INTRODUKTION TIL HVIDKILDES HISTORIE

INTRODUKTION TIL HVIDKILDES HISTORIE

2 HVIDKILDE før 1374 Tæt ved Hvidkilde Gods ligger en helt rund hvid kilde - det er den, som har givet navn til godset. Den fryser næsten aldrig til, og blev betragtet som hellig, før vi blev kristne i Danmark. Dengang for mere end 1000 år siden, troede vi på en masse guder. Du kender sikkert Thor og Odin. Her kan du se et par små skulpturer af Frej. De har sikkert stået i en vikings hus, for at hjælpe ham til at få mange børn, mange kalve og meget korn. Men kender du andre guder fra dengang? Måske kender du Odin, det er ham, der er gudernes konge. Han rider på en hest med otte ben, der hedde Sleipner. Ovenover kan du se et billede af ham på en gammel gravsten. Men før vi troede på de guder, vi kalder Aser, troede vi på nogle guder, man kalder Vaner. ( Det er derfor, det hedder at have en vane.) De ældste vane guder er Njord og hans børn Frej og Freja. Njord er gud for havet og fangst. Frej er gud for frugtbarhed og Freja for kærlighed. Frej er den gud, du skal høre om. Ham kalder man også Frø - det er det samme ord, som en frø der hopper, og de frø man putter i jorden. Kan du se, at Man kan altid kende Frej på den spidse hat, at han holder i sit skæg, og på hans tissemand. Det er fordi, man ville vise, at han havde kraft til at lave mange børn... Frej er den gud, der får ting til at gro og sørger for, at mennesker og dyr får børn og unger. Frej fejrede man dengang med en offerfest ved midvinter. Derfor spiser mange stadig en masse grisekød til jul, for sådan fejrede man Frej, og at det snart blev forår. Når man så havde spist grisen, hængte man benene op i et træ, så kunne Frej glæde sig over lyden af knoglerne, der slog mod hinanden. Frej red på en hangris ved navn Gyldenbørste, som dværgene Brokk og Sindre, har smedet til ham. nisserne har spidse hatte og rider på en gris? Hvornår på året har vi nisser fremme? Hvornår fejrede man Frej?

3 Det er på grund af Frej, at de voksne nogle gange siger, at de små børn kommer med den fugl, der hedder en stork. Eller derfor man nogle gange sætter en træstork med en dukke i en ble op uden for et hus, hvor man har fået en baby. I dag er storken meget sjælden i Danmark, men for bare 100 år siden, var der mange storke i Danmark, og man troede i bronzealderen og vikingetiden, at de gik rundt i moserne og på markerne, med deres lange røde ben og spidse næb, og hjalp Frej med at få de små børnefrø bragt ud Måske har man også ofret et menneske, når man var bange for, at høsten blev ødelagt, eller der blev født for få kalve. Det ved man, at man har gjort ved Frørup, ved Nyborg ( Se nederst på denne side), så måske har man også gjort det ved Hvidkilde. For den kilde, der er ved Hvidkilde, er rund og hvid som månen, og den fryser aldrig til. Tæt ved Hvidkilde ligger landsbyen Sørup. Ved kirken i Sørup står der den dag i dag en sten, som er en gammel offersten til Frej. Den har stået der i over 1000 år - og den må have været meget hellig, siden man ikke slog den i stykker, da man blev kristne og fik en kirke! Første gang nogen skriver om Hvidkilde er i 1374 - Der kalder man det Wydhekelde - Kelde er det samme som kilde, men Wydhe kan både komme af det gamle ord for skov With, eller farven hvid, ingen ved det med sikkerhed. Man troede Frej boede i moser og vandhuller, og man har smidt små gaver i vandet, når man ville bede Frej om et barn. Eller en god høst. Hvor Hvidkilde ligger har der helt sikkert ligget en bronzealder eller vikingetids hal - men der er bare ikke skrevet noget ned om det, før i år 1374.. Mange steder har navn efter Frej. Frørup ved Nyborg ligger ved en berømt kilde, der hedder Regitze kilde, efter den sidste pige, som skulle have været ofret til Frej/ Frø. Regitze blev reddet af en præst, fordi hun var blevet kristen. Fyns højeste bakke hedder Frøbjerg Bavnehøj. Ved Odense, ligger Frøslev - det betyder Frø s brød - Lev betyder brød. Men mange steder har navn efter de gamle guder. Nogle gange skal man tænke lidt, inden man opdager det, som f.eks. med Thors eng =Tåsinge, Thurø =Tyrs ø. Du kan prøve, om du selv kan finde flere gudenavne på et kort...

