Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen

Transkript

1 Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen Aftalerne om en vækstplan, der skal sikre øget vækst og beskæftigelse i Danmark, er nu fremsat i Folketinget. Aftalerne indeholder en lang række lempelser inden for selskabsskat, afgifter og moms med det sigte at lette vilkårene for danske virksomheder. Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: khe@pwc.dk Søren Bech T: sbc@pwc.dk Leif Skytte T: E: lbs@pwc.dk Joan Faurskov Rasmussen T: jof@pwc.dk Indhold Lempelser i skat, afgifter og moms skal sikre bedre vilkår for danske virksomheder... 1 Selskabsskat... 1 Personbeskatning... 2 Moms og Lønsumsafgift... 2 Afgifter... 3 Lempelser i skat, afgifter og moms skal sikre bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen har den 17. maj 2013 fremsat de lovforslag, der udgør aftalerne om Vækstplan DK. Vi har nedenfor beskrevet de enkelte punkter i lovforslagene inden for selskabsskat, personskat, afgifter og moms. PwC vil derudover holde dig opdateret, når de enkelte lovforslag bliver vedtaget i Folketinget. Selskabsskat Selskabsskatteprocent og aktieindkomstsats Selskabsskattesatsen nedsættes gradvist fra og med 2014 til I 2014 vil selskabsskattesatsen således udgøre 24,5 % og for ,5 %, hvorefter den fra 2016 og fremefter vil udgøre 22 %. Virksomhedsskattesatsen nedsættes tilsvarende. Nedsættelsen af selskabsskatteprocenten omfatter ikke aktiviteter i Nordsøen. I Regeringens oprindelige vækstplan var der lagt op til en forhøjelse af den progressive aktieindkomstsats fra 42 % til 43 %. Denne del er dog siden udgået af aftalerne. Forsknings- og udviklingsomkostninger Efter de nuværende regler kan erhvervsdrivende få udbetalt skatteværdien af underskud relateret til udgifter til forskning og udvikling, dog maksimalt skatteværdien af underskud på op til 5 mio. kr. Denne grænse forhøjes fra 2015 til 25 mio. kr PricewaterhouseCoopers. Denne artikel indeholder alene generel oplysning og kan ikke anses at have karakter af rådgivning. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af artiklen. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig således intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i artiklen.

2 Mulighed for succession for erhvervsdrivende fonde Ifølge aftalerne om Vækstplan DK skal det med virkning fra 2016 være muligt at overdrage virksomheder med succession til erhvervsdrivende fonde, hvilket vil indebære at overdrageren ikke beskattes, men at beskatningen udskydes. Denne del af vækstplanen er endnu ikke fremsat som lovforslag. Der er afsat en ramme på 300 mio. kr. årligt fra 2016 til ordningen, og hvorledes det konkrete forslag sikrer, at denne ramme ikke overskrides, er uvist. Personbeskatning BoligJobordning Den hidtil gældende BoligJobordning, der gav skattefradrag for udgifter til vedligeholdelse og istandsættelse af helårsboliger, genindføres. Genindførelsen sker allerede fra 2013, som er det tidspunkt, hvor den hidtidige ordning udløb. Ordningen skal gælde til udgangen af Som noget nyt i forhold til den oprindelige ordning vil den også omfatte sommerog fritidshuse. Skattefradraget vil fortsat være kr pr. person over 18 år. Forskerskatteordningen lempes Allerede i dag eksisterer en ordning, der sikrer udenlandske forskere og nøglemedarbejdere gunstige skattevilkår i Danmark, når en række betingelser er opfyldt. Ordningen indeholder imidlertid visse begrænsninger for de personer, der efter et ophold uden for Danmark ønsker at vende tilbage til den samme danske arbejdsgiver. Denne uhensigtsmæssige begrænsning foreslås lempet. Afgift på kapitalpensioner Som en del af finansieringen af vækstplanen forlænges den ordning, hvorefter afgiften på kapitalpensionsopsparinger reduceres fra 40 % til 37,3 %, såfremt man lader ordningerne afgiftsberigtige i Ordningen forlænges til Bo- og arveafgift Ved generationsskifter, hvor der skal betales bo- elle gaveafgift, kan der i dag gives henstand med betalingen i 15 år. Beløbet forrentes med en minimumsrente på 6 % p.a., hvilket nedsættes til 3 %. Beløbet beskattes dog stadig med diskontoen plus 1 %, såfremt denne forrentning er højere end minimumsrenten. Moms og lønsumsafgift Momsfradrag for udgifter til hotelovernatninger Fradragsretten for virksomheders udgifter til hotelovernatning forøges fra 50 % til 75 %. Dette træder i kraft 1. juli Hensigten er at skabe bedre konkurrencevilkår for turisterhvervene og styrke konkurrenceevnen over for konkurrenter i nabolandene, hvor erhvervslivet allerede har fuldt fradrag for hotelydelsen. 2

