Historisk Institut Poul Erik Lauridsen Årskort nr. 19875372 20-12-2010

2010 Marshallhjælpen og den kolde krig i Danmark 1947 1953. En analyse af de sikkerheds-politiske og økonomiske motiver som der var fra Amerikansk side i forbindelse med Marshallhjælpen, herunder den betydning som denne påvirkning fik for valg af Danmarks alliancemæssige tilhørsforhold. Historisk Institut Poul Erik Lauridsen Årskort nr. 19875372 20-12-2010 0

Indholdsfortegnelse. Indledning s. 2 Problemformulering. s. 2 Litteratur. s. 3 Analysens udgangspunkt s. 3 Europa efter 1945. s. 5 Landbruget en nøglesektor for europæisk genopbygning s. 7 Marshallhjælpen 1947. s. 9 Det indenrigspolitiske spil 0m krisehåndtering 1945-47 (Hans Hedtoft vs. Knud Kristensen) s. 12 De skandinaviske forsvarsforhandlinger s. 13 Dansk indenrigspolitik og Marshallhjælpen s. 16 Konklusion s. 20 Summary s. 21 Litteraturliste s. 22 Personregister over politiske hovedaktører. s. 25 Navneforkortelser for historikere og andre forfattere. s. 25 Organisationsforkortelser s. 26 s. 1

Indledning. Danmark havde indtil 1945 med Tysklands betingelsesløse kapitulation været underlag en dominerende nabo både økonomisk og militært. Denne trussel skiftede i efterkrigsperioden til at udgøre naboen mod Øst. Sovjetunionen. Der opstod i perioden 1945 49 en mulighed hvor Danmark var katalysator (mægler) for en mulig etablering af en skandinavisk forsvarsalliance eller hvis dette mislykkedes, at blive knyttet til den vestligt orientere alliance (NATO). Danmark kunne som et sidste alternativt have valgt at stå alene (neutral), men derved ville forholdet til USA og i særdeleshed USSR blive yderst kompliceret. Efter besættelsen af Danmark, havde ambassadøren i USA i realiteten i 1941 overdraget den militære suverænitet over Grønland. Danmark kunne evt. blive nødt til at afstå Grønland, hvis man havde afvist at indgå i en alliance uden vestligt tilknytning. Det er med dette udgangspunkt at de danske forhåbninger og drømme om et skandinavisk forsvarssamarbejde er et kardinalpunkt for at forstå hvor meget Marshallhjælpen betød for de overvejelser der uanset regeringens partifarve/konstellation førte til Danmarks beslutning om, at blive medlem i NATO mere af nød end af lyst. Danmark havde ikke ønsket at blive medlem af Vest Unionen. Det første initiativ til en europæisk alliance. Den psykologiske frygt, som den kolde krig skabte sammenholdt med Danmarks reelle økonomiske og ressourcemæssige problemer, medførte, ved væksten i europæisk økonomi og genetableringen af den danske eksport, at regeringen i Danmark tog imod den udstrakte hånd som Marshallhjælpen var. Alle de beskrevne emner bliver uddybet i denne fremstilling og danner også en forståelsesmæssig ramme for den påvirkning Danmark var udsat for både direkte og indirekte fra den amerikanske administration (regeringen). Problemformulering. Min problemformulering består af et hovedspørgsmål opdelt i flere underspørgsmål. En analyse af de økonomiske og sikkerhedspolitiske motiver som der var fra Amerikansk side i forbindelse med Marshallhjælpen, herunder den betydning som denne påvirkning fik for valg af Danmarks alliancemæssige tilhørsforhold. Hvorledes påvirkede den amerikanske Marshallhjælp den indenrigspolitiske debat, og de politiske beslutningstagere i forhold til udformningen af danske sikkerheds og forsvarspolitik? Hvilken konkret betydning fik Marshallhjælpen for den danske samfundsøkonomi? Spørgsmålet er om Marshallplanen var et kardinalt omdrejningspunkt ved Danmarks valg af alliancepartnere og de vidtgående konsekvenser, det fik for det danske samfund? s. 2

Besvarelsen af disse spørgsmål skal deles op i to perioder. Marshallhjælpen skiftede karakter i perioden 1950/51, der skete et paradigme skifte i Marshallplanen fra det økonomisk til det militære område. 1 Litteratur Centrale værker er Thorsten Borring Olesen og Paul Villaume s monografi I blokopdelingen tegn 1945 72 (Dansk Udenrigs Politisk Historie, bind 5). Der sammen med TBO s øvrige værker gør grundigt rede for skandinavisk forsvarspolitik. Hertil kommer Leon Dalgas Jensen s arbejder der især belyser Marshallhjælpen og Dansk Industripolitik. Spørgsmålet om dansk indenrigspolitik og Marshallhjælpen er stærkt inspireret af LDJ. Bo Lidegaard`s værker om diplomatihistorie er også primære kilder til nøglepersoner i dansk udenrigspolitik, i den her forbindelse især H. Kaufmann og J.O. Krag. Det skal fremhæves at BL og TBO i flere tilfælde tolker handlingsforløbet forskelligt. Et af de centrale stridspunkter er den værdi, der kan tillægges den amerikanske ambassadør Josiah Marvel s henvendelse til de ledende socialdemokrater i 1948. Som baggrundslitteratur er i udstrakt grad brugt en omfattende biografi af Leif Thorsen om Hans Hedtoft. Selvom bogen ikke fremkommer med nyt materiale er den velskrevet og giver et godt indblik i personen Hedtofts tanker og vurderinger. Biografien illustrerer den spaltning som personen Hedtoft havde overfor det militære samarbejde og som han delte med flere af sine socialdemokratiske statsministerkolleger. Skandinavisk forsvarsforbund eller Atlantpagten? Analysens udgangspunkt. Marshallplanen (E.R.P) var en klar og konkret handlingsplan, der gjorde op med den isolationisme, som havde præget USA i hele mellemkrigsperioden. Marshallhjælpen var fortsættelsen af den vestlige orientering som USA havde etableret under krigen, hvor man konkret hjalp Storbritannien med våben m.v. Det kom til udtryk i Trumann-doktrinen 2 (containment) og udenrigsministerens tale George. C. Marshall i 1947. Periodeafgrænsningen er fastlagt i forhold til den tidsperiode som Marshallhjælpen blev tildelt i 1948 53. For Danmarks vedkommende fik man den største del af hjælpen i forbindelse med den 1.del af hjælpeprogrammet 1948 51, hvorefter man af indenrigspolitiske årsager valgte at nedtrappe hjælpen, fordi den skiftede over til at blive tilknyttet specifikke militære og strategiske interesser i USA. Presset fra amerikansk hold på de beslutningstagere, som fastlage rammerne for det danske forsvarsbudget blev signifikant og dermed prioriteringen af forsvarsspørgsmål i dansk indenrigspolitik Dette var man fra dansk side ikke interesseret i da man havde andre prioriteringer i forhold til genopbygningen af den danske industri og dens konkurrenceevne og for socialdemokraterne gjaldt 1 DIIS Bind 1, side 108. og L.D. Jensen, DFMH, side 472. 2 DIIS Bind 1, side 73 og side 78. s. 3

det opbygningen af den danske velfærdsstat (jfr. programmet Fremtidens Danmark). Danmark var på tærsklen til at transformere sig fra agrar til industriel økonomi. Sverige og Norge var langt længere fremme i udviklingen af deres industrier. 3 Derfor har jeg valgt at lægge vægt på landbrugssektoren, da den stadigvæk spillede en central rolle for Dansk økonomi. De danske og amerikanske holdninger til Marshallhjælpens formål var i den 1. del af Marshallhjælpens fase i rimelig overensstemmelse, og der var ikke de store interessekonflikter indtil 1951, hvor den amerikanske regering ændrede politiske prioritering, hvor USA vægtede militære og strategiske interesser højere end økonomisk vækst og stabilitet. USA ønskede en sammenknytning af økonomiske handelspolitik og strategiske hensyn i modsætning til hvad Danmark ønskede, hvilket tydeligt fremgår af udtalelser fra ledende politikere (T. Kristensen), nemlig at fastholde en selvstændig erhvervspolitik og ikke blande politik og handelsforhold. Man havde med udgangspunkt i vores langvarige neutralitetspolitik en tradition for at handle med alle lande uanset om de havde indbyrdes allianceforhold eller lå i åben krig med hinanden. Denne ikke blok-politik ønskede vi på det handelsmæssige plan at bibeholde. Det kom til en direkte konflikt med den amerikanske embargopolitik over for østblokken. 4 Danmark havde også reelt brug for de råvarer som de kunne få fra østblokken og dette havde en vigtig positiv økonomisk sideeffekt, da man ikke behøvede at afregne i dollar. Det drejede sig om kul fra Polen og korn fra Sovjetunionen 5. Danmarks forsvars og udenrigspolitik kom til at blive præget af, at regeringen Hedtoft stadig ønskede at være brobygger og bibeholde en skandinavisk tankegang og ideologi på det forsvarspolitiske område. Dette havde efter min mening Danmark kun mulighed for uden væsentlige sanktioner og problemer med USA, primært på grund af den geopolitiske fordel som Danmark havde i kraft af vores besiddelse af Grønland 6. USA kunne til enhver tid overtage Grønland, hvis det var ønsket med Henrik Kaufmanns velvillige bistand 7. Han er den reelle leder af Grønlandspolitikken frem til sin pensionering i 1958 og gav amerikanerne, hvad de ønskede 8, Thule base o.a., så Danmark undgik en direkte og ydmygende amerikansk overtagelse af Grønland. 9 3 V. Sørensen SVMP, side 86-87. 4 L.D. Jensen Se Sagen om statslånet til B&W i 1950 erne i artikelen, Dansk industripolitik mellem kold krig og protektionisme, samt af samme forfatter DFMH, om den amerikanske lovgivning på området (embargopolitikken), side 462 5 L.D. Jensen Dansk industripolitik, side 96-97. Vedr. Grønlands strategiske betydning for Danmarks relationer til NATO se DIIS, bind 1, side 720. 7 T.B. Olesen IBT, Henrik Kaufmanns rolle vedr. grønlandspolitikken, side 54. 8 S. Mørch Se note, side 211 221, som omhandler Grønland. 9 T.B. Olesen IBT, Poul Villaume konkludere i sit afsnit ligeledes at Danmark ikke havde nogen reel indflydelse på amerikansk grønlandspolitik og at Danske embedsmænd accepterede dette, side 200. s. 4

Danmark var mentalt indstillet på at få et skandinavisk forsvarsforbund, men de økonomiske og storpolitiske begivenheder pressede Danmark ind i rollen som et skeptisk medlem af NATO. 10 Den måde som den kolde krig kom til at præge danske udenrigspolitik og det pres der blev lagt på hele Skandinavien herunder Danmark fra USA s side fremgår også tydelig ved gennemgangen af det skandinaviske alternativ. USA ønskede også mulighed for at oplyse og propagandere for den vestlige livsstil. 11 Europa efter 1945. Danmark havde materielt, et gunstigt udgangspunkt efter befrielsen i maj 1945. i forhold til de øvrige Europæiske lande Dette kunne vi takke vores samarbejdspolitik og passive neutralitetspolitik for. Denne politik havde været den bestemmende i dansk udenrigspolitik både under WW 1 takket være en stor indflydelse fra Det Radikale Venstre, som igennem hele partiets historie har været tilhænger af neutralitet og afrustning. Uder WW1 dog med en stor sikringsstyrke indkaldt men med troen på at Danmark kunne holde sig uden for konflikterne ved at være neutrale. Det Radikale Venstre har hele tiden ment at Folkeforbundet og dets efterfølger FN skulle være den udøvende militære magt på den internationale bane. 12 Et af de lande som Danmark havde en stor samhandel med lå praktisk talt i ruiner. 13 Det var det sønderbombede og besatte Tyskland. Vi havde under krigen eksporteret en del landbrugsvarer til Tyskland, og det var også en af grundene til, at vi under besættelsen blev forskånet for større militære aktioner fra tysk side 14. Flere europæiske lande var hårdt ramt af krigen med hensyn til befolkningens ernæringstilstand. For både Holland, Belgien og især Tysklands 15 vedkommende var en væsentlig del af infrastrukturen ødelagt. De fik fra krigens ophør tilført basale råstoffer og fødevarer via UNRRA (etableret 1943). Da det ophørte i foråret 1947 havde organisationen anvendt 3,5 milliarder dollars. 74 %. blev finansieret af USA. Allerede på dette tidspunkt vidste USA, at deres hjælp var meget nødvendigt hvis man ønskede et stabilt og vestligt orienteret Europa. 16 Følgende nøgletal for de Europæiske lande viser, på hvilket niveau de forskellige lande ernæringsmæssigt var, efter krigens slutning. Tabellen viser, at Danmark ligger højest i Europa. DIIS De danske forbehold med hensyn til udstationering af fremmede tropper i fredstid, Bind 1, side 719 11 M. Rostgaard Kampen om sjælene, side 259 og side 290 12 Det Radikale venstre sad tungt på udenrigsministerposten i hele perioden fra 1924 til 1945. først i 1953 fik Socialdemokratiet en Udenrigsminister fra egne rækker H.C. Hansen, man kunne ikke længere lade professionelle diplomater som Gustav Rasmussen tage hovedrollen i de centrale udenrigspolitiske forhandlinger. Økonomi og udenrigspolitik kom til at spille en for vigtig rolle. Se V. Sørensen SVMP, side 44-45. 13 D. Thränhardt Geschichte der BRD, side 13 og Werner Abelshauser, Wirtschafsgeschichte, side 93. 14 Under 1 verdenskrig havde vi ligeledes en væsentlig fødevarer eksport til både Storbritannien og Tyskland og da vi var neutrale kunne vi eksportere il begge lande selvom de var indbyrdes i krig. 15 A.S. Milward Rec, side 13 16 Ukendt forfatter Marshallplanen, Økonomisk tidsskrift, udgivet 1947, side 102. s. 5

Talværdierne angiver et estimeret skøn over, hvor mange kalorier hver indbygger har til rådighed pr. dag 17 Høstår 1945/46 Høstår 1946/47 Østrig 1700 2000 Belgien 2200 2400 Danmark 2900 3100 Frankrig 2300 2600 Tyskland 1600 1800 Italien 1850 2000 Holland 2300 2600 Norge 2500 2600 Sverige 2800 2800 Schweiz 2900 Stor Britannien 2800 2900 Danmarks største samhandelspartner var på det tidspunkt Storbritannien og størstedelen af vores eksport gik til Storbritannien. Det var både en styrke og en svaghed for vores økonomi. Vi var meget sårbare overfor udsving i vores eksport og vi havde derfor et konkret valutamæssigt problem, som hurtigt voksede sig større. Da det danske samfund fik produktionen og forbrugslysten tilbage efter krigens afslutning. Vi fik sterling overskud i vores valutabeholdning via vores eksport, men de råstoffer, der var nødvendige for at øge produktionen, både for landbruget og industrien, blev primært importeret fra dollarområdet 18. For eksempel foderstoffer, oliekager og metaller og maskiner. Dette var også et problem, som gjaldt mange andre Europæiske lande. Alan S Milward med flere argumenterer for, at den finansielle krise der opstod i 1947 og den medfølgende mangel på nødvendige råstoffer og hjælpematerialer, var en konsekvens af de konkrete forhold og politiske mekanismer som en direkte følge af krigen. De fleste lande havde et stort behov efter 5 års mangel og rationering for at få fyldt lagrene op igen og få fornyet deres produktionsapparat. 19 Dette medførte selvfølgelig en forøget import som på længere sigt (årsbasis) gav underskud på betalingsbalancen. Her sammenholdt med det forhold at Danmark eksporterede til et valutaområde(sterling)(svag) men importerede fra et andet valutaområde(dollar) (stærk). Dette gav strammere importrestriktioner og toldbarrierer, som dermed fik protektionismen til at blomstre. En af de økonomiske mekanismer, som man frygtede, var en fastfrysning af de økonomiske markeder i datidens Europa. Øget samhandel var påkrævet, og en lammelse af økonomien netop på et tidspunkt, hvor Europa havde brug for mere stabilitet og konkret vækst, ville svække det europæiske sammenhold både økonomisk og politisk, og skabe grobund for alvorlig politisk uro i hele Europa. 17 A.S. Milward Rec, side 14 18 L.D. Jensen Thorkild Kristensen og., Vandkunsten bind 9/10, side 70-71 og DFMH, side 463, vedr. Danmarks strukturelle valutaproblematik, side 466-68 19 T.B. Olesen IBT, side 74-78 s. 6

