Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK
2 Indholdsfortegnelse... 1 1. Studieordningens rammer... 4 1.1. Ikrafttrædelsesdato... 4 1.2. Overgangsordninger... 4 1.3. Uddannelsens betegnelse... 4 1.4. Uddannelsens omfang og niveau... 4 1.5. Uddannelsens formål... 4 1.6. Uddannelsens retslige status... 5 1.7. Studieordningens godkendelse... 6 2. Optagelse på uddannelsen... 7 2.1. Krav til uddannelse, realkompetencer samt eventuel optagelsesprøve... 7 3. Uddannelsens hovedelementer... 8 3.1. Uddannelsens opbygning og forløb... 9 3.2. Uddannelsens kerneområder... 10 3.3. Kerneområdernes opdeling i uddannelseselementer... 14 3.4. Valgfri uddannelseselementer... 36 3.5. Praktik... 40 3.6. Regler for praktikkens gennemførelse... 41 3.7. Undervisnings- og arbejdsformer... 42 3.8. Differentieret undervisning... 42 3.9. Læsning af tekster på fremmedsprog... 42 4. Internationalisering... 43 4.1. Uddannelse i udlandet... 43 4.2. Aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb... 43 5. Prøver og eksamen på uddannelsen... 44 5.1. Prøverne på uddannelsen... 44 5.2. Prøvernes placering på uddannelsen... 46 5.3. Førsteårsprøven... 46 5.4. Krav til skriftlige opgaver og projekter... 46 5.5. Afgangprøven... 48 5.6. Anvendelse af hjælpemidler... 49 5.7. Særlige prøvevilkår... 49
3 5.8. Syge- og omprøver... 49 5.9. Det anvendte sprog ved prøverne... 49 5.10. Studiestartprøven... 49 5.11. Brug af egne og andres arbejder (plagiat)... 50 5.12. Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen... 50 6. Andre regler for uddannelsen... 51 6.1. Regler om mødepligt... 51 6.2. Merit... 51 6.3. Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens fællesdel... 51 6.4. Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens institutionsdel... 51 6.5. Kriterier for vurdering af studieaktivitet... 51 6.6. Udskrivning ved manglende studieaktivitet... 51 6.7. Dispensationsregler... 51 6.8. Klager... 52 7. Bachelor... 54
4 1. Studieordningens rammer Studieordningen dokumenterer hvordan KEA håndterer uddannelsen til energiteknolog indenfor rammerne af lovgivningen i Danmark. Nyeste version af studieordningen kan findes på KEA s hjemmeside, www.kea.dk, under uddannelsen til energiteknolog. Denne studieordning består af elementer, som er generelle i Danmark og elementer, der kun gælder for uddannelsen på KEA. De generelle elementer er skrevet med skrifttypen Times New Roman. 1.1. Ikrafttrædelsesdato Ikrafttrædelsesdatoen fremgår af forsiden. 1.2. Overgangsordninger For studerende, der er startet før ikrafttrædelse af denne studieordning, gælder studieordningen af 1/8 2013. 1.3. Uddannelsens betegnelse Erhvervsakademiuddannelsen inden for energiteknologi giver den uddannede ret til at anvende titlen energiteknolog AK. Den engelske titel er AP Graduate in Energy Technology. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Energy Technology. 1.4. Uddannelsens omfang og niveau Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse og normeret til 120 ECTS. ECTS er det Europæiske pointssystem (European Credit Transfer System) til standardisering af studiearbejdsmængde i Europa. 60 ECTS er 1 års fuldtidsstudium. Uddannelsesniveauet for uddannelsen er trin 5 i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring. 1.5. Uddannelsens formål Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for energiteknologi er at kvalificere den uddannede til at varetage energieffektiviseringsopgaver på tværs af faggrænser inden for el- og vvsområdet, i bygningstekniske installationer, proces- og produktionsanlæg samt implementere alternative og nye energiformer. 1.5.1.1. Viden Den uddannede har viden om teorier, begreber og metoder inden for bygningsteknisk installation, proces- og produktionsanlæg samt alternative og nye energiformer,
5 styring og regulering af installationer og anlæg samt gældende love og regler inden for området. 1.5.1.2. Færdigheder Den uddannede kan vurdere løsningsmuligheder på tværs af el- og vvs-området i forhold til økonomi, energiforbrug og miljøbevidsthed, vurdere komplekse projekteringsarbejder, dokumentere løsninger i forhold til autorisationsmæssige krav og bestemmelser, beskrive projekter med henblik på kalkulation, formidle projekters omfang, kvalitet og kompleksitet, foretage energiberegninger på baggrund af projektmateriale og vurdere praksisnære problemstillinger og opstille løsningsmuligheder, der tilgodeser økonomi og miljø, samt projektere og energioptimere energisystemer. 1.5.1.3. Kompetencer Den uddannede kan rådgive om praktisk energioptimering, energiforsyning i erhvervs- og privatbyggeri samt industrielle procesanlæg, tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til tekniske muligheder, samarbejdspartnere, brugere og politiske strategier i en struktureret sammenhæng, deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang nationalt og internationalt, integrere viden om tekniske, økonomiske, organisatoriske, sikkerheds og miljømæssige forhold i forbindelse med projektering og dimensionering og håndtere dimensionering af installationer på grundlæggende niveau og idriftsættelse af systemer inden for teknisk installation. 1.6. Uddannelsens retslige status Denne studieordning udgør retsgrundlaget for uddannelsen til Energiteknolog. Studieordningen er formuleret indenfor de rammer, folketinget har udstukket. Disse er: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven). Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEPbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse
6 Bekendtgørelse om uddannelsen til energiteknolog AK 1.7. Studieordningens godkendelse Denne studieordning er udarbejdet under et bredt samarbejde mellem udbyderne, uddannelsens undervisere og den er godkendt af Uddannelsesudvalget for energiteknologuddannelsen.
7 2. Optagelse på uddannelsen 2.1. Krav til uddannelse, realkompetencer samt eventuel optagelsesprøve 2.1.1. Adgang via gymnasial eksamen: Specifikke adgangskrav: Fysik C og matematik C 2.1.2. Adgang via erhvervsuddannelse: Specifikke adgangskrav: ingen Automatik- og procesuddannelsen (med specialer) Elektriker (linier: bygningsautomatik, installationsteknik, kommunikationsteknik eller styrings- og reguleringsteknik) Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Murer (trin 2) Procesoperatør (trin 2) Smedeuddannelsen (med specialer) Snedker (med specialer) Træfagenes byggeuddannelse VVS-uddannelsen 2.1.3. Adgang via relevant erhvervsuddannelse: Specifikke adgangskrav: Matematik C KEA foretager en individuel vurdering af ansøgerens kompetencer på baggrund af de oplysninger, som fremgår af ansøgningen. Vurderingen bygges på oplysninger om ansøgers samlede viden, færdigheder og kompetencer uanset, hvor de er erhvervet. Adgang via relevant erhvervsuddannelse: Skønnes ansøgeren efter vurderingen at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav, og vurderer institutionen, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen, meddeler institutionen ansøgeren tilladelse til at få vurderet sin ansøgning i forhold til optagelse. KEA kan gøre denne tilladelse betinget af, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, består supplerende prøver for at dokumentere nødvendige kvalifikationer.
