Nr. 1, April 2010, 30. årgang



Relaterede dokumenter
Kursusmuligheder i 2016

Aftenstemning ved Faaborg Fjord d. 10. juni

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 4, maj årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

ÅREBLADET. Løvfaldstur på Gudenåen 9. okt Læs inde i bladet... Formandens hjørne Standerstrygning Løvfaldstur Gåtur Lyø Rundt

NYHEDSARKIV Fredag d. 20. november skal broen tages op. Vognmanden kommer kl okt

361 Nyhedsbrev #20, juli måned 2011

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2014/15

Agility udvalget i kreds 6

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender

Aktiviteter 2016, Tjørring Cykel Motion

Mogens Bruun TET AKTIVIT. pålæg. 29. maj. 26. maj. Åbent hus, med. Madpakketur fra. 5. maj. skole) (Skansevejens. 31 maj, 21:000 12:000 18:000 -

Aktivitetsplan 2014 DATO TID AKTIVITET

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne. Mindeord Poul Andersen. Instruktion. Nyt åbent rohold. Aktivitetskalender

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Onsdag den 25. februar 2016 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

Skriftlig beretning for perioden 6. april april 2015

Personale: Christa er ansat som pædagogmedhjælper

Kerteminde Kajakklub. Nyhedsbrev nr. 1. Kære medlem Bestyrelsens ønsker dig og din familie et rigtig godt nytår

Odense Marathon, Odense Lørdag d. 7. juni

Nyhedsbrev Aalborg Triathlon Klub juni 2009

Nyheder for håndboldafdelingens Spillere, trænere og ledere

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.:

Årsberetning. Medlemmer: Resultater: 2. Division

Skelskør Roklub Tidende Nr Årgang. Kanindåb Lørdag d. 16 august kl

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

Kærlig hilsen din SFO

Impulsen Torsdag 3-10 Fredag 4-10 Airbrush m. Tom - Kanin-møde i Kaninhulen kl.15.00

Jens Lundberg. Venlig hilsen Jens Lundberg, webredaktør (gerne sms)

Nyt fra gildeledelsen.

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1

Kompasset december 2015

Æblebladet. Sæby Nr.15

Status. Kvalitets kriterier. Mål for turen

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 36. Årgang

Vi har i år været nødt til at flytte vores købe/sælge dag, og i år er det derfor fredag d. 13. December kl

September, oktober & november ÅRGANG

Husavis Hvalsø Ældrecenter Maj 2013

Formand Lene Ravn Magnolievangen Allerød

VESTERGÅRDENS. nyhedsbrev

Skelskør Roklub Kajak Reglement.

10. september 2009 TAK!

ma ti on to fr lø sø

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

Generalforsamling i VBK

Status lige nu er at rengøringsordningen ikke fungerer.

Vallekilde-Hørve Friskole.

Nyhedsbrev Bredalsparkens Fritidscenter Juni 2014

Skelskør Roklub Tidende Nr Årgang. Standerstrygning Søndag d.28 oktober

Rettelse: Det er feb. + marts børnene der skal på fælles fødselsdagstur d. 22. marts og IKKE Jan. + feb. børn som vi har skrevet i februar avisen.

Nyhedsbrev Uge

Ad 3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2011 til godkendelse.

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

NYHEDSARKIV Der afholdes julefrokost i klubben fredag d. 14.december. Tilmelding senest 11.dec. Liste er ophængt i klubben

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i kajakker

Her i Sokkehuset er vi i fuld gang med planlægning af sommerens aktiviteter.

Referat bestyrelsesmøde den , kl

Vi er i år 31 juniorer. 4 nye har meldt sig ind. Det er jo bare herligt. Et stort velkommen til de nye Juniorer. Ta godt i mod dem.

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Nyhedsbrev Fritidsklubben BFC Marts 2011

Bestyrelse: Kontaktpersoner i klubbens udvalg:

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Nye redningsveste Åbent Hus/aktiviteter Kanindåb Aktivitetskalender

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

KORSLØKKE AFDELING APRIL KVARTAL

Til sommerudflugten 14. juni 2014 forsøgte vi med portabel aktivitet (Flora Fauna) ved Kalø Slotsruin

Tur til Hesteskoen. Nyhedsbrev November. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

NYHEDSBREV. Grundejerforeningen Fuglebakken Årgang 9 nr. 19 April Indhold:

Dagene blev afsluttet med det store cykelringridning. Det var slet ikke så nemt at holde balancen på cyklen, med en lanse i hånden og så ramme den

Keld har ordet.. Så nærmer turen til Idre Fjäll sig med hastige skridt. Skole/hjemsamtaler

Nyhedsbrev Vejrum-Viskum Friskole & Fribørnehave. Nyhedsbrev uge Dukketeater i børnehøjde. Side 1 af 10. Side 4. LAN-party 15.

November ÅRGANG

TIGER NYHEDSBREV MAJ 2014

Sol og Sommer 2016! du kommer ikke til at. Har du tænkt på, hvad du vil lave i Sommerferien?

Gevær starter igen på stadion torsdag den 4. oktober kl

Nyhedsbrev. Tilbageblik på et fantastisk skoleår. Artikler af særlig interesse:

Læs mere og tilmeld dig på Gavnø's hjemmeside (husk at skrive du kommer fra Mopar Club Denmark).

BAGSVÆRD REGATTA 2004 Weekenden 5. & 6. juni 2004 Rostadion Bagsværd Sø Gladsaxe Kommune

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

HyllingeBy.dk. Lokalblad for Hyllinge og omegn, udgivet af Beboerforeningen i Hyllinge. Beboerforeningen holder ordinær generalforsamling

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984.