Europa og i særdeleshed USA var bange for en gentagelse af de politiske og sociale uroligheder som medførte Weimar republikkens fald i Tyskland og Mussolinis magtovertagelse i Italien, men nu med modsat fortegn nemlig, de kommunistiske partiers styrkelse. Tendensen var tydelig i hele Europa. I Danmark kom DKP ind i folketinget i 1945 med 18 mandater. Landbruget en nøglesektor for europæisk genopbygning i efterkrigsperioden. Marhsllahjælpen havde en central betydning for tilførslen af nødvendig kapital og råstoffer til det danske landbrug og var af den grund et væsentligt motiv for den danske accept af Marshallhjælpen. 20 Dansk landbrug fik ifølge tabelmaterialet over Marshallhjælpens anvendelse, den vigtigste andel af den bevilgede hjælp ca. 78 % af den Marshallfinansierede import. På grund af en generel dårlig høst i efteråret1947 opstod der akut fødevaremangel i hele Europa og den var specielt stor i Tyskland, hvor flere samfundsforskere konkluderer, at den britiske zone ikke kunne have klaret den akutte fødevaremangel uden amerikansk hjælp 21 For detaljeret at kunne belyse Marshallhjælpens betydning for landbruget ud fra erhvervets egen synsvinkel, har jeg fra en samtidig kilde udgivet af tidsskriftet Husmanden, udgivet i 1950 og hvor forfatteren er, landbrugsekspert ved Marshallmissionen i Danmark, George L. Peterson. Jeg vil her bemærke, at man skal tage de anførte tal med forbehold, selvom der sikkert ikke er fejl i talmaterialet, er vedkommende ansat ved Marshallmissionen og har derfor en interesse i at bruge Marshallhjælpen i propagandistisk øjemed. 22 Artiklen omhandler først en opsummering af den væsentlige indflydelse, Marshallhjælpen havde på landbrugsproduktionen på landsplan. Artiklens 2 del omhandler den bekymring, som bortfaldet af Marshallhjælpen betyder for landbruget, og hvilke muligheder landbruget har for ved egen drift at løse det konkrete foderbehov. GLP påpeger at en stor del af Marshallhjælpen blev brugt til indkøb af råvarer og fremhæver følgende nøgletal for året 1948-49. Importen af oliekager udgjorde 410.000 tons, hvoraf 201.000 tons var finansieret af Marshallmidler. Tilsvarende tal for foderkorn udgør 374.000 tons, de 153.000 tons var ERP finansieret. Beregninger af GLP vurderer, at 700.000 tons af den danske mælkeproduktion ækvivalent med 30.000 tons smør skyldes de oliekager, der er importeret under Marshallplanen. Marshallhjælpen har medført en stærk vækst i husdyrbestanden, som i 1950-51 vil udgøre en kvægbestand på 3 mio. styk, hvoraf 1,6 mio. er køer. En svinebestand på 3,5 mio. styk samt en fjerkræsbestand på 30 mio. stk. Denne husdyrbesætning vil kræve 11.585 mio. foderenheder(forkortelse F.E.). 20 Mogens Rüdiger ifølge Mogens Rüdiger gik Marshallhjælpen primært til landbrugssektoren på bekostning af den nødvendige støtte til udviklingen af industriel konkurrenceevne. 21 Knapp Reconstruction and West-Integration. side 417, og Abelshauser, HILFE UND SELBSTHILFE, side 88. 22 M. Rostgaard For en udmærket udredning om den bevidste brug af Marshallhjælpen i propagandamæssigt øjemed, se artiklen Kampen om sjælene. Tidsskriftet Historie 2002, nr. 2 s. 7

Under forudsætning af, at høsten i 1950-51 bliver af normal størrelse, og der kan importeres de mængder, som landbruget importerede udefra sidste år 216 mio. F.E. fra ikke dollarområder og 550 mio. F.E. fra dollarområdet, vil man have 11.165 mio. F.E. til rådighed. Disse beregninger skønner G.L.P. at ville medføre et umiddelbar underskud på 230 mio. F.E. For at opretholde det forventede antal husdyr, vil man mangle 420 mio. F.E. Dette skønnes at svare til 13.000 køer og ca. 800.000 svin. G.L.P. konkluderer endvidere, at en løsning på kort sigt er at udvide dyrkningsarealet specielt med roer, foderkartofler og lucerne. Rationel fodring er også en besparelsesmulighed og besparelserne er konkret 100 F.E. pr svin, ifølge forsøgsopdræt. En lignende løsningsmodel er professor Skovgaard inde på i sin artikel. Han konkluderer i slutningen af sin artikel, at et brug på 6 10 Hektar landbrugsjord, ved en svigtende tilførsel som følge af udfasningen af Marshallhjælpen, kan kompensere for dette ved at udvide rodfrugtarealet med 2-3 til 4 Skæpper land, som derved udligner den manglende tilførsel af korn 23 Disse artikler viser, at landbruget fik en stor del af det nødvendige foder finansieret via Marshallhjælpen men viser også at det krævede en hurtig omstilling både af mekanisk art samt strukturelt(jordbrugsarealets anvendelse) for at opretholde den forøgede landbrugsproduktion. Landbruget var heller ikke uden selvkritik. GLP påpeger også, at hvis den øgede landbrugsproduktion ikke kunne bibeholdes, burde flere af Marshallmidlerne have været anvendt til at støtte industrien. 24 Marshallhjælpen spillede en meget central rolle i moderniseringen af dansk landbrug. Mekaniseringen af landbruget og udviklingen af industrien var et vigtigt led i den danske strategi. Investeringer begge steder skulle gøre det muligt, at forøge produktiviteten i landbruget samtidig med, at industrien og andre byerhverv blev i stand til at absorbere den arbejdskraft, der blev ledig i landbrugssektoren. Effektiviseringen af landbruget kom bl.a. til udtryk ved stigningen i antallet af traktorer, der i årene fra 1948 til slutningen af 1950 erne forøgedes fra 6.500 til 96.000. 25 Marshallhjælpens indvirkning på investeringsniveauet fremgår af nedenstående tabel, hvor investeringsniveauet steg betydeligt efter WW2. Marshallhjælpen blev herefter afløst af direkte landbrugsstøtte. Landbruget investeringer i mio. kr. 26 1945 1950 1955 1960 1965 1970 Bygninger 10 175 201 273 403 420 Maskiner 45 240 225 467 686 687 Grundforbedringer 19 22 18 25 24 25 23 K. Skovgaard Husmanden, side 132 spalte 2,og side 133 spalte 1 øverst. 24 G.L. Peterson Husmanden, side 327 spalte 2 25 Danmarks Nationalbank Marshallhjælpen side 30 26 Jørgen Fink Dansk Erhvervshistorie 1945-2008 tabel 6.44, side 412. s. 8

Besætningsforskydninger 8 85-125 21 46-103 Bruttoinvestering 82 522 319 786 1159 1029 Afskrivninger 134 387 427 504 590 752 Nettoinvesteringer -52 135-108 282 569 277 Marshallhjælpen 1947-53. Marshallplanen (E.R.P). blev introduceret af den amerikanske udenrigsminister George C. Marshall ved en tale på Harvard Universitet den 5. juni 1947. Den anspændte situation mellem Øst og Vest, den forsyningsmæssige situation, samt de voksende økonomiske problemer som de enkelte europæiske lande sloges med. Specielt valutaproblemer, samt voksende underskud på betalingsbalancen, hæmmede den økonomiske vækst i hele Europa. De europæiske regeringer og i særdeleshed USA frygtede en destabilisering og tiltagende handelsmæssig protektionisme, som blot ville forværre de økonomiske rammebetingelser for at Europa selv kunne arbejde sig ud af krisen. Dermed spillede E.R.P. både en væsentlig økonomisk, samt en væsentlig indirekte sikkerhedspolitisk rolle, for at sikre, at de Europæiske lande tilsluttede sig den Vestlige sfære og ikke blev en del af Østeuropa. Det var i starten ikke USA s mening, at gøre E.R.P.(officielt) geografisk adskilt med Østeuropa som skillelinje, men et Sovjetisk (forventet) nej til at modtage hjælp, fik alle Østlande til at takke nej til nogen form for økonomisk hjælp fra Vesten. 27 På Pariserkonferencen den 12. juni 1947 (CEEC), hvor etableringen af de organisatoriske rammer blev gennemført, blev alle deltagende lande, heriblandt Danmark anmodet om, at svare på et spørgeskema(de deltagendes landenes udspil) som tilsammen skulle lægge rammerne for et 4 års produktionsprogram for hvert enkelt land. Som vigtige forudsætninger måtte hvert land gå ud fra følgende forudsætninger for deres planlægning. 28 a. At den nødvendige fremmede valuta til betaling af vigtige varer ville være tilgængelig. b. At anmodning om ønskede tilførsler ville blive fremsat under hensyn til at bringe betalingsbalancen med udlandet i omtrentlig ligevægt ved udgangen af perioden, uden at landet derefter skulde være afhængigt af særlig udenlandsk økonomisk hjælp. c. At levestandarden ikke måtte blive højere end den, hvert enkelt land senere venter at kunne opretholde uden hjælp udefra. d. At produktion og forbrug opretholdes på et niveau, der er i overensstemmelse med fuld og konstant beskæftigelse. 27 T.B. Olesen IBT, side 84. Det var en uofficiel bevidst strategi at udforme Marshallhjælpen så Sovjetunionen måtte takke nej blandt andet på grund af amerikansk medindflydelse på modtagerlandendes økonomi. DIIS bind 1, side 108. 28 A.F, Knudsen, Landbruget 1948. Knudsen var kontorchef i landbrugsrådet. Tidsskrift for landøkonomi, udgivet 1948, side 287. s. 9

Marshallhjælpen havde en central betydning for dansk økonomi, hvilket tydeligt fremgår af nedenstående tabel 29. Årstal Saldo på betalingsbalancen i Mio. kr. Marshallhjælp i Mio. kr.(e.r.p.) 1948-179 135 1949-351 646 1950-695 461 1951-88 439 1952 439 66 1953 221 64 1954-327 8 1955 195 1 1956 164 0 Total 1820 Et af de væsentlige aspekter fra amerikansk side var også, at de Europæiske lande blev tvunget til at koordinere deres udspil til hjælpeprogrammet. Dette havde også et vigtigt psykologisk formål, da det tvang de enkelte lande til at samarbejde og dermed at indgå i et forpligtigende samarbejde i stedet for protektionisme og handelshindringer, som var nogle af de faktorer der udløste WW2. Til at koordinere og styre Marshallhjælpen oprettedes OEEC i april 1948. Her drøftede man alle valutaog handelsmæssige problemer på det Europæiske marked. OEEC kom til at fungere som et mellemstatsligt organ. 30 Et centralt kriterium var, hvor stort et handelsrelateret problem de forskellige lande havde i forhold til dollarområdet. Denne prioritering sammenholdt med vurderingen af den danske fødevareeksports betydning for Europas genopbygning medførte, at Danmark modtog mest Marshallhjælp målt pr. indbygger. 31 Hvor meget Marshallhjælpen udgjorde beløbsmæssigt for det enkelte lands økonomi, fremgår af nedenstående tabel 32. Denne fordeling var politisk bestemt. Storbritannien fik mest fordi de havde den største gæld, som direkte kunne relateres til WW2. Fordeling af Marshallhjælp på lande i perioden 3. april 1948 til 30. juni1952 Storbritannien 3.189,8 24,7 % Frankrig 2.713,6 21,0 % Italien 1.508,6 11,7 % Vesttyskland 1.390,6 10,8 % Holland 1.083,5 8,4 % Grækenland 706,7 5,5 % Østrig 677,8 5,2 % 29 Udenrigsministeriet., UMMH, side 10. 30 T.B. Olesen IBT, side 85-86. 31 L.D. Jensen DFMH, side 465. 32 L. D. Jensen TALM, side 210 tabel 1. s. 10

Belgien-luxembourg 559,3 4,3 % Danmark 273,0 2,1 % Norge 255,3 1,9 % Tyrkiet 225,1 1,7 % Irland 147,5 1,1 % Sverige 107,3 0,8 % Portugal 51,2 0,4 % Island 29,3 0,2 % Ialt 12.918,8 100,0 % De sektorer i Danmark, som fik den største andel af Marshallmidlerne, fremgår af følgende tabel. Fordelingen af Marshallhjælpen på varegrupper i Danmark1948 til 1952. 33 Vare art % af Total Korn 10,1 % Oliefrø, vegetabilske olier 5,8 % Oliekager 12,5 % Fødevarer 0,9 % Tobak 6,7 % Tekstiler 8,4 % Mineralolier 21,4 % Jern og stål 4,9 % Andre metaller 5,0 % Traktorer og andre landbrugsmaskiner 3,1 % Andre maskiner 8,6 % Transportudstyr 2,7 % Kul 4,0 % Fragt til amerikanske skibe 4,4 % Andet 1,5 % 100,0 % LDJ opsummerer i sin artikel, at 78 % af de vigtigste genopbygningsvarer, der blev importeret i perioden juni 48 til juni 1949 indenfor landbrugssektoren, blev finansieret med Marshallmidler. Ud over den direkte Marshallhjælp blev de beløb der blev indbetalt i danske kroner af de danske importører, brugt i enighed mellem Danmark s og USA s regeringer. De 900 mio. blev brugt til afskrivninger på statens gæld. 135 mio. blev anvendt til militære anlæg, og 535 mio. blev anvendt som lån, tilskud og garantier til erhvervsvirksomheder. Det betød en væsentlig forøgelse af statens udlån til erhvervsdrivende og dermed en vigtig hjælp for stimulering af den økonomiske vækst. 33 L.D. Jensen TALM, side 211 tabel 3. s. 11

Jeg vil senere under afsnit om dansk indenrigspolitik og Marshallhjælpen komme nærmere ind på den danske regerings problemer omkring USA indflydelse på det danske forsvarsbudget. Et direkte forsøg på styring af den danske indenrigspolitik 34. Socialdemokratiet havde fra Marshallhjælpens tilblivelse en positiv indstilling til dette program i modsætning til både Venstre og Konservative, da principperne langt hen af vejen fulgte det nye socialdemokratiske genopbygnings og fremtidsprogram Fremtidens Danmark 35 Der var dog nogle væsentlige erhvervsmæssige strukturelle problemer som skulle løses i forbindelse med implementeringen af E.R.P. Marshallplanen tvang dansk industri til at agere på et internationalt marked. Derved blev dansk industri på kort sigt svækket, da den havde været beskyttet af importreguleringer og manglede internationale konkurrenceevne. Det danske industriapparat var også nedslidt pga. manglende reinvesteringer som følge af WW2 36 Det indenrigspolitiske spil 1945-47 om krisehåndtering (Hans Hedtoft vs. Knud Kristensen). Et af de væsentligste indenrigspolitiske stridsemner var, hvordan man skulle stimulere genopbygningen og den økonomiske vækst og samtidig skaffe den nødvendige valuta til at finansiere disse målsætninger. Socialdemokratiet ville styre udenrigshandelen via en centralistisk og detaljeret planøkonomisk styring og derfor bibeholde kvoter og rationering, som man havde introduceret i 1940 med etableringen af Direktoratet for Vareforsyning. 37 Den borgerlige regering 1945 til 1947 ville ikke føre en ligeså stram og centralistisk (nødvendig) styring af udenrigshandelen og det medførte i sidste ende den i alle historiske fremstillinger meget omtalte valutapukkel på 700 mio. kr. Den skyldtes primært vores ensidige eksport til Storbritannien. 38 Den importpukkel, der blev skabt, var ikke skabt ud fra en overdreven import af luksusvarer, men skyldtes, at de nødvendige foderstoffer og råvarer, man behøvede, blev importeret fra dollarområdet, og vores eksport var primært i sterling. Uanset regeringsfarve kunne valutaproblemer ikke undgås, da forholdene skyldes strukturelle forhold i vores import- og eksporterhverv, og deres andel af eksport og import. Vores eksport var stadigvæk helt op til slutningen af 50érne domineret af landbrugssektoren. Det var dog i sidste ende vores udenrigspolitik overfor Tyskland, som blev det afgørende spørgsmål, hvor Erik Eriksens regering måtte træde tilbage og overgive magten til Hedtoft. 39 34 L.D. Jensen DFMH. Denne artikel et det væsentligste og mest detaljerede bidrag som systematisk debattere det udenrigspolitiske pres som den siddende danske regering var udsat for fra amerikansk side. 35 Fremtidens Danmark. Socialdemokratisk fremtidsprogram hvor en af hovedforfatterne var den senere Stats og Handelsminister Jens Otto Krag. Udgivet København 1945 36 V. Sørensen SVMP, side 87-88. 37 T.B. Olesen IBT, side 76 38 T.B. Olesen IBT, side 77 og LDJ, DFMH, side 466-68 39 T.B. Olsen IBT, side 64 67. s. 12

De skandinaviske forsvarsforhandlinger Danmark havde ikke vist nogen interesse for aktiv deltagelse i Vest Unionen, der var et europæisk forsvarssamarbejde, som var blevet etableret den 17. marts 1948 mellem Benelux - landene og Frankrig og Storbritannien 40. Danmark var fortsat indstillet på at føre en ikke blokpolitik og ikke direkte vælge side mellem de to blokke. De begivenheder, som først og fremmest påvirkede Danmark, var det sovjetiske kup i Prag i februar 1948 støttet af Stalin, samt et officielt tilbud til Finland om en fælles venskabs-, samarbejds- og Bistandspagt tilbudt af Stalin i et brev til den finske præsident Paasikivi offentliggjort den 28. februar 1948 41. En panisk stemning og frygt 42 brede sig i den danske centraladministration, og den såkaldte Påske krise i marts 1948 43 blev en realitet og fremprovokeret af ambassadøren og hans gesandt Poul Bang- Jensen. TBO mener dog ikke at man skal lægge for meget vægt på PBJ s informationer som den udløsende årsag til Påskekrisen, da det blot var kulminationen på en række udenrigspolitiske begivenheder. Jeg vil i denne fremstilling ikke komme nærmere ind på det detaljerede forløb af Påskekrisen, men pointere at den fik den danske regering og folketing overbevidst om, at den passive neutralitets politiks æra var forbi 44. Hedtoft arbejdede på og havde håbet til sit sidste åndedrag, at det var blevet en realitet med en skandinavisk forsvarsunion enten bundet op på tilknytning med de allierede eller en selvstændig neutral forsvarsunion. Udgangspunktet for forhandlingerne var det naturlige kulturelle og politiske udgangspunkt, der var i traditionen for Nordisk Samarbejde. FN var fra dansk side det organ, som skulle stå som den forsvarsmæssige garant for verdensfreden, men ved indførelsen af vetoretten i sikkerhedsrådet, hvor både USSR eller USA kunne nedlægge veto og dermed blokere at det sikkerhedsmæssige forfatningsorgan under FN kunne iværksætte konkrete militære og fredsbevarende operationer. Danmark havde i sin tid ikke protesteret imod, at man indførte vetoretten, da man var afhængig af at Sovjetunionen støttede Danmarks optagelse i FN i 1945. På daværende tidspunkt var man blokeret fra udenrigspolitiske handlinger, som kunne tolkes som antisovjetiske, da der stod sovjetiske tropper på Bornholm 45 FN systemet viste også sin svaghed ved den første konkrete indsats under Korea Krigen i 1950, da der blev vedtaget en beslutning om at intervenere, fordi Sovjetunionen ikke var til stede i 40 T.B. Olesen IBT, side 91 spalte 2 41 T.B. Olesen IBT, side 92 spalte 2. 42 Den paniske reaktion som observeringen af nogle sovjetiske fly over Bornholmsk territorium (9.9.1948)udløserbelyser tilstrækkeligt denne psykiske frygt for hvad sovjet finder på? Se B. Lidegaards biografi om J.O. Kragh, side 320-322. 43 Der blev iværksat en række ekstraordinære foranstaltninger. Der blev etableret udvidet bevogtning af depoter, arsenaler og militære installationer. Patruljeringen til lands, til lands og i luften blev forstærket. Der blev etableret en midlertidig forsvarsstab som skulle udfærdige en forsvarsplan i tilfælde af at Danmark angribes af fremmede styrker eller et kup skulle blive forsøgt. Befolkningen blev direkte opfordret i Radioavisen den 24 marts til at indberette hvis alle handlinger som kan være rettet mod den danske stat eller det danske folks sikkerhed. Se TBO IBT, side 95-96. 44 Dette konkludere også TBO i Vandkunsten Bind 9/10, side 37. 45 T.B. Olesen IBT, side 30 spalte 2 og side 31 spalte 1. s. 13

Sikkerhedsrådet og derfor kunne regeringen ifølge Hedtoft ikke regne med, at FN kunne garantere småstater som Danmark mod overfald 46. Dette har fra starten været en problemstilling, som har presset det danske socialdemokrati til at opgive den ensidige neutralitetspolitik og søge at etablere et alliancesamarbejde med andre stater. Det var nogle af de væsentlige ydre rammebetingelser, som dansk udenrigspolitikere, inklusive Venstre og Konservative måtte navigere ud fra. En mulig accept af et skandinavisk forsvars forbund havde også i været svært at opnå hos den amerikanske regering. I en instruks til sine nordiske ambassader dateret den 14. januar 1949 gjorde den amerikanske regering det klart, at den kun kunne støtte et nordisk forbund, hvis dette ikke forhindrede deltagelse i også at tilslutte sig et større regionalt(vestligt) forsvarsarrangement, samt at våben i overskuelig fremtid kun kunne leveres til lande, der deltog i et sådant bredere regionalt samarbejde. 47 De konkrete skandinaviske forhandlinger kan man vælge at opsplitte i 4 faser, hvor de intense drøftelser mellem statsministrene blev foretaget på 4 centrale møder. Jeg vil kortfattet opridse den kronologiske rækkefølge i møderne samt på hvilket centrale områder, de skandinaviske lande var uenige. Det mest betydningsfulde i denne analyse ramme, er det udenrigspolitiske pres, som amerikanerne lagde på de enkelte skandinaviske lande samt indenrigspolitisk, hvor stor politisk manøvrefrihed(mandat), de enkelte regeringer havde på det indenrigspolitiske område. 48 Det er et kompliceret politisk magtspil, som jeg af pladshensyn ikke har mulighed for at uddybe. I DIIS er der opstillet en udmærket oversigt over de forskellige nationale standpunkter. 49 Nordens muligheder Danmark Norge Sverige Hvert land isoleret og neutralt Vil ikke Vil ikke Vil eventuelt Norge, Sverige og Danmark Vil nødig Vil ikke Vil helst I isoleret neutralt forbund Norge, Sverige og Danmark Vil eventuelt Vil helst Vil ikke I alliance med Vest Norge og Danmark i alliance Vil nødig Vil nødig Vil nødig med Vest. Sverige isoleret neutralt Norge i alliance med Vest. Vil nødig Vil nødig Vil nødig Sverige og Danmark isoleret neutralt Norge Sverige og Danmark i forbund Vil eventuelt Vil eventuelt Vil eventuelt 46 Se DIIS Bind 1, side 165 angående Socialdemokratiets holdning til det nødvendige i NATO og FN systemets manglende styrke. 47 T.B. Olesen IBT, side 109 spalte 2 og 110 spalte 1. 48 T.B. Olesen Brødrefolk, men ikke våbenbrødre - diskussionerne om et skandinavisk forsvarsforbund 1948-49. Den Jyske Historiker nr. 69-70 side 154. 49 Eigil Steinmetz Skandinaviens skæbnetime, Vor Tid, særudgave af Sorø Amt, 5 årgang nr. 1, 17. Januar 1949, s 6-7. Gengivet i DIIS bind 1, side 146-147. s. 14

I en vis forståelse med Vest I en kort forhandlingsrunde fra december 1948, til januar 1949 nåede de skandinaviske ministre frem til følgende musketer ed for det skandinaviske forbund. 50 De høje kontraherende parter er enige om, at et væbnet angreb på en af dem skal betragtes som et angreb på dem alle, og at de under udøvelse af den ved art. 51 i de forenede Nationers Pagt anerkendte ret til kollektiv selvforsvar ufortøvet skal yde den umiddelbart angrebne part al hjælp og bistand af militær og anden art, som det står i deres magt at yde. Der var stadigvæk de sammen forbehold som ved de sidste to møder. Norge ønskede stadigvæk en vis tilknytning til en vest alliance. Sverige ville stadigvæk være neutral, men Norge ville drøfte de sikkerhedsmæssige problemer omkring et skandinavisk forsvarssamarbejde med USA, samtidig med, at Norge ville sondere mulighederne for et solidarisk samarbejde mellem landene omkring Atlanten. Dette viser med tydelighed, hvor tøvende Norge var og at de gerne ville have et ben i hver lejr. Det endelige dødsstød for de skandinaviske forsvarsplaner kom på det norske arbejderpartis landsmøde den 17. 19. februar 1949, hvor der blev givet tilladelse til, at indlede norske realitetsforhandlinger om optagelse i Atlantpagten. 51 Disse skandinaviske forhandlinger spiller dog en så væsentlig rolle for forståelsen og samspillet mellem Danmark og USA, at jeg har valgt at indarbejde disse i min sikkerhedspolitiske analyse af dansk sikkerheds og forsvarspolitik, da jeg mener, at ånden i den mentalitet som kom til at præge dansk udenrigspolitik indtil murens fald i 1989, har sit udspring i ønsket om at bevare en skandinavisk skepsis og reservation. I lyset af de mislykkede skandinaviske forsvarsdrømme forstås den danske skepsis bedre i forbindelse med udstationeringsspørgsmålet og de interne stridigheder med NATO om placering af fremmede styrker, og den danske beslutning om at koordinere sine forbehold i samhørighed med de tilsvarende norske forbehold. 52 Hedtoft beskyldte amerikanerne for at have et væsentligt ansvar for, at de skandinaviske forsvarsforhandlinger ikke blev til noget. På et møde i Paris med højtstående amerikanske embedsmænd sagde Hedtoft i fortrolighed at da den amerikanske regering omkring årsskiftet 1948/49 havde antydet en forbindelse mellem Atlanterhavspagten og prioriteringen af USA s våbenhjælp, var Norge og Danmark i realiteten blevet tvunget til at foretage det hastige valg mellem fortsatte sonderinger med Sverige og medlemskabet af Atlantpagten. 53 Det fremgår også af BL biografi om Jens Otto Krag at den amerikanske ambassadør J. Marvel, på personligt initiativ(hævdede ambassadøren) den 17. december 1948 indkaldte handelsminister 50 Leif Thorsen Hans Hedtoft, side 222 51 T.B. Olesen Gustav Rasmussen som, Vandkunsten Bind 9/10, side 47. 52 P. Villiaume IBT, side 95 97 vedrørende dansk og Norsk forbehold mod placering af fremmede styrker (fly) på danske og norske flyvepladser. Se også DIIS bind 1, side 719. 53 Poul Villaume Hans Hedtoft og den nordatlantiske nødvendighed, side 85-86. s. 15

Jens Otto Krag til en samtale, hvor Statsminister Hedtoft var bortrejst og Udenrigsminister Gustav Rasmussen ikke var til stede. På dette møde med deltagelse også af Buhl og H.C. Hansen lagde ambassadøren pres på de ledende socialdemokrater og truede med at reducere Marshallhjælpen og indskrænke muligheder for våbenhjælp. Et væsentligt ømt punkt i Jens Otto Krags overvejelser var, at en reduktion af Marshallhjælpen ville true genopbygningen af det danske produktionsapparat, som endelig var ved at komme på højde med før krigsproduktionen og dermed true hele det socialdemokratiske økonomiske projekt 54 Det kan diskuteres, hvor alvorligt henvendelsen skal tages. Hedtoft ville heller ikke lave en skandinavisk løsning uden Amerikas opbakning. 55 Det amerikanske pres bliver dog senere meget konkret 56 Dette bliver udførligt beskrevet i afsnittet om Dansk Indenrigspolitik og Marshallhjælpen. Et andet militærstrategisk argument var, at Danmark og Norges deltagelse i Atlantpagten, var i bedre overensstemmelse med den generelle containment - politik (inddæmning), som var en del af Truman-doktrinen fra 1947 end en skandinavisk model, selv om den inkluderede et militært stærkt Sverige. 57 Både den svenske og norske regering var ligeledes fra begyndelsen skeptiske overfor deltagelse i Marshallplanen, da de mente, det ville kompromittere neutralitetspolitikken 58 Da de skandinaviske forsvarsforhandlinger brød sammen, havde Danmark reelt ikke andre muligheder end at tilslutte sig Atlantpagten. 59 Dansk indenrigspolitik og Marshallhjælpen. Følgende kapitel illustrerer, hvorledes amerikanerne lagde et direkte pres på de indenrigspolitiske forsvarsforhandlinger og kædede ERP sammen med en offensiv embargo politik, og også som et konkret eksempel ville blande sig i salg af danske tankskibe produceret på BW. 60 Den amerikanske regering havde allerede lagt en vis tilknytning af embargopolitik betydning sammen med ERP programmet. Det hed i Mundt Amendment at USA skulle undlade at give strategiske varer til lande, der anvendte varer til eksport til Østeuropa. 61 Denne embargopolitik blev efterhånden skærpet, og efter Korea krigens udbrud i 1950 kom Kem Amendment fra juni 1951, hvor lande, der ikke var tilsluttede den amerikanske embargopolitik overfor Sovjetunionen, fik frataget sin støtte (ERP). Danmark havde i en erklæring fra den 26. januar 1950 modvilligt indvilliget i at tilslutte sig NATO landenes bestræbelser på at forhindre eksport af strategiske varer til USSR og Østeuropa. Danmarks modvilje skyldes, at man principielt var imod økonomisk embargo og ligeså væsentligt og for Danmark et centralt signalpolitisk element, at økonomisk 54 B. Lidegaard Jens Otto krag 1914 1961, side 323 324. 55 T.B. Olesen I BT: Diskussion af Bo Lidegaards udlægning! Side 122 56 L.D. Jensen DFMH Side 19 57 T.B. Olesen IBT, side 123 spalte 2. 58 V. Sørensen Fra Marshall-plan til de store markedsdannelser 145-59, side 27 59 Nikolaj Petersen forsvarsstudier. Denmark and NATO 1949 1887, side 11 13. 60 L.D. Jensen Dansk industripolitik, side 93 61 L.D. Jensen DFMH, side 462. s. 16

samkvem med USSR og Østblokken kunne virke konfliktdæmpende i relation til disse lande, hvilket var et afgørende element i udformningen af Dansk Sikkerhedspolitik. 62 Et konkret eksempel på amerikansk embargopolitik og et nok ikke uvæsentligt, men skjult hensyn til den amerikanske værtsindustri, ifølge LDJ, var sagen om et Marshallmiddel lån til B&W på 12 mio. kr., blevet afvist af den amerikanske Marshalladministration i Danmark med begrundelse i, at man eksporterede skibe til USSR og Østeuropa. 63 Danmark stod i 1951 overfor en akut valutakrise, og den liberale VK regering ønskede ikke at stramme importreguleringen men i stedet for føre en stram finans- og pengepolitik herunder en stram styring af de offentlige finanser og dermed også en stram styring af det danske forsvarsbudget. 64 Marshallmidlerne blev med vedtagelsen af Mutual Security Act 1951 (MSAc) og sammenkædningen med Muttual Defense Assistance Act of 1949, gjort betinget af militær forpligtigelser. De bilaterale aftaler man havde med Danmark blev direkte påvirket af disse lovændringer. Præsident Truman havde tidligere i 1950 annonceret disse udenrigspolitiske stramninger, hvilket Jens Otto Krag også var velinformeret om. 65 Amerikanerne ønskede direkte henvendt til den danske regering, at forsvarsbudgettet for 1951/52 blev forøget med 190 mio. kr. fra 650 til 840 mio. kr., hvis regeringen ønskede at modtage 30 mio. $ i finansiel bistand, selvom budgettet allerede var blevet drastisk forøget med 300 mio. hvert af årene 1947 og 1948. Udenrigsministeriets taktik på dette udspil var at hvis Danmark gjorde en indsats for at indføre 18 måneders tjenestetid, stille kapacitet til rådighed for en vis forsvarsproduktion mod betaling i $ og skaffe plads for en række fællesfinansierede NATO infrastrukturanlæg, ville der ikke blive stillet væsentligt yderligere krav til den danske forsvarsindsats. 66 Dette betød i forvejen, geringen kun modtog 30 mio. $ i stedet for de nødvendige 42 mio. $ i valutahjælp, som var fremlagt i OEEC. Amerikanerne var stærkt utilfredse med dette udspil og man var kun villig til at yde 14 mio. $ ud fra det danske reviderede forsvarsbudget på 2650 mio. kr. (USA krav 3100 mio. kr.) Det danske forsvarsbudget var et udspil på bl.a. 770 mio. kr. til infrastrukturprogram samt 525 mio. kr. til et fælles infrastrukturprogram indenfor NATO. På denne baggrund afviste den danske regering at modtage amerikansk bistand i 1952, men regeringen undlod at komme med en officiel erklæring om, at man ikke ønskede hjælp fra USA. Hvis det blev offentlig kendt, at Danmark kunne undvære dollarhjælp, ville kreditorerne som havde $ til gode tro, at Danmark nu kunne betale forfalden gæld, selvom det ikke var tilfældet. Danmark gennemførte selv et tiltag om en dollar-præmieringsordning (eksportstøtte til dollarområdet) for 62 L.D. Jensen DFMH, side 470 63 L.D. Jensen DFMH, side 470 64 L.D. Jensen DFMH, side 471 65 L.D. Jensen DFMH, side 472 66 L.D. Jensen DFMH, side 474. s. 17

effektiv at mindske dollarunderskuddet. Den danske regering meddelte den 10. juni 1953, at Danmark undlod at anmode om yderligere direkte amerikansk bistand. 67 Der var en konto for modværdier på totalt 1820 mio. Kr. Ligesom med Marshallmidlerne opstod der uenighed om anvendelsen af disse midler efter 1951. Kontoen var en speciel konto, hvor de virksomheder, der fik importkredit i dollar, indbetale et tilsvarende beløb omregnet til danske kroner. Disse midler blev anvendt til at finansiere Marshalladministrationen i Danmark (5 10 % af midlerne), resten af midlerne blev anvendt efter fælles drøftelser mellem ERP administrationen og den danske regering om anvendelsen. Den siddende Danske regering både socialdemokraterne og VK regeringen var af den holdning at modydelsesmidlerne primært skulle anvendes til at nedbringe statens gæld til nationalbanken. Amerikanerne var afvisende overfor denne politik og ønskede midlerne anvendt til en aktiv erhvervspolitik med investerings fremmende foranstaltninger. Det lykkedes i 1950 (regeringen Hedtoft) trods stærk modstand fra industrirådet og andre erhvervsorganisationer samt Venstre og Konservative (konkurrenceforvridning med ERP midler) at få oprettet en genopbygningsfond. 68 Dertil kom at den nye politiske strategi med vedtagelsen af MSA lagde vægt på at en forholdsvis stor andel af modydelsesmidlerne anvendes til militære formål. USA ønskede, at regeringen brugte midlerne til at omstille industrivirksomheder til rustningsindustri. USA ville have, at de nye retningslinjer gjaldt alle indbetalte midler med tilbagevirkende kraft. Dette ville betyde, at de midler, som var indbetalt i 1948, også var omfattede, selvom der i aftalen intet var anført om, at midlerne skulle anvendes til militære formål. 69 Den danske regering ønskede under ingen omstændigheder, at modværdierne blev blandet ind i de i forvejen komplicerede forhandlinger om forsvarsbudgettets størrelse. USA lagde pres på regeringen og sagde, at USA ikke ville give Marshallhjælp til Danmark, hvis ikke parterne fik truffet en aftale om anvendelsen af disse midler (trussel!). 70 Den danske regering indså nødvendigheden af at komme med et konkret udspil. Der blev på et møde i regeringens økonomiudvalg den 17. oktober 1951 fastlagt en ramme på 275 mio. kr. til udlån og tilskud. Danmark havde flere konkrete forslag, der kunne tilfredsstille amerikanernes ønske om investeringer i militær infrastruktur bl.a. Det Danske Luftfartsselskab DDL, telefonselskaber(30 mio. kr.) ud af 50 mio. kr. til militære formål!) elværker, havne anlæg og mejeribrug. Der blev øremærket et beløb på 40 mio. kr. ud af de 275 mio. kr. til militære anlæg, NATO s Infrastrukturprogram. Udkastet blev fremlagt i ECA- kommissionen på et møde den 23. oktober 1951 af Thorkild Kristensen (VK regering) Regeringen tilbød på mødet også at etablere en 67 L.D. Jensen DFMH, side 479-80 68 L.D. Jensen DFMH, side 481. 69 L.D. Jensen DFMH, side 482 70 L.D. Jensen DFMH, side 483 s. 18

industrifond med 15 mio. kr. Det lille beløb skyldtes, at man fra VK regeringens side ikke ønskede at føre en aktiv industripolitik med statslige midler. 71 Dette udspil blev forkastet af Amerikanerne, og i det næste udkast fra den 27. oktober 1951 blev rammebeløbet forhøjet til 300 mio. kr. med en forhøjelse af det specifikke militære støttebeløb til 65 mio. kr. Beløbet til industrifonden blev også fordoblet til 30 mio. kr. Den danske regering argumenterede for, at 145 mio. kr. blev brugt på militære formål. USA var stadig ikke tilfreds med dette udkast, men så skruede Thorkild Kristensen (VK) op for retorikken, og gjorde det klart for amerikanerne, at øget anvendelse af modydelsesmidler til militære formål ville forstyrre den skrøbelige balance, der herskede omkring det danske forsvarsbudget. 72 USA gjorde det herefter helt klart, at de nøje ville overvåge og detailkontrollere den reelle fordeling af de 300 mio. kr. Herunder en detaljeret redegørelse for og udførlige oplysninger om de midler, der blev givet til telefonselskaberne, også blev anvendt til militære formål. 73 De sidste modydelsesmidler var anslået til 113 mio. kr. ved årsskiftet 1953/54. Udenrigsministeriet udspil var at de 70 mio. kr. blev brugt til militære formål og de resterende 40 mio. kr. civilt. Den amerikanske administration ønskede midlerne anvendt til primært forsvarsproduktion, og regeringen fik en henvendelse fra MAAG 74 i oktober 1951. USA ønskede at samtlige resterende modydelsesmidler blev anvendt til militære formål og yderligere at beløbet var 170 mio. kr. Dette resulterede i, at forhandlingerne frøs fast mellem USA og Danmark, afstanden mellem parterne var blevet for stor. 75 Til sidst lykkedes det med hjælp fra FOA 76 chef Mr. Marshall (direktør) at nå til et kompromisforslag hvor 70 80 mio. kr. blev brugt til militære formål og 35-45 mio. kr. til civile formål. Aftalen blev indgået i februar 1954 og ratificeret den 5. marts 1954 De militære projekter skulle realiseres inden udgangen af 1955 Dette ønskede både MAAG og SHAPE. Den danske regering fik under henvisning til valutamæssige problemer udskudt realiseringen af de militære projekter år efter år og først i 1960 blev det sidste militære projekt afsluttet. 77 Op gennem 50érne var uenigheden om anvendelsen af modydelsesmidlerne et stadigt stridspunkt mellem USA og Danmark. Men dette handlingsforløb viste også, at den danske regering via stædige diplomatiske forhandlinger fik lov til at føre en selvstændig politik som vedrørte det danske forsvarsbudget. USA fik ikke lov til via deres politik omkring modydelsesmidlerne at øge de danske forsvarsudgifter i noget reelt omfang. 78 71 L.D. Jensen DFMH, side 485 72 L.D. Jensen DFMH, side 486 73 L.D. Jensen DFMH, side 487 74 L.D. Jensen DFMH, side 489 75 L.D. Jensen DFMH, side 494 76 L.D. Jensen DFMH, side 494 77 L.D. Jensen DFMH, side 502 78 L.D. Jensen DFMH, side 504 s. 19

Konklusion. Marshallplanen fik de Europæiske lande til at arbejde tættere sammen og knytte vitale økonomiske og politiske forbindelser med hinanden Desuden blev Marshallplanen i starten brugt som en effektiv Containment - strategi (inddæmning overfor østblokken) og den knyttede de vestlige Europæiske lande tættere til USA. Marshallhjælpen var ikke kun finansiering af det nødvendige input til kapital og produktions apparatet. Det var i lige så høj en effektiv måde at etablere et allianceforhold mellem de Europæiske Lande indbyrdes og i forhold til ÚSA. Derved undgik USA en økonomisk og social krise i Vesteuropa, og dette var i høj grad et bolværk mod kommunismen(truman doktrinen). Man kan argumentere for, at Marshallhjælpen ikke blev brugt rationelt, da landbrugssektoren primært fik de udforme en effektiv industripolitik, som reelt havde fremtidssikret dansk industri ved at tilføre nok kapital til de nødvendige investeringer i ny teknologi (maskiner og nye rationelle produktionsformer m.v.). Dansk landbrug fik stor gavn af Marshallhjælpen, hvilket mit talmateriale tydeligt underbygger. Det problematiske var, at Danmark havde en ensidig eksportstruktur som både på kort og langt sigt gav valutamæssige problemer, da der kom til at mangle konvertibel valuta, primært dollars. Dette konverterings problem blev først løst med etableringen af Den Europæiske Betalingsunion. De akutte valutamæssige problemer førte i 1947 til hæmmende handelsrestriktioner og var ved, at lamme det økonomiske opsving. Her spillede Marshallhjælpen en væsentlig rolle ved fremskaffelsen af den nødvendige kapital samt sikring, af de nødvendige tilførsler af råvarer og hjælpestoffer til dansk landbrug og industri. Dansk forsvarspolitik blev også stærkt påvirket af den vestlige integration som Marshallplanens realisering medførte. Dette medførte et eksternt pres på de skandinaviske lande, og påvirkede de skandinaviske forsvarsforhandlinger i en sådan grad, at de ikke kunne realiseres. Norge ville sikre sig en vestlig tilknytning mens Sverige var skeptisk. Dette centrale problem blev ikke løst og resultatet blev Norge s beslutning om at indtræde i NATO og dette gav ikke Danmark noget realistisk alternativ. Danmark blev også nødt til at tilslutte sig NATO, fordi Danmark ikke ville være uden for en alliancer med de erfaringer, man havde fra WW2. Trods sit medlemskab at NATO viste de udenrigspolitiske problemer med USA omkring Danmarks handel med østblokken, at man fra dansk side fastholdt et venskabeligt bilateralt samarbejde med de enkelte østlande trods amerikansk indblanding og trussel om økonomiske sanktioner. Landbruget fik så stor en andel af Marshallhjælpen på bekostning af industrien p gr. a. behovet for en øget europæisk landbrugsproduktion og fordi Venstre favoriserede landbruget som regering fra 1945 1947. De konservative var modstandere af, at en større andel af Marshallmidlerne skulle bruges til en investeringsfond, dette kan virke selvmodsigende set med liberalistiske øjne, men man var ikke interesseret i statslig indblanding og anså det for et konkurrenceforvridende element, selvom industrien for at forbedre sin konkurrenceevne på længere sigt havde brug for væsentlige investeringer i nyt produktionsudstyr. s. 20

Summary: The Marshallaid and the Cold War 1947 1953. The European Countries were generally in a very bad condition. The food supply was low and most countries except Denmark were dependent on food supply. The calories that was available for at citizen in Germany was 1600 calories pr. Day in 1945/46 and it only raised to 1800 in 1946/47. Danish Citizen were privileged they had at their deposal 2900 calories in 1945/46 and 3100 in 1946/47. The USA contributed all necessary materials and food supplies until spring 1947. It was about 3.5 billion $ and 74 % was financed by the USA. Denmark had a very important agricultural export. It was primary to the British Countries. Therefore the agricultural sector in Denmark gained most from the Marshall Aid that were delivered to Denmark. LDJ had calculated 78 % of all food, materials and agricultural machinery (primary tractors) were financed by Marshall Aid. During the first phase of the Marshall Plan from 1948 to the middle of 1950 there was no direct linkage for the part of the United States between financial help, the defense and security policies of the participating countries. In the beginning of 1948, serious negotiations between the Scandinavian Countries began. With the possibility of Denmark joining a Scandinavian military defense alliance the Ambassador J. Marvel threatened Denmark, if they did not include corporation with the United Stated. This meeting included three important members of the Social Democratic Party. They were J.O. Krag, H.C. Hansen and V. Buhl. They did not take any serious note of this meeting and they still supported the Prime Minister of Denmark Hans Hedtoft in his efforts to make a Scandinavian military defense alliance. By the autumn of 1951 the economic and military finance aid was subject to withdraw from countries that failed to take part in the embargo, and in June 1952 the United States threatened Denmark with terminating all economic and military support, if it continued to deliver strategic articles to the Soviet Union and Eastern Europe. It was Danish policy to keep international economic and political cooperation institutionally separate from cooperation on defense and security. Denmark did also profit from trading with the Countries in Eastern Europe. It was coal from Poland and wheat from the Soviet Union. As a very important detail Denmark also saved using the scare holdings of currency, in particular its holdings of dollar. The Government of the United States wanted Denmark to stop delivering ships (tankers) to the Soviet Union. But Denmark stood firm, and compliance with its agreements and did deliver as promised, even it was threatened with economic sanctions from the USA. Denmark recognized that financial aid from the United States constituted a significant element of the national interest, but not so fare that it would affect the Danish Defense Policy and directly exacerbate the economic and political problems. Denmark wished to retrain the freedom to decide the balance between economic and political considerations on the one side and defense considerations on the other. And the Minister of Finance Thorkil Kristensen made Denmark renounce further economic aid from the USA. The Marshall Aid had an important role in pulling Denmark towards an alliance with the Western Countries. But when it came to direct interference Denmark could stand and defend its interior decisions regarding Danish Defense and Military Politics. s. 21

Litteraturliste. Abelshauser, Verner HILFE UND SELBSTHILFE. Zur funktion des Marshallplans beim westdeutschen Wiederaufbau. Viertel jahres heft für Zeitgeschichte VfZ nr. 87, udgivet 1989, side 85 113 Abelshauser, Verner Wirtschaftsgeschichte der Bundesrepublik Deutschland 1945 1980 Udgivet Suhrkamp Verlag Frankfuht am main 1983, bind 241 DIIS Danmark under den kolde krig 1945-62 bind 1 Konklusion og perspektivering 1945-91 bind 4 Dansk Institut for Internationale Studier. Fork: DIIS Udgivet i København 2005. Trykt hos Gullanders Bogtrykkeri a-s, Skjern. Danmarks Nationalbank MARSHALL-HJÆLPEN OG SAMARBEJDET I EUROPA og DEN EUROPÆISKE BETALINGSUNION, EPU 1950-1958 Udgivet November 1999 Lidegaard, Bo Titel: OVERLEVEREN, Dansk udenrigspolitisk historie bind 4, 1914-45. Gyldendal 2004 Lidegaard, Bo I kongens navn. Henrik Kauffmann i dansk diplomati 1919 1958. København 1996 Lidegaard, Bo Jensen, Leon Dalgas Jensen, Leon Dalgas Jensen, Leon Dalgas Jensen, Leon Dalgas Kaspersen, Lars Bo Jens Otto krag 1914 1961. (biografi) Gyldendal, 1 udgave, 2 oplag 2001 Dansk forsvar og Marshallplanen 1947-1960. Fork: DFMH Historisk Tidsskrift, bind 15, række 6. Udgivet 1991. side 459 506. Finansministeren der ikke kunne gyse. Thorkild Kristensen og dansk udenrigsøkonomi 1945 53. Tidsskriftet Vandkunsten Bind 9/10, side 67 83 Dansk industripolitik mellem kold krig og protektionisme. Artikel i Festskrift til Niels Thomsen. Reaktion Erik Lund og Ole Feldbæk Odense Universitetsforlag 1990, side 93-112. Nogle tal om Marshallplanen og hjælpen til Danmark. Tidsskriftet: Økonomi og politik. Udgivet 1987, årgang 60 nr. 4 side 210-212. Forkortelse: TALM Danmark I verden : Den danske stats ydre eksistensbetingelser. Fra velfærdsstat til sikkerhedsstat. Working Paper nr. 6, Copenhagen Business School, udgivet 2005. Millward, Alan S. The reconstruction of western Europe 1945-51 London, udgivet 1987. s. 22

Mørch, Søren 25 statsministre, 25 fortællinger om magten i Danmark i det tyvende århundrede, 4. udgave, og 1. oplag. Søren Mørch og Gyldendals Boghandel, Nordisk Forlag A/S 2004. Printed in Finland 2009. Olesen, Thorsten Borring I BLOKOPDELINGENS TEGN 1945 1972 Villaume, Poul Dansk Udenrigspolitisk Historie bind 5 (monografi) Gyldendal 2 udgave, 1 oplag 2006 FORKORTELSE: IBL Olesen, Thorsten Borring Gustav Rasmussen som udenrigsminister 1945 1950 Tidsskriftet Vandkunsten Bind 9/10 Forlaget Eirene, København 1994, side 26 49. Olesen, Thorsten Borring Peterson, George L. Brødrefolk, men ikke våbenbrødre- diskussionerne om et skandinavisk forsvarsforbund 1948-49 Den Jyske Historiker nr. 69-70, 1994, side 151-178. Dansk landbrug og Marshallhjælpen Tidsskrift: Husmanden, 48 årgang, 1950, side 325 327. Petersen, Nikolaj Denmark and NATO 1949 1987. Forsvarshistorisk forskningscenter FHFS Udgivet Norge 1987, bind 2. Petersen, Nikolaj Rostgaard, Marianne Rüdiger, Mogens Skovgaard, K Thorsen, Leif Forsvaret i den politiske beslutningsproces. Forsvarsministeriet, tema-hæfte 2, 2 oplag, udgivet 1980 Kampen om sjælene. Tidsskriftet Historie 2002, nr. 2, side 257 291. Da traktorerne indtog Danmark (Artikel om Marshallhjælpens betydning for dansk økonomi). Avisartikel i Information den 5. juni 1997. Selvforsyningsmuligheder når Marshallhjælpen ophører Tidsskrift: Husmanden, 48 årgang, 1950, side 131 133. Hans Hedtoft (Biografi) Odense Universitetsforlag 1998. Tränhrdt, Dietrich Geschichte der Bundesrepublik Deutschland. Bind 167 Udgivet Suhrkamp Verlag Frankfuht am main 1986 Villaume, Poul Hans Hedtoft og den nordatlantiske nødvendighed Tidsskriftet Vandkunsten Bind 9/10, side 84 101. Villaume, Poul Den nationale atlantist. Ole bjørn Kraft og NATO, 1950 1953. Tidsskriftet Vandkunsten Bind 9/10, side 50 66. s. 23

Knapp, Manfred Reconstruction and west-integration: The Impact of the Marshall Plan on Germany. Zeitschrift für gesamte Staatswissenschaft (ZgS) nr 137, udgivet 1981, side 415 433. Loth, Wilfred Der Weg nach europa Geschichte der europäischen Integration 1939 57. Göttingen, 2 oplag 1991 Sørensen, Vibeke Denmark s Social Democratic Government & the Marshall plan 1945-1950 Københavns Universitet, Museum Tusculanum Press, 2001 Fork: SVMP Sørensen, Vibeke Fra Marshall-plan til de store markedsdannelser, 1945-59. Side 9 91. Artiklen er trykt i bogen, Danmark i Europa 1945-93, redaktion Tom Swienty. Udgivet på forlaget Munksgaard, København 1994, 1 oplag, 1 udgave. Trykte kilder: Udenrigsministeriet Marshallplanen og dens betydning for Danmark Publiceret hæfte udgivet 5. juni 1957. Forkortelse: UMMH, 26 sider Udenrigsministeriet Den nordatlantiske traktat fra 4 april1949. Dansk Sikkerhedspolitik 1945 66, bind II, Udenrigsministeriet 1968, side 106-109 Fremtidens Danmark København 1945 s. 24

Personregister over politiske hovedaktører. Hans Hedtoft Socialdemokratiet. Statsminister i perioden 1947 1950 og 1953 1955. H.C. Hansen Ledende socialdemokrat og udenrigs minister 1953-1958 Knud Kristensen Statsminister 1945 1947. Erik Eriksen Statsminister 1950-1953 Gustav Rasmussen Udenrigsminister 1945-1950 Jens Otto Kragh Socialdemokrat og førende ideolog vedr. vældfærdsstatens tilblivelse. Josiah Marvel Amerikansk Ambassadør i Danmark 1946-49 Thorkild Kristensen Venstre. Finansminister 1945 1947 og 1950 1953. George C. Marshall Amerikansk udenrigsminister 1947 49 og forsvarsminister 1950 51. Harry S Trumann Amerikansk præsident 1944-1953 Henrik Kaufmann Dansk Ambassadør i USA 1939-1958 Aksel Larsen Leder af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) Ole Bjørn Kraft Konservative. Udenrigsminister 1950-1953 Navneforkortelser for historikere og andre forfattere. Olesen, Thorsten Borring Fork: TBO Dalgas Jensen, Leon Fork: LDJ Peterson, George L. Fork: GLP Lidegaard, Bo Fork. BL s. 25

Organisatoriske forkortelser. CEEC Konfrencen i Paris 1947. EAC OEEC NATO MAAG MSA FAO NAC: BRD SHAPE DIIS Economic Co-operation Administration Organisation for European Economic Co-operation Den nordatlantiske forsvars alliance Militay Assistance Advisory Group (rådgivende organ i NATO) Marshalladministrationen. Har kontorer i alle deltagende lande. Foreign Operation Administration National Advisory Council Forbundsrepublikken Tyskland Rådgivende og beslutningsmæssigt organ i NATO Dansk Institut for International studier s. 26