Dette bliver det sidste indlæg fra vores tid i Rumænien. Den sidste uge er gået, det er svært at forstå hvor de næsten 3 måneder blev af. Det har været nogle meget spændende, udfordrende og givende måneder, som vi ikke ville have været for uden. Det har været dejligt, at være en del af hverdagen og komme lidt mere ind i kulturen. Det har været dejligt at blive taget godt imod, og blive inviteret hjem til de forskellige. Der dukker helt sikkert en masse tanker op, når vi er kommet hjem og har fået det lidt på afstand. Tænk at skulle hjem til Danmark, hvor tankegangen er milevidt fra rumænernes, hvor alt bliver skrevet ned i kalendere og hvor hverdagen er skemalagt for mange. Tænk at skulle nøjes med 1½ times gudstjeneste når vi har været vant til mindst 3 timer. Og tænk at kunne uden problemer købe rugbrød igen (0: Tak til Kjeld for at have bagt, vi har ikke manglet. Sidst men ikke mindst, tænk at kunne kommunikere igen uden problemer, selvom den udfordring har været spændende. Før vi bliver helt sentimentale må vi hellere fortælle om ugens gang. Mandag tog vi ud, for at lægge den sidste hånd på søndagsskolen i Bâlca. Kjeld og Ena havde skaffet et Hvis man stabler det rigtigt, kan der være meget i den lille trailer
gulvtæppe, som blev lagt på, der blev vasket vinduer og stillet stole og borde op. Det er dejligt at se det stå færdigt nu. Der er blevet ventet længe på det øjeblik Vi håber, det må blive til velsignelse og blive brugt til alvor men også aktiviteter. Bl.a. skal vi have lavet plancher med billeder fra lejren ligesom i Tămășoaia. Mircea blev inviteret over for at se lokalet, han havde sin far og døtre med. Vi fejrede det med en kop cola og nogle brombær. Der blev snakket om planer med den ny kirke. Gulvtæppet bliver lagt på Den nuværende kirke i Bâlca, er ved at blive udvidet, da pladsen er blevet for træng. Der er blevet støbt en sokkel i forlængelse af kirken til udvidelse. Vi kørte også til Tămășoaia for at se hvordan det gik i søndagsskolen. Kjeld og Kenneth havde også nogle ting de skulle have lavet. Der var blevet spartlet og det næste punkt er, at det skal slibes. Mircea og hans døtre De sidste stole sætter på plads Vi havde i løbet af ugen fået inviteret de personer, som vi har været mest sammen med hernede, til en grill afslutningsfest på fredag hos os. Vi er spændt på, hvor mange der kommer og glæder os til, at runde det af på en hyggelig måde. Ja der har været mange render og skruehoveder som skulle spartles Tirsdag blev for vores vedkommende brugt, til at gøre rent i de lokaler, som vi ikke skulle bruge så meget i huset. Resten må gøres lørdag, da vi jo skal have gæster fredag.
Kjeld og Kenneth havde et lille svejseprojekt, med et komfur til Tămășoaia, som de skulle klare, så Kjeld og Ena kom ud til os. Som smed havde Kenneth alligevel aldrig set et så specielt svejseværk. Gad vide hvad kollegaerne hjemme på Omme Lift siger til det her? Torsdag skulle der gøres rent, der hvor Maria skulle flytte ind, når hun kommer ud af fængslet, om ikke så længe. Med knofedt og en del insektgift blev resultatet helt fint.
Fredag havde vi inviteret vores venner til afslutningsgrillfest, så vi skulle købe ind og gøre dette klar. Vi var noget spændte på, om alle ville komme, men det gjorde de heldigvis, så med 3 børn var vi 20. Aftenen bar præg af, hvordan vi danskere gør, når vi spiser sammen, dvs. ingen servering. For nogle rumænere er det en utænkelig måde, og det kan tage længe at overtale dem, men alle fik dog noget at spise. Vi havde en rigtig hyggelig aften og vi fik sagt farvel på en rigtig god måde. Her er grillmesteren i gang Snakken gik i gang med det samme. 3 sprog: rumænsk, engelsk og dansk. Kan godt blive forvirrende Alle snakker og hygger sig Valentina, Elena og Dana Dorel, Cornel, Ioan og Robert Kenneth deler nogle gode tanker med os
Lørdag- vores sidste dag i Cornățel, blev brugt på oprydning og rengøring. Huset blev pludselig så tomt. Vi var inviteret over til Ena og Kjeld, for at nyde den sidste aften med dem. Vi havde en del rester fra grill, som vi skulle have spist. Aftenen blev lidt anderledes, end vi havde regnet med, men den blev bestemt ikke ringere. Vi sad stille og roligt i stuen, og pludselig kommer der en sømænd med frue ind, og siger Bună Ziua. Det viste sig at være Birgittes moster og onkel, Tove og Erik Jørgensen, som i al hemmelighed, havde taget turen fra Danmark til Rumænien i lastbil, men nødhjælp. Det i sig selv er ikke noget nyt, det har Erik prøvet rigtig mange gange før. Vi regnede bare ikke med de pludselig ville dukke op her. Ena og Kjeld havde holdt det hemmeligt i noget tid, og der var heller ikke særlig mange andre i Danmark som vidste det. Det var en utrolig dejlig overraskelse og vi havde en fantastisk aften sammen. Det var dejligt, at de nåede at komme inden vi skulle Tove og Erik tog rigtig fusen på os. Erik havde skrevet kommentarer på facebook hele ugen, så der var ingen mistanke (det var vist deres børn der havde hjulpet der) køre. Vi måtte tage afsked med Ena og Kjeld og vi takker dem mange gange for vores tid sammen, og for at de havde mod på at tage sig af os. Vi ønsker jer en god ferie med familie og venner i Danmark. Næste morgen blev bilen pakket, og vi var klar til at forlade Cornățel og sætte kurs med sortehavskysten. Det sidste billede fra vores skønne hjem i Cornățel Med et par idylliske billeder fra stranden i Mamaia vil vi slutte vores sidste indlæg i Birgitte og Kenneths hjørne fra Rumænien. Vi beder Gud om en sikker og dejlig tur hjem til Danmark og det samme for Ena og Kjeld. Vi ved at det ikke er sidste gang vi har været hernede og vi er spændte på hvad Gud nu leder os videre til. Til jer af vores læsere, som mener I kommer til at savne vores indlæg, vil vi foreslå i fortsætter med at læse om Ena og Kjelds oplevelser. Deres indlæg vil fortsætte noget tid endnu. Her vil vi nyde en lille ferie inden vi kører hjem til Danmark