1) ejendommens facade mod vejen, 2) størrelsen af ejendommens arealer, og 3) måden, hvorpå ejendommen benyttes eller forventes benyttet, eller ejendomsværdien, jf. vejbidragslovens 11, stk. 1. Det første kriterium facadelængden skal indgå i fordelingen med en faktor på mindst 10 %, mens de øvrige to kriterier hver skal indgå med mindst 25 %, jf. vejbidragslovens 11, stk. 2. Kommunen afgør, hvordan de resterende 40 % fordeles mellem de ovennævnte lovbundne kriterier. Ejendomme, der grænser til anden vej, end den eller de vejstrækninger, som er omfattet af kendelsen, har et retskrav på et passende reduceret bidrag. Dette gælder dog ikke ejendomme, der har opnået fritagelse for vejbidrag til den anden vej, jf. lovens 6, stk. 1. Dette fremgår af vejbidragslovens 11, stk. 5. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til lovligheden af kommunens afgørelser truffet efter vejlovgivningen, her privatvejsloven, jf. denne lovs 7, stk. 1. Vi kan desuden tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 4, i forbindelse med en afgørelse truffet efter privatvejsloven. Men vi har ikke mulighed for at tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelig god forvaltningsskik. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen har fulgt privatvejslovens og forvaltningslovens regler. Men vi kan ikke afgøre, om kommunens afgørelse om istandsættelse, herunder udgiftsfordelingen, er rimelig eller hensigtsmæssig. Vores vurdering Kommunens beslutning om istandsættelse Kommunen traf den 23. september 2010 afgørelse om, at vejen og fortov skulle istandsættes. Kommunen vurderede på baggrund af en tilstandsrapport, der beskrev dels fortovets dels kørebanens stand, at kørebanen og fortovet skal istandsættes for at opnå en god og forsvarlig stand i forhold til den færdsel, der er på vejen. Dette skal blandt andet ske ved at kantstenen ved fortovet oprettes og knækkede fliser udskiftes, og kørebanen delvist får udskiftet bærelag, og der bliver udlagt slidlag. Vi forstår sagen således, at kommunen kræver vejen istandsat af vejtekniske og færdselsmæssige hensyn, idet blandt andet fliserne skal udskiftes af hensyn til den gående færdsel, og kørebanen skal istandsættes for at imødegå en yderligere forringelse af vejens stand. 3 Lov om grundejerbidrag til offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 16. september Lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007

3 3 af 5 Det er kommunens skøn, hvordan vejen skal istandsættes. Vi kan ikke tage stilling til dette skøn, jf. ovenfor om vores kompetence. Om udgiftsfordelingen Inddragelse af Ejerforeningen og kommunens undersøgelsespligt Ejendomme, der grænser til en privat fællesvej i by eller bymæssigt område, må som udgangspunkt formodes at have vejret til vejen, uanset om der er etableret en adgang for gående eller kørende færdsel. En vejret er den ret, som ejeren af en ejendom har over en privat fællesvej, der tjener som færdselsareal for ejendommen, jf. privatvejslovens 2, stk. 2. Spørgsmålet om vejret er som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem vejens ejer og den pågældende grundejer. Ejeren kan have vejret til mere end én privat fællesvej eller kan have direkte adgang til en offentlig vej. Det er uden betydning for vejrettens eksistens, om vejretten udnyttes eller kan udnyttes, og om der er etableret en adgang til vejen. Hvis en grundejer påstår ikke at have vejret til vejen, skal kommunen dog undersøge nærmere om den er i besiddelse af oplysninger m.m., der kan belyse dette spørgsmål. Kommunen har som begrundelse for at antage, at I har vejret til H vej lagt til grund, at ejendommen har etableret adgang til vejen, og at lågen bliver benyttet som adgangsvej til H vej. Kommunen har endvidere lagt vægt på, at grundejerne på H vej ikke har bestridt, at I har vejret til H vej. Det fremgår således af sagen, at I i forbindelse med høringen inden kommunens afgørelse, har skrevet, at I mener, at udgiftsfordelingen er urimelig på grund af jeres brug af vejen. På baggrund af sagens oplysninger mener vi, at kommunen ud fra de faktiske forhold har opfyldt sin undersøgelsespligt om spørgsmålet om jeres vejret ud fra jeres oplysninger, inden den traf afgørelse om istandsættelse af H vej. Uanset at I kun har benyttet lågen få gange til borttransportering af affald, mener vi derfor, at kommunen har været berettiget til at antage, at I havde vejret på tidspunktet for kommunens afgørelse. Kommunen kan derfor inddrage jer i udgiftsfordelingen. At lågen er opsat uden tilladelse efter privatvejslovens 48 er ikke i sig selv ensbetydende med, at ejerforeningen ikke har vejret. En tilladelse efter lovens 48 er således alene en offentligretlig tilladelse, der betyder, at kommunen ikke har indvendinger mod, at overkørslen eller overgangen bliver etableret. Om tilladelsen kan udnyttes, f.eks. fordi tilladelsens indehaver ikke har vejret, er et privatretligt spørgsmål. Om genoptagelse af udgiftsfordelingen I har bedt kommunen om at genoptage udgiftsfordelingen. Vejloven, her privatvejsloven, indeholder ikke bestemmelser om genoptagelse af f.eks. en kommunes afgørelse. I henhold hertil må det antages, at borgeren i almindelighed har et retskrav på genoptagelse og ny realitetsbehandling af en sag i de tilfælde, hvor der fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis myndigheden havde været bekendt med disse oplysninger i forbindelse med sin oprindelige stillingtagen. Det må dog forudsættes, at den sene fremkomst af disse nye faktiske oplysninger er et i forhold til vedkommende part undskyldeligt forhold. Endvidere vil en borger have et retskrav på genoptagelse, hvis der efterfølgende fremkommer væsentlige nye retlige forhold, som må formodes at kunne tillægges tilbagevirkende kraft. Endelig vil myndigheden have en pligt til at genoptage sagen, hvis der foreligger væsentlige sagsbehandlingsfejl.

4 4 af 5 Vi kan konstatere, at I i forbindelse med kommunes høring alene henviste til det urimelige i, at I skal deltage i udgiftsfordelingen på grund en lille belastning af vejen. Kommunen har i brev af 23. august 2011 afvist at genoptage udgiftsfordelingen, idet privatvejsloven ikke giver mulighed for at udelade en ejendom alene med henvisning til brugen af vejen. Endvidere har de øvrige grundejere ikke anfægtet, at I har en vejret til H vej. Kun hvis der er enighed om, at en grundejer ikke har vejret kan kommunen undlade denne af en udgiftsfordeling. Vi mener således ikke, at jeres henvisning til, at I ikke har vejret i denne sag bør føre til en genoptagelse, henset til at I faktisk har brugt H vej til transport af f.eks. affald, og at vejens øvrige beboere ikke har anfægtet jeres vejret. Vi er enige med kommunen i, at en begrænset brug af vejen ikke kan føre til en reduktion i udgiftsfordelingen. Vi mener på baggrund af sagens oplysninger, herunder at spørgsmålet om vejret ikke var anfægtet på tidspunktet for kommunens afgørelse, således ikke, at der er grundlag for at kritisere, at kommunen har afvist at genoptage udgiftsfordelingen til fornyet behandling. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at I har erkendt at have en, om end begrænset, brug af vejen. Vi mener heller ikke, at det kan konstateres, at kommunen i forbindelse med vurderingen af, at I har vejret har begået sagsbehandlingsfejl. Om udeladelse af grundejere fra en udgiftsfordeling Hvis der enighed mellem grundejerne, om at én eller flere ejendomme ikke har vejret til en vej, kan kommunen som nævnt undlade at inddrage disse i udgiftsfordelingen. Det fremgår af sagen, at kommunen inden den traf afgørelse sendte sagen i partshøring, og i den forbindelse oplyste, at A vej 7 og 9A-B ikke ansås for at have vejret. Kommunen har i forbindelse med partshøringen den 30. december 2009 oplyst, at A vej 7 og 9A-B ikke er medtaget i fordelingen, da kommunen har konstateret, at disse ejendomme ikke har adgang til A vej og derfor ikke vurderes at have vejret til vejen. Det fremgår af sagen, at de øvrige bidragspligtige grundejere ikke har gjort indsigelser mod, at A vej 7 og 9A-B er udeladt af udgiftsfordelingen. Kommunen har uddybet dette yderligere, idet den har oplyst, at I og E N i sine indsigelser inden den endelig afgørelse ikke har haft bemærkninger til udeladelsen. Det er således først i forbindelse med denne klagesag, at I har haft indsigelser til udeladelsen. På baggrund af sagens oplysninger og kommunens uddybende bemærkninger, må vi lægge til grund, at kommunen med rette kan undlade at inddrage A vej 7 og 9A-B, jf. privatvejslovens 62, stk. 2, modsætningsvis. Kommunen kan herefter fordele udgifterne til istandsættelse af H vej efter vejbidragslovens 11, stk. 1, 2 og 5. Udgiftsfordelingen Facadelængde, arealstørrelse og ejendomsværdi er anvendt som kriterier for udgiftsfordelingen. Disse kriterier indgår med henholdsvis 50 %, 25 % og 25 %. Vi kan således konstatere, at kommunens skønsmæssige fordeling af udgifterne er i overensstemmelse med de rammer, som er opstillet i vejbidragslovens 11, stk. 2. Det fremgår også, at kommunen har ydet reducerede bidrag til hjørnegrunde, jf. 11, stk. 5. Om kommunens fordeling af udgifterne til istandsættelse, herunder jeres andel, er rimelig, kan vi ikke tage stilling til, jf. ovenfor om vores kompetence. Endelig mener vi ikke, at kommunen er forpligtet til at genoptage sagen, selvom I nedlægger lågen som foreslået i jeres brev af 22. maj 2011, idet kommunens afgørelse om istandsættelse vedrører forholdene på tidspunktet for afgørelsen. Vi mener ikke, at kommunen har varetaget usaglige hensyn ved sin beslutning om istandsættelse af H vej.

5 5 af 5 Konklusion Kommunen kan efter en konkret vurdering inddrage Ejerforeningen i udgiftsfordeling for istandsættelsen af H vej. Fordelingen af udgifterne til istandsættelsen er lovlig. Vi foretager os ikke mere i sagen. Frist for anlæggelse af sag ved domstolene Hvis Ejerforeningen ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 7, stk. 6, 2. pkt.