4 HVIDKILDE Middelalder I 1374 var alting meget anderledes end i dag. Den danske konge hed Valdemar, man kalder ham også Valdemar Atterdag. Du kan se et billede af ham fra Næstved Kirke, her ved siden af. På Valdemars våbenskjold kan du se de tre danske løver. Han er klædt som en typisk 1300tals ridder med rustning. Da Valdemar blev konge som 20årig, var Danmark i krig med mange lande, og havde ikke haft nogen konge i 8 år. En tidligere konge, Erik Menved, (Valdemars farbror) havde brugt for mange penge på krig, og havde derfor lånt en masse penge af nogle af de tyske hertuger. Erik Menved havde givet dem store stykker af Danmark som sikkerhed. Så der var ikke meget land tilbage, man kunne kalde Danmark. Fordi vi var fattige, var der ingen penge at betale lånene tilbage med. Her er et billede af Erik Menveds segl, som var en slags underskrift, man satte på vigtige breve, så når man lånte penge, kunne man se, at det var den rigtige, der fik lånet. Når man døde, blev det,man satte segl med, slået i stykker... Da Valdemar blev konge, begyndte han at samle Danmark til et kongerige igen. Da han døde i 1375, var det næsten lykkedes. Hans datter, Margrethe den 1. samlede Danmark, Norge og Sverige i et rige i det, der kaldtes Kalmar unionen. Valdemar blev kaldt Atterdag, fordi han altid gik og sagde - Ach disem tage - som på tysk betyder Sikke tider. Hans farbror Erik Menved - hedder Menved, fordi han altid bandende ved at sige Men ved de hellige mænd Kender du andre konger med sjove tilnavne? Ellers gør din lærer måske? Det, du kan se på billederne, er Erik Menveds segl, og et brev med tre segl på som underskrift.

5 Prøv om du kan tegne Svendborg og Hvidkilde ind på kortet, og se om du kan genkende nogle af navnene, når de staves, som man gjorde i Middelalderen.. Nogle gange er det nemmere, hvis man siger navnene højt. Du kan også se på et moderne kort. Hvidkilde Gods ligger i Sunds Herred og det omtales første gang i 1374 som en skov-eneste-gård, det betyder, at gården ligger helt alene ude i en skov, uden en landsby omkring. Men der har sandsynligvis ligget en gård meget før. I 1500-tallet udvidedes Hvidkilde med jord fra Sørup og Skovsbo, og senere inddrages nabohovedgården Søbo, der lå på den anden side af søen. Hvidkilde ligger et sted, der var nemt at forsvare, hvis man blev angrebet af fjender eller røvere. Ikke helt ude ved kysten, men lidt inde bag ved den beskyttende skovkant. Og der er mange søer og ådale omkring Hvidkilde, og man har sikkert kunnet sejle ud til Svendborg Sund i mindre både. Dengang da Hvidkilde blev bygget, var den nemmeste måde at komme rundt på i et skib eller med en båd. Derfor ligger de gamle store byer på Fyn ude ved vandet. Der var heller ingen asfalterede veje og skulle man fra by til by, ville man helst sejle. Men ikke alting kunne sejles, derfor ligger de gamle købstæder på Fyn, og i det meste af Danmark med ca. 35-40 kilometers afstand - så langt kunne man rejse med en vogn og vagter på en dag, så kunne man sove sikkert i en by.

