Kulturhuset i Randers



Relaterede dokumenter
Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Rumventilation i autoværksteder

Lanceringen af disse tjek i denne målgruppe er valgt ud fra følgende overvejelser:

Screening af energiforbruget

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011

Ventilation fokus på energibesparelser. Titel der Präsentation Ersteller der Präsentation Datum 1

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Datablad Varmegenvindingsaggregat A06. ØLAND A06 Varmegenvindingsaggregat

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK

Indeklima i medborgerhus

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent:

Lavt forbrug. Højt forbrug

Skovvangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Spar penge på køling - uden kølemidler

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

PRODUKTDATA VARMEFLADER BY NILAN. Tilbehør. Bolig

Energimærke. Adresse: Slogbækvej 2 Postnr./by:

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Lavt forbrug. Højt forbrug

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR Peter Bangsvej 36. EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej København Ø Tlf.: Fax:

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.

OUH Ventilation KGA idéoplæg. Etablering af øget ventilationskapacitet til KGA

Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 16 MWh Fjernvarme, 517 kwh el MWh Fjernvarme 5820 kwh Elvarme

Syddansk erhvervsskole

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Lavt forbrug. Højt forbrug

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Afsnit 5 Teknisk standard Køling. Kolding og Fredericia Sygehuse

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by:

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by:

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Årlig besparelse i energienheder. 132 kwh el 540 kwh fjernvarme

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Energimærke. Adresse: Frejaparken 41 Postnr./by:

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5

SUNDHØJ ENERGIHUS Go2Green - Sundhøj Energihus, Et grønt træningscenter og eksperimentarium / sags. nr

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 293 kwh el kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center

Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Årlig besparelse i energienheder

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Ib Frandsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

Lavt forbrug. Højt forbrug

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

Lavt forbrug. Højt forbrug

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

NOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el

Energimærkning SIDE 1 AF 9

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Transkript:

Kulturhuset i Randers Indeklima og ventilationsanlæg Skitseoplæg 20. april 2007 Kerstens & Westphal A/S, Rådgivende Ingeniører FRI, Vestergade 28, 8900 Randers Tlf. 89 15 30 30 Fax 86 40 12 80 mail@kwas.dk - www.kwas.dk

Kulturhuset Indeklima og ventilation Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Indeklimaforhold Side 3 5 Ventilationsanlæg Side 6 Forslag til forbedring af ventilation og indeklima Side 7 Kunstmuseet Side 7-8 Kulturhistorisk museum Side 8 9 Biblioteket Side 9 Kælderetage Side 9-10 Foredragssalen Side 10 Den store glaspyramide (bibliotek) Side 10 Den lille glaspyramide (Grågården) Side 11 Mødelokaler på 2. sal Side 11 Værksteder i kælderen Side 11-12 Forhuset Side 12 Varmeanlæg i kælderen Side 12-13 Ovenlys i kunstmuseet Side 13 Indregulering af ventilationsanlæg Side 13 Køleanlæg Side 13 Befugtning, Affugtning Side 13-14 Automatik Side 14 El-forsyning Side 14 Energiforbrug Side 14 Økonomisk oversigt Side 15 16 Foto Side 17 23 Bilag 1 og 2 Side 24-25

