Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Transkript

1 Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere kompetence til at kunne arbejde med en større professionsrelevant problemstilling, og i arbejdet med denne kunne anvende uddannelsens elementer funktionelt. Det vil i læreruddannelsen grundlæggende dreje sig om, at viden fra linjefag, pædagogiske fag og praktik skal indgå i et samspil i arbejdet med projektet. For det andet er professionsbachelor betegnelsen for en uddannelsesgrad, der karakteriserer en række uddannelser inden for det mellemlange videregående uddannelsesniveau. Her i ligger der særlige krav om viden, færdigheder og kompetencer. Bemærk, at professionsbachelorgraden adskiller sig fra bachelorgraden, der anvendes i universitetsuddannelserne. Under afsnittet Uddybende om professionsbachelorprojektet - bagest i denne vejledning - kan du som censor læse uddybende om professionsbachelorgraden. Det kan være nyttigt at læse, inden censor i censorrapporten skal forholde sig til kvaliteten af uddannelsens tilrettelæggelse. Før eksamen Straks ved modtagelse af materiale fra læreruddannelsen bør censor kontrollere forsendelsen for at sikre, at alt materiale er fremsendt, og at det overholder bestemmelserne i studieordningen. Det er væsentligt at være opmærksom på følgende: Eksamensplanen: omfatter den/de aftalte dage og antal af studerende? Er opgaver, der indgår i eksamen medsendt i overensstemmelse med eksamensplanen? Principielt må en opgave ikke overskride den længde, der er foreskrevet i bekendtgørelsen, dvs. mindst 25 og højst 35 normalsider á 2600 anslag. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. Det er institutionens leders ansvar, at skriftlige opgaver ikke overskrider maksimumsomfang. Ved åbenlyse overskridelser skal institutionen nægte modtagelse af opgaven, før den er rettet til. Hvis censor får en opgave, der er for lang, skal den returneres, og der skal gøres indsigelse overfor institutionen. Accepterer censor en mindre overskridelse af opgaveomfanget, kan det ikke få betydning i bedømmelsen med nedsættelse af karakteren til følge, ligesom censor må acceptere at læse og vurdere opgaven indenfor den aftalte tids- og aflønningsramme. Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget for professionsbachelorprojektet findes i:

2 Her i 10, 11, 12 og 50 Bilag 6, Læreruddannelsens professionsbachelorprojekt Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, BEK nr af 24/08/2010 Her i henledes til særlig opmærksomhed på 37, stk. 2 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr 262 af 20/03/2007 Der findes link til disse bestemmelser fra Censorformandskabets hjemmeside Censorformandskabet gør opmærksom på følgende forhold: Da opgavens emne er godkendt af den enkelte institution, kan et emne ikke underkendes af censor. Da der er tale om en større skriftlig opgave, skal censor være opmærksom på at der ved bedømmelsen også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne, jf. BEK nr , stk. 2, og at det skal fremgå af studieordningen hvordan formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse. Vejledende kriterier Censorformandskabet anbefaler, at den skriftlige opgave og den mundtlige prøve vurderes ud fra en helhedsbetragtning, der rummer nedenstående kriterier. Overordnet vurderes: den studerendes begrundelse for emnet, herunder emnets tilknytning til en lærerfaglig problemstilling af relevans for uddannelsens formål. den studerendes evne til at anvende lærerfaglig undersøgelses- og formidlingskompetence jf. bilag 6. Det betyder, at den studerende kan dokumentere kompetence til - at indkredse og formulere en problemstilling - at gennemføre en undersøgelse med begrundet valg af metode - at analysere, behandle og anvende empiri - såvel egen som andres empiri - med de faglige og pædagogiske kvaliteter, der er nævnt i bilag 6. den studerendes anvendelse af faglig indsigt erhvervet i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag den studerendes brug af videnskabelig metode i relation til professionsbachelorgraden Det betyder, at den studerende kan - analysere og vurdere relevante problemstillinger - inddrage resultater af forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder - indgå i sammenhænge, hvor der indgår forsknings- og udviklingsarbejde, 17 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen: BEK nr 408 af 11/05/2009

3 Disse kriterier uddybes med vurderinger, der tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, bilag 6 (BEK nr 408 af 11/05/2009): 1.1. Lærerfaglig undersøgelseskompetence til a) at undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant teoretisk og praktisk indsigt, b) at inddrage forskellige positioner, (f.eks. elever, forældre, ledelse) og anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger, c) at fastholde og beskrive dilemmaer, modsætningsforhold, konfliktuerende mål og undertrykkende aspekter i relationer og strukturer og den adfærd og de handlinger det afstedkommer, d) at indsamle, behandle og anvende relevant empiri fra skolevirkeligheden i form af oplevelser, erfaringer og viden fra praktikken og anden praksis, e) at sammentænke og anvende faglige og pædagogiske teorier, begreber og metoder og f) at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt og kritisk distance i et udviklingsperspektiv Lærerfaglig formidlingskompetence til a) at formidle lærerarbejdets relationelle, kommunikative, paradoksale og mangesidige karakter mundtligt og skriftligt og b) at redegøre for resultater af analyser gennem systematisk argumentation som tegn på anvendelse af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder, der er forudsætning for adgang til kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau. Karakterfastsættelse Bedømmelsen munder ud i en samlet karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. Der skal således ikke ske en særlig vægtning af disse to dele, men alene foretages en vurdering af den samlede præstation. Der bør ikke gives begrundelser til de studerende, hvor der sondres mellem den skriftlige bacheloropgave og den mundtlige prøve. Der gøres opmærksom på, at formulerings- og staveevne indgår som en del af vurderingen, jvf. 37, stk. 2 i prøvebekendtgørelsen 1016 og institutionens studieordning. Karakteren fastsættes efter reglerne i Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, som ved øvrige eksaminer.

4 Ved bachelor eksamen medvirker ofte mere end én eksaminator. Ved karakterfastsættelse skal man være opmærksom på Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, kapitel 3 ( BEK nr 262 af 20/03/2007), som beskriver hvordan karakteren fastsættes: 15. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét henholdsvis censor- og eksaminatorkompetencen efter 14, stk. 1. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt i mellem to karakterer. Link til kap 3: Censorberetning En beskikket censor skal efter den gennemførte eksamen udarbejde en beretning om eksamensforløbet til institutionen og formandskabet. Censorberetningen udfyldes direkte på hjemmesiden hvor censor logger ind med sin personlige kode. Spørgsmålene i beretningen besluttes hvert år af censorformandskabet, således at de kan danne grundlag for formandskabets årlige beretning til undervisningsministeriet. Bemærk, at der er særlige spørgsmål vedrørende professionsbachelorprojektet. Censorerne opfordres til at udfylde skemaet så omhyggeligt, som muligt som en besvarelse af eller redegørelse for de forhold, som nævnes i skemaets enkelte rubrikker. Uddybende om professionsbachelorprojektet Før du som censor skal udfylde censorrapporten, kan det være nyttigt at læse følgende: Overordnet defineres professionsbacheloren i Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, LOV nr 207 af 31/03/2008, hvor der hedder: 3. Professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner. Stk. 2. Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

5 Professionsbachelorgraden beskrives uddybende i kvalifikationsrammer for videregående uddannelser, hvor graden beskrives gennem viden, færdigheder og kompetencer på følgende måde: Personer der opnår professionsbachelorgraden: Viden og forståelse Skal have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode. Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode. Færdigheder Skal kunne anvende fagområdets metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdseller studiesammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik. Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen. Kvalifikationsrammen indgår som bilag 4 i akkrediteringsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv., BEK nr. 684 af 27/06/2008 Det skal understreges, at der her er tale om overordnede rammer og bestemmelser for professionsbachelorgraden. Læreruddannelsens professionsbachelorprojekt skal kunne leve op til kravene, der ligger her i. Bestemmelserne kan ikke direkte indgå i vurderingen af den studerendes præstation, men give et væsentligt fingerpeg om, hvilke kompetencer, den studerende skal kunne vise gennem arbejdet med professionsbachelorprojektet. Bedømmelseskriterier uddybes nedenfor. Når censor i sin beretning skal forholde sig til kvaliteten af uddannelsens tilrettelæggelse, så kan disse overordnede bestemmelser på samme måde indgå som væsentlige pejlemærker. I uddannelsesbekendtgørelsen bestemmes det, at den enkelte institution skal tilrettelægge uddannelsen således, at den studerende kan tilegne sig disse kompetencer løbende gennem uddannelsens fire år, jf. kapitel 3 om uddannelsens tilrettelæggelse i forhold til uddannelsens progression og samspil mellem fællesfag og linjefag.

6 Netop ved vurderingen af uddannelsens professionsbachelorprojekter har censor en vigtig rolle ved at vurdere uddannelsens tilrettelæggelse i forhold til, at den studerende har fået tilstrækkelige forudsætninger for at udarbejde professionsbachelorprojektet.