6 HVIDKILDE 1500 og 1600 I 1534-1536 var der borgerkrig i Danmark. Den kalder man Grevens Fejde, og borgerne i Svendborg gjorde oprør mod både kirken og kongen. Efter de havde brændt borgen Ørkild, plyndrede og ødelagde de også det gamle Hvidkilde. I 1536 gik Danmark fra at være katolsk og have munke og nonner til at være protestantisk. Det betød, at al den jord klostrene og kirken havde ejet, nu blev ejet af kongen. Kongen solgte jorden billigt, bl.a. til Hvidkilde der købte landsbyerne Sørup og Skovsbo. Der var også mange krige i de år, og det betød, at man tjente mange penge på at dyrke korn og have kødkvæg. Claus Rønnow, som ejede Hvidkilde dengang, var kongens krigsminister - det man kaldte at være Marsk. Hans søn Eiler Rønnow byggede en helt ny borg. Super moderne, og let at forsvare, hvis der blev krig igen, med en firkantet borgvold og mur og med voldgrave på de tre sider - på den sidste side var søen. Inde i borggården byggede man et to etagers hus, med en høj kælder, med buede lofter, ovenpå var der værelser, og øverst var der en riddersal i hele husets længde. Det er den samme som i dag, så der kan du stå i et 500 år gammelt rum. En munk eller nonne boede i et kloster. De måtte ikke gifte sig, og deres arbejde var at bede til Gud, jomfru Maria og alle de mange helgener, og passe de syge og gamle. Desuden var munke og nonner, dem som læste og skrev bøger. De lærte folk at dyrke jorden bedre, og bruge lægeplanter. Mange klostre fik dem, der var syge og skulle dø, til at give klostrene deres jord. For at munkene eller nonnerne skulle bede Gud om, være rarere ved de døde. Derfor blev mange sure på munkene og nonnerne, fordi klostrene fik den jord, familien ellers skulle have arvet.

7 På Hvidkilde levede man dog næste fredeligt indtil 1656, hvor Danmark kom i krig mod svenskerne. Det gik frygtelig galt, og vi tabte krigen. Det er derfor Skåne, Halland og Blekinge nu er en del af Sverige og ikke af Danmark. De svenske soldater kom nede fra Tyskland, og gik henover Fyn, inden de gik over Langelandsbæltet og videre til Sjælland, mod København. Det var en meget streng vinter, hvor hele øhavet frøs til. Mange adelsfolk har navne som, Bille, Krabbe, Krummedige, Panter eller Rosenørn - Mange tog navn efter det mærke, de havde valgt på deres krigsskjolde. Sandsynligvis så Hvidkilde ud som Østergård, der ligger lidt nord for Skive. Ingen ved det helt sikkert, men sådan byggede man typisk borge dengang. Måske pælespærring? Hvidkilde Sø Selve borgen Vold Den gamle alle Vindebro Voldgrav Mens de svenske soldater ventede på, at isen skulle blive tyk nok, ødelagde de en masse og brændte gårde og byer af. Soldaterne og deres heste spiste alt det korn, der skulle have været sået, så efter krigen måtte Karen Bille, som var blevet enke efter Falk Gøye, der ejede godset Hvidkilde under svenskekrigen, sælge det meste af jorden fra for at betale sin gæld. Du kan se Falk Gøye og Karen Billes hus inde i Odense den dag i dag. For Møntergården, (hvor der er museum i dag), var deres byhus. Som alle fine folk boede de nemlig i byen om vinteren, og på deres godser om sommeren.

8 HVIDKILDE 1700 tallet Hvidkilde skifter ejer mange gange, men i 1725 blev Hvidkilde solgt til kongen, Christian den 6., som samme år solgte det videre til den meget rige købmand Johan Lehn. Kongen skyldte Johan Lehn mange penge, som kongen blandt andet havde lånt til at bygge nye slotte for. Lehn familien kom fra Holland, og de havde tjent mange penge på at handle med vin, krydderier og te fra Ceylon, det vi i dag kalder Sri Lanka. Familien Lehn ejede en stor del af Det Kongelige Octroyerede Danske Asiatiske. Kompagni der i 1700 tallet havde eneret på handel med Kina, og desuden bestyrede flere danske kolonier bl.a. Trankebar i Indien. Der hvor man fik og får kanel og peber fra. Johan Lehn var meget rig, og han fik bygget den fine hvide bygning, du kan se i dag. Bygningen er tegnet af den berømte arkitekt Phillip de Lange, i den stil man kalder Barok. Johan Lehn tjente mange penge og købte så meget jord, at Hvidkilde i 1781 ejede 3 herregårde og 179 bondegårde. Dengang boede og arbejdede der flere hundrede mennesker på så store gårde som Hvidkilde. For der skulle malkes, fejes, høstes, passes grise og høns, bages brød, gøres rent, og passes have. Køerne og fårene skulle drives ud på marken, der skulle pløjes med hest, saves brænde, syltes og saltes, vaskes tøj og tusinde andre ting.

