LANDSMØDEMAPPE 2009 uiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøz xcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfg hjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjkl æøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjkl æøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåas dfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwerty LANDSMØDEMAPPE 2009 uiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm Dagsorden til Bestyrelseskonference, Hovedbestyrelsesmøde og Landsmøde i Horsens, qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbn lørdag den 2. og søndag den 3. maj 2009 mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Endelig udgave opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq 18-04-2009 13:51 /Sven Møller Jensen wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrt yuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøz Danhostel Horsens Vandrerhjem v. Anette & Svend Lau xcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfg Flintebakken 150 hjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio 8700 Horsens påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyu Telefon: +45 75 61 67 77 Fax: +49 75 61 08 71 iopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq E-Mail: horsens@danhostel.dk wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxc vbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio Indholdsfortegnelse påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw A: Program ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv for landsmødet på Horsens Vandrerhjem lørdag den 2. søndag den 3. Maj 2009.... 2 B: Praktiske bnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjkl oplysninger:... 2 C: Berettigede æøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwwertyuiopa deltagere til Landsmødet:... 3 D: Tilmeldte sdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert til landsmødet:... 3 E: Forberedelse yuiopåasdfghjklæøzxcvbnm til Landsmødet:... 4 F: Kontakt med TV, presse og radio... 4 G: Projekt Sangbog... 4 H: Webmaster workshop... 4 J: Dagsorden for Hovedbestyrelsesmødet, den 2. maj kl. 16.00:... 4 K: Fremtidig struktur for DRF, workshop bl.a. vedtægter.... 4 L: Dagsorden for Landsmødet 3. maj kl. 13.00:... 5 M: Dagsorden for Hovedbestyrelsesmødet, den 3. Maj kl. 1530:... 6 Bilag 1: Formandens beretning... 6 Bilag 2: Landskassererens beretning:... 10 Bilag 2A: Regnskab... 11 Bilag 3: FU s forslag til arbejdsprogram for 2009 2011.... 12 Bilag 4: Gældende vedtægter med indkomne ændringsforslag.... 12 Bilag 5: Forretningsorden for Hovedbestyrelsen, Dansk - Russisk Forening... 15

2 A: Program for landsmødet på Horsens Vandrerhjem lørdag den 2. søndag den 3. Maj 2009. Lørdag 2. maj: 1100-1200: Receptionen Ankomst, indkvartering. Sven 1200-1300 Spisesalen Frokost inkl. 1 øl/vand 1300-1400 Foredragssalen Kontakt med TV, presse og Karsten & Gunvor radio. Bilag F 1400-1600 Foredragssalen Projekt Sangbog workshop Gunvor, Karsten Bilag G 1400-1600 EDB-lokale Ide- og erfaringsudveksling om hjemmesider, fremtidig lay out m.v. workshop. Bilag H 1600-1800 Foredragssalen Åbent HB-møde, Bilag J FU Sven og webansvarlige 1800-2000 Spisesalen 2 retters festmenu inkl. ½ fl. Festsang KF vin. 2000-2200 Spisesalen Aftenkaffe m/brød FU Socialt samvær m/kulturelt indslag (Film). 2200-Natten Pejsestuen Hyggeligt uformelt samvær Asger Søndag 3. maj: 0800-0900 Spisesalen Morgenmad Morgensang (KF) 0900-1030 Foredragssalen Fremtidig struktur for DRF, Asger, Karsten workshop bl.a. vedtægter. Bilag K. 1200-1300 Spisesalen Frokost 1300- Foredragssalen Landsmøde, Bilag L FU Ca. 1530 Foredragssalen Kort møde for den nyvalgte HB Hovedbestyrelse, Bilag M Ca. 1700 Afrejse B: Praktiske oplysninger: Morgenmad: 0730 Kaffe: 1000 Frokost: 1200 Kaffe: 1430 Aftensmad: 1800 Kaffe: 2000 Er der vegetarer blandt deltagerne skal meddelelse herom gives til svje@dkrus.dk senest 8 dage før ankomst, med oplysning om: Antal, Spiser fisk, spiser fjerkræ Værelserne skal afleveres søndag kl. 10.00

3 C: Berettigede deltagere til Landsmødet: Afdeling Medlemmer 2008: Deltagere Medlemmer 2006: Region Hovedstaden 89+2 5 102 Region Syddanmark 46 3 52 Region Nordjylland 29 3 33 Region Midtjylland 13+2 2 38 Region Sjælland 45 3 40 FU 0 4 0 HB 0 6 0 Kollektive 1 3 1 Gæster* 3 Æresmedlemmer, 4 1 gæst fra Malmø Max. Total 228 33 262 D: Tilmeldte til landsmødet: HB/FU Karsten Fledelius 1 HB/FU Asger H. Pedersen 1 HB/FU Gunvor Andersen 1 HB/FU Sven Møller Jensen 1 HB Midtjylland Sonja H. Christensen 1 HB Syddanmark Kim Frederichsen 1 HB Nordjylland Ulrik Eskildsen 1 HB Hovedstaden Mikael Hertoft 2 Peter Juul Christensen HB Sjælland Deltager ikke 0 Region Sjælland Jørgen Nielsen 2 Lissi Hansen Region Midtjylland Kristian Lambertsen 1 Kaare Holst, afbud Region Syddanmark Poul Johansen 3 Niels Gertsen Orla Bjerregaard Lauritsen Region Nordjylland Jesper Nielsen 1 Region Hovedstaden Erling Fraurud 5 Jytte Lindgaard Britta Johnsen Tanja Tungusova Lis Foverskov Suppl. Kjeld Jakobsen Kollektive medlemmer 0 Gæster Malmø 1 Total antal deltagere: 22

4 E: Forberedelse til Landsmødet: Bestyrelsen i Dansk Russisk Forening Fyn opfordrer Forretningsudvalget til i forbindelse med landsmødet i Horsens at søge at genoplive Horsens afdelingen. Dette kunne f.eks. ske gennem foredrag op til landsmødet (gerne af landsformanden, men også af andre, der kunne tale om noget, der kunne trække tilhørere og interesse) og kontakt til medierne både lokalt som Horsens Folkeblad, man kunne evt. invitere en journalist med til landsmødet og nationalt som Jyllandsposten (sidstnævnte f.eks i forbindelse med en pressemeddelelse om afholdelse af landsmøde). F: Kontakt med TV, presse og radio Kontakten med TV, presse og radio: Oplæg ved Karsten Fledelius om den mediefaglige baggrund. kort oplæg ved Gunvor Andersen om den lokale kontakt med pressen Karsten holder et foredrag om bl.a. balanceakten ved at bruge pressen, så man får sit budskab frem, uden alt for mange skrammer. Gunvor kommer med eksempler på brug af den lokale presse i forbindelse med lokale arrangementer. G: Projekt Sangæfte Projekt Sanghæfte: Der indsamles et antal danske sange med oversættelser til russisk samt et antal russiske sange med oversættelser til dansk. Evt. ordforklaringer. Billedmateriale? Har vi en tegner? Der søges om tilskud fra Tips & Lotto. Tovholder: Gunvor Andersen. Ambitionen er frem til januar 2010 at lave et udkast til en dansk-russisk sangbog, med russiske sange oversat til dansk og danske sange oversat til russisk. Om sangbogens indhold, opbygning, layout etc. Medbring din russiske yndlingssang plus dansk oversættelse og gerne noder. Ansøgning om finansiering skal sendes til Tips & Lotto i begyndelsen af 2010, svar kan forventes maj 2010. H: Webmaster workshop Vi har flere gange besluttet at højne standarden for vore websiders lay-out, medens indholdet i vidt omfang er meget tilfredsstillende. Der fremlægges udkast til fremtidigt fælles lay-out og grundlæggende opbygning af webstederne til drøftelse, samt præsentation af moderne teknik, der væsentligt letter vedligeholdelse af web-siderne. Workshoppen er primært for webredaktører/webmaster. Medbring bærbar PC med trådløs internetforbindelse! J: Dagsorden for Hovedbestyrelsesmødet, den 2. maj kl. 16.00: 1. Dagsordenen til Landsmødet drøftes. 2. Indstillinger til Landsmødet 3. Eventuelt. K: Fremtidig struktur for DRF, workshop bl.a. vedtægter. Overvejelser over foreningens fremtidige struktur og evt. tilpasning af vedtægterne: Skal vi på sigt afskaffe FU/HB og indføre en bestyrelse? Skal vi afskaffe HB og indføre et repræsentantskab fra afdelinger og grupper?

5 L: Dagsorden for Landsmødet 3. maj kl. 13.00: 1. Valg af mindst 1 dirigent, 1 referent og stemmeudvalg m.v. a. FU foreslår Jytte Lindgaard som dirigent, Gunvor Andersen og Jørgen Nielsen som referenter. Dirigenten kan overskue evt. afstemninger. b. Registrering af delegerede m.fl. 2. Fremlæggelse og godkendelse af beretning om foreningens virksomhed. a. Se Bilag 1, skriftlig del. b. Mundtlig del. 3. Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab for perioden siden seneste Landsmøde. a. Se Bilag 2 4. Godkendelse af planer for det fremtidige arbejde. a. Se Bilag 3 5. Indkomne forslag, herunder vedtægtsændringer. De delegerede fra Dansk Russisk Forening Fyn har fremsat forslag til ændring af vedtægterne. Forslag er markeret med rødt i Bilag 4: Begrundelsen for forslaget er kort fortalt, at vi har set de uheldige omend utilsigtede følger, som brugen af ordet "region" har medført (jf. Horsens afdelingens bortgang). DRFF mener ikke, at det vil fremme mulighederne for dannelsen af eventuelt nye lokalafdelinger eller medlemskredse, hvis der opstilles regionale begrænsninger på lokale afdelingers eller medlemskredses repræsentation i Hovedbestyrelsen. Derfor skal DRFF ved at fremsætte ovenstående forslag opfordre til, at vedtægterne ændres på disse tre punkter. 6. Valg af landsformand, landskasserer og yderligere 2-3 medlemmer jf. 9.7, der samlet udgør forretningsudvalget. a. Formand, kasserer samt de 2 FU medlemmer er villige til genvalg. b. FU indstiller, at FU udvides med et 5. medlem, bl.a. for at påbegynde et fremtidigt generationsskifte. FU foreslår at Kim Frederichsen indtræder i HB som 5. medlem. 7. Godkendelse af indstillinger til hovedbestyrelsen i øvrigt, jf. 9.2 a. Region Hovedstaden indstiller: b. Region Sjælland indstiller: Torben Bo Hansen med Anne Hedeager Kragh som suppleant. c. Region Syddanmark indstiller: Karl Nicolaisen med Niels Gertsen som suppleant. d. Region Midtjylland indstiller: Sonja Haugaard med Kristian Lambertsen som suppleant e. Region Nordjylland indstiller: Ulrik Eskildsen med Jesper Nielsen som suppleant 8. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. a. Revisor Per Eriksen og revisor Leo Pilgaard er villige til genvalg. b. Revisorsuppleant har ikke været besat. 9. Eventuelt.

6 M: Dagsorden for Hovedbestyrelsesmødet, den 3. Maj kl. 1530: Hovedbestyrelsen træder sammen umiddelbart efter Landsmødet iflg. vedtægternes 9.6 1. Konstituering 2. Udvalg a. Forretningsorden (revisionsgruppe) Bilag 5 b. Fremtidig struktur (arbejdsgruppe) c. Planer for det fremtidige arbejde (arbejdsgrupper) d. Sangbog (arbejdsgruppe) e. Webmaster arbejdet, fortsættes? f. Mødekalender for 2009 3. Evt. Bilag 1: Formandens beretning Formandens beretning 2007-2009 Perioden 2007 til 2009 har som den foregående været præget af et godt forhold til Ruslands ambassade og andre repræsentanter for det officielle Rusland, herunder lederen af det Russiske Center for Kultur og Videnskab, Vester Voldgade 11 i København, Evgenia Tjernukha. Det betyder ikke, at der ikke har været problemer i forholdet til det officielle Rusland. Således har vi to gange med kort varsel oplevet højtstående russeres afbud til den årlige Ruslandskonference om efteråret. 2007 var det et parlamentsmedlem, 2008 den russiske ombudsmand, som ikke indfandt sig. Bedre held havde vi med de russiske akademikere og avisredaktører, vi havde kontaktet direkte, og som både mødte og leverede en fin indsats. Også fra danske politikeres side har vi oplevet afbud, men med gode substitutter. Ruslandskonferencerne er vi Hermod Lannungs Fond meget taknemmelige for, fordi det er denne fond, som nu på 21. år har gjort dem mulige. Hermod Lannung lagde selv vægt på, at de skulle afholdes på Christiansborg, og det har da også været det normale. 2007 forhindrede et folketingsvalg i utide imidlertid, at vi kunne bruge Christiansborg, og vi måtte flytte konferencen til Borups Højskole. Det var så god en oplevelse, at vi 2008 gerne gentog afholdelsen af Ruslandskonferencen der, da det viste sig, at vi ikke kunne få Fællessalen på Christiansborg på det planlagte tidspunkt. En stærkt medvirkende årsag til, at vi har været glade for Borups Højskole, er de skærpede sikkerhedskrav, som den internationale udvikling har medført på Christiansborg: Forud tilmelding er nødvendig, folk forhindres derfor i at dukke op til selve konferencen uden at være meldt til dage i forvejen, og hele logistikken omkring sikkerhedsapparatet er tung og minder nærmest om forberedelserne til en flyrejse. Vi er endvidere forpligtet til at leje Christiansborgs forevisningsudstyr, i stedet for at bruge vort eget gratis. Alligevel har vi for 2009 bestilt Christiansborg igen, denne gang den gamle Landstingssal. For som Hermod Lannung i sin tid mente: Adressen»Folketinget«betyder noget for de udenlandske kontakter. Det har vi kunnet mærke på den nye russiske ambassadør, hr. Tejmuraz Ramisjvili, Så selv om afholdelse af konferencen på Christiansborg kan føre til lidt færre danske deltagere, vender vi nu tilbage til Folketinget forudsat naturligvis at der ikke pludselig bliver udskrevet valg igen. Og det er jo i den nuværende politiske situation på ingen måde umuligt! Et ambassadørskifte er en stor begivenhed for Dansk-Russisk Forening. Og indebærer normalt mindre justeringer i samarbejdet mellem ambassade og forening. Grundlæggende er det moderne Ruslands udenrigspolitiske interesser ikke ændret. Men måden de udtrykkes på, og tolkningerne af de aktuelle begivenheder, kan være meget forskellig. Og så selve stilen: Hvem er den nye ambassadør især interesseret i at invitere, og inden for hvilke rammer? Forventer den nye ambassadør noget andet af foreningen end den forrige? Og hvordan reagerer vi på det?

I forholdet til den russiske ambassade er det i første række vigtigt at fastslå, at foreningen er grundlæggende uafhængig af det officielle Rusland, lige som den er det af det officielle Danmark. Vore midler stammer alene fra kontingentindtægter og fondsstøtte, og den eneste statslige fond, vi jævnligt modtager tilskud fra, efter ansøgning, er tips- og lottomidlerne, som vi søger efter samme kriterier som alle andre NGOer. Der har da også været perioder, hvor forholdet mellem ambassaden og foreningen har været køligt. Men det har været der hele tiden, også i kraft af det løbende samarbejde, der bl.a. er mellem Københavnsafdelingen og det russiske center i Vester Voldgade 11. Den forrige russiske ambassadør, den aristokratisk udseende Dmitrij Rjurikov, havde af sin forgænger fået et ret negativt billede af Dansk-Russisk Forening. Det skyldtes ikke mindst Tjetjenienproblematikken. Men naturligvis spillede det også en rolle, at Fynsafdelingen havde meldt sig ud af Landsforeningen og knyttet sine egne direkte forbindelser med ambassaden. Dette skisma blev heldigvis overvundet i landsmødeperioden 2005-2007 og har spillet en vigtig rolle, efter mit skøn, for foreningens troværdighed over for det officielle Rusland. Men relationerne blev også fremmet i den forrige landsmødeperiode af det generelle tøbrud mellem Danmark og Rusland, som indledtes 2004 med en dansk energidelegations rejse til Ural (med deltagelse af prins Joachim) og kulminerede med genbegravelsen af enkekejserinde Maria Feodorovna, født prinsesse Dagmar af Danmark, i september 2006. Betydningen af denne begivenhed kan faktisk ikke overvurderes: Den blev en anledning til at bekræfte det fællesskab, som faktisk gennem mere end 500 år har bestået mellem Danmark og Rusland. Ofte godt gemt og endda til tider glemt. Men nu genopvækket og i høj grad levende. Betydningen på længere sigt af den genoplivelse af historien, som genbegravelsen repræsenterede, har bl.a. været en fokus på den enestående indsats, som danskere har gjort for udviklingen af Rusland under de sidste tsarer. Der var i høj grad danskere med i det imponerende økonomiske spring fremad, som fandt sted fra 1866 til Første Verdenskrig. Ambassadør Rjurikov selv anså perioden 1905-1914 som den mest lovende periode i russisk historie i flere århundreder unægtelig en overraskelse første gang jeg hørte det! Men ambassadørens synspunkt har bred baggrund i moderne russisk forskning i perioden. Og det giver noget af en forklaring på den interessante meningsmåling, som i 2008 blev udført om russernes syn på de mest betydningsfulde personer i deres historie. Som den mest betydningsfulde russer i historien valgtes fyrst Aleksandr Nevskij af Novgorod, sejrherren over svenskerne i 1240 og tyskerne i 1242. Meget tænkeligt havde en meningsmåling for 100 år siden givet samme resultat det sen-tsaristiske Rusland dyrkede Aleksandr ikke blot som navnehelgen for to af tsarerne, men først og fremmest som fædrelandets frelser. Som nummer 2 kom Pjotr Stolypin, ledende politiker under Nikolaj II efter 1905 og initiativtageren til periodens store reformer. Denne politiker, som blev terroristers offer i 1911, ses som den, der var ved at gøre Rusland til en moderne stat, da han blev dræbt ved attentatet. At denne idealisering af Stolypin måske går lidt for vidt, er én sag, faktum er dog, at han har fået denne helt ekstraordinære placering. Nummer 3 blev så Josip Vassarionovitj Stalin, den georgisk-fødte sovjetdiktator, som døde i 1953. Dette har sendt chokbølger ud i verden og blevet set som et udtryk for, at Rusland er på vej tilbage til stalinismen og den Kolde Krig. Men Stalins placering er langt snarere et udtryk for, at også han ses som en fædrelandets forsvarer i den værste eksistenskamp, folket har oplevet gennem sin lange historie: kampen mod Hitlers knusende militærmagt og genetableringen af Rusland som en ledende nation i verden. Lenin lå til gengæld helt nede på en 5. plads, efter den populære sangerinde Alla Pugatjova. Det viser klart, at det ikke er kommunismen, som er vendt tilbage. Tværtimod er der mange, der i dag ser Lenin som den, som ødelagde Rusland, mens Stalin var den, der genoprettede det. Hos Rjurikov var det interessant at bemærke, hvorledes hans ophold i Danmark og forhold til det danske samfund førte til en stigende interesse for muligheden af at reformere Rusland efter dansk 7

model. Velfærdssamfund og»flexicurity«var begreber, han forsøgte at formidle til Rusland, han skrev endda artikler om det til brug for det parti, han havde planer om at stille op for, når han vendte hjem, Fair Russia. For ham var Danmark kommet til at stå som den mest tillokkende form for et moderne samfund med ansvar og omsorg for de svage i samfundet og et dynamisk, fremadrettet samfund med respekt for den nationale tradition. Hans professionelle baggrund lå interessant nok i det centrale Asien, hvor han tidligere havde gjort tjeneste som diplomat både i Iran, Afghanistan og Uzbekistan. Tejmuraz Ramisjvili, en energisk og temperamentsfuld georgisk-russer, er kommet med en helt anden baggrund: umiddelbart som tidligere ambassadør i Sydkorea, før dette især som diplomat med speciale i menneskerettigheder hos FN i Geneve. Hans erklærede mål med sin tid i Danmark er en kraftig forøgelse af samhandelen mellem landene, herunder at den første dansker vil tage ud i rummet som passager på et russisk rumskib før afslutningen af hans tid i Danmark. Men i august 2008 fik han andet at tænke på, idet han som det officielle Ruslands talsmand under krigen mellem Georgien og Rusland virkelig kom i danske mediers søgelys. Han forsvarede loyalt og polemisk Ruslands optræden, men kommenterede samtidig med stor bekymring den raslen med koldkrigssabler, som kom til at præge debatten omkring Kaukasus-konflikten på et tidspunkt gjorde han sig ligefrem til talsmand for et»moratorium«mellem vest og øst, hvor man en tid holdt op med at kritisere hinanden og gav hinanden fred til at løse egne problemer. Det gode dansk-russiske forhold blev ikke ødelagt af Georgien-krisen, og da jeg med det danske forsvarsakademi besøgte Moskva i november 2008, fik vi en modtagelse på endnu højere niveau end året før, idet både det russiske forsvarsakademi og Statsdumaens sikkerhedspolitiske udvalg denne gang åbnede deres døre for os jeg var med som historisk og kulturel guide for dette Stabskursus 2 for højere officerer. I Moskva var der ingen koldkrigsretorik, tværtimod var talerne præget af, at vi nu befandt os i 515-året for den første dansk-russiske alliance (mod svenskerne!), og at Danmark og Rusland aldrig havde været i krig med hinanden (man overså fra begge sider en enkelt træfning under Napoleon-krigene i 1813!). På alle niveauer oplevede vi et ønske om at bygge videre på»maria Feodorovna-effekten«. Så selv om den nuværende russiske ambassadør ville finde det interessant, hvis Danmark af og til indtog holdninger, som afveg fra de gængse i NATO og EU, er der stadig en positiv holdning og en interesse for Danmark at spore fra officiel russisk side, trods afvigende holdninger mellem vore regeringer i Georgien- og især Kosovospørgsmålet. Officielt var den globale krise ikke nået til Rusland i november 2008. Men under overfladen mærkedes en frygt for, at også Rusland ville blive alvorligt ramt. Dette har sandelig vist sig siden. Dette kan i øvrigt også ramme danske interesser Carlsberg har således store interesser i russisk ølproduktion og har hidtil haft et betydeligt overskud på denne, som har kompenseret for nedgangen i afsætningen i Danmark. Alvorligst er dog den faldne oliepris, som med ét ændrer vilkårene for Ruslands betydelige vækst gennem de seneste år. For Rusland er stadig primært råstofeksporterende, og det stærke fald virker direkte ind på både statens og privatpersoners økonomi. Faktisk har Rusland et bruttonationalprodukt pr. indbygger målt i U.S.$, som er lavere end både Letlands og Lituaens. Nogle har sågar spået, at Putin-æraen er ved at være ovre. Og udelukkes kan det ikke, selv om det forekommer mindre sandsynligt på kortere sigt. Der er flere ting, man kunne ønske bedre implementeret i Rusland, herunder ytrings- og foreningsfriheden. På det formelle plan ser det godt nok ud, men på det reelle plan er der store skønhedspletter. Drabet på journalisten Anna Politkovskaja i 2006 er stadig ikke opklaret, og det er desværre ikke blevet det sidste journalist-mord. Også advokater kan komme i farezonen. Og reglerne for godkendelse af NGOer er blevet strammet, bl.a. ved kriminaliseringen af ekstremisme, et begreb, som ikke er særlig skarpt defineret og derfor åbner stort spillerum for skøn. Det er ikke kun i Rusland, men også i EU, at man kan være bekymret på dette punkt. Men den globale fokus på terrorisme har ikke givet lettere forhold at virke under for det civile samfund i Rusland. 8

Forholdene omkring forsvaret giver også grundlag for bekymring. For det første mangler der stadig en stor reform, som bl.a. kan udfase nogle af de alt for mange officerer og skabe bedre forhold for rekrutterne i hæren, forhold som for ofte er under al kritik eller endog kriminelle. Men en radikal omlægning af forsvaret til en mindre og mere effektiv styrke, evt. med afskaffelse af værnepligten, er vanskelig at gennemføre, og vil have store sociale omkostninger for dem, som fra forsvaret skal ud i det omgivende samfund i en tid med stigende arbejdsløshed. En række af disse misforhold er faktisk blevet omtalt af Ruslands nye præsident, Dmitrij Medvedev, som har erklæret at ville gøre Rusland til et bedre land for sine borgere. Det samme som ekspræsident og premierminister Vladimir Putin har gjort sig til talsmand for, som den reelle leder af regeringspartiet Enigt/Forenet Rusland. Men spørgsmålet er ikke blot, hvem af de to herrer der reelt leder Rusland spørgsmålet er, om nogen af dem overhovedet har kontrol med landet i dag. Fuld kontrol er der i hvert fald ingen af dem, der har. Samfundssystemets indre inerti er meget stor. Der er alt for mange inkompetente mellemledere, som det har arvet fra fortiden, og de hæger om deres position og indflydelse. Georgien-krigen var ikke en succes for noget af de krigsførende parter, heller ikke den russiske hær, som i virkeligheden blev taget på sengen og kun klarede sig, fordi modparten var ringere endnu. Rusland står i virkeligheden i dag i en situation, som kan minde om slutningen af 1980erne det er klart, at forsvaret er håbløst umoderne, at værnepligten er stærkt problematisk, og at samfundsøkonomien er truet. Samtidig har ledelsens spillen med musklerne udadtil ikke styrket Ruslands internationale position. Rusland er ikke mere en supermagt. Men stadig en stormagt. Derfor er den ligegyldighed over for landet, som der har været en tendens til i de seneste år, og som bl.a. har ført til nedprioritering i nyhedsmedierne, dårligt anbragt. Derfor er det meget uheldigt, at man i et land som Danmark snart kan lukke den sidste gymnasieklasse med det russiske sprog. Rusland er stadig utrolig vigtigt, ikke mindst for Danmark, som gennem så mange år har haft et særligt og positivt forhold til landet. Endvidere er Rusland en af Europas vigtigste kulturnationer, nok kun sammenlignelig med Tyskland. Det må for os som Dansk-Russisk Forening være vigtigere end nogensinde at øge kendskabet til Rusland i Danmark. At øge kendskabet til Danmark i Rusland har Det danske Kulturinstitut taget under sine vinger på udmærket vis siden oprettelsen af afdelingen i Sankt Petersborg i 2003. Lederen af denne afdeling, Rikke Helms, vil være mange af vore medlemmer bekendt gennem sin foredragsturne til de forskellige lokalafdelinger. Landsforeningen vil fortsætte med at tilbyde lokalafdelingerne sådanne foredragsturneer, selv om det ikke altid er muligt at få dem på så gunstige vilkår som i tilfældet med Rikke Helms. En varm tak skal gå til hende og kulturinstituttets generalsekretær Finn Andersen for det gode samarbejde. Hvad Ruslandskonferencerne angår finder hovedbestyrelsen fortsat, at det er en meget vigtig aktivitet, og vi er glade for, at vi stadig er i stand til at opretholde dem takket være den generøse støtte fra Hermod Lannungs Fond. Vi har hidtil været ganske heldige med temaernes aktualitet problemet er, at vi søger om næste års konference allerede inden 1.9., og vi har i de senere år, for at styrke ansøgningerne, altid angivet det emne, vi har sat for konferencen, som altså typisk vil ligge over ét år ude i fremtiden på ansøgningstidspunktet. For konferencerne i 2007 lå planerne således fast allerede ved tidspunktet for landsmødet i maj 2007, det var om historiens og traditionens betydning for det moderne Rusland et naturligt emne oven på genbegravelsen af enkekejserinden. 2008 satte menneskerettighederne i fokus, i anledning af 60året for FN s konvention om Menneskerettigheder. 2009 havde oprindelig været afsat til en konference om det russiske sprogs stilling og betydning globalt, regionalt og nationalt, men blev i august 2008 i sidste øjeblik ændret til Ruslands forhold til sine naboer. Vi håber i forretningsudvalget, at landsmødet vil tilgive os, at vi foretog denne bratte kursændring. Men vi var overbevist om, at dette spørgsmål, som Georgien-krigen aktualiserede, også ville være særdeles aktuelt i 2009. 9

10 Næsten som et svar herpå opstod en alvorlig russisk nabokrise lige efter nytår: striden om naturgasleverancerne gennem Ukraine fra Rusland til Centraleuropa, hvor russerne anklagede ukrainerne dels for ikke at betale for leverancerne til dem selv, dels for at stjæle gas fra ledningerne til eget brug, som skulle være gået til andre lande. Striden førte til en erklæringskrig mellem de to landes præsidenter, men blev dog efter relativt kort tid bilagt gennem forhandlinger mellem landenes to ministerpræsidenter. Her så vi Jusjtjenko og Medvedev som ideologerne og Timosjenko og Putin som pragmatikerne. Men krisen nåede at belaste begge landes forhold udadtil, før den fandt en løsning. Dansk-Russisk Forening er ikke Ruslands forlængede arm i Danmark, og skal ikke blive det. På den anden side har vi en forpligtelse til at modarbejde en dæmonisering af Rusland baseret på gamle fordomme og moderne spin. Den Kolde Krig er noget, et flertal af befolkningen i både NA- TO-landene og Rusland stadig er vokset op med, og derfor gribes der så let til koldkrigsmetaforer i den politiske retorik. Men disse er særdeles farlige, ikke blot spærrer de for forståelsen, de indebærer risikoen for, at man skaber det, man benævner. Derfor ser vi det som en af vore vigtige forpligtelser at arbejde for en seriøs forståelse af det moderne Rusland i det danske samfund. Jeg vil gerne slutte med en tak til kollegerne i hovedbestyrelse og forretningsudvalg trods sygdom har vi haft et effektivt og godt samarbejde, selv om der stadig er ting, vi kunne have gjort bedre, herunder medlemsrekrutteringen og videreudviklingen af hjemmesiden. Forhåbentlig vil disse forhold kunne blive bedre i den næste landsmødeperiode. Med venlig hilsen Karsten Fledelius Landsformand Bilag 2: Landskassererens beretning: Regnskabet for 2007 og 2008 udtrykker meget overskueligt Landsforeningen hovedaktiviteter, som ud over den ordinære foreningsdrift, der giver et årligt underskud på ca. 5-7.000 kr., har 4 tilbagevendende hovedaktiviteter, Ruslandskonferencerne, projekter finansieret af Tips&Lotto, Kulturudveksling og hver andet år Landsmødet. Som det også fremgår, overlever foreningen økonomisk alene på, at Lannung Fonden accepterer, at mindre forbrug på Ruslandskonferencerne indgår til støtte for foreningens andre aktiviteter. Den ordinære drift hænger således ikke sammen og det selv i to år, hvor vi ikke har levet op til målsætningen om, at Hovedbestyrelsen mødes 2-4 gang årligt, ligesom udgifterne til HB og FU møder har været ganske beskedne. Ruslandskonferencerne har formanden omtalt udførligt i sin beretning derfor kun den bemærkning der står ovenfor. Tips&Lotto stiller nu skarpe krav til bevillingerne, der er således ikke længere mulighed for at købe andet, end hvad der er beskrevet i ansøgningen, F.eks. accepteres ikke andet en ren hardware i EDB-bevillingerne så der er ikke mulighed for at støtte driften. Der skal indsendes revideret regnskab for hver enkelt bevilling, uanset størrelse. Kulturudveksling, hvor hver lokalafdeling får tilbudt et foredrag eller lignende, er desværre ved at miste sin oprindelige betydning, idet det såvel i 2008 og i 2009 blive en af vore egne, der velvilligt tar tørnen rundt i landet. Oprindeligt var det tanken at lokalafdelingerne skulle tilbydes årets arrangement, med en gæst, som har sin daglige gang i Rusland, og som på en eller anden måde kunne give et frisk indtryk af, hvad der rører sig i Rusland på den kulturelle front. Landsmødet koster i omegnen af 30.000 kr. og afholdes hvert andet år en meget vigtig og nødvendig aktivitet, men en alvorlig post i regnskabet.