- Esbjerg August Februar 2006 2006 Clement Kjersgaard! TOP AKTUEL MED FOREDRAGET; Når din karriere står i vejen for dit arbejde Vi får besøg af DR-2 s karismatiske vært ved programmet; Clement Direkte. Clement Kjersgaard har hele tre jobs, men ikke nogen karriere! Hvad han mener med det, får vi svaret på under aftenens foredrag, som vi godt tør garantere bliver underholdende! Gæster; M/K er velkomne.. Her er i mellemtiden de tre jobs: - I 2002 grundlagde han Nyhedsmagasinet RÆSON som han er ejer og udgiver af. RÆSON skriver om de største spørgsmål i dansk og international politik, med udgangspunkt i et enestående panel af Danmarks mest indsigtsfulde kommentatorer, eksperter og politikere. Foruden sit webmagasin har RÆSON produceret radio og avisartikler (til DAGEN, Berlingske Tidende, Politiken og Information), og udgivet bøger - "USA Europa - fjender i fællesskab?" (der udkom i 2003), og "Bushs Amerika" (2005), som Clement begge har tilrettelagt og bidraget til. - I 2004 blev han vært på DR2s banebrydende religionsprogram "Tal Med Gud", der kørte i to sæsoner. Fra 2005-2006 har han været manden bag - og i - talkshowet "Clement Direkte"). For kanalen har han også lavet en interviewspecial med Desmond Tutu og et antal udgaver af DR2-flagskibet "Deadline". - Siden grundlæggelsen af RÆSON har han været foredragsholder, ordstyrer, toastmaster og skribent. Som kommentator har han bidraget til bl.a. Information (hvor han var fast leverandør), MetroXpress, Ekstra Bladet, Politiken og Berlingske Tidende. Fra sine erfaringer kender han derfor både meget store og meget små arbejdspladser, det offentlige og det private - og rollen både som arbejdsgiver og arbejdstager. Baggrund: Clement (f.1975) er student fra United World College of Hong Kong (1992-94), BA i Filosofi, Politik og Økonomi fra Universitetet i Oxford (1994-97) og BA i Statskundskab fra Københavns Universitet (1998-2002), hvor han også har været instruktør i Politisk Teori og Idéhistorie (2001-2). Han indledte sin mediekarriere i det århusianske lokalradiomiljø i 1986 - året efter grundlagde han Århus Børneradio, der senere blev til Ungt FM Århus. I 2004 blev han den første modtager nogensinde af Hal Koch-Prisen, der gives til personer eller institutioner, som har styrket demokratiet. I år blev han som 30-årig optaget i Kraks Blå Bog. Onsdag d. 30/8-2006 k. 17.45 Sted: KursusCenter Vest, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg Vi starter med at spise! Betaling: Senest d. 28/8 - overførsel til konto 7701 0362473 (Sydbank). Betaling kan undtagelsesvis ske kontant ved fremmøde. Tilmelding: Senest d. 28/8 - kl. 12.00 www.erhvervskvinder.dk Arrangementspris: Kr. 160,- EK Medlemmer Kr. 210,- for gæster Links: www.dr.dk/clement www.kjersgaard.com www.raeson.dk Formand/Netværksbog: Næstformand/Presse: Kasserer: Arrangementer: Arrangementer: Tilmelding: Sekretær/EK-Nyt: Mette Moesgaard Britta Lassen Susanne Kierkegaard Helle Føns Susanne Bruun Hansen Linette Birkmose Tina Margrethe Pedersen Tlf.: 75 13 04 14 Tlf.: 75 46 81 10 Tlf.: 75 12 55 43 Tlf.: 75 17 65 10 Tlf.: 75 17 58 44 Tlf.: 75 13 89 25 Tlf.: 75 46 08 04 mm@tblaw.dk brl@esbkomm.dk suskier@sydbank.dk helle@fons.dk sbh@csgruppen.dk linette-birkmose@get2net.dk iris@postkasse.net
August 2006 Side 2 af {10 Formanden har ordet Af Mette Moesgaard Gå ikke glip af vores første møde med Clement Kjersgaard fra DR2: Så er vi i bestyrelsen klar til at tage fat igen efter en lang sommerpause, og vi er fyldt med ny energi til at starte efterårssæsonen op. Vi glæder os derfor til at se så mange som muligt den 30/8, hvor vi får besøg af Clement Kjersgaard fra DR 2, tag gerne gæster med på denne aften. Spændende møder i efteråret: Vi går et spændende efterår i møde. I tråd med vores årstema om karriereudvikling er der i september foredrag med titlen Kunsten at gøre karriere og i oktober Lønforhandling. I november tager i på virksomhedsbesøg, og i december er der igen plads til julehygge med ølsmagning. Forslag til næste års årstema? Af hensyn til foredragsholderne, som ofte er travle mennesker, planlægger vi vores arrangementer ca. ½ år ud i fremtiden, og vi skal derfor så småt til at planlægge foråret. Vi vil igen år fastlægge et årstema