8 3. Uddannelsens hovedelementer Uddannelsen består af følgende fire hovedelementer: 1. Obligatoriske elementer inddelt i kerneområder, i alt 65 ECTS 2. Valgfrie elementer, i alt 25 ECTS 3. Praktik, 15 ECTS 4. Afgangsprojekt, 15 ECTS Bygningskompleksets Energi Energiforsyning og Omsætning Energirigtige Processer og Produktionsanlæg Virksomhedsrelaterede Elementer Valgfrie Elementer Praktik Afgangsprojekt
9 3.1. Uddannelsens opbygning og forløb 3.1.1. Opbygning På KEA er det obligatoriske (1) og det valgfrie element (2) underinddelt i følgende moduler: 1. Obligatoriske elementer inddelt i moduler 2. Valgfrie elementer inddelt i 5 moduler a 5 ECTS 3. Praktik 4. Afgangsprojekt Industriproces Entreprise Studieteknik Bygningsautomatik Energiomsætnig Termiske VE Bygningen Projektering Elektriske VE Indeklima Analysen Miljø Praktik Afgangsprojekt En beskrivelse af de obligatoriske elementer, der udbydes på KEA, kan ses i afsnit 3.3.2 En beskrivelse af de valgfrie elementer, der udbydes på KEA, kan ses i afsnit 3.4 3.1.2. Uddannelsens forløb på KEA Semester Obligatoriske elementer 1 2 3 4 Individuelle elementer 1 Studieteknik 2 Energiomsætning 3 Bygningen 4 Elektriske VE 5 Analysen Valgfrit element 1 6 Bygningsautomatik Valgfrit element 2 7 Termisk VE 8 Projektering 9 Indeklima Valgfrit element 3 10 Industriproces Valgfrit element 4 11 Miljø Valgfrit element 5 12 Entreprisen Praktik Afgangsprojekt De valgfrie elementer følges samtidigt med de obligatoriske elementer på 2. og 3. semester. En beskrivelse af prøvernes placering på uddannelsen kan ses i afsnit 5.2
10 3.2. Uddannelsens kerneområder Uddannelsen indeholder følgende overordnede kerneområder, der er obligatoriske: 1. Bygningskompleksets Energi (20 ECTS) 2. Energiforsyning og Omsætning (15 ECTS) 3. Energirigtige Processer og Produktionsanlæg (15 ECTS) 4. Virksomhedsrelaterede elementer (15 ECTS) I alt 65 ECTS 3.2.1. Kerneområdet Bygningskompleksets Energi (20 ECTS) Indhold Byggeteknik, varmeteknik, indeklima og automation, styring og regulering ECTS omfang 20 ECTS Læringsmål Viden Den uddannede har viden om byggeteknik og byggetekniske fagområder anvendte teorier og metoder samt praksis inden for energirigtige varme- og indeklimaanlæg styring og regulering af installationer gældende love og regler teknisk dokumentation og informationsteknologi indenfor området Færdigheder Den uddannede kan indenfor de byggetekniske fagdiscipliner anvende beregningsmetoder på et grundlæggende niveau anvende beregningsmetoder og værktøjer i forbindelse med energirigtige varme- og indeklimaanlæg vurdere og opstille praksisnære løsningsforslag inden for energirigtige varme- og indeklimaanlæg formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere forstå og anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi Kompetencer Den uddannede er kvalificeret til at håndtere, rådgive og formidle energirigtige byggetekniske løsninger Skal kunne deltage i tværfagligt samarbejde omkring udarbejdelse af totalløsninger inden for energirigtige varme- og indeklimaanlæg tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til energirigtige bygningskompleksets energi inden for bygningskompleksets energi kunne håndtere udviklingsorienterede situationer 3.2.1.1. Kerneområdet Energiforsyning og Omsætning (15 ECTS) Indhold Energiteknik, traditionelle og nye energiformer, energianalyser, energiforbrugsberegning, planlægning og energirigtig projektering
11 ECTS omfang 20 ECTS Læringsmål Viden Den uddannede har viden om anvendte teorier, metoder og praksis inden for energiomsætning fra en form til en anden samt inden for traditionelle og nye former for energilagre, energibærere og energikilder energianalyse- og optimeringsmetoder indenfor energibesparelsesprojekter den kollektive energiforsynings historie og varmeforsyningsloven energikortlægning og varmeplanlægning anvendelig systematik og teknik til energirigtig projektering teknisk dokumentation og informationsteknologi indenfor området Færdigheder Den uddannede kan anvende beregningsmetoder i forbindelse med energiomsætning samt vurdere og udvælge energilagre, - bærere, og -kilder samt energimaskiner og energiomsætningsanlæg anvende energianalyse og -optimeringsmetoder til identifikation, udvælgelse og gennemførelse af energibesparelsesprojekter. fortage skitsemæssig energikortlægning, analysere potentielle forsyningsområder samt belyse konsekvenser af forsyningsalternativer vælge energirigtige løsninger og materialer i forbindelse med projektering samt udarbejde planer for gennemførelse af energibesparelser forstå og anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi Kompetencer Den uddannede er kvalificeret til at kunne håndtere udviklingsorienterede situationer inden for energiomsætning kunne vurdere, rådgive og træffe beslutninger vedrørende energimaskiner og energiomsætningsanlæg, energilagre, energibærere og energikilder udvælge og gennemføre energibesparelsesforslag på baggrund af analyser, relevante energiforbrugsberegninger og optimeringsmetoder kunne analysere, vurdere, udvælge og træffe beslutninger om energibesparelsesprojekter i et udviklingsorienteret perspektiv samt udarbejde grundlag for energiforsyningsplaner Analysere bygninger og anlæg, samt udarbejde planer for implementering af energibesparende foranstaltninger samt varetage energiledelse i en virksomhed 3.2.1.2. Kerneområdet Energirigtige Processer og Produktionsanlæg (15 ECTS) Indhold Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation, energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder ECTS omfang 20 ECTS Læringsmål Viden
