Historisk Institut Poul Erik Lauridsen Årskort nr. 19875372 20-12-2010

2010 Marshallhjælpen og den kolde krig i Danmark 1947 1953. En analyse af de sikkerheds-politiske og økonomiske motiver som der var fra Amerikansk side i forbindelse med Marshallhjælpen, herunder den betydning som denne påvirkning fik for valg af Danmarks alliancemæssige tilhørsforhold. Historisk Institut Poul Erik Lauridsen Årskort nr. 19875372 20-12-2010 0

Indholdsfortegnelse. Indledning s. 2 Problemformulering. s. 2 Litteratur. s. 3 Analysens udgangspunkt s. 3 Europa efter 1945. s. 5 Landbruget en nøglesektor for europæisk genopbygning s. 7 Marshallhjælpen 1947. s. 9 Det indenrigspolitiske spil 0m krisehåndtering 1945-47 (Hans Hedtoft vs. Knud Kristensen) s. 12 De skandinaviske forsvarsforhandlinger s. 13 Dansk indenrigspolitik og Marshallhjælpen s. 16 Konklusion s. 20 Summary s. 21 Litteraturliste s. 22 Personregister over politiske hovedaktører. s. 25 Navneforkortelser for historikere og andre forfattere. s. 25 Organisationsforkortelser s. 26 s. 1

Indledning. Danmark havde indtil 1945 med Tysklands betingelsesløse kapitulation været underlag en dominerende nabo både økonomisk og militært. Denne trussel skiftede i efterkrigsperioden til at udgøre naboen mod Øst. Sovjetunionen. Der opstod i perioden 1945 49 en mulighed hvor Danmark var katalysator (mægler) for en mulig etablering af en skandinavisk forsvarsalliance eller hvis dette mislykkedes, at blive knyttet til den vestligt orientere alliance (NATO). Danmark kunne som et sidste alternativt have valgt at stå alene (neutral), men derved ville forholdet til USA og i særdeleshed USSR blive yderst kompliceret. Efter besættelsen af Danmark, havde ambassadøren i USA i realiteten i 1941 overdraget den militære suverænitet over Grønland. Danmark kunne evt. blive nødt til at afstå Grønland, hvis man havde afvist at indgå i en alliance uden vestligt tilknytning. Det er med dette udgangspunkt at de danske forhåbninger og drømme om et skandinavisk forsvarssamarbejde er et kardinalpunkt for at forstå hvor meget Marshallhjælpen betød for de overvejelser der uanset regeringens partifarve/konstellation førte til Danmarks beslutning om, at blive medlem i NATO mere af nød end af lyst. Danmark havde ikke ønsket at blive medlem af Vest Unionen. Det første initiativ til en europæisk alliance. Den psykologiske frygt, som den kolde krig skabte sammenholdt med Danmarks reelle økonomiske og ressourcemæssige problemer, medførte, ved væksten i europæisk økonomi og genetableringen af den danske eksport, at regeringen i Danmark tog imod den udstrakte hånd som Marshallhjælpen var. Alle de beskrevne emner bliver uddybet i denne fremstilling og danner også en forståelsesmæssig ramme for den påvirkning Danmark var udsat for både direkte og indirekte fra den amerikanske administration (regeringen). Problemformulering. Min problemformulering består af et hovedspørgsmål opdelt i flere underspørgsmål. En analyse af de økonomiske og sikkerhedspolitiske motiver som der var fra Amerikansk side i forbindelse med Marshallhjælpen, herunder den betydning som denne påvirkning fik for valg af Danmarks alliancemæssige tilhørsforhold. Hvorledes påvirkede den amerikanske Marshallhjælp den indenrigspolitiske debat, og de politiske beslutningstagere i forhold til udformningen af danske sikkerheds og forsvarspolitik? Hvilken konkret betydning fik Marshallhjælpen for den danske samfundsøkonomi? Spørgsmålet er om Marshallplanen var et kardinalt omdrejningspunkt ved Danmarks valg af alliancepartnere og de vidtgående konsekvenser, det fik for det danske samfund? s. 2

