Invitation til DUSK-netsamling i Mariagerfjord d. 1. til 3. april 2011 Mariagerfjord Ungdomsråd og UngMariagerfjord byder alle velkommen til DUSKnetsamling i Hadsund, fredag d. 1. til søndag d. 3. april 2011. Det er her, alle trådene fra Sønderborg og Randers skal samles, og hvor vi kommer endnu nærmere vores mål: Det 4. produkt, som er en stor FEST i Randers d. 27. august 2011. Har I ikke deltaget i de to foregående samlinger, er det bestemt ikke for sent at være med! Der er brug for så mange kreative og engagerede unge som muligt i planlægningen og udførelsen af den store FEST. Så gå ikke glip af denne weekend i selskab med nye og gamle venner! Weekenden byder på leg, oplevelser, underholdning, fest, dans, musik, bevægelse, god mad, hygge og ikke mindst workshops, som skal give endnu flere redskaber i planlægning og udførelse af det 4. produkt - og som er lige til at tage med hjem i lommen og bruge, når I planlægger events, arrangementer, fester osv. i jeres egen klub eller ungdomsskole. Unge som iværksættere den røde tråd! Formålet med det gennemgående tema i denne sæsons DUSK-netsamlinger er at give de unge de bedste forudsætninger for selv at gøre deres idéer til virkelighed. De unge er de bedste til at lave events og arrangementer for andre unge, og derfor skal de styrkes i deres lyst til og mulighed for iværksætteri. Således gives de unge de kompetencer og den viden, de har brug for, på DUSK-netsamlingerne. Samtidig får de med det 4. produkt mulighed for at prøve al deres nye viden af i praksis, så det er tydeligt, at al deres arbejde på samlingerne fører til opnåelse af et fælles mål; festen i Randers d. 27. august 2011 DUSK-netsamlingen i Mariagerfjord Temaet for denne samling bliver NEW MEDIA. I får en masse redskaber til at udnytte de medier, I allerede bruger hver dag, til markedsføring og promovering af jeres events og fester mm. Samtidig lærer I bl.a. nogle mere tekniske fifs og tricks til, hvordan jeres film til f.eks. YouTube bliver så gode som muligt! I skal også lave en masse små film selv, så der bliver rig mulighed for at prøve alt det af, som I lærer.
Praktisk info DUSK-netsamlingen afholdes på: Hadsund Skole, Stadionvej 5, 9560 Hadsund Pris: 400 kr. pr. deltager ung som gammel! Tilmelding: senest onsdag d. 23. marts 2011 til tibje@mariagerfjord.dk Har I spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte Tina Bjerregaard på 51 20 29 21 eller på ovenstående mail. Husk at pakke.....toiletgrej, sovegrej (sovepose, dyne, underlag, luftmadras, puder eller hvad I nu har brug for), pyjamas, futsko, badetøj, praktisk udetøj, upraktisk indetøj, håndklæde, dit og dat til forskønnelse osv. + en flad 20 er, hvis I vil have et skab til jeres grej, når vi skal i svømmehal. Lidt lommepenge kan også være fint, hvis I har behov for at indtage andet end den gode mad, der serveres. Mad og drikke De søde kantinedamer på Hadsund Skole sørger for sund og god kost hele weekenden. På forhånd vil vi gerne have, at I tilmelder jer aftensmad fredag, frokost lørdag og sandwich søndag. Vi kan oplyse, at der ikke findes en McDonalds i nærheden. Det begrænser måske lysten til at spise ude. Desuden vil ungdomsrødderne i Mariagerfjord have en kiosk åben i pauserne, hvor der kan købes lidt lækkert, hvis I skulle få brug for lidt sukkerstads. Grupperne er forberedt! De fire projektgrupper, som mellem DUSK-netsamlingerne arbejder mod vores fælles mål, den store fest i Randers lørdag d. 