9 HVIDKILDE 1700 tallet Dengang var danskerne også i krig med I 1720 tog Abraham Lehn på en studietur rundt i Europa. I Hildesheim i Tysk-. svenskerne, og vi havde en vaskeægte helt, som fik adelsnavnet Tordenskjold. land mødte han Jacob Axel Staël von Holstein, som lokkede Abraham med hen for Måske kender du sangen om Tordenskjold? Jeg vil sjunge om en helt? at se en slange med fem hoveder. Sådan en ville han selvfølgelig gerne se. Mens Eller måske fra tændstikæskerne? de ventede på slangen, fik Jacob Axel Tordenskjold var admiral, og Staël von Holstein, den unge Abraham til når han ikke sejlede, boede at spille kort om penge, og han blev han i Abraham Lehns hus i snydt for frygtelig mange penge. København. Abraham var Tordenskjold, som tilfældigvis også var i Johan Lehn fra Hvidkildes byen, blev meget vred over at, Jacob lillebror. Axel Staël von Holstein havde snydt hans unge ven. Så hvis von Holstein ikke ville give Abraham sine penge igen, måtte de tage en duel - de skulle slås med kårde, til en af dem døde. Tordenskjold tabte og døde i den duel. Det var på den rejse, Abraham Lehn købte de billedtæpper, der nu hænger i riddersalen på Hvidkilde. Et af dem kan du ser her, der er flere på Hvidkilde. Omkring Hvidkilde er der flere gamle historier om træer. Den bedste er, at uden for Nielsstrup, en herregård der hører under Hvidkilde, er der nogle store lindetræer, under dem skal der være begravet en Lindorm - altså en slags drage.. Vikingeskibe hed tit noget med Orm, og man byggede skibe som Hjortesprings- båden af lindetræ. Ved Hvidkildes hus Egehuset har der også været fire egetræer, der var plantet omkring en kæmpes grav, men det sidste egetræ væltede i den store orkan i 1999.

10 HVIDKILDE næsten nutid I 1925 kom loven om lensafløsning, hvor alle de danske godsejere blev tvunget til at betale 1/4 del af værdien af godset til staten, for at beholde godset. Det betød, mange herregårde måtte sælge en del af deres jord, for mindre end den var værd, for at skaffe pengene. Regeringen havde bestemt, at de fattige husmænd også skulle have mulighed for at købe jord. På samme måde skulle dem, der allerede boede på en gård, have mulighed for at eje den jord, de dyrkede. Det var vedtaget allerede i 1849 med den nye Grundlov, men det kom først til at virke fra 1919 - efter 1. verdenskrig - altså 50 år senere. Det er derfor godsejerne ikke længere er så rige. Ejerne af Hvidkilde var heldige, og kunne sælge det jord, som lå for sig selv, bl.a. det der ligger omkring Helagergård. Under 2. Verdenskrig blev Hvidkilde og riddersalen brugt af den tyske hær. Tyskerne var ikke gode ved Hvidkilde, men grev Axel og hans bror Lennart var hemmeligt aktive i modstandsbevægelsen, og der er kastet mange våben ned omkring Hvidkilde. Grev Lennart blev skudt af tyskerne, lige inden krigen sluttede i 1945. Riddersalen er lige blevet restaureret, og det smukke mønstrede gulv i eg og fyr taget op i små stykker, og lagt igen som et stort puslespil. Nogen gange kan man godt tænke på, hvor meget sådan et rum ville kunne fortælle om fester og forelskelser, flot tøj og forskellige måder at danse - gennem 500 år.. Under gulvet var der små beskeder - nogle af dem skrevet på bagsiden af brædderne: "Den som brækker dette Gulv op vil jeg gerne give et godt raad. Leg det endelig ikke i igen, for vi har haft et frygtelig Arbejde med det gamle Skidt. Sikke dog ogsaa en Idé at bruge saadan noget møg igen. R.C. 1908." "Jeg vil ønske at dem, der finder dette bræt maa være lige saa godt tilpas som jeg, da jeg nettop lige er blevet forlovet."