Besvarelsen af disse spørgsmål skal deles op i to perioder. Marshallhjælpen skiftede karakter i perioden 1950/51, der skete et paradigme skifte i Marshallplanen fra det økonomisk til det militære område. 1 Litteratur Centrale værker er Thorsten Borring Olesen og Paul Villaume s monografi I blokopdelingen tegn 1945 72 (Dansk Udenrigs Politisk Historie, bind 5). Der sammen med TBO s øvrige værker gør grundigt rede for skandinavisk forsvarspolitik. Hertil kommer Leon Dalgas Jensen s arbejder der især belyser Marshallhjælpen og Dansk Industripolitik. Spørgsmålet om dansk indenrigspolitik og Marshallhjælpen er stærkt inspireret af LDJ. Bo Lidegaard`s værker om diplomatihistorie er også primære kilder til nøglepersoner i dansk udenrigspolitik, i den her forbindelse især H. Kaufmann og J.O. Krag. Det skal fremhæves at BL og TBO i flere tilfælde tolker handlingsforløbet forskelligt. Et af de centrale stridspunkter er den værdi, der kan tillægges den amerikanske ambassadør Josiah Marvel s henvendelse til de ledende socialdemokrater i 1948. Som baggrundslitteratur er i udstrakt grad brugt en omfattende biografi af Leif Thorsen om Hans Hedtoft. Selvom bogen ikke fremkommer med nyt materiale er den velskrevet og giver et godt indblik i personen Hedtofts tanker og vurderinger. Biografien illustrerer den spaltning som personen Hedtoft havde overfor det militære samarbejde og som han delte med flere af sine socialdemokratiske statsministerkolleger. Skandinavisk forsvarsforbund eller Atlantpagten? Analysens udgangspunkt. Marshallplanen (E.R.P) var en klar og konkret handlingsplan, der gjorde op med den isolationisme, som havde præget USA i hele mellemkrigsperioden. Marshallhjælpen var fortsættelsen af den vestlige orientering som USA havde etableret under krigen, hvor man konkret hjalp Storbritannien med våben m.v. Det kom til udtryk i Trumann-doktrinen 2 (containment) og udenrigsministerens tale George. C. Marshall i 1947. Periodeafgrænsningen er fastlagt i forhold til den tidsperiode som Marshallhjælpen blev tildelt i 1948 53. For Danmarks vedkommende fik man den største del af hjælpen i forbindelse med den 1.del af hjælpeprogrammet 1948 51, hvorefter man af indenrigspolitiske årsager valgte at nedtrappe hjælpen, fordi den skiftede over til at blive tilknyttet specifikke militære og strategiske interesser i USA. Presset fra amerikansk hold på de beslutningstagere, som fastlage rammerne for det danske forsvarsbudget blev signifikant og dermed prioriteringen af forsvarsspørgsmål i dansk indenrigspolitik Dette var man fra dansk side ikke interesseret i da man havde andre prioriteringer i forhold til genopbygningen af den danske industri og dens konkurrenceevne og for socialdemokraterne gjaldt 1 DIIS Bind 1, side 108. og L.D. Jensen, DFMH, side 472. 2 DIIS Bind 1, side 73 og side 78. s. 3

det opbygningen af den danske velfærdsstat (jfr. programmet Fremtidens Danmark). Danmark var på tærsklen til at transformere sig fra agrar til industriel økonomi. Sverige og Norge var langt længere fremme i udviklingen af deres industrier. 3 Derfor har jeg valgt at lægge vægt på landbrugssektoren, da den stadigvæk spillede en central rolle for Dansk økonomi. De danske og amerikanske holdninger til Marshallhjælpens formål var i den 1. del af Marshallhjælpens fase i rimelig overensstemmelse, og der var ikke de store interessekonflikter indtil 1951, hvor den amerikanske regering ændrede politiske prioritering, hvor USA vægtede militære og strategiske interesser højere end økonomisk vækst og stabilitet. USA ønskede en sammenknytning af økonomiske handelspolitik og strategiske hensyn i modsætning til hvad Danmark ønskede, hvilket tydeligt fremgår af udtalelser fra ledende politikere (T. Kristensen), nemlig at fastholde en selvstændig erhvervspolitik og ikke blande politik og handelsforhold. Man havde med udgangspunkt i vores langvarige neutralitetspolitik en tradition for at handle med alle lande uanset om de havde indbyrdes allianceforhold eller lå i åben krig med hinanden. Denne ikke blok-politik ønskede vi på det handelsmæssige plan at bibeholde. Det kom til en direkte konflikt med den amerikanske embargopolitik over for østblokken. 4 Danmark havde også reelt brug for de råvarer som de kunne få fra østblokken og dette havde en vigtig positiv økonomisk sideeffekt, da man ikke behøvede at afregne i dollar. Det drejede sig om kul fra Polen og korn fra Sovjetunionen 5. Danmarks forsvars og udenrigspolitik kom til at blive præget af, at regeringen Hedtoft stadig ønskede at være brobygger og bibeholde en skandinavisk tankegang og ideologi på det forsvarspolitiske område. Dette havde efter min mening Danmark kun mulighed for uden væsentlige sanktioner og problemer med USA, primært på grund af den geopolitiske fordel som Danmark havde i kraft af vores besiddelse af Grønland 6. USA kunne til enhver tid overtage Grønland, hvis det var ønsket med Henrik Kaufmanns velvillige bistand 7. Han er den reelle leder af Grønlandspolitikken frem til sin pensionering i 1958 og gav amerikanerne, hvad de ønskede 8, Thule base o.a., så Danmark undgik en direkte og ydmygende amerikansk overtagelse af Grønland. 9 3 V. Sørensen SVMP, side 86-87. 4 L.D. Jensen Se Sagen om statslånet til B&W i 1950 erne i artikelen, Dansk industripolitik mellem kold krig og protektionisme, samt af samme forfatter DFMH, om den amerikanske lovgivning på området (embargopolitikken), side 462 5 L.D. Jensen Dansk industripolitik, side 96-97. Vedr. Grønlands strategiske betydning for Danmarks relationer til NATO se DIIS, bind 1, side 720. 7 T.B. Olesen IBT, Henrik Kaufmanns rolle vedr. grønlandspolitikken, side 54. 8 S. Mørch Se note, side 211 221, som omhandler Grønland. 9 T.B. Olesen IBT, Poul Villaume konkludere i sit afsnit ligeledes at Danmark ikke havde nogen reel indflydelse på amerikansk grønlandspolitik og at Danske embedsmænd accepterede dette, side 200. s. 4

Danmark var mentalt indstillet på at få et skandinavisk forsvarsforbund, men de økonomiske og storpolitiske begivenheder pressede Danmark ind i rollen som et skeptisk medlem af NATO. 10 Den måde som den kolde krig kom til at præge danske udenrigspolitik og det pres der blev lagt på hele Skandinavien herunder Danmark fra USA s side fremgår også tydelig ved gennemgangen af det skandinaviske alternativ. USA ønskede også mulighed for at oplyse og propagandere for den vestlige livsstil. 11 Europa efter 1945. Danmark havde materielt, et gunstigt udgangspunkt efter befrielsen i maj 1945. i forhold til de øvrige Europæiske lande Dette kunne vi takke vores samarbejdspolitik og passive neutralitetspolitik for. Denne politik havde været den bestemmende i dansk udenrigspolitik både under WW 1 takket være en stor indflydelse fra Det Radikale Venstre, som igennem hele partiets historie har været tilhænger af neutralitet og afrustning. Uder WW1 dog med en stor sikringsstyrke indkaldt men med troen på at Danmark kunne holde sig uden for konflikterne ved at være neutrale. Det Radikale Venstre har hele tiden ment at Folkeforbundet og dets efterfølger FN skulle være den udøvende militære magt på den internationale bane. 12 Et af de lande som Danmark havde en stor samhandel med lå praktisk talt i ruiner. 13 Det var det sønderbombede og besatte Tyskland. Vi havde under krigen eksporteret en del landbrugsvarer til Tyskland, og det var også en af grundene til, at vi under besættelsen blev forskånet for større militære aktioner fra tysk side 14. Flere europæiske lande var hårdt ramt af krigen med hensyn til befolkningens ernæringstilstand. For både Holland, Belgien og især Tysklands 15 vedkommende var en væsentlig del af infrastrukturen ødelagt. De fik fra krigens ophør tilført basale råstoffer og fødevarer via UNRRA (etableret 1943). Da det ophørte i foråret 1947 havde organisationen anvendt 3,5 milliarder dollars. 74 %. blev finansieret af USA. Allerede på dette tidspunkt vidste USA, at deres hjælp var meget nødvendigt hvis man ønskede et stabilt og vestligt orienteret Europa. 16 Følgende nøgletal for de Europæiske lande viser, på hvilket niveau de forskellige lande ernæringsmæssigt var, efter krigens slutning. Tabellen viser, at Danmark ligger højest i Europa. DIIS De danske forbehold med hensyn til udstationering af fremmede tropper i fredstid, Bind 1, side 719 11 M. Rostgaard Kampen om sjælene, side 259 og side 290 12 Det Radikale venstre sad tungt på udenrigsministerposten i hele perioden fra 1924 til 1945. først i 1953 fik Socialdemokratiet en Udenrigsminister fra egne rækker H.C. Hansen, man kunne ikke længere lade professionelle diplomater som Gustav Rasmussen tage hovedrollen i de centrale udenrigspolitiske forhandlinger. Økonomi og udenrigspolitik kom til at spille en for vigtig rolle. Se V. Sørensen SVMP, side 44-45. 13 D. Thränhardt Geschichte der BRD, side 13 og Werner Abelshauser, Wirtschafsgeschichte, side 93. 14 Under 1 verdenskrig havde vi ligeledes en væsentlig fødevarer eksport til både Storbritannien og Tyskland og da vi var neutrale kunne vi eksportere il begge lande selvom de var indbyrdes i krig. 15 A.S. Milward Rec, side 13 16 Ukendt forfatter Marshallplanen, Økonomisk tidsskrift, udgivet 1947, side 102. s. 5

Talværdierne angiver et estimeret skøn over, hvor mange kalorier hver indbygger har til rådighed pr. dag 17 Høstår 1945/46 Høstår 1946/47 Østrig 1700 2000 Belgien 2200 2400 Danmark 2900 3100 Frankrig 2300 2600 Tyskland 1600 1800 Italien 1850 2000 Holland 2300 2600 Norge 2500 2600 Sverige 2800 2800 Schweiz 2900 Stor Britannien 2800 2900 Danmarks største samhandelspartner var på det tidspunkt Storbritannien og størstedelen af vores eksport gik til Storbritannien. Det var både en styrke og en svaghed for vores økonomi. Vi var meget sårbare overfor udsving i vores eksport og vi havde derfor et konkret valutamæssigt problem, som hurtigt voksede sig større. Da det danske samfund fik produktionen og forbrugslysten tilbage efter krigens afslutning. Vi fik sterling overskud i vores valutabeholdning via vores eksport, men de råstoffer, der var nødvendige for at øge produktionen, både for landbruget og industrien, blev primært importeret fra dollarområdet 18. For eksempel foderstoffer, oliekager og metaller og maskiner. Dette var også et problem, som gjaldt mange andre Europæiske lande. Alan S Milward med flere argumenterer for, at den finansielle krise der opstod i 1947 og den medfølgende mangel på nødvendige råstoffer og hjælpematerialer, var en konsekvens af de konkrete forhold og politiske mekanismer som en direkte følge af krigen. De fleste lande havde et stort behov efter 5 års mangel og rationering for at få fyldt lagrene op igen og få fornyet deres produktionsapparat. 19 Dette medførte selvfølgelig en forøget import som på længere sigt (årsbasis) gav underskud på betalingsbalancen. Her sammenholdt med det forhold at Danmark eksporterede til et valutaområde(sterling)(svag) men importerede fra et andet valutaområde(dollar) (stærk). Dette gav strammere importrestriktioner og toldbarrierer, som dermed fik protektionismen til at blomstre. En af de økonomiske mekanismer, som man frygtede, var en fastfrysning af de økonomiske markeder i datidens Europa. Øget samhandel var påkrævet, og en lammelse af økonomien netop på et tidspunkt, hvor Europa havde brug for mere stabilitet og konkret vækst, ville svække det europæiske sammenhold både økonomisk og politisk, og skabe grobund for alvorlig politisk uro i hele Europa. 17 A.S. Milward Rec, side 14 18 L.D. Jensen Thorkild Kristensen og., Vandkunsten bind 9/10, side 70-71 og DFMH, side 463, vedr. Danmarks strukturelle valutaproblematik, side 466-68 19 T.B. Olesen IBT, side 74-78 s. 6

Europa og i særdeleshed USA var bange for en gentagelse af de politiske og sociale uroligheder som medførte Weimar republikkens fald i Tyskland og Mussolinis magtovertagelse i Italien, men nu med modsat fortegn nemlig, de kommunistiske partiers styrkelse. Tendensen var tydelig i hele Europa. I Danmark kom DKP ind i folketinget i 1945 med 18 mandater. Landbruget en nøglesektor for europæisk genopbygning i efterkrigsperioden. Marhsllahjælpen havde en central betydning for tilførslen af nødvendig kapital og råstoffer til det danske landbrug og var af den grund et væsentligt motiv for den danske accept af Marshallhjælpen. 20 Dansk landbrug fik ifølge tabelmaterialet over Marshallhjælpens anvendelse, den vigtigste andel af den bevilgede hjælp ca. 78 % af den Marshallfinansierede import. På grund af en generel dårlig høst i efteråret1947 opstod der akut fødevaremangel i hele Europa og den var specielt stor i Tyskland, hvor flere samfundsforskere konkluderer, at den britiske zone ikke kunne have klaret den akutte fødevaremangel uden amerikansk hjælp 21 For detaljeret at kunne belyse Marshallhjælpens betydning for landbruget ud fra erhvervets egen synsvinkel, har jeg fra en samtidig kilde udgivet af tidsskriftet Husmanden, udgivet i 1950 og hvor forfatteren er, landbrugsekspert ved Marshallmissionen i Danmark, George L. Peterson. Jeg vil her bemærke, at man skal tage de anførte tal med forbehold, selvom der sikkert ikke er fejl i talmaterialet, er vedkommende ansat ved Marshallmissionen og har derfor en interesse i at bruge Marshallhjælpen i propagandistisk øjemed. 22 Artiklen omhandler først en opsummering af den væsentlige indflydelse, Marshallhjælpen havde på landbrugsproduktionen på landsplan. Artiklens 2 del omhandler den bekymring, som bortfaldet af Marshallhjælpen betyder for landbruget, og hvilke muligheder landbruget har for ved egen drift at løse det konkrete foderbehov. GLP påpeger at en stor del af Marshallhjælpen blev brugt til indkøb af råvarer og fremhæver følgende nøgletal for året 1948-49. Importen af oliekager udgjorde 410.000 tons, hvoraf 201.000 tons var finansieret af Marshallmidler. Tilsvarende tal for foderkorn udgør 374.000 tons, de 153.000 tons var ERP finansieret. Beregninger af GLP vurderer, at 700.000 tons af den danske mælkeproduktion ækvivalent med 30.000 tons smør skyldes de oliekager, der er importeret under Marshallplanen. Marshallhjælpen har medført en stærk vækst i husdyrbestanden, som i 1950-51 vil udgøre en kvægbestand på 3 mio. styk, hvoraf 1,6 mio. er køer. En svinebestand på 3,5 mio. styk samt en fjerkræsbestand på 30 mio. stk. Denne husdyrbesætning vil kræve 11.585 mio. foderenheder(forkortelse F.E.). 20 Mogens Rüdiger ifølge Mogens Rüdiger gik Marshallhjælpen primært til landbrugssektoren på bekostning af den nødvendige støtte til udviklingen af industriel konkurrenceevne. 21 Knapp Reconstruction and West-Integration. side 417, og Abelshauser, HILFE UND SELBSTHILFE, side 88. 22 M. Rostgaard For en udmærket udredning om den bevidste brug af Marshallhjælpen i propagandamæssigt øjemed, se artiklen Kampen om sjælene. Tidsskriftet Historie 2002, nr. 2 s. 7

Under forudsætning af, at høsten i 1950-51 bliver af normal størrelse, og der kan importeres de mængder, som landbruget importerede udefra sidste år 216 mio. F.E. fra ikke dollarområder og 550 mio. F.E. fra dollarområdet, vil man have 11.165 mio. F.E. til rådighed. Disse beregninger skønner G.L.P. at ville medføre et umiddelbar underskud på 230 mio. F.E. For at opretholde det forventede antal husdyr, vil man mangle 420 mio. F.E. Dette skønnes at svare til 13.000 køer og ca. 800.000 svin. G.L.P. konkluderer endvidere, at en løsning på kort sigt er at udvide dyrkningsarealet specielt med roer, foderkartofler og lucerne. Rationel fodring er også en besparelsesmulighed og besparelserne er konkret 100 F.E. pr svin, ifølge forsøgsopdræt. En lignende løsningsmodel er professor Skovgaard inde på i sin artikel. Han konkluderer i slutningen af sin artikel, at et brug på 6 10 Hektar landbrugsjord, ved en svigtende tilførsel som følge af udfasningen af Marshallhjælpen, kan kompensere for dette ved at udvide rodfrugtarealet med 2-3 til 4 Skæpper land, som derved udligner den manglende tilførsel af korn 23 Disse artikler viser, at landbruget fik en stor del af det nødvendige foder finansieret via Marshallhjælpen men viser også at det krævede en hurtig omstilling både af mekanisk art samt strukturelt(jordbrugsarealets anvendelse) for at opretholde den forøgede landbrugsproduktion. Landbruget var heller ikke uden selvkritik. GLP påpeger også, at hvis den øgede landbrugsproduktion ikke kunne bibeholdes, burde flere af Marshallmidlerne have været anvendt til at støtte industrien. 24 Marshallhjælpen spillede en meget central rolle i moderniseringen af dansk landbrug. Mekaniseringen af landbruget og udviklingen af industrien var et vigtigt led i den danske strategi. Investeringer begge steder skulle gøre det muligt, at forøge produktiviteten i landbruget samtidig med, at industrien og andre byerhverv blev i stand til at absorbere den arbejdskraft, der blev ledig i landbrugssektoren. Effektiviseringen af landbruget kom bl.a. til udtryk ved stigningen i antallet af traktorer, der i årene fra 1948 til slutningen af 1950 erne forøgedes fra 6.500 til 96.000. 25 Marshallhjælpens indvirkning på investeringsniveauet fremgår af nedenstående tabel, hvor investeringsniveauet steg betydeligt efter WW2. Marshallhjælpen blev herefter afløst af direkte landbrugsstøtte. Landbruget investeringer i mio. kr. 26 1945 1950 1955 1960 1965 1970 Bygninger 10 175 201 273 403 420 Maskiner 45 240 225 467 686 687 Grundforbedringer 19 22 18 25 24 25 23 K. Skovgaard Husmanden, side 132 spalte 2,og side 133 spalte 1 øverst. 24 G.L. Peterson Husmanden, side 327 spalte 2 25 Danmarks Nationalbank Marshallhjælpen side 30 26 Jørgen Fink Dansk Erhvervshistorie 1945-2008 tabel 6.44, side 412. s. 8

Besætningsforskydninger 8 85-125 21 46-103 Bruttoinvestering 82 522 319 786 1159 1029 Afskrivninger 134 387 427 504 590 752 Nettoinvesteringer -52 135-108 282 569 277 Marshallhjælpen 1947-53. Marshallplanen (E.R.P). blev introduceret af den amerikanske udenrigsminister George C. Marshall ved en tale på Harvard Universitet den 5. juni 1947. Den anspændte situation mellem Øst og Vest, den forsyningsmæssige situation, samt de voksende økonomiske problemer som de enkelte europæiske lande sloges med. Specielt valutaproblemer, samt voksende underskud på betalingsbalancen, hæmmede den økonomiske vækst i hele Europa. De europæiske regeringer og i særdeleshed USA frygtede en destabilisering og tiltagende handelsmæssig protektionisme, som blot ville forværre de økonomiske rammebetingelser for at Europa selv kunne arbejde sig ud af krisen. Dermed spillede E.R.P. både en væsentlig økonomisk, samt en væsentlig indirekte sikkerhedspolitisk rolle, for at sikre, at de Europæiske lande tilsluttede sig den Vestlige sfære og ikke blev en del af Østeuropa. Det var i starten ikke USA s mening, at gøre E.R.P.(officielt) geografisk adskilt med Østeuropa som skillelinje, men et Sovjetisk (forventet) nej til at modtage hjælp, fik alle Østlande til at takke nej til nogen form for økonomisk hjælp fra Vesten. 27 På Pariserkonferencen den 12. juni 1947 (CEEC), hvor etableringen af de organisatoriske rammer blev gennemført, blev alle deltagende lande, heriblandt Danmark anmodet om, at svare på et spørgeskema(de deltagendes landenes udspil) som tilsammen skulle lægge rammerne for et 4 års produktionsprogram for hvert enkelt land. Som vigtige forudsætninger måtte hvert land gå ud fra følgende forudsætninger for deres planlægning. 28 a. At den nødvendige fremmede valuta til betaling af vigtige varer ville være tilgængelig. b. At anmodning om ønskede tilførsler ville blive fremsat under hensyn til at bringe betalingsbalancen med udlandet i omtrentlig ligevægt ved udgangen af perioden, uden at landet derefter skulde være afhængigt af særlig udenlandsk økonomisk hjælp. c. At levestandarden ikke måtte blive højere end den, hvert enkelt land senere venter at kunne opretholde uden hjælp udefra. d. At produktion og forbrug opretholdes på et niveau, der er i overensstemmelse med fuld og konstant beskæftigelse. 27 T.B. Olesen IBT, side 84. Det var en uofficiel bevidst strategi at udforme Marshallhjælpen så Sovjetunionen måtte takke nej blandt andet på grund af amerikansk medindflydelse på modtagerlandendes økonomi. DIIS bind 1, side 108. 28 A.F, Knudsen, Landbruget 1948. Knudsen var kontorchef i landbrugsrådet. Tidsskrift for landøkonomi, udgivet 1948, side 287. s. 9

Marshallhjælpen havde en central betydning for dansk økonomi, hvilket tydeligt fremgår af nedenstående tabel 29. Årstal Saldo på betalingsbalancen i Mio. kr. Marshallhjælp i Mio. kr.(e.r.p.) 1948-179 135 1949-351 646 1950-695 461 1951-88 439 1952 439 66 1953 221 64 1954-327 8 1955 195 1 1956 164 0 Total 1820 Et af de væsentlige aspekter fra amerikansk side var også, at de Europæiske lande blev tvunget til at koordinere deres udspil til hjælpeprogrammet. Dette havde også et vigtigt psykologisk formål, da det tvang de enkelte lande til at samarbejde og dermed at indgå i et forpligtigende samarbejde i stedet for protektionisme og handelshindringer, som var nogle af de faktorer der udløste WW2. Til at koordinere og styre Marshallhjælpen oprettedes OEEC i april 1948. Her drøftede man alle valutaog handelsmæssige problemer på det Europæiske marked. OEEC kom til at fungere som et mellemstatsligt organ. 30 Et centralt kriterium var, hvor stort et handelsrelateret problem de forskellige lande havde i forhold til dollarområdet. Denne prioritering sammenholdt med vurderingen af den danske fødevareeksports betydning for Europas genopbygning medførte, at Danmark modtog mest Marshallhjælp målt pr. indbygger. 31 Hvor meget Marshallhjælpen udgjorde beløbsmæssigt for det enkelte lands økonomi, fremgår af nedenstående tabel 32. Denne fordeling var politisk bestemt. Storbritannien fik mest fordi de havde den største gæld, som direkte kunne relateres til WW2. Fordeling af Marshallhjælp på lande i perioden 3. april 1948 til 30. juni1952 Storbritannien 3.189,8 24,7 % Frankrig 2.713,6 21,0 % Italien 1.508,6 11,7 % Vesttyskland 1.390,6 10,8 % Holland 1.083,5 8,4 % Grækenland 706,7 5,5 % Østrig 677,8 5,2 % 29 Udenrigsministeriet., UMMH, side 10. 30 T.B. Olesen IBT, side 85-86. 31 L.D. Jensen DFMH, side 465. 32 L. D. Jensen TALM, side 210 tabel 1. s. 10

Belgien-luxembourg 559,3 4,3 % Danmark 273,0 2,1 % Norge 255,3 1,9 % Tyrkiet 225,1 1,7 % Irland 147,5 1,1 % Sverige 107,3 0,8 % Portugal 51,2 0,4 % Island 29,3 0,2 % Ialt 12.918,8 100,0 % De sektorer i Danmark, som fik den største andel af Marshallmidlerne, fremgår af følgende tabel. Fordelingen af Marshallhjælpen på varegrupper i Danmark1948 til 1952. 33 Vare art % af Total Korn 10,1 % Oliefrø, vegetabilske olier 5,8 % Oliekager 12,5 % Fødevarer 0,9 % Tobak 6,7 % Tekstiler 8,4 % Mineralolier 21,4 % Jern og stål 4,9 % Andre metaller 5,0 % Traktorer og andre landbrugsmaskiner 3,1 % Andre maskiner 8,6 % Transportudstyr 2,7 % Kul 4,0 % Fragt til amerikanske skibe 4,4 % Andet 1,5 % 100,0 % LDJ opsummerer i sin artikel, at 78 % af de vigtigste genopbygningsvarer, der blev importeret i perioden juni 48 til juni 1949 indenfor landbrugssektoren, blev finansieret med Marshallmidler. Ud over den direkte Marshallhjælp blev de beløb der blev indbetalt i danske kroner af de danske importører, brugt i enighed mellem Danmark s og USA s regeringer. De 900 mio. blev brugt til afskrivninger på statens gæld. 135 mio. blev anvendt til militære anlæg, og 535 mio. blev anvendt som lån, tilskud og garantier til erhvervsvirksomheder. Det betød en væsentlig forøgelse af statens udlån til erhvervsdrivende og dermed en vigtig hjælp for stimulering af den økonomiske vækst. 33 L.D. Jensen TALM, side 211 tabel 3. s. 11

Jeg vil senere under afsnit om dansk indenrigspolitik og Marshallhjælpen komme nærmere ind på den danske regerings problemer omkring USA indflydelse på det danske forsvarsbudget. Et direkte forsøg på styring af den danske indenrigspolitik 34. Socialdemokratiet havde fra Marshallhjælpens tilblivelse en positiv indstilling til dette program i modsætning til både Venstre og Konservative, da principperne langt hen af vejen fulgte det nye socialdemokratiske genopbygnings og fremtidsprogram Fremtidens Danmark 35 Der var dog nogle væsentlige erhvervsmæssige strukturelle problemer som skulle løses i forbindelse med implementeringen af E.R.P. Marshallplanen tvang dansk industri til at agere på et internationalt marked. Derved blev dansk industri på kort sigt svækket, da den havde været beskyttet af importreguleringer og manglede internationale konkurrenceevne. Det danske industriapparat var også nedslidt pga. manglende reinvesteringer som følge af WW2 36 Det indenrigspolitiske spil 1945-47 om krisehåndtering (Hans Hedtoft vs. Knud Kristensen). Et af de væsentligste indenrigspolitiske stridsemner var, hvordan man skulle stimulere genopbygningen og den økonomiske vækst og samtidig skaffe den nødvendige valuta til at finansiere disse målsætninger. Socialdemokratiet ville styre udenrigshandelen via en centralistisk og detaljeret planøkonomisk styring og derfor bibeholde kvoter og rationering, som man havde introduceret i 1940 med etableringen af Direktoratet for Vareforsyning. 37 Den borgerlige regering 1945 til 1947 ville ikke føre en ligeså stram og centralistisk (nødvendig) styring af udenrigshandelen og det medførte i sidste ende den i alle historiske fremstillinger meget omtalte valutapukkel på 700 mio. kr. Den skyldtes primært vores ensidige eksport til Storbritannien. 38 Den importpukkel, der blev skabt, var ikke skabt ud fra en overdreven import af luksusvarer, men skyldtes, at de nødvendige foderstoffer og råvarer, man behøvede, blev importeret fra dollarområdet, og vores eksport var primært i sterling. Uanset regeringsfarve kunne valutaproblemer ikke undgås, da forholdene skyldes strukturelle forhold i vores import- og eksporterhverv, og deres andel af eksport og import. Vores eksport var stadigvæk helt op til slutningen af 50érne domineret af landbrugssektoren. Det var dog i sidste ende vores udenrigspolitik overfor Tyskland, som blev det afgørende spørgsmål, hvor Erik Eriksens regering måtte træde tilbage og overgive magten til Hedtoft. 39 34 L.D. Jensen DFMH. Denne artikel et det væsentligste og mest detaljerede bidrag som systematisk debattere det udenrigspolitiske pres som den siddende danske regering var udsat for fra amerikansk side. 35 Fremtidens Danmark. Socialdemokratisk fremtidsprogram hvor en af hovedforfatterne var den senere Stats og Handelsminister Jens Otto Krag. Udgivet København 1945 36 V. Sørensen SVMP, side 87-88. 37 T.B. Olesen IBT, side 76 38 T.B. Olesen IBT, side 77 og LDJ, DFMH, side 466-68 39 T.B. Olsen IBT, side 64 67. s. 12