3 Forlængelse af betalingsfristerne samt afregningsperioderne Lovforslaget indebærer udvidelse af kredittiden på momsafregningerne og en reducering af antallet af momsafregninger pr. år for visse virksomheder. Der sker ingen ændringer for på den ene side de mindste virksomheder med en årlig omsætning under 1 mio. kr. og på den anden side de største virksomheder med en årlig omsætning over 50 mio. kr. På nuværende tidspunkt er det kun virksomheder med en årlig omsætning på under 1 mio. kr., som afregner halvårligt. Efter lovforslaget vil virksomheder med en omsætning på op til 5 mio. kr. også skulle afregne halvårligt. Betalingsfristen udvides til at være to måneder efter halvårets udløb, således at der afregnes 1. marts og 1. september. Ændringen har virkning fra 1. januar De virksomheder, som overgår fra kvartalsvis til halvårlig afregning, skal angive kvartalsvis sidste gang for oktober kvartal 2014, men denne moms skal først betales den 2. marts 2015 (den 1. marts er en søndag). Herefter, altså første gang for 1. halvår 2015, skal der angives og betales halvårligt, dvs. første gang senest den 1. september For virksomheder med en årlig omsætning mellem 15 mio. kr. og 50 mio. kr. bliver momskreditten forlænget på den måde, at disse virksomheder med en omsætning fremover vil skulle angive momsen kvartalsvis, og samtidig først afregne momsen til SKAT den 1. i den tredje måned efter kvartalets udløb. Dette træder i kraft 1. januar 2014, dvs., at momsen for januar kvartal 2014 senest skal angives og betales mandag den 2. juni 2014 (den 1. juni falder på en søndag). Lønsumsafgiften for den finansielle sektor Samtidig med den gradvise nedsættelse af selskabsskatten hæves lønsumsafgiften for den finansielle sektor. Formålet med stigningen i lønsumsafgiften er at modsvare den lavere selskabsskattebetaling for sektoren under et, således at det tilsigtes, at den finansielle sektor samlet set reelt ingen skattenedsættelse opnår. Der vil dog næppe være virksomheder, der oplever, at selskabsnedsættelsen og lønsumsafgiftsstigningen udgør fuldstændig samme beløb. Lønsumsafgiften vil øges fra nuværende 10,9 % over perioden startende med, at den i 2014 stiger til 11,4 % af virksomhedens lønsum. Fra og med 2021 er afgiften 15,3 % af virksomhedens lønsum. Afgifter Med de fremsatte lovforslag vil der ske mange væsentlige ændringer på afgiftsområdet, der vil medføre besparelser for erhvervslivet. Lempelser i afgifterne på energi Ændringerne har bl.a. til formål at reducere virksomhedernes produktionsomkostninger på energi. Konkret er der tale om følgende tiltag på energiområdet: Energispareafgiften (CO2-afgift) på elektricitet afskaffes for erhvervslivet fra Det estimeres, at lempelsen vil udgøre ca. 1,4 mia. kr. årligt. Herudover fjernes virksomhedernes betaling af eldistributionsbidrag. De samlede lempelser medfører, at der alene skal betales EU s minimumsafgift af el til procesfor- 3

4 brug fra EU s minimumsafgift indføres for alle processer. Hermed opnås en administrativ forenkling af elafgiften vedrørende procesforbrug. Virksomhederne skal dog fortsat opgøre og betale afgifter af ikke-procesforbrug (rumvarme og komfortkøling mv.). Energiafgifterne på brændsler til procesforbrug nedbringes til EU s minimumsafgifter. Der oprettes en tilskudspulje til at støtte gartnerier og andre el-intensive virksomheder. Virksomhederne skal herigennem kunne opnå et tilskud, som svarer til en del af PSO-betalingen. Betingelsen er, at der indgås en aftale med Energistyrelsen om gennemførelse af energibesparelser. Udmøntningen heraf er endnu ikke fastlagt. Herudover indføres et yderligere tilskud til industrielle kraftvarmeværker. Formålet er at fremme energieffektiv produktion af industriel kraftvarme. Fra 2015 og frem afsættes der årligt en pulje på 100 mio. kr. til afgiftslempelser vedrørende overskudsvarme fra industrien. Den nærmere udmøntning af puljen vil ske på baggrund af en analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien. Farligt affald Siden indførelsen af afgiften på farligt affald har det været diskuteret, hvorledes konkurrenceevnen sikres for den danske affaldssektor. Særligt har fokus været på de såkaldte shreddervirksomheder, som behandler metalskråt. Med de fremsatte lovforslag gennemføres initiativer, der reducerer omkostningerne vedrørende affald, herunder en sikring af kapacitet til farligt affald. Herudover afsættes en pulje på 15 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til teknologiudvikling og investeringsstøtte målrettet shreddervirksomhederne. Udmøntning af puljen skal dog ske inden for rammerne af EU s statsstøtteregler. Indsats mod grænsehandel Vækstplanen har endvidere til formål at øge indsatsen mod grænsehandel, så flere indkøb placeres i Danmark. Afgiften på sodavand halveres med virkning fra 1. juli Afgiften afskaffes fuldt ud med virkning fra Samtidig reduceres ølafgiften med 15 % med virkning fra 1. juli Herudover afskaffes den nuværende årlige indeksering af ølafgiften. Emballageafgift Emballageafgiften består af en volumenbaseret vægtafgift på forskellige drikkevarer samt en vægtbaseret emballageafgift på en række andre varegrupper. Det forslås at ophæve den vægtbaserede emballageafgift med virkning fra Dette vil betyde reduktion af emballageproducenters produktionsomkostninger og lettelser af de administrative byrder. 4

5 Forsyningssikkerhedsafgift på biobrændsler Det blev ved energiforliget i 2012 aftalt, at der skal indføres en forsyningssikkerhedsafgift på biobrændsler. Regeringen har tidligere udtalt, at afgiften forventes at træde i kraft senest i Vækstplanen indeholder imidlertid ikke en nærmere afklaring af, hvorledes den nye afgift skal udformes samt tidspunktet for ikrafttrædelsen. Disse forhold er således fortsat uafklarede. 5