for 2007, og her vil vi gerne have jeres hjælp. Har I nogen forslag til et årstema? Og til eventuelle foredragsholdere, der matcher? Kom med jeres bud, så vi har en fornemmelse af, hvad der kunne være interessant for foreningen i 2007. Årstemaet i 2006 er karriereudvikling og var i 2005 netværk. Nye netværksgrupper på vej: Apropos netværk er der stadig rigtig godt gang i vores netværksgrupper, og vi lever til rigelighed op til vores målsætning om, at der hele tiden skal være 4 igangværende netværksgrupper. Der er pt. 6 netværksgrupper, og der bliver opstartet en ny netværksgruppe i løbet af september. Læs mere om grupperne på hjemmesiden. Vi ses den 30/8! Mange hilsner Mette Moesgaard
August 2006 Side 3 af {10 REFERAT FRA APRIL MAJ MØDET Klar besked om coaching FIK VI AF DEN AMERIKANSKE MASTER COACH; JAN ELFINE: der aflage os et besøg under sit ophold i Danmark.. Hun formåede på smittende og medrivende vis at give os et godt indblik i hvad coaching egentlig er og slet ikke er! af Tina Margrethe Pedersen Det ender ofte med, at det du virkelig fortryder her i livet, er det du inderst inde gik og drømte om, men som du aldrig sprang ud i og fik afprøvet! Og her skulle coaching altså bare være effektivt! Vi fik syn for sagen under mødet med den tidligere underviser, der i dag er en af verdens førende master coaches; Jan Elfine. SAGT OM COACHING: Coaching tager sit udgangspunkt i, det enkelte menneske, som formodes at være den som kender sig selv bedst og dermed også er den største ekspert når det handler om vedkommendes eget liv. Et glad møde med en oplagt Jan, der i den grad var livsbekræftende i sit væsen og i sig selv et rigtig godt eksempel på hvad coaching kan føre til. For en god coach får dig nemlig til at gøre de ting der har værdi for dig og som du virkelig har lyst til, sådan at du skaber deadlines for dig selv og får tingene gjort. Især mange kvinder er slemme til at nedprioritere deres egne ønsker til fordel for mand, job og børn. Når dagen så er omme har de haft så travlt med alt muligt, at overskuddet til de ting de går og drømmer om mangler. Nogen gange er det små ting der gør en kæmpe forskel! F.eks. det at kunne sige fra til folk, så man får noget tid til sig selv! Vi afprøvede hvad det ville sige at coache; hver især udfyldte vi vores personlige LIVSHJUL, hvorefter Jan kom med typiske coach spørgsmål, som vi stillede til hinanden. Livshjulet er altid et øjebliksbillede, der konstant ændrer kurs. Balance opstår som et resultat af hvor hurtigt vi i vores liv, er i stand til at mærke en ubalance og hvor hurtigt vi får rettet op på den! Business coaching og hvilke områder der kunne være interessante at afstemme balancen på i forbindelse med management og lederskab, blev gennemgået. Coaching kan være et virkningsfuldt ledelsesværktøj, men det frarådes at coache egne medarbejdere, idet du ikke kan optræde som en ansvarlig coach overfor medarbejderne når du også er forpligtet over for din organisation. Dilemmaet kunne f.eks. være prioritering mellem en børnefødselsdag eller en vigtigt deadline! Hvem skal medarbejderen være tro imod? En dygtig coach er derfor ikke en ekspert, men en aktiv lyttende person, der formår at stille de rigtige spørgsmål. En grundlæggende værdiafklaring, er derfor indledningen på et coachingforløb. Målsætninger og løsninger skabes efterfølgende med udgangspunkt i den enkeltes værdier. Effektiv coaching der rykker, handler derfor om at den coachede får hjælp til selv at finde de helt rigtige løsninger. Når værdierne er på plads, er det ofte nemmere at mærke efter hvad der føles rigtigt i de enkelte situationer. Tænk på hvad du i grunden siger NEJ til hver gang du siger JA til noget! Det sværeste ved coaching er faktisk at holde mund og lade den coachede om selv at finde frem til den helt rigtige løsning. Man kan ikke sige hvem der er de bedste coaches, for det afhænger i høj grad af kemien mellem coachen og den der modtager coaching. Derfor er det graden af tillid og kemi der afgør hvem der er en god coach for den enkelte. Coaching er ikke terapi, og kan ikke sammenlignes med en psykolog. En coach tager sit udgangspunkt i et sundt og rask mennekse og hvad det enkelte mennekse vil med sit liv i fremtiden.
August 2006 Side 4 af {10 EK Turen til København BLEV EN STOR SUCCES: tidligt om morgenen den 19. maj. helt præcis kl. 6.30 mødte vi en busfuld EKére op og startede vores tur til København. Mette fik talt at vi alle var der og så startede turen. Der var masser af rundstykker og kaffen fik vi suppleret med hen af vejen. Humøret var højt og det samme var forventningerne til dagen. af De deltagende bestyrelsesmedlemmer - Fotos af Anne Magotte Vel ankommet til København startede vi ved virksomheden Vipp kl.10.00. Jette Egelund havde jo under EK konferencen i Esbjerg fortalt om projektet med flytning af firmaet fra Randers til Islands Brygge og vi EK ere havde set meget frem til at besøge hende i Vipp-domicilets nye 400 m2 store hovedkontor på Islands Brygge, et tidligere bogtrykkeri, hvor administrationen flyttede ind i november 2005. Det var et imponerende skue at se, hvordan bygningerne var blevet nænsomt renoveret og der var taget hensyn til at bevare den særprægede gammeldags atmosfære; bjælkerne var stadig synlige og alt var holdt i hvidt og lyse farver, gulvene var lagt med lyse træplanker, jo det er nogle smukke omgivelser, der danner rammen om Vipp-administrationen, hvor der dog er planer om, at designafdelingen flytter i eget hus om ca. 1 år. I bygningernes gamle staldbygning har Jettes bedre halvdel, Mogens, indrettet en smuk koncertsal, hvor der allerede nu afholdes en del koncerter i tilknytning til koncertsalen er der indrettet café og restaurant, hvor der så er mulighed for at spise inden overværelse af en koncert, ligesom konceptet er udvidet til også at omfatte udlejning af lokalerne til kursusvirksomhed m.m. Lokalerne udlejes også til andre formål, vi EK ere overværede bl.a. en fotosession, hvor en fotooptagelse af møbler fandt sted, mens vi var rundt for at besigtige bygningerne. Jette Egelund fortalte bl.a. om den store succes de havde haft med at udstille på Louvre Museum i Paris, hvor ét af udstillingslokalerne var blevet stillet til rådighed til Vipp. Når udstillingen er færdig i Paris fortsætter den til udvalgte luksusforretninger og hoteller i Europa indtil slutningen af 2006, hvorefter udstillingen rejser videre til Amerika i 2007. Vi fik hilst på Jettes datter, Sofie, som sidder med ansvaret for bl.a. emballage, marketing mv. og som nu har sikret 3. generation i Vipp-dynastiet, idet hun venter barn til juli i år. Jette Egelunds ansættelse af en tekstildesigner har nu ført til, at der er udviklet en håndklædeserie, hvor 1. produktionen på 20.000 stk. allerede er solgt på forhånd. Efter rundvisningen og indkøb i showroomet (gad vist om alle havde råd til power shopping herefter?...) var der dækket op til et overdådigt kaffebord, som vi indtog mens Mogens spillede på flygel for os. Jette Egelund sluttede af med at sige, at hun gerne gjorde det hele om igen selvom det havde været hårdt, havde hun troet på projektet og sig selv hele vejen igennem. Efter Vipp gik vi i sammen til Christiansborg hvor vi skulle spise frokost og tale Med Naser Khader. Efter sikkerhedstjek i en sideindgang blev vi ført til Snapsetinget af Nasers sekretær. Kort efter vi havde fundet vores pladser kom en meget charmerende Naser ind. Vi startede med at spise en platte og kort tid efter startede Naser.
August 2006 Side 5 af {10 Han fortalte om sin baggrund for at være hvor han er i dag. Som 11 årig blev han sammen med sine søskende og mor familiesammenført til Danmark. Indtil da havde han boet i en landsby og gået og vogtet får og leget med de øvrige fra landsbyen. Landsbyen var, som han sagde, en landsby a la Morten Korch gange 10 og da han kom til Danmark flyttede de ind i Istedgade på 3. sal, så det var noget af en omvæltning. Han havde aldrig haft et mål om at blive politiker, men under sine studier arbejdede han som tolk. Det gav ham så mange aha oplevelser vedrørende muslimer, at han fik lyst til at gå ind i politik. Han opfordrede os til at benytte os af den demokratiske ret. Han synes, at man bør bruge den når man bor et sted hvor man har denne ret. Han fortalte, at da han var blevet valgt til folketinget var der mødt 15 op til en generalforsamling og han fik 9 stemmer. 9 stemmer var altså nok til at komme i Folketinget og det kan virke paradoksalt i et samfund med ca. 5.5 mil. mennesker!!! Vi var naturligvis inde omkring Muhammed krisen. Naser fortalte, at han hele tiden havde forsøgt at afsløre hvad de forskellige imamer egentlig stod for. Pressen gav dem dog lov til at stå frem som repræsentanter for 200.000 muslimer i Danmark. Det kunne Naser tilbagevise. F. eks fortalte han at Abdul Wahid Pedersen som står som repræsentant for Landsforeningen af danske muslimer, kun repræsenterer under 50 medlemmer! Han sammenlignede med, at når man i Danmark tilkalder imamer for at mægle i situationer hvor unge var i problemer ville svare til hvis vi boede i Libanon og havde problemer med vores børn, så ville myndigheder hente Søren Krarup til at komme og mægle! Vi sad og hørte på en glødende demokrat. Hans engagement skyldtes hans indignation over de forhold der blev fremført i pressen. Han ønskede, at han somme tider kunne undlade at sige noget, men det var svært for ham at tie overfor direkte usandheder. Han fortalte om prisen ved at stå frem som han gjorde. Det havde store konsekvenser for hans familie. Inden hans far døde var han blevet bedt om at få Naser til at falde til ro. Hans fætter var blevet fyret fra sit job som automekaniker da hans arbejdsgiver fandt ud af at han var i familie med Naser! Hans mor skulle hele tiden høre om ham i de sammenhænge hvor hun kom. Hans børn skulle leve med, at der hele tiden fulgte PET folk med dem, uanset om de skulle i BR og købe legetøj eller andre steder hen. De andre forældre i den børnehavde hvor hans børn gik, blev også bekymret for deres børn! Vi sad og hørte en mand som betalte prisen for at forbedre demokratiet. En temmelig høj pris kunne man synes. Naser er også et ansvarligt menneske. Han havde en aftale med os, så han kom selv om han faktisk var sygemeldt og skulle i følge sin læge ikke stå og tale med os, men blive hjemme og slappe af! Naser stillede op til fotografering og efter mødet med ham fortsatte vi vores gåtur og kom til TDC hvor koncern HR direktør Henriette Fenger Ellekrog tog imod os. Henriette Fenger Ellekrog bød velkommen og talte bl.a. kort om TDC, hendes egen karriere og TDC i forhold til kvinder i ledelse. TDC er en europæisk televirksomhed og er repræsenteret i 12 europæiske lande. Fokus ligger i Danmark og norden og deres næste kernemarked er i Schweiz. Antal ansatte i TDC er i alt 20.225 (heraf 13.879 i Danmark). Omsætningen ligger på 46,6 mia. kr. og 49 % af omsætninger ligger i udlandet. TDC har 15 mio. kunder hvoraf hovedparten på 7.742 mio. er i udlandet, og i Danmark er der ca. 7.600 mio. kunder.
August 2006 Side 6 af {10 TDC er delt op i 5 dele: 1. TDC Totalløsninger 2. TDC Mobil International 3. TDC Schwitzerland 4. TDC Kabel TV 5. TDC Services Markedsandel på fastnet ligger på 60-70 % i DK. Mobil ca. 35 % i DK og bredbånd ligger under 60 %. På det danske marked er TDC i konkurrence med 75 andre mærker, men har kunnet fastholder deres markedsandel på de 60-70 %. Hvem er så Henriette Fenger Ellekrog: Henriette er 40 år. Uddannelse: 1992 Cand. ling. merc. 1992 Direktionsass. Bechgaard International 1993 Adm.- og personalechef Peptech, (Europe) 1996 Konsulent Mercuri Urval 1998 Blev headhuntet til TDC 1998 Rekrutteringskonsulent, Koncern HR 1999 Sektionschef, Koncern HR 2000 Afdelingschef, Koncern HR 2001 Personalechef, TDC Tele Danmark, Privatdivisionen 2002 Personaledirektør, TDC Mobil A/S 2004 Koncern HR Direktør, TDC A/S Ansvarlig for alt HR i DK og udlandet. 350 ansatte i HR i hele TDC. Human Ressource er de menneskelig resurser der udgør virksomheden. Henriette har ledelsesansvar for 120 personer og har 4 ledere under sig. Hun forstår en forretning og tænker i organisation, tal og management. Nøgleord der iflg. hende bl.a. er med til at gøre hende til en god leder: - inspiration - giver feedback - god til at engagere folk - have en løbende tillid - er meget beslutningsdygtig - stå bag medarbejderne - rar at være sammen med - døren er altid åben - kan tale med høj og lav - tro på sig selv
August 2006 Side 7 af {10 TDC s-vision: TDC- vil være den bedste leverandør af kommunikationsløsninger i Europa. Fokus på: Kunder, medarbejdere, aktionærer og samfundet. TDC s Personalepolitik: - har fokus på at modvirke diskrimination pga. køn, race el. etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder, seksuel orientering. - støtter mangfoldighed som giver grobund for nytænkning, inspiration og nye forretningsmæssige mål. - vil arbejde aktivt for en ligelig fordeling af mænd og kvinder på alle niveauer i organisationen. TDC s ledelsesmodel består af 5 værdier: - vi forlanger mest af os selv - vi arbejde i teams - vi respekterer den enkelte - vi er troværdige i enhver henseende - vi centrerer vores handlinger om kunderne Gennemsnits alder i TDC ligger på 42 år og anciennitet ligger på omkring 16 år. TDC og kvinder: Flere kvindelige ledere er godt for TDC og resultaterne. Mangfoldighed, kompetencer og erfaringer er vigtige forudsætninger for gode resultater. I TDC har man en Corporate Talent Pool hvor ledere der er egnet til topledelse ligger i en pulje. Her er der både mænd og kvinder repræsenteret. Andel af kvinder i TDC i 2005: 40 % af medarbejderne 37 % af mellemlederne 18 % af toplederne TDC vil have flere kvindelige ledere for: - tiltrække og bruge alle talenter - øge variation i kompetence og erfaringsbaggrund - forskellighed giver nytænkning - varieret ledelsesstil - skabe en dynamisk og udfordrende organisationskultur - medvirke til udvikling af det danske samfund - kvinder er bedre ledere? En klimamåling viser bl.a. kvindelige ledere fik en totalscore på 75 hvorimod mandlige ledere fik en score på 71.
August 2006 Side 8 af {10 For ikke at glemme mændene, har TDC lavet en Fars Kram-kampagne. Opfordrer mænd til at tage barselsorlov. I 2002 13 % af fædrene tog barselsorlov i gennemsnitlig 44 dage. I 2005 49 % af fædrene tog barselsorlov i gennemsnitlig 55 dage. Hensynet til kvinders ønske om at holde barsel vejer tungt i den samlede beslutning om, hvor meget forældreorlov faderen skal tage. Det var et spændende foredrag, men om det skyldes vores ret tidligt afbrudte nattesøvn eller om det skyldes alle de mange indtryk vi havde fået står hen i det uvisse, men det var en lidt klatøjet samling EKére der efter mødet med Henriette begav sig ud i København til Power shopping. Det gik nu hurtigt over med de klattede øjne og vi fik snuset, prøvet tøj, handlet og indtaget væske forskellige steder i København. Vi måtte ind imellem have paraplyen op, men det var småbyger så vi nød det i fulde drag og fik talt om alle de oplevelser vi havde haft! Efter at være udstyret med diverse indkøbsposer mødtes vi i Tivoli, hvor vi spiste på Den røde pimpernel. Dodo and the Dodos skulle spille på plænen kl. 22.00 så efter spisningen var der tid til at gå rundt i den smukke park og nyde den. Der var stadig småbyger, så forskellige grupperinger fandt små listige steder og fik tiden til at gå indtil Dodo gik på scenen og sang alle de numre vi kunne synge med på!! På hjemturen begyndte øjnene hos de fleste at blive små og hos nogle endte det med at blive til meget smalle sprækker, men enkelte holdt sig vågen hele vejen hjem. Midt på natten nåede vi igen museumspladsen i Esbjerg og havde haft en fantastisk forrygende tur!
August 2006 Side 9 af {10 MEDLEMSNYT NYE MEDLEMMER: NY STILLING: Susanne Bruun Hansen Starter pr. 1/9 som salgsog marketingskoordinator hos Cocio Chokolademælk A/S TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN: Bitten V. Sørensen: 45 år den 3. Juni Anne Magotte: de 60 år den 12. Juni Jonna Poulsen: de 50 år den 16. Juni Henriette Frandsen: de 45 år den 20. Juni Anne-Dorthe L. Jensen: de 50 år den 25. Juli Selma B. Pedersen Karin Rix Holländer Veronica Frost Janne Hoffmann Virksomhed: + Care Stilling: Selvstændig Adresse: Jyllandsgade 126A, 6700 Esbjerg Telefon: 2332 6147 E-mail: titte@esenet.dk Virksomhed: Esbjerg Havn Stilling: Direktionssekretær Valmuevænget 10 Adresse: 6710 Esbjerg V Telefon: 3670 0913 Website: www.portesbjerg.dk Virksomhed: Hertz Biludlejning Stilling: Customer sales representative Adresse: Elmegårdsvej 25, 6710 Esbjerg V Telefon: 7546 0085 Website: www.hertzdk.dk Virksomhed: thy:data Stilling: Marketing koordinator Adresse: Stormgade 72, 6700 Esbjerg Telefon: 4817 7787 Website: www.thydata.dk Virksomhed: Stilling: Adresse: Telefon: Website: Tina L. Christiansen: de 40 år den 14. August Rigmor Bennetsen: de 55 år den 17. August
August 2006 Side 10 af {10 ARRANGEMENTER 25. SEPTEMBER: Kunsten at gøre karriere - om kvinder, valg og dilemmaer ved Mette Løgstrup og Jette Meier Carlsen. Sted: Esbjerg Vandrehjem. 25. OKTOBER: Lønforhandling for kvinder Ved journalist og forfatter Solveig Schmidt. Sted: Resturant Parken. 28. OKTOBER: Open Minds Open Doors. EK Landskonference afholdes i Herning. Se mere på www.erhvervskvinder.dk 29. NOVEMBER: Virksomhedsbesøg hos Allison A/S, Hjortkærvej 2, Omme, 6740 Bramming 13. DECEMBER: Julearrangement Ølsmagning ved Bo Aakjær. Sted: Dr. Louise, Torvet. Deadline EK Nyt den 11/9-2006: Materiale til EK Nyt skal være redaktionen i hænde senest d. 11/9-2006. Materiale og indlæg sendes elektronisk til: Tina Margrethe Pedersen: iris@postkasse.net Tilmelding via www.erhvervskvinder.dk 1) Klik på Esbjerg 2) Klik på Aktiviteter i Esbjerg 3) Klik på arrangementet - i den pågældende måned 4) Klik på Tilmeld 5) Indtast brugernavn og password og klik på Login 6) Klik på Tilmeld til aktivitet Tjek at du er tilmeldt ved at gentage punkt 1-3 og herefter klikke på Deltagerliste --------------------------------------------------------------------------------------------------- Tilmelding: Kan ligeledes ske til Linette Birkmose, pr. brev, telefon eller e-mail. Adresse : Kronprinsensgade 102, 3.sal, 6700 Esbjerg Telefon : 75 13 89 25 / Mobil : 29 43 35 57 E-mail : lbirkmose@privat.dk Gæster: Skal tilmeldes hos Linette Birkmose. Kan ikke tilmeldes via www.erhvervskvinder.dk Betaling: Overførsel til konto 7701 0362473 (Sydbank) senest ved tilmeldingsfristens udløb (mandag kl. 12.00). Kan undtagelsesvis ske kontant ved fremmøde. Gæster betaler gæstegebyr kr. 50,- samt almindeligt deltagergebyr kr. 160,-. Framelding: Restaurantørerne skal også have mulighed for at planlægge, der opkræves derfor almindeligt deltagergebyr på kr. 160,- på alle former for framelding som modtages efter tilmeldingsfristens udløb (mandag kl. 12.00) --------------------------------------------------------------------------------------------------- Tilmelding: Til mødet onsdag d. 30. August 2006 kl. 17.45 Tilmeldingsfrist : Deadline mandag d. 28/8 - kl. 12.00 Navn Adresse