NYHEDSBREV. Oktober 2013

Velkommen til cykling 2016

EUROPEAN ARCHERY INDOOR CHAMPIONSHIPS RZESZÓW Rejsebrev nr. 5. Herre senior compound: Martin Damsbo Dame junior compound: Sarah Sönnichsen

RØDOVRE BYGGELEGEPLADS Nyholms alle 49, 2610 Rødovre

Regler og anbefalinger

OPSLAGSTAVLEN. Hver mandag og onsdag kl er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad.

Hold Øje uge 25. Sidste uge i dette skoleår nærmer sig med hastige skridt. Pedellerne arbejder med legepladsen uha det bliver godt

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

Ind- og udmeldte børn. Personalet: nye børn og forældre og ønsker jer en god tid på fritidshjemmet.

Månedsinformation. Skole og SFO

Meditative vandringer

Afdelingsledere i DUS-Vodskov. DUS-Leder. Dus C

Tennisskole i Hylke. Lørdag og søndag den 13. og 14. Juni fra kl. 9-15

Danmarksmesterskaberne i

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

OZ6HR nyt, Oktober Nr. 4, Oktober 2015 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Beretning Arrangementer

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 12 December årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Transkript:

Nr. 1, April 2010, 30. årgang

Side 2 Søndag den 2. maj kl. 15.30 Standerhejsningen er den traditionelle begivenhed, der markerer vinterens afslutning og sommersæsonens begyndelse. Mød op til en hyggelig eftermiddag når standeren hejses med lidt festivitas i Klubbens lokaler. Efter selve standerhejsningen inviterer aktivitetsudvalget til kransekage, hvidvin, kaffe og te. Den 2. maj afholdes også Paradisløb i Klubben. Alle er meget velkomne til at komme i Klubben og se med når der konkurreres eller indlede sæsonen med en hygge rotur. Venlig hilsen Bestyrelsen

Side 3 Indhold Side nr. At være motionsroer i SK 7 Begyndertur til Kaløvig 10 Det sker i SK 13 DK mestre i Kajakergometer 18 EPP 3 undervisning 18 Et hus i forandring 4 Formanden har ordet 5 Forårstræningslejr i Florida 16 Fællesroning 2010 14 Hædrede mestre på Rådhuset 17 Instruktion 2010 11 Kontaktpersoner i SK 23 Motionsture 2010 20 Rengørings- og oprydningsdag 22 Standerhejsning 2 Søsportens Hus 4 Ta' med på sommertur 15 Teknik-træning 2010 8 Forsidefoto Vintermotiv fra Klubhuset af Jens Thybo Oplag Søgængeren er trykt i 700 eksemplarer

Side 4 Søsportens Hus Indlæg: Claus Byskov Selvom der er langt mellem nyhederne omkring Søsportens Hus, er projektet fortsat i live. Faktisk oplever vi pt. det meget positive, at Silkeborg Kommune har taget fat omkring udarbejdelse af lokalplan for området hvor Søsportens Hus er tænkt placeret. I 2009 nåede vi følgende med projektet: Lancering i april i Silkeborg Sportscenter og på forsiden af Midtjyllands avis En positiv dialog med beboere på Sølystvej under NM Projektet indskrevet i Silkeborg Kommunes anlægsbudget for 2010 2013 Byrådets principielle godkendelse af projektet i november I 2010 er planen Udarbejdelse af lokalplan forslag frem til ultimo april Politisk behandling frem til ultimo juni Offentlig høring og indsigelses behandling fra juli til ultimo oktober Vedtagelse af lokalplan ultimo november Dette er slagets gang for den fase vi er i med et projekt så stort som Søsportens Hus. Vi kan imidlertid glæde os over at Lokale - og Anlægsfonden har givet positive tilkendegivelse om støtte til projektet, men det kræver også en vedtaget lokalplan førend de vil gå yderligere ind i projektet. Indlæg: Rune Kristensen Et hus i forandring Vi havde alle forventet, at det var byggeriet der kom til at præge huset i den kommende tid. Det er desværre gået i hårdknude. Vi står derfor med at få lavet nogle tilpasninger, så alle aktiviteter forsat kan blive forenet i huset. Allerede nu er der sat projekter i gang, der har det formål at alle skal kunne komme i Klubben, om det er for at ro, vægttræne, drikke en kop kaffe eller for at tage kosten i hånden og give en hånd med Værkstedet er i skrivende stund tæt på at blive flyttet over i den nye bådhal, hvor der nu er indrettet et rum til formålet. Søren Sørensen har været primus motor sammen med John Svendsen. Sidst nævnte har været tilknyttet Klubben igennem det sidste halve år, og er nu i Klubben på frivillig basis. Flytning af værkstedet er første etape i en række af ændringer, der skal gøre hverdagen nemmere i Klubben. Netop det med at få hverdagen til at køre bedre er grunden til at værkstedet er blevet flyttet. Ved at flytte værkstedet har vi løst et længe omdiskuteret problem: Adskillelse af vægttræning/gymnastik og Vikingesalen. Længe har Kraftcenteret været nødt til at inddrage dele af Vikingesalen til træning. Med flytning af værkstedet bliver der nu plads til både vægttræning og roergometerne uden at Vikingesalen skal inddrages. Anden etape er omklædningsrummene. Allerede nu står det klart at vi skal have frigivet plads til omklædning. De eksisterende skabe, der både er i dame- og herre omklædningen, vil blive flyttet. Et emne der kom op på generalforsamlingen er udvidelse af dameomklædningen. Vi bliver derfor nødt til at se på hvad der kan iværksættes, så arbejdet ikke skal gøres 2 gange når udvidelsen bliver en realitet. Til sidst vil jeg gerne minde om at der er rengøringsdag i Klubben lørdag d. 8. maj med start kl. 9.00. Hilsen Rune Kristensen

Side 5 Foråret og sæsonstart nærmer sig Generalforsamlingen er vel overstået. En erfaren bestyrelse glæder sig over genvalg og arbejder straks videre med de mange gode ideer fra generalforsamlingen. Blandt de første opgaver er bl.a. en bedre udnyttelse af de trange Klublokaler, så der bliver plads til alle, når sæsonen indledes med standerhejsning og Paradisløb den 2. maj. Af Peter Nyegaard Jensen, formand Generalforsamlingen er vel overstået. Bestyrelsen måtte stå skoleret og indkassere en næse for to sene bestyrelsesreferater, men ellers oplevede jeg opbakning. Jeg glæder mig over, at den samlede bestyrelse blev enstemmigt genvalgt. På den samlede bestyrelses vegne takker jeg for generalforsamlingens tillid. Ved generalforsamlingen fik jeg mulighed for at takke de mange frivillige som har ydet en ekstraordinær stor indsats det sidste år. Listen af flittige er meget lang. Jeg ville gerne have trykt listen i Klubbladet, men den er på fire A4-sider og den er derfor ophængt i Klubben. Kast ved lejlighed et blik på listen. Husk at påskøn den indsats mange yder i Klubben og reflekter lidt over, hvad det er for en fantastisk kultur, der får Silkeborg Kajakklub til at fungere så godt. Husk på, at det ikke er en selvfølge at ting næsten altid fungerer og hjælp selv lidt til. Bestyrelsen arbejder som bekendt også frivilligt. Vi har det sjovt i bestyrelsen. Generelt klistrer vi bestemt ikke til taburetterne. De fleste af os vil reelt hellere på vandet, men når der er opbakning og vi føler, at vi kan bidrage, så snupper vi gerne et år eller en periode mere. Som det fremgår af referat fra generalforsamlingen, som er lagt på nettet, så kom mange med gode forslag og ideer. Et par enkelte vedr. vore lokaler vil jeg benytte lejligheden til at fremhæve. Vi er som bekendt i den situation, at Skov- og Naturstyrelsen, indtil videre, har sat en stopper for vore planer om at udvide. Jan F. Pedersen arbejder for at få godkendelsen på plads, men det er umuligt at give et bud på, hvornår vi kan påbegynde byggeriet og hvilke konsekvenser det evt. får for vore byggeønsker. Derfor må vi indordne os under de trange kår vi har. For at løse et akut problem med vægttræningsfaciliteter, så har Søren Sørensen slidt for at bygge et nyt værksted i den fjerneste bådhal. Resultatet er en helt fantastisk balsal som værkstedfolkene garanteret bliver rigtigt glade for. Straks det sidste værktøj er flyttet, så kan kaproerne gå i gang med at indrette vægttræningslokale i det gamle værksted. De hár lovet at flytte stålskabe fra herre-omklædningsrummet til det nye vægttræningsrum. Herved får vi mere plads i herre-omklædningsrummet. Der bliver sat ekstra bænke op og en god idé fra generalforsamlingen om hylder med kurve i omklædningsrummene blev også noteret. Ved generalforsamlingen blev det konstateret, at det største problem herefter er pladsforholdene i damernes omklædningsrum. Det noterede husudvalget naturligvis og det undersøges nu, hvordan vi kan inddrage det gamle vægttræningsrum til dameomklædning o.s.v. Vi har bestemt ikke løst alle vores pladsproblemer med den lille rokade, men vi har gjort det muligt, (Continued on page 6)

Side 6 (Continued from page 5) at leve med de forhold vi har lidt endnu. Hæder på Silkeborg Rådhus Silkeborg Kommune hædrede mandag den 15. marts de idrætsudøvere der i 2009 er blevet dansk mestre eller har vundet Internationale Mesterskaber. 110 idrætsudøvere blev hædret af Silkeborg Kommune og med 25 deltagere er Silkeborg Kajakklub den Klub hvorfra der deltog flest medaljeslugere. Stort tillykke til de 25. Med Lars Damgaard, Emil Stær og Nikolai Dagnæs udtaget til landsholdets træningslejr i Florida og vore træningssamlinger for Klubbens øvrige kaproere tegner det rigtigt godt for den kommende sæson. Mange af Klubbens dygtige roere har trods isvinter trænet hårdt. Reelt har vi i Silkeborg Kajakklub haft langt bedre træningsmuligheder end i de andre danske Klubber. Med forårets komme, gætter jeg derfor på, at vore roere er i bedre form end konkurrenterne. Ingen havenisser her og på robanerne skal der snart deles håndmadder ud. Foråret, Standerhejsning og Paradisløb. En tur på vandet afslører, at foråret nærmer sig. Det er blevet lysere og fuglene er så småt begyndt at kvidre måske de kvidrer ekstra lystigt i år, hvor vi naturligvis viste hensyn, da Skov- og Naturstyrelsen opfordrede os til at passe på de istrængte svømmefugle. Et andet af de sikre forårstegn er Standerhejsningen. I år hejses standeren den 2. maj og samme dag afholdes Paradisløb. Alle inviteres til en hyggelig søndag i Klubben for at ro eller for blot at hygge sig. Ture: Hvis man sætter pris på motionsture, så har turudvalget igen i år planlagt nogle rigtigt fine af slagsen. På hjemmesiden kan du finde alle de spændende arrangementer og husk, at mange af kaproernes stævner også egner sig til at man kan deltage som tilskuer. Man kan hos Tom Fauerschou og Marianne Hansen høre mere om mulighederne. Mange nye starter til instruktion Jeg vil også benytte lejligheden til at byde de mange nye velkommen i Klubben. Der er sendt invitationer til rigtigt mange nye børn og voksne. Snart myldrer det igen med liv på de traditionelle instruktionsaftener. Selvom vi har inviteret så mange voksne til instruktion, så står flere på venteliste. Jeg vil igen i år opfordre til, at de mange flittige instruktører gør sig rigtigt umage med at få flest muligt instrueret allerede i 2010. Selvfølgelige er der en øvre grænse for hvor mange nye vi kan instruere og en venteliste kan selvfølgelig efterlade et indtryk af, at man er kommet i et eksklusivt selskab. Jeg vil dog minde om, at det ikke ubetinget er en positiv oplevelse at blive placeret på en flerårig venteliste. Husk også på, at det er lettere at skabe et gunstigt økonomisk grundlag i en Klub med medlemsfremgang. Rigtigt godt forår!

Side 7 At være ung motionsroer i SK Ja ikke alle børn har lyst til at være konkurrenceroere. Den seneste sommer- og vintersæson har trænerteamet for URO-erne haft meget fokus på at give et tilbud til netop disse børn. Det har ikke været uden udfordringer, men vi synes at vi er kommet godt i mål. Efter endt instruktion i sommer fik alle nye og fortsætter børn fra tidligere sæsoner mulighed for at vælge mellem kap og adventure, som vi døbte motionsholdet. Da vi havde flest unge i gang var vi tæt på 30 roere. 8 af dem valgte at ville videre i kapafdelingen, hvorfor vi lavede et intensivt træningsforløb i august og september, så de kunne blive nogenlunde rustet til den større udfordring, som der er på klubbens talenthold. I skrivende stund er der 4-5, som fortsat er i talenttruppen. Det har været hårdt, rigtig hårdt. Men godt gået. Per Wøldike var en fantastisk drivende kraft på denne udfordring. Rikke, Ester og Emma på glatis Resten af de unge blev adventureholdet. Vi har igennem sæsonen tænkt meget over, hvordan vi fastholder og motiverer denne gruppe, så de har lyst at fortsætte og komme igen til foråret. Vi har i hele vintersæsonen roet fast om lørdagen og ca. 1 gang hver måned har der været arrangeret lang lørdag, hvor også talentholdet har været inviteret. Formålet med dette er at binde holdene sammen på tværs. Vi har haft nogle rigtig gode lørdag, hvor intensionen har været at lave et socialt arrangement gerne lidt adventure agtigt. Første lørdag var vi ude at løbe orienteringsløb i skoven efter at vi havde haft lørdagsro-turen og fået frokost i klubben. En anden måde at være sammen på. Turen gik i november til bowling hallen. Der blev bowlet til den store guldmedalje og jeg må indrømme der var mange fantasifulde måder at kaste/ trille en bowling kugle af sted på. Især drengene var meget fantasifulde og får 10 for det kunstneriske indtryk. Egentlig var det vist heldigt, at ikke noget gik i stykker. Decembermåneds lange lørdag havde vi arrangeret julefrokost, her deltog børneholdet også og et par madkyndige bedsteforældre lavede mad til 50-60 meget sultne kajakroere. Fantastisk og tusind tak for det. Efter julefrokosten gik turen til skøjtehallen en ganske anden måde at holde balancen på. Vi ville på adventureholdet også forfærdelig gerne have været med på Kongensbro turen, desværre var kajaktrailerne fyldte, så vi kom ikke med men hvad gør man så? Vi arrangerede simpelthen vores egen tur dog kun til Svostrup Kro. Hvilken fantastisk oplevelse at ro i en meget overfyldt Gudenå, nogle gange var det virkeligt svært at se om åen var højre eller venstre om en sivø. Vi hav- (Continued on page 8)

Side 8 (Continued from page 7) de også stor fornøjelse af at se vandet stå meget højt i haverne langs åen. Opstigningen i Svostrup, tja vi roede da bare langt op på græsplænen og lavede en fornem udstigning i meget lidt vand. Nogle søde forældre hentede os og så var der varm mad og varmt bad i klubben. En rigtig dejlig tur, som bestemt fortjener en gentagelse. Næste gang tager vi hele turen til Kongensbro, vi regner med det bliver en gang i april, når isen er væk. Januararrangementet som skulle gå til Gi den gas palads måtte vi desværre aflyse pga. for få deltagere. Vi havde ellers fået indtryk af til bowling, at det lige ville være sagen at lege derude. Februar er desværre også blevet aflyst, da havde vi entreret med Tom Skovgaard om mountainbike tur i skoven, men skovene er jo fortsat fulde af is på stierne, så det er simpelthen for farligt. Vi har hele vinteren været en stabil trup med 8-9 roere, lidt færre mens det har været allerkoldest. Men hvor er det fedt at komme af sted og humøret er altid højt. Der bliver snakket og gået til den. dog ikke samtidig og det er drengene, som snakker mest! På det seneste har vi introduceret dem til intervalroning, så vi kan få styrket musklerne og kondien og komme på nogle længere ture. Det er en hemmelighed, men målet er at nogle af dem deltager på Tour de Gudenå i år. Det vil bare være så skønt at få den oplevelse for dem og sammen med dem. Det er skønt at ro med disse unge mennesker. Skrevet af Gitte på vegne af træner teamet. PS. skulle du have lyst at give en pagaj med i den kommende sæson, så meld dig endelig til Rikke eller mig. o Teknik-træning 2010 Klubtræner Finn Pape vil 5 gange i løbet af sommersæsonen afholde teknik-træning. Alle medlemmer kan deltage og få råd og vejledning til at forbedre deres pagaj-teknik. Der bliver 12 pladser pr. lektion, og man kan maksimalt deltage 2 gange pr. sæson. Lektionerne vil finde sted på følgende datoer: 1. Tirsdag den 11. maj 2. Fredag den 18. juni 3. Tirsdag den 6. juli 4. Søndag den 2. august 5. Tirsdag den 14. september Tilmeldingsskema opsættes på opslagstavlen i Klubben medio april. Finn Pape - Klubtræner

Side 9 Klubtøj. Sport Direct er valgt som vores samarbejdspartner indenfor sportsbeklædning. Dette sker for bl.a. at gøre det nemmere, billigere og hurtigere for dig at købe nyt Klubtøj. Konceptet tilgodeser alle de forskellige grupper af aktive i Silkeborg Kajakklub. Der er et varieret og godt beklædnings sortiment til såvel bredden som Eliten. Samarbejdet er via en netbutik på vores SK s hjemmeside. Her du kan du logge dig ind direkte og bestille tøj hos Sport Direct og betale via Dankort eller lignende. Tøjet afhentes så hos Sport Direct eller ved store bestillinger vil det blive leveret direkte i Klubhuset. Vi håber, at alle Klubbens medlemmer vil benytte tilbuddet til køb af tøj.

Side 10 Begyndertur til Kaløvig på det skønne Djursland lørdag-søndag 19. - 20. juni Frisk på at ro langs kysten og få styrket din fortrolighed med kajakken og vandet?.så meld dig til denne tur. Her har du er en fantastisk mulighed for at få nogle kilometer i armene og finde rokammerater. Vi overnatter på Kalø Økologiske Landbrugsskole ved Nappedam. Du kan evt. overnatte i telt, som du selv medbringer. Der er fin adgang til toilet og bad. Foretrækker du at overnatte indendørs, stiller skolen gymnastiksal til rådighed. Der bliver opstillet et stort hygge-fælles-telt på plænen. Efter aftensmaden er der travetur til Kalø slotsruin samt hygge omkring bål. Pakning af trailer m.m. fredag aften kl. 19. Afgang fra Klubben lørdag kl. 8.30. Hjemkomst til Silkeborg søndag eftermiddag kl. ca. 16, hvor vi hjælpes ad med at vaske kajakker og pakke ud. Pris for turen ca. 350 kr. inkl. transport i egne biler (fælleskørsel), aftensmad, morgenmad og frokost madpakker. Turen henvender sig specielt til voksenkursister 2010, men alle er velkomne. Tilmelding senest søndag den 13. juni via kalenderen på hjemmesiden. Formøde i Klubben mandag den 14. juni kl. 19.00. Kontaktperson: erik.overbeck@privat.dk eller tlf. 8688 8327

Side 11 Instruktion 2010 Som vanlig vil Silkeborg Kajakklub summe af instruktionsaktiviteter med nye rokursister fra 3. maj til og med uge 23 i juni. Børn og unge dog sommeren igennem. Vi håber at alle vil tage godt imod de nye og være behjælpelig, hvis de er i tvivl om praksis i klubben. Vi har jo alle været nye i SK engang. For børn 8-12 år vil der i alt blive instrueret 20 nye børn og 5 erfarne børn fra sidste år. I alt 24 børn. For unge 13-16 år vil der i alt blive instrueret 16 nye unge og 6 erfarne fra sidste år. I alt 22 unge (starter i uge 16). For voksne 20 72 år vil der i alt blive instrueret 75 nye voksne. Betingelsen for at så mange nye medlemmer kan gennemgå et vellykket instruktionsforløb i klubben er, at der er dygtige og velkvalificerede instruktører der har tid og lyst til at træne og lære fra sig. Der er over 30 instruktører for børn/unge/voksne, samt mange forældre. Tak til alle jer der yder denne KÆMPE indsats. Instruktionen på vandet vil foregå på følgende tidspunkter. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 09:00 11:00 Voksne Voksne 16:00 18:00 Børn 16:30 18:45 Børn Unge 17:30 19:30 Unge 18:00 20:00 Voksne Voksne Voksne Voksne 19:00 21:00 Voksne Voksne Voksne Voksne I disse tidsrum fra uge 18-23 må sortmærkede fra port 4, port 5 og port 7 kun benyttes til instruktion det vil sige mærkerne Coastline, Coastrunner, Escape, Marathon, Raptus og Struer Arrow. For en smidig afvikling af instruktionen, bedes dette venligst respekteret. Det er fantastisk dejligt at være instruktør i SK. Man får en god instruktøruddannelse i DKF regi og mange mange skønne oplevelser. Overvejer du at blive kajakinstruktør i SK, så send en mail til: jip@city.dk Marianne Hansen, Børneinstruktion rix@paradis.dk Rikke Johnsen, Ungeinstruktion jyttelanghoff@gmail.com Jytte Langhoff, Vokseninstruktion

Nr. 3, August, 2009 Side 12 DET SKER I SK På Generalforsamlingen blev det besluttet at Søgængeren fremover kun skal udkomme 3 gange årligt. Dette har betydet at oversigten Det Sker i SK desværre må udgå. Det er næsten umuligt at fylde kalenderen ud når den skal dække en så lang periode. Men du bliver ikke svigtet. Det Sker i SK kan du fremover finde på SK s hjemmeside og du behøver ikke være logget ind. For at blive orienteret om begivenheder i SK vælger du på : Måned (se Nr. 1, næste side) viser Kalender i et nyt skærmbillede. Nu kan du vælge en måned (se Nr. 2, nedenfor) for at se denne måneds begivenheder - eller vælge at se et helt års begivenheder (se Nr. 3, næste side). Nemt at udføre - men svært at beskrive Redaktøren Ved tryk på "Måneden" (Nr. 1 markeret ovenfor) vises kalenderen nr. 2 (nedenfor) Nr. 2

Nr. 3, August, 2009 Side 13 Nr. 1 Ved tryk på "År" nr. 3 i kalenderen vises års-kalenderen (nedenfor) Nr. 3

Side 14 Mangler du et ro fællesskab så kom til fællesroning. Ved fællesroning kan du få socialt hygge og ro kammerater, hvis du ikke er typen der kommer af sted selv. Alle kan være med, så støv vesten af, fat pagajen og ro med. Fællesroning starter onsdag d. 28. april og fortsætter hver onsdag kl. 18-20 til og med september. Der kan vælges imellem en kort eller lang tur, hvor der vil være instruktører / erfarne roere på hvert hold. For April/Maj/Juni ser distancerne sådan ud: Dato Kort tur Lang tur Onsdag 28/4 kl. 18:00-20:00 Brillerne tv/th 6 km. Første Odde 10 km. Onsdag 05/5 kl. 18:00-20:00 De Små fisk 6 km. Millingbæk 11 km. Onsdag 12/5 kl. 18:00-20:00 Sejs Sivø 8 km. Første odde 10 km. Onsdag 19/5 kl. 18:00-20:00 Brillerne tv/th 6 km. Paradiset 12 km. Onsdag 26/5 kl. 18:00-20:00 KAJAKFITNESS Onsdag 02/6 kl. 18:00-20:00 Sejs Sivø 8 km. Silkeborg rundt 12 km. Onsdag 09/6 kl. 18:00-20:00 Vejlsø / Skallervig / Balservig 8 km Anden odde 12 km. Onsdag 16/6 kl. 18:00-20:00 Skallervig / Balservig 7 km. Millingbæk 11 km. Onsdag 24/6 kl. 18:00-20:00 Brillerne tv/th 6 km Snaggaardsholt 14 km. Onsdag 30/6 kl. 18:00-20:00 KAJAKFITNESS Som et af dette års arbejdsaktiviteter udbydes kajakroning med begyndere og lettere øvede. Fællesroning har været gennemført med stor succes de sidste fire år. Vi søger 1-2 ro ansvarlige pr. tur. For at kunne komme i betragtning til denne attraktive opgave skal du: Være en habil roer Kunne lide at ro i al slags vejr Have lyst til at bibringe andre glæden ved roning Tilmeld dig på skemaet på den blå opslagstavle ved døren til Vikingestuen, hvis du vil være ansvarlig for en tur. Angiv navn, telefonnummer, e-mail, og du vil høre nærmere. Kan man forestille sig en federe opgave end at få lov til at ro? Og så tæller 2 ture endda for en arbejdsdag! Vh. Lilian van der Bijl og Jytte Langhoff

Side 15 Ta med på sommertur til Tyskland

Side 16 Silkeborg Kajakklub deltager med 3 aktive på DKFs forårstræningslejr i Florida Dansk Kano og Kajak Forbunds A-landshold er på træningslejr i Florida. 3 af de 10 deltagere er fra Silkeborg Kajakklub. Silkeborg Kajakklub er repræsenteret med 3 ud af 10 deltagere på A-landsholds træningslejr i Florida. For dem som har fulgt lidt med i senior sprint resultaterne i de sidste par år, er det ikke overraskende, at de 3 er Lars Damgaard, Emil Stær og Nikolaj Dagnæs. Lars Damgaard er af sted i 6 uger fra 8. marts til 16. april. hvorimod Emil Stær og Nikolaj Dagnæs er af sted i 8 uger fra 22. februar til 16. april. Lars Damgaard har sendt følgende hilsen hjem: Det går rigtig fint herovre. Vi får trænet en masse. Vejret har været meget blandet. Men flere dage har det været super solskin, men dog blæsende. Træningsmæssigt er vi delt i to grupper. Emil Stær, Nikolaj Dagnæs og jeg (Lars Damgaard) ror i 1000m. gruppen. Det er nu 3. år i træk at Emil Stær og Nikolaj Dagnæs deltager i træningslejren, hvorimod det er første gang at Lars Damgaard er udtaget. Formålet med træningslejren er at bringe det danske landsholds form op på internationalt niveau inden den danske og den internationale sæson starter. Den danske sæson starter med Copenhagen Spring Regatta den 24. og 25. april og den internationale sæson starter den 7.- 9. maj med World Cup 1 i Vichy i Frankrig. Ud fra resultater ved disse stævner samt 2-3 øvrige stævner udtages holdet til sæsonens højdepunkter Europamesterskaberne og Verdensmesterskaberne. Finn Pape - Klubtræner

Side 17 De rød/hvide fyldte godt på billedet da borgmesteren hædrede mestre (Artiklen hentet fra hjemmesiden ) Silkeborg Kommune hædrede mandag den 15. marts de idrætsudøvere fra Silkeborg Kommune der i 2009 er blevet Dansk Mester eller har vundet et Internationalt Mesterskab. I alt 110 idrætsudøvere blev hædret. Og med 25 deltagere var Silkeborg Kajakklub den klub, der havde flest medlemmer, der havde vundet Danske- og Internationale Mesterskaber i 2009. Lars Damgaard, Emil Stær og Nikolai Dagnæs var forhindret i at deltage pga. træningslejr med Dansk Kano og Kajak Forbund i Florida. 22 af Silkeborg Kajakklubs medlemmer deltog i receptionen på rådhuset mandag den 15 marts.

Side 18 Dansk Mesterskab i kajakergometer den 16. januar 2010 i Rødovre. Danske Mesterskaber i kajakergometer blev afviklet lørdag den 16. januar i butikscenteret Rødovre Centrum. Silkeborg Kajakklub deltog med 5 aktive. Emil Skovgaard vandt guld både 200m. og 500m. i U12 klassen. Det lover godt for den kommende sæson. Emil stillede desuden op i U14 klassen, hvor det blev til en 7. plads i 200 m og en 6. plads på 500 m distancen. I U14 klassen havde klubben også Søren Maretti med. Han fik et rigtig godt 500 m løb, hvor han blev en flot nr. 3, mens han fik en 5. plads på 200 m distancen. Marie Ingemann Pedersen stillede op i U14 klassen og havde et rigtig godt stævne, der indbragte 2 sølvmedaljer. 200 m distancen er Marie Ingemann Pedersens favorit distance, og hun lagde sig i spidsen fra start. Hun måtte dog se sig besejret af den forsvarende danske mester Emma Jørgensen fra Maribo Kajakklub. På 500m distancen var Emma Jørgensen endnu engang suveræn, men til gengæld var der kamp om 2. og 3. pladsen. Marie Ingemann Pedersen endte, efter en flot slutspurt, på 2. pladsen med kun 1/100 sekund ned til 3. pladsen. Katrine Græsbøll Christensen deltog også i U14 klassen, hvor det blev til en 4. plads på både 200m og 500m. Lars Damgaard deltog i seniorklassen, hvor han blev nr. 4 på 1.000m og vandt B finalen, hvilket svarer til en 9. plads, på 200m. Finn Pape - Klubtræner Tv. 4 af Silkeborg Kajakklubs deltagere ved DM i kajak-ergometer lørdag den 16. januar i butikscenteret Rødovre Centrum. Fv. Søren Maretti, Katrine Græsbøll Christensen, Marie Ingemann og Emil Skovgaard. Udover de 4 unge talenter deltog også Lars Damgaard i seniorrækken. EPP 3 undervisning 2010 Klubtræner Finn Pape vil undervise i EPP 3 Tur/kap kajak i sæsonen 2010. Kurset vil foregå over 3-4 hverdags aftener. Kurset er tilrettelagt for klubbens børne- ungdoms- og vokseninstruktører, der skal have bestået EPP3 for at kunne optages på EPP2 Instruktør. Finn Pape vil stå for undervisningen, men eksamen vil blive med ekstern censor udvalgt af DKF, da det ikke er tilladt at være både underviser og censor på niveauerne fra 3 og højere. EPP 2 instruktør er en forudsætning for fri-ro aktive på EPP 2 Tur/kap kajak niveau, som er det niveau som Silkeborg Kajakklubs begynder kurser har. Finn Pape - Klubtræner

Side 19 Som bekendt udgiver DKF fra omkring d. 1. marts 2010 igen et trykt blad. Bladet udgives gratis til alle medlemmer af klubber under DKF samt de kursister som vores kommercielle samarbejdspartner og skoler vælger skal modtage det. Bladet udgives 6 gange årligt og udsendes direkte til den enkelte modtager. Til styring af modtagerlisterne, benyttes det samme system som til registreringer af EPP-licenser.

Side 20 Motionsture i 2010 Alle turene har tilmelding på hjemmesiden, hvor du også kan læse mere om de enkelte ture. Du finder dem i kalenderen eller under Nyt for roere/motion/ture 2010. Alle er velkomne på turene også nye roere! 19.-20. juni Begyndertur til Kaløvig med overnatning Der ros i Kaløvig bugten, men der bliver også tid til lidt vandring. Turen er primært for begyndere, men alle er velkomne. Vi overnatter på Kalø Økologiske Landsbrugsskole lige ved Nappedam bådhavn. Pakning af bådtrailer fredag eftermiddag og afgang fra Silkeborg Kajakklub lørdag morgen. Hjemkomst til Silkeborg søndag eftermiddag, hvor vi hjælpes ad med at lægge bådene på plads. En fantastisk mulighed for at få nogle kilometer i ro-armene og finde rokammerater. Tilmeld dig senest søndag den 13. juni. 25. juli - 31. juli Sommertur til Tyskland Vi kører igen i år til det store søområde ved Mecklenburg i Tyskland. Denne gang til Forestand Sea-View Camp nordvest for Berlin 502 km. eller godt 5 timers kørsel fra Silkeborg Kajakklub. Vi medbringer private telte samt et stort fællestelt, hvor vi laver mad, samt naturligvis kajakker. Turen er velegnet både for øvede roere og nybegyndere! Princippet er, at alle hjælpes ad med de praktiske ting, som pakning af bådtrailer, kørsel, madlavning etc. hvilket erfaringsmæssigt fungerer rigtigt godt og er en fantastisk måde at være sammen på/skabe nye relationer og venskaber! Alt efter tilslutning forventer vi, at turens pris bliver mellem 1200-1500 kroner for det hele. Super billig sommerferie! Bindende tilmelding senest mandag den 5. juli. 21.-22. august Weekendtur til Skanderborg Søcamping Vi kører til Skanderborg Søcamping tidligt lørdag morgen, hvor vi slår lejr i egne telte tæt ved Skanderborg sø. Herfra ror vi rundt på Skanderborg sø og op ad åen til Mossø. Vi arrangerer fælles aftensmad, morgenmad og frokost søndag. Medbring madpakke til lørdag. Bådtrailer pakkes fredag aften. Forventet tilbage i Silkeborg Kajakklub søndag senest kl. 17.00, hvor vi hjælpes ad med at lægge både og grej på plads. Tilmelding senest den 8. august 19. september Endagstur til Ry Vi mødes i klubben søndag morgen kl. 8 og pakker bådtraileren, hvorefter vi kører til Ry. Her sætter vi bådene i vandet og ror sydpå gennem Ry Møllesø, Gudensø og op til Salten Langsø eller til Mossø. Eller længere, hvis tiden og kræfterne rækker. Forventet tilbage i Silkeborg Kajakklub senest kl. 17.00, hvor vi sammen lægger bådene på plads. Medbring en god stor madpakke. Godt med rotøj evt. et ekstra sæt. Varmt tøj eller skiftetøj til hjemturen. Øse og naturligvis redningsvest. Tilmelding senest den 12. september. 4. december Kongensbro Classic Årlig traditionsrig motionsrotur til Kongensbro Kro, hvor alle kan være med uanset niveau. Vi starter fra klubben i to grupper: De som ikke ror så hurtigt starter kl. 9.30 De som ror hurtigere starter kl. 10.00 Bådtrailere og biler køres til Kongensbro kl. 8.00. Kørsel tilbage til klubben, hvor der sluttes af med glögg og æbleskiver. Tilmelding på hjemmesiden senest 25. november.

Side 21 Th. Forårs aktiviteter Tv. Billedmotiv fra de små fisk. Bemærk isen på vandet i baggrunden.

Side 22

Side 23 Nyttige kontaktpersoner Cheftræner Finn Pape, Drewsensvej 62, 3.th., 8600 Silkeborg tlf. 86 80 14 62 e-mail: finnpape@webspeed.dk Miljørepræsentant Peter Geertz-Hansen, Sølystvej 94, 8600 Silkeborg tlf. 86 80 25 07 e-mail: pgh@dfu.min.dk Dragebåd Jesper Deleuran, Aagade 13, 8600 Silkeborg tlf. 86 81 55 75 e-mail: JesperDeleuran@hotmail.com Værkstedschef Peter Torp tlf. 86 88 83 24 Polochef Jakob PIXI Kaad Iversen, 8600 Silkeborg tlf. 26 23 20 94 e-mail: Pixi_inzaghi@hotmail.com WEB-master Mads Madsen, 8600 Silkeborg tlf. - Mobil: 22 12 14 26 e-mail: webmaster@silkeborg-kajakklub.dk Børnetræner Marianne Hansen, Sejs Søvej 19, 8600 Silkeborg tlf. 86 84 52 38 e-mail: jip@city.dk Venteliste (Børn, unge og voksne) Per Wøldike tlf. 86 80 25 97 e-mail: venteliste@silkeborg-kajakklub.dk BLADET SØGÆNGEREN udgives af Silkeborg Kajakklub 3 gange årligt: april, august og oktober BESTYRELSEN DEADLINES Frist for indlæg: 15. marts 15. juli 15. september Søgængeren (trykt udgave) udkommer primo måneden efter deadline. Formand Peter Nyegaard Jensen, Thorsøhøjen 17, 8600 Silkeborg tlf.: 86 83 73 13 - Mobil: 40 35 10 33 e-mail: formand@silkeborg-kajakklub.dk Bestyrelsesmedlem - Motion Ulrik Kofoed, Anemonevej 30, 8600 Silkeborg tlf.: 86 81 81 94 - Mobil: 20 22 99 94 e-mail: uk@live.com Bestyrelsesmedlem - Kaproning Tom Faurschou, Nordre Højmarksvej, 8600 Silkeborg tlf. 86 81 18 67 Mobil: 40 16 79 86 e-mail: tom.faurschou@saralee.com Bestyrelsesmedlem - Administration Claus Byskov, Helsingborgvej 14, 8600 Silkeborg tlf.: 86 91 25 52 - Mobil: 20 44 55 27 e-mail: cbyskov@gmail.com Bestyrelses medlem - Hus Rune Kristensen, Solsortvej 27, 2.th., 8600 Silkeborg tlf.: - Mobil: 28 70 35 89 e-mail: rk@runekristensen.com BLADUDVALGET John Berry, Redaktør e-mail: editor@silkeborg-kajakklub.dk Åhavevej 95, 2.4, tlf. 86 80 00 33 Lars Mønsted, Projektleder Tlf. 24 60 59 14

Afs. Silkeborg Kajakklub Åhave Allé 9b 86000 Silkeborg B Eftersendes ikke ved varig adresseændring, men tilbagesendes med oplysning om ny adresse.