Kulturhuset Indeklima og ventilation Side 2 Indledning Kulturhuset i Randers har en række indeklimaproblemer, som har stået på i adskillelige år. Problemerne er i tidens løb blevet større, dels på grund af større og mindre ombygninger og dels på grund af, at der er langt flere medarbejdere ansat i kulturhuset. Endvidere er de oprindelige ventilationsanlæg fra bygningens opførelse i 1965 nedslidte. Herudover er der problemer med at opretholde det rette indeklima for opbevaring af museumsgenstande i Kulturhistorisk Museum, Kunstmuseet samt magasiner i kælder. Arbejdstilsynet har i rapport af 11. juli 2006 påbudt en række foranstaltninger til forbedringer af indeklimaet i Kulturhistorisk Museum. Påbuddet resulterede i, Eurofins Danmark A/S, som er autoriseret arbejdsmiljørådgiver, har gennemgået bygningen og fremkommet med forslag til forbedring af indeklimaet i hele Kulturhuset for såvel medarbejdere som museumsgenstande. Eurofins har i rapporten opstillet en strategiplan for løsning af indeklimaproblemerne: - Fase 1: Undersøgelse af det generelle indeklima - Rapport fra Eurofins - Fase 2: Skitseoplæg fra rådgivende ingeniør. - Fase 3: Vurdering af skitseoplæg og budgetbehandling - Fase 4: Udarbejdelse af detaljeret projektforslag inkl. økonomi - Fase 5: Gennemgang og kommentering af projektforslag - Fase 6: Eventuelle justeringer af projektforslag - Fase 7: Behandling af bevilgende myndighed - Fase 8: Detailprojektering og udførelse - Fase 9: Tilsyn med byggefasen - Fase 10: Effektdokumentation og attestering over for Arbejdstilsynet. Nærværende rapport er således fase 2: Skitseoplæg fra rådgivende ingeniør. Indeklimaforhold Indeklimaforholdene i Kulturhuset er beskrevet i flere rapporter især hvad angår KHM og Kunstmuseet. Med henblik på at få et overordnet oversigt over forholdene i de enkelte afsnit og rum er problemerne opstillet i efterfølgende skema. Skemaet er udarbejdet på grundlag af: - Indeklimaet i Kulturhuset - med særlig fokus på KHM og Kunstmuseet, udarbejdet af Lone Pedersen, 17. feb. 2003 - Påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende KHM, 11. juli 2006 - Undersøgelse af udvalgte indeklimaforhold ved kulturhuset i Randers, udarbejdet af Eurofins, 5. dec. 2006 - Gennemgang af bygningen og drøftelser om problemerne med portner Thorkild Christensen, Kulturhuset. Skemaet er ikke en fuldstændig beskrivelse af forholdene i alle rum eller afsnit, og i forbindelse med udarbejdelse af projektforslag og detailprojekt skal der fokuseres mere detaljeret på problemerne i de enkelte rum og afsnit.

Kulturhuset Indeklima og ventilation Side 3 Oversigt over indeklimaproblemer Etage Område/lokale Indeklimasymptomer For koldt For varmt Mgl. fugtstyr. Dårlig luft Øvrige forhold Ingen væsentlige problemer Bemærkninger 2. sal Kunstmuseet: - Udstillingen x x Fugtstyring a.h.t. museumsgenstande - Reception x - Kontorer m.v. mod syd x x Vinduer kan ikke åbne samtidig med solafskærmning - Kontorer mod Grågård x x Mødelokaler, 2. sal x Personalekantine x 1. sal KHM: - Udstillingen x x x Fugtstyring a.h.t. museumsgenstande - Reception x x - Kontorer mod syd x x Vinduer kan ikke åbne samtidig med solafskærmning - Biograf x x Plads til 50 personer! Kontorer i forhus x Cafeteria x Grågården x Oplukkelige ovenlys Stue Bibliotek: - Bibliotek, stue x - Bibliotek, kælder x x Ingen ventilation i kælder under glaskuppel - "Baglokaler" x - Glasoverdækning x Oplukkelige ovenlys

Kulturhuset Indeklima og ventilation Side 4 Etage Område/lokale Indeklimasymptomer For koldt For varmt Mgl. fugtstyr. Dårlig luft Øvrige forhold Ingen væsentlige problemer Bemærkninger - Kontorer mod syd x Vinduer kan ikke åbne samtidig med solafskærmning Kontorer i forhus x Lokalhistorisk museum x Foredragssalen x x Ventilation støjer Ventilationen kan kun køre på 1 hastighed Kælder KHM: - Magasiner x x Fugtstyring a.h.t. museumsgenstande - Registreringsrum, NØ x x - Værksteder x x x Træk Fugtstyring a.h.t. museumsgenstande - Fundmodtagelsen x Træk Lokalhistorisk arkiv x Bogmagasin (x) x

Kulturhuset Indeklima og ventilation Side 5 En kort konklusion af såvel rapporter samt ovenstående skema fortæller om følgende indeklimaproblemer: For høje rumtemperaturer om sommeren mange steder dog især i udstillinger mv. i KHM og Kunstmuseet. Om vinteren er der stedvis for koldt i kælderen Flere rum eller områder har manglende frisklufttilførsel De optimale klimakonditioner for opbevaring af museumsgenstande i KHM, Kunstmuseet samt magasiner i kælderen dvs. ca. 20 C og 50 % RF kan ikke opretholdes. De generelle forhold om indeklima og indeklimaproblemer mv. for såvel personer som museumsgenstande er forklaret i Eurofins rapport og skal ikke gentages her. Ventilationsanlæg Anlægsoversigt Bygningen ventileres af følgende ventilationsanlæg: Anlæg 1 (1969) Indblæsnings- og udsugningsanlæg for kælder. Anlæg 2 (1969) Udsugningsanlæg for toiletter Anlæg 3 (1969) Indblæsnings- og udsugningsanlæg for bibliotek, nord Anlæg 4 (1969) Indblæsnings- og udsugningsanlæg for bibliotek, syd Anlæg 5 (1969) Indblæsnings- og udsugningsanlæg for foredragssalen. Anlæg 6 (1969) Indblæsnings- og udsugningsanlæg for KHM, nord. Anlæg 7 (1969) Indblæsnings- og udsugningsanlæg for KHM, syd. Anlæg 8 (1969) Indblæsnings- og udsugningsanlæg for Kunstmuseet, nord. Anlæg 9 (1969) Indblæsnings- og udsugningsanlæg for Kunstmuseet, syd. Anlæg 10 (1990) Indblæsnings- og udsugningsanlæg for den lille glaspyramide (grågården) Anlæg 11 (1978) Indblæsnings- og udsugningsanlæg for mødelokaler, 2. sal i forhuset

Kulturhuset Indeklima og ventilation Side 6 Anlæg 12 (1996) Indblæsnings- og udsugningsanlæg for den store glaspyramide (bibliotek) Anlæg? (1976) Indblæsnings- og udsugningsanlæg for værksteder i kælder. Hertil kommer et antal mindre udsugningsanlæg. Den samlede behandlede luftmængde for ovennævnte anlæg er i henhold til projektmateriale og tegninger ca. 80.000 m³/h. Beskrivelse af de enkelte anlæg Anlæg 1-9, De oprindelige ventilationsanlæg: Anlæggene 1 9 er fra bygningen opførelse i 1969 og er placeret i teknikhuset på taget (foto 1 og 2). Oprindelig var anlæggene forsynet med befugtning og blandespjæld, således at en del af luften kunne recirkuleres. I 1996 bliver anlæggene forsynet med varmegenvinding med krydsvarmeveksler, og i den forbindelse bliver befugtningen og blandespjældet fjernet. Herefter kører anlæggene med 100 % friskluft uden befugtning (foto 3). Anlægget for foredragssalen støjer meget og må derfor stoppes, når salen er i brug. Anlæggene, som altså er 38 år gamle, er nedslidte og teknisk forældede, og ventilatorerne er energikrævende og formodentlig for små efter indbygning af varmegenvinding. Anlæg 10, Den lille glaspyramide (grågården): Anlægget er etableret i forbindelse med overdækningen af den lille gård i 1990. Anlægget er med recirkulation og har til formål at holde fugtighed og temperatur på et passende niveau. Anlægget er i god stand. Anlæg 11, Mødelokaler, 2. sal i forhuset: Anlægget er fra 1978. Anlægget er med varmegenvinding med væskekoblede batterier, som har en relativ lav virkningsgrad. Anlægget, som altså er ca. 29 år gammel, er i rimelig god stand, men teknisk forældet med hensyn til varmegenvinding og ventilatorer. Anlæg 12, Den store glaspyramide (bibliotek): Anlægget er fra den store ombygning i 1996. Anlæg for værksteder i kælder: Anlægget er fra 1977, men ombygget i forbindelse med renovering af værksteder i 1992. I forbindelse med overdækningen af den store grønnegård i 1996 bliver frisklufttilførslen flyttet fra grønnegården til taget. Dette medfører, at den indblæste luft bliver varmere og kapaciteten formindsket. Indblæsningsaggregatet, som altså er ca. 32 år gammel, er i rimelig god stand, men for lille og teknisk forældet (foto 4). Kanaler og armaturer Det er tidligere konstateret, at ved anlæg 1 9 (de oprindelige anlæg) er kanaler ved aggregater snavsede og en del af den indvendige lydisolering ved aggregater er beskadiget. Indblæsnings- og udsugningsarmaturer er snavsede.

Kulturhuset Indeklima og ventilation Side 7 Indblæsningskanaler er nogenlunde rene, hvorimod udsugningskanaler er lidt snavsede. Indblæsningskanaler i Kunstmuseet er eternitkanaler - alle øvrige kanaler er udført i galv. plade. Automatik Ventilationsanlæggene styres, reguleres og overvåges af et nyere CTS- anlæg. Anlægget er fra 1997 og er i god stand. Forslag til forbedring af ventilation og indeklima I det følgende fremsættes en række forslag, som har til hensigt at forbedre indeklimaet for såvel personer som museumsgenstande. I hovedtræk drejer det sig om følgende forhold: - Reducere varmetilskuddet fra ovenlys og vinduer - Etablere en passende rumtemperatur for ansatte, gæster og museumsgenstande - Etablere en passende relativ fugtighed for museumsgenstande - Fremføre en passende mængde friskluft til personer - Reducere energiforbruget - uden at det forringer indeklimaet. Indledningsvis gøres opmærksomt på, at arbejderne skal udføres i en eksisterende bygning, som skal være i brug under ombygningen. Næsten alle kanaler er skjulte i skakte og bag zinkbeklædninger, og kanalerne er i praksis umulige at udskifte. De efterfølgende forslag tager derfor også som udgangspunk afsæt i at genbruge de nuværende skjulte hovedkanaler. Der skal ligeledes tages hensyn til bygningens arkitektur både det gamle forhus, men også til museerne mv. og specielt Kunstmuseet. Alt i alt er det derfor af praktiske og økonomiske grunde nødvendigt med nogle kompromiser. Fælles for de oprindelige ventilationsanlæg 1 9 Alle de gamle anlæg i teknikhuset på taget, som er fra 1969, demonteres - herunder varmegenvindingen på taget over teknikhuset. Det drejer sig om anlæggene for kælder, bibliotek, foredragssalen, KHM og kunstmuseum samt et udsugningsanlæg. I stedet monteres nye ventilationsanlæg på teknikhusets tag. I selve teknikhuset monteres zonevarmeflader, zonekøleflader, lyddæmpere samt kanaludfletningen til de eksist. hovedkanaler. Kunstmuseet Formål: I udstillingen tilstræbes et indeklima med 20 22 C og 50 % RF I øvrige lokaler tilstræbes et indeklima med 22 24 C

Kulturhuset Indeklima og ventilation Side 8 Ventilationsanlæg: Kunstmuseet med tilhørende lokaler ventileres af anlæg 8 og 9. Der etableres et nyt ventilationsaggregat med befugtning, køling, varmegenvinding samt recirkulationsforbindelse. Varmegenvindingen skal ske med roterende varmeveksler med fugtoverførsel. Befugtningen sker med dampbefugtning. Ventilatorerne er spareventilatorer med frekvensomformer for regulering af luftmængden. På delstrengene til udstillingen og til de øvrige områder monteres køle- og varmeflader. Hovedkanalerne til de forskellige områder bevares i størst mulig udstrækning. I udstillingen ændres indblæsningen (foto 5). De nuværende indstøbte eternitkanaler afproppes, og der etableres nye indblæsningsarmaturer ved overvæggen med den lave del mod glaspyramiden, se bilag 1. I den forbindelse påregnes at udskifte det lave nedhængte loft omkring glaspyramiden. I udstillingen bevares de nuværende gulvriste som udsugningsriste (foto 6). I øvrige områder ændres indblæsningsarmaturer ligeledes og evt. også udsugningsarmaturer afhængig af de nødvendige luftmængder (foto 7og 8). Armaturer rengøres og kanaler renses i størst mulig udstrækning. Øvrige tiltag Varmetilskuddet fra ovenlysene i udstillingen begrænses se efterfølgende afsnit. Kulturhistorisk museum Formål: I udstillingen tilstræbes et indeklima med 20 22 C og 50 % RF I øvrige lokaler tilstræbes et indeklima med 22 24 C Ventilationsanlæg: KHM med tilhørende lokaler ventileres af anlæg 6 og 7. Der etableres et nyt ventilationsaggregat med befugtning, køling, varmegenvinding samt recirkulationsforbindelse. Varmegenvindingen skal ske med roterende varmeveksler med fugtoverførsel. Befugtningen sker med dampbefugtning. Ventilatorerne er spareventilatorer med frekvensomformer for regulering af luftmængden. På delstrengene til udstillingen og til de øvrige områder monteres køle- og varmeflader. Hovedkanalerne til de forskellige områder bevares i størst mulig udstrækning. I udstillingen ændres indblæsningen. De nuværende linieriste fjernes, og der etableres nye indblæsningsarmaturer ved overvæggen mod den lave del mod glaspyramiden eller der fremføres herfra kanaler til diffusorer under loft, se bilag?? Såfremt der kan accepteres kanaler under loft vil dette være en fordel, idet indblæsningen da kan ske i de enkelte rum/bag afskærmninger i udstillingen.

Kulturhuset Indeklima og ventilation Side 9 I udstillingen bevares de nuværende gulvriste som udsugningsriste (foto 6). I øvrige områder ændres indblæsningsarmaturer ligeledes og evt. også udsugningsarmaturer afhængig af de nødvendige luftmængder (foto 7 og 8). Armaturer rengøres og kanaler renses i størst mulig udstrækning. Øvrige tiltag Biblioteket Formål: Der tilstræbes et indeklima med 22 24 C. Ventilationsanlæg: Biblioteket med tilhørende lokaler ventileres af anlæg 3 og 4. Den store glaspyramide har separat ventilationsanlæg, se efterfølgende. Der etableres et nyt ventilationsaggregat med køling, varmegenvinding samt recirkulationsforbindelse. Varmegenvindingen skal ske med roterende varmeveksler med fugtoverførsel. Ventilatorerne er spareventilatorer med frekvensomformer for regulering af luftmængden. På delstrengene til biblioteket og til de øvrige områder monteres køleflader. Hovedkanalerne til de forskellige områder bevares i størst mulig udstrækning. Der ændres ikke på indblæsnings- og udsugningskanaler i biblioteket, idet disse er renoveret i 1996. Kanaler renses i størst mulig udstrækning. Der er ikke ventilation i bogmagasinet under glaspyramiden, hvilket medfører varm og dårlig luft. Der etableres ny indblæsning i magasinet kanalen kan tilsluttes den nuværende indblæsningskanal. Øvrige tiltag Kælderetage Formål: I magasiner tilstræbes et indeklima med 18 20 C og 50 % RF I øvrige lokaler tilstræbes et indeklima med 20 22 C Ventilationsanlæg: Kælderetagen med tilhørende lokaler ventileres af anlæg 1. Værksteder i kælderen ventileres af et separat ventilationsanlæg, se efterfølgende.

Kulturhuset Indeklima og ventilation Side 10 Der etableres et nyt ventilationsaggregat med befugtning, køling, varmegenvinding samt recirkulationsforbindelse. Varmegenvindingen skal ske med roterende varmeveksler med fugtoverførsel. Befugtningen sker med dampbefugtning. Ventilatorerne er spareventilatorer med frekvensomformer for regulering af luftmængden. På delstrengen til magasiner monteres køle- og varmeflader, og på delstrengen til bogmagasinet monteres alene varmeflade. Hovedkanalerne til kælderen bevares i størst mulig udstrækning. Indblæsnings- og udsugningsarmaturer ændres, så de tilpasses de nødvendige luftmængder. Armaturer rengøres og kanaler renses i størst mulig udstrækning. Øvrige tiltag Foredragssalen Formål: Der tilstræbes en rumtemperatur på 22 24 C Der tilføres en passende mængde friskluft svarende til personantallet. Ventilationsanlæg: Foredragssalen ventileres af anlæg 5. Der etableres et nyt ventilationsaggregat med køling, varmegenvinding samt eventuel recirkulationsforbindelse. Varmegenvindingen skal ske med roterende varmeveksler med fugtoverførsel. Ventilatorerne er spareventilatorer med frekvensomformer for regulering af luftmængden. Hovedkanalerne samt indblæsningsriste og udsugningsforholdene ændres ikke. Der etableres hastighedsregulering af anlægget, så anlægget kan køre med en luftmængde svarende til antal personer, varmebelastning samt støjniveauet. Armaturer rengøres og kanaler renses i størst mulig udstrækning. Den store glaspyramide (bibliotek) Formål: Der tilstræbes at indblæse kølet luft. Ventilationsanlæg: Glaspyramiden ventileres af anlæg 12 Der indbygges en køleflade på ventilationsanlægget, så der kan indblæses kølet luft. Herudover ændres der ikke på anlægget.

Kulturhuset Indeklima og ventilation Side 11 Den lille glaspyramide (Grågården) Ventilationsanlæg: Grågården ventileres af anlæg 10 Der ændres ikke på anlægget. Mødelokaler på 2. sal Formål: Der tilstræbes primært en rumtemperatur på 22 25 C - subsidiært at indblæse med kølet luft. Det bemærkes, at det ikke er muligt at opretholde en rumtemperatur på 25 C med de store ovenlysvinduer. Ventilationsanlæg: Lokalerne ventileres af anlæg 11. De eksist. aggregat udskiftes med et nyt ventilationsaggregat med køling og varmegenvinding. Varmegenvindingen skal ske med roterende varmeveksler med fugtoverførsel. Ventilatorerne er spareventilatorer med frekvensomformer for regulering af luftmængden. Øvrige tiltag Mødelokalerne mod Østervold har meget store ovenlysvinduer (foto 9), og en afskærmning er meget vanskeligt. For at reducere varmetilskuddet til lokalerne så meget som muligt og samtidig bibeholde glasarealer, udskiftes glasset til solreflekterende glas med størst mulig afskærmningsfaktor. Værksteder i kælderen Formål: Der tilstræbes et indeklima med 20 22 C og 50 % RF Der tilstræbes balance mellem den indblæste luft og den udsugede luftmængde, så trækgener undgås. Ventilationsanlæg: Lokalerne ventileres af et separat ventilationsanlæg opbygget med et aggregat for indblæsning og en udsugningsventilator. Der er ikke varmegenvinding. Der etableres et nyt indblæsningsaggregat med større kapacitet. Som følge af opvarmningen af friskluften gennem glaspyramiden forsynes anlægget med en køleflade fra eget køleanlæg. Ventilatoren skal være med frekvensomformer, så friskluftmængden altid er lidt større end den udsugede luftmængde fra udsugningsanlægget, stinkskabet og spånsugningsanlægget mv.

Kulturhuset Indeklima og ventilation Side 12 Såfremt alle arbejdssug skal være i brug samtidigt, må der etableres et separat udsugningsanlæg for et eller flere arbejdspladser med afkast gennem vindue til fortovet. Øvrige tiltag Det nuværende dampbefugtning skal repareres og sættes i drift muligvis skal dampspyddet flyttes. Forhuset Formål: Der tilstræbes et indeklima med 22 24 C. Ventilationsanlæg: Der etableres et nyt ventilationsanlæg for kontorer mv. for bibliotek, KHM samt Kunstmuseet i stueetage, 1. og 2. sal i bygningen mod syd og mod Østervold. På taget monteres et nyt ventilationsaggregat med køling. Varmegenvindingen skal ske med roterende varmeveksler med fugtoverførsel. Ventilatorerne er spareventilatorer med frekvensomformer for regulering af luftmængden. De lodrette hovedkanaler føres fra taget gennem etagerne. De vandrette fordelingskanaler fremføres primært i gangene, hvor der etableres nye nedhængte lofter (foto 10). Indblæsningen og udsugningen sker herefter især i riste eller diffusorer i bagvæggen. Øvrige tiltag Der er relativt store vinduer i lokalerne mod syd og mod Østervold med deraf følgende stort varmetilskud fra solen. Vinduer mod Østervold er forsynet med solafskærmende glas (foto 11). Af arkitektoniske grunde kan vinduerne ikke forsynes med udvendig solafskærmning, og det er derfor ikke muligt at reducere varmetilskuddet yderligere bortset fra indvendige lyse gardiner eller persienner. Vinduer mod syd er forsynet med udvendig solafskærmning i form af bevægelige persienner, som styres individuelt af brugerne (foto 12). Når persiennerne er nede kan vinduerne ikke åbnes, hvilket således er et dilemma for brugerne, om solindfaldet skal begrænses eller der ønskes friskluft. Såfremt der ikke etableres et nyt ventilationsanlæg for forhuset bør solafskærmningen mod syd ændres til f. eks. udvendige persienner, således at vinduerne kan åbnes samtidig med solafskærmningen. Varmeanlæg i kælderen Formål At opretholde en passende rumtemperatur om vinteren uden træk.

Kulturhuset Indeklima og ventilation Side 13 Varmeanlæg Der foretages følgende foranstaltninger: Alle radiatorer forsynes med radiatortermostater. Der monteres eventuelt nye radiatorer, så der er radiatorer i alle rum I de yderste rum monteres eventuelt større radiatorer Styringen ændres, så fremtemperaturen alene styres efter udetemperaturen, Anlægget bør køre uden natsænkning. Ovenlys i kunstmuseet Der er et meget stort varmetilskud til kunstmuseet fra ovenlysene. I selve udstillingen er der i alt 132 stk. ca. 1 x 1 m ovenlys (foto 13 og 14). Dette giver et varmetilskud i størrelsen 60 80 kw til lokalerne, og det er umuligt at fjerne overskudsvarmen med det nuværende ventilationsanlæg med de eksist. hovedkanaler. Det skal også bemærkes, at der selvfølgelig også er et større varmetab fra ovenlysene om vinteren. Det bør derfor overvejes at afblænde ovenlysene eller i hvert fald de fleste. Kunstmuseet ved Finn Terman Frederiksen har givet udtryk for, at museet ikke længere er så interesseret i så meget dagslys til museet som tidligere. Hertil kommer, at der til stadighed er problemer med utætheder ved ovenlysene. En afblænding kunne ske ved at demontere ovenlyskuplerne og i stedet monteres kupler opbygget af træ og beklædt med pap eller zink, så bygningen udtryk bevares. Indvendigt i ovenlysskakterne monteres højt oppe et isoleret loft, så bygningens udtryk også bevares indvendigt, se bilag 2. Indregulering af ventilationsanlæg De eksisterende kanaler og armaturer forsynes med indreguleringsspjæld mv. så luftmængden til de enkelte lokaler eller afsnit kan indreguleres. Køleanlæg Køleanlægget opbygges som vandkøleanlæg med kompressoraggregat, buffertank og luftkølede kondensatorer. Såvel kompressoraggregater som kondensatorer placeres på taget. Den nødvendige køleeffekt for ventilationsanlæg for Kunstmuseet, KHM, bibliotek, foredragssal og kælder (de oprindelige gamle anlæg) er ca. 500 kw Den nødvendige køleeffekt for ventilationsanlæg for mødelokaler, 2. sal, glaspyramide og for det nye ventilationsanlæg for kontorer mv. i forhuset er ca. 200 kw Befugtning Der etableres befugtning i ventilationsanlæggets zoner for Kunstmuseet, KHM og magasiner kælderen for at holde den en relativ fugtighed på ca. 50 % RF

Kulturhuset Indeklima og ventilation Side 14 Befugtningen opbygges som dampbefugtning med dampgeneratorer for de enkelte zoner. Der er for nylig installeret dampbefugtning på de 2 anlæg, som betjener udstillingsområdet i Kunstmuseet. Disse dampgeneratorer genanvendes. Affugtning Om sommeren er det nødvendigt at affugte ventilationsanlæggets zoner til Kunstmuseet, KHM og magasiner i kælderen, for at holde den en relativ fugtighed nede på ca. 50 % RF. Affugtningen sker ved at nedkøle luften i kølefladen, hvorved fugten kondenserer og efterfølgende opvarme luften i en eftervarmeflade. Automatik I forbindelse med udskiftning og ombygning af de eksisterende ventilationsanlæg med køling og befugtning mv. skal der ske en omfattende udvidelse og ombygning af automatikken, der styrer og regulerer ventilationsanlæggene. Anlæg uden befugtning forsynes med automatik for natkøling, hvorved anlæggene automatisk opstarter på 100 % friskluft, således at den kolde friskluft udnyttes til at nedkøle rummene om natten. El- forsyning Energi Randers har oplyst, at der er indført stikledning og betalt tilslutningsafgift for 700 Amp. svarende til ca. 420 kw. Endvidere har Energi Randers målt den maximale effekt til ca. 230 kw (jan. 2007) svarende til ca. 420 Amp. De foreløbige beregninger viser, at der er tilstrækkelig effekt for køleanlægget for ventilationsanlæggene for Kunstmuseet, KHM, biblioteket, foredragssal og kælder. Der er derimod ikke tilstrækkelig effekt for køleanlægget for ventilationsanlæggene for mødelokaler, 2. sal, glaspyramide og for det nye ventilationsanlæg for kontorer mv. i forhuset. Der regnes derfor med, at der skal etableres en større elforsyning til Kulturhuset inkl. tilslutningsafgift. Udgiften hertil er fordelt forholdsmæssigt mellem disse 3 anlæg. Energiforbrug Befugtning af luften om vinteren kræver el - energi til produktion af damp. Køling af luften samt affugtning om sommeren kræver el- energi til kølekompressorer og pumper. For at spare på energien til såvel befugtning som køling opbygges ventilationsanlæggene med recirkulationsforbindelse, således at der kun indtages den nødvendige mængde friskluft. Men der må regnes med, at Kulturhusets samlede el- forbrug vil stige efter installering af køling og befugtning - det er ikke gratis at opretholde et godt indeklima!

Kulturhuset Indeklima og ventilation Side 15 Økonomisk oversigt 1. Afblænding af vinduer i Kunstmuseet kr. 350.000,- Udskiftning af ovenlyskupler kr. 950.000,- kr. 1.300.000,- 2. Udskiftning af ventilationsaggregater for Kunstmuseum, KHM, Bibliotek, foredragssal og kælder (i alt 9 anlæg): Alle anlæggene forsynes med varmegenvinding og køling og anlæg for Kunstmuseum, KHM og kælder forsynes endvidere med befugtning. Indblæsningen i Kunstmuseum, KHM og kælder m.v. ændres, men hovedkanaler bevares kr. 7.600.000,- 3. Ventilationsaggregat for værksteder udskiftes og forsynes med køl og automatisk hastighedsregulering. Eksist. dampbefugtning renoveres m.v. kr. 245.000,- 4. Ventilationsaggregat for mødelokaler, 1. sal, forhuset udskiftes med nyt aggregat med varmegenvinding og køling kr. 680.000,- Udskiftning af glas i ovenlys kr. 165.000- kr. 845.000,- 5. Etablering af køling på ventilationsanlæg for den store glaspyramide kr. 260.000,- 6. Etablering af et nyt ventilationsanlæg for kontorer m.v. i forhuset i stue, 1. og 2. sal kr. 2.190.000,- Ændring af udvendig solafskærmning mod syd kr. 110.000,- kr. 2.300.000,- 7. Ændring af varmeanlæg i kælder kr. 30.000,- Håndværkerudgifter i alt, ekskl. moms kr. 12.580.000,- Uforudsete udgifter, 10 % kr. 1.220.000,- Honorar vedrørende udarbejdelse af detaljeret projektforslag inkl. økonomi kr. 360.000,- Honorar vedrørende udarbejdelse af detailprojekt samt indhentning af tilbud kr. 660.000,- Honorar vedrørende digitalisering af bygningstegninger (planer og snit m.v.) kr. 85.000,- kr. 13.800.000,- Reproduktionsudgifter m.v. kr. 75.000,- kr. 1.180.000,- I alt ekskl. moms kr. 14.980.000,-

Kulturhuset Indeklima og ventilation Side 16 Honorar er ekskl. tilsyn og byggestyring, jf. rapport af 5. dec. 2006 fra Eurofins. Udgifter til forøgelse af el-effekten inkl. tilslutningsafgift som følge af el-forbruget til køleanlægget er indeholdt i anlæg for mødelokaler, 2. sal (pkt. 4), anlæg for glaspyramide (pkt. 5) og det nye anlæg for kontorer mv. i forhuset (pkt. 6)

Side 17 1. Ventilationsaggregat fra 1969 2. Ventilationsaggregat fra 1969 Service meget svært

Side 18 3. Krydsvarmeveksler fra 1996 på taget 4. Indblæsningsanlæg for værksteder i kælder

Side 19 5. Indblæsning i kunstmuseet 6. Udsugningsriste i kunstmuseet og KHM

Side 20 7. Udsugning i linieriste 8. Indblæsning i linieriste

Side 21 9. Ovenlys i mødelokaler, 2. sal 10. Gang i forhus, 1. sal

Side 22 11. Facade mod Østervold 12. Bygning mod syd med solafskærmning

Side 23 13. Ovenlys for kunstmuseet en del afblændet 14. Ovenlys for kunstmuseet