ETABLERING AF LEDNINGSANLÆG I JORD

UDBUDSFORSKRIFT VEJE ETABLERING AF LEDNINGSANLÆG I JORD Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Oktober 1994 Vejregelrådet

1. ARBEJDSPLADS M.V.... 3 1.4 Færdselsregulerende foranstaltninger... 3 1.5 Ledninger... 4 2. FORBEREDENDE ARBEJDER... 7 2.1 Sikringsarbejder... 7 2.2 Rydning... 7 2.3 Muldafrømning... 8 2.4 Oplukning i befæstede arealer... 8 3. ETABLERING AF LEDNINGSGRAV... 9 3.1 Ledningsgrav... 9 3.2 Afstivning... 10 3.3 Tørholdelse... 11 4. RETABLERING... 12 4.0 Generelt... 12 4.1 Grundforstærkning... 13 4.2 Ledningszone... 14 4.3 Tilfyldning... 14 4.4 Retablering af overfladelag... 16 4.5 Retablering af befæstelse... 16 5. AFSLUTTENDE ARBEJDER... 25 5.1 Afstribning... 25 5.2 Skilte, hegn m.v.... 26 Bilag 1. Oversigt over tilknyttede normer og standarder... 27 Bilag 2. Graveprofil, uafstivet grav... 28 Bilag 3. Graveprofil, afstivet grav... 29 Bilag 4. Metoder til lukning af ledningsgrav med asfaltbelægning... 30 Bilag 5. Kontroloversigt... 31 Bilag 5. Kontroloversigt, noter... 37 Bilag 6. Talmæssige komprimeringskrav... 38 Kolofon... 39 2

1. ARBEJDSPLADS M.V. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for arbejdsplads m.v. er gældende. I nærværende AAB og tilhørende SAB-P er tilføjet "1." foran de tilsvarende afsnit i AAB arbejdsplads m.v. 1.4 Færdselsregulerende foranstaltninger Gang- og kørebroer Gang- og kørebroer skal udføres i takt med udgravningens udførelse. Der skal til stadighed foretages tilsyn med og vedligeholdelse af konstruktionerne også uden for normal arbejdstid og i perioder, hvor arbejdsstedet er midlertidigt lukket. Materialer Gangbroer skal beregnes for en ensformigt fordelt belastning på 5 kn/m², og en lodret punktlast på 2 kn fordelt på et areal på 0,2 m x 0,2 m. Kørebroer for let trafik (max. totalvægt 3500 kg) beregnes for en aksellast på 30 kn. Kørebroer for tung trafik og med spændvidder større end 1,2 m og mindre end eller lig 2,5 m beregnes for en aksellast på mindst 115 kn pr. vognbane, placeret på farligste sted. Hvis nærmere undersøgelse ikke finder sted, og hvis broen er forsynet med effektivt tværfordelende lag, kan der for broer med spændvidder større end 2,5 m regnes med en ensformigt fordelt fladelast på 45 kn/m 2 over hele broen. Samtlige de ovenfor anførte laster ganges med partialkoefficienter. For spændvidder mindre end eller lig 0,7 m kan der anvendes 25 mm jernplader, og for spændvidder mindre end eller lig 1,2 m kan der anvendes 32 mm jernplader. For spændvidder større end 1,2 m udfærdiges dokumentation for bæreevnen, som forelægges tilsynet. 3

Broer til ejendomme dimensioneres for arten af trafik til den aktuelle ejendom under hensyntagen til ledningsgravens størrelse. Gangbroer skal have minimum 1,2 m fri bredde. Ved "fællessti" for gående og cyklende trafik skal der minimum være 2,0 m fri bredde. Gangbroer skal mod udgravning være forsynet med stabile rækværker med fodliste, glat knæliste og glat håndliste. Broens belægning skal være jævn og have tilstrækkelig friktion. Bredden af kørebroer skal normalt være 3,0 m pr. kørespor, dog mindst 3,5 m. Kørebroer skal mod udgravning være forsynet med trafikværn og rækværk. Trafikværnet skal føres så langt uden for kant af udgravning, at trafikken ledes sikkert over udgravningen. Både gang- og kørebroers afslutning skal være i niveau med terræn, eventuelt ved hjælp af ramper. Brodæk skal aflægges, så de ikke klaprer og være tætte og skridsikre. Entreprenøren bærer dog det fulde ansvar for konstruktionernes egnethed. Vederlag for broer skal sikres ved afstivning af ledningsgraven i en længde svarende til mindst bredden af broen. Adgang for gående og cyklende til ejendommene sikres med rækværker mod udgravningen. Adgang for motorkøretøjer udføres med trafikafvisende begrænsning mod udgravning. Kontrol Konstruktionstegninger og dokumentation af bæreevnen af gang- og kørebroer samt afstivninger udføres af entreprenøren og skal på forlangende afleveres til accept hos tilsynet senest 8 dage, før konstruktionerne udføres. 4

1.5 Ledninger Sikring af eksisterende ledninger udføres i overensstemmelse med DS s norm for etablering af ledningsanlæg i jord. Vedrørende frie minimumsafstande mellem forskellige ledningstyper henvises til DS s norm for etablering af ledningsanlæg i jord. Eventuelle advarselsbånd og afdækninger skal retableres efter ledningsejerens anvisninger. Ledninger, der ikke mere er i drift, skal afproppes. Under udgravning af ledningsgraven skal andre ledningers nøjagtige placering fastlægges enten ved ledningspåvisning eller ved frigravning i nødvendigt omfang. Frigravning skal ske ved forsigtig håndgravning. Ved maskingravning parallel med andre ledninger, hvor der ikke er anvist regler for gravning, skal der håndgraves nærmere end 1 m fra ledningens faktiske placering (blandt andet jævnfør stærkstrømsreglementet). Ved maskingravning med krydsninger af andre ledninger skal disse være lokaliseret, inden der maskingraves nærmere end 2 m fra en ledning enten ved påvisning eller ved håndgravede prøvehuller. Der må først graves videre, når ledningens placering er fastslået. Der kan ikke påregnes nogen risikofri gravedybde. Alle ledningsanlæg, som berøres af udgravningsarbejdet, skal sikres mod beskadigelse. Der skal således udføres alle nødvendige opbindinger, understøtning og afstivning samt evt. afdækning af ledninger alt efter ledningsejerens anvisninger. Alle ledningsanlæg skal endvidere sikres mod hærværk, ophedning og frysning. Særlig opmærksomhed skal udvises ved samlinger. Ved fyldning omkring eksisterende ledninger skal det sikres, at understøtning og sidestøtte samt advarselsbånd og afdækninger retableres i fornødent omfang. 5