12 Den uddannede har viden om anvendte teorier og metoder samt praksis inden for opbygning af energioptimale projekter styring og regulering af installationer og anlæg relevante love og regler indenfor professionen teknisk dokumentation og informationsteknologi indenfor området Færdigheder Den uddannede kan anvende tidssvarende analyseværktøjer og beregningsmetoder i forbindelse med energioptimering vurdere og udvælge energioptimale løsninger ud fra en totaløkonomisk og miljømæssig betragtning gennem rådgivning kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag inden for energioptimering forstå og anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi Kompetencer Den uddannede er kvalificeret til at deltage i tværfagligt samarbejde omkring energitoptimale projekter med professionel tilgang deltage i tværfagligt samarbejde omkring udarbejdelse af teknisk dokumentation og kvalitetssikring tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til energioptimering håndtere udviklingsorienterede situationer indenfor energioptimering 3.2.1.3. Kerneområdet Virksomhedsrelaterede elementer (15 ECTS) Indhold Innovation, forretningsforståelse samt projektledelse ECTS omfang 20 ECTS Læringsmål Viden Den uddannede har viden om centrale begreber, metoder og værktøjer i forbindelse med innovation og innovative projekter samt problemløsning og udviklingsopgaver virksomhedsdrift og forretningsudvikling, produktionsstyring og økonomi samt modeller til intern og ekstern analyse relevante metoder og tidssvarende værktøjer til planlægning, organisering og gennemførelse af projekter samt koordinering og styring af opgaver relevante love og regler Færdigheder. Den uddannede kan håndtere og styre innovative arbejdsprocesser og i forbindelse hermed anvende kreative metoder, værktøjer og teknikker vurdere markedssituationen, foretage behovsanalyse og identificere kundebehov etablere et beslutningsgrundlag hvor driftstekniske, økonomiske, miljø- og sikkerhedsmæssige samt juridiske aspekter er inddraget
13 lede og håndtere tekniske opgaver og projekter i overensstemmelse med gældende lovgivning, regler, kvalitetskrav og eventuelle interessenters interesser Kompetencer Den uddannede er kvalificeret til at indgå i innovationsprocesser og kreative arbejdsprocesser varetage udviklingsopgaver i forbindelse med miljø- og energiprojekter deltage i udviklingsprojekter og varetage rollen og opgaven som projektleder
14 3.3. Kerneområdernes opdeling i uddannelseselementer De overordnede kerneområder er komplekse, og for at sikre en effektiv progression i undervisningen (en fornuftig tidsmæssig udvikling), underinddeles de på institutionerne derfor i en række mindre uddannelseselementer, der kan placeres tidsmæssigt effektivt på semestrene. Til undervisningsbrug underinddeles uddannelseselementerne endvidere senere i fag, der kan skemalægges med et lokale og en lærer på den enkelte institution. Dette kapitel dokumenterer underinddelingen af kerneområderne i uddannelseselementer. Kapitlet er inddelt i to versioner: 3.3.1 med den inddeling, som anvendes bredt på akademierne i Danmark 3.3.2 med KEA s inddeling i moduler. Uddannelseselementernes læringsmål er tildelt et unikt nr, der er ens institutionerne imellem. Herved kan institutionerne gruppere læringsmålene frit i dertil egnede fag og stadig arbejde effektivt sammen (censur, udvikling osv). 3.3.1. Fælles uddannelseselementer. På akademierne, bortset fra KEA, underinddeles uddannelsens fire kerneområder i følgende obligatoriske uddannelseselementer: Kerneområde Bygningskompleksets Energi Energiforsyning og -omsætning Energirigtige Processer og Produktionsanlæg Virksomhedsrelaterede elementer Uddannelseselementer 3.3.1.1 Byggeteknik 3.3.1.2 Varmeteknik, indeklima og Bygningsautomatik 3.3.1.3 Energiteknik, Traditionelle og nye Energiformer 3.3.1.4 Energianalyser og Energiforbrugsberegning 3.3.1.5 Energirigtig Projektering 3.3.1.6 Procesanlæg, Dataopsamling og energiteknisk Automation 3.3.1.7 Energiøkonomiske og Miljømæssige Vurderingsmetoder 3.3.1.8 Forretningsforståelse 3.3.1.9 Innovation og Studieteknik 3.3.1.10 Projektledelse
15 3.3.1.1. Byggeteknik Kerneområde: Bygningskompleksets energi Indhold: Byggeskik, klimaskærm samt bygningers energibehov ECTS omfang: 10 ECTS Læringsmål: Viden Den uddannede kan beskrive 1. bygningsdele og energirigtige bygningskomponenter 2. klimaskærmens fysik, samt anvendte teorier, metoder og praksis indenfor dens opbygning 3. bygningsudformning og -orientering for minimering af energiforbrug 4. husets grundlæggende installationer ud fra en energirigtig tilgang 5. bygningsforbedringer og energibesparende foranstaltninger 6. samt udvise overblik over myndighedsbestemmelser, bygningsreglementet, energimærkningsordning for bygninger og byggeskik Færdigheder Den uddannede kan indenfor byggeteknik 7. anvende beregningsmetoder på et grundlæggende niveau 8. vurdere og vælge metode, materialer og energibesparende installationer 9. anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi 10. vurdere og tilrettelægge helhedsorienteret energirådgivning 11. forklare tekniske tegninger Kompetencer Den uddannede er i stand til at udvikle og diskutere 12. energirigtige byggetekniske løsninger i eksisterende og nyt byggeri under hensyntagen til miljø og æstetik Prøve Læringsudbyttet prøves for hver enkelt studerende ved en prøve. Prøven er egnet til at dokumentere opfyldelsesgraden af de enkelte læringsmål i uddannelseselementet, og der benyttes 7-trinsskala. Dette element prøves ved en eller flere tværfaglige prøver i løbet af 1. semester. 3.3.1.2. Varmeteknik, indeklima, bygningsautomatik Kerneområde: Bygningskompleksets energi Indhold: Varme-, belysnings- og ventilationsanlæg, samt bygningsautomation, der kan sikre energirigtige, bæredygtige løsninger ECTS omfang: 10 ECTS Læringsmål:
16 Viden Den uddannede kan beskrive 13. et varme- og ventilationsanlægs opbygning, principper og virkemåde 14. bygningsautomations opbygning, principper og virkemåde 15. belysningsanlægs opbygning, principper og virkemåde 16. bestemmelser og krav til varme-, belysnings- og ventilationsanlæg, samt bygningsautomation 17. parametre til beskrivelse af indeklima 18. og kortlægge energiforbrug i varme-, belysnings- og ventilationsanlæg 19. grundlæggende engelske termer Færdigheder Den uddannede kan 20. vurdere indeklima og forbedringsmuligheder 21. forklare forbedringsmuligheder, der sikrer godt og energirigtigt indeklima og reducerer CO2- udslip Kompetencer Den uddannede kan 22. bedømme varme- og ventilationsanlæg ud fra energibesparende og miljømæssige hensyn og gældende regler 23. rådgive om husinstallationer med indhold af el, vvs, ventilation og automatik. 24. samarbejde om helhedsorienterede løsninger Prøve Læringsudbyttet prøves for hver enkelt studerende ved en prøve. Prøven er egnet til at dokumentere opfyldelsesgraden af de enkelte læringsmål i uddannelseselementet, og der benyttes 7-trinsskala. Dette element prøves ved en eller flere tværfaglige prøver i løbet af 1.-3. semester. 3.3.1.3. Energiteknik, traditionelle og nye energiformer Kerneområde: Energiforsyning og omsætning Indhold: Energimaskiner og -anlæg, energilagre, energibærere og energikilder ECTS omfang: 5 ECTS Læringsmål: Viden Den uddannede kan beskrive 25. teorier, metoder og praksis indenfor energiomsætning fra en form til en anden 26. teorier, metoder og praksis indenfor traditionelle og nye former for energilagre, energibærere og energikilder 27. og oversætte til/fra fagområdets grundlæggende engelske terminologi
