Den 7. oktober 2014 DI Nyhedsbrev: Lovkatalog for 2014-2015 1. Overordnet vurdering Regeringen har i dag fremlagt sit lovkatalog for den kommende samling. Udmøntning af politiske aftaler Der mangler nye væksttiltag Lovkataloget omhandler blandt andet udmøntningen af de politiske aftaler regeringen har indgået i forsommeren 2014. DI noterer sig med glæde, at der er konkret lovgivning på vej, der skal virkeliggøre aftalerne omkring Beskæftigelsesreformen, Vækstpakke 2014 og Rekruttering af international arbejdskraft. Til gengæld finder DI det beklageligt, at lovkataloget ikke omhandler nye initiativer, der kan understøtte vækst og arbejdspladser. Regeringen har tidligere indikeret, at Vækstpakke 2014 kun var en første opfølgning på Produktivitetskommissionens anbefalinger. Derfor beklager DI, at der ikke i lovkataloget lægges op til, at den opfølgning sker i den kommende samling. Det er fortsat helt afgørende, at der politisk tages nye tiltag til at understøtte en øget vækst i produktiviteten, hvis DI skal fastholde vækst og velstand. Nedenfor gennemgås og kommenteres lovforslag af betydning for DI s fem strategiske målsætninger. 2. Et konkurrencedygtigt omkostningsniveau Udvidelse og effektivisering af forbrugerklagesystem Erhvervs- og vækstministeriet Ændring af lov om forbrugerklager Med lovforslaget udvides forbrugerens klageadgang med ca. 45 nye brancher. Samtidig gennemføres en modernisering af det offentlige forbrugerklagesystem, der skal smidiggøre og effektivisere klagebehandlingen, bl.a. ved brug af mediation. Samtidig justeres gebyrstrukturen i Forbrugerklagenævnet.
Konkurrencerådet omdannes til en bestyrelse Medarbejderinvesteringsselskaber Restrukturering og afvikling af banker DI er positiv over for en smidiggørelse og effektivisering af klagebehandlingen i det offentlige forbrugerklagesystem. DI lægger vægt på, at retssikkerheden i forbrugerklagenævnets afgørelser er høj, at der er balance i varetagelsen af forbrugernes og de erhvervsdrivendes interesser, og at erhvervslivet ikke pålægges urimelige ekstra omkostninger. Ændring af konkurrenceloven Lovforslaget lægger først og fremmest op til, at det nuværende Konkurrenceråd med 19 medlemmer erstattes af en ny uafhængig professionel bestyrelse for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med særlige kompetencer i form af praktiske og teoretiske sagkundskaber. Endvidere foreslås det, at der oprettes et rådgivende udvalg bestående af bl.a. branche- og interesseorganisationer, der kan rådgive bestyrelsen. Den nye bestyrelse skal ifølge lovforslaget bestå af 7 medlemmer. I lovforslaget lægges der endvidere op til en begrænset udvidelse af tidsfristerne for behandling af fusionssager, samt en formalisering af den generelt gældende praksis i forhold til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens konkurrenceanalyser, således at analyserne bliver uafhængige og underlagt bestyrelsens ansvar. DI kan principielt støtte den foreslåede omstrukturering. DI s støtte hertil er imidlertid betinget af, at en række retssikkerhedsmæssige tiltag iværksættes i forbindelse med etableringen af den nye bestyrelse herunder at formanden for bestyrelsen skal være dommer. DI vil ikke modsætte sig den foreslåede udvidelse af tidsfristerne i fusionssager. DI kan støtte, at konkurrenceanalyserne undtages fra politisk indflydelse. Lov om medarbejderinvesteringsselskaber Forslaget lægger op til etablering af en ny selskabsform, et medarbejderinvesteringsselskab, hvorigennem medarbejderne i en konkret virksomhed kan indskyde lønmidler til gavn for den virksomhed, som de er ansat i. DI er generel positiv over for forslaget, da muligheden for at etablere medarbejderinvesteringsselskaber kan øge udbuddet af risikovillig kapital, udvikle virksomheder og medvirke til fastholdelse af arbejdspladser i Danmark. Lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder Lovforslaget har til formål at gøre den finansielle sektor mere modstandsdygtig samt at indføre et fælleseuropæisk system for afvikling af nødlidende og potentielt nødlidende pengeinstitutter. Et velfungerende kapitalmarked er en grundlæggende forudsætning for, at danske virksomheder kan fungere og investere, og derigennem skabe øget økonomisk vækst og flere arbejdspladser i Danmark. DI finder det vigtigt, at reguleringen både tager hensyn til finansiel stabilitet og til at 2
virksomheder kan opnå finansiering på konkurrencedygtige vilkår. Etablering af IPRhåndhævelsesenhed Etablering af IPR-håndhævelsesenhed (Lovforslag om ændring af varemærke-, design-, patent og brugsmodellovene) Formålet er at etablere en særskilt håndhævelsesenhed i Patent- og Varemærkestyrelsen, der kan varetage håndhævelsesopgaver, yde vejledning til borgere, virksomheder og myndigheder samt bistå Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet i indsatsen mod piratkopiering. DI er positiv over for initiativer, der kan bidrage til at opnå en mere effektiv håndhævelse af IP-rettigheder og styrke bekæmpelsen af piratkopiering. Det har samtidig betydning for DI, at lovforslaget respekterer balancen i kompetencedelingen mellem myndigheder og branchens rådgivere. Skatteministeriet Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien Ændring af lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Ghana Ændring af DBO med Indien Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland Ovenstående lovforslag enten ændrer henholdsvis gennemfører dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO er) mellem Danmark og de pågældende lande. I forhold til DBO en med Indien indebærer lovforslaget, at artiklen om udveksling af oplysninger opdateres, så den er formuleret i overensstemmelse med den nyeste internationale standard. I forhold til DBO en med Luxembourg betyder aftalen, at udbetaling af dansk pension til personer bosat i Luxembourg fremover beskattes i Danmark. I forhold til DBO en med Irland indebærer forslaget, at Danmark får mulighed for at beskatte personer, der er hjemmehørende i Danmark og arbejder i Irland DI har som målsætning, at Danmark i 2020 skal være blandt de fem EU-lande, der har flest dobbeltbeskatningsoverenskomster. Danmark skal desuden være det EU-land, der i gennemsnit har de nyeste dobbeltbeskatningsoverenskomster, ligesom Danmark skal have dobbeltbeskatningsoverenskomster med alle EU-lande, alle OECD-lande og hvert af verdens 20 førende vækstlande. I forhold til DBO en med Irland skal det bemærkes, at DI hilser den bebudede ændring velkommen, idet ændringen vil fjerne den hidtidige konkurrenceforvridning, som DBO en har afstedkommet. 3