Afløbsledninger Det skal sikres, at der ikke sker deformationer og sætninger af ledninger i forbindelse med arbejdets udførelse. Alle regn- og spildevandsledninger samt meget vandførende dræn skal holdes i normal drift, om nødvendigt ved pumpning. Vandledninger Vandledninger skal beskyttes mod forurening og mod opvarmning. Bagstøbninger og andre fastspændinger af vandledninger skal sikres, før udgravning påbegyndes. Gasledninger Gasledninger skal beskyttes, så der ikke opstår fare for omgivelserne. Arbejder i nærheden af gasledninger skal udføres i henhold til gældende sikkerhedsregler. Olieledninger Arbejder ved olieledninger udføres som ved gasledninger. Fjernvarmeledninger Fjernvarmeledningers stabilitet skal opretholdes og friktionen bevares i størst muligt omfang, både ved krydsninger og ved parallelføring. Påbudte sikkerhedsforanstaltninger skal udføres omhyggeligt og arbejdsperioder skal begrænses mest muligt. El-ledninger Ved arbejde i nærheden af el-ledninger skal der udvises den største forsigtighed, idet beskadigelse af el-ledninger kan medføre livsfare. Den nøjagtige beliggenhed kan om nødvendigt anvises af ledningsejeren i marken. El-ledninger og specielt højspændingsledninger skal beskyttes, så der ikke opstår fare for omgivelserne. Dæksten og lignende må ikke fjernes uden ledningsejerens 6

tilladelse. Hvis spændingen er højere end 10 kv, skal ledningen normalt gøres spændingsløs af ledningsejeren, mens frigravningen foregår, og indtil der er etableret en beskyttelseskasse rundt om ledningen. Alle frilagte krydsende ledninger 10 kv skal forsynes med et stift plastforerør (slidsrør) på den frilagte strækning for sikring af ledningen. Kommunikationsledninger Ved arbejde i nærheden af kommunikationsledninger skal teleadministrationernes retningslinier følges. Kommunikationsledningers nøjagtige beliggenhed kan om nødvendigt anvises i marken af ledningsejeren. Hvor afstanden til krydsende ledningsanlæg, er mindre end 300 mm, skal advarselsbånd placeres imellem disse, og der placeres et ekstra advarselsbånd over det øverste ledningsanlæg. 2. FORBEREDENDE ARBEJDER 2.1 Sikringsarbejder Træer i grupper og beplantning samt enkeltstående nåletræer i arbejdsbæltet, som skal bibeholdes, skal sikres ved hegning. Enkeltstående stammede træer indhegnes med en diameter som træets krone. Hvor dette ikke er muligt, beskyttes træernes stammer. Beskyttelsens højde skal være 3 m eller til nederste gren, såfremt denne er lavere. Hvis der er gentagen arbejdskørsel inden for træets krone, udlægges et 200 mm trykfordelende lag af f.eks. barkspåner og køreplader. Hvor der graves tæt på træer, skal der træffes foranstaltninger mod udtørring. Jordens fugtighedsgrad i rodzonearealet skal holdes konstant, om nødvendigt ved vanding. 7

2.2 Rydning Buske, krat, levende hegn og lignende, inkl. eventuelle fundamenter for skilte, master og hegn skal ryddes. Bygherrens tilsyn skal acceptere omfanget. Materialer Alle ved rydningen fremkomne overskudsmaterialer, som ikke skal tilfalde lodsejer, tilfalder entreprenøren og skal fjernes af denne. Ingen rydning må påbegyndes, før aftale med tilsynet er truffet. Ved rydning af træer og større buske skal stød og større rødder graves op og fjernes. Skilte, kantafmærkningspæle, autoværn, hegn og lignende, der skal retableres, indmåles således, at de kan placeres på samme sted og i samme højde og skal tages op således, at materialerne kan genanvendes. Såfremt materialerne påføres skader ved manglende agtpågivenhed, skal erstatningsmaterialer leveres af entreprenøren uden udgift for bygherren. 2.3 Muldafrømning Arbejdsarealet skal muldafrømmes på alle arealer, hvor kørsel, opgravning og råjordsdeponering finder sted, samt hvor der skal indrettes arbejdsplads på ubefæstede arealer. Muld skal afrømmes i fuld lagtykkelse. Den afrømmede muld må ikke blandes med andre materialer. Normalt skal mulden oplægges langs traceen. Hvor dette ikke er muligt, køres mulden i depot. 8

Mulddepoter må maksimalt være 1,5 m høje. Arbejdskørsel må ikke finde sted i mulddepoter. Hvis bygherren ikke kan anvise depotarealer, skal entreprenøren stille areal(er) til rådighed. Entreprenøren skal, inden der skrives kontrakt, oplyse arealets beliggenhed samt køreafstand hertil. 2.4 Oplukning i befæstede arealer Oplukning af befæstede arealer omfatter optagning og oplæg af fortovsfliser, brostensbelægninger m.v. for senere retablering samt opbrydning og bortkørsel af asfalt- og betonbelægninger. Bredde på oplukning udføres i overensstemmelse med standardgraveprofiler for befæstede arealer vist i bilag 2 og 3. Materialer Alle opbrudte asfaltmaterialer skal køres til et af miljømyndighederne godkendt aflæsningssted. Aflæsningsstedet skal oplyses tilsynet. Opbrudte kantsten, brosten, fliser o.lign. skal sorteres, og de genanvendelige materialer renses og oplægges i depot. Entreprenøren bærer det fulde ansvar for de deponerede materialer. Øvrige materialer fra oplukningen fjernes ved entreprenørens foranstaltning umiddelbart efter opbrydningen. Oplukning af asfaltbelægninger i tykkelse større end 30 mm må kun finde sted efter forudgående gennemskæring eller fræsning i den fulde lagtykkelse. Ved asfaltbelægninger tyndere end 30 mm anvendes anden skånsom oplukningsmetode. Asfaltkanter skal være lodrette og rette. Den blivende belægning må hverken være løftet eller undermineret ved oplukningen. 9

Gennemskæring af asfalt skal, dersom den resulterer i spor med bredde større end 10 mm, foretages inden for det afspærrede arbejdsbælte. Eventuel fravigelse herfra kræver særlig tilladelse fra tilsynet. Skæringen skal placeres således, at der ved belægningskanten er en mindst 50 mm bred banket af uforstyrret materiale i det underliggende bærelag. Hvor ledningstraceen i kørebaneareal forløber, således at tilbageværende uberørt bunden belægning får en mindre bredde end 500 mm, skal denne belægning opbrydes. 3. ETABLERING AF LEDNINGSGRAV 3.1 Ledningsgrav Udgravningen skal foretages således, at den afsatte ledningstracé følges med hensyn til de foreskrevne koter og mål samt således, at de foreskrevne friafstande til ledningsgravsider samt til andre anlæg kan overholdes. Opgravede materialer, som skal genanvendes, beskyttes i fornødent omfang mod vejret og genindbygges så hurtigt som muligt. Graveprofilet i afstivede eller uafstivede grave udføres i overensstemmelse med bilag 2 og bilag 3. Graveprofilet udføres således, at det under hele arbejdsforløbet tilgodeses at: omliggende befæstelse er uforstyrret omliggende befæstelse ikke er undermineret belægningskanterne er intakte. Ved udgravning og tilfyldning skal der være mindst 50 mm fri banket, som er intakt indtil lukning af graven. 10

I ubefæstede arealer, i større afstand fra en befæstelse end gravedybden, tages kun de stabilitetshensyn, som arbejdssikkerheden fordrer. Foretages for dyb udgravning, skal denne fyldes op, som anført for grundforstærkning. Såfremt udgravningens sider på delstrækninger ikke er stabile med de foreskrevne anlæg, skal tilsynet tilkaldes, og det aftales, om der enten skal graves med større anlæg eller udføres afstivning. Al overskudsjord bortkøres til entreprenørens tip. Hvis der konstateres forurenet jord eller forurenet vand, skal bygherrens tilsyn straks tilkaldes for en vurdering af det fortsatte arbejde. Asfaltkanter må ikke beskadiges mekanisk som følge af maskiner eller håndtering af materiel. Kontrol Tilstanden af asfaltkanter og banket samt overholdelse af graveprofil skal kontrolleres under arbejdets udførelse. 3.2 Afstivning Afstivning udføres i overensstemmelse med DS norm for etablering af ledningsanlæg i jord. Afstivningen skal kunne optage belastning fra jordtrykket, fra arbejdsredskaber, fra deponerede materialer og fra den trafik, som passerer udgravningen. Entreprenøren dimensionerer afstivningen og bærer det fulde ansvar for afstivningens egnethed. Afstivning skal udføres i takt med udgravningens udførelse. Afstivningen fjernes i takt med tilfyldningen med effektiv efterfyldning og komprimering af det volumen, der bliver efterladt af væggen. 11

Kontrol Dokumentation for afstivningens egnethed skal afleveres til tilsynet, før afstivningen tages i anvendelse. Der skal til stadighed foretages tilsyn med og vedligeholdelse af konstruktionerne også uden for normal arbejdstid og i perioder, hvor arbejdsstedet er midlertidigt lukket. 3.3 Tørholdelse Tørholdelse udføres i overensstemmelse med DS norm for etablering af ledningsanlæg i jord. Foranstaltninger til tørholdelse og grundvandssænkning skal iværksættes så betids, at der ikke opstår forsinkelser af arbejdet på grund af forudsigelige faktorer, såsom højtliggende grundvandsspejl, nedbørsperioder m.v. Ved tørholdelse skal fjernes overfladevand (nedbør, smeltevand), begrænset grundvandstilstrømning, vand fra overgravede/afbrudte andre ledningsanlæg og vand fra rensning og trykprøvning. Lænsepumpning og tørholdelse skal udføres i nødvendigt omfang, også udenfor normal arbejdstid og i perioder, hvor arbejdspladsen er midlertidigt lukket, således at skader på eget arbejde, andre ledningsanlæg, vejbelægninger, bygninger m.v. undgås. Tørholdelse kan foretages ved pumpning fra åbne brønde, sugespidsanlæg med eller uden filterkastning, egentlige filterboringer eller dræning. Ved gennemførelse af længerevarende grundvandssænkning i rodzonen af større træer skal der samtidigt - i træernes normale vækstperiode - tilføres træernes rodskive vand med jordspyd een gang om ugen med den mængde vand, disse træer under normale forhold fordamper. 12

4. RETABLERING 4.0 Generelt Der henvises generelt til DS norm for etablering af ledningsanlæg i jord. Hvor ubunden befæstelse fra nærvedliggende befæstede arealer berøres helt eller delvis af ledningsgraven, retableres disse i fuld eksisterende tykkelse og i ledningsgravens fulde bredde. Materialer Opgravede materialer bør i størst muligt omfang genbruges ved tilfyldning og retablering. Opgravede materialer, som skal genanvendes, beskyttes i fornødent omfang mod vejret og genindbygges så hurtigt som muligt. Opblødte eller frosne materialer, sne, is, affald eller større sten (større end 100 mm) må ikke anvendes til retablering. Såfremt opgravede materialer ikke kan genanvendes, skal der benyttes materialer med samme egenskaber som den eksisterende vejs med hensyn til bæreevne, deformation og frostfarlighed. Materialerne skal således kunne arbejde sammen med de omkringliggende materialer. Såfremt ovennævnte ikke kan opfyldes, anvendes nye materialer, som opfylder gældende normer og standarder. I gravesikker afstand over ledningen skal der placeres en afdækning eller et advarselsbånd, hvis farve fastlægges i henhold til FULS s anbefaling om standardfarver for ledningstyper. Afdækningen eller båndet placeres hensigtsmæssigt i retableringen (komprimeringsskel). 13

Kontrol Ved retableringen af ledningsgraven udføres kontrol, hvis omfang fastlægges i 3 kontrolniveauer. Følgende kontrolniveauer anvendes: Skærpet kontrol Normal kontrol Lempet kontrol I bilag 5 er anført regler for skift af kontrolniveau. 4.1 Grundforstærkning Grundforstærkning udføres, hvis bunden af ledningsgraven ikke har tilstrækkelig bæreevne for den pågældende ledning, eller hvis der fejlagtigt er gravet for dybt. Grundforstærkningslaget skal udgøre et tilstrækkeligt underlag for ovenliggende lag. Krydsning af blødbundsområder sker normalt ved udskiftning af blød bund med egnet fyld. Udstrækning af blødbundsområder vil normalt fremgå af de geotekniske rapporter. Ved udgravningen skal disse oplysninger kontrolleres, og såfremt forholdene afviger fra det forudsatte, skal tilsynet underrettes og projektet evt. korrigeres/ændres. Materialer Grundforstærkning udføres med et stabilt lag af egnet råjord eller grus. Hvis udskiftningen udføres vådt, skal der anvendes enskornede, grove materialer. Det skal forhindres, at et eventuelt udjævningslag forsvinder i hulrummene mellem de grove materialer, f.eks. ved hjælp af geotekstil eller ved at hulrummene udfyldes, inden ledningen lægges. Grundforstærkning udføres lagvis og komprimeres i lag på maks. 200 mm tykkelse. 14