17 28. grundlæggende termodynamik 29. grundlæggende elteknik Færdigheder Den uddannede kan 30. anvende beregningsmetoder i forbindelse med energiomsætning 31. vurdere og udvælge energilagre, -bærer, og -kilder samt energimaskiner og - anlæg ud fra energimæssige beregninger Kompetencer Den uddannede kan 32. udvikle innovative løsninger indenfor energiomsætning 33. diskutere og bedømme energimaskiner, energianlæg, energilagre, energibærere og energikilder Prøve Læringsudbyttet prøves for hver enkelt studerende ved en prøve. Prøven er egnet til at dokumentere opfyldelsesgraden af de enkelte læringsmål i uddannelseselementet, og der benyttes 7-trinsskala. Dette element prøves ved en eller flere tværfaglige prøver i løbet af 1. semester. 3.3.1.4. Energianalyser, energiforbrugsberegning Kerneområde: Energiforsyning og omsætning Indhold: Energianalyser, energiforbrugsberegninger ECTS omfang: 5 ECTS Læringsmål: Viden 34. Den uddannede kan reflektere over og udføre 35. komplet teknisk og adfærdsbetinget analyse af energianlæg 36. energiforbrugsberegninger Færdigheder Den uddannede kan 37. anvende relevante metoder og værktøjer til måling og beregning af energiforbrug 38. anvende energianalyse og -forbrugsberegning til udarbejdelse af energibesparelsesprojekter 39. vurdere analysemetoders og -værktøjers kvalitet og egnethed Prøve Læringsudbyttet prøves for hver enkelt studerende ved en prøve. Prøven er egnet til at dokumentere opfyldelsesgraden af de enkelte læringsmål i uddannelseselementet, og der benyttes 7-trinsskala. Dette element prøves ved en eller flere tværfaglige prøver i løbet af 1.-2. semester.
18 3.3.1.5. Energirigtig projektering Kerneområde: Energiforsyning og omsætning Indhold: Rådgivning indenfor energioptimering og energirigtig projektering og energiledelse. ECTS omfang: 5 ECTS Læringsmål: Viden Den uddannede kan beskrive 40. metode, systematik og teknik til energirigtig projektering 41. rammerne for den kollektive energiforsyning og varmeforsyningsloven 42. faktorer der påvirker energiforbruget i anlæg og bygninger Færdigheder Den uddannede kan 43. vælge energirigtige løsninger og materialer i forbindelse med projektering 44. forklare planer for gennemførelse af energibesparelser Kompetencer Den uddannede kan 45. udvikle planer for implementering af energibesparende foranstaltninger i bygninger, anlæg og processer 46. diskutere og perspektivere energibesparelsesprojekter 47. forklare energiledelse (årsag-virkning) Prøve Læringsudbyttet prøves for hver enkelt studerende ved en prøve. Prøven er egnet til at dokumentere opfyldelsesgraden af de enkelte læringsmål i uddannelseselementet, og der benyttes 7-trinsskala. Dette element prøves ved en eller flere tværfaglige prøver i løbet af 2.-3. semester. 3.3.1.6. Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation Kerneområde: Energirigtige processer og produktionsanlæg Indhold: Energioptimering af procesanlæg i industrien gennem automation herunder dataopsamling, styring og regulering, samt overvågning af energianlæg ECTS omfang: 10 ECTS Læringsmål: Viden Den uddannede kan indenfor proces- og produktionsanlæg 48. identificere og beskrive disse 49. udpege måleudstyr og målemetoder til afdækning af energiforbrug og CO2-udslip 50. beskrive analoge og digitale kommunikationsformer
19 51. beskrive reguleringsmetoder 52. beskrive controllere, aktuatorer og transmittere 53. udpege relevante love og regler Færdigheder Den uddannede kan 54. håndtere måleudstyr og målemetoder til afdækning af energiforbrug 55. vurdere og dokumentere målingers kvalitet og anvendelighed 56. forklare og dokumentere forbedringsmuligheder Kompetencer Den uddannede kan 57. samarbejde omkring optimering af proces- og produktionsanlæg 58. diskutere ny viden i relation til energioptimering af proces- og produktionsanlæg Prøve Læringsudbyttet prøves for hver enkelt studerende ved en prøve. Prøven er egnet til at dokumentere opfyldelsesgraden af de enkelte læringsmål i uddannelseselementet, og der benyttes 7-trinsskala. Dette element prøves ved en eller flere tværfaglige prøver i løbet af 2.-3. semester. 3.3.1.7. Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder Kerneområde: Energirigtige processer og produktionsanlæg Indhold: Energi- og samfundsøkonomiske, miljømæssige vurderingsmetoder samt investeringsteori. ECTS omfang: 5 ECTS Læringsmål: Viden Den uddannede kan beskrive 59. miljøbelastning i forbindelse med proces- og produktionsanlæg 60. investeringsteori, herunder rentebegreber, nu-værdi af fremtidige omkostninger 61. cost/benefit analyse 62. totaløkonomi Færdigheder Den uddannede kan vurdere 63. økonomiske konsekvenser ved investeringer 64. miljømæssige konsekvenser ved investeringer Kompetencer Den uddannede kan
20 65. diskutere udfaldene ved miljømæssige og økonomiske beslutninger 66. bedømme helhedsløsningers samfundsmæssige konsekvenser Prøve Læringsudbyttet prøves for hver enkelt studerende ved en prøve. Prøven er egnet til at dokumentere opfyldelsesgraden af de enkelte læringsmål i uddannelseselementet, og der benyttes 7-trinsskala. Dette element prøves ved en eller flere tværfaglige prøver i løbet af 1.-3. semester. 3.3.1.8. Forretningsforståelse Kerneområde: Virksomhedsrelaterede elementer Indhold: Håndtering af innovation, kreativ tænkning, problemløsning og teknologiudvikling. Virksomhedsdrift og forretningsudvikling, økonomi, kvalitet, arbejdsmiljø samt relevante emner inden for erhvervs- og arbejdsret. Kommunikation, entrepriseledelse og samarbejde, planlægning, organisering og gennemførelse af projekter samt koordinering og opgavestyring. ECTS omfang: 5 ECTS Læringsmål: Viden Den uddannede kan beskrive 67. forandrings- og udviklingsprocesser i en virksomhed 70. værktøjer til analyse af virksomheden og dens omverden 71. værktøjer til intern økonomisk styring af virksomhed 72. erhvervs-, skatte- og arbejdslovgivning der er relevant for små virksomheder 73. finansieringsmodeller for investeringer 74. metoder og værktøjer til sikring af kvalitet 75. professionel korrespondance Færdigheder. Den uddannede kan 86. anvende relevante metoder til analyse af virksomheden og dens omverden, marked og kunder 87. vurdere og vælge forretningsgrundlag 88. analysere og vurdere driftsopgaver i overensstemmelse med virksomhedens forretningsgrundlag 89. formidle budgettet og anvende anerkendte budgetværktøjer 90. vurdere og vælge forretningskoncept til daglige opgaver og sikre overensstemmelse med branchekrav og gældende love og regler 91. vurdere og formidle økonomiske konsekvenser ved fremtidsinvesteringer Kompetencer.
