Sanghæfte
Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter, og aldrig, aldrig vi fortrød, og aldrig, aldrig vi fortrød. Det raske Liv, det raske Liv paa Sø at fare, Ved Kløgt og Kraft, ved Kløgt og Kraft sig selv at klare. Og hvert et Baadehold vil sande, At bedre Sport er ikke til. Ja, Rosport vil vi alle prise, En Idræt, som vi holder a. I Kappestrid vi vil jer vise, at Viking slægt vi stammer fra, at Viking slægt vi stammer fra. Med frejdigt Mod, med frejdigt Mod vi griber Aaren, En kraftig Slægt, en kraftig Slægt af Saltvand baaren. Vor slanke Baad skal Bølgen tvinge, vor Arm skal bringe Sejrens Krans. Vor Rosport er vor Sundheds Kilde, og daglig drikker vi deraf. Om aarle Morgen, Aften silde, den altid os sin Styrke gav, den altid os sin Styrke gav. Og vi har Ret, og vi har Ret, naar vi vil sige, at denne Sport, at denne Sport har ej sin Lige, Den fri r vort Sind fra Hverdags Plage, Den fremmer Kammeratskabsbaand. Vi Rosportsfolk er Kammerater, Og Snobberi vi ynder ej, Og vi er lystige Krabater, paa Livets skæve Landevej, paa Livets skæve Landevej. En lystig Gut, en lystig Gut er Rosportsmanden, Med Kraft i Arm, med Kraft i Arm og Kløgt i Panden. Han ta r sin Tørn med Smil i Øjet, Han hilser Dagens Strid med Sang.
Fredericia Roklub s Pinocchio Sang. Mel: Der er ingen bånd der binder mig. "Helges slagsang" Der er ingen bånd der binder mig, og ingen drikker øl som jeg. Før var jeg en afholdsmand, jeg drak kun sodavand... hej!!!!! Når jeg i byen går, mange mange øl jeg får. Vi er et alkohold, vores øl skal være kold. Der er ingen bånd der binder mig, og ingen drikker øl som jeg. Før var jeg en afholdsmand, jeg drak kun sodavand... skål!!!!!
Kærlighed til Rosporten Melodi: Der er ingenting der maner... Der er intet som kan glæde rosportfolk i dette land, som en sol der står og skinner ned i bæltets klare vand. Det beruser vore sinde når vi ror foruden vinde, mens vi langs kysten glider og passerer skov og strand. Vores kærlighed til sporten sætter hjerterne i brand. Vi vil fatte om vor åre vi vil spænde ryg og ben, for i kappestrid på banen vil vi ikke være sen. Sejren vil vi gerne have, men vi får den ej som gave, der skal øves der skal trænes, indtil formen er i top. Vi vil kæmpe for at sejre når vi ror ad banen op. Roning har så mange glæder det er alle tiders sport, og vi raske pir' og drenge, til en livsstil har det gjort. Båden pløjer vandets bølger og en klukken som der følger, det er sød musik i øret, når vi ror på vores tur. Båd og mandskab er forenet i den danske natur. Poul Bøttern
Velkommen hver en gæst Fredericia Roklubs 100 års jubilærum 2004 Melodi: I østen stiger solen op Velkommen her hver en gæst vi fejrer hundrede år det sker ved denne bådhusfest et minde her vi får. Ved Lillebælt og Østerstrand er klubbens domicil den spejler sig i salten vand og styrker vor livsstil. Vi en gang herreroklub var det er vi ikke mer' nu damerne vi også har så vi er blevet fler'. Men alle piger stor' og små velkommen i vor kreds de samme glæder I må få og blive vel tilfreds. Med bøjet arm og barket hånd vi driver vores sport og dyrker kammeratskabs bånd og tiden føles kort En glæde er det at ro ud på bæltet når vi kan og nyde sol regn og slud klædt på dertil hver en mand Vi slutter nu og håber på at klubben den består og mange glæder vi må få de næste hundrede år Poul Bøttern
Mel. Min Amanda var fra Kerteminde. Fisk er som bekendt en lækker spise, når man får det rette eksemplar, man kan lære det af denne vise, Hvis man ej erfaring for det har. Størrelsen den kan jo diskuteres, damerne vil gerne ha' den stor, og de stråler, når den skal serveres ved et festligt dækket frokostbord. Hvis man rigtig glæde vil ha' af den, må man sørge for, at den er varm, den må ikke være blød og slatten, men skal være fast som pigens arm. Hovedet bør man ej fra kroppen skille, det skal nydes med, dog uden skind, I vil se, hvor ganen det kan kilde, når den føres dybt i munden ind. Gryden, hvori fisken man skal putte, bør forinden skrabes grundig ud, er der liv i fisken, kan den smutte, så pas på den ikke smutter ud. Ganen må, når fisken ret skal nydes, være fugtig, munden stå på klem, når en dame fiskeretten bydes, bør hun nyde den med fryd og klem. Mænd er også glad for denne spise, men hvis ej i rigtig har forstand, på at nyde den, så kan den vise, gi' et vink til hver en sulten mand. Fiskens bukser fjernes må forsigtigt, og en ting i nøje huske må, Der er råd, og det er meget vigtigt, er den rød, så lad den hel're stå. Og husk på, når fisken i skal pille, det er meget vigtigt, at man kan, benene ud fra hinanden skille, der det bedste kød man finde kan. Halen den må gerne kunne vrikke, så bli'r nydelsen blot dobbelt stor, prøv på kødet der en gang at slikke, det vil pirre dine næsebor. Det er klogt forinden man begynder, svælge en øl og helst en dram, lugten ved den allerbedste flynder den kan sommertider være stram. Sovsen som til fiskeretten hører, den bør flyde rigeligt tilpas, som bekendt når rigeligt man smører, kan man bedre gi' motoren gas. Gaflen hvormed du skal fisken fange, den bør være af det bedste stål. den bør være af de rigtig lange, hvis den nydes skal i fulde mål. Gaflen bør man altid efter brugen, tørre ren for sovsen i en klud, man skal ikke gøre det i dugen, for så bli'r værtinden gram i hu. Nu er appetitten sikkert vækket, lad os tømme glasset i en skål og med gode råd vi nu er spækket, visen har vist nået fuldt sit mål. Men mon ikke, at man ville lyve, mer' end man med ret forsvarer kan, hvis man påstod, at vi alle sammen, ej på fiskeretten har forstand.