Der stilles samme krav til komprimering som for tilfyldningen, se pkt. 4.3. Kontrol Tilsynet skal syne og godkende udgravningen, inden entreprenøren påbegynder opfyldning. Kontrollen udføres som for tilfyldningen, se pkt. 4.3. 4.2 Ledningszone Ledningszonen består af udjævningslag og omkringfyldning (og evt. støttelag). Nedenstående krav tjener til sikring af, at omkringfyldningen udgør et tilstrækkeligt underlag for ovenliggende lag. Materialer Følgende kriterier skal opfyldes af de anvendte materialer: Maksimalkornstørrelse d MAKS 8 mm Gennemfald på 0,075 mm sigte 9% For omkringfyldningen og støttelaget gælder endvidere: Uensformighedstallet U < 3. Materialerne må ikke være frosne eller indeholde skadelige mængder af planterester, muld, ler- eller saltklumper. Materialer til omkringfyldning (og støttelag) må ikke indeholde stoffer, der er aggressive over for ledningen. Tilfyldning omkring og over ledningen skal ske omhyggeligt og i maksimalt 200 mm tykke lag, der enten vandes ned ved begrænset vandtilførsel eller komprimeres med egnet let komprimeringsmateriel ved det optimale vandindhold. Hvis komprimering udføres ved begrænset vandtilførsel kan det, hvis forholdene nødvendiggør det, komme på tale at 15

træffe foranstaltninger til bortledning af overskydende vand. Kontrol Overholdelse af materiale- og udførelseskrav kontrolleres på grundlag af den i bilag 5 viste kontroloversigt. Endvidere kontrolleres udlægningen af afdækning eller advarselsbånd. 4.3 Tilfyldning Tilfyldning må ikke påbegyndes, før omkringfyldning af ledningsanlægget er synet og godkendt af tilsynet. Materialer Tilfyldning udføres ved brug af de opgravede materialer. Eventuelt nye tilfyldningsmaterialer i befæstede arealer skal vælges, så laget i størst mulig udstrækning får samme funktionsegenskaber som den omgivende jord. Alternativt kan, hvis tilfyldningslagets tykkelse er beskedent (0,2-0,3 m), anvendes omkringfyldningsmaterialer eller bundsikringsmateriale, jf. pkt. 4.5.1. I frostperioder skal det sikres, at tilfyldningsmaterialer er frostfrie. Tilfyldningen indbygges normalt i maks. 200 mm tykke lag, som komprimeres med optimalt vandindhold. Komprimeringen skal være ensartet, og udføres således, at komprimeringsgraden er som omgivelsernes, eller i overensstemmelse med de i bilag 6 angivne. Efter komprimering skal tilfyldningslaget have det foreskrevne profil ± 40 mm. Afvigelserne må ikke være ensidige. 16

Kontrol Overholdelse af materiale- og udførelseskrav kontrolleres fortløbende på grundlag af den i bilag 5 viste kontroloversigt. Overfladens geometri skal kontrolleres ved nivellement eller nedstik, målt fra eksisterende belægning, i 10 m stationer og i minimum 3 punkter ved vejkrydsninger. For hvert kontrolafsnit skal udføres en komprimeringskontrol bestående af minimum 5 enkeltprøver udtaget tilfældigt i kontrolafsnittet. Der udføres en proctorindstampning eller vibrationsindstampning for hvert kontrolafsnit. Komprimeringskravet anses for at være opfyldt, når gennemsnittet af mindst 5 på hinanden følgende komprimeringsgrader, målt ved tilfældig udtagning i kontrolafsnittet, er større end den krævede værdi og ingen enkeltværdi er mere end 3% under denne værdi, jf. bilag 6. 4.4 Retablering af overfladelag Forud for retablering af muldarealer udføres råjordsregulering. Al afrømmet muld skal genudlægges i et jævnt lag uden lunker og således, at der ikke sker sammenblanding af muld og råjord. Grøfter, vandløb og dræn skal retableres i fuldt omfang. Vandløb skal oprenses efter vandløbsmyndighedernes anvisninger. Materialer Græsfrø skal være af typen miniturf og leveres fra et anerkendt frøfirma i leverandørens emballage. Eventuel kunstgødning skal være NPK (15-5-12). 17

Græsarealer skal retableres med et muldlag af mægtighed og kvalitet som det eksisterende. Grus og fremmedlegemer 20 mm, skal fjernes. Stensamlinger må ikke forefindes. Arealet tromles let, tilsås med 3 kg græsfrø pr. 100 m 2. Optagne græstørv genplaceres eller lægges i forbandt. Samlinger skal være mindst mulige og lukkes med sand. Der skal være fuld kontakt med underlaget, som bør være fugtigt. Tørvene skal være fugtige, indtil genplacering har fundet sted. Græsarealer vedligeholdes ved græsslåning, afrensning af uønsket vækst samt gødskning, indtil græsarealet er ensartet, sammenhængende og tæt. Kontrol Det skal kontrolleres, at der tilsås og gødskes med de foreskrevne sorter og mængder. 4.5 Retablering af befæstelse 4.5.0 Generelt Efter opgravning og tilfyldning skal den omliggende befæstelse være uforstyrret, kanterne skal være intakte, og der må ikke være underminering af befæstelsen. Hvis kravene ikke er opfyldt, og der ikke eksisterer en intakt, fri banket på mindst 50 mm, skal der skæres tilbage, således at kravet er opfyldt, inden ledningsgraven lukkes. Befæstelsen retableres med en opbygning som den eksisterende. Materialer Materialer, der genanvendes, skal have samme egenskaber som de eksisterende. Materialerne må ikke være forurenet med 18

jord, beton og asfalt. Materialer, der genanvendes, skal anvendes samlet således, at genanvendte og nye materialer ikke blandes. Alle nye grusmaterialer skal leveres fra grusgrave med regelmæssig kontrol af materialernes sammensætning.alle nye grusmaterialer skal leveres fra grusgrave med regelmæssig kontrol af materialernes sammensætning. Hvor materialer tilsluttet Sand og Sten Kontrollen er tilgængelige, skal disse anvendes. Betonvarer skal være trekantmærkede. Brolægningsarbejde, herunder sætning af kantsten, lægning af fliser og belægningssten, skal udføres således, at det færdige arbejdes kvalitet fremstår håndværksmæssigt korrekt udført. Kontrol Materialer og udførelse kontrolleres på grundlag af den i bilag 5 viste kontroloversigt. For materialer tilsluttet Sand og Sten Kontrollen bortfalder materialekontrollen. 4.5.1 Bundsikringslag (BL) Der henvises til DS 401 "Norm for sand-, grus- og stenmaterialer" og DS 405 "Prøvningsmetoder for sand-, grusog stenmaterialer". Materialer Bundsikringsgrus skal være som det opgravede eller alternativt opfylde de i DS 401 stillede krav til bundsikringsgrus. 19