EJERE AF HVIDKILDE (1230-1370) Ukendt Ejere (1370-1410) Anders Pedersen Panter (1410-1450) Johan Wittekop Krummedige (1450-1486) Claus Rønnow (1486-1506) Markvard Clausen Rønnow (1506-1565) Eiler Markvardsen Rønnow (1565) Karen Eilersdatter Rønnow gift Bille (1565-1575) Jens Bille (1575-1592) Anne Eilersdatter Rønnow gift Hardenberg (1575-1592) Karen Eilersdatter Rønnow gift Bille (1592-1631) Markvard Jensen Bille (1631-1633) Eiler Markvardsen Bille (1633) Karen Markvardsdatter Bille gift Gjøe (1633-1653) Falk Gjøe (1653-1679) Karen Markvardsdatter Bille gift Gjøe (1679-1724) Valdemar Gabel (1724-1725) Kronen (1725-1760) Johan Lehn (1760-1804) Poul Abraham Lehn (1804) Sophie Amalie Poulsdatter Lehn gift Rantzau (1804-1806) Hans Rantzau-Lehn (1806-1834) Sophie Amalie Poulsdatter Lehn gift Rantzau (1834) Pauline Christiane Hansdatter Rantzau-Lehn gift Holsten (1834-1860) Frederik Christian Holsten-Lehn-Charisius (1860) Christiane Henriette Barner-Kaas-Lehn gift Rosenørn (1860-1892) Otto Ditlev Rosenørn-Lehn (1892-1904) Erik Christian Hartvig Rosenørn-Lehn (1904) Anna Christiane Adelheid Eriksdatter Rosenørn-Lehn (1904-1909) Frederik Ludvig Vilhelm greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn (1909-1910) Anna Christiane Adelheid Eriksdatter Rosenørn-Lehn (1910-1951) Christian Erik Julius greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn (1951-1981) Axel greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn (1981-) Christian greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn 11

12 Til læreren - Jeg forestiller mig materialet brugt som appetitvækker til Hvidkildes historie - Der er så mange gode historier knyttet til ejerne af Hvidkilde, at det ville kunne fylde det meste af et skoleår. Meget forudsætter dog en vis viden om Danmarkshistorien, så jeg har valgt 4 temaer. Den Frejkult der har haft omkring Hvidkilde, Sørup hed f.eks. før Frøsserup. Bygningen af den nye borg Hvidkilde efter Grevens fejde, som Svendborgs borgere, og bønderne omkring tog meget aktivt del i. Johan Lehn der byggede det Hvidkilde, vi ser i dag. Og hans brors forbindelse med Tordenskjold. Kort om Riddersalen og 2. verdenskrig. Der er små opgaver, dem kan man vælge, hvor meget man vil gøre ud af, men der gemmer sig jo nogle gode historier bag dem, f.eks. Erik Plovpennig, der opfandt landbrugsskatten, Erik Klipping der klippede i pengene - så de var mindre værd i sølv, end det der stod på dem, og dermed introducerede devalueringen til danskerne. Desuden kan man f.eks. at tegne våbenskjolde eller høre musik fra de forskellige tider. Mulighederne er uendelige - Så god fornøjelse! Mai-Britt Schultz Tordenskjold Tekst: G. Rode Melodi: Dansk folkemelodi Jeg vil sjunge om en helt vidt berømt ved sund og bælt, om en herre kæk og bold, om den tapre Tordenskjold. Mens i vuggen han lå svøbt, Peder Wessel var han døbt, på fregattens skansevold fik han navnet Tordenskjold. Atten børn gik frem på rad hos hans far i Trondhjems stad, døtre seks og sønner tolv, men kun én blev Tordenskjold. Nål i hånd han havde få't, men det våben var for småt, på kanoner fik han hold. De går an, sa'e Tordenskjold. Engang på den svenske strand gik han med sin flok i land, da brød frem et rytterhold, ville fange Tordenskjold. En dragon stak hånden frem, men han trak den aldrig hjem, han ham troede i sin vold. Den gang ej, sa'e Tordenskjold Tordenskjold i søen sprang, kuglerne omkring ham sang, gennem bølgen dyb og kold svømmed Peder Tordenskjold. Tordenskjold han var polisk, gik omkring og solgte fisk, fjenden bag sin egen vold narret blev af Tordenskjold. Skal til kamp på bølgens top dannebrog i stavnen op gid der bag dets røde fold stå en helt som Tordenskjold!