Forhøjelse af afgifterne på cigarillos samt tilbagerulning af FSA mv. Fuld momsafløftning på hotelophold samt afgiftsharmonisering for taxier mv. Forhøjet befordringsfradrag og kommunal andel af selskabsskatten Ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., personskatteloven og forskellige andre love Lovforslaget implementerer elementer fra de to vækstpakker, der blev indgået hen over sommeren. Med lovforslaget forhøjes stykafgiften på cigarillos, cerutter og cigarer mv. Samtidig tilbageruller lovforslaget forsyningssikkerhedsafgiften, og afgifterne på fossile brændsler bringes tilbage til niveauet før Forårspakke 2.0. Finansieringsbehovet tilvejebringes ved at forhøje bundskatten og det skrå skatteloft samt reducere den grønne check. I den forbindelse omklassificeres en række energiprodukter af hensyn til EU-reglerne. Endelig gennemføres en forhøjelse af elafgiften for rumvarme mv., som neutraliserer effekten af den aftalte PSO-lempelse for el for husholdningerne mv., som også var en del af vækstpakkerne. Samlet set mener DI, at Vækstpakke 2014 peger i den rigtige retning. Dog er det et skridt i den forkerte retning, at tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften delvis finansieres via en forøgelse af bundskatten og skatteloftet. Dermed øges skatten på den sidst tjente krone, der i forvejen er høj set i en international sammenhæng. I forhold til omklassificeringen af VE-affald har DI i sit høringssvar udtrykt bekymring over effekten på genanvendelse af affald, og om der i tilstrækkelig grad er tænkt på sammenhængen til regeringens ressourceplan. Der er således behov for, at der findes en løsning, som afbøder de negative effekter. Ændring af momsloven, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love Lovforslaget er en udmøntning af to elementer af Vækstpakke 2014. Med lovforslaget indføres fuld momsafløftning af hotelovernatninger. Endvidere indebærer lovforslaget en harmonisering af afgifterne for taxiområdet. Indførelse af fuld momsafløftning på hotelophold har siden 2012 været et element i DI s 2020-plan. I forhold til afgiftsharmoniseringen for taxier mv. er DI positiv over for det overordnede sigte, men havde dog gerne set en harmoniseringsmodel med mindre negativ effekt på erhvervet. Ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om et indkomstregister og forskellige andre love Forslaget er en udløber af sommerens vækstpakker. Lovforslaget indeholder et forslag om at udvide kredsen af yderkommuner, hvor pendlere kan opnå forhøjet befordringsfradrag. Forslaget indeholder endvidere en gradvis forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten. Endelig foreslås en udvidelse af adgangen for finansielle virksomheder til at modtage data fra SKAT på personområdet efter samtykke fra deres kunder. 4
Lempelse af beskatning af udbytter til selskaber fra unoterede selskaber Fjernelse af banderolering på spiritus m.v. Exit-beskatning Task force mod skattely DI støtter forslaget om forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten, idet det dermed sikres, at kommunernes økonomiske incitament til at være erhvervsvenlige ikke svækkes i takt med, at selskabsskatten reduceres. Ændring af fondsbeskatningsloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven Forslaget er en udløber af Vækstpakke 2014. Lovforslaget lemper danske selskabers beskatning af udbytte fra unoterede porteføljeaktier. DI har kvitteret for forslaget, som vil ligestille danske og udenlandske selskaber for så vidt angår beskatningen af udbytte fra unoterede porteføljeaktier. Ændring af chokoladeafgiftsloven, momsloven, lov om afgift af naturgas og bygas, spiritusafgiftsloven og forskellige andre love Lovforslaget vedrører alene forenklinger af en række administrative regler på afgiftsområdet og ikke nogle afgiftsændringer. Der er særligt tale om regler vedrørende energimåling, afregning af punktafgifter og afskaffelse af banderoler på spiritus. DI kvitterer for afskaffelsen af banderoler på spiritus. Afskaffelsen er en administrativ lettelse, men DI ser gerne, at man med lovforslaget også annullerer spiritusafgiften på kosttilskud. Ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love Lovforslaget indeholder en harmonisering af reglerne for exitbeskatning, og der indføres bl.a. en henstandsordning for fysiske personer. Endvidere indgår der en justering af en række regler af relevans for beskatningen af selskaber og erhvervsdrivende. DI har modtaget lovforslaget i høring og er umiddelbart overordnet set positiv i forhold til de foreslåede ændringer. Lovgivning vedrørende opfølgning på den tværministerielle task force om skattely Regeringen nedsatte i november 2013 en tværministeriel task force mod skattely, der skal komme med forslag til mulige initiativer til bekæmpelse af skatteunddragelse i relation til skattelylande. Lovforslaget vil indeholde evt. lovgivningsmæssig opfølgning på task forcens anbefalinger. DI afventer det konkrete lovforslag og vil i den forbindelse have fokus på, at lovforslaget ikke utilsigtet bebyrder virksomheder med reel aktivitet i de omhandlede lande. 5