Bundsikringslaget skal indbygges lagvis og komprimeres i lag på normalt maks. 200 mm tykkelse, og med optimalt vandindhold. Bundsikringslag skal komprimeres således, at komprimeringsgraden er som omgivelsernes, eller i overensstemmelse med det i bilag 5 angivne. Efter regulering og komprimering skal overside af bundsikringslaget have det foreskrevne profil ± 20 mm. Afvigelser må ikke være ensidige. Kontrol For hvert kontrolafsnit skal der udføres en komprimeringskontrol bestående af mindst 5 enkeltprøver udtaget tilfældigt i kontrolafsnittet. Der udføres en proctorindstampning eller vibrationsindstampning for hvert kontrolafsnit. Komprimeringskravet anses for at være opfyldt, når gennemsnittet af mindst 5 på hinanden følgende komprimeringsgrader, målt ved tilfældig udtagning i kontrolafsnittet, er større end den krævede værdi, og ingen enkeltværdi er mere end 3% under denne værdi, jf. bilag 6. Ved vejkrydsninger skal en komprimeringskontrol bestå af minimum 3 enkeltprøver, der alle skal have en komprimeringsgrad på mindst den krævede værdi. Overfladens geometri skal kontrolleres ved nivellement eller nedstik, målt fra eksisterende belægning. Målingen skal ske pr. 10 m og ved vejkrydsninger minimum i 3 punkter 4.5.2 Stabilt grusbærelag (SG) Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for stabile grusbærelag er gældende med følgende tilføjelser. Materialer Stabilt grus skal være som det opgravede eller alternativt som minimum overholde de i DS 401 stillede krav til kvalitet II. 20

Stabilt gruslag skal indbygges lagvis og komprimeres i lag på normalt maks. 150 mm tykkelse og med optimalt vandindhold. Indbygningen skal udføres således, at komprimeringsgraden er som omgivelsernes, eller i overensstemmelse med de i bilag 6 angivne. Kontrol For hvert kontrolafsnit skal der udføres en komprimeringskontrol bestående af mindst 5 enkeltprøver udtaget tilfældigt i kontrolafsnittet. Der udføres en proctorindstampning eller vibrationsstampning for hvert kontrolafsnit. Komprimeringskravet anses for at være opfyldt, når gennemsnittet af mindst fem på hinanden følgende komprimeringsgrader, målt ved tilfældig udtagning i kontrolafsnittet, er større end den krævede værdi og ingen enkeltværdi er mere end 3% under denne værdi, jf. bilag 6. Ved vejkrydsninger skal en komprimeringskontrol bestå af minimum 3 enkeltprøver, der alle skal have en komprimeringsgrad på mindst den krævede værdi. Overfladens geometri skal kontrolleres ved nivellement eller nedstik, målt fra eksisterende belægning. Målingen skal ske pr. 10 m og ved vejkrydsninger i minimum 3 punkter. 4.5.3 Asfaltbelægninger Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for varmblandet asfalt og overfladebehandling er gældende med følgende for etablering af ledningsanlæg i jord specielle præciseringer og tilføjelser. Materialer Tilslag og refleksionsfaktoren skal svare til den tilstødende eksisterende belægning. 21

Jævnheden af den nye belægning skal svare til den tilstødende eksisterende belægning. Såfremt der ved belægningskanten ikke er en mindst 50 mm bred banket af uforstyrret materiale, skal asfalten tilbageskæres senest før udlægning af SG. Såfremt der skal foretages tilbageskæring flere steder på samme strækning, må afstanden mellem tilbageskæringerne normalt ikke være mindre end 10 m. Eksisterende asfaltkanter må ikke være beskadigede eller på anden måde ujævne, men skal være lodrette og i øvrigt rette. Før klæbning skal asfaltkanterne være omhyggeligt rengjorte, herunder skal eventuelle materialerester på den frie banket langs asfaltkanten fjernes. Klæbemidlet skal fordeles jævnt over hele den i fuld tykkelse grundigt rengjorte snitflade og skal tilvejebringe fast forbindelse hertil. Asfaltarbejder må kun udføres ved temperaturer større end 5 o C. Ved mindre arbejder skal der træffes foranstaltninger til konditionsmæssig udførelse f.eks. ved benyttelse af opvarmet container. Komprimering skal udføres ensartet i hele bredden. Asfaltretablering skal udføres efter en af 4 følgende metoder. Illustrationer af de fire metoder er vist i bilag 4. Metode 1 Ved metode 1 opfyldes med SG til overside af den tilstødende belægning. På et passende senere tidspunkt udskiftes SG-opfyldningen i asfaltzonen med asfaltbærelag og asfaltslidlag. Metode 2 Ved metode 2 retableres asfaltzonen straks med både bærelag og slidlag. 22

Metode 3 Ved metode 3 udlægges asfaltbærelaget straks, medens asfaltslidlaget udføres senere. I den periode, hvor slidlaget ikke er udført skal bærelaget forsynes med ramper mod eksisterende slidlag. Efter ½ - 1 år affræses ramperne samt min. 100 mm af det tilstødende slidlag, hvorefter fræsearealet rengøres (støvsuges) og klæbes, og nyt asfaltslidlag udlægges. Metode 4 Ved metode 4 skal asfaltbærelaget i første omgang udlægges til overside slidlag, således at der opnås en jævn overflade. Et af de følgende år foretages en affræsning med en overbredde på min. 100 mm i hver side, hvorefter fræsearealet rengøres (støvsuges) og klæbes, og slidlaget udlægges. Kontrol Før arbejdets påbegyndelse skal asfaltkanter og fri banket kontrolleres for beskadigelser. Rengøring og klæbning af asfaltkanter kontrolleres. Den udlagte belægning skal kontrolleres for jævnhed og lagtykkelse. Endvidere skal materialets sammensætning, komprimering og forbrug af asfaltmateriale og klæbemiddel dokumenteres. Afsnittet i Almindelig arbejdsbeskrivelse for varmblandet asfalt om kontrol med asfaltarbejder udgår og erstattes af: - Entreprenørens kontrol Det påhviler entreprenøren af føre kontrol med materialets sammensætning, udlægning og komprimering. Prøvemetoder skal være i overensstemmelse med de af SV godkendte. Entreprenøren skal sørge for vejning af hvert læs asfaltmateriale og føre kontrol med den anvendte mængde klæbemiddel. Til opgørelse og afregning i henhold til tolerancekrav anført i Almindelig arbejdsbeskrivelse, skal entreprenøren løbende fremsende dokumentation i form af dagrapport for forbrugte tons og dertil svarende udlægningsareal. 23

- Dokumentation af kontrol. Entreprenøren skal dokumentere forbruget af asfaltmaterialer og klæbemiddel. Bygherren kan på forudgående forlangende få prøver af råmaterialer og færdig produktion stillet til disposition. På forudgående forlangende skal entreprenøren for hver påbegyndt udlægning dokumentere bitumenprocent, sigtekurve og stendensitet, i overensstemmelse med det valgte kontrolniveau. På forudgående forlangende skal entreprenøren på opborede prøver af bærelags- eller ABslidlagsmaterialer dokumentere kontrol af belægningens indbyggede hulrumsprocenter. Borekernerne udtages jævnt fordelt i længderetningen, idet kernerne udtages tæt på samlingen til den oprindelige belægning. Udtagningen foretages i overensstemmelse med det valget kontrolniveau. 4.5.4 Kantsten Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for brolægningsarbejder er gældende. Materialer Nye kantsten skal være af samme type og farve som eksisterende kantsten og overholde DS 400.4.3. Beton skal være færdigblandet fra anlæg tilsluttet Dansk Fabriksbeton Kontrol. Nye og gamle kantsten skal hver for sig sættes i samlet forløb, og i fundament som de eksisterende eller i et betonfundament på et grusbærelag. I hærdningstiden skal betonen om fornødent holdes afdækket og i varme perioder holdes fugtig. Betonkantsten må ikke sættes med knasfuger. Granitkantsten må maksimalt have 10 mm brede fuger, der skal klines på bagsiden med cementmørtel. I kurver og vejoverkørsler skal der anvendes eller tildannes kurve- og overgangssten, således at kurver fremtræder kontinuerte og vejoverkørsler får de geometriske overgange som eksisterede før ledningsarbejdet. 24

Hvor renhugning eller tilpasning af kantsten er nødvendig, foretages denne enten ved håndhugning eller skæring vinkelret på kantstenshovedet og således, at ingen tilpasset kantsten normalt må være under 80% af sin oprindelige længde. Tilpasning af betonkantsten skal ske ved skæring. Kontrol Det skal kontrolleres, at stillede krav til materialer og udførelse overholdes. 4.5.5 Flisefortove, betonstensbelægninger Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for brolægningsarbejder er gældende. Materialer Hvis oprindelige materialer ikke genanvendes, skal nye materialer svare til de eksisterende med hensyn til farve, form og størrelse og overholde DS 400.4.1-2. Afretningsgrus skal være som det opgravede eller alternativt opfylde de i DS 401 stillede krav til afretningsgrus. Nye og gamle materialer skal lægges i sammenhængende arealer. Såfremt der i kurver ikke anvendes kurvesten skal der foretages skæring efter kurvens vinkelhalveringslinie. Flisearealer mindre end 30% efterfyldes med chaussesten, der om nødvendigt skal tilhugges. Alle fuger fyldes med sand (0-1 mm). Borter imellem fliserækker samt mellem kantsten og fliser eller skel skal udføres med chaussesten, pulverasfalt eller leret vejgrus som de tilstødende eksisterende fortovsarealer. Kontrol Det skal kontrolleres, at krav til materialer og udførelse er overholdt. 25

4.5.6 Chausse- og brostensbelægninger Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for brolægningsarbejder er gældende. Overkørsler, kantbegrænsninger og lign. af chaussesten eller brosten udføres som eksisterende sten eller på et 150 mm tykt vibreret betonbærelag. I sidstnævnte tilfælde sættes stenene i grusbeton, bl. 1:4, med et vandindhold på 6-7%, og affejes med grusbeton bl. 1:3, der vandes til fugerne er fyldte. Kantbegrænsninger af en enkelt række brosten sættes i princippet som kantsten. Kontrol Det skal kontrolleres, at krav til materialer og udførelse er overholdt. 4.5.7 Græsarmering Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for brolægningsarbejder er gældende. Materialer Hvis oprindelige materialer ikke genanvendes, skal nye græsarmeringssten overholde DS 400.4.2 og i øvrigt svare til de eksisterende med hensyn til farve og størrelse. Arealet tilsåes med Dæhnfeldts nr. 70, som består af 50% engrajgræs og 50% rødsvingel uden udløbere. På det afrettede bærelag strøs ca. 10 kg NPK 12.5.14 pr. 100 m 2 26

Kontrol Det skal kontrolleres, at der anvendes de foreskrevne materialer, sorter og mængder. 4.5.8 Græsrabatter Materialer Græsfrøblandingen skal være sammensat af 40% rødsvingel med udløbere, 15% stivbl. svingel, 5% timothe nodosum, 30% engrapgræs og 10% alm. hvene. Græsrabatter skal retableres med et muldlag af mægtighed og kvalitet som det eksisterende, dog min. i 150 mm tykkelse. Muldlaget tromles let til en jævn flade. Grus og fremmedlegemer 20 mm skal fjernes. Stensamlinger må ikke forefindes. Der tilsåes med 1,5 kg græsfrø pr. 100 m 2. Optagne græstørv genplaceres eller lægges i forbandt. Samlinger skal være mindst mulige og lukkes med sand. Der skal være fuld kontakt med underlaget, som bør være fugtigt. Tørvene skal være fugtige, indtil genplacering har fundet sted. Kontrol Det skal kontrolleres, at der tilsåes med den foreskrevne sort og mængde, og at græsset spirer jævnt. 5. AFSLUTTENDE ARBEJDER 5.1 Afstribning Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for kørebaneafmærkning er gældende. 27

Midlertidig afmærkning skal være intakt, indtil afstribning har fundet sted. Endelig afstribning anvendes på permanente slidlag, samt hvor asfaltbærelag skal fungere som et permanent slidlag. af afstribning må ikke ske på våde eller forurenede overflader. Termoplastmaterialer skal udlægges i den normale slidlagssæson. Afstribning skal udføres efter vejbestyrelsens afstribningsplan eller dennes anvisninger. Kontrol Det skal kontrolleres, at planer og anvisninger følges. 5.2 Skilte, hegn m.v. Skilte, autoværn, hegn, støttemure, skeldiger, master, skabe m.v., som er ryddet, skal retableres til samme stand, om nødvendigt med anvendelse af nye materialer. Materialer Erstatningsmaterialer skal være i overensstemmelse med gældende regler. Både deponerede og nye skilte m.m. placeres efter vejbestyrelsens anvisninger i henhold til gældende regler. Når betonfundamenter støbes mod jord, skal dæklaget på eventuelle bolte og armeringsjern være mindst 80 mm, om nødvendigt ved at dimensionerne forøges. Kontrol Det skal kontrolleres, at alle terrængenstande er retableret til oprindelig stand eller som aftalt. 28