27. august, skal hver især forberede et oplæg om, hvor langt de er nået og hvad de mangler! Tovholderne sørger for at organisere dette. Samtidig skal hver gruppe komme med et forslag til et navn til vores event. Så tager vi en hurtig afstemning På denne måde er der denne gang lidt forberedelse til samlingen. Grej og rekvisitter! Da vi skal producere små, sjove teasers til bl.a. YouTube, har vi brug for en masse grej i form af kameraer, lydudstyr og hvad der ellers er nødvendigt, for at optage nogle fine små film. Derfor vil vi meget gerne, om alle, der er i besiddelse af den slags, vil medbringe det på samlingen. Har I sjove rekvisitter eller udklædning, må I også meget gerne medbringe
disse. Vi vil meget gerne have, at I tilmelder jeres tekniske grej, så vi ved, om vi kommer til at mangle noget. Program Fredag: - Kl. 18:00 20:30: Ungdomsrødderne i Mariagerfjord siger velkommen, giver en minirundvisning, anviser soverum og byder på lidt mad. - Kl. 21:00-21:15: Ungdomsrødderne i Mariagerfjord informerer om weekendens forløb. - 21:15 21:30: Info om valg til Skolerådet v/ Dan. - 21:30 22:30: Lagkageløb for de unge - 21:30 22:30: Tovholdermøde for de gamle - 22.30 24:00: Hygge og kom-hinanden-ved både for unge og gamle. - 24:00: Godnat! Lørdag: - 7:00 8:00: Godmorgen. Bad eller truckervask - 8:00 9:00: Morgenmad - 9:00 9:20: Charlotte informerer om alt det praktiske omkring Elro Arena, overnatningsmuligheder, budget osv. - 9:20 9:30: NAVNET PÅ EVENTEN SKAL FINDES: Hver gruppe har på forhånd valgt et forslag vi tager en hurtig afstemning! - 9:30 10:30: Hver gruppe informerer om, hvor langt de er nået, og hvad de mangler. - 10:30 10:45: Pause med frugt
- 10:45-11.45: Fælles workshop: Viral markedsføring v/ Charlotte og de unge fra Randers. - 11.45 12:00: Lidt afslapning inden frokosten - 12:00 13:00: Frokost - 13:00 15:00: Workshops i grupper. - Workshop 1: Creative Brief - Workshop 2: Filmworkshop: hvordan man laver små film (teasers) til sin markedsføring/ PR-kampagne. - 15:00 15:15: Pause med frugt - 15: 15 18:00: Fælles workshop: Alt, hvad vi har lært i løbet af dagen, bruges til at lave teasers til markedsføring af festen i Randers. Vi skal lege både med kamera, kreative idéer, udklædning og rekvisitter. - 18:00 18:30: Afslapning inden maden - 18:30 19:00: Aftensmaden serveres. - 19:00 19:15: Valg til Skolerådet - 19:15 19:45: Hygge og afslapning, mens vi lader op til svømmehal - 19:45 21:45: Svømmehal med hyggelig stemning og leg! (Fra kl. 21:00 er det muligt at begynde at bade, klæde om og gøre sig lækker i pyjamas til det store PYJAMASPARTY!) - 20:00 21:00: Tovholdermøde for de gamle - 22:00 24:30: Pyjamasparty med både live - koncert og DJ. (Vil man gerne vende plader har man mulighed for det medbring gerne CDer hjemmefra!) - 01:00: Godnat og sov godt!
Søndag: - 7:30 8:30: Godmorgen igen. - 8:30 9:00: Morgenmaden serveres. - 9:00 10:00: Opsamling på weekenden. Hvor langt er vi? Hvad mangler vi? Hvad skal der ske nu? - 10:00 10:30: De unge evaluerer weekenden i fællesskab - 10:00 10:30: De gamle evaluerer weekenden i fællesskab - 10:30 10:45: Fremlægning af evaluering fra unge og gamle - 10:45 11:30: Oprydning: Alt skal være pænt og rent! - 11:30: Vi siger farvel OG PÅ GENSYN! Sandwich kan spises på stedet eller tages med som madpakke husk at bestille! Vi glæder os til at se jer alle til en fremragende DUSK-netsamling i Hadsund. Kærlig hilsen Mariagerfjord Ungdomsråd og UngMariagerfjord