21 Den uddannede kan 98. bedømme og forudsige bedste tiltag for opnåelse af firmasucces 99. bedømme relevante juridiske problemstillinger inden for erhvervs- og arbejdsret. 100. forudsige og bedømme forslag vedr. finansiering Prøve Læringsudbyttet prøves for hver enkelt studerende ved en prøve. Prøven er egnet til at dokumentere opfyldelsesgraden af de enkelte læringsmål i uddannelseselementet, og der benyttes 7-trinsskala. Dette element prøves ved en eller flere tværfaglige prøver i løbet af 1.-2. semester. 3.3.1.9. Innovation og Studieteknik Kerneområde: Virksomhedsrelaterede elementer Indhold: Håndtering af innovation, kreativ tænkning, problemløsning og teknologiudvikling. Matematik, præsentationsteknik, regneark, problembaseret undervisning, noteteknik, vidensøgning ECTS omfang: 5 ECTS Læringsmål: Viden Den uddannede kan 68. beskrive kreativitet og kreative processer samt metoder, værktøjer og teknikker til generering og udvikling af idéer 69. beskrive behovsorienteret problemløsning og markedsbaseret koncept- og produktudvikling 102. udføre præsentationer ved hjælp af præsentationssoftware 103. beskrive ny viden 104. sammenfatte hovedindholdet fra et foredrag 105. udføre beregninger og opbygge kurver ved hjælp af regneark 106. beskrive grundlæggende, relevante matematiske værktøjer, SI-enheder, præfiks 107. definere projektbegrebet i forhold til opgavebegrebet 108. opbygge projektrapporter, øvelsesrapporter, afhandlinger og manualer Færdigheder Den uddannede kan 84. anvende metoder og værktøjer til kreative processer 85. anvende relevante modeller og redskaber til teknisk problemløsning 89. formidle forslag til interessenter 110. anvende regneark til beregninger og kurvegenerering 111. anvende relevante, grundlæggende matematiske værktøjer 112. håndtere relevante, fysiske formler og udtryk
22 113. afkode og planlægge et projektoplægs aktiviteter 114. håndtere problembaseret undervisning Kompetencer Den uddannede kan 96. igangsætte udviklingsopgaver og bedømme deres virkning på miljø og energiforbrug 97. samarbejde i udviklings- og innovationsprocesser 115. udvikle og tage ansvar for sit faglige vidensområde 116. igangsætte og styre samarbejde på tværs af fagområder 117. udvikle og diskutere præsentationer arbejde selvstændigt Prøve Læringsudbyttet prøves for hver enkelt studerende ved en prøve. Prøven er egnet til at dokumentere opfyldelsesgraden af de enkelte læringsmål i uddannelseselementet, og der benyttes 7-trinsskala. Dette element prøves ved en eller flere tværfaglige prøver i løbet af 1.-3. semester. 3.3.1.10. Projektledelse Kerneområde: Virksomhedsrelaterede elementer Indhold: Kommunikation, entrepriseledelse og samarbejde, planlægning, organisering og gennemførelse af projekter samt koordinering og opgavestyring. ECTS omfang: 5 ECTS Læringsmål: Viden Den uddannede kan beskrive 76. tidssvarende planlægnings- og styringsværktøjer samt logistik 77. projektmodeller og styringsprocesser og projektarbejdsformens metoder 78. interessenters betydning og rolle i forbindelse med realiseringen af tekniske projekter 79. projektorganisationens interne og eksterne kommunikationsformer 80. aftaleloven 81. tilbudsgivning, licitationsregler 82. kontraktudformning og -grundlag (AB92 og lign.) 83. projekters dokumentation Færdigheder Den uddannede kan 92. kommunikere og samarbejde i en projektorganisation 93. anvende relevante værktøjer til entreprisers planlægning, styring og gennemførelse
23 94. analysere et projekts interessenter og risici 95. styre faseopdelte udviklingsprojekter Kompetencer Den uddannede kan 101. evaluere tekniske projekter ud fra et miljø- og energimæssigt perspektiv Prøve Læringsudbyttet prøves for hver enkelt studerende ved en prøve. Prøven er egnet til at dokumentere opfyldelsesgraden af de enkelte læringsmål i uddannelseselementet, og der benyttes 7-trinsskala. Dette element prøves ved en eller flere tværfaglige prøver i løbet af 1.-3. semester.
