TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 23, 5. september 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd om efteråret REGLER OG TILSKUD Regler om jordbearbejdning MARK Aktuelt i marken Af planterådgiver Marie Uth Det meste af høsten er nu bjerget. I vores sydlige områder er stort set alt korn høstet. Omkring Holstebro står der stadig en del korn tilbage, og der er svære forhold til at få høstet. I landskabet ses stubmarker med dybe kørespor og lavninger med uhøstet korn. Etablering af vintersæd Vi er nu nået ind i september, hvor vintersæden kan etableres. Men det våde vejr i denne uge egner sig ikke til såning. Det er vigtigt at etablere kornet i et godt og tjenligt såbed, og vi er så tidligt på efteråret, at der ikke er grund til at forcere såningen. Der er store regionale forskelle på, hvor meget nedbør der er faldet i den seneste tid, og i nogle områder kommer det til at tage en rum tid, før jorden er tjenlig til såning. På billedet ses nedbør faldet den 28. august ved Aulum.
Billede 1 Regnmåleren efter et voldsomt regnvejr den 28. august ved Aulum (Foto: Per Skodborg Nielsen, SAGRO). Aktuelt i raps Fra fremspiring og indtil rapsen har 3-4 blivende blade er det vigtigt at holde øje med gnav af rapsjordlopper. På mange marker er der få huller i bladende som følge af gnav af rapsjordlopper, men vi ser også nogle marker med ret kraftige skader. Skader er typisk størst i nærheden af marker, hvor der var raps sidste år. Der er ikke nogen fast skadetærskel, men er der op imod 10 % bortgnavet bladareal anbefaler vi bekæmpelse. Det gælder især på rapsens kimbladsstadie, hvor jordlopperne hurtigt kan lave stor skade. Behandling kan ske med 0,2 kg/ha Karate eller 0,1 kg/ha Kaiso Sorbie. Bemærk at Kaiso Sorbie kun må anvendes én gang pr. vækstsæson. På billede 2 ses et eksempel fra i år. I dette tilfælde er angrebne betydelige, og bekæmpelse anbefales. Billede 2 Vinterraps med kraftige bladgnav af rapsjordlopper (Foto: Michael Fleng, SAGRO). Kvaliteten af dette års rapsmarker er noget svingende. Fremspiring er lav i nogle marker som følge af kraftige regnskyl i dagene efter såning. Nogle steder er spiringsprocenten nede på 50 procent eller lavere. På våde arealer kan rapsen også have svære vækstvilkår efter fremspiring. Tag bestik af din rapsmark. På marker med svage planter kan det være en fordel at tildele gødning lidt tidligere end normalt for at hjælpe rapsen videre. Hvis fremspiringen er meget ringe, skal det overvejes om det kan svare sig at bruge flere penge på rapsen, eller om der skal sås en anden afgrøde. Hvis der skal tildeles Belkar og handelsgødning, er det en betydelig udgift, og måske er det allerede inden disse behandlinger at beslutningen om at kassere marken skal tages. I lidt bedre marker kan tiden ses an, og så kan beslutningen tages inden en eventuel Kerb-sprøjtning i november-december. Du kan læse mere om etablering af raps inkl. gødskning og bekæmpelse af ukrudt og skadedyr i TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 19. Efterafgrøder indberetning af ændringer Husk at ændringer til efterafgrødeplanen skal indberettes senest 10. september. Din EU-ansøgning skal ændres hvis:
Du har flyttet efterafgrøder Du har sået efterafgrøder efter den 20. august Du har sået vintersæd senest den 7. september, og ønsker at anvende dem som alternativ til efterafgrøder Du ønsker at framelde efterafgrøder (dette kan også gøres efter 10. september) Efterafgrøder sanktion ved kasserede efterafgrøder Det er en dyr affære, hvis der ved en kontrol konstateres, at der ikke er de efterafgrøder i marken, som der skal være. Sanktionen afhænger efterafgrødetypen. Overordnet gælder: Pligtige- og husdyrefterafgrøder: der gives en bøde på 1200 kr. pr. ha underkendt efterafgrøde, samt et træk i kvoten på op til 150 kg N pr. ha manglende efterafgrøde. Hvis efterafgrøden slet ikke er forsøgt etableret, gives træk i hektarstøtten som følge af krydsoverensstemmelse. MFO-efterafgrøder: hvis der ikke er nok MFO-areal på ejendommen er sanktionen som sædvanlig, at den grønne støtte ikke udbetales på en del af ejendommens areal. Det bliver hurtigt meget dyrt. Typisk koster det 2600 kr. pr. ha manglende MFO-efterafgrøde. Målrettede efterafgrøder: der gives en sanktion svarende til en del af støtten til målrettede efterafgrøder (jo større andel der mangles, des hårdere sanktioneres der). Derudover gives et træk i kvoten på op til 150 kg N pr. ha manglende efterafgrøde. Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd om efteråret Af planterådgiver Marie Uth I vintersæd er det vigtigt at få tilrettelagt en god strategi til bekæmpelse af ukrudt. Særligt græsukrudt skal bekæmpes fra efteråret og efterårsmidlerne er et vigtigt led i forebyggelse af resistens. Ukrudts-bekæmpelse i vintersæd er ofte dyr det er derfor vigtigt at kende ukrudtstrykket i marken, så den rigtige strategi kan lægges. Standardløsningen En løsning med Boxer og DFF er fortsat den mest anvendelige løsning, som er tiltrækkelig på de fleste arealer. Løsningen bekæmper den første fremspiring af almindeligt ukrudt. Midlerne har jordvirkning, men Boxer forsvinder fra jorden indenfor få uger. Derfor ser vi ofte fremspiring af nyt ukrudt senere på efteråret. Det er helt afgørende for effekten af Boxer, at sprøjtningen udføres rettidigt. Dvs. når kornet har 1-2 blade og græsukrudtet højst har ét blad. Tidligere sprøjtning er også mulig, og ved en god jordfugt og en god jordkontakt er der tilfredsstillende effekt af behandlingen. I vores standardløsning (løsning 1 i tabel 1) har vi angivet et stort dosisspænd for Boxer og DFF. Dosis skal være høj, hvis der sås tidligt eller hvis ukrudtstrykket er stort. En lav dosis kan anvendes ved lavt ukrudtstryk og optimale sprøjteforhold, samt ved sen såning. Vær opmærksom på, at en spare-strategi i efteråret kan øge sandsynligheden for, at det er nødvendigt med en opfølgning i foråret. Det er blevet populært at følge op med et græsmiddel som Cossack OD i foråret, men det koster 200-250 kr./ha. En opfølgning på tokimbladet ukrudt kan gøres for 60-100 kr./ha. I vinterbyg er det særligt vigtigt med en effektiv bekæmpelse i efteråret, da der i foråret er begrænsede muligheder for at bekæmpe græsukrudt. Standardløsningen er ikke tilstrækkelig ved: Grove græsser, dvs. rajgræsser, agerrævehale og væselhale. Anvend i stedet løsning 5 og 6. Spildraps, som opformerer kålbrok. Spildraps kan bekæmpes med Express (løsning 2) eller Mateno Duo (løsning 3 og 4). Store bestande af storkenæb og kornblomst. Hvis du ønsker at bekæmpe disse fra efteråret, kan du anvende Mateno Duo (løsning 3 og 4).
Billede 3 Storkenæb kan bekæmpes om efteråret med Mateno Duo (Foto: Marie Uth, SAGRO). Mateno Duo giver nye muligheder Til dette efterår er der med godkendelsen af Mateno Duo kommet en ny mulighed for at bekæmpe ukrudt. Midlet har god effekt på enårig rapgræs, vindaks samt spildraps, storkenæb, agerstedmoder, fuglegræs, valmue og kornblomst (se billede 4). Prisen er ret høj, men Mateno Duo er interessant, hvor der er store bestande af storkenæb, fuglegræs, kornblomst eller valmue som ønskes bekæmpet fra efteråret, samt i rapssædskifter, hvor der er stor værdi af at bekæmpe spildraps effektivt fra efteråret af hensyn til kålbrok. Vi anbefaler at anvende Mateno Duo i kombination med Boxer, da effekten af Mateno Duo på enårig rapgræs ikke er lige så god som hos Boxer (se løsningsforslag i tabel 1). Mateno Duo består af en blanding af diflufenican (DFF) og aclonifen (Fenix), og det har både jord- og bladvirkning. Den kan bruges i al vintersæd. Mateno Duo kan bruges på følgende måde: I vinterhvede og triticale må der sprøjtes fra såning til kornet har 3 blade med maks. 0,7 l/ha. Midlet kan blandes med Boxer. I vinterbyg og vinterrug må der anvendes 0,35 l/ha frem til kornet har 3 blade. Midlet må ikke blandes med Boxer, da det kan skade afgrøden. I vinterrug og hybridvinterbyg bør der ikke sprøjtes før kornet er kommet op, da kornet kan skades i spiringsfasen som følge af øverlig såning. Mateno Duo har optimal effekt i st. 10-11, netop når sprøjtesporene er synlige, som det også gælder for Boxer. Sprøjt hellere for tidligt end for sent. Billede 4 Billede 4 Effekter i procent opnået i landsforsøg af 0,4 (orange kurve) og 0,7 (mørkerød kurve) liter Mateno Duo 600 SC pr. ha. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2018, side 63.
Fleksibilitet på våde arealer På arealer, der ofte bliver ufarbare i løbet af efteråret, kan det være en fordel at anvende et jordmiddel umiddelbart efter såning. Senere kan der følges op på behandlingen, hvis forholdene er til det. Fælles for jordmidlerne gælder, at effekten er bedst i fugtig jord, hvor der ikke er for mange planterester på jordoverfladen. Du kan anvende en stor dosis DFF eller Mateno Duo, og evt. følge op senere med Boxer. Du kan også køre med Boxer + DFF umiddelbart efter såning, hvis der ikke er risiko for afdrift af Boxer (se afsnittet nedenfor). Tabel 1 Løsningsforslag til bekæmpelse af ukrudt i vintersæd. Løsningerne er stilet til en almindelig ukrudtsbestand. Ved tæppedannende ukrudt bør dosis øges. Bekæmpelse med Boxer og Mateno Duo har bedst effekt i kornets stadie 10-11 (når sprøjtesporene akkurat er synlige). Nogle løsninger kan bruges inden kornet spirer (fra st. 0) (kilde: Seges). Hvis du ønsker en printvenlig udgave af tabellen, så klik på banneret under tabellen. Undgå afdrift af Boxer Når du anvender prosulfocarb, f.eks. Boxer, Roxy EC, Fidox EC, Adimax, er der lovkrav om at der på hele marken anvendes en sprøjteteknik, der giver mindst 75 procent afdriftsreduktion. Du nedsætter yderligere risikoen for afdrift og fordampning ved at: Sprøjte ved lav temperatur og høj luftfugtighed, dvs. om aftenen, om natten eller tidligt om morgenen Sprøjte når temperaturen er under 15 C Køre langsomt med lav bom og vandmængde på 200 l/ha ved alm. hydraulisk sprøjte Sprøjte på fugtig jord og/eller forud for let nedbør Sprøjte så sent på sæsonen som muligt, men dog rettidigt Vise særlige hensyn, hvis du har frugt- eller grønsagsproducenter i nærheden ved om muligt at udsætte sprøjtningen til frugten er høstet (se kort med producenter i nærheden på landmand.dk). Problematiske græsser Sædskifter med stor andel af vintersæd, tidlig såning og øget udbredelse af pløjefri dyrkning betyder, at græsukrudt som agerrævehale, italiensk rajgræs og væselhale mange steder udgør et stigende problem. Vi ser i øjeblikket en stor spredning, og især væselhale er dukket op på mange nye ejendomme. Endvidere bliver der i flere og flere bestande af italiensk rajgræs og agerrævehale konstateret herbicidresistens. Det er en bekymrende udvikling, og vi opfordrer kraftigt til at tage problemgræsserne alvorligt og så vidt muligt undgå, at de kommer ind på ejendommen. Du kan forebygge opformering af græsukrudt ved at:
Dyrke mest mulig vårsæd, da det mindsker frøsætning af græsser. Udsætte såtidspunktet for vintersæd, hvis der er problemer med græsukrudt. Lade stubben ligge urørt i så lang tid som muligt, da frø af græsukrudt dermed spirer eller går til (gælder dog ikke gold hejre). Sprøjte forageren til sidst, så filmen af jordmiddel ikke brydes, når der vendes med sprøjten. Foretage en effektiv pløjning og varier bredden af foragern fra år til år, da ukrudt typisk står tæt i sammenpløjningen. Information om anvendte midler Tabel 2 Oversigt over anvendte midlers godkendelse og parallel-produkter (kilde: Middeldatabasen). REGLER OG TILSKUD Regler om jordbearbejdning Af planterådgiver Susanne Frydendal Nielsen Forud for forårssåede afgrøder er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår jorden må bearbejdes. Hvornår jordbearbejdningen må begynde afhænger af markens jordtype: 1. oktober: lerjord, JB nr. 7-9 2. november: lerjord og humus jord, JB 5 & 6, 10 & 11 3. februar: sandjord, JB 1-4 Med jordbearbejdning forstås arbejde, der har til hensigt at bearbejde stubben eller jordoverfladen, som fx harvning og pløjning. Det anses IKKE som jordbearbejdning at høste, presse og samle halm, overfladisk halmstrigling der har til hensigt at fordele halmen, kalke og tromle. Ligeledes må man også gerne nedfælde gylle på udlægsgræs efter korn eller helsæd. Ingen regler uden undtagelser, så det er der også her. Man er undtaget for forbuddet mod jordbearbejdning på: arealer med efterafgrøder. Her gælder i stedet reglerne om destruktionsdatoen. arealer, hvor der har været dyrket roer. arealer, hvorpå der skal være sukkerroer næste år. arealer, der drives af virksomheder, der er autoriseret til økologiske jordbrug. arealer, hvor der skal dyrkes gartneriafgrøder næste år, eller der har været gartneriafgrøder i år. arealer, hvorpå der er skriftlig aftale med offentlig myndighed om ikke at benytte sprøjtemidler. arealer, hvorpå der har været dyrket flerårige vedplanter i år, eller der skal dyrkes flerårige vedplanter næste år. arealer. hvorpå der har været dyrket kerne eller kolbemajs. arealer, hvorpå der har været dyrket kartofler i år eller hvor der det kommende år skal dyrkes kartofler af autoriserede læggekartoffelavlere eller spisekartoffelavlere må jorden bearbejdes fra 1. november uanset jordtypen. arealer, hvorpå man har fået pålæg om restriktioner med henblik på at bekæmpe kartoffelbrok eller kartoffelcystenematoder, må uanset jordtypen jordbearbejdes fra 1. oktober. arealer, på JB 1-4 hvor der har været majshelsæd H.vor man kan dokumentere af afgrøderne er angrebet af majshalvmøl må jorden bearbejdes fra 1. november. Hvis det er aktuelt skal man forinden give besked til
Landbrugsstyrelsen. Arealer med efterafgrøder På arealer med pligtige-, husdyr-, målrettede eller MFO efterafgrøder gælder særlige datoer, som afhænger af om det er MFO efterafgrøder eller de øvrige typer, samt om hhv. sådato eller høsten af dæksæden for MFO-græsudlæg er blevet udskudt. De forskellige destruktionsdatoer er beskrevet i TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 19, men generelt vil man være på den sikre side, hvis man venter til d. 3. november med jordbearbejdningen, på nær græsudlæg i majs som skal blive på marken til 1. marts. Jordbearbejdning på arealer med frivillige efterafgrøder følger de generelle regler for jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder med 1. oktober (JB 7-9), 1. november (JB 5,6,10 & 11), 1. februar (JB 1-4). Nedvisning af ukrudt Kemisk nedvisning af spildfrø og ukrudt er først tilladt fra 1. oktober på arealer, som er omfattet af forbuddet om jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder.