RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. oktober 2007 (05.11) (OR. en) 13288/1/07 REV 1 COHOM 88 BERETNING Vedr.: EU's årsberetning om menneskerettigheder 2007 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 1
INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning... 5 2. Udviklinger i EU... 8 2.1. Agenturet for Grundlæggende Rettigheder... 8 2.2. GS/HR's personlige repræsentant for menneskerettigheder og dennes rolle... 9 2.3. Europa-Parlamentets indsats på menneskerettighedsområdet... 11 3. EU-instrumenter og -initiativer i tredjelande... 20 3.1. Fælles strategier, fælles aktioner og fælles holdninger... 20 3.2. Handlingsplanerne under ENP... 31 3.3. EU's retningslinjer om menneskerettighederne... 34 3.4. Demarcher og erklæringer... 35 3.5. Menneskerettighedsdialoger (herunder retningslinjer for menneskerettighedsdialoger) og -konsultationer... 36 3.5.1. Menneskerettighedsdialogen med Kina... 36 3.5.2. Menneskerettighedsdialogen med Iran... 39 3.5.3. Menneskerettighedsdialogen med Usbekistan... 39 3.5.4. Konsultationer om menneskerettighederne med Den Russiske Føderation... 40 3.5.5. Drøftelser mellem menneskerettighedseksperter fra EU og Den Afrikanske Union... 41 3.6. Trojkakonsultationer om menneskerettighederne med USA, Canada, Japan, New Zealand og kandidatlandene... 42 3.7. Menneskerettighedsklausuler i samarbejdsaftaler med tredjelande... 44 3.8. Aktiviteter finansieret via det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR)... 45 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 2
4. Tematiske spørgsmål... 52 4.1. Dødsstraf... 52 4.2. Tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf... 55 4.3. Barnets rettigheder... 58 4.4. Menneskerettighedsforkæmpere... 64 4.5. Kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene... 67 4.6. Menneskehandel... 72 4.7. ICC og bekæmpelse af straffrihed... 74 4.8. Menneskerettigheder og terrorisme... 79 4.9. Menneskerettigheder og erhvervslivet... 81 4.10. Demokrati og valg... 82 4.11. Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder... 98 4.12. Retten til udvikling... 102 4.13. Religions- og trosfrihed... 104 4.14. Tværkulturel dialog... 109 4.15. Asyl, indvandring, flygtninge og internt fordrevne personer... 112 4.16. Racisme, fremmedhad, ikke-forskelsbehandling og respekt for mangfoldighed... 116 4.17. Rettigheder for personer, der tilhører mindretal... 122 4.18. Handicappede... 125 4.19. Oprindelige folk... 128 4.20. Ret til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger... 132 5. EU's indsats i internationale fora... 136 5.1. FN's 61. Generalforsamling... 136 5.2. De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd... 138 5.3. Europarådet... 145 5.4. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)... 146 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 3
6. Landefokuserede spørgsmål... 148 6.1. EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande... 148 6.2. Den europæiske naboskabspolitik (ENP)... 153 6.3. Rusland og Centralasien... 168 6.4. Afrika... 174 6.5. Latinamerika og Caribien... 180 6.6. Asien... 183 6.7. Mellemøsten... 192 7. Analyse af effektiviteten af EU's aktioner og instrumenter... 195 8. Konklusioner... 201 BILAG I... 202 BILAG II... 215 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 4
Forord (tilføjes senere) 1. Indledning Den Europæiske Union bygger på og defineres ud fra den betydning, EU tillægger principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne samt de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet. EU betragter efterlevelse af disse principper som forudsætningen for fred og stabilitet i ethvert samfund. Som en global aktør i mange henseender, f.eks. økonomisk, som bidragyder til humanitær indsats osv., har EU også et globalt ansvar med hensyn til at beskytte og fremme menneskerettighederne. Formålet med denne niende EU-årsberetning om menneskerettigheder, der dækker perioden fra den 1. juli 2006 til den 30. juni 2007, er at give et overblik over EU's arbejde i forbindelse med menneskerettighederne. Beretningen sigter mod at vise, hvorledes de fælles værdier, som EU er baseret på, udmøntes i menneskerettighedsrelaterede aktiviteter i forbindelse med tredjelande, i multilaterale fora og i relation til en række temabaserede spørgsmål. Selv om denne beretning i vid udstrækning følger samme opbygning som sidste år, er det med dette års beretning hensigten at lægge øget vægt på analyse for således at give et mere omfattende og indgående overblik over virkningerne og effektiviteten af EU's indsats på områderne menneskerettigheder og demokratisering. For at give et omfattende overblik beskrives EU's menneskerettighedsrelaterede aktiviteter i beretningen både fra et tematisk og landebaseret perspektiv, hvilket uundgåeligt i nogen grad medfører en vis overlapning. I lighed med tidligere år omhandler beretningen også fortsat menneskerettighedstendenser inden for EU, selv om hovedvægten er lagt på forbindelserne udadtil. Dette er ikke kun et spørgsmål om sammenhæng, men også om troværdighed. Desuden indeholder beretningen et afsnit om Europa- Parlamentets indsats for at fremme menneskerettigheder og demokrati. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 5
EU har udviklet en række redskaber og instrumenter, der kan benyttes til at fremme menneskerettigheder og demokrati, som f.eks. politisk dialog, demarcher, et finansielt instrument, Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), retningslinjer, indsats i multilaterale fora osv. Den gennemgang af forskellige tiltag i den pågældende periode bør også tjene til at forbedre anvendelsen af de forskellige redskaber og sammenhængen mellem dem. Et andet formål med beretningen er at sikre gennemsigtighed og synlighed. I den periode, der er omfattet af denne beretning, har EU yderligere øget sin indsats for så vidt angår implementeringen af EU's retningslinjer om dødsstraf, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, om børn i væbnede konflikter samt EU's retningslinjer om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, herunder en fortsat indsats til støtte for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere. For så vidt angår nye initiativer besluttede EU at udarbejde et nyt sæt retningslinjer på menneskerettighedsområdet vedrørende børns rettigheder; disse retningslinjer drøftes fortsat. Den periode, der er omfattet af denne beretning, er næsten sammenfaldende med det første arbejdsår for FN's Menneskerettighedsråd, som skulle træffe afgørelser med langsigtede virkninger for det fremtidige arbejde. I denne periode afholdt Menneskerettighedsrådet (HRC) fire ordinære samlinger samt fire ekstraordinære samlinger, hvoraf to var afsat til Palæstina, en til Libanon og en til Sudan (Darfur). EU har aktivt bidraget til det første arbejdsår i HRC, både i institutionsopbygningsdebatterne og i de indholdsrelaterede drøftelser. EU forelagde med held en resolution om situationen i Darfur, og HRC etablerede i den forbindelse en ny implementeringsmekanisme vedrørende eksisterende henstillinger på menneskerettighedsområdet. Ikke alle EU's målsætninger kunne nås i udfaldet af forhandlingerne om de institutionelle aspekter, men EU, der spillede en vigtig rolle i forhandlingerne, håber, at de opnåede resultater vil sætte HRC i stand til at udvikle sig til et troværdigt og effektivt organ, der kan opfylde alle aspekter i sit mandat. Særlig vigtig er den aftalte mekanisme for universel regelmæssig gennemgang af alle FN-medlemsstaterne, som vil sikre en regelmæssig undersøgelse af menneskerettighedssituationen i hvert land. De fremtidige resultater af HRC's indsats vil i vidt omfang være afhængig af, hvorledes FN-medlemsstaterne anvender rammen; EU er fast besluttet på fortsat at engagere sig i overensstemmelse med ånden i resolutionen om oprettelse af HRC. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 6
En anden prioritet ud over det FN-relaterede arbejde har som tidligere været at integrere menneskerettighederne i alle aspekter af EU's politikker. I denne forbindelse fortsatte den for nylig udnævnte personlige repræsentant sin forgængers arbejde og bidrog ved interaktion med forskellige EUaktører til at fremme dette integreringsarbejde. Der blev desuden lagt særlig vægt på at integrere menneskerettighederne og kønsperspektivet i EU's krisestyringsoperationer og -missioner. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 7
2. Udviklinger i EU 2.1. Agenturet for Grundlæggende Rettigheder Den 15. februar 2007 oprettede Rådet Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder 1. Agenturet blev oprettet den 1. marts 2007 og erstattede Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad med hjemsted i Wien. Agenturet for Grundlæggende Rettigheder er et uafhængigt fællesskabsagentur, der beskæftiger sig med grundlæggende frihedsrettigheder i EU og dets medlemsstater i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabslovgivning. Kandidatlande kan deltage i agenturet som observatører 2. Rådet kan også indbyde de lande i det vestlige Balkan, der har indgået en stabiliserings- og associeringsaftale med EU, til at deltage i agenturet som observatører. Agenturets mål er at yde fællesskabsinstitutionerne og medlemsstaterne hjælp og ekspertbistand vedrørende grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabslovgivning, for at bistå dem, når de træffer foranstaltninger eller udarbejder tiltag inden for deres respektive kompetenceområder, med fuldt ud at overholde de grundlæggende rettigheder. Agenturet har beføjelser til at: indsamle, analysere og formidle objektiv, pålidelig og sammenlignelig information, udvikle metoder til at forbedre objektiviteten og pålideligheden af data på europæisk plan samt udføre eller fremme videnskabelig forskning og videnskabelige undersøgelser udarbejde og offentliggøre konklusioner og udtalelser til EU's institutioner og medlemsstaterne, når de gennemfører fællesskabsret, enten på eget initiativ eller efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen offentliggøre en årsrapport om spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder under agenturets aktivitetsområder, som også giver eksempler på god praksis offentliggøre tematiske rapporter baseret på agenturets forskning og udvikle en kommunikationsstrategi og fremme dialogen med civilsamfundet for at øge bevidstheden om grundlæggende rettigheder og aktivt orientere om sit arbejde. 1 2 Forordning (EF) nr. 168/2007; EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1. På baggrund af en afgørelse truffet af det relevante associeringsråd. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 8
Agenturet skal ikke udføre systematisk og vedvarende overvågning af medlemsstater i henhold til artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) 1. I forbindelse med vedtagelsen af forordningen fremsatte Rådet imidlertid en erklæring om, at Rådet kan lade sig bistå af agenturet som en uafhængig aktør under procedurerne i henhold til artikel 7 i TEU. Agenturet skal koordinere sine aktiviteter med Europarådet for at undgå dobbeltarbejde og sikre, at aktiviteterne er komplementære. Med henblik herpå skal Fællesskabet og Europarådet indgå en aftale om samarbejdet mellem Europarådet og agenturet. Desuden har Europarådet udnævnt en uafhængig person til agenturets bestyrelse. Agenturet skal også samarbejde med andre internationale organisationer som f.eks. OSCE/ODIHR og FN. Desuden skal det samarbejde med andre nationale menneskerettighedsinstitutioner og med andre fællesskabsagenturer som f.eks. Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder. De tematiske områder for agenturets aktiviteter fastlægges ved en flerårig ramme, der dækker fem år. Denne ramme vil blive vedtaget ved udgangen af 2007. Indtil vedtagelsen af den flerårige ramme arbejder agenturet med de tematiske områder bekæmpelse af racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed og kan også svare på anmodninger fra EU-institutionerne på andre tematiske områder. 2.2. GS/HR's personlige repræsentant for menneskerettigheder og dennes rolle Den 29. januar 2007 udnævnte generalsekretæren/den højtstående FUSP-repræsentant, Javier Solana, Riina Kionka til sin personlige repræsentant for menneskerettigheder på FUSPområdet. Riina Kionka er den anden, efter Michael Matthiessen, der overtager en funktion, som Rådet i december 2004 hilste velkommen "som et bidrag til sammenhængen og kontinuiteten i EU's menneskerettighedspolitik med behørig hensyntagen til Europa-Kommissionens beføjelser." 1 Når der er en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 9
Med denne udnævnelse foretog generalsekretariatet for Rådet en grundlæggende ændring af sin tilgang til menneskerettighederne, idet det forenede ansvaret for menneskerettighederne i rådssekretariatet med det ansvar, der er tillagt den personlige repræsentants rolle. Denne dobbeltfunktion betyder, at den personlige repræsentant repræsenterer GS/HR Solana i anliggender, der vedrører menneskerettighederne, og er i denne egenskab travlt beskæftiget med offentligt diplomati. I Rådet skal hun imidlertid også fokusere på de traditionelle spørgsmål vedrørende EU's menneskerettighedspolitik: mainstreaming af menneskerettighederne i FUSP og ESFP, menneskerettighedsdialogerne og -konsultationer, gennemførelse af EU's retningslinjer for menneskerettigheder og international humanitær folkeret og EU's menneskerettighedspolitik i FN, Europarådet og OSCE. Siden sin udnævnelse har den nye personlige repræsentant deltaget i en række internationale konferencer og seminarer, bl.a. EIDHR-årskonferencen i Moskva, konferencen "Free Children from War" i Paris og den tredje verdenskongres mod dødsstraf i Paris i februar 2007. Den personlige repræsentants bemærkninger på disse og andre offentlige møder kan findes på Rådets websted. 1 Den personlige repræsentant har også taget initiativ til en regelmæssig drøftelse af menneskerettighedsspørgsmål med alle relevante aktører i Rådet begyndende med alle ambassadører i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og EU's særlige repræsentanter. Den personlige repræsentant og dennes personale har også haft møder med mange menneskerettighedsforkæmpere fra forskellige regioner, har ofte repræsenteret Rådet ved høringer i Underudvalget om Menneskerettigheder i Europa-Parlamentet, har drøftet synspunkter med relevante embedsmænd i Europarådet og OSCE, herunder også Europarådets kommissær for menneskerettigheder, Thomas Hammarberg, og direktøren for ODIHR, Christian Strohal. I juni 2007 orienterede den personlige repræsentant Menneskerettighedsgruppen om sine planer om at skærpe menneskerettighedernes politiske profil, bl.a. ved i højere grad at inddrage PSC i menneskerettighedspolitikken. Hun understregede desuden behovet for at undersøge, hvorledes rammen for menneskerettighederne og kønspolitikken kan integreres i ESFP-operationer på en struktureret, systematisk og bæredygtig måde. 1 http://www.consilium.europa.eu/cms3_fo/showpage.asp?id=1193&lang=en&mode=g. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 10
Sidst i juni blev hun af PSC opfordret til at fremme arbejdet med en håndbog om menneskerettighederne og integration af ligestillingsaspektet i ESFP. I sin første måned i embedet udbyggede og konsoliderede GS/HR's personlige repræsentant for menneskerettigheder også menneskerettighedspersonalet i rådssekretariatet. Dette initiativ var en reaktion på væksten i menneskerettighedsområdet samt på opfordringer fra medlemsstaterne og Europa-Parlamentet til rådssekretariatet om at allokere flere midler til fremme af menneskerettighederne. 2.3. Europa-Parlamentets indsats på menneskerettighedsområdet Europa-Parlamentet er blevet en vigtig forkæmper for menneskerettigheder og demokrati 1. Det bidrager til at udforme, gennemføre og evaluere politikker på menneskerettighedsområdet gennem sine beslutninger, betænkninger, missioner til tredjelande, arrangementer på menneskerettighedsområdet, interparlamentariske delegationer og blandede parlamentariske udvalg med tredjelande, mundtlige og skriftlige forespørgsler, specialhøringer om særlige spørgsmål og sin årlige Sakharovpris. Gennem offentlige debatter på plenarmøderne, i udvalg, underudvalg og arbejdsgrupper fører det tilsyn med Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets formand samt de enkelte formænd for udvalg eller underudvalg drøfter desuden regelmæssigt menneskerettighedsspørgsmål med repræsentanter for tredjelande, enten ved direkte drøftelser eller ved brevveksling. Underudvalget om Menneskerettigheder under Udenrigsudvalget, der blev genoprettet ved starten af den sjette valgperiode med Hélène Flautre (Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance) som formand, er nu etableret som centrum for drøftelserne om menneskerettighedsspørgsmål i Parlamentet. Det tager initiativer på Parlamentets vegne på dette område og udgør et permanent forum for diskussioner om menneskerettighedssituationen og udvikling af demokrati i tredjelande med andre EU-institutioner, FN's særlige rapportører og repræsentanter for UNDP, Europarådet, regeringsrepræsentanter og menneskerettighedsaktivister og ngo'er. Det arrangerer også delegationsbesøg i særskilte tredjelande, navnlig i EU's kandidatlande (bl.a. Tyrkiet). 1 Et overblik over Europa-Parlamentets vigtigste aktiviteter på menneskerettighedsområdet i forbindelserne udadtil kan findes på http://www.europarl.europa.eu/comparl/afet/droi/default.htm. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 11
Et af underudvalgets hovedmål er at bidrage til at integrere menneskerettighedsspørgsmål i alle aspekter af EU's eksterne forbindelser. Det har det bl.a. gjort ved at udstikke retningslinjer for alle Parlamentets interparlamentariske delegationer med tredjelande. Det bestræber sig på at overvåge og evaluere gennemførelsen af EU-instrumenter på menneskerettighedsområdet. Underudvalget lægger i denne henseende særlig vægt på gennemførelsen af EUretningslinjerne vedrørende menneskerettighedsspørgsmål 1. I den periode, som beretningen omfatter, er der blevet lagt særlig vægt på retningslinjerne om dødsstraffen, retningslinjerne om tortur og retningslinjerne om menneskerettighedsdialoger samt på spørgsmål vedrørende indvandring og asyl. I denne forbindelse har underudvalget bestilt flere undersøgelser: fem undersøgelser om dødsstraf (i De Store Søers Område, Filippinerne, Singapore, USA og det interamerikanske system) og syv undersøgelser om menneskerettighedsdialoger og -konsultationer (med Iran, Kina, Rusland, Mellemamerika, inden for rammerne af ENP, af Cotonou-aftalerne og en sammenfattende undersøgelse). En vigtig undersøgelse, der medførte, at den ekspert, der havde opgaven, udførte mange landebesøg og efterforskninger, blev udarbejdet om gennemførelsen af EU's retningslinjer om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Dette dokument blev forelagt for Rådets Menneskerettighedsgruppe og bør medføre en praktisk indsats for at forbedre gennemførelsen af retningslinjerne. Med hensyn til menneskerettighedsdialogerne og -konsultationer med tredjelande er Europa- Parlamentets sekretariat blevet indbudt til EU's briefinger med ngo'er og de juridiske seminarer forud for de forskellige dialogrunder og har modtaget væsentlig feedback på møderne i Underudvalget om Menneskerettighederne efter runderne, fra formandskabet, Rådet og Kommissionen. Underudvalget har endvidere udøvet konstant pres på EU-institutionerne for at opnå en effektiv gennemførelse af EU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere, som var det vigtigste element, der blev drøftet på det seneste menneskerettighedsforum for EU og ngo'er i december 2006 i Helsingfors. 1 Se kapitel 3.3. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 12
Ud over ovennævnte undersøgelser vedrørende gennemførelsen af EU's retningslinjer om menneskerettighederne har underudvalget udviklet sin ekspertise og EU's ekspertise generelt ved at anmode om andre undersøgelser, især en større undersøgelse til vurdering af virkningen af Europa- Parlamentets aktiviteter på menneskerettighedsområdet uden for EU, som blev introduceret af mange prominente talere på et seminar afholdt i Europa-Parlamentet. Underudvalget har desuden anmodet om en række undersøgelser om de eksterne aspekter af den interne politik, især vedrørende indvirkningen af EU's strategi til bekæmpelse af terrorisme samt af EU's politik med hensyn til grænsekontrol og bekæmpelse af organiseret kriminalitet på fremme af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i tredjelande. Et vigtigt organ for samarbejde på menneskerettighedsområdet er FN's nye Menneskerettighedsråd i Genève, hvis oprettelse Europa-Parlamentet fulgte med stor interesse og forventning; en delegation fra Europa-Parlamentet rejste til Genève i september 2006 for på ny at tilkendegive sin støtte til et stærkt råd, der med held kan behandle menneskerettighedskrænkelser i hele verden, på et tidspunkt, hvor de forskellige procedureregler og arbejdsmetoder var under udarbejdelse. Europa-Parlamentet fortsatte med at følge udviklingen i rådets første arbejdsår. I en beslutning vedtaget den 7. juni 2007 efterlyste Europa-Parlamentet institutionelle ordninger inden for Menneskerettighedsrådet, der vil garantere dets evne til effektivt at behandle menneskerettighedskrænkelser. Europa-Parlamentet bemærkede, at Menneskerettighedsrådets troværdighed afhang af, at der blev vedtaget sådanne ordninger. Man fremhævede især den afgørende rolle, som tillægges de særlige procedurer i forbindelse med beskyttelse og fremme af menneskerettighederne. Alligevel noterede Europa-Parlamentet sig med tilfredshed det ambitiøse program, som Menneskerettighedsrådet havde opstillet, og det forhold, at der er fastlagt ordninger for indkaldelse af ekstraordinære samlinger som reaktion på akutte kriser. Mellem den 10. og 12. juni 2007 deltog en medlemsdelegation i Menneskerettighedsrådets femte samling og mødtes med EU's formandskab og medlemsstaternes ambassadører og andre ambassadører, særlige rapportører samt med ikke-statslige organisationer. I hele den periode, som beretningen omfatter, har Underudvalget om Menneskerettighederne opretholdt en nær dialog med Menneskerettighedsrådets formand og har i drøftelserne især lagt vægt på den universelle regelmæssige gennemgang, kriterier for medlemskab og de særlige rapportørers mandater. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 13
Mere generelt har Underudvalget om Menneskerettigheder afholdt en række debatter og høringer om menneskerettighedsspørgsmål. Følgende emner er drøftet: retsopgør i en overgangsperiode, Den Internationale Straffedomstols og international strafferetsplejes virkemåde, virksomhedernes sociale ansvar, menneskerettighederne i Kina, dødsstraf, virkningen af Europa-Parlamentets menneskerettighedsaktiviteter og politiske bladtegneres aktiviteter. En årlig høring er koncentreret om EU's naboskabspolitik med særlig vægt på gennemførelsen af menneskerettighedsspørgsmål i nationale handlingsplaner i et østligt og et sydligt land. Der blev afholdt regelmæssige drøftelser om Rusland (især med en hyldest til Anna Politkovskaia og som forberedelse til menneskerettighedskonsultationerne og topmødet mellem EU og Rusland, hvor Europa-Parlamentet var repræsenteret ved sin formand) samt Usbekistan og Centralasien. I den periode, som beretningen omfatter, har Europa-Parlamentet sendt delegationer eller officiel repræsentation til mange arrangementer, ikke mindst EU's ngo-menneskerettigsforum, den tredje verdenskongres mod dødsstraf samt multilaterale konferencer afholdt af OSCE. Desuden har det sendt delegationer til Tyrkiet og til Den Internationale Straffedomstol. I en betænkning udarbejdet af parlamentsmedlem Elena Valenciano Martinez-Orozco (PSE) har Europa-Parlamentet behandlet spørgsmålet om, hvorledes EU's menneskerettighedsdialoger og - konsultationer med tredjelande virker. Denne betænkning indeholdt en detaljeret analyse af de forskellige former for menneskerettighedsdialoger og -konsultationer, som f.eks. den strukturerede dialog med Kina, høringerne med Rusland, den nye partnerskabs- og samarbejdsaftalebaserede dialog med Usbekistan og den politiske dialog og de eventuelle "artikel 96-høringer" med lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS). Dokumentet indeholdt også anbefalinger til at forbedre disse dialoger, især ved at gøre dem mere gennemsigtige og bedre kendt i offentligheden samt ved at skabe øget sammenhængen EU's institutioner imellem og udbygge Europa-Parlamentets rolle. Foruden Underudvalget om Menneskerettigheder holder Udviklingsudvalget regelmæssige møder om menneskerettigheder i udviklingslande, senest vedrørende det nordlige Uganda eller om specifikke emner, som f.eks. situationen for dalitterne. De to organer arrangerer fælles møder 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 14
eller offentlige høringer i sager af fælles interesse: f.eks. analyserede man den 5. juni 2007 på en sådan høring menneskerettighedssituationen i Etiopien to år efter de valg, som blev overvåget af EU. Et andet specielt fælles møde blev afholdt af Europa-Parlamentets konference af formændene for de politiske grupper i juni 2007 for at bevidstgøre Europa-Parlamentet om den langvarige konfliktsituation i Darfur (Sudan).Ved denne lejlighed talte ærkebiskop Desmond Tutu og nobelpristager Jody Williams for Europa-Parlamentet og opfordrede dets medlemmer til at træffe konkrete foranstaltninger og gribe ind for at standse den væbnede konflikt og bringe Darfurs befolknings lidelser til ophør. På initiativ af Udviklingsudvalget vedtog Europa-Parlamentet den 12. juli 2007 en beslutning, hvori der blev udtrykt bekymring over menneskerettighedssituationen i Darfur. Medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen blev opfordret til at påtage sig deres ansvar og gøre alt for at yde det kriseramte folk effektiv beskyttelse. Parlamentet har desuden en regelmæssig dialog med OSCE's Parlamentariske Forsamling og Europarådet. I denne forbindelse foregår der en fortsat dialog med kontoret for Europarådets kommissær for menneskerettigheder. Parlamentets interparlamentariske delegationer drøfter desuden regelmæssigt menneskerettighedsspørgsmål med parlamentsmedlemmer i en række lande. Det vigtigste forum for politisk dialog mellem Europa-Parlamentet og parlamentarikere fra landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet er Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU. På forsamlingens 13. samling, som blev afholdt den 23.-28. juni 2007 i Wiesbaden (Tyskland), drøftede man bl.a. situationen i Zimbabwe og i Darfur. Med hensyn til sidstnævnte blev der vedtaget en fælles AVS-EU-resolution, hvor man opfordrede det internationale samfund til at nå til bred enighed om de næste strategiske skridt. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 15
Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-partnerskabet giver mulighed for en parlamentarisk dialog om menneskerettighedsspørgsmål og demokrati med Middelhavslandene. I 2007 blev der den 16.-17. marts afholdt et plenarmøde i Tunesien med særlig vægt på emnet "dialog mellem kulturer". De forskellige udvalg i forsamlingen mødtes oftere og behandlede spørgsmål som f.eks. den arabisk-israelske konflikt, terrorisme, fattigdomsbekæmpelse og forbedring af kvindernes situation i Euro-Middelhavs-landene. Udvalget om Politiske Anliggender, Sikkerhed og Menneskerettigheder har indført den praksis at gøre menneskerettighederne til et fast punkt på enhver dagsorden. Europa-Parlamentet deltager også aktivt i valgobservationsmissioner og bidrager derved yderligere til at styrke menneskerettigheder og demokrati i tredjelande. Det er nu veletableret praksis at vælge et medlem af Europa-Parlamentet til chefobservatør for EU's valgobservationsmission samt at sende en delegation fra Europa-Parlamentet til en kort observation for at supplere disse missioner. Europa- Parlamentet tillægger spørgsmålet stor betydning, hvilket også kommer til udtryk ved, at der er blevet oprettet en særskilt enhed til valgobservation under dets Generaldirektorat for Eksterne Forbindelser Omtrent når denne EU-årsberetning om menneskerettigheder vedtages af Ministerrådet, påbegynder Europa-Parlamentet udarbejdelsen af sin egen årlige betænkning om menneskerettighedssituationen i verden og EU's menneskerettighedspolitik. Den seneste årlige betænkning fra Europa-Parlamentet blev udarbejdet af Simon Coveney (EPP-ED) og vedtaget under mødeperioden i april 2007. Den dertil knyttede beslutning 1 gav en analyse af EU's arbejde i alle dets former vedrørende menneskerettigheder og indeholdt forslag til, hvordan det kan få større gennemslagskraft. Blandt de emner, der blev berørt, var EU's aktiviteter i internationale organisationer, integration af menneskerettighederne i andre politikområder, herunder handel, samt EU's menneskerettighedsdialog med tredjelande. I december 2006 uddelte Europa-Parlamentet sin årlige menneskerettighedspris, Sakharov-prisen for tankefrihed, til Aliaksandr Milinkevich for dennes kamp for demokratiske rettigheder og politiske frihedsrettigheder i Belarus. Hr. Milinkevich ledte massedemonstrationer mod de uretfærdige præsidentvalg i marts 2006 og blev tilbageholdt flere gange for at opmuntre folk til at hævde deres grundlæggende ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. 1 PE 384.496v02-00. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 16
Et vigtigt aspekt af Parlamentets aktiviteter er beslutningerne om specifikke overtrædelser af menneskerettighederne i bestemte lande og navnlig om enkeltsager, der giver anledning til bekymring, og som drøftes under de månedlige plenarforhandlinger om presserende emner. Ud over ovennævnte beslutninger foretages der regelmæssige demarcher af Europa-Parlamentets formand, underudvalgets formand og delegationernes formænd. Rådet, Kommissionen og de berørte regeringer opfordres indtrængende til at reagere. De pågældende regeringers reaktioner tyder på, at de ofte er ret lydhøre over for kritikken fra Europa-Parlamentet. Blandt de enkeltsager som Parlamentet har taget op, kan nævnes politiske fanger, samvittighedsfanger, journalister, fagforeningsfolk og menneskerettighedsforkæmpere, der er fængslet eller er genstand for chikane eller trusler. I beretningsperioden har Parlamentet vedtaget beslutninger, hvori det bl.a. kritiserede: undertrykkelsen af ytringsfriheden i Rusland, dødsstraffen for fem bulgarske sygeplejersker og en palæstinensisk læge i Libyen, den venezuelanske præsidents vægring ved at forlænge radio- og tvspredningslicens for Radio Caracas Televisión (en væsentlig mediekilde for oppositionen i Venezuela), CIA's formodede anvendelse af europæiske lande til transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger,vold mod fagforeningsfolk i Cambodja, sikkerhedsstyrkernes uforholdsmæssige og overdrevne magtanvendelse under fagforeningernes og civilsamfundets demonstrationer, der begyndte den 10. januar 2007 i Guinea samt de islamiske shariadomstoles praksis i Nigeria, der har domsmyndighed for straffesager i 12 af Nigerias 36 stater til at idømme dødsstraf og domme med piskning og amputation. Europa-Parlamentet noterede sig med tilfredshed overgangsmyndighedernes løfte om at indføre demokrati i Mauretanien og så med tilfredshed på folkeafstemningen, der resulterede i en massiv godkendelse af forfatningen. Europa-Parlamentet appellerede indtrængende til den kinesiske regering og Dalai Lama om at genoptage dialogerne for at løse Tibet-spørgsmålet og fremhævede, at forbindelserne mellem EU og Usbekistan bør baseres på gensidig respekt for principperne om demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder. Der blev udtrykt alvorlig bekymring over den forværrede menneskerettighedssituation i Iran, navnlig med henblik på fængsling af så mange samvittighedsfanger, idømmelse af dødsstraf og henrettelse af unge kriminelle samt misbrug vedrørende mindretals rettigheder, religionsfrihed og pressefrihed. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 17
Under forhandlingerne om de nye finansielle instrumenter for bistand udadtil kortlagde Europa- Parlamentet behovet for en særskilt forordning for EU's aktiviteter vedrørende demokrati og menneskerettigheder som én af de vigtigste prioriteter for at sikre synlighed og smidighed og fremhævede betydningen af at have et instrument, der kan fungere uafhængigt af samtykke fra tredjelandes myndigheder. I efteråret blev der afholdt intense og frugtbare forhandlinger med parlamentsmedlem Hélène Flautre (Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance) og Edward McMillan-Scott (EPP-ED) som medrapportører for Europa-Parlamentet, hvilke bl.a. medførte, at der blev indført nye ad hoc-foranstaltninger med særlig støtte til menneskerettighedsforkæmpere samt muligheden af at støtte ikke-registrerede civilsamfundsorganisationer. Via den demokratiske undersøgelsesprocedure i forbindelse med det nye europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder, der endelig blev indført den 20. december 2006, deltager Europa-Parlamentet aktivt i drøftelserne om gennemførelsen af dette instrument. Der er nedsat en særlig gruppe i Europa-Parlamentet med henblik herpå. I juni 2007 blev der i Berlin åbnet et netværk af parlamentariske menneskerettighedsudvalg i EU på initiativ af formanden for Menneskerettighedsudvalget i den tyske forbundsdag. Formanden for Underudvalget om Menneskerettigheder deltog i åbningsmødet sammen med GS/HR's personlige repræsentant for menneskerettigheder. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 18
Spørgsmål vedrørende menneskerettigheder inden for EU henhører under Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, der beskæftiger sig med situationen vedrørende overholdelse af grundlæggende rettigheder i EU. Udenrigsudvalget og dets Underudvalg om Menneskerettigheder arbejder tæt sammen med dette udvalg for at overvåge den eksterne effekt af de interne politikker, navnlig for så vidt angår spørgsmål vedrørende asyl og migration samt menneskerettighedsaspekterne i forbindelse med handel med mennesker og organer. Disse tre parlamentariske organer fortsætter også deres opfølgning af spørgsmålet vedrørende CIA's ulovlige overførsler af europæiske og andre borgere under flyvninger, der har involveret europæisk territorium og luftrum. I begyndelsen af 2007 havde Europa-Parlamentet vedtaget Fava-rapporten, der indeholdt en analyse og en kraftig fordømmelse af disse aktiviteter. 1 Som en opfølgning af spørgsmålet vedrørende CIA's ulovlige overførsler afholdt Udvalget om Borgernes Rettigheder et møde i maj 2007 med Michael Chertoff, USA's minister for indre sikkerhed, og med det tyske formandskab for at få flere oplysninger om disse spørgsmål. Underudvalget om Menneskerettigheder var repræsenteret af Sarah Ludford på dette møde. Hvis EU-borgere mener, at deres grundlæggende rettigheder er blevet krænket, kan de indbringe sagen for Den Europæiske Ombudsmand eller for Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender. Ombudsmanden behandler klager vedrørende EU-organers aktiviteter, mens Udvalget for Andragender behandler andragender vedrørende medlemsstaters tilsidesættelse af deres forpligtelser i henhold til traktaterne. Det er ikke noget særsyn, at medlemsstater anmodes om at ændre deres lovgivning og bringe den i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen som følge af gentagne traktatkrænkelsessøgsmål. 1 PE 382.246v02-00. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 19
3. EU-instrumenter og -initiativer i tredjelande 3.1. Fælles strategier, fælles aktioner og fælles holdninger Dette afsnit giver en oversigt over og en orientering om EU's fælles strategier, fælles aktioner og fælles holdninger samt krisestyringsoperationer i beretningsperioden. Formålet med de fælles strategier er at opstille mål og at gøre EU's indsats mere effektiv ved at skabe større overordnet sammenhæng i EU's politik. De vedtages af Det Europæiske Råd (stats- og regeringscheferne) og iværksættes af EU på områder, hvor medlemsstaterne har vigtige fælles interesser. Der er ikke vedtaget nogen nye fælles strategier i den periode, der er omfattet af denne beretning. Fælles aktioner vedrører specifikke situationer, hvor der skønnes at være behov for handling fra EU's side. I den periode, der er omfattet af denne beretning, vedtog EU en lang række fælles aktioner, som havde med menneskerettigheder at gøre. Disse fælles aktioner vedrørte først og fremmest udnævnelse af EU's særlige repræsentanter og civile og militære krisestyringsoperationer. Krisestyringsoperationer: menneskerettighedsspørgsmål og konfliktforebyggelse På området konfliktforebyggelse har EU fortsat udbygget sine instrumenter til lang- og kortsigtet forebyggelse. Formandskabets rapport til Det Europæiske Råd om EU's aktiviteter i forbindelse med forebyggelse, herunder gennemførelse af EU-programmet til forebyggelse af voldelige konflikter, indeholder en redegørelse for fremskridtene på dette område. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 20
Integrering af menneskerettighederne og kønsaspektet er blevet stadig vigtigere i forbindelse med krisestyringsoperationer, og missionerne er blevet mere bevidste om menneskerettigheds- og kønsspørgsmål. Disse spørgsmål medtages efterhånden systematisk i planlægningen og gennemførelsen af alle ESFP-operationer og evalueres efterfølgende, når erfaringerne vurderes. EUSR's mandater indeholder nu specifikke bestemmelser om behandling menneskerettigheds- og kønsspørgsmål. Særlige menneskerettigheds- og/eller kønsrådgivere er blevet tilknyttet stadig flere missioner (EU's politimission i Afghanistan, EU's militæroperation til støtte for MONUC under valget i Den Demokratiske Republik Congo, EU's politimission i de palæstinensiske områder og observatørmissionen i Aceh). Senest blev funktionerne som menneskerettigheds- og kønsrådgiver knyttet til EU's mission vedrørende en reform af sikkerhedssektoren i Den Demokratiske Republik Congo og EU's politimission i Den Demokratiske Republik Congo i juni 2007, og der er udpeget erfarne personer. PSC har anbefalet en samling relevante dokumenter om integrering af menneskerettighederne og kønsaspektet i ESFP som referenceredskab i det fremtidige arbejde med at planlægge og gennemføre ESFP-missioner og -operationer og til uddannelsesformål. Planlægningen af en kommende ESFP-mission i Kosovo omfatter også oprettelse af en enhed vedrørende menneskerettigheder og kønsspørgsmål. Mainstreaming af kønsaspektet er en integrerende del af arbejdet med at sætte strategiske mål for ESFP-missionerne. "Checklisten af 27. juli 2006, der skal sikre kønsmainstreaming og gennemførelse af UNSCR 1325 under planlægning og afvikling af ESFP-operationer", giver vejledning til planlægningen af missioner. I november 2006 vedtog Rådet konklusioner om at fremme ligestilling og kønsmainstreaming i forbindelse med krisestyring. Desuden blev der den 30. november - 1. december i Bruxelles afholdt et uddannelsesseminar for vigtigt missionspersonale om kønsmainstreaming i ESFP-missioner. I april 2007 afholdt det ungarske forsvarsministerium med støtte fra formandskabet også et seminar om ligestilling og ESFP for personale fra medlemsstaterne og EU's institutioner. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 21
KVINDER, FRED OG SIKKERHED Kvinder er vigtige, men ofte glemte, aktører i fredsprocesser. Kvinder er tit ofre for seksuel vold og udnyttelse under krige og væbnede konflikter og i postkonflikt-situationer. Meget få kvinder deltager i internationale militære og civile missioner, og uddannelsesniveauet med hensyn til bevidsthed om kønsaspektet er forskelligt i de lande, der stiller personale til rådighed. I 2000 anerkendte FN kvinders særlige rolle og behov, da Sikkerhedsrådet vedtog resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed. I de sidste to år har Rådet truffet foranstaltninger for at sikre, at UNSCR 1325 gennemføres i forbindelse med ESFP. I november 2006 konkluderede Rådet bl.a., at der bør udpeges en kønsrådgiver eller et kontaktpunkt for alle ESFP-missioner og -operationer. Charlotte Isaksson var den første kønsrådgiver i EUFOR RDC. Vi har bedt hende sammenfatte sine erfaringer. 1. De var den første kønsrådgiver i en EU-militæroperation. Hvilke opgaver havde De som kønsrådgiver i det operative hovedkvarter? Min opgave var at rådgive den øverstbefalende om spørgsmål vedrørende kvinder og køn og opbygge kønsfunktionen i styrkestrukturen. Opgaverne omfattede planlægning og uddannelse til støtte for en integrering af kønsperspektivet i operationens daglige arbejde. Endelig samarbejdede jeg med og støttede lokale kvindeorganisationer. 2. Det er ikke et mål i sig selv at medtage et kønsperspektiv; det bør gøre operationen mere effektiv. Kan De gøre rede for, om og hvordan et kønsperspektiv har haft indvirkning på EUFOR RDC's aktiviteter? Det er helt klart til støtte for operationens arbejde og resultater, at der arbejdes med et kønsperspektiv i en militærstyrke. Det forbedrer især indsamlingen af oplysninger og efterretninger og støtter målet om større troværdighed hos den lokale befolkning. Det er afgørende for at kunne vinde den lokale befolknings tillid til os og vort arbejde. I den forbindelse er det vigtigt at få kontakt med den kvindelige del af den lokale befolkning, hvilket ikke altid har været tilfældet i tidligere missioner. 3. Kvindeorganisationer klager ofte over, at de overses i fredsforhandlinger, og at den internationale militære tilstedeværelse ignorerer dem. Hvordan har EUFOR RDC samarbejdet med lokale kvindeorganisationer? EUFOR RD CONGO havde flere møder og diskussioner med lokale kvindeorganisationer for at få noget at vide om kvindernes situation og lytte til deres analyser og forslag med henblik på fremtiden. Formålet var også at vise, at EU kraftigt støtter deres arbejde for ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og stilling. EUFOR RDC's samarbejde med lokale kvindeorganisationer blev opfattet meget positivt, og det blev konsolideret af kvinde- og familieministeren, efter at EUFOR RDC har forladt Congo. Vi hjalp nogle af kvindeorganisationerne med at få forbindelse til internationale kvindeorganisationer og donorer. De støttede os med værdifulde oplysninger og kontakter med forskellige congolesiske aktører vedrørende ofre for voldtægt og seksuelt misbrug. EUFOR RDC havde ikke mandat til at støtte disse ofre, men vidste så, hvilken lokal myndighed de skulle kontakte for at få medicinsk, psykosocial og juridisk støtte til ofrene. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 22
4. FN har lidt alvorligt under, at FN-personel var involveret i seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug (kaldet SEA) i Congo for at par år siden. Siden da er der truffet foranstaltninger til at forhindre, at dette sker igen. Hvordan tacklede EUFOR RDC denne risiko/dette problem? Operationen havde absolut nultolerance over for SEA. Dette blev besluttet af den øverstbefalende og beskrevet i soldatens kort. På den måde fik man integreret noget "nyt" i noget allerede bestående og fuldt accepteret. Personellet fik også forklaret reglerne. Omkring 75 personer gennemgik et særligt kursus vedrørende SEA, der blev holdt af eksperter fra MONUC. Det glæder mig at kunne sige, at vi ikke har fået meldinger om nogen tilfælde af SEA under operationen. 5. Alle ESFP-missioner bør omfatte et kønsperspektiv og udpege særlige kontaktpunkter eller rådgivere. Hvilke råd kan De give disse? At tage et skridt ad gangen og huske, at dette er noget helt nyt for de fleste. Personalet må forstå, hvordan det kan støtte dem, at et kønsperspektiv integreres. Når de har forstået dette, er det meget nemt, men tingene ændrer sig ikke fra den ene dag til den anden! Det er også vigtigt at have et godt netværk. 6. Rådet har understreget behovet for uddannelse i kønsspørgsmål. Hvilken slags uddannelse gennemførte De under missionen, og hvad blev der opnået? Ca. 300 deltagere i styrken fik basisundervisning, hvor jeg redegjorde for baggrunden for UNSCR 1325 og især fokuserede på, hvorfor en militæroperation bør integrere et kønsperspektiv og arbejde med fokus på lokale kvinder. Min fornemmelse var, at de fleste, der deltog i undervisningen, tænkte "ja, selvfølgelig, hvorfor har vi ikke tænkt på det noget før?". Undervisningen var det første afgørende skridt i arbejdet for at integrere kønsaspektet i denne operation. 7. EU bestræber sig på at opnå en bedre kønsbalance i ESFP-operationer. Hvorfor er det vigtigt at øge antallet af kvinder i en mission? Hvordan var kønsbalancen i EUFOR RDC? Vi havde 4,5% kvinder i operationen. FARDC har 5%! Det er afgørende at have en god kønsbalance i vore operationer og missioner. Kvinder i styrken fungerer som vigtige rollemodeller for den lokale kvindelige befolkning. Samtidig viser vi, at det er muligt og positivt, at mænd og kvinder arbejder sammen på lige fod. At vise ligestilling kan være med til at skabe ligestilling. Desuden er der opgaver, som er lettere at udføre, eller oplysninger, som det er lettere at få adgang til, hvis kvinder kommer i kontakt med lokale kvinder. Sommetider kan det endda være umuligt for mænd at henvende sig til lokale kvinder (afhængigt af den kulturelle og religiøse kontekst). I vor styrke oplevede nogle patruljer, at de blev modtaget mere aggressivt af lokalbefolkningen, når alle i patruljen var mænd. Når der var kvinder med, blev de modtaget mere venligt. Arbejdet med spørgsmålet om børn i væbnede konflikter og UNSCR 1612 er fortsat som en opfølgning til EU's retningslinjer for børn og væbnede konflikter. På grundlag af gennemgangen af de fremskridt, der er gjort i retning af gennemførelse af disse retningslinjer, er der udviklet en gennemførelsesstrategi 1. Den omfatter en checkliste for integrering af beskyttelsen af børn, der er berørt af væbnede konflikter, i ESFP-missioner. Der er foretaget en yderligere systematisering af rapporteringen vedrørende børn og væbnede konflikter. Se kapitel 3.2 og 4.3. 1 9767/07. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 23
Krisestyring: operativ indsats I den periode, som beretningen omfatter, er den operative indsats inden for krisestyring fortsat blevet udvidet på såvel det civile som det militære område. EU har iværksat en lang række civile og militære missioner på tre kontinenter med opgaver, der går fra fredsbevarende operationer og overvågning af gennemførelsen af en fredsproces til rådgivning og bistand inden for militær, politi, grænseovervågning og retsstatsforhold. Yderligere missioner er under aktiv forberedelse. Observatørmissionen i Aceh (AMM), under ledelse af Pieter Feith fra EU, er blevet oprettet for at overvåge gennemførelsen af det aftalememorandum (MOU), der blev undertegnet af Indonesiens regering og Acehs Befrielsesbevægelse (GAM) den 15. august 2005 i Helsingfors, Finland. Den 15. december 2006 afsluttede AMM sit mandat med et godt resultat. Efter AMM-mægling nåede parterne til enighed om, at der ikke var nogen udestående omstridte sager om amnesti. Det indonesiske parlament vedtog ny lovgivning om styret i Aceh, og den nye lov fik virkning pr. 1. august 2006. Efter en vanskelig start er der nu indledt reintegrationsprogrammer. Ifølge MOU skal der nedsættes en klagekommission, der skal behandle anmodninger om reintegrationsmidler, der ikke er efterkommet. Parterne har fastlagt en ramme for denne kommission og fører fortsat drøftelser. AMM var den første ESFP-mission, der fik et udtrykkeligt mandat til at overvåge menneskerettighederne, og dette var et velkomment skridt i retning af integrering af menneskerettighederne i ESFP-missioner. Menneskerettighedssituationen i Aceh er stabil. Der var ikke nogen tilfælde af systematisk krænkelse af menneskerettighederne under missionen, og der var bemærkelsesværdigt få alvorlige sikkerhedsepisoder. Regeringen drøfter stadig, hvordan der skal oprettes en menneskerettighedsdomstol i Aceh, og forfatningsdomstolens dom har forsinket oprettelsen af en sandhedsog forsoningskommission. I mandatperioden efterforskede AMM grundigt klager og påstande om krænkelser af MOU og tog stilling til dem; de drejede sig om alt fra voldelige episoder (sommetider med dødelig udgang) til detaljerede områder af lovgivningen. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 24
AMM identificerede flere menneskerettighedsområder, hvor de fremtidige missioner kan udnytte erfaringerne; der er således behov for en teoretisk indsats for at fastslå, hvordan menneskerettighedsobservatører kan bidrage til missionens operationer, og dokumenterne om missionens mål og opgaver bør indeholde passager om kønsaspekter. Det er af allerstørste betydning, at alt missionspersonale modtager passende undervisning i menneskerettighedsspørgsmål, herunder kønsspørgsmål, som led i uddannelsen forud for deployering. Når der er en kompetent menneskerettighedsrådgiver til stede, kan de generelle retningslinjer omsættes i konkrete instrukser. Regioner eller missioner: Fremme af demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet er de nøgleområder, EU fokuserer på i sine forbindelser med Irak. EU bidrog i væsentligt omfang til forfatnings- og valgprocessen i 2005; ud over betydelig økonomisk bistand stillede EU også en gruppe eksperter til rådighed for arbejdet i den uafhængige valgkommission for Irak op til valget i december. Inden for rammerne af den integrerede retsstatsmission for Irak (EUJUST LEX) har EU siden juli 2005 holdt 45 kurser i EU-medlemsstaterne om forvaltning og kriminalefterforskning for over 1100 højere embedsmænd fra Iraks politi-, rets- og fængselsvæsen. I 2007 begyndte EUJUST LEX også at tilbyde et begrænset antal udstationeringer til praktikophold i EU-medlemsstaterne. EU besluttede i sommeren 2006 at forlænge missionen til den 31. december 2007. På Iraks anmodning drøfter EU nu en yderligere forlængelse til 2008, hvilket understreger EU's fortsatte engagement i at støtte retsstaten i Irak. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 25
I 2006 gik både EU-grænsebistandsmission ved grænseovergangen i Rafah (RCP) og EUPOL COPPS ind i det første gennemførelsesår. Medens RCP kørte uafbrudt indtil den 25. juni, medførte Hamas' sejr ved det palæstinensiske parlamentsvalg i januar 2006 og de principper, som Kvartetten derefter fastlagde, at EUPOL COPPS' aktiviteter med det palæstinensiske civile politi (PCP) blev begrænset og suspenderet. Dette skyldtes den direkte forbindelse i kommandovejen mellem Hamas, Indenrigsministeriet og PCP. Da den israelske soldat Gilad Shalit blev bortført den 25. juni, indførte Israel desuden en politik, der indebar en ensidig lukning af grænseovergangen i Rafah, hvilket medførte, at den kun sporadisk var åben. Grænseovergangen i Rafah har været lukket siden den 9. juni 2007 efter Hamas' overvældende væbnede sejr i Gaza i juni. Til gengæld blev det muligt at genoptage EUPOL COPPS' samarbejde med PCP på Vestbredden, efter at Hamas blev fjernet fra nødregeringen efter juni 2007. Afrika EU har fortsat sin civil-militære aktion til støtte for Den Afrikanske Unions mission (AMIS) i Darfur-området i Sudan. I den forbindelse yder EU fortsat militær bistand i form af teknisk, planlægningsmæssig og ledelsesmæssig støtte inden for hele kommandostrukturen i AMIS. Der er også ydet støtte til finansiering - gennem fredsfaciliteten for Afrika eller bilateralt - og logistik, herunder strategisk lufttransport. Endvidere besætter EU i øjeblikket posten som næstformand for våbenhvilekommissionen, som spiller en afgørende rolle i fredsaftalen for Darfur, og EU stiller en række militære observatører til rådighed. Politifolk fra EU spiller fortsat en central rolle i opbygningen af AMIS' civile politikapacitet gennem støtte, rådgivning og uddannelse i forbindelse med AMIS' politikommandostruktur og politifolk i marken. EU yder også fortsat støtte til udviklingen af Den Afrikanske Unions kapacitet på politiområdet og etableringen af en politienhed i AU's sekretariat i Addis Abeba. 13288/1/07 REV 1 ikn/gb/jbs/js/ub/lv 26