Bilag 1 BILAG 1. OVERSIGT OVER TILKNYTTEDE NORMER OG STANDARDER DS 136 DS 137 DS 138 DS 139 DS 140 DS 400.4.0-3 DS 401 DS 405.0-DS 405.11 DS 411 DS 415 DS 430 DS 432 DS 436 DS 437 DS 439 DS 440 DS 441 DS 442 DS 443 DS 444 DS 448 DS 460 DS 462 DS 475 Brosten Chaussébrosten Faskantsten Vinkelkantsten Kløvede kantsten Fliser, belægningssten og kantsten Norm for sand-, grus- og stenmaterialer Prøvningsmetoder for sand-, grus- og stenmaterialer Norm for betonkonstruktioner Norm for fundering Norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord Norm for afløbsinstallationer Norm for dræning Norm for lægning af stive ledninger af beton mv. i jord Norm for vandinstallationer Norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning Norm for mindre ikke-almene vandforsyningsanlæg Norm for almene vandforsyningsanlæg Norm for gasledninger af PEH og PEM i jord Norm for gasledninger af PVC/CPE i jord Norm for fordelingsledninger til fjernvarme Norm for svagstrømsinstallationer Norm for registrering af ledninger Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 29

Bilag 2 BILAG 2. GRAVEPROFIL, UAFSTIVET GRAV (Identisk med figur V 2.5a i DS 475) 30

Bilag 3 BILAG 3. GRAVEPROFIL, AFSTIVET GRAV (Identisk med figur V 2.5b i DS 475) 31

Bilag 4 BILAG 4. METODER TIL LUKNING AF LEDNINGSGRAV MED ASFALTBELÆGNING 32

Bilag 5 BILAG 5. KONTROLOVERSIGT I de efterfølgende kontroloversigtsskemaer er angivet: Emne: Kontrolleres for: Prøvemetode: Kontrolafsnit: Den genstand, der kontrolleres. Egenskaber ved genstanden, som kontrolleres. Omfanget af prøvninger pr. kontrolafsnit. Hver genstand og egenskab samt hver dagsproduktion, dog højst den i skemaet angivne mængde, udgør et kontrolafsnit for sig. De enkelte kontrolafsnit skal dog altid afgrænses således, at der inden for et afsnit ikke forekommer systematiske variationer, der kan være af betydning for egenskaber, f.eks. ændringer i metoder, materialekvaliteter el. lign. I tilfælde af små opgravninger (stikhuller, prøvehuller og lign.) - der normalt kontrolleres ved overholdelse af en beskrevet metodespecifikation - kan angives et antal af huller (angivelsen vil betyde, at der for en entreprise bestående af et antal små opgravninger vil blive kontrolleret for en angiven egenskab med en angiven prøvemængde pr. det angivne antal huller f.eks. 10). Kontrolniveau: Angivelse af kontrolniveau (lempet, normal eller skærpet). Acceptkriterier: Angivelse af kriterier for accept af kontrol. Det generelt om kontrolniveauer anførte bør betragtes som værende udgangssituationen (startsituationen). De i nedenstående figur (fra DS/ISO 2859-1) viste regler for skift af kontrolniveau er gældende. 33

Bilag 5 Kontroloversigt Ledningsgrav Asfaltkant Dybde Bundens bredde Visuelt og måling med f.eks. tommestok 5 stk. 100 lbm 100 lbm 200 lbm Anlæg Visuel evt. måling 100 % Hele entreprisen Afstivning Måling med f.eks. 100 % Pr. sted Efterfyldning tommestok Visuel 100 % Pr. sted Banket ligger uforstyrret Visuel 100 % Hele entreprisen Henligger uden løft eller Visuel 100 % Hele underminering entreprisen Henligger intakt Visuel 100 % Hele entreprisen Rethed i længdeprofilet Visuel 100 % Hele entreprisen Emne Kontrolleres for Prøvemetode Prøvemængde Kontrolafsnit Kontrolniveau S N L Acceptkriterier Ingen mål under minimum accepteres I henhold til det fastlagte graveprofil Ingen afvigelse fra projektet Ingen hulrum Ingen fejl accepteres Ingen fejl accepteres Ingen fejl accepteres Skøn 34

Bilag 5 Kontroloversigt Kontrolniveau Omkringfyldning Materialeegenskaber kornkurve vandindhold (Wopt) Komprimering Komprimering, hvis komprimeringsmåling er foreskrevet og mulig Lagtykkelse Emne Kontrolleres for Prøvemetode Prøvemængde Kontrolafsnit Acceptkriterier sigteanalyse, DS 405 standardproctor, VD 611 25 m 3 1) 50 m 3 100 m 3 S N L Overholdelse af stillede materialekrav samt vandindhold Wopt ± 2 % 2) Visuel efter forelæggelse af 100 % Overholdelse af komprimeringsmetode komprimeringsmetode 3) VD 611 LP 16 Måling med f.eks. tommestok 5 stk. 100 m 2 200 m 2 500 m 2 100 lbm 100 lbm 500 lbm S N L S N L Overholdelse af stillede komprimeringskrav Ingen afvigelse fra min. krav accepteres Jævnhed Visuel 100 % Overholdelse af stillede jævnhedskrav ved skøn 35

Bilag 5 Kontroloversigt Tilfyldning Materialeegenskaber kornkurve optimal tørdensitet optimalt vandindhold (Wopt) Sigteanalyse, DS 405 Proctorforsøg, VD 611 el. Vibrationsindstampning, ASTM Komprimering Prøvemetode: se note 4 Smalle grave: se note 5 100 m 3 200 m 3 500 m 3 Emne Kontrolleres for Prøvemetode Prøvemængde Kontrolafsnit Kontrolniveau S N L Acceptkriterier Overholdelse af stillede materialekrav samt vandindhold Wopt ± 2 % 6) 200 m 2 500 m 2 1000 m 2 S N L Overholdelse af stillede komprimeringskrav 5 stk. 100 lbm Overholdelse af stillede krav til maksimaltykkelse pr. indbygget lag Lagtykkelse Måling med f.eks. tommestok Jævnhed Visuel 100 % Overholdelse af stillede niveaukrav ved skøn Bundsikring og/eller udskiftninger Materialeegenskaber kornkurve (inkl. evt. uensformighedstal) optimal tørdensitet optimalt vandindhold (Wopt) Sigteanalyse, DS 405 Proctorforsøg, VD 611 el. Vibrationsindstampning, ASTM Komprimering Prøvemetode: se note 4 Smalle grave: se note 5 Lagtykkelse Jævnhed Måling med f.eks. tommestok Måling med f.eks. tommestok 100 m 3 2) 200 m 3 500 m 3 S N L Overholdelse af stillede materialekrav samt vandindhold Wopt ± 2 % 6) 200 m 2 500 m 2 1000 m 2 S N L Overholdelse af stillede komprimeringskrav 5 stk. 100 lbm Overholdelse af stillede krav til maksimaltykkelse pr. indbygget lag 100 % Overholdelse af stillede niveaukrav 36

Bilag 5 Kontroloversigt Stabilt grus Klæbning Kornkurve Optimal tørdensitet Optimalt Sigteanalyse, DS 405 Proctorforsøg, VD 611 el. Vibrationsindstampning, ASTM Komprimering Prøvemetode: se note 4 Smalle grave: se note 5 og note 7 6) 50 m 3 100 m 3 200 m 3 100 m 2 200 m 2 500 m 2 Emne Kontrolleres for Prøvemetode Prøvemængde Kontrolafsnit Kontrolniveau S N L S N L Acceptkriterier Overholdelse af stillede materialekrav samt vandindhold Wopt ± 1 % Overholdelse af stillede komprimeringskrav Lagtykkelse Måling med f.eks. tommestok 5 stk. 100 lbm Overholdelse af stillede krav til maksimaltykkelse pr. indbygget lag Jævnhed Måling med f.eks. tommestok 100 % Overholdelse af stillede jævnhedskrav (normal ± 10 mm) Oprensning langs kant Visuelt (evt. f.eks. med 100 % dag Max. 5 mm løst matr. (-kærvdannelse) tommestok) accep. Asfaltkant henligger Visuelt 100 % Hele Ingen fejl accepteres rengjort entreprisen Klæbeevne Visuelt/berøring 100 % / dag Ingen fejl accepteres stikprøve Mængde ved kant Visuelt eller beregning i kg pr. 2 100 % dag Overholdelse af stillede krav x lbm grav Mængde mellem asfaltlag Beregning i kg pr. m 2 100 % dag Overholdelse af stillede krav Muldretablering Betonstensbelægninger mv. Jævnhed Efterbehandling Jævnhed Forbandt Visuel 100 % Hele entreprisen Visuel 100 % Hele entreprisen I henhold til aftale med vejmyndighed / lodsejer I henhold til vejsyn 37

Bilag 5 Kontroloversigt Asfaltlag Materialeegenskaber bitumenproc. kornkurve stendensitet Komprimering hulrumsprocent Mængde SV prøvningsmetoder 125 tons 8) 250 tons 500 tons SV prøvningsmetoder. Borekærner udtages langs kanten Beregning af kg/m 2 vejning aflæg/opmåling 6 stk. 6 stk. 6 stk. Tykkelse Måling af borekærne 6 stk. 6 stk. 6 stk. Niveau Visuelt/måling med f.eks. tommestok Minimumstemperatur ved udlægning Jævnhed længderetning tværprofil AAB for varmblandet asfalt 5 stk. 10 stk. 10 stk. 400 m 2 8) 800 m 2 1600 m 2 Emne Kontrolleres for Prøvemetode Prøvemængde Kontrolafsnit Kontrolniveau S N L S N L Acceptkriterier Materialeanalyse skal foreligge inden tilførsel samt ved leverandørskift. Ingen afvigelser fra vejregel for varmblandet asfalt Ingen afvigelse fra vejregel for varmblandet asfalt, afsnit 2.2 (uanset udlægningsmetode) 100 % dag Ingen afvigelse fra vejregel for varmblandet asfalt 400 m 2 8) S Vurderes ud fra udlægningsmængder jf. 800 m 2 N ovenfor 1600 m 2 L 100 % Dag / Ingen afvigelser fra +5 mm, -0 mm stikprøve Temp. måling Pr. læs Ingen afvigelse fra minimumskrav accepteres Visuel 100 % Hele entreprisen 100 lbm 1000 lbm 2000 lbm S N L Svarende til eksisterende vej Ingen afvigelse fra vejregel for varmblandet asfalt 38

Bilag 5 BILAG 5. KONTROLOVERSIGT, NOTER Note 1: Materialekontrol kan udgå, hvis der anvendes materialer, der er kontrollerede af Sand og Sten Kontrollen. Note 2: Vandindholdskriteriet gælder kun, hvis kontrolleret nedvanding af enskornet sand ikke benyttes som komprimeringsmetode. Note 3: Prøvemetoden er en ved entreprisestart, på grundlag af afprøvning på f.eks. 20 m prøvestrækning, opstillet metodebeskrivelse. Herefter kontrolleres, at metoden overholdes og at dens forudsætninger ikke overskrides. Note 4: Mark: Sandefterfyldningsmetode VD 611 eller isotopmetode LP 16. Ref. værdi: Proctoranalyse VD 611 eller vibrationsindstampning, ASTM eller markmåling af omgivelser Note 5: Ved smalle grave, hvor de angivne metoder til komprimeringsmåling ikke må anvendes, er prøvemetoden en ved entreprisestart, på grundlag af afprøvning på f.eks. 20 m prøvestrækning, opstillet metodebeskrivelse. Det kontrolleres, at metoden overholdes og at dens forudsætninger ikke overskrides. Note 6: = 5 markmålinger og een referenceværdi Note 7: Som referenceværdi for komprimeringsmålingen på overfladen af stabilt grus kan evt. benyttes den ved sandefterfyldnings- eller isotopmetode på oprindelig eller omgivende stabilt grus målte tørdensitet (kan i flisebelagt fortovsareal f.eks. måles efter optagelse af nærliggende flise (r)). Note 8: I fortovsarealer vælges altid lempet kontrol. 39

Bilag 6 BILAG 6. TALMÆSSIGE KOMPRIMERINGSKRAV Talmæssige komprimeringskrav, angivet som middelværdi i %. Mindsteværdi er 3 procentpoint mindre. Materiale Markforsøg Sandefterfyldning Isotopmåling Standard Proctor Modificeret Proctor Standard Proctor Modificeret Proctor Laboratoriereference Vibrationsindstampning Vibrationsindstampning Råjord Mere end 2 m Ler 94 - - 92 - - under vejoverflade Sand 96-96 94-94 Mindre end 2 Ler 98 - - 96 - - m under vejoverflade Sand 100-100 98-98 Bundsikringslag (BL) 100-100 98-98 Stabilt grus (SG) - 98 98-95 95 Note 1: Note 2: Note 3: Tallene gælder ved kørebanearealer. Ved fortovs- og stiarealer samt i ubefæstede arealer reduceres tallene generelt 2 procentpoint. For materiale, der indeholder mere end 25 vægtprocent større end 16 mm, skal laboratoriereferenceforsøg altid være vibrationsindstampning. Ved anvendelse af proctorforsøg korrigeres målte værdier altid for indhold af materiale større end 16 mm (enten ved "nedkorrektion" af markmålinger eller "opkorrektion" af laboratoriereferencemålinger). 40

KOLOFON Titel: Udbuds- og anlægsforskrifter. Etablering af ledningsanlæg i jord, Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Dato Oktober 1994 Redaktion: Vejdirektoratet, Vejregeludvalget Foto: Tegninger: Copyright: Udgiver Vejdirektoratet Vejdirektoratet ISSN: 1600-006X ISBN: 87-7923-361-9 41