24 3.3.2. Undervisningsmoduler Hos KEA inddeles kerneområderne og det valgfrie element i moduler: 1. Obligatoriske elementer inddelt i moduler 2. Valgfrie elementer inddelt i 5 moduler a 5 ECTS 3. Praktik 4. Afgangsprojekt 11 Miljø 12 Entreprise 1 Studieteknik 6 Bygningsautomatik 2 Energiomsætnig 7 Termiske VE 3 Bygningen 8 Projektering 4 Elektriske VE 9 Indeklima 5 Analysen 10 Industriproces Praktik Afgangsprojekt Præsentation af KEA s moduler: 3.3.2.1. 1 Studieteknik Indhold. Uddannelsens indhold og mål, præsentationsteknik, regneark, problembaseret undervisning, vidensøgning, kildekritik, matematik, grundlæggende energifysik, Studieomfang: 6,3 ECTS Læringsmål. Viden. Den studerende kan: 102 udføre præsentationer ved hjælp af præsentationssoftware 103 beskrive ny viden 104 sammenfatte hovedindholdet fra et foredrag 105 udføre beregninger og opbygge kurver ved hjælp af regneark 106 beskrive grundlæggende, relevante matematiske værktøjer, SI-enheder, præfix Færdigheder. Den studerende kan: 7 anvende beregningsmetoder på et grundlæggende niveau 110 anvende regneark til beregninger og kurvegenerering 111 anvende relevante, grundlæggende matematiske værktøjer
25 114 håndtere problembaseret undervisning Kompetencer. Den studerende kan: 115 udvikle og tage ansvar for sit faglige vidensområde 116 igangsætte og styre samarbejde på tværs af fagområder 117 udvikle og diskutere præsentationer Prøve. Den studerendes individuelle grad af målopfyldelse af modulets læringsmål afprøves ved afslutningen af modulet. Den opnåede målopfyldelsesgrad angives med godkendt/ikke godkendt. Prøvetype: individuelt skriftligt arbejde, intern Sprog: dansk, engelsk Dumpning: Hvis målopfyldelsesgraden ikke er godkendt, modtager den studerende rådgivning herom og skal snarest udføre et ekstra studiearbejde, der kan føre til en godkendelse. Den studerende kan fortsætte sit studium i næste modul, men de obligatoriske moduler skal bestås i rækkefølge. Denne prøve kan tillæges status som en studiestartsprøve (se herom i afsnit 5.10). Dette meddeles i så fald ved uddannelsens start. I tilfælde af utilstrækkelig studieaktivitet (se afsnit 6.5 og 6.6) vil den studerende blive nægtet adgang til prøven (dvs dumpet). 3.3.2.2. 2 Energiomsætning Indhold. Matematik, energiberegning, energilagring, energitransmission, energiabsorption, energistråling, energikilder, energiomsætning, virkningsgrader, grundlæggende elteori, effekt og energi, tab, kabeltab, vidensøgning og præsentationsteknik Studieomfang: 7,9 ECTS Læringsmål. Viden. Den studerende kan beskrive: 106 grundlæggende, relevante matematiske værktøjer, SI-enheder, præfix 26 teorier, metoder og praksis indenfor energiomsætning fra en form til en anden 27 teorier, metoder og praksis indenfor traditionelle og nye former for energilagre, energibærere og energikilder 28 og oversætte til/fra fagområdets grundlæggende engelske terminologi 30 grundlæggende elteknik Færdigheder. Den studerende kan anvende: 7 beregningsmetoder på et grundlæggende niveau 110 regneark til beregninger og kurvegenerering
26 111 relevante, grundlæggende matematiske værktøjer 31 beregningsmetoder i forbindelse med energiomsætning 32 og vurdere samt udvælge energilagre, -bærer, og -kilder samt energimaskiner og -anlæg ud fra energimæssige beregninger 112 relevante, fysiske formler og udtryk Kompetencer. Den studerende kan: 33 udvikle innovative løsninger indenfor energiomsætning Prøve. Den studerendes individuelle grad af målopfyldelse af modulets læringsmål afprøves ved afslutningen af modulet. Den opnåede målopfyldelsesgrad angives efter 7-trins skalaen. Prøvetype: individuelt skriftligt arbejde, intern Sprog: dansk, engelsk Dumpning: Hvis målopfyldelsesgraden ikke er godkendt, modtager den studerende rådgivning herom og skal snarest udføre et ekstra studiearbejde, der kan føre til en godkendelse. Den studerende kan fortsætte sit studium i næste modul, men de obligatoriske moduler skal bestås i rækkefølge. I tilfælde af utilstrækkelig studieaktivitet (se afsnit 6.5 og 6.6) vil den studerende blive nægtet adgang til prøven (dvs dumpet). 3.3.2.3. 3 Bygningen Indhold. Bygningers konstruktion og renovering, isolering, varmetab, varmeledning, belysningsanlæg, varmedistribution, vidensøgning og præsentationsteknik Studieomfang: 9,5 ECTS Læringsmål. Viden. Den studerende kan beskrive: 1 bygningsdele og energirigtige bygningskomponenter 2 klimaskærmens fysik, samt anvendte teorier, metoder og praksis indenfor dens opbygning 3 bygningsudformning og -orientering for minimering af energiforbrug 4 husets grundlæggende installationer ud fra en energirigtig tilgang 5 bygningsforbedringer og energibesparende foranstaltninger, 6 samt udvise overblik over myndighedsbestemmelser, bygningsreglementet, energimærkningsordning for bygninger og byggeskik 16 belysningsanlægs opbygning, principper og virkemåde 17 bestemmelser og krav til varme-, belysnings- og ventilationsanlæg, samt bygningsautomation 19 og kortlægge energiforbrug i varme-, belysnings- og ventilationsanlæg
27 20 grundlæggende engelske termer 42 faktorer der påvirker energiforbruget i anlæg og bygninger Færdigheder. Den studerende kan: 8 vurdere og vælge metode, materialer og energibesparende installationer 9 anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi 10 vurdere og tilrettelægge helhedsorienteret energirådgivning 11 forklare tekniske tegninger Kompetencer. Den studerende kan: 12 udvikle og diskutere energirigtige byggetekniske løsninger 13 udvikle og diskutere løsninger i eksisterende og nyt byggeri under hensyntagen til miljø og æstetik 24 rådgive om husinstallationer med indhold af el, vvs, ventilation og automatik. Prøve. Den studerendes individuelle grad af målopfyldelse af modulets læringsmål afprøves ved afslutningen af modulet. Den opnåede målopfyldelsesgrad angives efter 7-trins skalaen. Prøvetype: individuelt skriftligt arbejde, intern Sprog: dansk, engelsk Dumpning: Hvis målopfyldelsesgraden ikke er godkendt, modtager den studerende rådgivning herom og skal snarest udføre et ekstra studiearbejde, der kan føre til en godkendelse. Den studerende kan fortsætte sit studium i næste modul, men de obligatoriske moduler skal bestås i rækkefølge. I tilfælde af utilstrækkelig studieaktivitet (se afsnit 6.5 og 6.6) vil den studerende blive nægtet adgang til prøven (dvs dumpet). 3.3.2.4. 4 Elektriske, vedvarende energikilder Indhold. Grundlæggende elektrisk forsyningsteknik, elregningen, elektrisk induktion, generatoren, frekvensomformeren, brændselsceller, bølgeenergi, vindmølleteknik, solcelleteknik, vidensøgning og præsentationsteknik Studieomfang: 6,3 ECTS Læringsmål. Viden. Den studerende kan beskrive: 27 teorier, metoder og praksis indenfor traditionelle og nye former for energilagre, energibærere og energikilder 28 og oversætte til/fra fagområdets grundlæggende engelske terminologi 30 grundlæggende elteknik
28 Færdigheder. Den studerende kan: 32 vurdere og udvælge energilagre, -bærer, og -kilder samt energimaskiner og -anlæg ud fra energimæssige beregninger Kompetencer. Den studerende kan: 34 diskutere og bedømme energimaskiner og -anlæg, energilagre, energibærere og energikilder Prøve. Den studerendes individuelle grad af målopfyldelse af modulets læringsmål afprøves ved afslutningen af modulet. Den opnåede målopfyldelsesgrad angives efter 7-trins skalaen. Prøvetype: individuelt skriftligt arbejde, intern Sprog: dansk, engelsk Dumpning: Hvis målopfyldelsesgraden ikke er godkendt, modtager den studerende rådgivning herom og skal snarest udføre et ekstra studiearbejde, der kan føre til en godkendelse. Den studerende kan fortsætte sit studium i næste modul, men de obligatoriske moduler skal bestås i rækkefølge. I tilfælde af utilstrækkelig studieaktivitet (se afsnit 6.5 og 6.6) vil den studerende blive nægtet adgang til prøven (dvs dumpet). 3.3.2.5. 5 Analysen Indhold. Analyserapportering, måleudstyr, måleusikkerhed, kalibrering, teknisk forbrugsanalyse, analyse af forbrugers energiadfærd Studieomfang: 5,3 ECTS Læringsmål. Viden. Den studerende kan: 35 reflektere over og udføre komplet teknisk og adfærdsbetinget analyse af energianlæg 36 reflektere over og udføre energiforbrugsberegninger 108 opbygge projektrapporter, øvelsesrapporter, afhandlinger og manualer Færdigheder. Den studerende kan: 37 anvende relevante metoder og værktøjer til måling og beregning af energiforbrug 39 vurdere analysemetoders og -værktøjers kvalitet og egnethed. 54 håndtere måleudstyr og målemetoder til afdækning af energiforbrug 55 vurdere og dokumentere målingers kvalitet og anvendelighed
29 Prøve. Den studerendes individuelle grad af målopfyldelse af modulets læringsmål afprøves ved afslutningen af modulet. Den opnåede målopfyldelsesgrad angives efter 7-trins skalaen. Prøvetype: individuelt skriftligt arbejde, intern Sprog: dansk, engelsk Dumpning: Hvis målopfyldelsesgraden ikke er godkendt, modtager den studerende rådgivning herom og skal snarest udføre et ekstra studiearbejde, der kan føre til en godkendelse. Den studerende kan fortsætte sit studium i næste modul, men de obligatoriske moduler skal bestås i rækkefølge. I tilfælde af utilstrækkelig studieaktivitet (se afsnit 6.5 og 6.6) vil den studerende blive nægtet adgang til prøven (dvs dumpet). 3.3.2.6. 6 Bygningsautomatik Indhold. Energiautomatik i bygninger, sensorer og aktuatorer, BMS/CTS/IBI-systemer, styringsparametre, energiovervågning Studieomfang: 4,2 ECTS Læringsmål. Viden. Den studerende kan beskrive: 17 bestemmelser og krav til varme-, belysnings- og ventilationsanlæg, samt bygningsautomation 20 grundlæggende engelske termer 15 bygningsautomations opbygning, principper og virkemåde Færdigheder. Den studerende kan: 54 håndtere måleudstyr og målemetoder til afdækning af energiforbrug 55 vurdere og dokumentere målingers kvalitet og anvendelighed Kompetencer. Den studerende kan: 24 rådgive om husinstallationer med indhold af el, vvs, ventilation og automatik. Prøve. Den studerendes individuelle grad af målopfyldelse af modulets læringsmål afprøves ved afslutningen af modulet. Den opnåede målopfyldelsesgrad angives efter 7-trins skalaen. Prøvetype: individuelt skriftligt arbejde, intern Sprog: dansk, engelsk Dumpning: Hvis målopfyldelsesgraden ikke er godkendt, modtager den studerende rådgivning herom og skal snarest udføre et ekstra studiearbejde, der kan føre til en godkendelse. Den
30 studerende kan fortsætte sit studium i næste modul, men de obligatoriske moduler skal bestås i rækkefølge. I tilfælde af utilstrækkelig studieaktivitet (se afsnit 6.5 og 6.6) vil den studerende blive nægtet adgang til prøven (dvs dumpet). 3.3.2.7. 7 Termiske, vedvarende energikilder Indhold. Varmepumpeteknik, solfangeren, kompressorteknik, kedelteknik, kraftværkskredsen Studieomfang: 5,3 ECTS Læringsmål. Viden. Den studerende kan beskrive: 29 grundlæggende termodynamik Færdigheder. Den studerende kan: 32 vurdere og udvælge energilagre, -bærer, og -kilder samt energimaskiner og -anlæg ud fra energimæssige beregninger Kompetencer. Den studerende kan: 34 diskutere og bedømme energimaskiner og -anlæg, energilagre, energibærere og energikilder Prøve. Den studerendes individuelle grad af målopfyldelse af modulets læringsmål afprøves ved afslutningen af modulet. Den opnåede målopfyldelsesgrad angives efter 7-trins skalaen. Prøvetype: individuelt skriftligt arbejde, intern Sprog: dansk, engelsk Dumpning: Hvis målopfyldelsesgraden ikke er godkendt, modtager den studerende rådgivning herom og skal snarest udføre et ekstra studiearbejde, der kan føre til en godkendelse. Den studerende kan fortsætte sit studium i næste modul, men de obligatoriske moduler skal bestås i rækkefølge. I tilfælde af utilstrækkelig studieaktivitet (se afsnit 6.5 og 6.6) vil den studerende blive nægtet adgang til prøven (dvs dumpet). 3.3.2.8. 8 Projektering Indhold. Projektrapport, formkrav, innovativ løsning, planlægning ud fra analyserapporten, valg af energieffektive løsninger, energieffektiv belysning, behov og bestemmelser, Danmarks strategimål,
31 varmeforsyningsloven, rentablitet, eksisterende og fremtidige driftsudgifter i kurveform, tilbagebetalingstid Studieomfang: 5,3 ECTS Læringsmål. Viden. Den studerende kan: 108 opbygge projektrapporter, øvelsesrapporter, afhandlinger og manualer 40 beskrive metode, systematik og teknik til energirigtig projektering 41 beskrive rammerne for den kollektive energiforsyning og varmeforsyningsloven 60 beskrive investeringsteori, herunder rentebegreber, nu-værdi af fremtidige omkostninger 61 beskrive cost benefit analyse 62 beskrive totaløkonomi 69 beskrive behovsorienteret problemløsning og markedsbaseret koncept- og produktudvikling 73 beskrive finansieringsmodeller for investeringer 107 definere projektbegrebet i forhold til opgavebegrebet 68 beskrive kreativitet og kreative processer samt metoder, værktøjer og teknikker til generering og udvikling af idéer Færdigheder. Den studerende kan: 38 anvende energianalyse og -forbrugsberegning til udarbejdelse af energibesparelsesprojekter 43 vælge energirigtige løsninger og materialer i forbindelse med projektering 44 forklare planer for gennemførelse af energibesparelser 56 forklare og dokumentere forbedringsmuligheder 63 vurdere økonomiske konsekvenser ved investeringer 84 anvende metoder og værktøjer til kreative processer 85 anvende relevante modeller og redskaber til teknisk problemløsning Kompetencer. Den studerende kan: 34 diskutere og bedømme energimaskiner og -anlæg, energilagre, energibærere og energikilder 25 samarbejde om helhedsorienterede løsninger 46 diskutere og perspektivere energibesparelsesprojekter 66 bedømme helhedsløsningers samfundsmæssige konsekvenser 100 forudsige og bedømme forslag vedr finansiering Prøve. Den studerendes individuelle grad af målopfyldelse af modulets læringsmål afprøves ved afslutningen af modulet. Den opnåede målopfyldelsesgrad angives efter 7-trins skalaen.
32 Prøvetype: gruppefremstillet skriftligt arbejde, mundtlig individuel eller mundtlig gruppeprøve, ekstern Sprog: dansk, engelsk Formulerings- og staveevne: indgår i bedømmelsen med ca 10% vægtning. Formkrav: det skriftlige kursusarbejde skal afleveres til bedømmelse i projektform inden sidste frist. Dumpning: Hvis målopfyldelsesgraden ikke er godkendt, modtager den studerende rådgivning herom og skal snarest udføre et ekstra studiearbejde, der kan føre til en godkendelse. Den studerende kan fortsætte sit studium i næste modul, men de obligatoriske moduler skal bestås i rækkefølge. I tilfælde af utilstrækkelig studieaktivitet (se afsnit 6.5 og 6.6) vil den studerende blive nægtet adgang til prøven (dvs dumpet). 3.3.2.9. 9 Indeklima Indhold. Parametre for indeklima, ventilationsteknik, luftfugtighed, behov og bestemmelser Studieomfang: 3,8 ECTS Læringsmål. Viden. Den studerende kan beskrive: 17 bestemmelser og krav til varme-, belysnings- og ventilationsanlæg, samt bygningsautomation 20 grundlæggende engelske termer 14 et varme- og ventilationsanlægs opbygning, principper og virkemåde 19 og kortlægge energiforbrug i varme-, belysnings- og ventilationsanlæg 42 faktorer der påvirker energiforbruget i anlæg og bygninger 18 parametre til beskrivelse af indeklima Færdigheder. Den studerende kan: 21 vurdere indeklima og forbedringsmuligheder 22 forklare forbedringsmuligheder, der sikrer godt og energirigtigt indeklima og reducerer CO2-udslip Kompetencer. Den studerende kan: 23 bedømme varme- og ventilationsanlæg ud fra energibesparende og miljømæssige hensyn og gældende regler Prøve. Den studerendes individuelle grad af målopfyldelse af modulets læringsmål afprøves ved afslutningen af modulet. Den opnåede målopfyldelsesgrad angives efter 7-trins skalaen. Prøvetype: individuelt skriftligt arbejde, intern
33 Sprog: dansk, engelsk Dumpning: Hvis målopfyldelsesgraden ikke er godkendt, modtager den studerende rådgivning herom og skal snarest udføre et ekstra studiearbejde, der kan føre til en godkendelse. Den studerende kan fortsætte sit studium i næste modul, men de obligatoriske moduler skal bestås i rækkefølge. I tilfælde af utilstrækkelig studieaktivitet (se afsnit 6.5 og 6.6) vil den studerende blive nægtet adgang til prøven (dvs dumpet). 3.3.2.10. 10 Industriproces Indhold. Parametre, typiske industriprocesser, styringsteknik, grundlæggende reguleringsteknik, transmitteren, aktuatoren, PLC en, aggresive miljøer og egnede materialer, tæthedsklasse Studieomfang: 3,8 ECTS Læringsmål. Viden. Den studerende kan kan indenfor proces- og produktionsanlæg: 48 identificere og beskrive disse 49 udpege måleudstyr og målemetoder til afdækning af energiforbrug og CO2-udslip 50 beskrive analoge og digitale kommunikationsformer 51 beskrive reguleringsmetoder 52 beskrive controllere, aktuatorer og transmittere 53 udpege relevante love og regler 59 beskrive miljøbelastning i forbindelse med proces- og produktionsanlæg Færdigheder. Kompetencer. Den studerende kan: 57 samarbejde omkring optimering af proces- og produktionsanlæg 58 diskutere ny viden i relation til energioptimering af proces- og produktionsanlæg Prøve. Den studerendes individuelle grad af målopfyldelse af modulets læringsmål afprøves ved afslutningen af modulet. Den opnåede målopfyldelsesgrad angives efter 7-trins skalaen. Prøvetype: individuelt skriftligt arbejde, intern Sprog: dansk, engelsk Dumpning: Hvis målopfyldelsesgraden ikke er godkendt, modtager den studerende rådgivning herom og skal snarest udføre et ekstra studiearbejde, der kan føre til en godkendelse. Den studerende kan fortsætte sit studium i næste modul, men de obligatoriske moduler skal bestås i rækkefølge. I tilfælde af utilstrækkelig studieaktivitet (se afsnit 6.5 og 6.6) vil den studerende blive nægtet adgang til prøven (dvs dumpet).
34 3.3.2.11. 11 Miljø Indhold. Bæredygtighedsbegrebet, bæredygtige bygningsmaterialer, bæredygtig adfærd, afgrøder som energikilder, bestemmelser Studieomfang: 3,0 ECTS Læringsmål. Viden. Den studerende kan: 64 vurdere miljømæssige konsekvenser ved investeringer Færdigheder. Den studerende kan: Kompetencer. Den studerende kan: 65 diskutere udfaldene ved miljømæssige og økonomiske beslutninger 96 igangsætte udviklingsopgaver og bedømme deres virkning på miljø og energiforbrug 101 evaluere tekniske projekter ud fra et miljø- og energimæssigt perspektiv Prøve. Den studerendes individuelle grad af målopfyldelse af modulets læringsmål afprøves ved afslutningen af modulet. Den opnåede målopfyldelsesgrad angives efter 7-trins skalaen. Prøvetype: individuelt skriftligt arbejde, intern Sprog: dansk, engelsk Dumpning: Hvis målopfyldelsesgraden ikke er godkendt, modtager den studerende rådgivning herom og skal snarest udføre et ekstra studiearbejde, der kan føre til en godkendelse. Den studerende kan fortsætte sit studium i næste modul, men de obligatoriske moduler skal bestås i rækkefølge. I tilfælde af utilstrækkelig studieaktivitet (se afsnit 6.5 og 6.6) vil den studerende blive nægtet adgang til prøven (dvs dumpet). 3.3.2.12. 12 Entreprisen Indhold. Projektledelse, projektplanlægning, byggemøde, Gantt, kritisk sti, kalkulation, grundlæggende virksomhedsteknik, markedsanalyse Studieomfang: 3,8 ECTS Læringsmål. Viden. Den studerende kan beskrive: