Transportministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Mail til: jke@trm.dk Cc.: bhb@trm.dk; mas@evm.dk 18. februar, 2013 Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel i EU (COM (2012) 698) Dansk Erhverv sender hermed sine kommentarer til EU-Kommissionens Grønbog om fragt og e-handel. Generelle bemærkninger Dansk Erhverv deler EU-Kommissionens ønske om et velfungerende og omkostningseffektivt fragtsystem på tværs af EU samt realisering af vækstpotentialet i e-handlen. Dansk Erhverv er imidlertid skeptisk i forhold til den overordnede tilgang, EU-Kommissionen har anlagt i grønbogen. Det fremgår af grønbogen, at vejen til at realisere e-handlens vækstpotentiale bl.a. går via øget regulering af fragtmarkedet. Dansk Erhverv finder det derfor nødvendigt at adressere især tre hovedproblemstillinger i forhold til EU-Kommissionens tilgang i grønbogen, der er særligt centrale for at sikre et effektivt indre marked for e- handel samt et velfungerende fragtsystem: 1. Fri og fair konkurrence er den vigtigste faktor for at sikre et effektivt indre marked, herunder i forhold til e-handel. Derfor må alle barrierer fjernes for at nå dette mål. Forskelle i håndhævelse af EUlovgivning medlemslandene imellem fremstår p.t. som den største trussel i forhold til at sikre fri og fair konkurrence. 2. Intet behov for yderligere regulering. Vejen frem er derimod deregulering af fragtmarkedet for at holde omkostningsniveauet nede samt sikre lige konkurrence. Øget konkurrence på fragtmarkedet vil fremme innovation og nye services til den rigtige pris. 3. Moms er den største hindring for lige konkurrence. Momsfritagelsen for de nationale postvæsner tvinger andre fragtudbydere til at levere ydelser med lavere profitmarginer, hvis de skal være konkurrencedygtige. Dette hindrer innovation i markedet. For det første synes EU-Kommissionens tilgang i grønbogen at være langt fra det, man kunne forvente af en organisation, der opererer i en markedsøkonomi. Dansk Erhverv finder det foruroligende, at EU-Kommissionen ønsker at imødegå problemstillingerne på fragtområdet via øget regulering, frem for at tilskynde til et effektivt og gennemsigtigt marked gennem deregulering og sikring af håndhævelse af eksisterende EU-lovgivning. Et frit marked med fri og lige konkurrence mellem fragtudbydere vil automatisk tvinge markedet til at tilpasse sig til forbrugernes efterspørgsel og dermed styrke innovationen. EU-Kommissionen skal derfor ikke pålægge virksomhederne yderligere krav, men derimod støtte op om de frie markedskræfter. For det andet konkurrerer virksomhederne ikke altid på lige vilkår, hvilket reducerer konkurrencen betydeligt. MLT/LBE/JHS/JTI mlt@danskerhverv.dk Side 1/5
Til trods for e-handlens massive fremtog, er e-handel fortsat et forholdsvist ungt fænomen, hvor de teknologiske og infrastrukturelle fremskridt fortsat ikke er fulgt helt med på alle niveauer og i hele EU. Ligesom ved alle andre innovative tiltag skal interessenterne have tid til at tilpasse sig til den nye markedssituation, hvorfor det er afgørende, at udviklingen og innovationen ikke forstyrres af unødig EU-regulering. For at det indre marked kan være effektivt, er det afgørende at sikre, at allerede eksisterende regler håndhæves ensartet og effektivt i alle medlemslande frem for at regulere yderligere. For det tredje er momsfritagelsen for de nationale postvæsner en afgørende hindring for lige konkurrence på fragtmarkedet, hvilket kan påvirke priserne og hæmme innovationen. Derfor bør alle fragtudbydere ligestilles i forhold til moms. Mange af de spørgsmål, EU-Kommissionen rejser i grønbogen, udspringer grundlæggende af problemer med nationale forskelle i håndhævelsen af EU-lovgivning. I takt med, at EU-Kommissionen fortsætter med at regulere sig ud af problemerne, bliver det kun desto tydeligere, at nationale forskelle i retshåndhævelsen udgør et betydeligt problem for konkurrencen i EU. Specifikke bemærkninger I det følgende fremgår Dansk Erhvervs specifikke bemærkninger til de konkrete spørgsmål, EU-Kommissionen stiller i Grønbogen. Ad. 2. Den aktuelle markedssituation og perspektivering Som på alle konkurrenceudsatte markeder hænger pris og kvantitet sammen, hvilket placerer virksomheder med større pakkevolumener i en position, hvor de kan forhandle prisen på fragttjenesterne. Dansk Erhverv tror på fair og ansvarlige leveringspriser ved at lade prissætningen være op til markedskræfterne. E-handlens fremtog er ikke kun med til øge efterspørgslen på fragttjenester, men vil samtidig generere nye løsninger inden for fleksibilitet, lagerstyring, transport, returnering af pakker, etc. Brancheforeningen Danske Speditører oplever, at mange medlemmer vækster netop på dette felt. Den anderledes struktur i e-handel med mange mindre pakker og flere aktører, sammenlignet med traditionel detailhandel, har fået virksomheder til at specialisere sig i logistikken omkring e-handel. Dansk Erhverv tror på, at vi i fremtiden vil se tredjeparts leverandører spille en mere betydelig rolle i faciliteringen af logistik for både store og små e-handelsvirksomheder. Spørgsmål 2 Er, og i bekræftende fald i hvilket omfang, den eksisterende ramme en hindring for oprettelsen af et reelt integreret europæisk pakkeleveringsmarked, der opfylder behovene og forventningerne fra både e-detailhandlerne, forbrugerne og arbejdstagerne i sektoren? Dansk Erhverv er ikke enig i EU-Kommissionens konklusion om, at det nuværende Postdirektiv ikke er designet til at adressere behovene hos forbrugerne. Dansk Erhverv finder det ikke nødvendigt at regulere yderligere i forhold til klageprocedurer, da det i dag er håndteret tilfredsstillende af markedet. Spørgsmål 3 Hvad er de tre største udfordringer ved den lovgivningsmæssige ramme? Hvad kan der gøres for at hjælpe Dem med at overkomme disse udfordringer på lang og kort sigt? De lovgivningsmæssige rammer skal fokusere på at skabe fri og lige konkurrence samt hvordan, man holder fragtvirksomhedernes omkostninger nede og hvordan man bedst understøtter fragtbranchen i at udvikle nye tjenester til den rigtige pris. Al regulering i forhold til fragtvirksomhederne bør analyseres for at se, hvad disse byrder betyder for fragtpriserne. Pakkelevering bør anerkendes som et helt almindeligt konkurrenceudsat marked uden særreguleringer. Den største trussel mod markedet p.t. er yderligere regulering Side 2/5
I det omfang national lovgivning hindrer den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser, opfordrer Dansk Erhverv til at EU ensretter standarder. Spørgsmål 4 Mener De, at der er huller i lovgivningen eller behov for yderligere foranstaltninger/forordninger? I bekræftende fald, gør venligst rede for dem. Under henvisning til svaret på spørgsmål 3 opfordrer Dansk Erhverv på det kraftigste til, at reguleringen af området holdes på et minimum, og at det overlades til markedskræfterne at løse eventuelle vanskeligheder. Spørgsmål 5 (a) Hvilke oplysninger bør stilles til rådighed for forbrugerne på e-detailhandlerens websted? Det er op til e-handelsvirksomhederne. Hvis forbrugerne efterspørger visse oplysninger, vil det være en service og dermed et konkurrenceparameter for virksomhederne. Dog bør alle omkostninger være tilgængelige for forbrugeren tidligt i købsprocessen og ikke først fremgå på sidste side. Spørgsmål 6 Information om leveringens kvalitet a) Kvalitetsindikatorer vedrører f.eks. leveringshastigheden, den geografiske dækning af udbyderen af kurertjenester, forsinkelser og beskadigede eller bortkomne pakker. Hvordan kan oplysninger om sådanne kvalitetsindikatorer indsamles og måles? Vil offentliggørelsen af resultaterne af disse kvalitetsindikatorer skabe merværdi for forbrugerne? Er der behov for at udvikle standarder for at overvåge leveringens kvalitet? Brugeranmeldelser med vurderinger af virksomheder eksisterer allerede på nettet og er som udgangspunkt et godt instrument, der øger gennemsigtigheden. Der er imidlertid på nuværende tidspunkt en række udfordringer i forhold til falske brugeranmeldelser, hvor folk tilbyder at skrive falske anmeldelser for penge. Derfor har Dansk Erhverv opfordret til udvikling af et sæt retningslinjer for brugeranmeldelser, der adresserer udfordringer som falske anmeldelser, gennemsigtighed, adgang til at reagere på brugeranmeldelser samt kriterier for ratings. For så vidt angår selve leveringsprocessen tilbyder et stigende antal virksomheder allerede track-and-tracesystemer, hvor kunderne holdes orienteret om status på leverancen. Teknologierne eksisterer således allerede, og en stigende efterspørgsel fra kunderne vil uden tvivl gøre det mere almindeligt i hele EU i fremtiden. Der er dermed intet behov for regulering heraf fra EU s side. Spørgsmål 6 Information om leveringens kvalitet b) Vil tillidsmærkeordninger (f.eks. et certifikat fra en brancheorganisation om, at forbrugeren kan have tillid til leveringen fra udbyderen af kurertjenester, da krav om god praksis er opfyldt) udgøre en mere effektiv måde at øge forbrugernes tillid? Dansk Erhverv støtter ikke en fælles mærkningsordning. Før det overhovedet kan komme på tale at overveje at etablere en fælles mærkningsordning, er det en forudsætning, at alle medlemslande implementerer og håndhæver allerede eksisterende EU-regler. Dette er ikke tilfældet i flere EU-lande i dag, hvilket skaber konkurrenceforvridning. Dermed udvandes hensigten med en fælles mærkningsordning, der således forekommer meningsløs. c) Vil ISO-certificering af en kvalitetsproces med sigte på en effektiv levering være et egnet redskab til at øge forbrugernes tillid? Side 3/5
Dansk Erhverv støtter ikke en fælles ISO-certificering. ISO-certificering er kompliceret og kræver, at virksomhederne har en vis størrelse. Dermed vil det forhindre mindre virksomheder i at komme ind på markedet, og dermed kun til at bidrage til at bevare status quo utilstrækkelig konkurrence og høje priser. Spørgsmål 8 Muligt behov for og omfang af en befordringspligt for pakker a) Er der behov for en ny befordringspligt for at tackle pakkeleveringers tilgængelighed, prisoverkommelighed og kvalitet? Dansk Erhverv ser intet behov for en ny befordringspligt. Forbrugerne har i dag mulighed for at vælge den netbutik, der bedst lever op til deres forventninger i forhold til levering, ligesom de i dag kan vælge den netbutik, som bedst passer til deres forventning om service eller pris. Nogle forbrugere kræver fleksibilitet eller særlige former for service, mens andre prioriterer lave priser, etc. Denne form for efterspørgsel er et konkurrenceparameter for såvel netbutikker som fragtudbydere. Efterspørgslen efter specifikke leveringsmuligheder og forbrugernes betalingsvillighed vil således drive innovation og kvalitet i leveringen, hvis der sikres fri og fair konkurrence på fragtområdet. c) Mener De, at en befordringspligt (for pakker) ville være gennemførlig med hensyn til omkostninger/rentabilitet set fra perspektivet for en udbyder af kurertjenester? I bekræftende fald, på hvilket niveau? Nationale postvæsner med befordringspligt eksisterer allerede i medlemsstaterne for visse pakketyper. Dansk Erhverv støtter ikke en EU-befordringspligt. Spørgsmål 11 Taksternes bæredygtighed a) Mener De, at det nuværende takstniveau, som forbrugerne skal betale, for hjemadresselevering er bæredygtigt på mellemlang og lang sigt? I benægtende fald, hvad kan der gøres for at reducere dem? Spørgsmålet er ikke muligt at besvare på et generelt niveau, idet der både er forskellige takster for samme ydelser og forskellige takster for forskellige tjenester. Taksterne afhænger af den enkelte fragtvirksomheds forretningsmodel og bør fastsættes på det frie marked. En fragtudbyder kan eksempelvis se en kommerciel og forretningsmæssig fordel i at udbyde tjenester eller specifikke leverancer med tab, hvis det betyder, at selskabet på sigt vil få mere profitable forretninger som følge heraf. Dansk Erhverv er af den overbevisning, at det nuværende takstniveau vil falde hvis man sikrer fri og fair konkurrence, efterhånden som flere og flere forbrugere e-handler og konkurrencen på markedet dermed øges. b) Bør e-detailhandlernes faktiske leveringsomkostninger gøres mere gennemsigtige for forbrugerne? I bekræftende fald, hvordan? Dansk Erhverv ser ingen grund til dette. Forbrugeren er kun interesseret i den samlede pris. c) Bør de reelle omkostninger ved levering for samfundet i almindelighed gøres mere gennemsigtige? I bekræftende fald, hvorfor? Og hvordan? Dansk Erhverv har svært ved at se, hvordan en sådan beregning kan foretages på en objektiv og nyttig måde. Leveringsomkostninger kan ligesom andre omkostninger variere fra land til land på grund af forskelle i håndhævelse af EU-lovgivning, administrative byrder, lønninger, skatter, moms, arbejdsmiljøregler, miljøregler, etc. Side 4/5
Spørgsmål 12 (a) Konkurrenceniveauet i leveringsmarkederne: I hvilke markeder eller markedssegmenter ville mere konkurrence være nødvendig? Mest mulig konkurrence er altid at foretrække. Deregulering vil hjælpe markedet til at udvikle sig, ligesom mulighederne for profit vil få flere virksomheder til at træde ind på markedet, hvormed konkurrencen øges og priserne vil blive lavere. Momsfritagelsen for de nationale postvæsner er et stort problem og forhindrer lige konkurrence mellem fragtvirksomhederne. Momsfritagelsen gør det mindre attraktivt for private udbydere at entrere markedet, idet de må levere med mindre avancer, hvis de skal være konkurrencedygtige i for. Dette er en barriere for konkurrence og innovation på markedet og påvirker dermed priserne. Derfor bør alle fragtvirksomheder, offentlige som private, ligestilles for så vidt angår momsvilkår. Spørgsmål 15 (a+b) De krævede investeringsniveauer I hvilket omfang er det muligt at beregne, både på mikro- og på makroniveau, de anslåede omkostninger ved et generaliseret "track-and-trace"-system for pakker? Hvilke parametre ville være mest relevante at tage i betragtning? Hvilke specifikke pilotprojekter for levering af e-handelsvarer kunne fremmes, muligvis inden for bredere programmer, der tager sigte på at fremme investeringer i informations- og kommunikationsteknologier? Dansk Erhverv ser ikke noget behov for et generaliseret track-and-trace-system, jf. svaret på spørgsmål 6a ovenfor. Et generaliseret system vil være med til at øge priserne, hvis kravet pålægges alle. Udvikling og vedligeholdelse af et track-and-trace-system bør derfor overlades til markedet, som det er blevet gjort i årevis. Spørgsmål 17 (e) En bedre sammenkobling: Hvad er (om muligt) de tre vigtigste tiltag, som kan forbedre samarbejdet på tværs af EU's grænser inden for levering af varer, der er bestilt online? Hvad kan der gøres for at forbedre situationen på kort sigt, og hvilke initiativer kan der tages på mellemlang og lang sigt? Hvad skal der desuden gøres for at forbedre samarbejdet på internationalt plan? Dansk Erhverv henviser hér til de tre vigtigste pointer beskrevet indledningsvist under generelle bemærkninger. Dansk Erhverv stiller sig gerne til rådighed for yderligere uddybning. Med venlig hilsen Marie Louise Thorstensen Politisk konsulent Dansk Erhverv Side 5/5