Importmoms på dansksprogede magasiner Store administrative omkostninger Succession til erhvervsdrivende fonde Fradrag for kulturelle aktiviteter i forlystelsesparker mv. Ændring af momsloven Lovforslaget ophæver importmomsfritagelsen for dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende, hvis værdi ikke overstiger 80 kr., og som forsendes til privatpersoner i Danmark fra lande uden for EU. Forslaget indebærer, at dansksprogede magasiner trykt uden for EU momsmæssigt ligestilles med dansksprogede magasiner trykt inden for EU. DI har været kritisk over for tidligere forsøg på at indføre moms på magasiner, idet en ophævelse af bagatelgrænsen medførte, at kunderne ville få pålignet samlede gebyrer, der overstiger værdien af forsendelsen. For DI er det derfor vigtigt, at der ved en ophævelse findes en model, der sikrer at kunderne kan modtage denne type forsendelser fremadrettet. Ændring af reklameafgiftsloven Ændringen er en konsekvens af EU-Kommissionens forbehold over for det forslag til en afgift på husstandsomdelte reklamer, som blev vedtaget ultimo 2012, men som siden har afventet EU-godkendelse. DI har hele tiden været kritisk over for den oprindelige reklametryksagsafgift, som påfører erhvervslivet en betydelig økonomisk og administrativ byrde. Ændring af aktieavancebeskatningsloven Lovforslaget indebærer, at der indføres en adgang til overdragelse af aktier med succession til erhvervsdrivende fonde ved arv eller gave. Forslaget er en opfølgning på aftalen om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK fra april 2013. DI kan fuldt ud støtte dette forslag, som ligger i tråd med anbefalingerne fra Erhvervsfondsudvalgets betænkning fra december 2012. Ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov om offentligt hasardspil i turneringsform og ligningsloven Med forslaget afskaffes muligheden for et nedslag på 95 pct. i spilleafgiften, hvis midlerne fra spilleautomaterne udloddes til velgørende eller almennyttige formål, eller til kulturelle aktiviteter i forbindelse med friluftsscener eller forlystelsesparker. Indgrebet foretages for at bekæmpe snyd med udlodninger til velgørende formål. DI finder det beklageligt, at indsatsen for at bekæmpe snyd i nogle dele af branchen skal ske på bekostning af den velfungerende ordning, som i dag gør det muligt for større forlystelsesparker at finansiere en række kulturelle arrangementer og aktiviteter såsom Pantomimeteatret. DI arbejder for, at de identificerede problemer med den nuværende lovgivning kan imødekommes, uden at dette sker. 6
Generelle PSOlempelser og forbedringer i afregning af el for Horns Rev 3 Målrettede PSO lempelser Fratrædelsesgodtgørelse til funktionærer Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Lov om elforsyning, lov om naturgas-forsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og biobrændstofloven. Forslaget vedrører erhvervsrettede lempelser i PSO-afgiften på elektricitet, afskaffelse af PSO-afgift på gas samt ændringer i regler om afregningsvilkår for havvindmølleparken Horns Rev 3 og en række andre ændringer. Forslaget udmønter dele af delaftale om Vækstpakke 2014. DI er meget tilfreds med, at der med lovforslaget implementeres lempelser i PSO på el, og PSO på gas afskaffes. Lempelser der bidrager til at forbedre dansk erhvervslivs konkurrenceevne. dertil, at lovforslaget vil medvirke til at fremme en omkostningseffektiv implementering af vindenergi i elsystemet. i øvrigt, at de aftalte elementer til billiggørelse af energiaftalen, som led i Vækstpakke 2014, er afbalancerede til glæde for både den grønne omstilling og sikring af konkurrencedygtige vilkår. Lov om statstilskud etc. Forslaget vedrører målrettede PSO-lempelser på el for særligt el intensive virksomheder, som aftalt med Vækstpakke 2014. For at få del i lempelserne skal virksomheder dels vurderes ift. EU s statsstøtteregler fra sommer 2014 og dels indgå aftale med Energistyrelsen om energieffektiviseringer. Ordningen vil skulle godkendes i EU. Forslaget udmønter dele af delaftale om Vækstpakke 2014. DI finder det vigtigt, at lovforslaget gennemføres som oprindelig planlagt med Vækstpakke 2014. derfor, det er vigtigt med en hurtig løsning i den verserende sag om, hvorvidt den danske PSO- ordning er i strid med EU s konkurrenceregler. En løsning der skal bane vejen for en snarlig godkendelse af ordningen om målrettede lempelser. Beskæftigelsesministeriet Lov om retsforholdet imellem arbejdsgivere og funktionærer (forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse) Lovforslaget har til formål at bringe funktionærlovens bestemmelse om fratrædelsesgodtgørelse i overensstemmelse med retspraksis på baggrund af en afgørelse ved EUdomstolen. Lovændringen vil justere funktionærlovens 2a, så det er klart, at funktionærer, der ønsker at fortsætte på arbejdsmarkedet, ikke er afskåret fra fratrædelsesgodtgørelse alene, fordi de kan oppebære en alderspension fra arbejdsgiveren. Det er afgørende for DI, at forenklingen af fratrædelsesgodtgørelser til funktionærer ikke øger arbejdsgivernes omkostninger. 7
3. En offentlig økonomi i balance, og som fylder mindre og yder mere Obligatorisk digital selvbetjening Udbetaling Danmark og samkøring Ny udbudslov DI støtter lovforslaget Finansministeriet Forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser m.v. til offentlige myndigheder (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening i bølge 4) Der indføres krav om, at borgere, der kan, skal anvende digitale selvbetjeningsløsninger på udvalgte områder, når de henvender sig til det offentlige. Lovforslaget udmønter en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 og er et led i realiseringen af målsætningen om, at 80 pct. af kommunikationen mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015. DI bakker op om digitalisering som et værktøj til at effektivisere og modernisere den offentlige sektor. Helt afgørende for succes er det dog, at it-systemerne virker efter hensigten, at brugervenligheden er i top, og at det er muligt for borgere og virksomheder at få hjælp, hvis de har behov for det. Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Udvidelse af Udbetaling Danmarks myndighedsopgaver Med lovforslaget overflyttes myndighedsansvaret for administration af en række ydelser fra kommunerne til Udbetaling Danmark. Herudover får Udbetaling Danmarks kompetence til at foretage datasamkøring og indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder til brug for kontrol på bl.a. kommunale ydelsesområder. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om kommunernes økonomi i 2015 mellem regeringen og KL., at det er vigtigt, at det offentlige udnytter mulighederne for at opnå stordriftsfordele ved etablering af fælles løsninger i den offentlige sektor. Hertil kommer, at der kan opnås forenkling og effektivisering gennem øget anvendelse af objektiv sagsbehandling. På den baggrund hilses lovforslaget velkomment. Erhvervs- og vækstministeriet Lov om udbud Udbudsloven implementer EU s udbudsdirektiv. Regeringen har nedsat et udbudslovudvalg, der bl.a. udarbejder udkast til en samlet udbudslov. Lovforslaget vil følge op på udvalgets arbejde. DI deltager aktivt i det lovforberedende udvalgsarbejde og forventer at støtte det endelige lovforslag. DI arbejder for lavere transaktionsomkostninger, mere fleksible rammer i udbudsprocessen samt for at sikre en lige og åben konkurrence for alle virksomheder. 8
Miljøministeriet Ændring af vandsektorloven Regeringen fremsætter lovforslag om ændring af den økonomiske regulering af vandsektoren med henblik på at sikre effektivisering mm. DI støtter formålet med ændringerne, som er at opnå de samlede mulige effektiviseringer på op mod 1,4 mia. kr. DI anbefaler, at der indarbejdes tydelige incitamenter til at konkurrenceudsætte hele driften af forsyningerne, og at forsyningernes muligheder for at deltage i eksportaktiviteter begrænses. 4. Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse Økonomisk regulering af vandsektoren Beskæftigelsesreform Beskæftigelsesministeriet Lovgivningen om beskæftigelsesindsatsen (indsats, organisering og refusion) Regeringen vil i november 2014 og januar 2015 fremsætte lovgivningen, der udmønter aftalen om beskæftigelsesreformen fra juni 2014. Reformen indebærer, at der afholdes hyppigere og tidligere samtaler med ledige, uddannelse målrettes mod jobåbninger på arbejdsmarkedet, dialogen mellem virksomheder og jobcentre styrkes, samt at der gennemføres en refusionsomlægning af beskæftigelsesindsatsen., at det er positivt, at kontaktforløbet intensiveres i den første periode i ledighed. De tidlige samtaler har vist sig at have en positiv virkning på de lediges vej tilbage i beskæftigelse. Desuden lægges der op til en højere prioritering af jobcentrenes virksomhedsservice, hvilket også imødekommer et ønske fra DI og DA s side. Det er endvidere positivt, at uddannelse i beskæftigelsesindsatsen i højere grad målrettes job gennem en afskaffelse af lediges ret til selvvalgt uddannelse. Forudsætningen for, at dette bliver en succes, er dog, at det lykkes at overvinde den udfordring, der består i, at uddannelse til ledige indebærer en stor risiko for at fastholde pågældende ledige længere tid i ledighed. Aftalen indeholder også, at arbejdsgivernes betaling for lediges tre første ledighedsdage (g-dage) gradvist afskaffes for personer med mindre end 3 måneders ansættelse, hvilket DI er positive overfor. Derudover er DI enig i, at der er behov for en refusionsomlægning, der både styrker indsatsen i jobcentrene og reducerer ressourceforbruget i beskæftigelsesindsatsen. 9
International rekruttering Lovgivning om international rekruttering Regeringen vil i november 2014 fremlægge lovforslag, der udmønter aftalen om international rekruttering fra juni 2014. Aftalen indebærer efter DI s opfattelse mange gode initiativer, der kan bidrage til at gøre det lettere og hurtigere for virksomhederne at rekruttere arbejdskraft fra udlandet. Der er dog fortsat flere administrative barrierer, som der ikke tages hånd om i aftalen, og som DI derfor også fremadrettet vil arbejde for bliver løst. Herudover mener DI ikke, at regeringens forslag om at udvide forskerskatteordningen er den rigtige løsning i forhold til tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft. Det grundlæggende problem er den høje marginalbeskatning af indkomster i Danmark. Set i det lys bør problemet i stedet adresseres ved en sænkelse af topskatten. Afskaffelse af aftalt fratrædelsesalder Sikkerhedskort på byggepladser Lov om forbud imod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (ophævelse af 70-års grænsen) Formålet med lovforslaget er at fjerne lovgivningsmæssige hindringer for, at ældre kan blive på arbejdsmarkedet i længere tid ved at afskaffe de gældende regler, hvorefter der kan laves kollektive og individuelle aftaler om, at et ansættelsesforhold kan ophøre, når en lønmodtager fylder 70 eller flere år. Helt generelt skal arbejdskraftudbuddet øges. DI ønsker dog at bevare den eksisterende ordning, der udtryk for en fornuftig balance. Muligheden for at aftale en fratrædelsesalder giver en værdig afslutning på arbejdslivet og sætter ikke nævneværdige begrænsninger for ældres mulighed for at opretholde beskæftigelse. En afskaffelse af de eksisterende regler bør som minimum respektere overenskomstparternes aftaler om fratrædelsesalder, der er indgået for at implementere beskæftigelsesdirektivet. Sikkerhedskort for ansatte i bygge- og anlægsbranchen Regeringen vil i februar 2015 fremsætte lovforslag om obligatorisk brug af ID-kort, såkaldte sikkerhedskort, i bygge- og anlægsbranchen for at sætte fokus på et ordentligt arbejdsmiljø samt forebyggelse og korrekt håndtering af arbejdsskader. Sikkerhedskortet bliver obligatorisk for alle lønmodtagere på danske byggepladser og vil indeholde oplysninger om navn, arbejdsgiver, social sikring og obligatorisk arbejdsskadeforsikring, hvis personen er socialt sikret i Danmark. DI støtter, at arbejdsmiljøet forbedres, og at arbejdsskader håndteres korrekt på de danske byggepladser. dog, at det obligatoriske sikkerhedskort er overflødigt, fordi der i forvejen gælder en række krav om registrering og legitimering af udenlandske medarbejdere. 10
Adgang til eksterne datakilder Pligter ifm. arbejdsrelateret vold i fritiden Arbejdsskadeloven Etablering af refusionsordning for udgifter til skolehjem Arbejdstilsynet får adgang til eksterne data med henblik på at udpege virksomheder med dårligt arbejdsmiljø mv. Regeringen vil i november 2014 fremsætte lovforslag om at give Arbejdstilsynet adgang til en række eksterne datakilder med henblik på at prioritere virksomheder til tilsyn. Af det lovforslag, der har været sendt i ekstern høring, fremgår det, at det bl.a. handler om data om statsborgerskab og lønoplysninger. ikke, at oplysninger om hverken løn eller statsborgerskab har nogen dokumenteret sammenhæng med virksomheders arbejdsmiljø. DI tager kraftigt afstand fra forslaget Styrket indsatsen mod arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstiden Regeringen vil i november 2014 fremsætte lovforslag, der pålægger arbejdsgiver en række pligter, der skal forebygge at ansatte bliver udsat for arbejdsrelateret vold i fritiden. Af det lovforslag, der i september d.å. har været sendt i ekstern høring fremgår det, at arbejdsgivere forpligtes til at fastlægge retningslinjer for og instruere i håndteringen af vold. Pligten vil blive givet via arbejdsmiljøloven. DI tager afstand fra vold og deltager aktivt i forebyggende indsatser mv. dog ikke, at virksomheder reelt har mulighed for at efterkomme sådanne pligter, da ledelsesretten ikke gælder fritid. Forslaget bør derfor ikke fremmes. Ændring af arbejdsskadeloven Ekspertudvalget, som fik til opgave at analysere det nugældende arbejdsskadesystem og fremkomme med forslag til en modernisering af området, kommer med anbefalinger i efteråret og regeringen forventer behov for efterfølgende lovændringer. DI ser med forventning frem til ekspertudvalgets anbefalinger og vil aktivt deltage i drøftelserne af nødvendige ændringer af arbejdsskadesystemet. Undervisningsministeriet Ændring af lov om Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrag (Finansiering af elevers ophold på kostafdelinger) Forslaget er en opfølgning på overenskomstforhandlingerne i 2014, hvor regeringen blev opfordret til at etablere en refusionsordning for virksomhederne gennem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Forslaget indebærer, at AUB finansierer og administrerer en ordning, hvorefter arbejdsgivere får refusion for udgifter, som arbejdsgivere har afholdt for erhvervsuddannelseselevers ophold på kostafdelinger. DI finder det positivt, at regeringen med dette initiativ støtter op om arbejdet for at løfte kvaliteten i erhvervsuddannelserne. 11
Kompetencebevis Kommunale internationale grundskoler Eftersyn af de gymnasiale uddannelser Ændring af lov om åben uddannelse Ændring af lov om produktionsskoler (Ophævelse af revisionsbestemmelse mv.) Lovforslaget har til formål at videreføre kompetencebevisordningen på baggrund af en lovrevisionsbestemmelse. En evaluering af ordningen viser, at ordningen virker tilfredsstilende, men der er behov for at foretage mindre administrative tilpasninger af bevisets indhold for at opnå den ønskede effekt. Revisionsbestemmelsen vil med forslaget blive ophævet. DI finder det positivt, at revisionsbestemmelsen ophæves, og at en velfungerende ordning videreføres. Kommunale internationale grundskoler Forslaget har til formål at give kommunerne mulighed for at etablere fritstående kommunale internationale grundskoler, for at kunne tiltrække kvalificerede udenlandske medarbejdere., at offentlige internationale grundskoler er et vigtigt supplement til de nuværende private internationale skoler. Det er vigtigt, at de bliver internationalt certificerede. En ny DIundersøgelse viser, at der stadig er mangel på internationale grundskoler, og at nogle af de eksisterende privatskoler er for dyre for mange udenlandske medarbejdere. Det er et problem for rekruttering af udenlandske medarbejdere. Eftersyn af de gymnasiale uddannelser Regeringen vil ændre i de gymnasiale uddannelseslove. I lovkataloget nævnes, at regeringens intention er at forbedre kvaliteten og fagligheden i de gymnasiale uddannelser. Statsministeren fortalte i åbningstalen, at et udspil fra regeringen vil indeholde krav til mere matematik, og at valget af uddannelser skal gøres mere overskueligt med færre studieretninger. DI er enig i, at en gymnasiereform er nødvendig. Oprydningen i studieretninger og øget krav til matematik er tiltrængt. Derudover bør det sikres, at gymnasiet bliver bedre rustet til at forberede unge til de videregående uddannelser og til erhvervsrettede uddannelser i øvrigt. Et gymnasium, der modtager det store flertal af unge fra folkeskolen, skal kunne løse flere opgaver. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Lov om åben uddannelse Regeringen foreslog at ændre lov om åben uddannelse, sådan at de maritime og kunstneriske uddannelsesinstitutioner også får hjemmel til at udbyde efteruddannelse efter lov om åben uddannelse. 12
Øget gennemsigtighed Sammenlægning af uddannelser Ændring af SUloven Harmonisering DI ser det som glædeligt, at de faglige miljøer på de maritime uddannelsesinstitutioner også kan bidrage til efteruddannelse inden for det tekniske område. Universitetsloven (Gennemsigtighed i valg af uddannelse, forsikring af gæsteforskere og krav til oversættelse af eksamensbeviser) Lovforslaget forpligter de videregående uddannelser til at indberette oplysninger til brug for et digitalt værktøj. Det skal skabe bedre gennemsigtighed til gavn for de studerendes uddannelsesvalg., at gennemsigtighed i uddannelsesvalg er en forudsætning for, at flere studerende kan vælge uddannelser, der leder til relevant beskæftigelse. Ligesom de øvrige ændringer styrker uddannelsernes kvalitet Ingen krav om prækvalifikation af nye uddannelser ved sammenlægning af eksisterende uddannelser Lovforslaget har til formål at give uddannelsesinstitutioner øget fleksibilitet og administrativt incitament til at sammenlægge eksisterende uddannelser med henblik på at begrænse det samlede antal uddannelser og øge gennemsigtigheden i uddannelsesudbuddet., at det er vigtig at skabe større overskuelighed i forhold til de videregående uddannelser. DI finder det dog betænkeligt udelukkende at overlade beslutningen om at sammenlægge uddannelser til uddannelsesinstitutionerne uden krav om inddragelse af aftagerne. Det skaber en betydelig risiko for, at uddannelsernes erhvervssigte udvandes. Mulighed for SU på adgangskursus til ingeniøruddannelserne Regeringen vil give hjemmel til, at suppleringsaktivitet på adgangskursus til ingeniøruddannelserne igen kan berettige til SU. DI har set det som et problem, at adgangskurset utilsigtet blev ramt af ændringerne i SU-loven i forbindelse med fremdriftsreformen. Derfor er det glædeligt, at regeringen nu løser problemet. Harmonisering af visse regler for de maritime uddannelser Lovforslaget har til formål at modernisere og harmonisere reglerne for de maritime uddannelsesinstitutioner med reglerne for de øvrige uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet., at det er fornuftigt at harmonisere, så der kommer mere ensartede regler på de videregående uddannelser. Det er dog vigtigt, at der i denne proces tages hensyn til, at uddannelsernes kvalitet og relevans for erhvervslivet ikke reduceres. DI vil derfor følge dette arbejde. 13
Udvalg kommer med forslag Lovgivning vedrørende opfølgning på Udvalget for Kvalitet og Relevans i de videregående uddannelser Regeringen nedsatte i oktober 2013 et udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser. Det forventes at afgive endelig rapport i starten af 2015. Det forventes, at der bliver tale om lovopfølgning. DI har presset på for, at regeringen sætter mere fokus på at øge uddannelsernes kvalitet og relevans for erhvervslivet. DI er derfor varm tilhænger af udvalgets arbejde, men ikke af alle forslagene præsenteret til dato - herunder, at kandidatuddannelserne skal afkortes til kun at vare et år. DI vil følge arbejdet nøje. 5. Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden Fonden skal bidrage med finansiering til grøn omstilling Erhvervs- og vækstministeriet Forslag til lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Lovforslaget indebærer, at der oprettes en grøn investeringsfond, der skal have til formål at finansiere investeringer, der fremmer den grønne omstilling af samfundet. Fonden skal organiseres med en bestyrelse bestående af fem personer. Det er afgørende for DI, at lån også tildeles projekter, der sammentænker de energi- og miljørelaterede udfordringer og ikke kun tildeles projekter, der fokuserer snævert på meget få specifikke teknologier eller løsninger. DI er bekymret for, at reduktionsindsatsen i Danmarks Grønne Investeringsfond er relativt dyr sammenlignet med andre klimainitiativer. DI har derfor opfordret til, at der sker en prioritering af indsatsen efter, hvor der opnås størst klima- og miljøeffekt for pengene. For at sikre bredden i bestyrelsen foreslår DI desuden, at der til bestyrelsen udpeges medlemmer, som har speciale indenfor energi, vand og ressourceeffektivitet. Stærkstrømbekendtgørelsen Implementering af gennemsigtighedsdirektiv Lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel Formålet med lovforslaget er at modernisere stærkstrømsloven, således at reguleringen bringes i overensstemmelse med den teknologiske udvikling, samtidig med at reglerne forenkles. DI støtter en modernisering af stærkstrømbekendtgørelsen med fokus på regelforenkling, forbedret konkurrence og dermed øget produktivitet. Lov om implementering af gennemsigtighedsdirektivet Lovforslaget vil bl.a. mindske de administrative byrder for selskaber, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked. 14
Erhvervsstøtte DI er positiv overfor, at det ikke længere kræves, at udstedere skal offentliggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter, samt at fristen for udstedere til at offentliggøre halvårsrapporter forlænges fra 2 til 3 måneder. Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2015 Regeringen vil fremlægge redegørelse om, hvor meget offentlig støtte, der går til erhvervslivet via skatteordninger, direkte ti l- skud eller via adgang til viden og rådgivning hos offentlige erhvervsfremme organisationer. Den årlige redegørelse vil forventeligt som tidligere år pege på en lang række poster på finansloven, der har til hensigt at støtte erhvervslivet., at det er vigtigt at redegørelsen udarbejdes, så der skabes overblik over de erhvervsfremmeordninger, der findes i Danmark. Redegørelsen har hidtil kun omfattet statslige ordninger på Finansloven. DI anbefaler, at den kommende redegørelse også vil omfatte det regionale og kommunale niveau. Yderligere kan der være behov for at revurdere de kriterier, der ligger til grund for analysen. Regulering Næringsbrevsordningen afskaffes Redegørelse om erhvervslivet og reguleringen Regeringen påtænker at fremlægge en redegørelse for Folketinget om regulering af erhvervslivet. DI hilser redegørelsen velkommen. Den offentlige regulering har stor betydning for virksomhedernes produktivitet og muligheder for udvikling. Derfor er det helt afgørende at have fokus på, at reguleringen er orienteret mod virksomhedernes vilkår og behov. DI s Produktivitetspanel og regeringens Produktivitetskommission har sat fokus på temaet og har fremlagt en lang række forslag til, hvordan reguleringen kan gøres mere erhvervsvenlig. DI opfordrer derfor til, at regeringens lovede opfølgning på Produktivitetskommissionens arbejde vil udmønte sig i konkrete initiativer, der gør erhvervsreguleringen mere fleksibel og mindre byrdefuld. Ophævelse af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv. Formålet med lovforslaget er at afskaffe næringsbrevsordningen for at lette virksomhedernes administrative og økonomiske byrder. Forslaget udmønter et element i den brede aftale om Vækstpakke 2014. DI har arbejdet aktivt på at få afskaffet næringsbrevsordningen, der har været omkostningstung og overflødig, og det er derfor glædeligt, at næringsbrevet afskaffes. 15
Logningsregler Teleloven Retsplejeloven (Revision af logningsreglerne) Erhvervs- og vækstministeren vil fremsætte et lovforslag til ændring af lov retsplejeloven. Formålet er at foretage en revision af de såkaldte logningsregler om teleselskabernes pligt til at foretage registrering og opbevaring af oplysninger om teleog internetkommunikation DI kan støtter op om en revidering af loven, da det er vigtigt at der sikres proportionalitet mellem efterforskning af kriminalitet og de byrder, erhvervslivet pålægges i forbindelse med logning. Teleloven Formålet med lovforslaget er at skabe klare rammer for etablering og fælles udnyttelse af passiv infrastruktur, som kan anvendes til bredbåndsudrulning. Lovforslaget er en del af implementeringen af EU's infrastrukturdirektiv. Forslaget giver også kommuner adgang til at tilbyde wi-fi til turismeformål. DI finder det vigtigt at sikre, at digital infrastruktur kan udrulles med så få omkostninger som muligt. Derfor er det hensigtsmæssigt at fremme fælles anvendelse af passiv infrastruktur. Det er vigtigt, at lovforslaget søger at sikre, at investeringer i digital infrastruktur fremmes og ikke hæmmes som følge af eventuelle konkurrencemæssige implikationer af lovforslaget. Angående wi-fi til turismeformål er DI enig med målsætningen om at skabe internetadgang til turister, men det er vigtigt, at det sker på teknologineutral og markedsbaseret vis uden at forvride konkurrencen. Redegørelse om Danmarks digitale vækst Opbevaring af regnskabsmateriale i elektronisk form Redegørelsen for Danmarks digitale vækst Erhvervs- og vækstministeren vil aflevere en redegørelse om Danmarks digitale vækst til Folketinget. Redegørelsen kortlægger Danmarks digitale vækst både hvad angår bredbånd og anden digital infrastruktur, offentlig digitalisering og digitalis e- ring af virksomhederne., at redegørelsen skal bakke op om at fremme digitaliseringen af samfundet og fremme investeringslysten i telebranchen for at sikre en digital infrastruktur i verdensklasse. Ændring af bogføringsloven Formålet med lovforslaget er at indføre klare og mere tidssvarende regnskabsregler, der skal øge virksomhedernes mulighed for opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet eller i skyen (cloud computing) DI har kvitteret for, at forslaget giver administrative lettelser til virksomhederne. DI havde imidlertid en række tekniske indvendinger herunder, at nogle virksomheder benytter en anden funktionel valuta end danske kroner samt, at der kan være 16
tilfælde, hvor virksomheder fortsat kan have behov for at søge dispensation i forhold til opbevaring af regnskabsmateriale i papirform. Implementering af det nye regnskabsdirektiv Begrænse ansættelsesklausuler Modernisering af VE-støtte Lov om ændring af årsregnskabsloven Lovforslaget har til formål at lempe de administrative byrder for særligt de mindste virksomheder i forbindelse med implementeringen af EU s regnskabsdirektiv. Endvidere stilles der krav om, at store og/eller børsnoterede virksomheder hjemmehørende eller noteret i EU, skal offentliggøre oplysninger om visse betalinger i forbindelse med aktiviteter inden for udvinding af olie, gas og mineraler. Desuden indeholder direktivet som noget nyt krav til rapportering om samfundsansvar, således at børsnotererede virksomheder og statslige aktieselskaber med over 500 ansatte skal rapportere om bl.a. miljømæssige og sociale forhold. Endelig tilpasses årsregnskabsloven til internationalt anerkendte regnskabsprincipper for at lette byrder for særligt internationalt orienterede virksomheder. DI støtter generelt arbejdet med implementering af det nye regnskabsdirektiv, der vil lette de administrative omkostninger for dansk erhvervsliv. Beskæftigelsesministeriet Lov om arbejdsgiveres brug af jobklausuler (regulering af ansættelsesklausuler) Lovforslaget har til formål at begrænse brugen af ansættelsesklausuler og udbrede reglerne til at gælde alle lønmodtagere. Forslaget udmønter et element i aftalen om Vækstpakke 2014. DI er imod en stramning af reglerne for virksomheders brug af kunde- og konkurrenceklausuler, men lægger vægt på, at det stadig vil være muligt at anvende klausuler for særligt betroede medarbejdere. Det er væsentligt, at eventuelle begrænsninger i adgangen til at anvende ansættelsesklausuler kun gælder for ansættelser indgået efter, at lovændringerne træder i kraft. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Lov om fremme af vedvarende energi (Tilpasning af nye ikkegodkendte støtteordninger til EU-Kommissionens retningslinjer til statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi) Forslaget er en konsekvens af EU-Kommissionens nye retningslinjer fra april i år vedrørende statsstøtte til miljø- og energiområdet. Formålet med retningslinjerne er en øget markedsorientering af støtte til vedvarende energi med henblik på en mere omkostningseffektiv opfyldelse af VE-målsætningerne. DI finder det positivt, at regeringen reagerer hurtigt på EU- Kommissionens nye retningslinjer. For DI er det vigtigt, at støtte til VE fremadrettet i højere grad markedsorienteres og 17
giver incitamenter til at nedbringe energiomkostningerne og understøtter investorsikkerhed. Lovforslaget ønsker at fremme synergieffekter mellem fjernvarme og -køling Øget efterrettelighed Lov om varmeforsyning og lov om fjernkøling (Udnyttelse af synergieffekter mellem fjernvarme og fjernkøling og kommuners adgang til at varetage varmeforsyningsvirksomhed mv.) Lovforslagets formål er at gennemføre tilpasninger af lovgivningen, der fremmer synergieffekter mellem fjernvarme og fjernkøling. Endvidere lovfæster forslaget kommuners hjemmel til at varetage kollektiv varmeforsyning på samme måde, som det fremgår af el- og gasforsyningslovene. Fjernkøling er i flere tilfælde en omkostningseffektiv klimavenlig køleløsning, der også styrker fjernvarmeforsyningen og rummer et stort eksportpotentiale. Potentialet i fjernkøling er stigende, og danske virksomheder mangler referenceprojekter i Danmark. Der er i dag en uhensigtsmæssig regulering, der skaber usikkerhed om finansiering og risici i forbindelse med etablering og udbygning af fjernkøling. DI har derfor anbefalet en løsning, der sigter mod at ligestille reguleringen af fjernvarme og -køling. Ændring af momsloven, skattekontrolloven og ligningsloven Lovforslaget indgår som et af finansieringselementerne for skattereformen fra 2012 og øger efterretteligheden og overholdelsen af den gældende skatte- og momslovgivning. Forslaget har ikke givet DI anledning til umiddelbare bemærkninger, men DI vil have fokus på, at de administrative byrder, der pålægges virksomhederne i forbindelse hermed, står mål med den forventede gevinst. Skatteforvaltningsloven, opkrævningsloven mv. Lovforslaget indeholder en række justeringer og præciseringer af bestemmelserne omkring den nye klagestruktur på skatteområdet, som blev gennemført med virkning fra 2014. Herudover indeholder forslaget ændringer af reglerne om SKAT s restanceforebyggende arbejde, bl.a. moderniseres reglerne for sikkerhedsstillelse hos virksomheder, og nogle omgåelsesmuligheder i reglerne fjernes. Endelig udmøntes restanceinddrivelsesdelen af aftalen om kommunernes økonomi for 2015 mellem regeringen og KL. DI er tilfredshed med, at forslaget imødegår utilsigtede virkninger af reglerne om den nye klagestruktur på skatteområdet herunder lempelsen af reglerne for, hvornår der ydes omkostningsgodtgørelse. 18
Lov om offentlige veje Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Fast forbindelse over Femern Bælt Ny Storstrømsbro Nordhavnstunnel og metroafgrening til Sydhavnen Transportministeriet Lov om offentlige veje Forslaget er en ny samlet lov om offentlige veje, der indebærer, at der kan indføres økonomiske incitamenter til hurtig og effektiv afvikling af bygnings- og ledningsarbejder. For DI er det afgørende at sikre balance mellem hensynet til god fremkommelighed på vejnettet via effektiv afvikling af bygnings- og ledningsarbejder og behovet for gravearbejder, så forsyningen med vand, gas, kloak, el, kraft, fjernvarme, telefoni, it og tv sikres. Lov om ny Fjordforbindelse ved Frederikssund Forslaget giver transportministeren bemyndigelse til at anlægge en 4-sporet motortrafikvej syd om Frederikssund samt oprette en selvstændig offentlig virksomhed, der skal forestå projektet., at det det er positivt, at der anlægges en ny Fjordforbindelse ved Frederikssund, men er betænkelig ved, at forbindelsen delvist skal brugerbetales. DI har hæftet sig ved, at lastbiler tvinges til at bruge den ny forbindelse og mener, at det principielt er forkert at lægge restriktioner på brugen af den eksisterende infrastruktur af finansieringsmæssige hensyn. Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark Lovforslaget giver transportministeren bemyndigelse til at anlægge og drive en fast forbindelse over Femern Bælt inkl. landanlæg. DI hilser forslaget om anlægslov for en fast forbindelse over Femern Bælt velkommen. Femern-forbindelsen er et historisk projekt af stor strategisk betydning for det danske samfund og for dansk erhvervsliv. Lov om anlæg af en ny Storstrømsbro Lovforslaget giver transportministeren bemyndigelse til at anlægge en ny kombineret vej- og jernbanebro over Storstrømmen. DI er positiv over for forslaget, da den fremtidige trafikafvikling i Femern-korridoren kræver, at der bygges en ny Storstrømsbro til erstatning for den nuværende, som er i meget dårlig stand. Lov om projektering af en Nordhavnstunnel og ændring af lov om en Cityring m.v. Lovforslaget giver transportministeren bemyndigelse til at projektere en Nordhavnstunnel samt udvide Cityringen med en afgrening til Sydhavnen. 19
Lov om jernbane Rute 23 Odense Letbane Aarhus Letbane Udfletning ved Ny Ellebjerg Fødevareloven ændres måske, at det er vigtigt at få løftet den samlede mobilitet i Hovedstadsområdet, herunder ved at få taget første skridt til etablering af en havnetunnel i København (Østlig Ringvej). Ambitionen bør dog være at få etableret hele havnetunnelen. Jernbanelov Hovedformålet er en modernisering af den gældende lov, så rammebetingelserne bliver mere klare med henblik på at få mest muligt ud af de offentlige investeringer på området. Endvidere indarbejdes en række ændrede EU-bestemmelser. DI er positiv overfor forslaget, der i store træk er en modernisering af den nuværende jernbanelov på baggrund af en række ændringer i den bagvedliggende EU-lovgivning. 4 lovforslag om projektering og anlæg af ny trafikal infrastruktur: Lov om udbygning af Rute 23 syd om Regstrup giver transportministeren bemyndigelse til at udbygge 6 km af Rute 23 syd om Regstrup til motorvej. Lov om Odense Letbane er en kombineret selskabs-, projekterings- og anlægslov for Odense Letbane. Ændring af lov om Aarhus Letbane giver hjemmel til, at staten udtræder af Aarhus Letbane I/S samt giver parterne mulighed for at samle anlægs- og driftsaktiviteterne i et selskab. Ændring af lov om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted giver transportministeren bemyndigelse til at anlægge en udfletning mellem Ny Ellebjerg og Vigerslev Allé station. DI er positiv overfor forslagene om at udbygge den trafikale infrastruktur, idet en god og velfungerende infrastruktur er en afgørende rammebetingelse for erhvervslivet. I Lokalt Erhvervsklima har virksomhederne fem år i træk peget på infrastruktur og transport som det område, hvor der først bør sættes ind. DI lægger vægt på, at man prioriterer de projekter, der gør størst det størst mulige udbytte for samfundet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ændring af lov om fødevarer Fødevareministeren vil fremlægge et oplæg bl.a. om en fokuseret kontrolindsats på fødevareområdet, som vil blive drøftet med Folketingets partier. Der kan på baggrund heraf blive behov for lovgivning. Herudover foreslås det at indsætte krav om, at også virksomheder med en omsætning under 50.000 kr. skal være registreret i CVR for at blive registreret/autoriseret som fødevarevirksomhed. 20